  |
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif)
| Tidligere former af miljøundervisning | Den nye generation af miljøundervisning |
| Mål | Mål |
| Ændring af adfærd | Videreudvikling af handlekompetence |
| Karakteristiske aspekter | Karakteristiske aspekter |
| Vi (miljøbevidste voksne) ved, hvad der er den bedste løsning på miljøproblemerne | Alle folk skal være involveret i beslutninger om løsningen af miljøproblemerne (demokrati) |
| Vi må stoppe eller forsinke udviklingen | Der er mange mulige retninger for udvikling |
| Miljø-etik | Etik vedrørende anstændig opførsel over for andre mennesker - nu og i fremtiden |
| Naturfagene som de vigtigste i miljøundervisningen | Humanistiske og samfundsvidenskabelige fag er mindst lige så vigtige som naturfagene i miljøundervisningen |
| Naturoplevelser er centrale i miljøundervisningen | Samfundserfaringer er vigtige |
| Sundhedsbegrebet er ikke fremtrædende i miljøundervisningen | Sundhedsbegrebet er centralt placeret i miljøundervisningen |
| Fokus på forskellige værdier | Fokus på konfliktende interesser (interessemodsætninger) |
Kilde: "Grønt islæt i uddannelserne - statusrapport efter 5 år med grønt islæt som indsatsområde", Undervisningsministeriet 1997
Nationale og internationale initiativer
Danmarksdeklarationen - 10 bud på bæredygtighed
82 større og mindre folkelige organisationer har den 23. januar 2001 afleveret et dokument til folketinget og regeringen. Dokumentet de kalder Danmarksdeklarationen indeholder 10 bud på et bedre liv:
- Princippet om bæredygtighed skal indskrives i grundloven og indarbejdes som retspraksis
- En ny økonomisk tyngdelov skal indføres. Det skal blandt andet ske gennem en økologisk skattereform der letter skatten på arbejde og i stedet beskatter ressourceforbrug.
- Renere teknologi skal fremmes. Ressourceforbruget i de rige lande skal reduceres med 90 % inden for de næste 50 år.
- Et bæredygtigt arbejdsliv skal prioriteres. Det betyder blandt andet, at medarbejdernes indsigt og erfaringer skal inddrages i bestræbelserne på at opnå miljøforbedringer i virksomhederne.
- Den vilde flora og fauna skal sikres bedre levevilkår. Det skal blandt andet ske ved at udfase brugen af pesticider i landbruget og give større rum for naturens dynamik.
- Det offentlige skal gå foran som grøn forbruger og grøn virksomhed - blandt andet for på den måde at fremme udviklingen af grønne virksomheder og grønne produkter.
- Lokalsamfund skal styrkes. Lovgivning skal fremme udvikling af bæredygtige lokalsamfund med boliger, arbejdspladser og servicefunktioner, blandt andet for at reducere biltransporten.
- Der skal skabes rum for folkelig involvering og dialog om bæredygtig udvikling. Den forandring af holdninger og adfærdsmønstre, som en bæredygtig udvikling kræver, kan ikke ske per direktiv, men kun i dialog og samarbejde med befolkningen i eksperimenter med bæredygtig livsstil.
- Danmark skal gå foran i arbejdet for global solidaritet. Som et af verdens rigeste lande har Danmark en forpligtelse til at gå foran og vise solidaritet med verdens fattige ved eksempelvis at sørge for, at bistand suppleres med " fair handel "- aftaler.
- Et integreret sæt af bæredygtighedsindikatorer skal udvikles. Bruttonationalproduktet, der alene måler økonomisk vækst, skal afskaffes som mål for samfundsudviklingen og erstattes med indikatorer, der kan måle og belyse, om samfundsudviklingen går i bæredygtig retning. Der skal fastsæt-tes mål for, hvor langt udviklingen skal være nået om eksempelvis 5, 10 og 20 år.
Organisationerne bag Danmarksdeklarationen repræsenterer store
dele af den danske befolkning, men også en del organisationer
og virksomheder har sagt nej til at være med.
Ideen med deklarationen hviler på "det gode liv", hvor
rigdom og udvikling ikke kun måles i penge og materielt forbrug.
Vi skal også passe på den nære natur og balancen på
hele jordkloden.
Europas miljø ved århundredeskiftet - et resumé
Det Europæiske Miljøagentur, København har tidligere rapporteret, at der trods mere end 25 års fælles miljøpolitik - som har været en succes ud fra egne forudsætninger - ikke er nogen betydelig forbedring at spore i den generelle miljøkvalitet i EU. På nogle områder forværres miljøstandarden derimod. Nedenfor gengives uddrag og citater fra pjecen: "Europas miljø ved århundredeskiftet - et resumé", Det Europæiske Miljøagentur, 1999)
Emission af drivhusgasser forventes at stige i EU med ca. 6% fra 1990 til år 2010. Middeltemperaturen og havenes vandstand forventes også at blive ved med at stige.
Ozonlaget får gavn af nedtrapningen af ozonlagsnedbrydende stoffer, men vil først begynde at blive genopbygget efter midten af 2030'erne og forventes ikke at være fuldstændigt genopbygget før år 2050.
Kemisk produktion og den samlede emission af farlige stoffer i EU forventes at stige. Dog vil der være betydelige regionale forskelle.
Emissioner af alle de vigtigste stoffer, der bidrager til forsuring og eutrofiering (udledning af kvælstoffer fra bl.a. kunstgødede marker og spildevand i søer) forventes at blive reduceret - hvilket fører til betydelige forbedringer af økosystemer, der er truet heraf.
Genanvendelse har været yderst vellykket i en række EU-lande. Men til trods for politiske initiativer i EU og på nationalt plan forventes affaldsmængden fortsat at stige (husholdningsaffald, papir, pap og glas).
Luftkvalitet i byområder vil fortsat blive bedre. Den gennemsnitlig eksponering af bybefolkningen for niveauer over de anbefalede forventes at falde for alle stoffer. Men koncentrationsniveauerne for partikelformige stoffer, kvælstofdioxid, benzpyren og ozon forventes fortsat at ligge over retningslinjerne for luftkvalitet i de fleste storbyer frem til år 2010.
Eksponering for støj forudsiges at blive forværret i visse situationer. F.eks. langs ringveje og motorveje og i regionale lufthavne som følge af stigningen i transport, især gods- og lufttransport.
Biodiversiteten er primært truet af ændringer i arealanvendelsen. Desuden af forurening og indførelse af fremmede arter. Disse faktorer forventes fortsat at være af væsentlig betydning for stort set hele Europa frem til år 2010. I perioden 1990 til 2050 vil temperaturstigninger sandsynligvis få indvirkning på forhol-dene i arktiske og bjergrige regioner, mens skiftende nedbørsmængder kan få omfattende virkninger i Sydeuropa.
Overskridelser af grænseværdier for partikelformigt stof, kvælstofdioxid, benzpyren og ozon i de fleste storbyer frem til 2010 vil få indvirkning på forventet levealder og dødelighed og vil yderligere forårsage stigninger i tilfældene af astma og allergi, der påvirker åndedrætsorganerne.
"Offentlig information om miljøforhold, således som den f.eks. formidles gennem miljømærker, registre over forurenende emissioner, miljøvurderinger og relevante miljøindikatorer får større og større betyd-ning som strategiske værktøjer. Andre eksempler herpå er "efterspørgselsstyring", skift fra "produkter til tjenesteydelser" og reduktion af miljøbelastningen i et produkts livscyklus. Disse værktøjer må tages i an-vendelse for at ændre befolkningens adfærd i retning mod mere bæredygtige produktions- og forbrugs-mønstre".
Globale Initiativer
1) Brundtlandrapporten, Rio-deklarationen og 2) Agenda 21 er alle miljøprogrammer og handlingsplaner på globalt niveau, der peger entydigt på at miljøproblemerne kun kan løses gennem en involvering af den enkelte borger og husholdning. Dette skal selvfølgelig ske i en kombination med politiske og handels-mæssige omprioriteringer, om nødvendigt som følge af borgernes/forbrugernes ændrede holdninger og værdier.
Nøgleordene for den nødvendige ændring er med andre ord information, handling og forandring. I dette projekts sammenhæng vil det sige gennem praksisorienteret undervisning.
1) I 1987 offentliggjordes rapporten "Vor fælles fremtid" fra Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling, den såkaldte "Brundtlandrapport", navngivet efter Norges daværende statsminister Gro Harlem Brundtland, som var formand for kommis-sionen. Verdenskommissionen, der var politisk uafhængig, bestod af 21 fremtrædende politikere og forskere, og deres centrale konklusion var, at vi skal leve op til princippet om, at udvikling bør ske på et bæredygtigt grundlag.
2) Agenda 21 betyder "dagsorden". På FN konferencen om miljø og udvikling, i RIO i 1992 blev det vedtaget at Agenda 21 skal sætte bæredygtig udvikling på dagsordenen lokalt, nationalt og globalt for det 21. Århundrede. Dette er indholdet i RIO-deklarationen.
Udfordringerne
Hvordan reagerer AMU-systemet som uddannelsessystem på disse
udfordringer?.
Hvad er forandringens "værktøjer"?. Hvordan kan
de nødvendige teknologier og de nye organisations-former etableres
? Hvordan kan der skabes sammenhænge i forhold til undervisningen
i miljø- og arbejdsmiljø og bedre engagement blandt deltagerne
på arbejdsmarkedsuddannelserne, der sætter dem i stand til
at bidrage konstruktivt i virksomhedernes arbejde med miljø-
og arbejdsmiljøspørgsmål?.
Det er vigtige opgaver, som må indtænkes, når undervisningen
på de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser skal planlægges
og gennemføres.
Hvilke specielle miljøkvalifikationer og -kompetencer har deltagerne brug for at udvikle - såvel på kort som på lang sigt?. Hvordan dækkes vidensefterslæbet hos de allerede uddannede/ansatte?. AMU-systemets uddannelsesplanlæggere må hele tiden have disse spørgsmål med i betragtningerne.
Tekniske fremskridt indeholder teknologisk fornyelse i produkter og
processer, og organisatorisk fornyel-se i ledelse, produktion/distribution
og service. Men først og fremmest er formidlingen af disse
fornyelser en vigtig faktor i udviklingen.
Ny opdateret viden på miljø- og arbejdsmiljøområderne
og effektive lærings- og uddannelsesmodeller er selve fundamentet
for opnåelse af gode resultater til gavn for samfundet, virksomhederne
og de ansatte.
II. Eksempler fra forskellige udviklingsprojekter
Indenfor den overordnede ramme har der i dette udviklingsprojekt været 7 brancherettede projekter i gang. Alle har som det fælles mål haft integration af miljø- og arbejdsmiljøaspekter i eksisterende eller nyudviklede arbejdsmarkedsuddannelser.
Måden som opgaven har været grebet an på, er meget
forskellig fra projekt til projekt, og naturligvis meget betinget af
kursusindholdet og -målene.
Det er udvikler/konsulent for det enkelte projekt der har stået
for det tekst- og indholdsmæssige i eksemplerne.
Igennem det meget alsidige erfaringsmateriale, som er resultatet af de 7 projekter, kan det konstateres, at der ikke bare findes én måde at gennemføre integrationen på, men mange. Desuden kan fokus sættes på mange forskellige områder. Rent pædagogisk kan miljøfaktorerne tages op på mangfoldige måder i selve undervisningen.
Resultaterne af udviklingsprojekterne kan fungere som eksempler på "god praksis". Udvælgelsen skal ikke opfattes som en facitliste, som uden videre kan overføres til andre områder. Dertil er AMU-uddannelserne alt for forskellige i mål og indhold. Det er hensigten at lade eksempel-samlingen fungere som inspiration for andre, der ønsker at iværksætte lignende udviklingsprojek-ter.
| Det skal understreges, at der i beskrivelserne af de forskellige eksempler gennemgående er brugt formuleringer, som faglærerne og udviklerne selv har anvendt i den dokumentation, der foreligger, fra de enkelte udviklingsprojekter. |
Delrapporter og øvrigt materiale fra de 7 forsøgs- og udviklingsprojekter kan rekvireres hos de respektive efteruddannelsesudvalg.
Eksempel 1: Entreprenørområdet - Betjening af hydrauliske gravemaskiner
|
Maskinførerens arbejdsmiljø har gennem årene udviklet
sig meget, således er de nye entreprenørmaskiner meget
komfortable at betjene. Under uddannelserne oplever vi ofte, at deltagerne
ikke bruger de nye maskiner med diverse udstyr, som det er tiltænkt
af fabrikanterne.
Af gammel vane og ukendskab til maskiner og udstyr gør deltagerne,
som de plejer. Det er også naturligt, at deltagerne har ladet
sig inspirere af andre førere, som måske har været
i branchen i mange år og ikke nødvendigvis tænker
så meget på miljø spørgsmål i udførelsen
af det praktiske arbejde.
Ideen med udstyret i maskinerne er at tilgodese førerens krav
til ergonomisk og arbejdsmiljørigtige førerpladser. Derfor
har man i de nye uddannelsesplaner indskrevet arbejdsmiljø og
ydre miljø som selvstændige punkter:
- Ergonomien, f.eks. hvordan deltageren sidder i førersædet,
få deltageren til at justere/indstille sædet, gøre
føreren opmærksom på alle de muligheder, der er
for indstillinger, føle på egen krop, når det er
korrekt tilpasset.
- Er førerkabinerne fremstillet, så de kan leve op til
kravene om støv, støj og temperatur?
- Brug af udstyret som det er tiltænkt: Holde kabinen lukket og dermed eliminere støv- og støjproblemer. Regulering af temperatur på klimaanlægget.
Skadelige stoffer:
Med hensyn til de stoffer som maskinføreren konstant omgiver
sig med, skal her nævnes de væsentlige: Brændstof,
olie, smøremidler, kølemidler, rengørings- og rensemidler.
Alle ovenstående midler indgår i driften af en moderne entreprenørmaskine
- de samme midler, der også indgår i driften af en bil.
Mængderne, der indgår, varierer meget fra minimaskinerne
til de større og op til de allerstørste jordflytningsmaskiner.
Stofferne vil selvsagt være skadelige for naturen og dermed miljøet,
hvis der f.eks. sker udslip.
Her kan vi som lærere være med til at give deltagerne holdninger
til, hvordan disse midler bør behandles, hvor vigtig det er at
udgå spild af produkterne. Brændstof, olie og smøremidler
er de midler, som maskinføreren dagligt forbruger og håndterer,
derfor skal deltagerne være bekendte med, at disse midler ikke
hører hjemme i naturen - på samme vis som snavs og andre
urenheder heller ikke må komme i maskinens driftsmidler. Hvis
maskinens driftsmidler er forurenet, vil maskinen ikke kunne fungere
optimalt; nogle af maskinens komponenter vil bryde sammen, og maskinen
kan ikke fungere. Dette er den ansvarlige maskinfører som regel
opmærksom på.
Her kan der drages en sammenligning til naturen; hvis vi spilder disse
stoffer i naturen, resulterer det i, at mikroorganismerne bliver ødelagt,
og naturen kan på langt sigt heller ikke fungere. En liter olie
kan f.eks. forurene 1 million liter grundvand. Stofferne skal behandles
som kemikalieaffald eller bortskaffes i overensstemmelse med lokale
bestemmelser om destruktion af spildolie. Afhentning af spildolie er
som regel gratis og kan ofte aftales med det oliefirma, hvor man køber
produkterne.
Til det enkelte produkt kan der rekvireres en fyldestgørende
leverandørbrugsanvisning, der indeholder 16 punkter, der generelt
beskriver, hvilke forholdsregler der skal træffes, når man
anvender produktet.
Desuden skal der på baggrund af leverandørbrugsanvisningen
udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning, der omhandler virksomhedens
lokale forhold for anvendelse af stoffet eller materialet.
Forurenet jord:
Maskinføreren kan komme ud for forskellige opgaver - herunder
også at skulle arbejde i forurenet jord. Hvis jobbet går
ud på at fjerne forurenet jord, f.eks. oprydning på tidligere
servicestationer, renserigrunde, gasværksgrunde o.l.
I denne situation vil der være foretaget forundersøgelser
af jordbunden (boreprøver) m.v., således at den praktiske
udførelse kan planlægges detaljeret, herunder hvilket udstyr
og værnemidler, der opfylder kravene til denne opgave. Førerkabinen
på maskinen skal måske udstyres med et luftrensesystem,
og personer, der arbejder på pladsen, skal have personlige værnemidler
såsom dragter, handsker, støvler og åndedrætsværn
m.v.
Ved almindelige anlægsopgaver kan maskinføreren støde
på uopdagede mindre forureninger af forskellig art. Det kan være
olie, kemikalie, og andre restprodukter, der for år tilbage ikke
var så meget fokus på, men i nogle tilfælde blev begravet
mere eller mindre tilfældigt i naturen. Hvis maskinføreren
støder på materialer, der ser og måske lugter mistænksomt,
er det maskinførerens pligt at melde det observerede til nærmeste
ansvarlige (formand, arbejdsleder eller tilsynsførende).
I AMU-systemet findes der en uddannelse, der har titlen "Forurenet
jord ved anlægsarbejde". Uddannelsen varer 3 dage og vil
være at anbefale til de personer, der har eller søger arbejde,
hvor forurenet jord kan forekomme.
Arbejdsteknik/optimering af energiforbrug:
For at opnå en optimering af energiforbrug og en mindskelse af luftforurening er det vigtigt, at man deler sit arbejde op i nogle cykluser. Man kan tage udgangspunkt i en simpel læsseopgave med en hydraulisk gravemaskine.
Ved rigtig placering af gravemaskinen, i forhold til det køretøj der skal læsses, kan man opnå en stor besparelse i tid og dermed også i brændstof. Det kan forklares ved, at placerer man gravemaskinen i samme niveau som det køretøj, der skal læsses, og gravemaskinen skal krøje 180° og løfte materialet 4-5 m for at nå op i transportkøretøjet, tager det selvfølgelig en given tid, og derved også en bestemt mængde brændstof.
Placerer man derimod gravemaskinen oppe på det materiale, som den skal læsse, således at den kun skal løfte materialet 2-3 m for at nå op i køretøjet, og samtidig placerer transportkørertøjet, således at man kun skal krøje 45°, så vil man spare en del tid og energi (brændstof) og derved også lave en mindre luftforurening. Til forbrænding af 1 liter dieselolie forbruges ca. 20.000 liter luft.
Man kan tage udgangspunkt i brugen af en almindelig håndskovl
og en trillebør. Derved får deltagerne ofte øjnene
op for, hvor meget energi der bruges til at løfte og transportere
en given mængde materiale.
Lad nogle af deltagerne prøve at læsse en trillebør
med en skovl. Man kan enten filme deres arbejdscyklus, eller lade de
øvrige deltagere vurdere det. Derefter kan man tage en snak om
måden, de håndterede opgaven på. De finder ret hurtigt
ud af, at når man skal bruge sin egen energi til at udfører
en arbejdsopgave med, så løfter, transporterer og krøjer
man ikke mere, end det er nødvendig.
Når de graver, er det også vigtigt, at man får dem forklaret, at når skovlen er fyldt op med materiale, kan man ligeså godt tømme den, i stedet for at blive ved med at trække den igennem jorden. (det ser man ofte, det er spild af brændstof, dermed mere forurening). Men det er også vigtigt at forklare, at man ligeså godt kan fylde skovlen helt op, inden man begynder at tømme den igen, da transporttiden er lige lang, enten man har skovlen fyldt eller den er tom.
Den korrekte måde er at køre med skovlbunden plan i angrebsretningen.
Den rigtige skovlstørrelse betyder, at man ikke graver mere jord op end det er nødvendigt. Man skal tænke på, at alt det jord, som man graver op, ikke kun skal fyldes tilbage igen, (hvilket bruger tid og brændstof), men også skal komprimeres op igen.
Ofte betyder det, at den opgravede jord skal bortskaffes, hvilket vil sige en transport med lastbil eller dumper. Der skal ligeledes køres nyt råstofmateriale til, som skal hentes i en eller anden råstofgrav (udvinding af råstof ), som atter er en belastning af miljøet.
Derfor er alle nye gravemaskiner, som bliver leveret i dag, ofte udstyret med hydraulisk hurtig-skift. Det vil sige, at maskinføreren inde fra maskinen kan skifte til forskellige skovle, alt afhængig af hvilken opgave, han er i gang med at udføre.
Vi ser ofte, at mange maskinførere på de ældre maskiner må ud af maskinen for at skifte skovl; det er et tungt og bøvlet arbejde (ergonomi) og bliver derfor oftest ikke gjort.
En anden vigtig ting er også at fortælle dem, at det betyder meget, hvilke type tænder skovlen er monteret med. Det er godt at have nogle gamle forslidte tænder på til en læsseopgave, og bagefter montere nogle nye. Ved denne øvelse kan vi synliggøre et mindre brændstofforbrug (brændstof-forbrugsmåler på maskinen). Der findes forskellige tandtyper, spadetænder og spidse tænder, som vælges afhængig af opgave og materialetyper.
Erfaringer:
Efter at have afviklet et par kurser, er jeg/vi blevet mere opmærksom på, hvornår man snakker miljø. Førhen, når man f.eks. snakkede om, hvor lang tid en læssecyklus tager, var det mest ud fra tiden, der blev brugt, og derved faldt snakken mere på økonomi.
Når man i dag snakker læssecyklus, får man det også
drejet over på det miljømæssige, ved at man snakker
om tiden og forbruget af brændstof. Deltagerne ved godt, at jo
flere timer, maskinen kører, jo flere liter brændstof skal
der til.
Jeg spørger deltagerne, om de er klar over, hvor mange liter
luft der skal til for at forbrænde en liter brændstof. Det
giver en god indgangsvinkel til at komme i gang med at snakke miljø.
I dag bruger vi også en støjmåler. Det fungerer på den måde, at medens halvdelen af deltagerne øver sig med maskinerne, har den anden havdel en støjmåler til rådighed. Støjen måles inde i fø-rerkabinen og uden for maskinen. Der er udformet nogle skemaer, hvor man har fastlagt nogle bestemte afstande fra maskinen. - Man måler støjen, når maskinen kører med fuld gas, og når den kører i tomgang.
Støjen i førerkabinen bliver målt både med åbne og lukkede døre og vinduer.
På skolen sorterer vi vores affald efter, hvilken type det er. Det giver en god snak omkring problemaffald. Der er beholdere til spildolie, brugt twist, tomme fedtpatroner, oliesugere og almindeligt affald. - Hvad koster det at bortskaffe de forskellige kategorier affald?
Når maskinerne skal rengøres, tager vi en snak om, hvordan vi nemmest, hurtigst og mest miljø rigtigt får udført opgaven. Hvor meget vand bruger vi, hvilke kemiske rensevæsker, og hvad gør vi ved restprodukterne - vand, slam m.v., der ligger i sandfanget efter maskinrengøringen.
Herved er vi allerede godt i gang med at snakke om forurenet jord. Det kan følges op med CD'en, der omtales under undervisningsmateriale.
LINK:
Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI).
Tlf. 35 87 87 00
Fax. 35 87 87 01
e-mail: ef@efudd.dk
Eksempel 2: Lederuddannelsesudvalgets logistikkurser
| Eksemplet viser, at miljøaspekterne kan opnå en mere synlig plads i det eksisterende undervisningsmateriale. I dette tilfælde er der udarbejdet forskellige tillæg til undervisningsmaterialet, som den enkelte kursist kan benytte sig af f.eks. i projektarbejdet. |
Projektet har haft til formål, at synliggøre miljøaspektet i Lederuddannelsesudvalgets logistikkurser - logistik I-IV.
En nærmere gennemgang af uddannelsesplanerne viste, at miljøaspektet kunne indeholdes i de gældende mål for samtlige 4 kurser. Projektgruppen konstaterer derfor, at der ikke er umiddelbart behov for ændring af gældende planer og vejledninger, men et behov for synliggørelse af planernes miljømæssige intentioner gennem ændring eller tilføjelser til det eksisterende undervisningsmateriale.
Det følgende er 2 udsnit af kursernes "Miljøkompendie - Tillæg til Logistik I+II og III."
Definition - miljøstyring
Miljøstyring defineres som en systematisk og planlagt indsats i virksomheden, for at nedbringe ressourceforbruget og miljøbelastningen på en økonomisk forsvarlig måde.
Formålet for virksomheden er:
- At systematisere og prioritere miljøindsatsen, så miljøomkostninger
begrænses.
- At sikre, at virksomheden til enhver tid, har overblik over egne
miljøforhold, så man ikke risikerer pludseligt at have
alvorlige miljøproblemer.
- At danne grundlag for at indføre renere teknologi på et økonomisk sundt grundlag.
Sammenhængen mellem miljø og logistik
Sammenhængen mellem de to begreber illustreres ved følgende generelle definition:
- Spild er lig med tab af ressourcer
- Spild er lig med forurening.
Logistikken er et middel til at minimere ressourcespildet, også de økonomiske, det vil sige selve tidsforbruget samt lagertid mm.
Miljøstyring er også et middel til at minimere ressourcespildet, men her defineres ressourcer som forbrug af "produktionsmidler" hvor forbruget giver anledning til en fysisk påvirkning af omgivelserne. F.eks. forbrug af vand, energi, papir, råvarer samt intern og ekstern transport.
Miljø og lønsomhed
Når spildprocenten nedbringes vil omkostningerne til køb
af råvarer og bortskaffelse af affald falde, hvilket har en positiv
indflydelse på virksomhedens lønsomhed.
Dette er sandt, hvis man er isoleret på spildprocenten. Faktorer,
der trækker i den modsatte retning, kan f.eks. være øgede
administrationsomkostninger samt investering i nyt udstyr.
Investeringer kan være nødvendige af to grunde, dels for at imødegå krav fra myndigheder, dels som led i et projekt, der på sigt vil give besparelser.
Fokus på miljøforhold vil som regel give en bedre ressourceudnyttelse, som dog ikke altid vil give en tilsvarende økonomisk besparelse.
F.eks. kan substitution af problemstoffer eller ændring af arbejdsrutiner, medføre, at virksomheden undgår investering i rensningsforanstaltninger, som ellers ville have været nødvendige for at opfylde lovkrav. I sådanne tilfælde er der ikke tale om en direkte besparelse, men en mindre investering end ellers.
|
Et slagteri stod for at investere i spildevandsrensning som følge af for højt organisk stof i spildevandet. En miljøgennemgang der satte fokus på opskæringsrutiner og rengøringsprocedurer, førte til en konkret vandbesparelse, samt en forbedring af spildevandskvaliteten, så virksomheden undgik at investere i rens-ning. En svømmehal fokuserede som følge af en miljøgennemgang på at nedsætte forbruget af energi og vand. Gennem småinvesteringer i rumfølere, el-sparepærer, samt ændrede rutiner opnåede virksomheden en stor konkret besparelse i energiforbruget. Besparelsen medførte, at virksomheden kom i en anden takstgruppe hos energiselskabet, hvilket i praksis betød, at de skulle betale mere pr. kilowatt. Resultatet var, at virksomheden kom til at betale mere for et mindre forbrug. |
Eksempel fra "Miljøkompendie - tillæg til Logistik III"
Sammenfald mellem miljø- og logistikprojekter:
Målsætning og politikker:
For at forstå, sammenhængen mellem miljø og logistik,
er det nødvendigt at bruge tid på at fastslå forskellige
begreber indenfor miljøstyring.
Af en eller anden grund har ellers veldefinerede begreber kendt fra organisationsteorien fået en anden be-tydning, indenfor miljøstyring. Disse begreber listes op i det følgende med tilhørende definitioner og betydning i logistiksammenhæng.
Den væsentligste forskel er anvendelsen af ordene politik og målsætning. Forskellen illustreres således:
Logistik:
"Målsætning, der overordnet specificerer, hvad
netop denne virksomhed vil opnå, samt en serie politikker, der
specificerer, hvorledes man vil opnå målene."
Miljø:
"Politik, der overordnet specificerer, hvad netop denne
virksomhed vil opnå, samt tilhørende målsætninger,
mål og handlingsprogrammer, der samlet specificerer, hvorledes
man vil opfylde politikken".
Rent praktisk er de handlingsprogrammer, der omtales på det strategiske niveau i et miljøstyringssystem, at sidestille med den serie politikker, der henvises til i et logistiksystem.
Handlingsprogrammerne består af en række mere detaljerede delmål og handlingsplaner, som samlet opfylder miljømålsætninger og dermed miljøpolitikken.
Strategisk angrebsvinkel
Mål-middel kæden:
På et givet niveau i virksomheden, betragtes de midler, som skønnes
at kunne opfylde niveauets mål, som det pågældende
niveaus strategier.
I forholdet mellem miljø og logistik, kan et velfungerende logistiksystem, betragtes som et middel til at opfylde et eller flere miljømål og dermed være medvirkende til at miljøpolitik og -målsætninger opfyldes.
Logistiksystemet skal ikke kun ses som et middel til at få opfyldt miljøpolitikken, da der vil være mange områder i virksomheden, hvor miljøforhold ikke på nuværende tidspunkt prioriteres.
Organisering og styring
Miljøstyringssystemet er ligesom logistiksystemet et knudepunkt i virksomhedernes organisation, og samtlige medarbejdere i virksomheden berøres heraf.
Derfor kan det anbefales, at overveje om den struktur, der er valgt for miljøarbejdet, kan genbruges helt eller delvist i forbindelse med logistik. Blandt andet, hvilke personer med erfaring i organisering og styring af miljøsystemet, der kan bidrage ved opbygning af en logistikorganisation.
I formulering af en fælles strategi, vil der især fokuseres på de punkter, som omfatter organisering af forandringer og igangsætning af processen. Formålet med at inddrage miljøfolk er, at lære af de fejl. Som blev begået i opbygningen af miljøsystemet.
Strukturering
Logistiksystemet skal tilpasses og udvikles efter de forhold, som er gældende for hele virksomheden - bl.a. miljøforhold. Logistiksystemet skal bygges op, som ethvert andet system i virksomheden, som griber ind i mange (evt. samtlige funktioner). Derfor kan de erfaringer, der er på virksomheden vedrørende op-bygning og implementering af miljøstyringssystemer, med fordel anvendes ved opbygning og implemen-tering af et logistiksystem.
Miljøstyringssystemet er med til at definere rammerne for logistiksystemet - bl.a. er de overordnede rammer for miljøstyringssystemet overordentlig vigtige at få med ved formulering af strategien for logi-stiksystemet. Dette illustreres ved eksempler på miljøpolitikker for forskellige virksomheder.
Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse
til Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation
og Ledelse (HAKL).
Tlf. 32 83 33 92
Fax. 32 83 32 92
e-mail: lh@lederne.dk
Eksempel 3: Metalindustrien - Miljø i spåntagende uddannelser
|
Projektgruppen påpeger betydningen af, at miljø i uddannelserne kommer til at fungere som en helt naturlig del af undervisningen. Her tænkes ikke kun på direkte undervisning, men lige så me-get at lokaler, udstyr og materialer, lever op til de gældende miljøkrav.
Sikkerheden omkring brug af maskiner, materialer, olieprodukter m.m. skal leve op til de nyeste miljøstandarder, det være sig angående mærkning, men også hvordan man i dagligdagen bruger disse produkter.
Der undervises kun i begrænset omfang direkte i miljøemner, idet størsteparten skal integreres i den daglige undervisning.
Sikkerheden tages op som det første, når man går i værkstedet, det være sig omkring maskiner, men lige så vigtigt omkring de produkter som anvendes under den konkrete uddannelse. Her tænkes især på sikkerhed ved anvendelse af diverse skærevæsker, samt den personlige hygiejne ved brugen af disse produkter.
Det er vigtigt at skabe en holdning til affaldshåndteringen, herunder sortering af spåner og materiale, samt hvordan man vedligeholder og senere bortskaffer kemikalier på en miljørigtig måde.
Et af de store emner er i denne henseende vedligeholdelse/omgang med kølesmøremidler. Her tænkes især på, hvordan man kan undgå at produkter går i forrådnelse, med deraf følgende lugtproblemer og allergiske følger.
Som et supplement til dette materiale fremstilles en CD-ROM som kan bruges i undervisningen som eksempel på hvordan miljø kan integreres i undervisningen uden at blive dominerende. Materialet skal være selvinstruerende, således at kursisterne via gruppeopgaver (se eksempel) løbende arbejder med mediet for herigennem at holdningsbearbejdes til at indtænke miljø som en naturlig del af deres daglige arbejde.
Materialet er samlet af faglærerne og indlægges i åbne
systemer således at eventuelle rettelser og tilføjelser
kan foretages uden at blive "programmeret" af en specialist.
Dette skal sikre at materialet hele tiden er levende og i konstant udvikling.
Der er med andre ord tale om et eksempel på at underviserne ved
hjælp af et enkelt redigeringsprogram fremstiller eget interaktivt
og selvinstruerende undervisningsmateriale.
Nedenfor vises eksempler på menuer og skærmbilleder fra CD-ROM'en. Derefter følger et eksempel på en gruppeopgave, som skal besvares skriftligt, og hvor svarene på spørgsmålene er at finde på CD-ROM'en.
|
Det næste billede viser et antal nyttige regler for brug af køle-smøremidler. Hvis man aktiverer knappen "Problemer" kommer den tekst op som er i ruden i midten af billedet. Hvis man i stedet aktiverer den blå tekst ph inde i det første skærmbilledes tekst popper en anden tekst op som forklarer hvad ph er. I det efterfølgende skærmbillede er det glykoler som er forklaret på lignende måde. |
På de næste sider følger skemaet med spørgsmålene,
som kursisterne skal besvare bl.a. ved hjælp af CD-ROM'ens informationer.
|
Område: |
Emne: Miljø i Spåntagende uddannelse Gruppeopgave til CD-rom |
1 af 2 sider |
Find via CD-rom svar på disse spørgsmål om KØLE- SMØREMIDDEL |
|
|
1. Hvad kan inficere (ødelægge) køle-smøremidlet? 2. Hvad forstår man ved omvendt emulsion? 3. Hvordan kan man nemmest undgå mandagslugt? 4. Er det ligegyldigt, hvor man opbevarer sit køle-smøremiddel? 5. Hvordan kan man nemt aflæse bakterieniveauet? |
6. Hvordan kan man få mistanke om at køle-smøremidlet er under nedbrydning? 7. Hvilke forholdsregler er der omkring personlig hygiejne? 8. Nævn nogle ting som bakterier kan leve af? 9. Hvordan undersøger man koncentrationen af køle-smøremiddel? 10. Hvilken PH-værdi skal køle-smøremiddel normalt have og hvordan kan man nemt måle dette? |
|
11. Nævn nogle hudproblemer, der kan opstå under omgang med køle-smøremiddel? 12. Hvordan kan man selv minimere hudproblemer? 13. Hvad forstår man ved mineraloliebaseret køle-smøremiddel? 14. Hvad forstår man ved halvsyntetisk køle- smøremiddel 15. Hvad forstår man ved fuldsyntetisk køle- smøremiddel? |
Til personlige notater: Navn: Kursus: |
Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser (IAU).
Tlf. 33 77 91 11
Fax. 33 77 91 01
e-mail:info@iau.dk
Eksempel 4: Metalindustrien - Ydre miljø og arbejdsmiljø inden for svejseområdet
| Projektet er et eksempel på udarbejdelse af et idekatalog som et redskab til implementering af de forskellige miljøaspekter der forekommer i forbindelse med svejsning. Her er tale om både arbejdsmiljø og sikkerhed samt ydre miljø. |
Anvendelse af og målet med idekataloget
"Det er håbet, at idekataloget vil blive brugt i forbindelse
med fremtidige omskrivninger af 9 uddannelsesplaner og i forbindelse
med den undervisning, der finder sted i dag. Målet vil være
nået, hvis vi kan komme til det punkt, hvor de enkelte undervisere
vil bruge idekataloget i forbindelse med deres undervisning, samtidig
med, at de vil sende nye ideer og understøttende materialer ind,
således at også disse vil blive tilgængelige for den
resterende underviserstab inden for svejseområdet.
Dette vil betyde, at der centralt bør laves en styring af, hvordan
disse oplysninger kan videreformidles fremover. Et eksempel på
dette kunne være brug af internettet, hvor der løbende
kunne foretages en debat i forbindelse med tvivlsspørgsmål
og nye ideer."
Den nuværende situation
Begrebet arbejdsmiljø og sikkerhed er allerede i dag et vigtigt område, hvor der bliver brugt en del tid. Men da kurserne tidsmæssigt er sammenpresset, er det nok et af de emner som bliver behandlet lidt over-fladisk i nogle situationer.
Svejsekurserne er bygget op i modulsystemer, ud fra svejseproces og materialer samt sværhedsgrader af de forskellige svejsninger der skal foretages.
Ser vi på beskrivelsen af arbejdsmiljøstoffet til de enkelte uddannelsesplaner, så er dette stort set beskrevet på samme måde på samtlige svejsekurser. Der er ikke i dag beskrevet nogen som helst form for differentiering af miljøstoffet.
Ser vi på de kompendier der uddeles i forbindelse med teoriundervisningen i miljø og sikkerhed på svejsekurserne, så er der også her tale om de samme kompendier, med det samme teoristof der udleveres på stort set samtlige svejsekurser.
Opsplitning af miljøstoffet
Hvis vi skal have budskabet yderligere ud, uden at det direkte skal være et målbart mål, mener man at det kan lade sig gøre ved, at lave en direkte synligørelse af problemet gennem holdningsbearbejdning og vi-sualisering af miljøproblemerne.
Miljøproblematikken afhænger meget af, hvilken svejseproces der er tale om. Samtidig afhænger det også af hvilke materialer der arbejdes med.
Det er vigtigt, at miljøproblematikken bliver afgrænset inden for de enkelte kurser således, at der kun fokuseres på de miljøproblemer som den/det enkelte svejseproces/materiale er omfattet af.
Det vil sige, at miljøundervisningen ikke bør fremstå som en generel gennemgang for hele svejseområdet.
Hvis der skal laves en afgrænsning inden for de forskellige svejsekurser,
er det vigtigt at der foretages en gennemgående analyse af de
enkelte kurser, da det kan være vidt forskellige hensyn, der i
den forbindelse skal tages.
Fokuserer vi på hele miljøområdet inden for svejsning,
så vil dette kunne deles op i forskellige kategorier, eksempelvis:
- Lovgivningsbetingede emner
- Procesbetingede emner
- Materialebetingede emner
- Økonomisk betingede emner
- Holdningsbetingede emner
Inden for disse kategorier vil der være enkelte emner, der selvfølgelig vil være generelle. Eksempelvis al-le de elektriske svejseprocesser, herunder "elsikkerhed".
Der vil også være enkelte emner der kun henvender sig specifikt
til en enkelt svejseproces, f.eks. "slib-ning af wolframelektroder".
Ligeledes er der emner, der henvender sig til nogle svejseprocesser,
men ikke til andre, f.eks. "ozon og ni-trøse gasser".
Med udgangspunkt i ovenstående, vil det være muligt at lave
en differentiering af miljøstof-fet, på de enkelte kurser.
På de næste sider følger tre overheadtransparenter, hvor miljøbudskabet går meget tydeligt igennem.
Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Industriens Arbejdsmarkedsud-dannelser (IAU).
Tlf. 33 77 91 11
Fax. 33 77 91 01
e-mail: info@iau.dk
Eksempel 5: Miljørigtig produktion i procesindustrien
| Eksempel viser, hvorledes miljøaspekterne kan indarbejdes i forbindelse med udvikling af et helt nyt kursus "Miljørigtig produktion i procesindustrien", hvor forskellige miljøfaktorer indtænkes i alle produktionsprocessens forskellige dele. |
Procesindustrien er sammensat af mange forskellige delbrancher fra
tung industri som f.eks. cementindustrien over teknisk kemisk industri
og medicinalindustri til nærings- og nydelsesmiddelindustri.
Kendetegnende for procesindustrien er, at råmaterialer gennemgår
en kemisk/fysisk proces, som resulterer i et fast eller flydende produkt.
Det overordnede formål med uddannelserne er at kvalificere operatørerne til at kunne betjene procesanlæggene optimalt ud fra sikkerheds-/miljø og produktionsmæssige hensyn.
Arbejdsmiljø i procesindustrien:
Som i mange dele af industrien findes en række arbejdsmiljøproblemer
som:
- Støjgener
- Støvgener
- Problemer i forbindelse med organiske opløsningsmidler
- Tunge løft
- Ensidigt gentaget arbejde (EGA)
En række af disse problemer søges løst gennem den eksisterende uddannelsesstruktur på procesområdet samt gennem uddannelser fra andre fagområder f.eks. fiske- og fjerkræindustrien.
Procesindustriens påvirkning af det ydre miljø:
Procesindustrien har et stort energi- og ressourceforbrug i forbindelse
med produktionen.
Operatørerne, som er målgruppe for procesuddannelserne, har en betydelig rolle i håndteringen af miljø-problematikkerne. Korrekt betjening af produktionsanlæggene og optimering af processerne med fokus på energi- og ressourceforbrug er således medvirkende til at sænke belastningen på det ydre miljø.
I den eksisterende uddannelsesstruktur behandles disse emner, men der er et behov for udvikling af en egentlig AMU-uddannelse som kvalificerer deltagerne til miljørigtig betjening af procesanlæg.
Projektgruppen har i denne forbindelse arbejdet med både uddannelsesplan,
pædagogisk vejledning og opgavesamling.
Nedenfor gengives de første tre punkter i uddannelsesplanen:
1. Formål og struktur
Formål
Det er uddannelsens formål at gøre deltagerne bevidst
om den betydning, den enkelte proces har på de samlede miljøpåvirkninger,
såvel internt som eksternt, fra en given produktion.
Endvidere er det uddannelsens formål at give deltagerne en indsigt
i sammenhængen mellem et anlægs vedligeholdelsestilstand
og de afledte miljømæssige konsekvenser.
Konkret er formålet at deltagerne efter uddannelsen:
- Ud fra kendskab til procesanlæggets vedligeholdelsestilstand
kan vurdere og handle miljømæssigt korrekt.
- Kan deltage i projekter omkring optimering af processer set i et
miljømæssigt perspektiv.
- Kan deltage i projekter med substituering af miljøbelastende
stoffer.
- Kan deltage i det daglige miljøarbejde med indsamlingen af
miljødata i forbindelse med miljøstyring, vurdere resultaterne
bl.a. med hensyn til brug i udarbejdelse af grønne regnskaber.
Struktur
"Miljørigtig produktion i procesindustrien" er en overbygning på en grunduddannelse inden for procesindustrien
2. Målgruppe, adgangskrav og deltagerantal
Målgruppe
Uddannelsen står åben for personer omfattet af AMU-lovens målgrupper. Uddannelsen henvender sig til medarbejdere, i hvis daglige arbejde der indgår opgaver såsom:
- Vurdering af arbejdsprocessens indvirkning på det interne
og eksterne miljø.
- Betjening af udstyr og anlæg på en miljømæssigt
set optimal måde.
- Vedligeholdelse af udstyr og anlæg.
- Registrering af miljødata.
3. Mål og varighed
Mål
Det er målet med uddannelsen, at deltagerne:
Får viden om (vægtning: 10%):
- Principperne i miljøkortlægningen af et afgrænset
område
- miljø- og arbejdsmiljøregulering gennem de samfunds-
og lovgivningsmæsssige påvirkninger
- sammenhængen mellem produktionsdata og miljødata
Får forståelse for (vægtning: 20%):
- processers indvirken på miljøet inden for udvalgte
områder
- vigtigheden af systematisk vedligehold af produktionsanlæg
- processerne ved implementering og drift af et miljøledelsessystem
på en virksomhed
- vigtigheden af medarbejderinddragelse ved miljøledelse
- effekten af miljøledelse
Lærer at anvende (vægtning: 45%):
- Udvalgte redskaber til miljøeffektivisering inden for eget arbejdsområde
Bliver i stand til at vurdere (vægtning: 25%):
- Miljødata, samt arbejdsprocessernes indvirkning på det eksterne og interne miljø
Det er målet, at deltagerne i løbet af uddannelsen får en holdning til miljørigtig produktion, således at de efterfølgende kan medvirke aktivt til at drive og miljøoptimere på anlæg i drift.
Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Procesindustriens Efteruddan-nelsesudvalg under Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser (IAU).
Tlf. 33 77 91 11
Fax. 33 77 91 01
e-mail: info@iau.dk
Eksempel 6: Idékatalog til uddannelserne på det pædagogiske område
| Projektet har haft til formål at udarbejde en håndbog
(senere kaldet idékatalog) til de lærere, som underviser
på uddannelsen "Sikkerhed i pædagogiske dag- og
døgntilbud". Idékataloget skal også kunne
anvendes i forhold til udvalgets øvrige uddannelser og således
bidrage til at øge opmærksomheden på miljøaspektet
i alle uddannelserne. Resultatet af udviklingsarbejdet blev et idekatalog, hvor der nedenfor gengives visse dele, bl.a. eksempler på hvorledes lærere og kursusdeltagerne kan søge informationer i databaser mm. via internettet. |
Formål med idékataloget
Formålet med idékataloget er at støtte den enkelte faglærer, som underviser på det pædagogiske område i at implementere miljøaspektet i efteruddannelsesudvalgets uddannelser. Baggrunden er Arbejdsmarkedsstyrelsens projekt "Ydre miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne". Projektets formål er at give miljøaspekterne en mere central placering i arbejdsmarkedsuddannel-serne. Implementeringen sigter mod uddannelser, hvor miljøaspekteterne ikke udgør primære mål. Der er altså tale om, at læreren skal synliggøre miljømæssige problemstillinger på uddannelser, hvor miljøaspekter ikke umiddelbart er funderet i uddannelsesbeskrivelsen.
Målet med inddragelse af miljøaspektet
Ud fra ovenstående er målet med idékataloget, at det skal fungere som et arbejdsredskab for lærerne, så de kan give deltageren et udbytte vedr. de miljømæssige perspektiver i det pædagogiske arbejde. Det skal ideelt set udmønte sig på 5 forskellige niveauer i forhold til deltagerens arbejdshverdag:
- Øget opmærksomhed på miljøaspektet i det
daglige arbejde.
- Afklaring af egentlige miljømæssige problemstillinger.
- Vurdering af hvilken indsats der er nødvendig og realistisk
i forhold til de afdækkede problemstillinger.
- Fælles planlægning og udførelse af miljømæssige
tiltag på arbejdspladsen - herunder en afklaring af ansvarsplacering
i forhold til handling.
- Anvendelse af eksterne ressourcer.
Den øgede miljøbevidsthed hos deltageren kan betyde, at denne konfronteres med en række dilemmaer (eksempelvis miljømæssig forsvarlighed over for økonomisk mulighed), som kræver stillingtagen og prioritering. Implementering af miljøaspektet rummer derfor også et holdningsbearbejdende element.
Anvendelse af idékataloget
Idékataloget tager udgangspunkt i brugernes sikkerhed i de pædagogiske
dag- og døgntilbud (der henvises til uddannelsesplan for uddannelsen
"Sikkerhed i pædagogiske dag- og døgntilbud"
http://www.epos-amu.dk/).
Der er således ikke tale om arbejdsmiljø- og miljødiskussioner,
som har udgangspunkt i den ansatte, selvom der vil forekomme naturlige
sammenfald. Disse emner er tilgodeset i andre uddannelser (almenuddannelserne
"Arbejdsmiljø" og "Ergonomi").
Kataloget indeholder en beskrivelse af forhold i både det ydre og indre miljø, som påvirker bru-gerne, og som kan være relevante at inddrage i undervisningen. Beskrivelsen af disse forhold vil rette sig mod forskellige typer af pædagogiske tilbud, således at læreren kan målrette inddragel-sen af miljøaspektet i forhold til de enkelte deltagere på uddannelsen.
En væsentlig del af idékataloget er desuden en beskrivelse af, hvor og hvordan relevant viden i forhold til miljøaspekter kan indhentes. Der er tale om både baggrundsviden, handlingsanvisende viden og viden om aktuelle problemstillinger.
Det er altså ikke tanken, at idékataloget skal give læreren
"færdige" undervisningsforslag eller di-rekte formidlingsparat
viden om miljø. Det er derimod tanken, at læreren skal
kunne hente den viden, forslag og idéer, der sætter ham
i stand til at gøre deltageren aktivt opsøgende og handlen-de
i forhold til miljøaspektet. Til dette kan idékataloget
både være en inspirationskilde men også et konkret
stykke værktøj. Idékataloget rummer samtidig nogle
eksempler på, hvordan miljøaspektet kan indgå i andre
af udvalgets uddannelser.
Idekataloget kan udbygges med flere henvisninger og undervisningseksempler.
Det forudsætter dog at lærerne på de godkendte uddannelsessteder,
indsamler og udveksler erfaringer i forbindelse med implementeringen
af miljøaspektet i uddannelserne.
Anvendelse af idékataloget i elektronisk form
Idékataloget bør være tilgængeligt i elektronisk
form på PC med adgang til internettet. En del af kataloget består
af en række web-adresser med relevans for miljøaspektet.
Der kan "dobbeltklikkes" på disse internetadresser,
hvorefter brugeren af kataloget automatisk føres hen på
den på-gældende hjemmeside via internetbrowseren. Ved at
klikke på "tilbage" i browseren føres brugeren
tilbage til kataloget. Tanken er at faglæreren via idékataloget
både kan formidle relevante adresser, men også selv opleve
at have en stor mængde informationskilder samlet.
Læreren vil kunne indsætte andre web-adresser, som han finder
relevante.
Brugeren kan desuden selv navigere rundt i kataloget ved at klikke på
farvet, understreget tekst og på sidetal i indholdsfortegnelsen.
Lovgivning og retningslinier af relevans for det ydre miljø og "miljøregler" for brugerne, kan findes på nedenstående netadresse-eksempler fra idékataloget:
Offentlige instanser
Miljø- og energiministeriet
www.mim.dk
Hovedside. Ministerier, styrelser og institutioner under staten. Mulighed
for emnesøgning.
www.mim.dk/lpa/landsplan/agenda21
Internationale, statslige, amtslige og kommunale agenda 21-initiativer.
Links til diverse miljøorganisationer.
http://www.frontlinien.dk/
Miljøbutikken. Information om emner inden for ministeriets arbejdsområde
og mulighed for bestilling af ministeriets handlingsplaner, love, publikationer
og pjecer.
Miljøstyrelsen
www.mst.dk
Miljøstyrelsen administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelse,
der blandt andet skal sikre ren luft, vand og jord og gode levevilkår
for vilde dyr og planter.
http://www.mst.dk/gronjob/
Den grønne Jobpulje. Fonden støtter projekter, der kan
fremme grøn beskæftigelse ved at skabe nye arbejdspladser
inden for miljøområdet.
http://www.mst.dk/gronfond/
Den grønne Fond. Fonden har til formål at engagere befolkningen
i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk,
udvikling.
Socialministeriet
www.sm.dk
Lovgivning, cirkulærer og vejledninger på det sociale område.
Herunder lovgivning, cirkulærer og vejledninger, som knytter sig
til pædagogiske dag- og døgntilbud.
Fødevareministeriet
www.fvm.dk
Fødevareministeriets hovedformål er blandt andet at sikre,
at de fødevarer, der produceres og af-sættes til forbrugerne,
er sunde og af høj kvalitet, samt at sikre et højt informationsniveau
herom. Information om institutioner/direktorater under ministeriet.
Beskæftigelsesministeriet
www.am.dk
Diverse rapporter m.m. bl.a. om sundhedsinitiativer på daginstitutionsområdet.
Arbejdstilsynet
http://www.at.dk
Arbejdstilsynet fører tilsyn med danske arbejdspladser, udarbejder
regler og informerer om ar-bejdsmiljø. Brug hjemmesiden til at
få nyheder fra Arbejdstilsynet - og som et praktisk opslagsværk,
når du søger information om arbejdsmiljøregler,
indsatser, statistik m.m. Relevant når
arbejdsmiljøinteresser i forhold til brugere og ansatte er sammenfaldende.
Arbejdsmiljørådets Servicecenter (tidligere Arbejdsmiljøfondet)
www.asc.amr.dk
Dets primære rolle er at informere og formidle om arbejdsmiljø.
Links-samling til hjemmesider om arbejdsmiljø. Mulighed for emnesøgning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
www.im.dk
Beskriver blandt andet amternes sundhedsplaner. Specifikke emner kan
findes, f.eks. amtslige planer i forhold til astma og allergi.
Amtsrådsforeningen
www.arf.dk
Amternes ansvar og opgaver i forhold til miljøområdet.
Links til amterne i Danmark.
Kommunernes Landsforening
www.kl.dk
Overordnet miljøpolitik. Links til kommuner og kommuneforeninger.
Guide til kommunale hjemmesider (de enkelte kommuners miljøpolitik
m.m.).
Miljøaspektet i forhold til forskellige pædagogiske tilbud
Måden hvorpå miljøaspektet skal inddrages i undervisningen og hvilke dele af miljøaspektet, der skal fokuseres på, vil variere alt efter hvilken arbejdsplads deltagerne kommer fra. Vi finder det derfor hensigtsmæssigt at opdele miljøaspektet i forhold til forskellige pædagogiske tilbud på denne måde:
Pædagogiske dag- og døgntilbud i forhold til:
1. børn
2. unge
3. voksne
Hvert af de følgende afsnit indeholder en oversigt over forhold i det "indre" og ydre miljø, som påvirker brugerne i den beskrevne tilbudstype. Formålet med disse opmærksomhedsområder er, at skærpe deltagernes opmærksomhed på bestemte områder. Oversigten skal ikke betragtes som endegyldig. Der kan være områder, som vi ikke har været opmærksomme på eller vores opdeling kan på anden måde vise sig at være uhensigtsmæssig. Det må erfaringerne fra det konkrete undervisningsarbejde vise.
En stor del af de beskrevne opmærksomhedsområder går igen i de forskellige pædagogiske tilbud, men skal naturligvis belyses fra forskellige vinkler afhængig af den enkelte deltagers arbejdssted. Eksempelvis vil der være forskel, på den måde miljøaspektet inddrages på i forhold til den pædagogiske planlægning - forstået som overvejelserne over hvordan hverdagen skal forløbe - hvis deltageren arbejder som pædagogmedhjælper i en vuggestue eller som medhjælper på en døgninstitution for unge.
1. Pædagogiske dag- og døgntilbud - børn
Daginstitutioner, den kommunale dagpleje, særlige dagtilbud, klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn (og unge), særlige klubtilbud, opholdssteder, døgninstitutioner og plejefamilier.
| Opmærksomhedsområder | |
| Formelle rammer | Love og retningslinier |
| Legepladser | Vedligeholdelse - brug af materialer, etablering af naturlegepladser, benyttede farlige materialer, hygiejne i forhold til sandkasser, beplantning osv. |
| Hygiejniske artikler | Indkøb af miljøforsvarlige produkter, allergifremkaldere, forbrug af bleer, skumservietter, sæbe osv. |
| Inventar | Indkøb af ikke-miljøbelastende inventar og legeudstyr. |
| Rengøringsmidler | Indkøb og forbrug af miljøskånsomme produkter. |
| Legetøj | Farligt legetøj, aldersrelevans, plastblødgørere m.m. |
| Beskæftigelsesmaterialer | Allergifremkaldere, giftige produkter osv. |
| Affald | Bortskafning, sortering, genbrug osv. |
| Støj | Minimering af støj med minimal udfoldelsesbegrænsning. |
| Indeklima | Fugt- og støvproblematikker. Benyttede byggematerialer. Rygepolitik. CO2-indhold i luften. Svampesporer. |
| Daglig drift | Vask, tørring, madlavning osv. |
| Mad | Økologisk mad, minimering af spild |
| Pædagogisk planlægning | Inddragelse af miljøaspektet i personalets daglige planlægning. Miljøbevidsthed som opdragelsesmål. Gode vaner fra starten |
Yderligere dokumentation kan fås ved henvendelse til Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS).
Tlf. 38 17 82 90
Fax. 38 17 82 95
e-mail: epos-amu@epos-amu.dk
Eksempel 7: Serviceerhvervene - Rengøringsuddannelserne
| Eksemplet redegør for hvorledes der undervises integreret i arbejdsmarkedsforhold og psykisk arbejdsmiljø, egen sikkerhed, skadevirkninger på det ydre miljø og livscyklus på midler og materialer. Undervsiningen fokuserer på egen, virksomhedens, leverandørers og samfundets rolle. Og sidst men ikke mindst på viden om hvor og hvordan man som medarbejder kan skaffe sig viden og indflydelse på arbejdsmiljøet. Også forsøg med at beskrive miljø- og arbejdsmiljømål i uddannelsesplanerne. |
Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg har i forbindelse med AMS' projekt: "Integration af ydre miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne" integreret miljøaspekterne i forsøgsuddannelsen "Togrengøring". Udvalgets del af projektet har haft et lille omfang.
I rengøringsbranchen har der i mange år været arbejdet
med både ydre miljø og arbejdsmiljø, som en integreret
del af uddannelserne.
Der har været AMU-uddannelser inden for rengøringsområdet
siden 1972. Traditionelt er deltagerne personer med korte eller ingen
uddannelser bag sig. Oplæring af nye medarbejdere foregår
ofte som sidemandsoplæring, hvor den nye medarbejder overtager
kollegaens holdninger samt gode og dårlige vaner.
En del deltagere kender meget lidt til rengøringsmidlers indhold,
sammensætning samt de mulige skade-virkninger fra dårlige
arbejdsstillinger og oplever ofte hverdagen som stresset med dårligt
psykisk arbejdsmiljø.
Derfor har der i arbejdsmarkedsuddannelserne inden for rengøring
fra starten været fokus på at ruste deltagerne til at håndtere
miljømæssige problemstillinger.
Synliggørelse af miljøaspekterne i undervisningen
Nedenstående eksempler er udpluk fra målene i 4 af branchens
kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser:
Grundkursus i erhvervsrengøring (3 uger), Hjemmeservice (2 uger),
Rengøringsmidler: Indhold, virkning og brug (4 dage) og Sikkerhed
i rengøring samt førstehjælp (4 dage).
- Kursisterne skal have forståelse for rengøringsmidlernes
egenskaber m.h.t. såvel arbejdsmiljø som forurening.
- Kursisterne skal kunne vælge, anvende og dosere de mest almindeligt
forekommende rengørings- og plejemidler under hensyntagen til
det interne og eksterne miljø og de gældende sikkerhedsregler.
- Kursisten skal kunne udføre arbejdet med en bevidsthed om
fysiske og psykiske faktorers betydning for et godt arbejdsmiljø.
- Kursisten skal udfra dennes kendskab til forskellige typer overflader
på gulve og inventar, planlægge og vælge korrekte
rengøringsmidler til udførelsen af rengøringsopgaven,
samt være i stand til at råde kunden udfra sit kendskab
til miljøvenlig rengøring.
- Kursisten skal kunne vælge og anvende relevante personlige
værnemidler.
- Kursisten skal kunne anvende ergonomisk korrekte arbejdsstillinger
under udførelse af arbejdet.
- Kursisten har fået kendskab til pligter og rettigheder i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø, intentio-nerne i Lov om arbejdsmiljø samt sikkerhedsorganisationens opbygning.
Der sker løbende ændringer i forhold til materialer, midler og redskaber til undervisning, da der generelt er stor fokus på miljø og sikkerhed.
Pædagogiske og undervisningsmæssige overvejelser
De overvejelser, der gøres under udviklingen af uddannelserne
inden for rengøringsområdet, tager som det første
udgangspunkt i målgruppen. Derefter om uddannelsen er udviklet
til erfarne rengøringsassistenter, eller folk der søger
beskæftigelse inden for branchen.
Ofte har deltagerne ikke særligt positive oplevelser med undervisning
og der bør i undervisningen tages højde for, at en del
af deltagerne kan have sprogvanskeligheder og/eller problemer med at
læse og skrive.
For erfarne rengøringsassistenter er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i deres egne erfaringer, da mange har været i branchen i adskillige år før de blev sendt på kursus af arbejdsgiveren, som led i en generel opkvalificering af medarbejderne. De erfarne deltagere kommer tit med bemærkninger som: "Nu har jeg gjort rent i xx år, så der er ingen, der kan lære mig noget om rengøring". Mange kommer med indgroede vaner og holdninger, så hvis der i kurserne skal ske en holdningsbearbejdning i forhold til det interne og eksterne miljø, skal læreren være varsom med løftede pegefingre, men gerne bruge mange eksempler, forsøg og sætte deltagernes erfaringer i forhold til det indlærte stof.
Miljøaspektet i uddannelserne sker for en stor del som integreret
del af undervisningen. I uddannelsen Rengøringsmidler: Indhold,
virkning og brug, kan man typisk starte første dag med at undervise
i pH-værdier. Læreren sætter pH-værdier i forhold
til kroppen/huden og kendte væsker som f.eks. drikkevarer og almindeligt
kendte rengøringsmidler. Deltagerne afprøver med pH-stave,
midler og drikkevarer de kender. Dette fører naturligt videre
til en (første) snak, om hvorfor der opstår skader på
huden ved direkte kontakt med rengøringsmidler, når der
ikke bruges handsker.
For at illustrere hvorledes påvirkninger kan finde sted igennem
optagelse af stoffer gennem huden kan man fx bruge 'hvidløgseksemplet'
i undervisningen.
| Lad deltagerne holde et fed hvidløg i hånden. Efter nogle minutter vil deltagerne kunne føle smagen af hvidløg. |
Deltagerne kan ved hjælp af datablade, pjecer og Internet undersøge, hvilke indholdsstoffer de enkelte rengøringsmidler indeholder og hvilken virkning stofferne har;
- i rengøringsmidlet
- på miljøet
- på overfladerne
- på kroppen
Af emner med mere direkte miljø- og arbejdsmiljømæssig
karakter kan nævnes:
- arbejdsmiljø
- middelsikkerhed
- sikkerhedsorganisationen
- elsikkerhed og brug af maskiner
- arbejdsskader
- besøg på Udstillingen for Arbejderbeskyttelse, Arbejdsmiljørådets
Service Center
- besøg på rensningsanlæg
I undervisningen lægges der hele tiden vægt på, at inddrage deltagerne aktivt med egne erfaringer og opfordre dem til selv at opsøge viden gennem branchens organisationer, forbrugerrådet, Internet, mm.
Der undervises integreret i arbejdsmarkedsforhold og psykisk arbejdsmiljø,
egen sikkerhed, skadevirkninger på det ydre miljø, samt
livscyklusanalyse på stoffer og materialer.
Opmærksomhed på egen, virksomhedens, leverandørers
og samfundets rolle. Og sidst men ikke mindst en viden om, hvor og hvordan
man som medarbejder kan skaffe sig viden og indflydelse på arbejdsmiljøet.
"Togrengøring" - Udvalgte dele af uddannelsesplanen
Ovenstående overvejelser har ligget til grund for målbeskrivelsen af "Togrengøring".
1. Formål og struktur
"Formålet er at deltagerne bliver i stand til at planlægge og udføre togrengøring under hensyntagen til sikkerhed, kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og overflader ."
Mål og varighed
"Efter endt uddannelse kan deltagerne tilrettelægge og udføre togrengøring selvstændigt og i teams, herunder:
- vælge og anvende rengøringsmidler til togrengøring
hensigtsmæssigt under hensyntagen til snavstyper, overfladens
art, miljø og egen sikkerhed. 10%.
- anvende redskaber og maskiner hensigtsmæssigt til de forskellige
kategorier af togrengøring under hensyntagen til sikkerhed,
ergonomi, tid og kvalitet. 10 %.
- udvise forståelse for arbejdsmiljøets betydning for
trivsel og stabilitet på arbejdspladsen. 5%.
- Kende miljømæssige omkostninger ved valg af redskaber
og midler, samt bortskaffelse af affald. 5%.
- Udvise forståelse for samarbejdets afgørende betydning for kvaliteten af den ydelse virksomheden leverer. 5%.
Uddannelsesplanen er ikke godkendt og vil sandsynligvis blive erstattet af en mere generel uddannelsesplan for rengøring af transportmidler.
Yderligere dokumentation fra dette delprojekt kan fås ved henvendelse til Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg.
Tlf. 32 54 50 55
Fax. 32 57 85 50
e-mail: sus@sus-udd.dk
III. Aktørsynsvinkler
I det følgende afsnit præcenteres tre aktørsynsvinkler
(perspektiver) der beskriver rammerne for hvorledes forskellige initiativer
fra hhv. samfundets, virksomhedernes og det enkelte individs side kan
have betydning for udviklingen, og hvorledes de samvirker i den samlede
udviklingsproces.
De tre niveauer markerer, at handlekompetencen - når det gælder
påvirkningsmulighederne indenfor miljø- og arbejdsmiljøområdet
- ligger på flere forskellige planer.
Udviklingsprocessen har således 3 principielle udgangspunkter:
- Et individ- og brugerperspektiv
- Et virksomhedsperspektiv og
- Et myndighedsperspektiv
Uddybning af de tre aktørperspektiver
Individ/brugerperspektivet
Det er en vigtig pointe som skal slås fast fra starten, at miljøundervisning både handler om opnåelse af en bestemt viden om miljøfaktorer gennem undervisning og praksis (læringsperspektivet) og tilegnelsen af redskaber og metoder, som kan anvendes af den enkelte (anvendelsesperspektivet). Begge dele hænger uløseligt sammen - ikke mindst når miljøaspekterne skal være en del af fagligheden.
Det er vigtigt at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den bliver handlingsorienteret, dvs. bidrager til at den enkelte kursist både opnår den tilstrækkelige viden for at kunne agere, men også ser mulighederne for at kunne anvende denne viden i relation til det arbejde den pågældende varetager eller på det almene niveau kan fungere i rollen som samfundsborger og (for)bruger.
Handlingsorienteringen indebærer:
- At man selv er med til at beslutte aktiviteten
- At aktiviteten retter sig mod at forandre tingenes tilstand
- At specifik miljøviden anvendes som en del af den samlede
faglige viden
Ved undervisning, hvor miljø- og arbejdsmiljøemner skal
integreres, er det afgørende at tage kur-sisterne med på
råd. Docerende undervisning med løftede pegefingre kan
nemt få den modsatte effekt, fordi miljøundervisning i
bund og grund handler om at arbejde med holdninger og værdier
i undervisningen.
Fremtidens udfordring til underviserne i AMU-systemet består derfor
først og fremmest i at gøre miljøundervisningen
handlingsorienteret. Det betyder at miljøperspektiverne skal
indarbejdes i det øvrige stof med respekt for de værdier
og holdninger, som kursisterne bærer med sig ind i un-dervisningssituationen,
og med så stor hensyntagen til de faktiske arbejdsfunktioner og
-opgaver som den enkelte varetager i det daglige arbejde.
Miljøet har det til fælles med informationsteknologien, at det både er en sektor med en selvstændig aktivi-tet og et færdighedsområde med kvalifikationer som er påkrævet i alle andre sektorer.
Forureningen og nedbrydningen af miljøet har været på vej i en årrække. Den måde hvorpå mennesket forurener og nedbryder er først og fremmest betinget af de teknologier og de tekniske og organisatoriske metoder som man benytter og af de motiver som driver vores organisationer.
Virksomhedsperspektivet
Fokuseringen på både det ydre og det indre miljø i arbejdsmarkedsuddannelserne hænger tæt sammen med den udvikling der er foregået i virksomhederne og i arbejdslivet i det hele taget.
Bæredygtighed og økologi er blevet en del af virksomhedernes konkurrenceparametre - vigtige faktorer i den tilpasning og omstilling som de hele tiden undergår, ikke mindst på produktsiden i forhold til de krav, som konsumenter og andre stiller til produkternes indhold, forpakning, trans-port etc. Den politiske forbruger - eller den grønne forbruger - er ikke bare et tomt begreb, men netop noget som er opstået og har fået konkret form i relation til en øget miljøbevidsthed i be-folkningen. Derfor er virksomhederne mere og mere opmærksom på at ikke kun deres produkter og tjenester er miljøtilpassede, men også at selve produktionen er det.
Eksempel fra Danisco
| Fællesnævneren er bæredygtighed Begrebet bæredygtig udvikling dækker en lang række områder så som miljø, sundhed, sikkerhed, kvalitet, etik og socialt ansvar. Områdets omfang og det forhold, at Danisco har udpeget bære-dygtig udvikling som et vigtigt område for koncernen på vej ind i det næste årtusinde har ført til oprettelsen af en særlig koncernfunktion - Sustainable Development. |
Flere og flere virksomheder indfører i dag en miljøtilpasning, som både indebærer at man anvender mere miljøvenlige materialer, nye metoder, at man holder styr på belastningsfaktorer og påvirkninger igennem miljøledelses- og miljøregnskabssystemer, at virksomhederne har en miljøpolitik som indgår i det strategiske grundlag, og at der også fra samfundets og myndighedernes side føres en vis form for tilsyn og kontrol med disse områder.
Miljøet er blevet en konkurrencefaktor og har dermed også
i flere virksomheder fået en central plads i værdi- og strategigrundlaget.
I disse virksomheder, hvoraf hovedparten enten er eller på vej
til at blive miljøcertificerede, vil kravene til medarbejdernes
kvalifikationer og kompetencer på miljøområdet ofte
være eksplicit formulerede, og vil i en eller anden grad vedrøre
alle medarbejderkategorier.
Mange virksomheder formulerer derfor en miljøpolitik. En miljøpolitik er en hensigtserklæring - en over-ordnet målsætning - om hvordan virksomheden skal drives under hensyntagen til krav om produktivitet og et godt miljø. En miljøpolitik er et signal til samfundet og virksomhedens egne medarbejdere om, hvorledes man betragter miljøet, og om hvordan man prioriterer miljøproblematikken.
En virksomhed som ikke arbejder systematisk med miljøforhold,
har ikke de samme muligheder for at følge med og rettidigt tilpasse
sig nye miljøkrav. Dermed formindskes indflydelsen på egen
udvikling. En sådan virksomhed vil måske opleve at få
et dårligt image som følge af påbud fra offentlige
myndigheder eller tab af markedsandele på grund af utidssvarende
produkter.
Miljøspørgsmål trænger sig på, således
at alle de vigtige dele i virksomheden påvirkes: økonomi,
konkurrenceevne, markedsmuligheder, omdømme og i sidste ende
firmaets overlevelsesevne.
Erfaringen viser at der ikke findes en enkelt model, som passer på
alle virksomheder.
Virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøpolitik
Den enkelte virksomhed må udarbejde en miljøpolitik som
passer til dens behov og muligheder. Denne vil bl.a. være præget
af den enkelte branche- og forretningskultur.
Nogle virksomheder har som målsætning, at holde forureningsniveauet
på et realistisk lavt niveau. Andre går videre og siger
at de vil beskytte alle dele af miljøet, som påvirkes af
firmaets aktiviteter (vugge-til-grav-betragtningen), og de ønsker
samtidig at være på forkant med forventet kommende miljølovgivning.
Een måde for virksomhedens ledelse at komme i gang med miljøproblematikken
på er, at stille spørgsmål til sig selv før
andre gør det.
Alle forhold i virksomhedens drift påvirker eller har indflydelse på miljøet. Det gælder for produktion, produktdesign, salg og marketing og distribution mm. En virksomheds miljøpolitik bør vise at denne indflydelse på miljøet er forstået af ledelse og ansatte.
At der også er brug for en arbejdsmiljøpolitik og en forstærket indsats på det forebyggende område, belyses blandt andet i forbindelse med en undersøgelse foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA):
Helbredet er ikke blevet bedre"Efter 25 års indsats for arbejdsmiljøet på
danske arbejdspladser er det ikke muligt at konstatere en klar
og positiv helbredseffekt. Betyder det at arbejdsmiljøindsatsen
er slået fejl, eller er der andre forklaringer? |
| Der peges også på paradokser, hvor man gennem de seneste
25 år på en række områder har modsatrettede
udviklingstendenser. På den ene side en faktisk forstærkelse
af sikkerhedsindsatsen, men samtidig et voldsomt krav om øget
produktivitet og arbejdsintensivering i mange virksomheder. Ekstrem effektivitet øger ulykkesfrekvensen og nedslidningen, mens antallet af ulykker falder på andre områder". Undersøgelsens resultater er beskrevet i rapporten "Arbejdsmiljøindsatsen i 25 år - succes eller fiasko?" (CASA 2000). |
Arbejdstilsynets statistikker viser at tallene for arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser har ligget stort set uændret gennem de seneste 25 år på ca. 50.000 arbejdsulykker og ca. 15.000 erhvervsbetingede lidelser.
Arbejdsskader koster ca. 44.000 tabte arbejdsår viser en ny analyse
fra Arbejdsministeriet. Analysen byg-ger på undersøgelse
der er foretaget af Arbejdstilsynet om oplysninger vedr. anmeldte arbejdsulykker
og arbejdsbetingede lidelser i 1996.
Oplysningerne er sammenkørt med oplysninger om offentlig forsørgelse
fra DREAM-registeret (Nyt fra Arbejdsministeriet Nr. 12 - December 2000).
På miljøområdet satte Brundtlandrapporten for alvor
fart i den grønne udvikling, og her i Danmark betragter vi os
selv som et foregangsland med hensyn til miljø.
For mange virksomheder er miljøprofilen blevet en vigtig konkurrenceparameter jf. følgende eksempler:
Eksempel: Miljø - et strategisk anliggende
Hans Kirk, Danfoss A/S:
| "Miljømæssige forbedringer og en bæredygtig udvikling er et strategisk anliggende for os alle. Industrien skal være sig sit ansvar bevidst for såvel lokale som globale miljøpåvirkninger, der forårsages i forbindelse med et produkts livscyklus." |
Virksomhedsøkonomien har traditionelt været en energi- og materialeintensiv økonomi, som konstant har søgt at reducere omkostningerne og som har betragtet miljøparametrene som omkostningsfri.
Miljøet og dets ressourcer var eksternaliteter, dvs. noget som
ligger udenfor, uden sammenhæng med virksomhedens økonomi.
Luft og hav blev f.eks. betragtet som transportveje for affald. Og således
er jord og vand blevet forurenet i et massivt omfang og har medført
et omfattende offentligt oprydningsarbejde før yderligere brug
uden at det tidligere havde økonomiske konsekvenser for forureneren.
Med RIO-konferecen i 1992 indførte man et nyt princip, hvor det er forureneren som skal betale. Dette princip skal alle regeringer, som ratificerer RIO-aftalen overholde.
Summen af den lokalt skabte forurening og nedbrydning har bl.a. medført en global opvarmning (drivhuseffekt) og truslen om tab af beskyttelsen fra solens harmfulde stråler (ozonlag).
Fælles strategi for erhvervslivet
ICC - International Camber of Commerce - har formuleret en fælles
strategi for erhvervslivets udvikling for en bæredygtig udvikling
(se afs. III) .Alle virksomheder opfordres til at følge de anvisninger,
som denne erklæring indeholder. Formuleringerne og især
de principper, som erklæringen opstiller, siger en hel del om
hvor vigtig en faktor miljøaspekterne er for den fremtidige udvikling
på virksomhedsniveau.
Bæredygtig udvikling betyder bl.a., at nutidens behov kan opfyldes
uden at kompromittere senere generationers muligheder for at opfylde
deres behov.
Økonomisk vækst giver de bedste muligheder for gennemførelse af miljøbeskyttelse, afvejet mod andre menneskelige bestræbelser, nødvendig for at opnå bæredygtig vækst.
Alsidige, dynamiske, ansvarsbevidste og rentable virksomheder er nødvendige som drivende kraft for en bæredygtig udvikling og for at tilvejebringe de ledelsesmæssige, tekniske og økonomiske ressourcer, der skal medvirke til løsningen af de miljømæssige udfordringer. Markedsøkonomi, som kendetegnes ved iværksætterinitiativer, er en væsentlig forudsætning for at opnå dette.
Erhvervslivet deler derfor den opfattelse, at der må være et fælles mål for - ikke konflikt mellem - økonomisk udvikling og miljøbeskyttelse, både nu og i kommende generationer.
Eksempel: Nytænkning i industrien er nødvendig
Michael Brinch, afdelingsleder i WWF:
| "Europæiske virksomheder er i gang med at effektivisere en alt for ressourcekrævende og affaldstung produktion. Men mere nytænkning og fremsynethed er påkrævet, hvis vores generation skal realisere visionen om bæredygtig udvikling Udfordringen bliver ikke kun at gøre den bedste nutidige praksis til standard, men at fremme teknologisk innovation og skabe nye produkter, som forbruger betydeligt mindre af det globale miljø." |
En af de største udfordringer verden står over for i det næste tiår, er at få markedskræfterne til at arbejde på denne måde for at beskytte og forbedre miljøkvaliteten, med støtte af normer og standarder og en vel-overvejet anvendelse af økonomiske instrumenter inden for miljølovgivningens rammer. Rapporten fra 1987 fra Verdenskommissionen for miljø og udvikling "Vor fælles fremtid" nævner samme udfordring, og tilskynder erhvervslivet til at samarbejde om at løse opgaven. Mange erhvervsledere har på denne baggrund iværksat aktioner i deres egne virksomheder og gennem brancheforeninger og tværfaglige sammenslutninger.
Myndighedsperspektivet
Miljøproblemer i det moderne samfund er et resultat af sammenstødet mellem de menneskelige teknologier og naturens ressourcer. Også selvom det altid bør være en naturlig opgave at arbejde økonomisk med vand, energi og råstoffer - og at man i arbejdet med disse massestrømme søger at frembringe færrest mulige skadelige stoffer.
Denne vejledning tager udgangspunkt i disse to perspektiver omkring miljøproblemer:
- miljøproblemerne er forårsaget af teknologiske produktions-
og anvendelsesprocesser enten direkte eller indirekte
- problemerne skal behandles i en mere eller mindre demokratisk proces
mellem borgerne, virksomhederne og staten
Samfundets aktuelle miljøproblemer skal ses som fænomener der er forbundne med og afhængige af hinanden. Miljøproblemerne er grænseoverskridende, idet energistrømme og materialestrømme påvirker hinanden (sommerfugle-effekten). Miljøproblemerne er ikke længere enkle men komplekse, og de optræder ofte i en synergi hvor man ikke blot kan identificere een forårsager eller een årsag. Nogle miljøproblemer er snigende og usynlige problemer og kan ofte kun fastlægges gennem særlige analysemetoder.
Forbud kan ikke stå alene
Mange vestlige regeringer har tidligere håndteret miljøproblemer
ved at sige "det må vi ikke".
Regeringer har lovgivet, har fastlagt grænseværdier og har
udstedt forbud. Disse instrumenter har været løsninger
som har været "nemme" at beslutte og at administrere.
Men man har ikke inddraget den økonomiske dimension i nødvendigt
omfang.
Samfundets efterfølgende miljøudgifter er naturligvis langt større end de nuværende private og industrielle omkostninger, og det er dette forhold som skal søges reduceret eller udlignet.
I den økonomiske terminologi taler man om at udgifterne indtil
nu har været eksternaliseret
Det er derfor også reelt forskellen mellem de internaliserede
og de eksternaliserede løsninger og omkostninger som er roden
til de fleste miljøproblemer.
Det må formodes, at de grønne afgifter også i fremtiden vil blive et centralt element i den statslige miljøpolitik. Dette giver indtægter til staten, det vil være en kilde til et renere miljø, og vil sikre en ansvarlig omgang med de begrænsede ressourcer.
Hvem er "miljøkunden" ?
Den væsentlige nye dimension i miljødebatten er nu i "kunderne" og deres forventninger. Indtil for fem og ti år siden var "kunderne" de offentlige myndigheder der udstedte tilladelser, foretog tilsyn, udstedte påbud og bøder. Miljømodellen var indtil da en reguleringsopgave som både virksomheder og myndigheder tilsluttede sig, og hvor myndighederne repræsenterede samfundets interesser og kontrollerede virksomhedernes handlinger. De enkelte industrier handlede snævert ud fra deres selvdefinerede interesser.
Nu er miljøprogrammernes "kunder" langt bredere defineret
. Udover de kontrollerende myndigheder omfatter de
- borgere i lokalområderne hvor produktionen finder sted
- ansatte
- kunder til produkter og ydelser
- aktionærer
- virksomhedernes bestyrelsesmedlemmer
- nationale og lokale miljøorganisationer
Hver af disse grupper repræsenterer eet aspekt af samfundets miljøinteresser og er miljøkunder !
Myndighederne fastsætter bl.a. lovgivningen en række rammebetingelser for både det indre og ydre miljø. Det gælder f.eks. arbejdslovgivningen, hvor grundlaget for den nuværende lovgivning går helt tilbage til begyndelsen af 1970'erne. Eller det gælder f.eks. loven om såkaldte 'grønne regnskaber', som er en forholdsvis ny lov.
Det regelsæt som i dag styrer udviklingen er således en kombination af love, bekendtgørelser og regulativer fastsat nationalt eller internationalt - f.eks. af EU - og frivillige aftaler og konventioner indgået f.eks. mellem arbejdsmarkedets parter, som en del af aftalestoffet.
Når man skal agere i 'miljøspørgsmålene' er det vigtigt at kende til begge regelsystemer.
IV. Eksempler på politikker og strategier i forhold til aktørerne
Dette afsnit vil redegøre for 5 initiativer m.h.t. programmer
og strategier, som konsumenter/producenter, virksomheder, myndigheder
og internationale organisationer, mv. har taget på miljøområdet.
Eksemplerne skal illustrere generelle retningslinjer, anbefalinger og
rammer som de enkelte aktører enten selv sætter op eller
i en eller anden grad føler sig forpligtet til at efterleve.
Eksempel 1: Miljøhåndbog på
virksomhedsniveau
Miljøhåndbogen fungerer meget ofte som et redskab for ledelse og medarbejdere i forbindelse med indfø-relse af miljøcertificering og miljøledelsessystem på virksomhedsniveau.
Nedenfor gives et eksempel på hvad en miljøhåndbog kan omfatte.
|
1. Miljøpolitik 2. Miljøstyringssystem 3. Lovgivning/regler/myndighedskontakt 4. Ressourceforbruget 5. Affald, genanvendelse og bortskaffelse 6. Proceskilder og miljørelationer 7. Forebyggende foranstaltninger 8. Modtagere af miljøbelastning 9. Målsætning - delmål 10. Handlingsplaner 11. Miljøredegørelse 13. Auditredegørelse 14. Miljøhåndbog (indeholder ovennævnte 13 elementer) |
Visse standarder - f.eks. ISO 14000 - lægger meget vægt
på medarbejdernes kompetencer m.h.t. aktiv deltagelse i miljøstyringen.
Derfor lægges der eksplicit vægt på medarbejderuddannelsen
og virksomhedens uddannelsesplanlægning i denne forbindelse.
Håndbogen er en dokumentation og et register for virksomhedens
miljøpolitik og miljøstyring, som alle medarbejdere både
skal være med til at udforme og arbejde efter.
Eksempel 2: Internationale Handelskammers (ICC) program
I håb om at få endnu flere virksomheder til fortsat at forbedre deres miljøindsats, opfordrer Det Internationale Handelskammer ICC virksomhederne og deres foreninger til, at anvende deres principper som grundlag for arbejdet med miljøforbedringer og til offentligt at udtrykke deres støtte hertil. Udmøntning af principperne i handlingsplaner for den enkelte virksomhed må tilpasses til virksomhedens størrelse og art.
Målet er at de flest mulige virksomheder går ind for at bringe deres miljøindsats i overensstemmelse med disse principper, og indføre ledelsesmetoder, der sikrer de miljømæssige fremskridt. Resultaterne bør registreres, og udviklingen kommunikeres både internt og eksternt.
ICC's principper for bæredygtig udvikling:
|
1. Prioritering af miljøhensyn 2. Integreret ledelse 3. Løbende forbedring 4. Personaleuddannelse 5. Forudgående vurdering 6. Produkter og tjenesteydelser 7. Kunderådgivning 8. Anlæg og drift 9. Forskning 10. Forebyggende strategi 11. Entreprenører og underleverandører 12. Risikoberedskab 13. Teknologiudveksling 14. Bidrag til den fælles indsats 15. Åbenhed 16. Opfyldelse og underretning |
Eksempel 3: Faglige mål og principper
Landsorganisationen i Danmark (LO) har i begyndelsen af 90'erne formuleret en miljøpolitik som retningsgivende for medlemmerne og medlemsorganisationerne. I komprimeret form indeholder den følgen-de:
"Arbejderbevægelsen har tradition for at kæmpe for
et bedre miljø. Vi har været foran med krav om at forebygge
ulykker, og undgå sundhedsskadelige forhold på arbejdspladser
og i boliger.
Erfaringerne fra dette arbejde er et vigtigt grundlag for udviklingen
af en bæredygtig miljøpolitik, som kan sikre menneskers
ret til godt helbred, rent vand, ren luft, ren jord og mad uden skadelige
tilsætningsstoffer.
Vi kan ikke acceptere, at produktionen ødelægger naturen
eller skader menneskers helbred, hverken i arbejdsmiljøet eller
i det ydre miljø.
Vi kan heller ikke acceptere, at kortsigtede økonomiske interesser
skal være mål for vækst og udvikling uden hensyn til
de langsigtede konsekvenser for miljø og ressourcer.
Den frie markedsøkonomi har - trods sine fordele - ikke vist
sig særlig egnet til at løse miljøproblemer, eller
forvalte ressourcer på en retfærdig måde.
Markedsøkonomien skal derfor korrigeres og hjælpes på
vej med en samfundsmæssig regulering, for at sikre en bæredygtig
udvikling, som påvist i Brundtlandrapporten.
Vi føler et særligt ansvar for at følge og udmønte
anbefalingerne fra Brundtlandkommissionen.
Vi vil udvikle i stedet for at afvikle, både nationalt og internationalt.
Internationalt må vi gå i forreste række med at forebygge
og rydde op. Samtidig må vi gå imod den grænseoverskridende
forurening og nedslidning af ressourcer.
Fagbevægelsen vil derfor arbejde for en miljøpolitik som bygger på følgende hovedprincipper:
|
"- Miljøkravene skal være helhedsorienterede - Miljøkravene skal være forebyggende - Miljøkravene skal søge skadelige stoffer
m.v. erstattet af mindre skadelige
- Økonomiske incitamenter skal anvendes som led i
den forebyggende miljøpolitik - Miljøkravene skal være internationale |
Eksempel 4: Lovgivning om "Grønne
regnskaber"
Loven om grønne regnskaber indebærer at en lang række
virksomheder fra og med 1996 er plig-tige til at udarbejde og offentliggøre
et miljøregnskab. Regnskabet skal indeholde oplysninger om virksomhedens
miljøforhold, herunder om ressourceforbrug og eksterne miljøpåvirkninger.
Virksomheder der ikke er omfattet af loven (Lovbekendtgørelse
973 af 13.12.93) har mulighed for frivilligt at indsende et grønt
regnskab.
Miljøregnskabet skal udarbejdes separat og indsendes samtidig
med det financielle regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Fordele ved grønne regnskaber
Miljøministerens formål med loven er at give offentligheden
lettilgængelige informationer om virksomhedernes miljøforhold,
men den enkelte virksomhed har selv store muligheder for at få
fordele af det grønne regnskab. Det miljømæssige
overblik, som regnskabet giver, kan afdække en eventuel økonomisk
risiko ved uændret drift, og give mulighed for besparelser f.eks.
på grønne afgifter, energiforbrug, råvare-forbrug
og affaldsbortskaffelse.
Det grønne regnskab kan derudover anvendes til at fremme virksomhedens
image i forhold til myndigheder, kunder og investorer - og til at informere
medarbejderne. Udarbejdelsen af et grønt regnskab kan anvendes
som udgangspunkt for indførelse af miljøstyring i virksomheden.
Det grønne regnskab skal ifølge bekendtgørelsen indeholde følgende oplysninger:
- Indledende oplysninger om virksomheden.
- Ledelsens redegørelse.
- Forbrug af energi, vand , råvarer samt mængden af forurenende stoffer i produktion.
Vælger virksomheden som en langsigtet løsning at opbygge et miljøstyringssystem, vil det grønne regnskab som et naturligt led indgå heri. I så fald vil regnskabet yderligere indeholde en opfølgning på virksomhedens miljømål og handlingsplan for virksomhedens miljøpolitik.
Regnskabet kan desuden indeholde:
- Massebalancer
- Miljødeklarationer
- Opfølgning på myndighedskrav
- Arbejdsmiljøaspekter
- Revisionspåtegninger
alt afhængigt af den enkelte virksomheds behov.
Eksempel 5: Program for Renere Produkter
Staten anvender ikke kun lovgivningsværktøjet til at sikre at de samfundsmæssige mål opnås. Andre metoder er stimulerings- og incitamentsvejen, hvor man f.eks. giver økonomisk tilskud til forskellige aktører - f.eks. virksomhederne.
Et sådant eksempel er Miljøstyrelsens "Program for
Renere Produkter", hvis formål er :
Det overordnede formål med tilskudsprogrammet er at nedsætte
miljøbelastningen fra produkter i forbindelse med udvikling,
produktion, markedsføring, afsætning og anvendelse, herunder
hånd-tering af det affald, der opstår i hele produktets
livscyklus.
Programmet skal bidrage til at skabe betingelser i samfundet for:
- at der udvikles produkter med forbedrede miljøegenskaber
fra vugge til grav, herunder reduceret miljøbelastning under
produktion og brug samt ved affaldshåndteringen.
- at produkternes miljøegenskaber bliver en del af markeds-
og konkurrencebetingelserne på lige fod med pris, kvalitet,
funktion etc.
- at hver enkelt aktørgruppe kan og vil medvirke til at reducere miljøbelastningen ved fremstilling og brug af produkter samt ved affaldshåndteringen.
Ved renere produkter forstås produkter, hvis samlede miljøbelastning set over livscyklus er mindre end belastningen fra i øvrigt sammenlignelige produkter. Begrebet renere produkter omfatter også immaterielle produkter, for eksempel service- og transportydelser.
Ved miljøbelastning forstås både ressourceforbrug og uhensigtsmæssig påvirkning af miljøet i bred forstand (jord, vand og luft).
Det er centralt så vidt muligt at forebygge miljøbelastningen ved kilden. Renere produkter forventes derfor at medføre et reduceret spild set over produktets livscyklus sammenlignet med alternative produkter, men det må erkendes, at der ved ethvert produkt altid vil genereres spild. Derfor vil den forebyggende indsats også fremover skulle suppleres med en indsats for forbedring af den miljømæssige håndtering af spildstrømme.
I fortsættelse af den hidtidige indsats på affalds- og genanvendelsesområdet, har programmet derfor også til formål at udvikle metoder til håndtering af affald fra fremstilling, brug og bortskaffelse af produkter, herunder at udvikle metoder til sikring af en forøget genanvendelighed af affald.
Yderligere information findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/handlingsplaner.
V. Begreber og definitioner
Forskellige steder i dette temahæfte henvises til begreber og
metoder inden for miljøområdet, som det kan være
nyttigt at have en præcis afgrænsning og definition af.
De vigtigste er samlet i dette afsnit.
Arbejdspladsvurdering (APV)
En arbejdspladsvurdering skal ses som et redskab og en dynamisk proces,
hvor arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab arbejder for at
opnå et sikkert og sundt arbejdsmiljø i virksomheden.
Den skriftlige arbejdspladsvurdering skal ikke nødvendigvis munde
ud i en omfattende dokumentation. Dokumentationens omfang vil bl.a.
afhænge af arbejdets art og organisering, virksomhedens størrelse,
samt hvor komplicerede arbejdsmiljøforholdene er.
Inden udgangen af år 2000 er samtlige arbejdsgivere med ansatte
omfattet af kravet om at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig
arbejdspladsvurdering til brug for virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde.
Skriftligheden skal sikre at alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer
er omfattet af arbejdsmiljøarbejdet, samt at der arbejdes systematisk
og vedvarende med at løse eventuelle
arbejdsmiljøproblemer.
Sikkerhedsorganisationen skal deltage i planlægningen og gennemførelsen
af arbejdspladsvurderingen. Det skal dokumenteres ved, at sikkerhedsorganisationen
påtegner arbejdspladsvurderingen.
Metode
Virksomhederne kan selv vælge den metode, som arbejdspladsvurderingen
skal gennemføres efter.
Ved den valgte metode skal det dog sikres, at arbejdspladsvurderingen
i virksomheden indeholder følgende fire elementer:
- Kortlægning
- Vurdering
- Prioriteret handlingsplan
- Opfølgning
Mål
Målet er naturligvis at der sker forbedringer i arbejdsmiljøet. Det er derfor vigtigt:
- At virksomheden selv gennemfører arbejdspladsvurderingen.
- At virksomheden tager stilling til, hvad en eventuel ekstern bistand
skal bruges til.
- At motivation og engagement bliver øget blandt de ansatte,
ledere og sikkerhedsorganisationen.
- At arbejdspladsvurderingen bliver integreret i den samlede strategi for virksomhedens udvikling, og tilpasses de andre aktiviteter og udviklingsprojekter.
Kilde:
Bkg. Nr. 1017 af 17/12-97 Bekendtgørelse om ændring af
bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
AT-Meddelelse Nr.4.00.1 November 1998 - Arbejdspladsvurdering
EGA - ensidigt, gentaget arbejde
I oktober 1991 pålagde Folketinget regeringen at udarbejde en
handlingsplan til forebyggelse af helbredsskader som følge af
ensidigt, gentaget arbejde (EGA).
Handlingsplanen om EGA, som blev udarbejdet samme år af regeringen
og arbejdsmarkedets parter, har som målsætning at halvere
omfanget af EGA år 2000.
|
Der er mellem arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet enighed
om, at der som grundlag for virksomhedernes forebyggelse af skader
som følge af ensidigt gentaget arbejde bør indgå
nedenstående afgrænsning af ensidigt, gentaget arbejde.
|
(Kilde: "Fra enkelthed til helhed", antologi om ensidig, gentaget arbejde, Dansk Industri, 1995.)
Ovenstående definition gør det muligt at identificere
de arbejdsplader, hvor der er særlig risiko for arbejdsskader
som følge af ensidigt, gentaget arbejde.
Til disse karakteristika knytter der sig yderligere en række faktorer,
der kan øge risikoen for helbredsskader, hvis de er til stede
ved ensidigt, gentaget arbejde. Det gælder f.eks.:
- Højt præcisionskrav
- Højt synskrav
- Hvis den enkeltes indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse
og udførelse er ringe
- Arbejdsemnerne har stor vægt eller ringe gribbarhed, samt
store kraftanstrengelser ved udførelse af arbejdet.
- Hurtigt gentagne og stærkt belastende arbejdsbevægelser.
Ovennævnte faktorer kan variere meget fra brancheområde til brancheområde.
Audit
Grundig undersøgelse for at bestemme miljøledelsessystemets effektivitet, samt om miljømål og miljøpolitik er nået.
Certificering
Konstatering og attestation af, om virksomhedens miljøstyringssystem er i overensstemmelse med en standard - fx BS 7750. De organisatoriske relationer ved certificering efter internationale standarder er følgende: Standardiseringsorganisation, fx BS eller ISO udgiver standarden. Opfølgning og kontrol varetages i Danmark via DANAK (et organ under Erhvervsfremmestyrelsen/Industriministeriet), som akkredi-terer organisationer. (Danmark har fx Dansk Standard eller Norsk Veritas) til at kunne være certificeringsorgan.
Miljø- og arbejdsmiljøledelse
I afsnittet gennemgås kort standarder for miljøledelse - ISO 14000-serien. Dansk Standard (DS) og standard for arbejdsmiljøledelse.
ISO er den internationale standardiseringsorganisation, International
Organization for Standardization. ISO udarbejder frivillige tekniske
standarder, der bidrager til at gøre udvikling og fremstilling
af produk-ter mere hensigtsmæssig ensartet, sikker og miljøbevidst.
Miljøledelse efter ISO 14001 kræver at virksomheden:
- Gennemfører en indledende miljøkortlægning (dansk
praksis)
- Løbende gennemfører miljøforbedringer
- Selv fastsætter et miljømæssigt ambitionsniveau i form af en miljøpolitik, -målsætninger og -mål.
Mange danske virksomheder har erfaringer med ISO 14001 og arbejdet
med de næste miljøstandarder følger trop.
Nogle af de fordele der nævnes fra virksomheder og organisationer
er:
- Bedre styring af forbrug af energi og råvarer
- Færre udgifter til affaldsbortskaffelse, spildevandsafledning
og miljøafgifter
- Bedre dokumentation og beskrivelse af opnåede miljøresultater
- Sammenhængende strategi for den miljømæssige
indsats
- Tiltrækning af medarbejdere med en positiv indstilling til
miljø og forandring
- Større troværdighed over for kunder på grund
af tredjepartscertificeringen
- Forbedret markedsposition samt andre og nye kundegrupper
- Øget samarbejde med leverandører og kunder
- Forbedre samarbejde med myndighederne
- Forbedret omdømme
Arbejdsmiljøledelse
Arbejdsmiljøledelse er et system der baserer sig på erfaringerne fra miljøledelsessystemerne. Erfaringerne med specielt opbyggede arbejdsmiljøledelsessystemer er til dato få, men vil vinde frem i stigende grad udtaler DS.
OHSAS 18001, hvor OHSAS står for Occupational Health and
Safety Assesment Series er et dokument der beskriver indførelse
af et arbejdsmiljøledelsessystem.
Dokumentet er udviklet i det Britiske Standardiseringsorgan i samarbejde
med en række certificeringsorganisationer. Beskrivelsen er opbygget
efter de samme principper og trin som ISO 14001, og er tiltænkt
de virksomheder, som vil etablere et arbejdsmiljøledelsessystem
med henblik på at fjerne eller mindske arbejdsmiljøpåvirkninger
for medarbejderne og løbende forbedre indsatsen og resultaterne.
Ligesom i ISO 14001 skal virksomheder opsætte mål og handlingsplaner
for deres arbejdsmiljøarbejde og følge op på, om
de overholder de krav, de har sat til sig selv.
Miljøgennemgang
En indledende, samlet og tilbundsgående undersøgelse af miljøforhold, miljøpåvirkninger og indsats på miljøområdet i forbindelse med driften af en virksomhed.
Miljøhandlingsprogram
En beskrivelse af de tiltag, hvormed miljømålsætninger nås. Det vil sige, at der skal udpeges ansvarlige for de forskellige miljømålsætninger i alle funktioner og på ethvert virksomhedsniveau. Der skal anvises de midler og aktiviteter, hvormed målene nås.
Miljøpolitik
En hensigtserklæring eller overordnet målsætning om, hvordan virksomheden skal drives under hensyn til krav om både produktivitet og et godt miljø. Virksomhedens miljøpolitik er et signal til samfundet og virksomhedens egne medarbejdere om, hvordan man betragter miljøet, og om hvorledes man prioriterer miljøproblematikken.
Miljørevision
En ordning, hvor en virksomhed giver en status over sine miljøforhold. Status skal sammenholdes med virksomhedens erklærede miljøpolitik og skal godkendes af en uafhængig ekstern "revisor".
EMAS (Eco Management and Audit Scheme) er en EU-forordning om
miljøledelse og miljørevision. Formålet med EMAS
er at få virksomheder og andre organisationer til frivilligt at
arbejde systematisk med miljøforbedringer for at opfylde egen
miljøpolitik.
EMAS-ordningen indebærer, at virksomheden opbygger og indfører
et miljøledelsessystem som beskrevet i ISO 14001, og derudover
udarbejder og offentliggør en godkendt miljøredegørelse.
Miljøredegørelsen skal beskrive virksomhedens miljøforhold
og miljøarbejde i form af miljøledelsessystemet og de
aktiviteter, der indgår i miljøhandlingsplanerne.
Godkender en uafhængig tredjepart, en miljøverifikator,
at virksomheden opfylder alle kravene, kan den registreres af Miljøstyrelsen
og markedsføre sig som en miljømæssig troværdig
leverandør og samarbejdspartner og anvende EMAS-logoet.
Miljøstyring
En systematisk indsats for at nedbringe ressourceforbruger og miljøbelastningen på en økonomisk forsvarlig måde. Den er en del af virksomhedens generelle styringsfunktion, omfattende alle dele af virksomhedens fra ledelse og administration til indkøb, produktion, kvalitetsstyring og markedsføring.
Renere teknologi
Begrebet "Renere teknologi" er en betegnelse for teknologiske
ændringer, som medfører, at forureningen reduceres per
produceret og forbrugt enhed i forhold til den aktuelle situation.
Renere teknologi skal forstås ud fra to hovedsynspunkter:
- En miljøstrategi, som er forebyggende ved, at miljøhensyn
indgår fra idéfasen til konstruktions- og udviklingsfasen
til selve fremstillingsfasen og forbrugsfasen. Begrebet indeholder
således vurderinger i forhold til hele produktets livscyklus
og inkluderer også hensyn til arbejdsmiljøet, idet den
samlede forurening skal reduceres.
Renere teknologi indgår i Miljøbeskyttelseslovens formålsparagraf. Det betyder, at miljøsagsbehandlere ved miljøgodkendelser skal søge at regulere ud fra princippet om renere teknologi. Det betyder, at miljømyndigheder skal finde frem til udledningsværdier som krav til virksomhederne, der "motiverer" til at udvikle teknologien i retning mod renere teknologi.
- Konkrete ændringer i teknologien - både tekniske og driftsformer. Ændringerne skal sigte imod at nedbringe mængden eller farligheden af miljøpåvirkningerne, at nedbringe anvendelsen af produkter eller processer med store miljørisici, at nedbringe energi- og ressourceforbruget, at forbedre det kemiske og biologiske arbejdsmiljø.
Figur 1
| Virksomhedens driftsøkonomiske hensyn | Samfundsmæssige miljø og ressourcehensyn: |
Sammenfaldende interesser imellem miljø- og ressourcehensyn og driftsøkonomiske hensyn.
Figurens fællesmængde skal øges ud fra et ønske om en økonomisk vækst ("økologi og økonomi skal gå hånd i hånd"), der skal foregå ved at integrere miljøhensyn i beslutningsprocesserne. Med denne begrebs-forståelse fokuseres samtidig på betegnelsen "renere", der skal indikere, at der er tale om et dynamisk og relativt begreb, som indebærer en stadig udvikling.
VI. Links
Det meste af den information og vejledning, som man behøver
i det daglige udviklings- eller undervisningsarbejde findes at hente
på internettet.
De forskellige myndigheder, institutioner og aktører har hjemmesider
og databaser, som indeholder de vigtigste materialer.
Med hensyn til arbejdsmiljø og ydre miljø er de primære 'kilder' f.eks. Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådets Servicecenter, Miljøstyrelsen, Branchearbejdsmiljørådene (BAR), de kommunale miljømyndigheder, fagforbund og arbejdsgiverorganisationer, EU's Miljøagentur, osv.
ØkoWeb DK (www.ecoweb.dk)
På denne adresse findes opkoblingsmuligheder til et meget stort antal links indenfor områderne: miljø, økologi, landbrug og fødevarer.
Miljø på nettet (www.mst.dk)
På denne findes nyttige links til miljø-websteder på Internettet. Siden opdateres løbende og du er velkommen til at skrive til webmasteren med forslag til flere gode links.
Arbejdsmiljørådets Servicecenter (www.asc.amr.dk)
Arbejdsmiljørådets Service Center, ASC, har som dets primære
rolle at informere og formidle om arbejdsmiljø.
Centret er en statslig institution under Arbejdsministeriet. Det løser
en række opgaver for Arbejdsmiljørådet, der er det
øverste organ i den del af det danske arbejdsmiljøsystem,
der styres af arbejdsmarkedets parter. Adgang til tidsskriftet: "Arbejdsmiljø",
ABF-abonnementet (lovgivnings- og informationsmateriale om arbejdsmiljø),
søgning på nyttige arbejdsmiljøadresser, mv.
Arbejdstilsynet (www.at.dk)
Arbejdstilsynet: Den centrale myndighed inden for arbejdsmiljøområdet
Branchearbejdsmiljørådene (BAR) - Den fælles portal
(www.bar-web.dk/)
Portalen giver et samlet overblik over de i alt 11 branchearbejdsmiljøråd.
BAR undervisning og forskning dækker hele undervisningsområdet
og der kan hentes nyttige informationer inden for området. Der
er også mulighed for at komme i dialog med BAR'en på hjemmesiden.
VII. Referencer
Dette afsnit henviser til en række relevante vidensdatabaser samt relevante tidsskrifter og nyhedsbreve inden for miljø- og arbejdsmiljøområdet
Det Økologiske Råd
Det Økologiske Råd og Selskab har som formål at fremme
en økologisk bæredygtig udvikling med social retfærdighed
og trivsel - nationalt og globalt. Rådet gennemfører dokumentations-
og oplysningsarbejde, udgiver en årsrapport samtidsskriftet "Global
Økologi". Tidsskriftet indeholder artikler om mange for-skellige
miljøemner, og de er velegnede til undervisningsforberedelse
for lærere, og til - i uddrag - at anvende direkte i undervisningen.
Det Økologiske Råd og Selskab
Postboks 9065
Landgreven 7, 4.sal
1022 København K
Tlf.: 33 15 09 77, fax 33 15 09 71
e-mail: info@ecocouncil.dk
www.ecocouncil.dk
Grøn Information
Det grønne Informationscenter er et uafhængigt informationscenter
om miljø og forbrug. Centrets formål er at øge forbrugernes
viden og handlemuligheder for at deltage i løsningen af miljøproblemerne.
Centret udgiver bl.a. Miljøfakta/Grønne råd, som
udkommer 3-4 gange årligt (gratis).
Grøn Information
Nørregade 36, 2. sal
1165 København K
Tlf.: 33 13 66 88, fax 33 13 66 87
e-mail: greeninfo@greeninfo.dk
www.greeninfo.dk
Lokale Energi- og Miljøkontorer
Energi- og Miljøkontorerne giver gratis information og vejledning
om energi- og miljøspørgsmål. Der findes i alt 19
kontorer rundt om i landet, og de er organiseret under Samvirkende Energi-
og Miljøkontorer (SEK), hvor man kan indhente yderligere information.
SEK's sekretariat
Vognmagervej 14
8800 Viborg
Tlf. 86 61 23 22
e-mail: sek@sek.dk
www.sek.dk
Miljøbutikken
Miljøbutikken er Miljø- og Energiministeriets informationscenter
med tilhørende boghandel.
Her kan hentes informationer via bøger, databaser, Internet,
videoer, udstillinger, tidsskrifter, presseklip, lovstof, "politiske
papirer", pjecer, rapporter, henvisninger til andre og meget mere.
Miljøbutikken
Information og bøger
Læderstræde 1-3
1201 København K
Tlf.: 33 95 40 00, fax 33 92 76 90
e-mail: frontlinien@frontlinien.dk
http://www.frontlinien.dk/
MiljøDanmark
Miljøstyrelsens blad, MiljøDanmark, prøver med
tekst, billeder og tegninger at forklare de miljømæssige
sammenhænge bag nyhederne. Det udkommer 10 gange om året
med 24 til 32 siders miljøstof.
Bestilling: tlf. 32 66 01 00
Miljøsk
Et tidsskrift om miljø og samfund - miljødebat på
godt dansk! Udgives af miljøbevægelsen NOAH. 4 te-manumre
om året.
Miljøsk - C/O NOAH
Nørrebrogade 39, 1.tv.
2200 København N
Tlf.: 35 36 12 12, fax 35 36 12 17
e-mail: noah@noah.dk
www.noah.dk
Teknologirådet
Teknologirådet har til opgave at fremme teknologidebatten, vurdere
teknologiens muligheder og konse-kvenser samt rådgive Folketinget.
Rådet udgiver bl.a. bøger og rapporter om fx landbrug,
trafik, kemiske stoffer, genterapi m.m.
udgiver TeknologiDebat, der udkommer 4 gange årligt.
Teknologirådet
Antonigade 4
1106 København K
Tlf.: 33 32 05 03, fax 33 91 05 09
e-mail: tekno@tekno.dk
www.tekno.dk
Denne side indgår
i publikationen "publikationens titel" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2002
Til sidens top