Lærerne, der har været den sekundære målgruppe for størsteparten af projekterne, har ligeledes skulle tage stilling til dels brugen af biblioteket generelt, dels til bibliotekets integration i undervisningen.

Svarene viser,

• at også den overvejende del af lærerne (ca. 70%) mener, at den generelle biblioteksfunktion på skolen er blevet (klart/delvis) bedre efter biblioteksprojektets gennemførelse, ligesom ca. 60% vurderer, at de selv er blevet bedre og mere fortrolige med at bruge biblioteket.
• at ligesom eleverne, vurderer størsteparten af lærerne, at biblioteksfunktionen er blevet bedre integreret i undervisningen. Dels vurderer 80%, at eleverne er blevet bedre og mere flittige til at benytte biblioteksfunktionen i forbindelse med projekter og anden undervisning, dels vurderer ca. 70%, at de selv er blevet bedre til at udnytte biblioteksfunktionen i forbindelse med undervisningen (fx blevet mere opmærksomme på mulighederne)
• at der også er stort sammenfald i elevernes og lærernes vurdering af, om eleverne er blevet bedre til at løse deres skoleprojekter (henholdsvis 65% og 63%).

Endelig er bibliotekarerne blevet bedt om at tage stilling til, om projektet har betydet en mere effektiv biblioteksfunktion, en kvalitativt bedre biblioteksfunktion, en bedre integration af biblioteksfunktionen i undervisningen samt et bedre samarbejde med andre biblioteker, skoler og lærerne.

Svarene viser,

• at også langt størstedelen af bibliotekarerne har oplevet en klar eller delvis effekt af biblioteksprojektet
• at også bibliotekarerne vurderer, at både elever og lærere har fået et stort udbytte
• at bibliotekarerne endvidere vurderer, at de har fået et både mere effektivt og et kvalitativt bedre bibliotek, der er blevet bedre integreret i undervisningen.

4.5 Konklusion

Denne tværgående evaluering af biblioteksprojekterne viser, at langt hovedparten af projekterne må betegnes som særdeles succesfulde, og støtten til projekterne må derfor siges at være givet godt ud.

At langt størstedelen af projekterne har været en succes begrundes ved:

• at de fleste projekter (82%) har nået alle eller de fleste af projektmålene
• at projekterne i høj grad er gennemført i henhold til de oprindelige planer
• at der kun er peget på få problemområder (hvert projekt har i gennemsnit fremhævet 1,5 problemområder - flest har peget på problemer af teknisk karakter)
• at de fleste af projekterne har haft en klar eller delvis effektdels hvad angår bibliotekets effektivitet og kvalitet, og dels hvad angår brugernes anvendelse, udbytte og tilfredshed med (den nye, ændrede eller udvidede) biblioteksfunktion

• Tilfredsheden og effekten er stor blandt både elever, lærere og bibliotekarer
• Både elever, lærere og bibliotekarer vurderer dog, at udbyttet er en smule højere for elevernes vedkommende end for lærerne
• Projekttype synes ikke umiddelbart at have været afgørende for effekten af projekterne - der peges i alle typer projekter på "klar"/"delvis" effekt på alle fronter

• Størrelsen af effekten synes at hænge en del sammen med størrelsen af projektet - effekten er således størst blandt de største projekter - mindst blandt de mindste.

4.6 Vigtige budskaber til andre uddannelsesbiblioteker

I spørgeskemaet blev respondenterne også spurgt, om de kunne videregive de tre væsentligste erfaringer fra deres projekt, som de mente kunne være vigtige budskaber for andre uddannelsesbiblioteker.

Nedenfor er bragt et struktureret udpluk af nogle af de mange god råd og vink, der blev givet.

4) "Råd og vink om biblioteksfunktionen på gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler", UVM, 1997

5. Udviklingen på erhvervsskolerne

Hele uddannelsessektoren gennemgår i disse år omfattende omlægninger. Selve undervisningsformen er under omlægning, og samspillet med - og anvendelsen af - informations- og kommunikationsteknologi indgår i dag som et centralt element i de fleste uddannelsestyper. Denne udvikling påvirker også de forskellige ungdomsuddannelser, som gennemføres på handelsskolerne og de tekniske skoler.

Udviklingen påvirker alle dele af uddannelsesinstitutionen: Det faglige indhold af uddannelserne, de pædagogiske metoder, de fysiske rammer og naturligvis også skolens biblioteksfunktion.

Den øgede anvendelse af IT og anvendelsen af projektorganiserede undervisningsformer stiller mange nye krav til biblioteksfunktionen på disse skoler. Bibliotekernes opbygning og udvikling er, og skal være, tæt knyttet til de uddannelser, der tilbydes, og det vil være opbygningen og udviklingen af uddannelserne, der er bestemmende for udviklingen af disse biblioteker.

Som omtalt i afsnit 3.2 blev erhvervsskolernes generelle udfordringer diskuteret på visionsseminaret. Resultatet af denne diskussion blev en bruttoliste over de væsentligste muligheder/ udfordringer, som erhvervsskolerne, ifølge seminardeltagerne, skal takle i de kommende år. I det efterfølgende er emnerne fra denne bruttoliste kort beskrevet.

• Globalisering/Internationalisering og relation til erhvervslivet Erhvervsuddannelserne er selvsagt af natur meget erhvervsrettede, og det vil derfor altid være en udfordring at udvikle og tilpasse uddannelserne, så de modsvarer erhvervslivets behov. Mange virksomheder bliver mere og mere internationale i deres organisation og virke, og det vil derfor også være nødvendigt at uddanne elever, som er kvalificerede til at arbejde internationalt i et internationalt miljø.

• Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi I fremtiden vil det være ligeså naturligt at anvende Internet, e-post, nyhedsgrupper og pc-programmer, som det tidligere var at anvende stilehæfter og blyanter. Eleverne vil anvende disse faciliteter som naturlige værktøjer i forbindelse med undervisningen, gruppearbejde, opgaveløsning osv. Skolernes udfordring vil derfor først og fremmest være at lære eleverne at anvende disse værktøjer på en effektiv og rationel vis, og at gøre denne uddannelse til en naturlig og integreret del af undervisningen. Specielt i forbindelse med informationssøgning på Internettet vil der være behov for råd og vejledning. Eleverne skal stadig uddannes i traditionelle discipliner som for eksempel kildekritik, men uddannelsen og vejledningen skal relateres til de nye medier.

Det vil samtidigt være en udfordring at etablere og vedligeholde de nødvendige IT-faciliteter. Skolerne skal (fysisk) indrettes, så der er plads til det nødvendige antal arbejdsstationer, og således at disse er tilgængelige i forbindelse med undervisning og opgaveløsning. Der vil også være behov for en omfattende efteruddannelse af lærerkorpset og øvrigt personale på skolerne, således at disse er kvalificerede til at integrere IT i uddannelsesforløbet og samtidigt kan give de fornødne råd og vejledninger i forbindelse med anvendelse heraf.

• Etablering af nye læringsmiljøer Den helt store udfordring vil være etablering og drift af nye læringsmiljøer, blandt andet Open Learning Centers. Dette vil først og fremmest betyde, at der er behov for en række fysiske ombygninger, men samtidigt også at skolens forskellige faggrupper skal etablere nye samarbejdsformer og i fællesskab etablere et frugtbart læringsmiljø på skolen. Dette betyder kompetenceudvikling og nye roller til alle, herunder i høj grad biblioteket og bibliotekets personale, da det ofte er biblioteket, som er centrum for etablering af disse nye miljøer.

• Udvikle og tilbyde undervisning til nye og differentierede elevgrupper - fastholde elevandel Skolen vil skulle modtage elever, som har forskellige baggrunde, og som har forskellige behov og forventninger til undervisningen. Der vil være mange to-sprogede elever. Samtidig vil der være et behov for at kunne tilbyde efteruddannelse til personer, som befinder sig i erhvervslivet, da der vil være behov for efteruddannelse med jævne mellemrum. Skolerne vil derfor skulle udvikle og tilpasse uddannelserne, således at de matcher det aktuelle behov, og således at skolen kan fastholde sin elevandel.

6. Bibliotekssektoren

Hele bibliotekssektoren gennemgår i disse år en gennemgribende omlægning. Både folkebiblioteker og biblioteker tilknyttet universiteter og andre uddannelsesinstitutioner er inde i en fase, hvor bibliotekernes tilbud udvikles og omlægges.

Udviklingen er i høj grad drevet af den teknologiske udvikling, som både giver nye muligheder, og som også giver en række nye udfordringer for bibliotekerne. Samtidig er informationsmængden stigende. Antallet af elektroniske udgivelser er stigende, men også de traditionelle trykte medier har fremgang.

Da bibliotekerne samtidig har et begrænset økonomisk råderum, kræver det omorganiseringer og nytænkning, hvis bibliotekerne skal fastholde deres rolle som borgernes og de uddannelsessøgendes 'portal' til information og viden.

Biblioteker tilknyttet uddannelsesinstitutioner skal samtidig tage hensyn til de ændringer, der sker i undervisningsformen, og være parat til at udvikle nye tjenester og indgå i et tættere samarbejde med lærere og elever.

6.1 Ny bibliotekslov - UBIS betænkningen

I 1995 blev UBIS-udvalget (Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet) nedsat af Kulturministeren. Udvalget skulle vurdere bibliotekernes fremtidige opgaver i henhold til den udvikling, der er beskrevet i rapporten "Info-samfundet i år 2000". I 1997 blev UBIS-betænkningen offentliggjort. Denne betænkning indeholder en omfattende analyse af de problemstillinger, som bibliotekerne skal 'takle' i informationssamfundet.

Betænkningen har dannet grundlag for en omfattende debat om bibliotekernes rolle og opgaver, ligesom betænkningen har været udgangspunktet for den revision af biblioteksloven, som er under forberedelse.

UBIS-betænkningen behandler en række problemstillinger, som er generelle for alle biblioteker, men fokuserer herudover hovedsageligt på folkebiblioteker og (i mindre omfang) på universitetsbiblioteker.

Biblioteker på uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser og kortere erhvervsrettede uddannelser er ikke behandlet separat. UBIS-betænkningen er forsigtig i sine konklusioner og anbefalinger, men betænkningen forholder sig til følgende områder:

• Ligestilling af medier, hvor der fokuseres på behovet for at gøre det obligatorisk (for folkebiblioteker) at tilbyde adgang til de såkaldte 'nye medier' (Internet, video, cd-rom, dvd osv.).
• Bibliotekssamarbejde, herunder låneveje og centralbibliotekernes rolle, hvor fordele og ulemper ved et centralistisk system med faste låneveje sammenholdes med fordele og ulemper ved et mere frit lånesystem, hvor bibliotekerne selv vælger, hvor de vil rekvirere et givet materiale. Betænkningen giver ingen direkte konklusion, men påpeger, at der er en række fordele ved et mere åbent lånesamarbejde, og at den teknologiske udvikling - hvor det via Internettet bliver muligt at søge materialer på andre biblioteker - vil stimulere lånesamarbejdet på tværs af de etablerede strukturer.
• Ophavsretlige problemer i forbindelse med elektroniske publikationer behandles også i rapporten. Der eksisterer ikke de samme aftaler for elektroniske publikationer, som det er tilfældet med hensyn til traditionelle trykte publikationer. Og betænkningen foreslår direkte, at ophavsretloven ændres, således at det bliver muligt at etablere kollektive aftaler på dette område.
• Brugerbetaling. På dette område var der ikke enighed i det nedsatte udvalg, og betænkningen indeholder derfor ingen direkte anbefalinger. Betænkningen peger dog på, at brugerbetaling kan anvendes som styreredskab, og at bibliotekernes omkostninger ved at tilbyde 'de nye medier' til dels kan finansieres ved brugerbetaling.

Den væsenligste effekt af UBIS-betænkningen er først og fremmest den revision af biblioteksloven, som er under udarbejdelse.

Men også den generelle debat om bibliotekernes rolle, som er skabt på politisk plan og i de enkelte biblioteker, har været vigtig og nødvendig.

Det er endnu ikke klart, hvornår den nye bibliotekslov bliver fremsat og vedtaget, eller hvad den præcis kommer til at indeholde, da den stadig er genstand for politisk debat. Men den vil højst sandsynligt betyde, at det bliver obligatorisk (for folkebiblioteker) at tilbyde adgang til 'nye medier'. Samtidig vil der sikkert blive stillet krav om en øget selvfinansiering, og bibliotekerne vil få mulighed for at opkræve brugerbetaling på en række områder. Men hensyn til bibliotekssamarbejdet vil den nuværende centralbiblioteksordning sikkert blive bevaret, men der vil også blive åbnet mulighed for at etablere bibliotekssamarbejde på tværs af de eksisterende strukturer.

Den kommende lov vil utvivlsomt stimulere etableringen af bibliotekssamarbejde både i og uden for centralbiblioteksregi.

Samarbejdet vedrørende etablering og drift af fælles IT-løsninger er stigende, og den udvikling vil utvivlsomt fortsætte fremover.

6.2 Elektroniske medier

En af de væsentligste udfordringer for bibliotekerne er kravet om håndtering og formidling af information, som publiceres på cd'er og Internettet. Specielt Internettet har vundet stor udbredelse de seneste år, og mange biblioteker har brugt penge og energi på at etablere arbejdspladser og netværksforbindelser.

I første omgang har det været et spørgsmål om at kunne tilbyde adgang til nettet, men dette har nu medført, at der er et stigende behov for råd og vejledning i forbindelse med informationssøgning via Internettet, ligesom der er et stigende behov for, at bibliotekernes traditionelle klassificeringer og vejledninger også tilbydes i forbindelse med Internetbaserede publikationer.

Hertil kommer, at mange referenceværker og databaser publiceres på cd'ere, hvilket også stiller krav om arbejdsstationer og netværksfaciliteter på bibliotekerne.

Håndtering af disse medier har stillet - og vil også i fremtiden - stille krav til bibliotekets IT-faciliteter. Der vil, udover behovet for faciliteter til administration af kataloger, lånere og udlån, være behov for arbejdsstationer med kapacitet til at håndtere stadigt mere ressourcekrævende multimediepublikationer.

6.3 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF)

Et af dansk biblioteksvæsens største og mest ambitiøse projekter er det såkaldte DEF-projekt, som er etableret for danske forskningsbiblioteker. Der står hele tre ministerier bag dette projekt. Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet har tilsammen afsat 200 millioner kr. til projektet.

Projektets overordnede formål er at tilbyde studerende og forskere adgang til forskningsbibliotekernes samlede ressourcer.

Projektet koordineres af Biblioteksstyrelsen, og projektet har, som et af de første resultater, etableret en række fælles aftaler med udgivere af elektroniske fagtidsskrifter.

Der er nu igangsat en række projekter, som har til formål at definere og etablere den tekniske infrastruktur, som skal sammenkoble kataloger og andre ressourcer fra de deltagende biblioteker.

DEF-projektet vil medføre, at det bliver enklere at identificere og lokalisere ressourcer (elektroniske såvel som fysiske), som indgår i forskningsbibliotekernes samlinger. Dette vil først og fremmest have betydning for forskere og studerende ved institutionerne, men også andre uddannelsessøgende vil uden tvivl få fordel af dette initiativ. Et udestående punkt er etableringen af samarbejdsaftaler eller servicedeklarationer, da universitetsbibliotekerne for det første ikke umiddelbart vil stille deres samlinger til rådighed for alle, og da de for det andet vil give fortrinsret til deres primære brugere.

En succesfuld implementering af DEF vil dog uden tvivl betyde en bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer og vil være til fordel for alle. Men bibliotekerne tilknyttet erhvervsuddannelserne bør aktivt arbejde på at blive inddraget i dette arbejde og få etableret samarbejdsaftaler med relevante universitetsbiblioteker, således at der bliver taget hensyn til deres behov og ønsker.

6.4 DanBib for Alle

Et af de nyeste initiativer er forslaget om at etablere et DanBib for Alle. Formålet med dette initiativ er først og fremmest at etablere en åben og fri adgang til DanBib-katalogen, som er en fælles katalog for danske biblioteker. Bibliotekerne har, som situationen er nu, adgang til DanBib, men på grund af prisstrukturen i DanBib er det langt fra alle biblioteker, som giver brugeren adgang til selv at benytte katalogen.

DanBib for Alle vil blive en adgang for borgerne til at søge og bestille materialer, der er registreret i danske folke- og forskningsbiblioteker, fra hjemme-pc eller pc på arbejdspladsen, og det er intentionen at udbygge DanBib for Alle med en række nye muligheder og tilbud.

DanBib for Alle er et tiltrængt og nyttigt initiativ, som vil øge mulighederne for samarbejde, og som vil gøre det muligt at udnytte de eksisterende ressourcer effektivt. Men dette initiativ vil, ligesom DEF, skulle følges op med samarbejdsaftaler, som sikrer, at bibliotekerne er dedikerede til samarbejdet, og som sikrer, at bibliotekerne udveksler beholdningsoplysninger og materiale i henhold til de etablerede aftaler.

7. Udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologien

Den generelle teknologiske udvikling inden for informationsog kommunikationsteknologien går stadig meget stærkt og påvirker alle dele af samfundet. Også bibliotekerne på erhvervsskolerne er påvirket af den udvikling, der foregår.

For det første er bibliotekerne selv anvendere af IT og skal derfor sikre, at der etableres tekniske løsninger, som understøtter behovet, og som kan udvides og opdateres ved behov. For det andet vil udviklingen betyde, at bibliotekets brugere vil have ændrede behov og krav, da anvendelsen af pc'ere, e-post og Internet vil være en naturlig del af de studerendes hverdag.

Danmark er et af de lande, hvor antallet af private hjem med pc er størst, og stort set alle folkeskoler har i dag pc'ere med Internetadgang. Fremtidens biblioteksbrugere vil derfor være yderst kvalificerede edb-brugere, som har høje forventninger til bibliotekets ITfaciliteter.

Erhvervsskolebibliotekerne bliver derfor mødt med et krav om up-to-date udstyr, og selv om forholdet mellem pris og kapacitet vil falde, vil der konstant være behov for større kapacitet af netværksforbindelser og for mere processorkraft på arbejdsstationerne.

Afskrivningsperioden forIT-udstyr vil også i fremtiden være meget kort (omkring to år for pc'ere), og det er derfor et stort problem for mange biblioteker at skaffe midler til de opgraderinger og udskiftninger, der er behov for.

7.1 Bibliotekssystemer

Næsten alle danske biblioteker anvender i dag edb i forbindelse med gennemførelse og administration af bibliotekets drift.

Der findes stadig en række mindre erhvervsskoler, hvor biblioteket ikke anvender edb, men inden for de seneste år har de fleste erhvervsskoler indført edb i forbindelse med biblioteket.

En stor del af de projekter, som denne evaluering omfatter, har netop haft til formål at etablere et edb-system med en elektronisk registrering af samlingen.

De fleste erhvervsskolebiblioteker anvender et standard bibliotekssystem baseret på pc-teknologi. Der findes ca. fire forskellige systemer på markedet, som er tilpasset mindre bibliotekers krav og behov. Herudover findes der fire større systemer, som fortrinsvis anvendes af de større folkebiblioteker og universitetsbiblioteker.

De større systemer har flere og mere avancerede faciliteter, men er naturligvis også betydeligt dyrere at anskaffe. De indeholder typisk også mange faciliteter, som et erhvervsskolebibliotek ikke har behov for.

Nogle leverandører tilbyder også at levere et bibliotekssystem som en driftsløsning. Det betyder, at systemets drift afvikles hos leverandøren, og at biblioteket har adgang til systemet fra arbejdsstationer med en netværksforbindelse til leverandøren.

På det seneste er der også kommet en hybridløsning på markedet.

Den består af et lokalt modul (lokalt installeret på biblioteket) kombineret med et centralt katalog. Dataudvekslingen mellem disse to systemer foregår via Internet.

Det er, måske lidt overraskende, leverandørerne af de mindre systemer, som har været mest stabile i de seneste år. Flere af de større systemer har haft problemer med stabiliteten, og ikke alle har kunnet videreudvikle systemerne i det fornødne tempo.

I løbet af det seneste år har nye standardsystemer fundet vej til det danske marked. Disse systemer er udviklet til et internationalt marked og derefter tilpasset danske behov.

Etablering og drift af et bibliotekssystem er en ressourcekrævende opgave, som - specielt for mindre bibliotekerbeslaglægger vigtige personer i organisationen. Der er derfor mange biblioteker, som etablerer fælles IT-løsninger, hvor flere biblioteker 'deler' et fælles system. Hermed bliver det muligt at rationalisere drift og vedligehold af systemet til gavn for alle deltagende biblioteker.

7.2 Klient/server baserede systemer

I de seneste år har stort set alle nye systemer og programmer været baseret på en teknisk arkitektur, hvor programmerne afvikles på arbejdsstationerne, og data hentes fra en server - en såkaldt klient/server arkitektur. Dette gælder også for de standard bibliotekssystemer, som tilbydes på det danske marked.

Der findes stadig en række biblioteksinstallationer, som er baseret på tekstorienterede terminaler (tilsluttet en central computer), men det må forventes, at disse systemer udfases inden for de næste par år. Også fremtidige bibliotekssystemer vil være baseret på klient/server princippet, men udviklingen går i retning af de såkaldte 'browser baserede' klienter eller 'tynde' klienter. Det betyder, at det er arbejdsstationens webbrowser, som bliver anvendt som grænseflade til systemerne.

Der vil stadig være behov for at afvikle programmer på arbejdsstationerne, men disse vil ikke være permanent installeret på arbejdsstationerne, men derimod blive hentet fra serveren, hver gang de skal bruges. Det betyder, at man kan få adgang til et givet system, blot man har en arbejdsstation med en web-browser og Internet-adgang. Denne arkitektur har samtidig den fordel, at vedligehold af arbejdsstationerne vil blive formindsket, da man næsten aldrig skal omkonfigurere eller installere nye programmer på arbejdsstationerne. For brugerne, som betragter web-grænsefladen som enkel og brugervenlig, vil det betyde, at systemerne får en mere ensartet og velkendt brugergrænseflade.

7.3 Standarder

Der har i de seneste år været arbejdet intensivt på at få etableret standarder for dataudveksling mellem forskellige bibliotekssystemer.

Både på internationalt plan og i Danmark er der ofret tid og ressourcer på arbejdet.

Den meget omtalte Z39.50 protokol er udarbejdet af en international gruppe kaldet ZIG (Z39.50 Implementors Group).

Denne gruppe var i starten domineret af nordamerikanske implementører, men i de seneste år er der kommet flere og flere europæiske deltagere i gruppen. Standarden foreskriver, hvorledes man kan søge og hente informationer i forskellige bibliotekskataloger, således at man fra sit eget bibliotekssystem kan søge i andre kataloger. Der er også udarbejdet en række præciseringer af, hvordan protokollen skal implementeres ved en given anvendelse (såkaldte profiler). I Danmark har DanZig gruppen (nedsat af Biblioteksstyrelsen) udarbejdet en profil for anvendelse i danske biblioteker.

Herudover er der også (på internationalt plan) arbejdet på at definere en profil for, hvordan man udveksler informationer vedrørende interurbanlån. Arbejdet udføres i IPIG gruppen (ILL Protocol Implementors Group). Også denne gruppe er domineret af nordamerikanske og canadiske implementører, men der er også europæiske deltagere, og gruppen mødes med jævne mellemrum i Europa. Denne profil er baseret på ISO standarden for ILL (Inter Library Loan) og understøtter hele processen i forbindelse med bestilling og levering af materiale hos et andet bibliotek. Også i Danmark påtænker man at anvende (dele af ) denne protokol i forbindelse med interurbanlån.

Endelig bliver der stadig arbejdet på at udvikle og forbedre de formater, som anvendes til at udveksle bibliografisk information (marc formaterne). De fleste lande har defineret nationale formater, men mange biblioteker, som har bøger fra forskellige lande, foretrækker at anvende US eller UK marc. UNIMARC, som er defineret som et internationalt format, har ikke opnået den store udbredelse. I Danmark har vi netop indført danMARC2, som er en videreudvikling af det oprindelige danMARC format. Fremover vil fælles bibliografiske poster blive leveret i danMARC2 formatet.

7.4 Krav til et moderne bibliotekssystem

Et bibliotekssystem skal først og fremmest understøtte bibliotekets centrale funktioner. Dvs. at der skal være stabile og brugervenlige funktioner for administration af lånere, betjening i forbindelse med udlån og afleveringer og mulighed for, at brugere og bibliotekarer kan søge og reservere i bibliotekets katalog.

Herudover skal det være muligt at administrere fremmedlån (lån fra andre biblioteker) samt tidsskriftsabonnementer.

Anvendelse af deciderede selvbetjeningsautomater bør også overvejes i forbindelse med anskaffelse af et nyt system. Den nuværende pris og stabilitet af disse automater vil i mange tilfælde gøre det vanskeligt at retfærdigøre anskaffelse på nuværende tidspunkt, men systemet bør være forberedt på anvendelse af selvbetjeningsautomater.

Det er vigtigt, at systemet kan understøtte bruger-reserveringer, herunder også reserveringer via en web-grænseflade, således at brugerne selv kan lokalisere og reservere materiale på biblioteket.

Det er også vigtigt, at systemet understøtter dataudveksling med andre systemer bl.a. ved at understøtte grænseflade-standarden Z39.50, og at det er muligt at importere bibliografiske poster i DanMarc2 formatet.

Hvis et system skal deles af flere biblioteker, er det vigtigt, at katalogen kan inddeles i separate (logiske) databaser for hvert bibliotek, ligesom det skal være muligt at definere individuelle låneregler (tidsfrister, bøder mv.) for hvert bibliotek.

8. Krav til biblioteksfunktionen

I de forudgående kapitler har vi omtalt de væsentligste faktorer og udviklingstendenser, som vil have indflydelse på udviklingen af erhvervsskolebibliotekerne i de kommende år. Med udgangspunkt i disse udviklingstendenser blev seminardeltagerne bedt om at identificere og prioritere de vigtigste krav, som erhvervsskolebibliotekerne skal varetage i de kommende år.

Resultatet af denne aktivitet er dokumenteret i dette kapitel.

Bibliotekets integration i skolens studie/læringsmiljø

Bibliotekets integration i - og samspil med - de nye lærings- og studiemiljøer, som er under etablering på mange skoler, blev af seminardeltagerne udpeget som den væsentligste udfordring for erhvervsskolebibliotekerne i de kommende år.

Et velfungerende læringsmiljø skal indeholde en velfungerende biblioteksfunktion, som kan understøtte fremfinding af den information og de materialer, som elever og lærere har behov for i forbindelse med undervisningen. Den største udfordring vil ligge i integration og samarbejde med de andre funktioner i disse læringsmiljøer. Det vil være nødvendigt med større fleksibilitet, mindre fokus på faggrænser samt etablering af samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske tilhørsforhold.

Vejledning og støtte - konsulentrollen

Også bibliotekarens rolle og funktion skal udvikles i de kommende år. Det vil være nødvendigt at ændre bibliotekarens rolle, således at der lægges mere vægt på at give vejledning og støtte til selvstændig informationssøgning, fremfor at bibliotekaren udfører informationssøgningen og fremskaffelse af materialer på vegne af elever og lærere. Dette skal suppleres med, at biblioteket udvikler og tilbyder undervisning i, hvordan man anvender biblioteket og de IT-faciliteter, som biblioteket tilbyder.

Bibliotekets væsentligste opgave vil være at forberede eleverne til at være effektive og kvalitetsbevidste 'informationsbrugere' både i forbindelse med undervisningen og i forbindelse med deres senere erhvervsarbejde.

Udvælgelse og tilvejebringelse af kvalitetsinformation

Som tidligere nævnt stiger mængden af publiceret information kraftigt i disse år. Samtidigt bliver der publiceret meget overflødigt og irrelevant information - man kan sige, at de nye medier (specielt Internettet) har gjort det let at sprede information med det resultat, at der publiceres meget information af dårlig 'kvalitet'.

Det har altid været bibliotekets rolle ikke at udføre censur, men at vurdere kvalitet og indhold af det materiale, som der stilles til rådighed for brugerne. Dette vil også gælde i fremtiden, men det vil være nødvendigt at udvikle nye værktøjer og metoder, som passer til de nye medier, og det vil samtidigt, som nævnt tidligere, være nødvendigt at kvalificere brugerne til selv at foretage denne udvælgelse, da intet bibliotek kan overkomme at vurdere og kvalificere alle tilgængelige informationskilder.

Strukturering og klassificering af information - uafhængigt af medie

En anden traditionel biblioteksopgave har været at udføre klassificering af bøger og at strukturere samlinger og tilhørende kataloger, således at brugerne har let ved at lokalisere de relevante bøger. Denne disiplin vil der være behov for i fremtiden, men igen vil det være nødvendigt at udvikle værktøjer og metoder, der kan anvendes i forbindelse med de nye medier.

Det vil være nødvendigt at udvide kataloger til også at omfatte publiceringer, der ikke 'fysisk' er til stede på biblioteket, men som fx kan hentes på nettet.

Samarbejde - internt og eksternt

Intet bibliotek vil kunne rumme alt relevant materiale. Sådan har det altid været, og denne tendens vil blive forstærket i fremtiden. Det vil derfor være nødvendigt at udvide samarbejdet med andre biblioteker. Først og fremmest for at få en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer, men også for at kunne løfte opgaverne i forbindelse med håndtering af bibliotekets opgaver ved vurdering og klassificering af informationskilder på nettet. Samarbejde med biblioteker på tilsvarende skoler er oplagt, men også samarbejde med folke- og universitetsbiblioteker kan være relevant. Endelig kan det være hensigtsmæssigt at etablere samarbejde med andre biblioteker i forbindelse med udvikling af kurser og kompetenceudviklingsprogrammer for medarbejderne.

Betjening af forskellige målgrupper med forskellige behov

Det vil også blive en udfordring for erhvervsskolebibliotekerne at betjene elever og lærere med differentierede behov.

Som tidligere nævnt vil mange fremover have adgang til en pc med Internetforbindelse fra hjemmet. Der vil også være mange, som følger en uddannelse via 'fjernundervisning'. Disse elever vil forvente, at de kan anvende biblioteket via Internettet, da de ikke har deres daglige gang på skolen. Der vil derfor være behov for at kunne tilbyde adgang til bibliotekets tjenester (herunder personalet) via Internettet.

Samtidig vil der stadig være en gruppe, som ønsker at benytte biblioteket på skolen, og hvor biblioteket måske er den eneste mulighed for at få adgang til Internettet. Denne målgruppe kunne i princippet også bruge biblioteket fra disse arbejdsstationer, men de har måske samtidig behov for instruktion i anvendelse af pc'ere og Internettet.

Endelig vil der stadig være behov for, at biblioteket har en central 'fysisk' fremtræden på skolen, således at biblioteket også opleves som et sted, hvor man kan møde andre, og hvor man har adgang til bibliotekets bøger og tidsskrifter.

9. Biblioteksmodeller

Dette temahæfte omhandler biblioteker på erhvervsskoler, som er meget forskellige. Skolerne dækker mange uddannelsesområder, og struktur, undervisning og ikke mindst antallet af uddannelsestyper og elever varierer meget fra skole til skole.

Bibliotekerne og biblioteksfunktionen vil være forskellig fra skole til skole, og det er derfor heller ikke muligt at opstille en biblioteksmodel, som er optimal for alle skoler inden for dette område.

Det er mere realistisk at beskrive en række forskellige modeller/ scenarier og samtidig diskutere hvilke parametre, der er bestemmende for valget mellem disse modeller.

I dette kapitel har vi beskrevet tre modeller. Disse modeller skal betragtes som modeltyper, der kan kombineres på forskellig vis, således at det optimale bibliotek for en given skole meget vel kan tænkes at være en kombination af elementer fra forskellige modeller.

For hver model er der nævnt en række referencer til projekter, der har omfattet elementer af den omtalte model. Disse skoler kan eventuelt kontaktes, hvis man ønsker yderligere oplysninger om projektet og erfaringerne med indførelse af den omtalte model.

Modellerne er opstillet med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort i de biblioteksprojekter, som har modtaget støtte, og som er blevet evalueret i forbindelse med udarbejdelsen af dette hæfte. Herudover er de generelle udviklingstendenser inden for erhvervsskolernes uddannelser, bibliotekssektoren og IT, og de afledte krav til erhvervsskolebibliotekerne i fremtiden, blevet vurderet og anvendt som input til formulering af disse modeller.

Bibliotekets integration i et åbent læringsmiljø - et såkaldt Open learning Center (OLC) - er en relevant og aktuel udfordring for mange erhvervsskolebiblioteker. Den første model er derfor opstillet ud fra den tese, at biblioteket er en integreret del af et sådant center.

Etablering af elektroniske biblioteker - også kaldet virtuelle biblioteker - har også været drøftet i forbindelse med den stigende digitalisering af de trykte medier. Samtidigt har udbredelsen af Internettet gjort det realistisk at basere biblioteksfunktionerne på tjenester og dokumenter, som er tilgængelige via en pc med netværksforbindelse. Det virtuelle bibliotek er derfor beskrevet som model 2.

Endelig kan det være relevant og nødvendigt at udbygge samarbejdet med andre biblioteker. Derfor beskriver den 3. model et traditionelt bibliotek, som har etableret et tæt samarbejde med andre biblioteker.

9.1.1 Organisation og struktur

I de tilfælde, hvor biblioteket udgør en integreret del af et OLC miljø, skal bibliotekets organisation naturligvis integreres med den organisation, som OLC miljøet etableres efter. Det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis der etableres en samlet organisation, som omfatter alle funktioner og faggrupper, der indgår i dette miljø. Et OLC kan fx bestå af et bibliotek med biblioteksbetjening, noget teknologi samt faglig støtte fra lærere med vagter i OLC.

Der er flere forskellige modeller for, hvordan et OLC kan fungere i praksis, men typisk vil et OLC fungere som en støtte for eleverne med hensyn til fx projektarbejde, selvstudieforløb og lektiehjælp. Seminarer og egentlig undervisning kan også arrangeres i forbindelse med OLC.

Det er nødvendigt, at alle faggrupper, herunder også bibliotekspersonalet, udfører deres opgaver i tæt koordination med de andre faggrupper, og det vil også være nødvendigt at 'opbløde' de eksisterende fagskel, da det ikke er realistisk, at alle faggrupper kan være repræsenteret i hele centerets åbningstid, hvorfor det vil være nødvendigt, at personalet kan 'overlappe' i et vist omfang.

Et OLC miljø kan etableres i en række varianter, og der anvendes også andre betegnelser for tilsvarende initiativer (fx læringsmiljøer). Fælles for disse initiativer er, at de kræver en grundlæggende ændring af den måde, hvorpå den samlede skole anvender sine ressourcer og formidler viden.

9.1.2 Teknologi og fysiske rammer

Det er vigtigt, at et OLC er centralt placeret, og at de fysiske rammer er attraktive. Der skal være god plads til bibliotekets fysiske samling, og der skal samtidig være adgang til pc arbejdspladser.

Det er også vigtigt, at centeret er indrettet med gruppearbejdspladser.

Der bør være adgang til Internettet samt bibliotekets katalog fra alle pc arbejdspladser.

Vejledning i brug af bibliotekssystemet og andre faciliteter på OLC bør så vidt muligt være tilgængelig elektronisk, fx på et Intranet, som skal være tilgængeligt for alle skolens elever og personale. Etablering af en e-post adresse bør tilbydes alle elever, og det bør være muligt at stille spørgsmål til biblioteket og lærerne via e-post. Det bør også være muligt at aflevere opgaver via e-post.

9.1.3 Personale

Bibliotekspersonalets væsentligste opgave vil være at gøre elever og lærere selvhjulpne i forbindelse med anvendelse af biblioteksfunktionerne.

Herudover vil det også være vigtigt, at eleverne lærer at anvende og vurdere information, som hentes fra Internettet. En sådan model vil også kræve, at der etableres et tættere samarbejde mellem lærere og bibliotekarer, og at bibliotekarerne inddrages i planlægningen af projektorganiseret arbejde. Dette vil give bibliotekarerne mulighed for at forberede den vejledning og støtte, som eleverne vil have brug for i forbindelse med løsning af projektarbejdet.

9.1.4 Fordele og ulemper

Etablering af biblioteksfunktionen i et OLC miljø kræver, at der investeres i etablering af IT-faciliteter, der i størst muligt omfang gør det muligt at foretage 'selvbetjening' i biblioteket i forbindelse med fx projektarbejde, gruppearbejde og selvstudieforløb.

Der skal stadig være mulighed for direkte vejledning ved behov, men bibliotekarerne skal først og fremmest sikre, at eleverne kan få adgang til opdaterede og relevante informationskilder.

Denne model kan anvendes af både større og mindre skoler. Etablering af de tekniske faciliteter og bibliotekarbetjening i en væsentlig del af centerets åbningstid kan umiddelbart virke ressourcekrævende, men modellen giver mulighed for at organisere arbejdsdelingen mellem bibliotekarer, administration og lærere, således at der sker en rationel udnyttelse af personalet - også på mindre skoler.

9.1.5 Projektreferencer

FoU-projekt nr. 60726: Lokalt Learning Center Hjørring Tekniske Skole, Tlf. 98 92 15 44 FoU-projekt nr. 70143: Det åbne studiemiljø - fremtidens biblioteksfunktion Odense Tekniske Skole, Tlf. 63 12 65 00 FoU-projekt nr. 80171, Fra Bibliotek til Læringcenter Vejle Tekniske Skole, Tlf. 75 82 71 33

9.2.1 Organisation og struktur

Et virtuelt bibliotek er i denne sammenhæng defineret som et bibliotek, hvor alt materiale er tilgængeligt i elektronisk form.

Adgang til dette bibliotek sker via en pc med Internetopkobling, og bibliotekets 'samling' kan være distribueret over mange computere. Et virtuelt bibliotek kan organiseres og struktureres på mange forskellige måder. Da denne type bibliotek - i sin fulde implementering - kun eksisterer i en elektronisk verden af computere forbundet i netværk, kan organiseringen og strukturen tilpasses det specifikke behov. Hvordan biblioteket drives og vedligeholdes, er et åbent spørgsmål, da der også her findes flere muligheder.

Der er mange biblioteker, som arbejder hen imod et virtuelt koncept, men det er i langt de fleste tilfælde endnu kun som et supplement til den traditionelle biblioteksvirksomhed. Der er dog flere biblioteker (fx DTV - Danmarks Tekniske Videncenter og Bibliotek), som er begyndt at reducere de fysiske samlinger.

Udviklingen hen imod et virtuelt bibliotek bør ske i samarbejde med andre bibliotekstyper og skoler, da det er en omfattende opgave, som det vil være vanskeligt at løfte for en enkelt skole.

9.2.2 Teknologi og fysiske rammer

Et virtuelt bibliotek er i princippet uafhængigt af fysiske rammer, men er derimod meget afhængigt af de IT-systemer og netværksforbindelser, som udgør biblioteket. Servere og elektroniske dokumentarkiver kan placeres vilkårligt, blot det er muligt at få adgang til systemerne via pc arbejdspladser på skolen eller i hjemmet.

9.2.3 Personale

Etablering og vedligehold af et virtuelt bibliotek kræver både IT-faglig og biblioteksfaglig viden. Derfor må der enten etableres team, hvor disse kvalifikationer er repræsenteret, eller også må bibliotekarerne tilføres den nødvendigt IT-faglige ekspertise.

9.2.4 Fordele og ulemper

Et virtuelt bibliotek vil først og fremmest være relevant som et supplement til et eksisterende bibliotek.

Da det kræver en betydelig udviklingsindsats at etablere et sådan bibliotek, vil det sandsynligvis kræve, at flere skoler og biblioteker samarbejder om etableringen. Omvendt vil biblioteket, når det er etableret, kunne vedligeholdes og udbygges i samarbejde med andre, og derved blive et prisgunstigt alternativ til den mere traditionelle biblioteksform.

9.2.5 Projektreferencer

FoU-projekt nr. 70139: Virtuelt Uddannelsesbibliotek Bornholms Erhvervsskole, Tlf. 56 95 18 73

FoU-projekt nr. 70141: Nyt bibliotekskoncept - et virtuelt bibliotek Niels Brock Copenhagen Business College, Tlf. 33 41 91 00

9.3.1 Organisation og struktur

Det traditionelle bibliotek er i denne sammenhæng karakteriseret ved en selvstændig enhed, der administrerer skolens bogsamling, og som vejleder og hjælper i forbindelse med fremskaffelse af materiale fra andre biblioteker. Denne bibliotekstype er typisk organiseret som en servicefunktion, der har åbent på bestemte tidspunkter, og som leverer nogle velafgrænsede ydelser. Det er ofte bibliotekarerne, der udfører alle opgaver på biblioteket - måske suppleret med en eller flere studentermedhjælpere.

Denne model kan udbygges ved, at skolebiblioteket etablerer samarbejde, enten med et nærliggende større folke- eller universitetsbibliotek, eller også med en række andre skolebiblioteker.

Denne model er relevant for skoler, der går sammen om etablering af kvu-centre (korte videregående uddannelser), da dette giver en oplagt mulighed for at også bibliotekerne samarbejder.

Bibliotekerne, som indgår i samarbejdet, kan vælge at samarbejde inden for ét eller flere områder. Etablering og drift af et fælles bibliotekssystem er et oplagt samarbejdsområde, ligesom samarbejde om indkøb og deling af ressourcer er oplagt.

9.3.2 Teknologi og fysiske rammer

Modellen kræver, at bibliotekerne stadig er fysisk repræsenteret på de enkelte skoler. Det vil være oplagt, at bibliotekerne anvender det samme bibliotekssystem, og at det er muligt at søge og reservere i bibliotekernes samlede bestand. Der vil derfor være behov for stabile netværksforbindelser mellem de samarbejdende biblioteker.

9.3.3 Personale

Bibliotekspersonalet vil, også i denne model, skulle give vejledning og instruktion i informationssøgning og brug af biblioteket.

Modellen vil dog give mulighed for, at bibliotekerne deler personale, og at nogle af medarbejderne bliver specialiseret i fx drift og vedligehold af det fælles bibliotekssystem.

9.3.4 Fordele og ulemper

Denne model kan med fordel anvendes af skoler, som er placeret tæt på et større bibliotek, og hvor de lokale forhold (den politiske og ledelsesmæssige opbakning) gør det muligt at etablere et sådant samarbejde. Modellen kan også anvendes, hvis en række uddannelsesbiblioteker ønsker at etablere et tættere samarbejde. Modellen vil give mulighed for en mere effektiv udnyttelse af både materialer og personale.

Modellen kræver, at der er vilje til og opbakning om samarbejdet.

Det vil være nødvendigt at have en forholdsvis lang planlægningshorisont, da disse samarbejdsrelationer skal aftales for en længere periode, før de giver mening. Det enkelte biblioteks handlefrihed vil blive begrænset, da mange beslutninger nu skal koordineres med de andre biblioteker.

9.3.5 Projektreferencer

FoU-projekt nr. 60711: Udvikling af et moderne biblioteksmiljø Holstebro Handelsskole, Tlf. 96 10 50 00
FoU-projekt nr. 80122: Elektronisk samarbejde med det offentlige bibliotekssystem Hjørring Handelsskole, Tlf. 96 23 40 55

Bilag A: Styregruppens medlemmer

Fra Fischer & Lorenz har konsulenterne Benedikte Ehlers og Gordon Pedersen deltaget.

Bilag B: Spørgeskema

Erfaringerne fra de gennemførte biblioteksprojekter på erhvervsskoleområdet

Marts 1999

Dette spørgeskema er et standard-spørgeskema, der er sendt til alle de institutioner, der har gennemført et biblioteksprojekt uanset hvilken type projekt, der har været tale om. Derfor vil nogle af spørgsmålene være mere relevante end andre i forhold til netop jeres biblioteksprojekt.

Spørgeskemaet er inddelt i følgende dele:

1. del: Baggrundsinformation (generel information om institutionen og institutionens bibliotek)
2. del: Projektinformation (information om projektet, dets gennemførelse og målopfyldelse)
3. del: Projektets effekt (effekten oplevet af bibliotekarerne)
4. del: Projektets effekt (effekten oplevet af lærerne)
5. del: Projektets effekt (effekten oplevet af eleverne)

Hver del bør så vidt muligt udfyldes af den/de personer, der er tættest på informationen og oplevelserne.
Tak for hjælpen!

Del 1: Baggrundsinformation