7. Frafaldsanalyse

I dette kapitel vil vi se nærmere på den frafaldsanalyse, der er gennemført i forbindelse med erfaringsopsamlingen. Undersøgelsesresultaterne er indsamlet gennem telefoninterview med deltagelse af 410 elever, der er registreret som frafaldet deres uddannelse i år 2000 under erhvervsuddannelsesreformen.

En nærmere redegørelse for de statistiske resultater af undersøgelsen fremgår af delrapport 1.

I analysen inddrages andre undersøgelser i det omfang, det skønnes hensigtsmæssigt. Desuden inddrages de kvalitative fokusgruppeinterview, der er gennemført med kontaktlærere på alle seks indgange.

7.1 Introduktion

7.1.1 Undersøgelsesdesign

Frafaldsanalysen bygger på telefoninterview, der er gennemført med 410 personer, der har været tilmeldt en teknisk erhvervsuddannelse, men som af forskellige årsager er frameldt den uddannelse/indgang/skole, som de oprindeligt var tilmeldt. Undersøgelsen blev gennemført i oktober-november 2000.

De frafaldne elever er blevet stillet 22 lukkede hovedspørgsmål med en række underspørgsmål. I nogle af spørgsmålene har de interviewede dog haft mulighed for at udbygge de lukkede svarmuligheder med åbne svar. Følgende temaer indgår i spørgeskemaet: Køn, alder, nuværende beskæftigelse, tidligere beskæftigelse, indgang på erhvervsskolen, årsag til tilmelding til erhvervsuddannelse, uddannelsesaftale, samtaler med kontaktlærer, uddannelses- og erhvervsvejleder mv. før, under og efter uddannelsesstart og vurderinger af udbyttet samt årsager til afbrudt uddannelse.

7.1.2 Udpegning af respondenter

Udpegningen af de 410 respondenter er sket gennem en tilfældigt udvalgt stikprøve ud fra de lister, som de tekniske skoler har afleveret over frafaldne elever, der har deltaget i forsøg på det nye grundforløb. Alle de tekniske skoler har afleveret lister over frafaldne elever, og det samlede antal af frafaldselever udgjorde 5619. Nogle af listerne har været mangelfulde med hensyn til telefonnumre etc., ligesom det har vist sig, at mange af de frafaldne elever er flyttet fra deres tidligere adresse. Der er ydet en særlig indsats for, hvor det har været muligt, at fremskaffe de manglende telefonnumre.

7.1.3 Definition af frafald

Frafald er i denne analyse defineret som elever, der ophører på en indgang på teknisk skole. Det vil sige, at frafald spænder fra omvalg inden for erhvervsuddannelsessystemet til egentligt frafald ud i ledighed. Frafald omfatter således også elever, der:

• er tilmeldt på en indgang, men ikke starter på indgangen.
• skifter indgang enten på den samme eller til en anden teknisk skole.

Derudover er der elever, som stopper på teknisk skole og: _ skifter til anden uddannelse.

• kommer i arbejde
• bliver ledige
• laver andet (kurser, daghøjskole m.v.)

Denne skelnen er vigtig at holde sig for øje, når man i vejledningssituationen skal forholde sig til frafald og typer af præventive og vejledende indsatser.

7.1.4 Frafaldsprofiler

Undersøgelsen af frafald har vist, at de udspurgte frafaldselever kan opdeles i seks forskellige overordnede profiler:

• En syvendedel, der slet ikke startede på den uddannelse på teknisk skole, de var tilmeldt
• En syvendedel, der fortsatte på teknisk skole (en anden uddannelse, indgang eller skole)
• En syvendedel, der startede på en anden uddannelse.
• En syvendedel, der gik i gang med noget andet som f.eks. produktionsskole eller kurser på VUC
• En syvendedel, der blev ledige
• To syvendedele, der kommer i arbejde.

Når der i det efterfølgende bruges termen " frafald" , bør læseren være opmærksom på, at termen omfatter de seks ovenstående profiler.

Den syvendedel af respondenterne, der aldrig er startet på den tilmeldte uddannelse, indgår i den del af undersøgelsen, der bl.a. skal bidrage til at belyse udbyttet af den indledende samtale med kontaktlæreren eller uddannelses- og erhvervsvejlederen.

7.1.5 Repræsentativitet

Der er god overensstemmelse mellem stikprøven på de 410 respondenter og den samlede population af frafaldselever, som fremgår af listerne fra skolerne. Der synes derfor ikke at være begrundelse for at vægte respondenternes svar, da respondenterne svarer godt til den samlede population, når det ses i relation til køn og skolesamarbejde/region. Der er således generelt lille usikkerhed ved undersøgelsens resultater for den samlede gruppe af respondenter.²⁹⁰

Der præsenteres i denne rapport kun resultater fra forskellige grupper af respondenter, hvis disse er signifikant forskellige fra hinanden. Alle resultater præsenteres på overordnet niveau. Der er lavet datakørsler, hvor " alle" tænkelige grupper er sammenlignet med hinanden.²⁹¹ Alle signifikante forskelle mellem grupperne er noteret i delrapport 1.

Det har i flere tilfælde ikke været muligt at sammenligne stikprøven med den samlede population af elever på de tekniske skoler (mht. f.eks. køn og alder), da det statistiske materiale, der er til rådighed, ikke gør dette muligt.

Det bør bemærkes, at vi i udpegningen af respondenter er blevet opmærksomme på, at skolerne tilsyneladende har forskellig praksis med hensyn til at registrere de frafaldne elever. Vi har desuden bemærket, at flere skoler havde registreret hvilken indgang, den frafaldne elev skulle være frameldt, men at oplysningerne undertiden ikke nødvendigvis var i overensstemmelse med den indgang, respondenten svarede, at han/hun havde gået på.

7.2 Analyseresultater

7.2.1 Beskrivelse af frafaldseleverne

Undersøgelsen viser, at de mandlige frafaldselever udgør totredjedele af den samlede gruppe af respondenter.

Halvdelen af de frafaldne elever er i aldersgruppen 18 - 22 år, mens lidt over 30% er under 18 år, og knapt 20% er over 22 år. De kvalitative interview peger på, at der er en gruppe af de voksne elever, for hvem erhvervsskolesystemet ikke nødvendigvis er et aktivt tilvalg, men som snarere opleves som en " systemplacering" .

1% af frafaldseleverne havde en uddannelsesaftale, inden de startede på teknisk skole. Frafaldseleverne fordeler sig på indgange således, at henholdsvis 26% og 21% kommer fra indgangene Teknologi og kommunikation samt Bygge og anlæg. Frafaldseleverne fordeler sig med 12-15% på de øvrige indgange. Der er dog en signifikant forskel på andelen af frafaldselever på indgangene set i relation til andelen af den samlede gruppe af årselever på indgangene. Indgangene Bygge og anlæg samt Håndværk og teknik er således de indgange, der ifølge denne undersøgelse har større frafald end de øvrige indgange. Frafaldet er mindst på indgangene Fra jord til bord samt Teknologi og kommunikation.

Det kan være vanskeligt at fremkomme med en præcis forklaring på forskellene i frafald på de enkelte indgange. For indgangen Bygge og anlæg kan det have betydning, at der er mange praktikpladssøgende elever og et stort antal elever i skolepraktik ²⁹³ , mens det samme dog ikke er tilfældet for indgangen Håndværk og teknik, hvor der er stor mangel på elever inden for faget maskinarbejder/industritekniker, der udgør en stor andel af indgangens elever.²⁹⁴ I frafaldsanalysen er det især eleverne fra indgangen Service, der peger på, at deres frafald hænger sammen med, at de har haft svært ved at finde en praktikplads. På indgangen Håndværk og teknik kan frafaldet hænge sammen med, at undervisningen er for teoretisk i forhold til elevernes forventninger (se afsnit 7.2.5).

7.2.2 Elevernes baggrund inden tilmelding til uddannelsen

Lidt mere end 40% af frafaldseleverne kom direkte fra 9.-10. klasse/efterskole til teknisk skole, mens 26% havde været i arbejde inden uddannelsesstarten. Undersøgelsen viser, at 9% af eleverne kom fra ledighed, og at halvdelen af disse elever også er ledige efter kontakten med teknisk skole.

Hovedparten af frafaldseleverne havde et ønske om at gennemføre en bestemt uddannelse, da de tilmeldte sig en erhvervsuddannelse på teknisk skole. Hele 31% var dog uafklarede om deres uddannelsesønske, og de havde valgt at tilmelde sig en uddannelse på teknisk skole, fordi andre - som f.eks. skolevejleder, familie eller venner - havde foreslået det, eller fordi de ikke vidste, hvad de ellers skulle lave. En lille del af frafaldseleverne - 6% - begrunder bl.a. deres uddannelsesvalg med, at det var en del af deres handlingsplan fra AF/kommune.

7.2.3 Introduktionssamtaler

Undersøgelsen viser, at 30% af de frafaldne elever ikke havde en samtale - om f.eks. valg af uddannelse og udarbejdelse af uddannelsesplan - med en kontaktlærer eller en uddannelses- og erhvervsvejleder på teknisk skole inden eller lige efter påbegyndelsen af uddannelsen. Blandt de 70%, der havde en samtale, blev samtalen for totredjedele gennemført, inden de var startet på skolen.

Dialogen med kontaktlærerne blev i særlig høj grad brugt til, at eleven blev orienteret om valgmuligheder på uddannelsen, om kontaktlærerens og uddannelses- og erhvervsvejlederens funktioner samt om, hvordan uddannelsesplanen og uddannelsesbogen kunne bruges. Næsten halvdelen af eleverne fik desuden udarbejdet en personlig uddannelsesplan under det indledende møde.

Over halvdelen af eleverne betegnede deres udbytte af samtalen med kontaktlæreren eller uddannelses- og erhvervsvejlederen som stort eller nogenlunde. 12% gav udtryk for, at de ikke havde fået udbytte af samtalen, mens 29% syntes, at deres udbytte var lille. Når 41% af frafaldseleverne således giver udtryk for, at deres udbytte af samtalen var meget begrænset, kan det indikere, at en del af lærerne/vejlederne ikke er i stand til at opfylde elevernes behov for en udbytterig samtale, men det kan også hænge sammen med, at samtalen har fundet sted på et tidspunkt, hvor den enkelte elev ikke har fundet det relevant, f.eks. fordi eleven har været afklaret om sit uddannelsesforløb.

7.2.4 Forløbet på teknisk skole

Frafaldseleverne giver generelt udtryk for, at lærere, kontaktlærere og/eller uddannelsesog erhvervsvejledere gjorde en indsats for, at eleven trivedes fagligt og socialt. 43% giver udtryk for, at kontaktlæreren gjorde meget for elevens velbefindende. Næst efter kontaktlæreren er det lærerne, der har den mest fremtrædende rolle, mens kun 28% af frafaldseleverne mener, at uddannelses- og erhvervsvejlederen gjorde meget for elevens trivsel.

Det er særligt lærerne på Fra jord til bord, men også på Service, der gjorde meget for, at eleverne skulle trives fagligt og socialt. Det samme gjorde sig gældende, når der var tale om kontaktlæreren, men her var det også gældende på indgangen Mekanik, transport og logistik.

Det bør bemærkes, at 25% af frafaldseleverne vurderer, at kontaktlærerne intet havde gjort for elevens trivsel, mens 42% af eleverne mener, at det samme er tilfældet, hvad angår uddannelses- og erhvervsvejlederne. Der er dog kun 8% af respondenterne, der giver udtryk for, at hverken kontaktlærere, lærere eller uddannelses- og erhvervsvejledere gjorde noget for elevens trivsel.

Kontaktlærerne giver i de kvalitative interview udtryk for, at de har for lidt tid til at tage sig af de uddannelsessvage elever. De efterlyser generelt kontaktlærerordninger med fællestid og med tilstrækkelig individuel tid - især til de svage elever - som ifølge kontaktlærerne får alt for lidt tid. Det er også vigtigt, at kontaktlærerne har et begrænset antal elever, som de skal forholde sig til. Det meste af kontaktlærernes tid går til at tale valg og fravær. Nogle kontaktlærere har op til 20 elever, og dette er ifølge kontaktlærerne alt for mange. De påpeger samtidig, at det er vanskeligt at være kontaktlærer for elever, de ikke underviser.²⁹⁵ På nogle skoler er det et problem, at der er lærere, der er blevet tvunget ind i kontaktlærerrollen. En del af disse lærere kan ikke udfylde rollen som kontaktlærer på en hensigtsmæssig måde.²⁹⁶

Det er frafaldselevernes generelle opfattelse, at skolekammeraterne gjorde meget for elevens faglige og sociale trivsel. 44% af frafaldseleverne giver således udtryk for, at skolekammeraterne gjorde meget for deres trivsel, og dermed får skolekammeraternes indsats en højere vurdering end skolens medarbejdere. Kun 17% giver udtryk for, at skolekammeraterne ikke gjorde noget.

I de kvalitative interview, der er blevet gennemført med kontaktlærere, er det flere gange blevet påpeget, at kammeraterne har stor betydning for elevernes velbefindende, og at godt kammeratskab i særlig grad kan hjælpe de socialt svage elever. Kontaktlærerne påpeger, at en af de mindre positive ting ved reformen er, at eleverne gang på gang skal skifte holdkammerater alt efter, hvilket modul de vælger at følge.

Kontaktlærerne fortæller, at mange elever giver udtryk for, at de savner en fast holddannelse, og en del af kontaktlærerne mener også, at der er behov for opbygning af en model, hvor eleverne i mere eller mindre grad fungerer i stamklasser. Der er kontaktlærere, der har oplevet, at elever nærmest er gået i panik, da de fandt ud af, at de ikke skulle fortsætte med at gå på hold med de samme kammerater. De mange valg med efterfølgende omskiftninger af hold, kammerater og lærere er således med til at skabe frustrationer fremfor tryghed.²⁹⁷ I et interview påpeges det, at det ved kun at optage nye elever hver femte uge i stedet for de løbende optag, der nu gennemføres på mange skoler, kunne sikres, at enkelte elever undgår at være den eneste nye elev på et hold.²⁹⁸ "For med alle de elever, som vi lige pludseligt har fået, så er vores elever blevet fremmede for os, vi kender ikke vores elever, som vi gjorde det tidligere, da vi havde vores klasseundervisning." ²⁹⁹ En undersøgelse af frafald på den merkantile erhvervsuddannelse viser, at der er sammenhæng mellem frafald og den menneskelige samt faglige støtte, som eleverne får af lærer og medstuderende.³⁰⁰ Undersøgelsen viser, at frafaldseleverne i langt højere grad end elever, der fortsætter på uddannelsen, er utilfredse med den menneskelige og faglige  støtte, de har fået fra lærerne.³⁰¹ Desuden viste undersøgelsen, at den faglige og menneskelige støtte fra klassekammeraterne oversteg den støtte, eleverne oplevede fra henholdsvis lærere, tutor og uddannelses- og erhvervsvejledere. Dette gælder såvel for de elever, der har afbrudt uddannelsen, som for dem, der er fortsat på uddannelsen.³⁰² Undersøgelsen sætter dermed fokus på, at det kan være frugtbart at anvende ressourcer på at udvikle elevernes interne miljø.

7.2.5 Årsager til frafald

Undersøgelsen viser, at der samlet set i højere grad er faglige end personlige årsager til, at eleverne afbryder deres uddannelse.

7.2.5.1 Faglige årsager til frafald

Eleverne har kunnet erklære sig enige eller uenige i en række påstande om deres faglige begrundelse for at afbryde den uddannelse, de var påbegyndt. Lidt over halvdelen af frafaldseleverne begrunder delvist deres frafald med, at de undervejs fandt ud af, at de ville noget andet. En del af eleverne, som er sprunget fra deres uddannelse, har været uafklarede om deres fremtidige uddannelse, og nogle af dem har brugt den første periode på teknisk skole til at blive afklarede om, hvorvidt den valgte indgang/uddannelse i det hele taget var noget for dem. Følgelig resulterer dette i frafald for nogle af elevernes vedkommende.

Kontaktlærerne påpeger, at det kan være vanskeligt at hjælpe de uafklarede og/eller uddannelsessvage elever. De mener, at der fortsat kommer flere af de svage elever, og at netop disse elever har særligt vanskeligt ved at håndtere reformens krav om ansvar for egen læring samt de forskellige valgmuligheder, som eleverne stilles overfor.³⁰⁴ Projektarbejdsformen stiller store krav til eleverne og ikke mindst til de tosprogede elever, hvor det på nogle indgange medfører et stort frafald fra denne gruppe.³⁰⁵

En stor del af frafaldseleverne begrunder delvist deres frafald med, at de var utilfredse med undervisningen - enten fordi der var for meget praktisk undervisning, for meget teoretisk undervisning eller for meget undervisning om ting, som de ikke havde brug for.

En af de centrale intentioner i erhvervsuddannelsesreformen er, at den enkelte elev kan få et individualiseret uddannelsesforløb, der er tilpasset elevens behov f.eks. afhængig af, om de er afklarede eller uafklarede om deres uddannelsesvalg. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at 45% af frafaldseleverne er enige i påstanden om, at der på uddannelsen var for meget undervisning om ting, de ikke syntes, at de havde brug for. Der kan være mange forklaringer herpå, hvoraf der her blot nævnes nogle få mulige forklaringer:

• Eleverne oplever ikke undervisning i grundfag som relevant for den faglige uddannelse.
• Eleverne har ikke i tilstrækkelig grad forståelse af bredden og dybden i de kompetencer, der er brug for i forhold til en given jobprofil, og at de derfor umiddelbart forbinder undervisning i emner, som de ikke lige forbinder med jobbet, som irrelevant.
• Eleverne har svært ved at håndtere valgsituationen, enten fordi projekterne ikke er beskrevet på en måde, så de kan forstå, hvad det egentlig er, de vælger, eller også at de sociale rammer omkring undervisningen spiller en større rolle for nogle end det snævert faglige, hvorfor eleverne er tilbøjelige til at vælge som kammeraterne uagtet deres faktiske motivation.
• Fleksibiliteten i udbud omfatter ikke de meget store variationer, der er i elevgruppen, kombineret med " en tendens til zapperkultur" specielt blandt de uafklarede elever, hvis de ikke lige nu og her kan se relevansen af det, de laver. Nogle af de kvalitative interview har peget på denne problemstilling.

Det faglige indhold i undervisningen og manglende praksisorientering har tydeligvis medvirket til, at nogle elever har valgt uddannelsen fra. Således har godt 25% angivet, at én af årsagerne til, at de er faldet fra, er, at der var meget teoretisk undervisning i uddannelsen. Kun 6% syntes, at undervisningen var for praktisk.

Det er især gruppen af unge under 23 år, der angiver for meget teoretisk undervisning som én af årsagerne til deres frafald. Hele 30% af disse frafaldselever er enige i påstanden om, at der er for meget teoretiske undervisning. Det samme gælder kun for 8% af de ældre elever. Frafaldseleverne fra indgangene Håndværk og teknik samt Mekanik, transport og logistik er i særlig grad enige i påstanden om, at der er for meget teoretisk undervisning.

Det er dog i særlig grad kontaktlærerne på indgangen Teknologi og kommunikation, der er bekymrede for det meget teoretiske, generelle indhold i starten af grundforløbet.³⁰⁸ I det kvalitative interview med kontaktlærere på denne indgang fortælles det, at mange af eleverne forventer at " få stukket en skuetrækker i hånden" , når de går i gang med uddannelsen, og disse elever bliver meget skuffede, når det meste af undervisningen tager udgangspunkt i teori, der ikke er relateret til det konkrete fag, som den enkelte elev gerne vil uddannes inden for. Motivationen for disse elever kommer først igen, når de starter på områdefagene. Ifølge kontaktlærerne er det vanskeligt at gøre teorien fagrelevant pga. de mange forskellige uddannelser, der er på indgangen.

De kvalitative kontaktlærerinterview peger desuden på nogle andre problemstillinger, der vedrører lærerne på grundforløbene. Ifølge kontaktlærerne er der en del lærere, der ikke er gearet til det pædagogiske og didaktiske indhold i reformen, bl.a. fordi der ikke i tilstrækkelig grad er afsat ressourcer dels til uddannelse af lærerne og til udvikling samt planlægning af undervisningsforløb, der kan tilpasses elevernes individualiseringskrav.³⁰⁹

Kontaktlærerne peger på, at en del lærere er meget pressede, og at de mister overblikket. Dette er med til at forstærke spredningen mellem " stærke" og " svage" elever, da de svage elever lettere kan " gemme" sig. De hyppige optag af elever på uddannelsen og lærernes reducerede overblik betyder, at lærerne har vanskeligt ved at holde øje med - eller få øje på - frafaldstruede elever.

7.2.6 Håndtering af frafaldstruede elever - eksempel fra praksis

Blandt andet inden for Hovedstadens Tekniske Skoler (HOT) Fra jord til bord har man gjort sig en del overvejelser over frafaldstruede elever og har også taget konkrete initiativer.³¹¹

En lærer fra HOT laver en skriftlig kontrakt med eleverne, hvor de lover at minimere fraværet. Kontrakten lægges i logbogen, der er lærerens arbejdsredskab, som kun læreren og eleven har adgang til. Hvis fraværet skyldes sociale problemer, bliver uddannelses og erhvervsvejlederen inddraget i samtalerne fra starten.

Her har de valgt ofte at tage kontakt til de frafaldstruede elevers forældre, enten ved personligt fremmøde eller pr. telefon. Der bruges en del tid på det, men de kan se, at det hjælper.

Læreren fra HOT mener, at de frafaldstruede elever kan opdeles i to grupper. Der er de ressourcestærke elever, som ofte har en anden uddannelse. De syntes, det er meget hyggeligt at gå på skolen og lave noget praktisk, indtil de kan komme ind på det studie, de gerne vil på. Herunder hører også de, som finder ud af, at uddannelsen ikke lige er dem og vælger en anden. De ressourcesvage elever er de, som ofte kommer med en socialt belastet baggrund. Dem bruges der megen tid på at tale med, og vejlederen eller myndigheder udefra kobles hurtigt på. Disse elever får lang snor.

Respondenten fra HOT vurderer, at der er nogle muligheder for de svage elever i, at uddannelsen nu kan forlænges.

Den gruppe af elever, som er motiverede og kvalificerede til at gennemføre uddannelsen, men alligevel er frafaldstruet, betegner respondenten fra HOT som " risikogruppen" . Respondenten opdeler gruppen i unge tosprogede og voksne tosprogede. De er på respondents skole i gang med et projekt for at hjælpe disse elever, som sagtens kan gennemføre skoleforløbet, men har problemer med at få praktikplads. Kontaktlærerne og faglærerne går så ind og skaber kontakten mellem virksomhederne og eleverne. Da de er midt i projektet, har de ikke nogle konkrete erfaringer eller løsninger på problemet endnu. Men respondenten er meget optimistisk, for respondenten mener, at der findes mange muligheder for at hjælpe denne gruppe, men at det tager tid og kræver ressourcer.

En anden frafaldstruet gruppe er de elever, som kræver specialundervisning eller - støtte. Respondenterne mener, at muligheden for forlængelse af skoleforløbet er en fordel for disse elever. Så kan de være længere tid om forløbet, fremfor at skulle gå om. Det eneste som respondenterne ikke forstår er, at det kan tage op til tyve uger at få f.eks. en computer til en elev. På den måde får den gruppe elever hurtigt brug for tres ugers skoleforløb.

Fraværsproblematikken fylder meget i kontaktlærernes hverdag, og respondenterne efterlyser nogle klare definitioner, f.eks. at 10% fravær er tilladt. Spørgsmålet lyder her: 10% af hvad, og hvordan skal det håndteres i forhold til henholdsvis de uddannelsesfremmede og -motiverede elever. De fleste af kontaktlærerne fortæller, at de vurderer fraværet i forhold til den enkelte elevs situation. Men bemærker også, at det kan være svært at håndtere på holdene. Eleverne har svært ved at forstå, at en dygtig elev f.eks. kan have et stort fravær og få lov til at fortsætte, fordi lærerne ved, at eleven nemt kan opnå de ønskede kvalifikationer. Hvorimod andre kan få advarsler for mindre fravær, fordi det vurderes, at de ikke kan klare det.

Der stilles generelt store krav til eleverne. De skal både " lære at lære" , og de skal opfylde de faglige mål, der stilles for uddannelsen. Det tager dog tid at " lære at lære" , og kontaktlærerne peger på, at det er mest realistiske at sige, at eleverne først kan tage ansvar for deres egen læring i slutningen af hovedforløbet.³¹² Der er ifølge kontaktlærerne mange svage elever, der ikke magter at bidrage til at få udarbejdet en handlingsplan, der skal medvirke til at få dem op på et tilfredsstillende fagligt niveau.³¹³ I kontaktlærerinterviewene peger stort set alle lærerne på, at det er problematisk at melde ud, at grundforløbet tager 20 uger, da det tager modet fra de elever, der f.eks. skal anvende 40 uger for at nå de opstillede mål. Der er desuden kontaktlærere, der peger på, at forlænget studietid ikke nødvendigvis hjælper de uddannelsessvage og umotiverede elever, da der i højere grad er behov for individuel støtte til eleverne.³¹⁴ Specielt i forhold til de uddannelsessvage elever bliver der også peget på, at det er problematisk, når grundfagene ligger som moduler i stedet for, at de er fordelt ud over hele grundforløbet.

Desuden peger kontaktlærerne på, at der bør ske en udbredelse af andre former for projektfremlæggelse end " tykke rapporter" . ³¹⁶

Kontaktlærerne på en af indgangene peger på, at etablering af individuelle forløb med f.eks. indlagt praktik eller virksomhedsforlagt undervisning kan være med til at støtte de svage elever.³¹⁷

Større anvendelse af de forskellige former for læring kræver dels andre fysiske læringsrum, og dels kræver det meget af såvel lærere som elever. Der er kontaktlærere, der oplever, at især de ældre elever har en oplevelse af, at de primært lærer noget ved den lærerstyrede undervisning.³¹⁸

Udbredelsen af " selvudviklingstimer" eller " lærerfri undervisning" kan ligeledes gøre det vanskeligt for eleverne at nå de faglige mål. På nogle skoler hører fem ugentlige

" undervisningstimer" til denne kategori, mens andre skoler er helt oppe på 10-12 timer, hvilket svarer til en tredjedel af undervisningstiden.³¹⁹ En af kontaktlærerne fortæller, at de på hans skole har indført mødepligt til " egen læringstid" , da mange elever viste sig ikke at være modne til at styre det selv.³²⁰

Kontaktlærerne peger på, at der er en del af de svage elever, der er frafaldstruede, når de skal flytte skole for at få deres fag. Nogle af disse elever beslutter sig for at vælge fag som de øvrige elever for at undgå at flytte.³²² Det problematiske heri kan være, at eleverne ikke er motiverede for at lære det fag, som de har følt sig " tvunget" til at tage.

Det er i særlig grad de frafaldne elever fra indgangen Service, der peger på, at deres frafald hænger sammen med, at de har haft svært ved at finde en praktikplads. Dette kan tænkes at hænge sammen med de specifikke vanskeligheder med at finde praktikpladser inden for frisørfaget.

I et af de kvalitative kontaktlærerinterview peges der på vigtigheden af støtte til de tosprogede elever i forbindelse med praktikpladssøgning.³²³ Indenfor Service har et af de faglige udvalg i samarbejde med skolen og amtet taget konkrete initiativer for at understøtte dette.³²⁴

7.2.6.1 Personlige årsager til frafald

Respondenterne har kunnet erklære sig enige eller uenige i en række påstande om deres personlige årsager til at afbryde uddannelsen.

27% af frafaldseleverne svarer, at de bl.a. afbrød uddannelsen pga. personlige problemer, der ikke havde noget med skolen at gøre. 38% af kvinderne angiver personlige problemer som årsag til frafald mod 21% for mændene. Det er særligt elever fra Håndværk og teknik og Fra jord til bord, der angiver personlige problemer som årsag til frafaldet.

Kontaktlærerne har i de kvalitative interview peget på, at der er behov for støtte til de ældre elever, der har problemer med alkohol, narkotika og kriminalitet, da det er deres oplevelse, at der er et stort frafald af disse årsager. Støtte til de svage grupper af elever kræver et tæt samarbejde mellem kontaktlærer og uddannelses- og erhvervsvejleder, og ofte skal støtten også inddrage de kommunale sagsbehandlere.³²⁶

Økonomiske problemer med at gennemføre uddannelsen har haft betydning for 22% af frafaldseleverne. Undersøgelsen viser, at jo ældre eleverne er, jo større er sandsynligheden for, at de nævner, at økonomiske problemer har været årsag til frafaldet. Dette kan hænge sammen med, at de ældre elever i højere grad har økonomiske forpligtelser.

Vi kan ikke på baggrund af denne undersøgelse sige noget om, hvorvidt frafaldet blandt de ældre elever er større end blandt de yngre. En frafaldsundersøgelse blandt VVSelever viser, at voksenelever (25 år og derover) har et frafald, der ligner det gennemsnitlige frafald på uddannelsen.³²⁷

Det er kun i lille grad problemer, der direkte relaterer sig til lærerne eller kammeraterne på skolen, der angives som en af årsagerne til frafaldet. Det er især personer, der efter frafaldet er i arbejde, samt personer, der laver andet (kurser, daghøjskole mv.), der angiver, at dårligt kammeratskab var medvirkende til frafaldet.

Det at vælge at gå i arbejde fremfor at færdiggøre uddannelsen synes at veje tungt i årsagsforklaringerne til frafald, da hele 36% angiver dette som én af årsagerne. Jo yngre eleverne er, jo større sandsynlighed er der for, at årsagen til frafald er, at de hellere ville arbejde. Dette kan eventuelt forklares med almindelig skoletræthed. De mandlige frafaldselever kommer oftere med denne begrundelse end de kvindelige elever. Således er 41% af de mandlige elever enige i dette udsagn, mens det samme kun gælder for 27% af de kvindelige elever.

Det er i særlig grad eleverne fra indgangene Mekanik, transport og logistik samt Håndværk og teknik, der angiver som årsag til frafald, at de hellere ville arbejde. Det er også elever fra disse indgange, der - som tidligere nævnt - giver udtryk for, at de synes, at undervisningen er for teoretisk. Dette forstærker således indtrykket af, at der især på disse to indgange er et misforhold mellem elevernes forventninger til en praksisorienteret undervisning og det teoretiske indhold, der er i undervisningen. Desværre er dette et misforhold, der betyder, at en del af disse frafaldselever - i hvert fald på kort sigt - ikke ønsker at deltage i anden form for uddannelse.

En undersøgelse, der er gennemført blandt elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse inden for industriens uddannelser, viser, at det især er eleverne inden for uddannelser som smed og maskinarbejder (der begge hører til indgangen Håndværk og teknik), der har valgt den specifikke uddannelse, fordi det var en praktisk uddannelse.³²⁸

7.2.7 Forhold omkring frafaldet

Undersøgelsen viser, at 13% af frafaldseleverne aldrig startede på den tilmeldte uddannelse. Af de frafaldselever, der rent faktisk startede på uddannelsen, var der 61%, der stoppede igen, inden der var gået 3 måneder. 27% deltog i uddannelsen i 3-6 måneder, mens kun 12% deltog i uddannelsen i mere end 6 måneder.

7.2.7.1

Omkring halvdelen af frafaldseleverne havde besluttet sig endelig for hvilken uddannelse/ hovedforløb, de ville tage, da de alligevel besluttede sig for at afbryde det igangværende grundforløb/uddannelsen. Dette peger på, at mange af frafaldseleverne ikke er uafklarede, mens de er i gang med uddannelsen, men at de undervejs i uddannelsen finder ud af, at de hellere vil foretage sig noget andet, end at gennemføre den uddannelse, de oprindeligt havde forestillet sig de gerne ville have.

7.2.7.2 Vejledning i forbindelse med uddannelsesstop

Undersøgelsen viser, at 61% af de frafaldselever, der startede på skolen, talte med en person fra skolen, inden de stoppede uddannelsen. Næsten halvdelen af disse elever talte fortrinsvis med deres kontaktlærer, mens en tredjedel talte med en uddannelses- og erhvervsvejleder. Typisk handlede samtalen om årsagerne til, at eleven overvejede at stoppe uddannelsen, samt om hvad der kunne gøres for, at eleven ikke stoppede.

En del af samtalerne handlede bl.a. om andre uddannelsesmuligheder på skolen, på andre tekniske skoler eller på andre uddannelsesinstitutioner. Det er dog overraskende, at 41% af eleverne svarede, at der overhovedet ikke blev talt om andre uddannelsesmuligheder ved samtalen. Dette kan muligvis hænge sammen med, at kun 33% af frafaldseleverne talte med en uddannelses- og erhvervsvejleder, inden de stoppede uddannelsen. De fleste elever har talt med en kontaktlærer, og en del kontaktlærere har ved de kvalitative interview givet udtryk for, at det ikke er muligt for dem at have overblik over de mange uddannelsesmuligheder. Noget tyder på, at frafaldseleverne ikke i tilstrækkelig grad er blevet henvist videre til en uddannelses- og erhvervsvejleder, som kunne vejlede frafaldseleverne om alternative uddannelsesmuligheder på kort eller lang sigt.

Ikke overraskende er det i særlig grad de elever, der fortsatte med en uddannelse på en teknisk skole, som talte med en kontaktlærer, uddannelses- og erhvervsvejleder eller lærer om mulige uddannelser på anden teknisk skole. Det er ligeledes elever, der fortsat går på en teknisk skole, der i særlig høj grad mener, at samtalen havde betydning for, hvad de laver i dag, og at vejledningen var anvendelig.

Gruppen af frafaldselever over 22 år var mindre tilbøjelige til at tale med deres kontaktlærer, en uddannelses- og erhvervsvejleder eller en lærer om anden uddannelse. De mandlige elever talte i højere grad end de kvindelige elever om andre mulige uddannelser på skolen i forbindelse med beslutningen om at stoppe. Det var især på indgangene Mekanik, transport og Logistik, Service samt Teknologi og kommunikation, der blev talt om alternative uddannelsesmuligheder.

I 34% af samtalerne blev der talt om forskellige jobmuligheder. Det er særligt personer, der nu er i arbejde eller som er ledige, der talte med en person fra skolen om jobmuligheder.

Det er værd at bemærke, at der er 39% af frafaldseleverne, der ikke har haft en samtale med en person fra skolen, inden uddannelsen blev afbrudt, og som derfor ikke har fået råd og vejledning i forbindelse hermed. Dette tal synes meget højt, men det kan ikke ud af de foreliggende data ses, hvorvidt disse elever er blevet tilbudt en samtale men har valgt ikke at tage imod den, eller om de ikke har fået tilbudt en samtale.

7.2.7.3 Samtalernes betydning

De gennemførte samtaler har i et vist omfang haft indflydelse på elevens valg af uddannelsesveje eller fremtidig udvikling. 29% af frafaldseleverne angiver således, at samtalen fik indflydelse på, hvad de laver i dag.

Elevernes meninger om oplevelsen af samtalen er delte. 68% af de adspurgte anfører, at samtalen var god, men at den ikke førte til ændringer. 27% oplyser, at udbyttet af samtalen var dårligt, idet de ikke følte, at der blev lyttet til dem, mens 39% syntes, at vejledningen var ubrugelig.

I og med at lidt over en fjerdedel af de frafaldselever, der deltog i en samtale, vurderer, at der ikke blev lyttet til dem, og at der ikke var forståelse for deres situation, er det et spørgsmål, hvorvidt kontaktlærerordningen kan forbedres gennem uddannelsen af lærerne. Uddannelsen bør i højere grad fokusere på det processuelle i samtalesituationen med de frafaldstruede elever. Kontaktlærere har igennem de kvalitative interview givet udtryk for, at de har behov for at lære mere om samtaleteknik.

Mange kontaktlærere har påpeget, at det kan været et problem at være kontaktlærer for elever, som de ikke kender fra undervisningen. Dette er et særligt centralt problem på de store skoler, hvor lærere og elever ikke kender og ser hinanden i dagligdagen.³³⁰

Det er især de elever, der fortsætter på en teknisk skole, der har en meget positiv oplevelse af samtalen med kontaktlæreren, en uddannelses- og erhvervsvejleder eller en lærer. De øvrige grupper af frafaldne elever er mindre tilfredse. En stor del af den gruppe elever, der gik ud i ledighed, syntes ikke, at der blev udvist forståelse for deres situation. De elever, der har valgt at starte på en anden uddannelse, er dog den gruppe, der er mindst tilfreds med den hjælp eller de forslag, der fremkom under samtalen. Dette tyder på, at de relevante personer på de tekniske skoler har betydeligt sværere ved at rådgive elever, der ønsker at gå i gang med en uddannelse uden for de tekniske erhvervsuddannelser, end når det drejer sig om elever, der ønsker at fortsætte på en teknisk skole. Dette kunne hænge sammen med, at totredjedele af eleverne ikke talte med en uddannelses- og erhvervsvejleder, inden de stoppede uddannelsen.

7.2.8 Frafaldselevernes nuværende beskæftigelse

Undersøgelsen viser, at 30% af frafaldseleverne er i gang med en egentlig uddannelse. Heraf er 17% i gang med en uddannelse på en teknisk skole, og de er næsten alle sammen startet på en anden indgang end den indgang, de er registreret som frafaldet på. 13% af frafaldseleverne er i gang med en anden uddannelse. Desuden er 15% af de frafaldne elever startet på andet (kurser, daghøjskole mv.). Heraf er en tredjedel startet på en produktionsskole, og 3% er i gang med 10. klasse. Det er således over halvdelen af de frafaldne elever, der fortsat er i en eller anden form for uddannelse.

Undersøgelsen viser, at 36% af frafaldseleverne er i arbejde, mens 16% er ledige.

7.3 Opsummeringer - frafaldsanalyse

Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af frafaldseleverne deltog i en samtale med en kontaktlærer eller en uddannelses- og erhvervsvejleder, inden - eller kort tid efter - de startede på skolen. Næsten halvdelen af eleverne fik udarbejdet en uddannelsesplan i forbindelse med samtalen. Undersøgelsen viser dog, at en stor del af eleverne syntes, at deres udbytte af samtalen var ringe.

Frafaldseleverne giver generelt udtryk for, at lærerne, kontaktlæreren eller uddannelsesog erhvervsvejlederen gjorde en god indsats for elevens trivsel. Kontaktlæreren har haft den mest fremtrædende rolle, mens uddannelses- og erhvervsvejlederen har været mindst synlige. En stor del af eleverne mener ikke, at uddannelses- og erhvervsvejlederen havde haft betydning for elevens trivsel. Kontaktlærerne har i de kvalitative fokusgruppeinterview givet udtryk for, at de har for lidt tid til at støtte de uddannelsessvage og frafaldstruede elever, og at der er behov for at styrke indsatsen over for disse.

Årsagerne til frafald er mangeartede. Undersøgelsen viser, at der samlet set i højere grad er faglige end personlige årsager til, at eleverne afbryder deres uddannelse. Der er dog mere end en fjerdedel af frafaldseleverne, der fortæller, at én af årsagerne til deres frafald har været personlige problemer, der ikke havde noget med uddannelsen at gøre. Undersøgelsen viser samtidig også, at frafaldseleverne vurderede skolekammeraternes indsats for elevens trivsel højere end den indsats, de modtog fra skolens medarbejdere.

7.4 Opmærksomhedspunkter

²⁹⁰ Den statistiske usikkerhed er på maksimalt + 5 procentpoint med et konfidensinterval på 95%. Usikkerheden er beregnet ud fra den ' værst' tænkelige svarfordeling, nemlig 50 - 50. Det betyder, at ved et spørgsmål, hvor 50% svarer ja, så ligger den sande ja-andel med 95% sandsynlighed mellem 45% og 55%. Hvis man opdeler gruppen i f.eks.mandlige og kvindelige elever, er usikkerheden lidt større.

²⁹¹ Indgang, skolesamarbejde/region, køn, uddannelseslængde, alder, profil (jf. ovenstående), nuværende og tidligere beskæftigelse samt mere detaljerede opgørelser på enkeltspørgsmål.

²⁹² Case C1

²⁹³ Jf. Undervisningsministeriet statistik, tabel D4: Dymanisk tabel over indgåede aftaler, elever i skolepraktik og søgende fordelt på fagområder, uddannelse og tid. Ministeriets hjemmeside.

²⁹⁴ "Praktikpladssituationen på industriområdet - set ud fra et virksomhedsperspektiv". Kubix, januar 2000.

²⁹⁵ Case C1, C2, C3, C4, C5 og C6.

²⁹⁶ Case C5

²⁹⁷ Case C1 og C5

²⁹⁸ Case C2

²⁹⁹ Case C6

³⁰⁰ "Hvorfor afbryder elever den merkantile erhvervsuddannelse". DPI, 2000

³⁰¹ 40% af frafaldseleverne oplevede ringe eller slet ingen menneskelig støtte fra lærerne, mens 28% oplevede ringe eller slet ingen faglig støtte. Blandt de elever, der ikke havde afbrudt uddannelsen, svarede henholdsvis 20% og 17% det samme. Mellem 47% og 57% af eleverne var utilfredse med støtten fra deres tutor og/eller studievejleder. Der var dog i dette tilfælde kun marginale forskelle i svarfordelingen, når eleverne grupperedes efter, om de havde afbrudt uddannelsen eller ej.

³⁰² Totalt set har 57% af eleverne oplevet, at deres klassekammerater har støttet dem menneskeligt. For henholdsvis lærere, tutor og studievejledere var procenterne på henholdsvis 28%, 16% og 22%.

³⁰³ Case F6

³⁰⁴ Case C3

³⁰⁵ Case C2

³⁰⁶ Case C2

³⁰⁷ Case C6

³⁰⁸ Case C7

³⁰⁹ Case C6

³¹⁰ Case C3

³¹¹ Case C1

³¹² Case C6

³¹³ Case C6

³¹⁴ Case C2

³¹⁵ CaseC2

³¹⁶ Case C1

³¹⁷ Case C2

³¹⁸ Case C1

³¹⁹ Case C1

³²⁰ Case C2

³²¹ Case C3

³²² Case C5

³²³ Case C1

³²⁴ Case F27

³²⁵ Case C5

³²⁶ Case C1, C2, C3 og C5

³²⁷ "Frafaldsårsager blandt VVS-elever, Årgang 1998". Flemming Pedersen, DEL, august 2000.

³²⁸ "De unges valg og paradoksproblemet i praktikpladssituationen". Svend Jensen, ERA, januar 2001.

³²⁹ Case C2

³³⁰ Case C1

³³¹ Case C1

Denne side indgår i publikationen "Erfaringer fra forsøg med eud- reformen" som kapitel 9 af 9
© Undervisningsministeriet 2001