Kvalitetsudvikling i VUC

-et værktøj til selvevaluering

Indholdsfortegnelse

Forord

De færreste vil være uenige i, at udvikling er essentielt i bestræbelserne på at bevare det danske voksenuddannelsessystems høje kvalitet og alsidige uddannelsestilbud. Derfor blev projektet "Standard og Profiler" i 1998 iværksat på VUCområdet, som en udløber af "Standard og Profiler" på det alment gymnasiale område, under Undervisningsministeriets fælles ramme "Kvalitet der kan ses". Projektets formål var at skabe et værktøj til sikring af udvikling og kvalitet på alle landets VUC'er.

Siden startskuddet lød i 1998, er der gjort en del erfaringer, både på det alment gymnasiale område og på VUCområdet, hvor 6 VUC'er har udført et stort arbejde med fokus på udviklingen af relevante spørgsmål om kvalitet til institutionens ansatte og kursisterne. Det har bidraget til, at den oprindelige tanke med projektet på VUC har udviklet sig.

Til at starte med var det meningen, at ministeriet gennem projektet skulle erhverve sig et overblik over situationen på VUC'erne. Denne målsætning gjorde dog samtidig, at det enkelte VUC og dets særegne profil blev tabt til fordel for standardiserede opgørelser, som ikke ville komme hverken VUC'erne eller ministeriet til gavn. Ligeledes blev det i processen erkendt, at de omskriftelige betingelser, i form af nye kursistgrupper, flere pædagogiske indgangsvinkler, nye syn på ledelse osv., som er en del af VUC'ernes hverdag, og som er vidt forskellige fra VUC til VUC, gør det urealistisk at forestille sig, at Undervisningsministeriet på egen hånd vil være i stand til at imødekomme VUC'ernes egne og kursisternes krav til VUC'ernes kvalitet. Den hastighed, hvormed forandringerne i samfundet finder sted, nødvendiggør, at den løbende udvikling af institutionerne har en lokal forankring. Hermed følger et ansvar og behov for selvevaluering.

Projektet "Standard og Profiler" har af den grund ændret profil, så det bedre tilpasser sig det enkelte VUC og dets specifikke behov for kvalitetsudvikling. Ansvaret for den løbende justering og fornyelse bliver derfor et anliggende for den enkelte institution. Det nye syn på udvikling, som forankret på den enkelte institution i form af selvevaluering, er derfor også en del af udviklingen. Den ændrede projektprofil vil fremover gå under navnet "Kvalitetsudvikling i VUC" (KIV).

Selvevaluering er et princip, der i stigende grad anerkendes som basis for institutionsudvikling, forudsat at selvevalueringen er permanent, systematisk, enkel og effektiv. Den regelmæssige evaluering på holdene, hvorigennem undervisningen forbedres ved analyse, debat og revision af gældende praksis, skal nu også bruges på institutionsniveau. Formålet med KIV bliver derfor at komme med et bud på, hvorledes denne selvevaluering kan udmøntes i praksis. Selvevalueringen skal have en enkel tilgang, der gør det daglige arbejde med at holde sig på højde med gældende krav mere anvendeligt og mindre tidskrævende.

1. Selvevalueringen som værktøj

I al sin enkelhed går projektet ud på, at de værktøjer til kvalitetsudvikling, som de sidste to år er blevet udarbejdet, bliver stillet til rådighed for VUC'erne. Det er op til det enkelte VUC at benytte sig af muligheden, idet kvalitetsudviklingen er frivillig. Arbejdet skal af samme grund ikke følge ensartede retningslinier udstukket af ministeriet.

Projektet er et bud på en mulig selvevalueringsform, der eventuelt kan praktiseres i samarbejde med amtet. Det er tænkt som et udviklingskoncept, hvorfor det heller ikke er nødvendigt, at ministeriet er med hele vejen.

Nedenfor følger en introduktion til grundelementerne i selvevalueringen, samt forslag til hvorledes de kan anvendes.

VUC's praksis

Som udgangspunkt for selvevalueringen, er det nødvendigt først at gøre sig klart, hvordan praksis er i dag. Hvordan ser virkeligheden ud på det enkelte VUC? Hvordan udfylder og forholder det enkelte VUC sig til de regler, love og bekendtgørelser, der eksisterer på området? Hvad gør vi, hvordan gør vi det, og hvor langt er vi nået? VUC's praksis kan bruges til at få nedskrevet VUC'ets daglige praksis, eventuelt ved at forholde sig til de nedenstående områder, som skulle dække nogle af de vigtigste opgaver for et VUC. Områderne er vejledende og kan naturligvis uddybes med underpunkter, lige som nye kan tilføjes, hvis det enkelte VUC finder dette nødvendigt.

• Introduktion og modtagelse af kursisterne på VUC
• Gennemførelse af undervisningen - tilrettelæggelse og pædagogik
• Studieværkstedstilbud og andre særlige undervisningstilbud og tilrettelæggelsesformer Uddannelses- og erhvervsvejledning
• Kursisternes deltagelse i undervisningen - tilrettelæggelse og pædagogik
• Planlægning af undervisningen og kursisternes medbestemmelse
• Bøger og andre undervisningsmidler
• Arbejdsformer
• Evaluering
• Kursistindflydelse på institutionen og kursistrådet
• Særlige aktiviteter
• ITstatus
• Andet

Kursist- og lærerspørgeskemaerne

Spørgeskemaerne er udarbejdet, så VUC'et får et godt indblik i kursisters og læreres vurdering af VUC'et. Til behandling af spørgeskemaerne stilles edb-programmet Keypoint gratis til rådighed for interesserede VUC'er ved henvendelse til Undervisningsministeriet. De indkomne data kan som før nævnt med fordel bruges i arbejdet med en udbygning eller revision af VUC's praksis og indsatsområderne. Der vil i løbet af foråret 2001 blive mulighed for at stifte bekendtskab med edbprogrammet på et af de planlagte informationsmøder om KIV.

Indsatsområder

Dette grundelement i selvevalueringen kan mest hensigtsmæssigt bruges til at opstille få veldefinerede kvalitative eller kvantitative mål på udvalgte områder sammen med en redegørelse for, hvilke midler og metoder VUC'et har tænkt sig at gøre brug af for at nå disse mål (se i øvrigt figuren herunder). Det kunne være områder, som man allerede arbejder med og ønsker at fortsætte arbejdet med, eller nye områder som man ønsker at kaste et særligt blik på i en kommende periode.

Inspiration til valget af indsatsområderne kan eksempelvis komme i forlængelse af arbejdet med VUC's praksis, hvis VUC'et i denne proces har fundet frem til områder, hvor indsatsen kan forbedres. Ligeledes kan spørgeskemaerne bruges til at sætte fokus på nogle af de områder, det kunne være spændende at arbejde videre med. Indsatsområderne kan derfor sagtens overlappe de beskrevne områder i VUC's praksis, idet mange indsatsområder vil ligge i forlængelse af et eller flere af områderne. Der kunne dog også være indsatsområder, der lå helt uden for VUC's praksis, og som VUC'et ikke beskæftiger sig med i øjeblikket.

VUC's praksis, indsatsområderne og spørgeskemaerne (se bilag) kan derfor gensidigt og løbende tjene som inspiration til den videre proces med revidering og udvikling af de tre elementer.

2. Den videre proces

For at ministeriet kan få et indblik i værdien og funktionen af projektet, vil interesserede VUC'er blive tilbudt at udfærdige en rapport, der beskriver arbejdet med de forskellige værktøjer. Arbejdet med rapporten vil blive betalt af ministeriet. Denne del af projektet forventes at blive sat i værk i løbet af sensommeren 2001, men interesserede VUC'er kan med fordel medtænke denne mulighed i processen. Der vil blive skrevet ud særskilt om denne aktivitet.

Arbejdet med projektet har indtil videre resulteret i nogle nyttige redskaber til kvalitetsudvikling. Om de også bliver nyttige fremover, er op til VUC'erne. Det største udviklingsarbejde ligger stadig foran os.

3. Litteraturinspiration

VUC Statistik fra Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger, Uddannelse og kultur

"Uddannelse og kultur", Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger, 2000

"Selvevaluering - undervisning, læring og kvalitet i dialog", Undervisningsministeriet, temahæfte 11, 2000 "Kvalitet der kan ses", Undervisningsministeriet, 2000 "Vejledning til selvevaluering", Danmarks Evalueringsinstitut, 2000

4. Bilag

Bilagene er vejledende. Den endelige udgave, i elektronisk form, vil kunne erhverves samtidig med edb-programmet Keypoint.

Bilag 1: Spørgeskema til kursister

Bilag 2: Spørgeskema til lærere

Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie

I denne serie udsender Uddannelsesstyrelsen publikationer om generelle eller mere specifikke aktuelle emner. Formålet er at skabe debat og inspirere til udvikling i uddannelserne. I 2000 og 2001 er følgende udkommet eller under udgivelse i serien:

2000

Nr. 1: Udvikling af arbejdsmiljøundervisningen - social- og sundhedshjælperuddannelsen (UVM 7-300) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 2: Ideer til læring i praktikken - i social- og sundhedsassistentuddannelsen (UVM 7-301) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 3: Evaluering 1998-2000. Den Fri Ungdomsuddannelse. 2. delrapport (UVM 0080) (Øvrige ungdomsuddannelser)

Nr. 4: Hvad venter vi på? - om it i fremmedsprogsundervisningen (UVM 7-302) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 5: Uddannelsesbibliotek - informations- og læringscenter. En evaluering af erhvervsskolernes biblioteksprojekter (UVM 7-303) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 6: Naturvidenskabelige klasser i gymnasiet (UVM 6-264) (Gymnasiale uddannelser)

Nr. 7: Hf-forsøg 1997-1999. Status 1999 for arbejdet i hf-evalueringsgruppen samt foreløbige konklusioner vedrørende 2-årige hf-forsøg, 1997-1999. (UVM 6-267) (Gymnasiale uddannelser)

Nr. 8: De fire tværgående dimensioner på htx (UVM 6-265) (Erhvervsgymnasiale uddannelser)

Nr. 9: Elevansvar og elevindflydelse på tværfaglige htx-projekter (UVM 6-266) (Erhvervsgymnasiale uddannelser)

Nr. 10: Fleksibel voksenundervisning. Kortlægning af fleksible tilrettelæggelsesformer på VUC (UVM 0073 ) (Voksenuddannelser)

Nr. 11: Selvevaluering - undervisning, læring og kvalitet i dialog (UVM 7-304) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 12: Projektarbejde i en nysgerrighedskultur (UVM 7-305) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 13: Produktionsskolerne i Danmark - deltagere og skoleprofiler (UVM 7-306) (Øvrige ungdomsuddannelser)

Nr. 14: Elevernes oplevelser af erhvervsuddannelsesreform 2000 - forsøg med grundforløb efterår 1999 (UVM 7-307) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 15: Forsøg med erhvervsuddannelsesreform 2000 - opsamling af de første erfaringer (UVM 7-308) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 16: Fra Kierkegaard til Calvin Klein, Gymnasietilværelser i 90erne - en undersøgelse af 1997- studenternes danske stile (UVM 6-268) (Gymnasiale uddannelser)

Nr. 17: Fysik og almendannelse - rapport fra en konference på Askov Højskole (UVM 6-270) (Gymnasiale uddannelser)

Nr. 18: Det åbne Læringscenter (UVM 7-310) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 19: Behovet for lærerkvalificering - blandt lærere ved folkehøjskoler, daghøjskoler, aftenskoler og voksenuddannelsescentre. 2. delrapport i forskningsprojektet "Focus på voksenlæreren" (UVM 9-052) (Folkeoplysning og Voksenuddannelser)

Nr. 20: Uddannelsesværksteder på VUC (rekv. hos KAD, tlf. 3283 8383) (Folkeoplysning og Voksenuddannelser)

Nr. 21: Mellem to skoleformer - et samarbejde mellem produktionsskoler og erhvervsskoler.

Pro-Tek-forsøget (UVM 7-311) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 22: Udvikling af lærerkompetencer i praksis - et fælles ansvar (UVM 7-312) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 23: Mål og handlekompetence i erhvervsuddannelserne (UVM 7-316) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 24: Feltarbejde i religion (UVM 6-271) (Gymnasiale uddannelser)

Nr. 25: Ord og tekst. Sproglig opmærksomhed i engelskundervisning i gymnasiet og hf (UVM 6-260) (Gymnasiale uddannelser)

Nr. 26: Internationaliseringsstrategi for erhvervsskoler - en håndbog (UVM 7-318) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 27: Tilløb til omstilling. Ledelse, IT og omstilling (UVM 7-319) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 28: Skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter - mellem vision og realitet (UVM 5-357) (Grundskolen)

Nr. 29: Logbog og forløbsplan - pædagogiske redskaber på produktionsskolerne (UVM 7-321) (Øvrige ungdomsuddannelser)

Nr. 30: Elevens personlige uddannelsesplan (UVM 7-320) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 31: Pædagogik og didaktik i de nye erhvervsuddannelser (UVM 7-322) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 32: Tosprogede elever på htx - muligheder og barrierer (UVM 6-272) (Erhvervsgymnasiale uddannelser)

Nr. 33: Vejledning til at være en kompetencegivende daghøjskole (UVM - VOF) (Folkeoplysning og voksenuddannelse) Nr. 34: Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform 2000 (UVM 7-323) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 35: Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan (UVM 7-324) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 36: Den vejledende erhvervsskole (UVM 7-325) (Erhvervsfaglige uddannelser)

2001

Nr. 1: Intern evaluering i andetsprogsundervisningen - en antologi (UVM 9-053) (Voksenuddannelser)

Nr. 2: Praktik i udlandet - for social- og sundhedselever. Erfaringer og inspiration (UVM 7-328) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 3: .. kun løs er al fremmed tale? Modersmålsundervisning i gymnasiet i en række europæiske lande (UVM 6-xxx) (Gymnasiale uddannelser)

Nr. 4: HF-forsøg 1997-2000. Evaluering af 2- og 3-årige forsøg.

Statusrapport fra Hf-evalueringsgruppen (UVM 6-273) (Gymnasiale uddannelser)

Nr. 5: Ledelse og lokal undervisningsplanlægning - kvalitet i skolens grundydelser (UVM 7-329) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 6: Indslusningsforløb for flerkulturelle elever på sosu og pgu (UVM 7-330) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 7: Kommunernes vejledning af børn og unge med særlige behov (UVM 5-372) (Grundskolen)

Nr. 8: På vej mod et nyt hf. Resultater af HF-evalueringsgruppens arbejde. 1. del (6-274) (Almengymnasiale uddannelser) Nr. 9: Eleverne og eud-reformen - oplevelser af forsøg med grundforløb og hovedforløb i 2000 (UVM 7-332) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 10: Hvordan gik det? - sammenfatning af Erfaringer fra forsøg med eud-reformen i 2000 (UVM 7-331) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 11: Erfaringer fra forsøg med eud-reformen - grundforløb og hovedforløb i 2000 (UVM 7-333) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 12: Sådan gør vi - integration af tosprogede småbørn i store og små kommuner (UVM 5-xxx) (Grundskolen)

Nr. 13: Kvalitetsudvikling i VUC - et værktøj til selvevaluering (UVM 9-xxx) (Voksenuddannelser)

På UVM's website findes en oversigt over temahæfter udgivet i 1999 og 2000 på adressen: http://www.uvm.dk/katindek.htm

Denne side indgår i publikationen "Kvalitetsudvikling i VUC" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2001