Forord

Med "Folkeskolen i tal - 1999/00 foreligger den syvende udgave i denne serie. Publikationen er nu en del af Institutionsstyrelsens "Tal om uddannelser".

I modsætning til tidligere års udgaver af "Folkeskolen i tal" udkommer dette års udgave kun elektronisk. Endvidere er det i år muligt at se visse oplysninger på institutionsniveau ved at benytte ministeriets dynamiske statistikbank, som ligeledes er at finde på hjemmesiden www.uvm.dk.

Oplysningerne er som udgangspunkt indhentet i september 1999 og viser skoleåret 1999/00, som det så ud, da skolen planlagde dette.

Gode råd og idéer til forbedring af kom-mende udgaver af publikationen er meget velkomne.

Specielle udtræk af data for skoleåret 1999/00 og tidligere skoleår kan mod betaling rekvireres ved henvendelse til Statistik- og informationskontoret, Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K.

Henvendelse kan ske til Jens Andersen, tlf. 3392 5106 - E-mail: Jens.Andersen@uvm.dk eller til Steffen Bang Pedersen tlf. 3392 5067- E-mail: Steffen.Bang@uvm.dk.

Undervisningsministeriet
Juni 2001

Overblik – skoler, elever, klasser

Skoleårene 1995/96 – 1999/00

Efter en periode med et fald i antallet af folkeskoler er der nu registreret en lille nettostigning på 4 skoler, mens antallet af frie grundskoler og efterskoler er steget med hhv. 30 og 20 skoler. Elevtallet er stigende i grundskolen og er nu på 647.491. Antallet af tosprogede børn i folkeskolen er steget med ca. 2000 elever på et år. Normalklassekvotienter øges fortsat i folkeskolen og er uændret i de frie grundskoler og privatskolerne.

Overblik – ressourcer, SFO

Skoleårene 1995/96 – 1999/00

Udgiften pr. elev i folkeskolen er på kr. 42.300. Flere elever benytter skolefritidsordninger. Således er der i 1999/00 indskrevet ca. 33 pct. flere børn end i 1995/96.

1) Udgift pr. elev omfatter kun elever i kommunale skoler/ tallene er ikke p/l reguleret
2) Udgift pr. barn i SFO omfatter kun børn i SFO’er der er tilknyttet kommunale skoler / tallene er ikke p/l
reguleret.

1. Skoler

Udviklingen i antallet af skoler

Det fremgår af tabel 1, at antallet af grundskoler faldt markant i begyndelsen af halvfemserne som følge af det faldende elevtal. Siden skoleåret 93/94 har antallet af grundskoler været nogenlunde uændret, dog med en stigning på 18 skoler i skoleåret 99/00. Der er udsigt til at antallet af grundskoler vil stige yderligere de i kommende år, i takt med de større årgange, der er på vej ind i grundskolen.

Skolestørrelser

Den gennemsnitlige skolestørrelse for de offentlige skoler er i skoleåret 1999/00 på 320 elever. Der er 155 skoler, der har mindre end 100 elever, mens 128 skoler har mere end 600 elever. Dette fremgår af tabel 3, der viser skolerne fordelt efter skolestørrelse.

Skolestørrelser i elevintervaller kan ses i figur A. Figuren viser at knapt 57 pct. af landets elever går på en skole med mellem 300 og 599 elever. Skoler med under 100 elever udgør 9 pct. af alle skoler, men har kun 1,9 pct. af eleverne. De 7,4 pct. af skolerne, der har mere end 600 elever, har 15,6 pct. af folkeskolens elever.

Tunø Skole i Odder Kommune er landets mindste skole med 6 elever og Lindehøjskolen i Herlev Kommune er landets absolut største skole med 892 elever fordelt på samtlige klassetrin. Gl. Hasseris i Ålborg Kommune er den næststørste offentlig folkeskole med i alt 851 elever i skoleåret 1999/00.

Tabel 2 viser en oversigt over de 5 mind-ste og de 5 største offentlige folkeskoler.

Tabel 1 Udviklingen i antallet af skoler 90/91 – 99/00.

Tabel 2 5 mindste og 5 største skoler.

Figur A Skolestørrelser i elev-intervaller.

2. Elever - generelt

Det samlede elevtal

Elevtallet i folkeskolen er inde i en per-iode med vækst og udgør i alt 551.567 elever, jf. tabel 3 og figur B. Dette er en stigning på 10.380 elever i forhold til 1998/99. Det første skoleår med stigende elevtal var 1995/96. Der er imidlertid langt op til de 757.369 elever, der var i skoleåret 1975/76. Det stigende elevtal er begrundet i, at større fødselsårgange er på vej ind i skolen samtidig med, at det er relativt små årgange der forlader skolen efter henholdsvis 9. og 10. klasse.

Antallet af elever, der ikke ønsker at be-nytte folkeskolens tilbud, påvirker den enkelte kommunes skolestruktur i et vist omfang. Til belysning af hvor stor andel af kommunernes samlede elevtal, der be-nytter de frie grundskoler skoler, er der på side 9 medtaget et Danmarkskort (figur C), der viser andelen af frie grund-skoleelever i de enkelte kommuner. Kortet viser, at der er store variationer mellem kommunerne i hvor stor en andel denne elevgruppe udgør. Man kan end-videre på kortet genkende nogle af de geografiske områder, hvor der har været og fortsat er en friskoletradition.

Elevtalsprognosen i tabel 5 viser at det samlede elevtal i de offentlige skoler forventes at stige med ca. 15 pct. i løbet af de næste 10 år. Der er betydelige varia-tioner fra landsgennemsnittet, når man ser på udviklingen i de enkelte amter. I Københavns Kommune forventes elev-tallet at stige med 33 pct., mens Bornholms Amt som det eneste amt kan se frem til et egentligt fald på ca. 10 pct.

Få elever forlader folkeskolen

I tabel 5 er vist udsivningen fra den årgang af elever, der startede i 1. klasse i august 1991 og som i skoleåret 1999/00 går i 9. klasse. Ved udsivningen forstås den reduktion i elevtallet i en årgang, der skyldes elevers skift til en anden skoleform (frie grundskoler og efterskoler m.m.), eller som har forladt folkeskolen af anden årsag, som eksempelvis flytning til udlandet. Som figuren viser, forlader kun få elever folkeskolen inden 8. klassetrin.

Tabel 3 Udviklingen i elevtallet

Figur B Udviklingen i antal elever i grundskolen (folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler).

Figur C Andel af privatskole-elever ud af det samlede elevtal i private og kommunale skoler.

Tabel 4 Elevtalsprognose for folkeskolen 00/01 – 09/10 fordelt på amter.

Tabel 5 En årgangs vej gennem folkeskolen. Årgang 91/ 92 er i 9. klasse blevet reduceret med godt 18 pct., hvoraf halvdelen har fundet sted fra og med 8. klassetrin.

3. Elever – skolestart, afgang

Skolestart

I figur D er vist det absolutte antal elever, der er begyndt i børnehaveklassen de sen-este 5 år. Da det skønnes, at ca. 98 pct. af alle børn påbegynder deres skoleforløb i børnehaveklassen, kan man heraf aflæse de stigende fødselsårgange og deres be-tydning for det samlede elevtal. Figur E viser, hvorledes børnehaveklasserne fordeler sig efter størrelse i perioden 95/96-99/00. Elevtallet i børnehaveklassen måtte ikke efter folkeskolelovens tidligere §15, stk.3 overstige 22, med mindre klassen blev delt to. Som det fremgår af figuren, har hovedparten af børnehaveklasserne et elevtal på 22 eller derunder.

Elever der fortsætter i 10. klasse

I tabel 6 er vist det absolutte antal elever i 10. klasse. Desuden fremgår den procent-vise andel, som disse elever udgør af elev-tallet i 9. klasse det foregående år. Dette siger noget om, hvor mange af folke-skolens 9. klasse elever, der vælger at fortsætte i 10. klasse i folkeskolen. Andelen af elever fra 9. klasse, der fort-sætter i folkeskolens 10. klasse har siden midt i 90’erne været faldende og i skole-året 99/00 er det mindre end hver anden der fortsætter. Der er store regionale forskelle i andelen af elever, der fortsætter i 10. klasse i folkeskolen. Sjælland har generelt lave andele med undtagelse af hovedstadsområdet jf. figur F.
Hvis man ser på grundskolen under et, er det imidlertid 65 pct. af eleverne fra 9. klasse i skoleåret 1998/99, der vælger at fortsætte deres skolegang i 10. klasse året efter jf. tabel 7. Det er ensbetydende med, at mange elever foretager et skole-skift mellem 9. og 10. klasse. Mange elever i folkeskolen og de frie grundskoler, vælger at tage det 10. skoleår på en efterskole. Tabellen viser en markant tilgang til efterskolernes 10. klasser i forhold til antallet af elever i 9. klasse, hvilket hæver den samlede procent af en årgang, der fortsætter i 10. klasse.

Figur D Antal børn i børnehaveklasse.

Figur E Fordelingen af børnehaveklasser, efter klassestørrelser. Antallet af børn, der går i en børnehaveklasse med mere end 22 elever er siden 1995/96 steget med 5 procentpoint.

Tabel 6 Elever i 10. klasse fordelt på piger og drenge.

Tabel 7 Viser antallet af elever i 9. klasse i skoleåret 1998/99 sammenholdt med 10. klasse i skole- året 1999/00.

Figur F Folkeskolens 10. klassesfrekvens fordelt på amter .

4. Tilmelding til ungdomsudddannelserne

Tilmelding til ungdoms-uddannelser 1999/00

De ca. 56.000 elever, der gik i folke-skolens 9. og 10. klasse i skoleåret 1999/00, udfyldte i foråret 2000 et skema med deres uddannelsesønsker efter henholdsvis 9. og 10. klasse. Disse ønsker er indberettet til Undervisningsministeriet pr. 15. marts 2000 og fremgår af tabel 8 og 9. Denne andel er i pæn overensstemmelse med opgørelsen i tabel 6 på side 13. Hele undersøgelsen kan ses på ministe-riets hjemmeside www.uvm.dk.

Som det ses af tabellerne 8 og 9 vælger pigerne fortrinsvis de gymnasiale uddan-nelser og drengene erhvervsuddannel- serne, når de forlader folkeskolen.

I forhold til tidligere år er eleverne i 9. klasse generelt ret konservative i deres uddannelsesvalg, uanset om de kommer fra folkeskolen, efterskolerne eller de frie grundskoler. Både erhvervuddannelserne (især teknisk skole) og de gymnasiale uddannelser (især hhx) tegner sig i skoleåret 1999/00 for en lille fremgang, på bekostning af søgningen til 10. kl, som er faldet fra 64,5 pct. i 1998/99 til 61,7 pct .

Eleverne i 10. kl. i folkeskolen er de mest stabile i deres uddannelsesvalg, med en minimal forskydning fra erhvervsud-dannelserne (især handelsskolen), til de gymnasiale uddannelser (især hhx).

Eleverne i 10. kl. ved de frie grundskoler prioriterer derimod både erhvervsud-dannelserne (især teknisk skole) og gymnasiets sproglige linie. Her er der også færre elever uden uddannelses-ønsker, jf. den samlede undersøgelse.

Der er betydelige regionale afvigelser fra landsgennemsnittet i uddannelsesønsker, jf. figur G. I hovedstadsområdet er der markant højere søgning mod de gymna-siale uddannelser, mens 10. klasse ikke er så attraktivt her som på landsplan.

Tabel 8 Folkeskolens 9. klasse, uddannelsesønsker fordelt på køn.

Tabel 9 Folkeskolens 10. klasse Uddannelsesønsker fordelt på køn.

Figur G 9. klassernes uddan-nelsesønsker fordelt på amter ved tilmeldingen til ungdomsuddannelserne d. 15/3 -00

5. Tosprogede elever

Tosprogede elever i folkeskolen

Fordelingen af tosprogede elever på klassetrin gengives i tabel 10). Det fremgår, at antallet af tosprogede elever på de enkelte klassetrin er faldende over klassetrinnene. I skoleåret 99/00 er antallet af tosprogede elever i børnehaveklasse mere end det dobbelte af elevtallet i 10. klasse. I forhold til skoleåret 1998/99 er antallet af tosprogede elever i folkeskolen steget med ca. 5,6 pct.

Figur H viser udviklingen i antallet af to-sprogede elever siden 1988. Det fremgår af figuren, at antallet af tosprogede elever i denne periode er mere end fordoblet.

Med udgangspunkt i elevfordelingen er der i figur I vist de sidste 10 års udvik-ling for de 5 største landegrupper, der udover Tyrkiet er Øvrige Mellemøsten, Bosnien, Pakistan og Eks-Jugoslavien. 55 pct. af de tosprogede elever kommer fra disse 5 landegrupper.

De resterende 45 pct. af de tosprogede elever kommer fra resten af verden. Der er registreret 148 elever fra Grønland som tosprogede og fra Færøerne er antal- let 543 elever. Fra de nordiske lande, som ikke er medlem af EU, kommer 250 elever fra Norge og 724 elever fra Island.

Antallet af tyrkiske elever udgør ca.10.390, hvilket er næsten dobbelt så mange som den næststørste gruppe, der kommer fra Øvrige Mellemøsten. 15 pct. af de tyrkiske elever går på skoler i Københavns Kommune. Tabel 11 viser andelen af de tyrkiske elever i Køben-havns Kommune fordelt på klassetrin.

Landkortet på side 22(Figur K) viser, at de tosprogede elever i 1999 er koncentreret i hovedstadsområdet og i de større provinsbyer.

Tabel 10 Tosprogede elever for- delt på klassetrin pr. 1. november 1999.

Figur H Udviklingen i det samlede elevtal og tosprogede elever (1989 – 1999).

Tabel 11 Tyrkiske elever i Københavns Kommune fordelt på klassetrin.

Figur I Udviklingen i antal tosprogede elever for de 5 største landegrupper. Tallene for Eks-Jugoslavien mangler for visse år.

Figur J De 5 største landegruppers procentvise andel i forhold til alle de øvrige lande. 55 pct. af de to-sprogede elever kommer fra de 5 største landegrupper.

Figur K Andel af tosprogede elever ud af det samlede elevtal i kommunale skoler.

6. Klassekvotienter/ Samordnet indskoling

Klassekvotienter i folkeskolen 1999/00

Den gennemsnitlige klassekvotient er øget med 0,5 siden skoleåret 1995/96 og er nu på 19,1.

For at sikre en fornuftig klassekvotient senere i skoleforløbet er det tidligere blevet påpeget , at det var vigtigt at skolerne skulle danne store klasser ved skolestarten. Den højere klassekvotient i børnehaveklassen (figur M) hænger også sammen med det stigende børnetal, der i disse år er på vej ind i folkeskolen. Tabel 12 indeholder nøgletal om klassekvotienterne for folkeskolens 11 klassetrin. Fordelt på klassetrin svinger klassekvotienten mellem 18,0 i 9. kl. og 19,8 i bh. kl. Gennemsnittet for alle klasser ligger på 19,1. Fra bh.kl. til og med 6.kl. er niveauet jævnt faldende. De markante udsving i 8.-10. kl. skal ses i lyset af, at de enkelte skolers overbygningsklasser inden for mange mindre kommuner typisk sammenlægges i 8. klasse, mens antallet af spor (klasser på samme trin) på de enkelte skoler ofte reduceres i 10. kl. Desuden sker der en betydelig afvandring til privatskoler - især efterskoler på de to sidste klassetrin.

De statistiske mål (fraktiler) for spredning viser bl.a., at 95 pct. af alle klasser har en klassekvotient på 25 elever eller derunder, mens 5 pct. har en klassekvotient på 13 eller mindre. De ”midterste” 90 pct. har således en klassekvotient på mellem 13 og 25. Som det fremgår af tabellen er spredningsmønsteret meget ensartet for de 11 klassetrin.

Samordnet indskoling

Formålet med samordnet indskoling er, at lærere og børnehaveklasseledere skal kunne virke i hinandens klasser i et vist omfang, således at de samme voksne får mulighed for at følge børnene i denne del af deres skoleforløb. I skoleåret 1999/00 er der ca. 1.100 klasser i børnehaveklasse og ca. 1.200 klasser i henholdsvis 1. og 2. klassetrin, som i indberetningen til ministeriet oplyste, at de deltager i en samordnet indskoling. Dette svarer til, at knapt 40 pct. af landets normalklasser del-tager i en samordnet indskoling (figur O).

Figur L Normalklassekvotient bh. – 10. kl.

Figur M Normalklassekvotient børnehaveklassen. Normalklassekvotienten i børnehaveklassen har været stigende fra sit minimum i skoleåret 1988/89 på 17,0 til nu 19,7.

Tabel 12 Tabellen viser for hvert klassetrin klassekvotienternes median samt 5 pct. og 95 pct. fraktilerne. Tabellen viser tillige, at der er noget større spredning i klassekvo-tienter for 10. klasse, men at de ellers ligger relativt jævnt. Klassekvotienten er beregnet som et gen-nemsnit for klasse-trinnet.

Figur O Samordnet indskoling i skoleåret 1999/00.

7. Tilbud-/Valgfag

Tilbudsfag

Tysk er et tilbudsfag i folkeskolen, dvs. at skolen er forpligtet til at tilbyde elev-erne på 7. – 9. klassetrin undervisning i dette fag. Med folkeskoleloven fra 1993 har skolerne mulighed for, at tilbyde eleverne undervisning i fransk som et alternativ til tysk. En skole har altid pligt til at tilbyde tysk fra 7. klassetrin, men det er frivilligt for skolen om den også vil til-byde fransk.

I tabellerne 13 – 15 kan man se, at det stadig er langt de fleste elever, der vælger tysk som tilbudsfag i stedet for fransk. 56 pct. af de elever der vælger fransk som tilbudsfag er piger

Valgfag

Tabel 16 viser fordelingen af elever på valgfag, efter elevernes klassetrin og elevens køn. Valgfag er i modsætning til tilbudsfag, fag som skolerne kan tilbyde eleverne på 8. – 10. klassetrin, men ikke er forpligtet til at tilbyde.

Det fremgår, at i skoleåret 1999/00 var de tre mest populære valgfag hjemkundskab, informationsteknologi og sløjd.

I lighed med skoleåret 1998/99 er der i tabellen medtaget en procentvis opgørelse over, hvor stor en del af eleverne på det enkelte valgfag, der er drenge.

Tabellen afspejler, at pigerne fortsat væl-ger de mere ”traditionelle” pigefag, som håndarbejde og de kunstneriske fag dra-ma og billedkunst. Drengene foretrækker de håndværksprægede fag som motorlære og sløjd samt elektronik.

Tabel 13 Tysk og fransk som tilbudsfag.

Tabel 14 Andelen af drenge og piger der vælger tysk som tilbudsfag er ligeligt fordelt med 50 pct.

Tabel 15 53 pct. af de elever der vælger fransk som tilbudsfag er piger.

Tabel 16 Antal elever pr. valgfag.

8. Skolefritidsordning - SFO

Skolefritidsordning

Der er i 1999/00 i alt indskrevet 134.671 børn. Det fremgår af tabel 17, at 91 pct. af børnene i skolefritidsordningerne kommer fra børnehaveklasse til og med 3. klasse, hvilket er næsten uændret siden 94/95.

Det stigende elevtal og den politiske interesse har i 5 års-perioden medført en markant udbygning. Antallet af børn, der passes i disse ordninger er i folkeskolen steget med 34 pct. og i de frie grund-skoler med 56 pct. Det svarer til, at der er kommet ca. 42.000 flere børn ind i disse ordninger, heraf alene 34.000 i folkeskolen.

I skoleåret 1999/00 var der 43 primær-kommuner, der ikke havde oprettet skolefritidsordninger i henhold til folke-skolelovens § 3, stk. 4. Dette er ikke ens-betydende med, at der ikke er pasnings-ordninger i de pågældende kommuner eller på skolerne, blot er de i givet fald etableret i et andet regi jf. tabel 18.

Det fremgår af tabel 18, hvor mange børn, der er indskrevet i henholdsvis, aldersintegrerede institutioner og fritids-hjem, sammenlignet med indskrevne børn i skolefritidsordninger. På de fire første klassetrin er der i gennemsnit knapt det dobbelte antal indskrevne børn i SFO i forhold til de sociale institutioner.

Tabel 17 Indskrevne børn i SFO fordelt på klassetrin.

Tabel 18 Antal indskrevne børn.

Tabel 19 Antal ansatte i SFO. I skoleåret 1999/00 udgjorde arbejdsstyrken i SFO’erne i alt 11.268 årsværk. Heraf udgjorde det pædagogisk uddannede personale ca. 66 pct.

Tabel 19 Antal ansatte i SFO. I skoleåret 1999/00 udgjorde arbejdsstyrken i SFO’erne i alt 11.268 årsværk. Heraf udgjorde det pædagogisk uddannede personale ca. 66 pct.

8.1 SFO i kommunerne/personale

SFO i kommunerne

Langt de fleste af landets kommuner har skolefritidsordninger på mellem 50 – 99 børn pr. SFO.

Der er dog kommuner med mere end 200 børn i hver SFO (figur P). Der er i skoleåret 1999/00 1.449 skole-fritidsordninger. Ved 189 skoler har man valgt at organisere sin skolefritidsordning i flere selvstændige enheder. 2 skoler i henholdsvis Frederiksberg og Ålborg Kommune har således 5 tilknyttede ordninger. Årsagen kan være såvel historisk som organisatorisk betinget.

Personale i SFO

33 pct. af skolefritidsordningerne har mellem 15 og 20 børn pr. fuldtidsansat (figur Q). 89 pct. af alle skolefritidsordningerne har mellem 10 og 30 børn pr. fuldtids-ansat.

Ved de 1.449 SFO’er var der normeret i alt 9.500 fuldtidsstillinger. I gennemsnit er der 16,4 børn pr. fuldtids-ansat. Der er variationer i normeringen mellem de enkelte ordninger. Figur Q viser variationen interval.

Figur P Størrelsen på SFO i kommunerne.

Figur Q Børn pr. fuldtidsansat.

9. Pædagogisk personale i folkeskolen

Pædagogisk personale i folkeskolen

I landsoversigten bagerst i publikationen er der medtaget oplysninger om antallet af ledere, lærere, børnehaveklasseledere og øvrigt pædagogisk personale.

Landsoversigten viser antallet af ansatte fordelt på køn, men intet om de pågæld-endes ansættelsesgrad(timetal). På bag-grund af kommunernes indberetning af U-, F- og Ø-tid er der foretaget en bereg-ning af hvor mange lærerårsværk, der er ansat ved skolevæsenet.

I hele landet er der i folkeskolen ansat i alt 55.450 personer, der fordeler sig med 20.198 mænd og 35.252 kvinder. Af samtlige ansatte er knap 64 pct. kvinder, hvilket også svarer til andelen blandt lærergruppen.

Den overvejende del af de danske lærere er mellem 44-54 år. Figur R viser, at der ikke er mange lærere, der bliver på arbejdsmarkedet efter det fyldte 60 år. Det ser desuden ud til, at kvinderne vælger at forlade lærergerningen tidligere end deres mandlige kollegaer, mens ledernes tilbagetrækningsalder er højere end for de øvrige personalegrupper. I tabel 20 kan man se lærernes alders-fordeling blandt mænd og kvinder i procent.

Ser man på de øvrige personalegrupper, kan det konstateres, at kun 28 pct. af lederne er kvinder, mens hele 97 pct. af børnehaveklasselederne er kvinder.

Elev/lærerratio

Elev/lærerratioen viser hvor mange elever der er pr. lærer i folkeskolen. 89 pct. af landets kommuner har en elev/ lærerratio på mellem 9 – 11,9, heraf har 43% af kommunerne en elev/lærerratio der ligger mellem 10 – 10,9, jf. figur S.

Elev/lærerratioen siger noget om de lærereressourcer, der er tilknyttet undervisningen.

Tabel 20 Lærernes alder i inter-valler, fordelt på mænd og kvinder i procent.

Figur R Alderspyramide for lærerne.

Figur S Alderspyramide for børnehaveklasselærere

Figur T Alderspyramide for lederne

Figur U Elev/lærerratio i kommunerne.

Figur V Oversigt over elev/lærerratio i kommunerne

Øvrige ressourcer

Tidsforbrug

29 pct. af de samlede timeressourcer an-vendes på undervisning (U-tid), mens forberedelsestiden (F-tid) og øvrig tid (Ø-tid) udgør 62 pct. Ifølge folkeskolelærernes overenskomst giver 1 undervisningstime 1 time til forberedelse. Figur w viser, hvordan arbejdstiden på landsplan er fordelt på skolerne.

Folkeskolens udgifter

De samlede udgifter til folkeskolen udgør i finansåret 1999 24,7 mia. kr., hvoraf de 24,2 mia. kr. var driftsudgifter, mens 0,5 mia. kr. gik til anlægsudgifter, jf. tabel 21.

19,7 mia. kr. af de samlede driftsudgifter var lønudgifter, mens de resterende 4,5 mia. kr. var til øvrig drift.

I perioden 1988 - 1999 har nettoudgiften været uændret. Lønudgifterne er faldet med 0,1 mia. kr. mens øvrige driftsudgifter er steget med 0,6 mia. kr.

Det fremgår af tabel 21, at anlægsud-gifterne varierer betydeligt over perioden, hvilket bl.a. skyldes at et enkelt nybyggeri i en kommune betyder væsentlige udsving i anlægsudgifterne. Der er dog tegn på at kommunerne de seneste år har op- prioriteret folkeskoleområdet på deres anlægs-budgetter. Dette fremgår tydeligt af budgettallene fra 2000.

Nettodriftsudgifter omfatter de samlede bruttodriftsudgifter minus mellemkom-munale betalinger og betalinger til staten.

Figur W Ø-tidsprocenter i kommunerne Der er ikke oplysning om Ø-tidsprocenter på de kommuner der er hvide

Figur X Arbejdstidens fordeling i skolen.

Figur X Arbejdstidens fordeling i skolen.

Figur Y Udgifter pr. elev i de enkelte kommuner i 1000 kr.(Kilde: Indenrigs-ministeriet)

10. Folkeskolen i Grønland

Eleverne

I skoleåret 1999/00 udgjorde det samlede elevtal i den grønlandske folkeskole 11.164 elever fordelt på 814 klasser. Undervisningen foregår på 24 byskolerr, 62 bygdeskoler og 1 specialskole samt et antal fåreholdersteder og fangstpladser. Figur Y viser , at antallet af elever i den grønlandske folkeskole har været svagt stigende de seneste ti år. For elever med særlige behov er der etableret både almindelig og vidtgående specialundervisning. Ikke ret mange elever benytter sig af muligheden for at forlade folkeskolen efter 9 års undervisning. Den grønlandske folkeskole adskiller sig fra den danske derved, at den er opdelt i en 1-årig forskole og en 8-årig grundskole, der kan videreføres med en 2-årig fortsætterskole. Desuden er der mulighed for at tage en 1-årig kursusskole efter efter fortsætterskolen.

Underviserne

I skoleåret 1999/00 blev undervisningen varetaget af 811 ledere, lærere og forskolelærere, hvoraf ca. 72 pct. var grønlandsksprogede. Herudover blev undervisningen varetaget af 365 timelærere med et timetal svarende til ca. 284 lærerstillinger. Ca. 60 pct. af de i alt 66 ledere er grønlandsksprogede.

Figur Z Elevtals-udviklingen i den grønlandske folkeskole.

Landstotaler Hele landet – skoleåret 1999/00

Landstotaler Hele landet – skoleåret 1999/00

Denne side indgår i publikationen "Folkeskolen i tal - Planlægningstal 1999/00" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2002