5. Lederforudsætninger

Under vores undersøgelse er der indsamlet og bearbejdet informationer fra ca. tyve ledere fra tre handelsskoler og to tekniske skoler inklusive projektets fem deltagende skoleledere.

Forudsætninger blandt de ledere, der har givet informationer til projektet er meget forskellige med hensyn til især:

• Ledernes ledelsesansvar.
• Ledernes arbejdsfunktioner.

Den samlede informationsmængde tyder på, at de forskellige lederkategoriers forskellige ledelses- og ansvarsområder kan forklare ledernes forskellige opfattelser af de centrale mål for og indsatsområder i forbindelse med lokal undervisningsplanlægning.

Ledernes ledelsesansvar med hensyn til lokal undervisningsplanlægning er kendetegnet ved, at nogle ledere, som tværgående inspektører, har et overordnet ansvar for lokal undervisningsplanlægning i alle afdelinger på deres skole.

Andre ledere har, som inspektører for inspektørområder med flere uddannelsesafdelinger, et mere direkte, men stadig overordnet, ansvar for undervisningsplanlægningen i deres underafdelinger.

Endelig har de afdelingsinspektører og -ledere, som alene har ledelsesansvar for en enkelt uddannelse, det direkte ansvar for gennemførelsen af den lokale undervisningsplanlægning i deres afdeling og lærergruppe.

Vores undersøgelse viser, at ledernes arbejdsfunktioner med relation til lokal undervisningsplanlægning i høj grad afspejler deres ansvarsområder.

De tværgående inspektører beskæftiger sig således primært med fordeling af ressourcer til den lokale undervisningsplanlægning og med fastlæggelse af fælles beskrivelsesnormer for alle de lokale undervisningsplaner på deres skole.

Inspektører med direkte driftsansvar for flere uddannelser og afdelinger er oftest kun i ringe grad direkte inddraget i lokal undervisningsplanlægning, idet deres typiske funktioner er afgrænset til at sikre, at afdelingslederne udfører den lokale undervisningsplanlægning i overensstemmelse med skolens fælles regler.

Gruppen af inspektører og afdelingsledere, der har driftsansvar for en enkelt uddannelse, varierer fra ledere af små og uddannelsesmæssigt meget homogene lærergrupper til ledere af store lærergrupper med meget forskellige uddannelsesbaggrunde.

Disse afdelingsinspektører og -ledere har ved siden af deres øvrige leder- og eventuelle lærerfunktioner det direkte ansvar for afdelingens lokale undervisningsplanlægning.

Projektet har oven i ledernes forskellige ledelsesfunktioner og arbejdsopgaver registreret yderligere en lang række forhold af betydning for ledernes arbejde med lokal undervisningsplanlægning.

Især synes forhold som skolekultur, ledernes og lærernes uddannelsesbaggrund og afdelingernes størrelse at have betydelig indflydelse på, hvordan den lokale undervisningsplanlægning gribes an og forløber på de enkelte skoletyper, skoler og afdelinger. Vores data på disse områder er imidlertid begrænsede, og de synes ikke at kunne overskygge ledernes ansvars- og funktionsområder som afgørende for skolernes lokale undervisningsplanlægning.

Internt på skolerne synes den centrale problemstilling i forbindelse med lokal undervisningsplanlægning at afspejle det nærmest klassiske ledelses- og organisationsproblem med at opnå sammenhæng mellem elementerne organisation, indhold og metoder. Hvor organisation i forhold til pædagogik er lig med de overordnede mål og rammer for en given uddannelse, hvor indhold er lig med uddannelsens fag og emner, og hvor metoder er lig med undervisningsmetoder.

I forhold til lokal undervisningsplanlægning ser det ud til, at der især opstår mangel på sammenhæng mellem undervisningens organisation, indhold og metoder i de tilfælde, hvor de ledere og lærere, der har fælles ansvar for at udvikle, beskrive og gennemføre en given uddannelse, kun har et begrænset kendskab til hinandens fagligheder og funktionsområder. Denne observation, tror vi, er central for forståelsen af, hvordan man kan arbejde videre med lokal undervisningsplanlægning, da aktørernes forskel i uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund er det, der først og fremmest kendetegner erhvervsuddannelserne som system.

Til sidst skal det nævnes, at alle de skoler og afdelinger, der har været inddraget, har gennemført lokal undervisningsplanlægning, og at de alle har lokale undervisningsplaner. Det viser, at lederne i praksis støtter indførelsen af lokal undervisningsplanlægning.

Men vores undersøgelser viser også, at ledernes mål med og handlinger i forbindelse med lokal undervisningsplanlægning er så forskellige, at de oprindelige intentioner om decentralisering og pædagogisk udvikling i praksis bliver tilgodeset meget forskelligt på de enkelte skoler og afdelinger.

Denne side indgår i publikationen "Ledelse og lokal undervisningsplanlægning " som kapitel 5 af 5
© Undervisningsministeriet 2000