9. Biblioteksmodeller

Dette temahæfte omhandler biblioteker på erhvervsskoler, som er meget forskellige. Skolerne dækker mange uddannelsesområder, og struktur, undervisning og ikke mindst antallet af uddannelsestyper og elever varierer meget fra skole til skole.

Bibliotekerne og biblioteksfunktionen vil være forskellig fra skole til skole, og det er derfor heller ikke muligt at opstille en biblioteksmodel, som er optimal for alle skoler inden for dette område.

Det er mere realistisk at beskrive en række forskellige modeller/ scenarier og samtidig diskutere hvilke parametre, der er bestemmende for valget mellem disse modeller.

I dette kapitel har vi beskrevet tre modeller. Disse modeller skal betragtes som modeltyper, der kan kombineres på forskellig vis, således at det optimale bibliotek for en given skole meget vel kan tænkes at være en kombination af elementer fra forskellige modeller.

For hver model er der nævnt en række referencer til projekter, der har omfattet elementer af den omtalte model. Disse skoler kan eventuelt kontaktes, hvis man ønsker yderligere oplysninger om projektet og erfaringerne med indførelse af den omtalte model.

Modellerne er opstillet med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort i de biblioteksprojekter, som har modtaget støtte, og som er blevet evalueret i forbindelse med udarbejdelsen af dette hæfte. Herudover er de generelle udviklingstendenser inden for erhvervsskolernes uddannelser, bibliotekssektoren og IT, og de afledte krav til erhvervsskolebibliotekerne i fremtiden, blevet vurderet og anvendt som input til formulering af disse modeller.

Bibliotekets integration i et åbent læringsmiljø - et såkaldt Open learning Center (OLC) - er en relevant og aktuel udfordring for mange erhvervsskolebiblioteker. Den første model er derfor opstillet ud fra den tese, at biblioteket er en integreret del af et sådant center.

Etablering af elektroniske biblioteker - også kaldet virtuelle biblioteker - har også været drøftet i forbindelse med den stigende digitalisering af de trykte medier. Samtidigt har udbredelsen af Internettet gjort det realistisk at basere biblioteksfunktionerne på tjenester og dokumenter, som er tilgængelige via en pc med netværksforbindelse. Det virtuelle bibliotek er derfor beskrevet som model 2.

Endelig kan det være relevant og nødvendigt at udbygge samarbejdet med andre biblioteker. Derfor beskriver den 3. model et traditionelt bibliotek, som har etableret et tæt samarbejde med andre biblioteker.

9.1.1 Organisation og struktur

I de tilfælde, hvor biblioteket udgør en integreret del af et OLC miljø, skal bibliotekets organisation naturligvis integreres med den organisation, som OLC miljøet etableres efter. Det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis der etableres en samlet organisation, som omfatter alle funktioner og faggrupper, der indgår i dette miljø. Et OLC kan fx bestå af et bibliotek med biblioteksbetjening, noget teknologi samt faglig støtte fra lærere med vagter i OLC.

Der er flere forskellige modeller for, hvordan et OLC kan fungere i praksis, men typisk vil et OLC fungere som en støtte for eleverne med hensyn til fx projektarbejde, selvstudieforløb og lektiehjælp. Seminarer og egentlig undervisning kan også arrangeres i forbindelse med OLC.

Det er nødvendigt, at alle faggrupper, herunder også bibliotekspersonalet, udfører deres opgaver i tæt koordination med de andre faggrupper, og det vil også være nødvendigt at 'opbløde' de eksisterende fagskel, da det ikke er realistisk, at alle faggrupper kan være repræsenteret i hele centerets åbningstid, hvorfor det vil være nødvendigt, at personalet kan 'overlappe' i et vist omfang.

Et OLC miljø kan etableres i en række varianter, og der anvendes også andre betegnelser for tilsvarende initiativer (fx læringsmiljøer). Fælles for disse initiativer er, at de kræver en grundlæggende ændring af den måde, hvorpå den samlede skole anvender sine ressourcer og formidler viden.

9.1.2 Teknologi og fysiske rammer

Det er vigtigt, at et OLC er centralt placeret, og at de fysiske rammer er attraktive. Der skal være god plads til bibliotekets fysiske samling, og der skal samtidig være adgang til pc arbejdspladser.

Det er også vigtigt, at centeret er indrettet med gruppearbejdspladser.

Der bør være adgang til Internettet samt bibliotekets katalog fra alle pc arbejdspladser.

Vejledning i brug af bibliotekssystemet og andre faciliteter på OLC bør så vidt muligt være tilgængelig elektronisk, fx på et Intranet, som skal være tilgængeligt for alle skolens elever og personale. Etablering af en e-post adresse bør tilbydes alle elever, og det bør være muligt at stille spørgsmål til biblioteket og lærerne via e-post. Det bør også være muligt at aflevere opgaver via e-post.

9.1.3 Personale

Bibliotekspersonalets væsentligste opgave vil være at gøre elever og lærere selvhjulpne i forbindelse med anvendelse af biblioteksfunktionerne.

Herudover vil det også være vigtigt, at eleverne lærer at anvende og vurdere information, som hentes fra Internettet. En sådan model vil også kræve, at der etableres et tættere samarbejde mellem lærere og bibliotekarer, og at bibliotekarerne inddrages i planlægningen af projektorganiseret arbejde. Dette vil give bibliotekarerne mulighed for at forberede den vejledning og støtte, som eleverne vil have brug for i forbindelse med løsning af projektarbejdet.

9.1.4 Fordele og ulemper

Etablering af biblioteksfunktionen i et OLC miljø kræver, at der investeres i etablering af IT-faciliteter, der i størst muligt omfang gør det muligt at foretage 'selvbetjening' i biblioteket i forbindelse med fx projektarbejde, gruppearbejde og selvstudieforløb.

Der skal stadig være mulighed for direkte vejledning ved behov, men bibliotekarerne skal først og fremmest sikre, at eleverne kan få adgang til opdaterede og relevante informationskilder.

Denne model kan anvendes af både større og mindre skoler. Etablering af de tekniske faciliteter og bibliotekarbetjening i en væsentlig del af centerets åbningstid kan umiddelbart virke ressourcekrævende, men modellen giver mulighed for at organisere arbejdsdelingen mellem bibliotekarer, administration og lærere, således at der sker en rationel udnyttelse af personalet - også på mindre skoler.

9.1.5 Projektreferencer

FoU-projekt nr. 60726: Lokalt Learning Center Hjørring Tekniske Skole, Tlf. 98 92 15 44 FoU-projekt nr. 70143: Det åbne studiemiljø - fremtidens biblioteksfunktion Odense Tekniske Skole, Tlf. 63 12 65 00 FoU-projekt nr. 80171, Fra Bibliotek til Læringcenter Vejle Tekniske Skole, Tlf. 75 82 71 33

9.2.1 Organisation og struktur

Et virtuelt bibliotek er i denne sammenhæng defineret som et bibliotek, hvor alt materiale er tilgængeligt i elektronisk form.

Adgang til dette bibliotek sker via en pc med Internetopkobling, og bibliotekets 'samling' kan være distribueret over mange computere. Et virtuelt bibliotek kan organiseres og struktureres på mange forskellige måder. Da denne type bibliotek - i sin fulde implementering - kun eksisterer i en elektronisk verden af computere forbundet i netværk, kan organiseringen og strukturen tilpasses det specifikke behov. Hvordan biblioteket drives og vedligeholdes, er et åbent spørgsmål, da der også her findes flere muligheder.

Der er mange biblioteker, som arbejder hen imod et virtuelt koncept, men det er i langt de fleste tilfælde endnu kun som et supplement til den traditionelle biblioteksvirksomhed. Der er dog flere biblioteker (fx DTV - Danmarks Tekniske Videncenter og Bibliotek), som er begyndt at reducere de fysiske samlinger.

Udviklingen hen imod et virtuelt bibliotek bør ske i samarbejde med andre bibliotekstyper og skoler, da det er en omfattende opgave, som det vil være vanskeligt at løfte for en enkelt skole.

9.2.2 Teknologi og fysiske rammer

Et virtuelt bibliotek er i princippet uafhængigt af fysiske rammer, men er derimod meget afhængigt af de IT-systemer og netværksforbindelser, som udgør biblioteket. Servere og elektroniske dokumentarkiver kan placeres vilkårligt, blot det er muligt at få adgang til systemerne via pc arbejdspladser på skolen eller i hjemmet.

9.2.3 Personale

Etablering og vedligehold af et virtuelt bibliotek kræver både IT-faglig og biblioteksfaglig viden. Derfor må der enten etableres team, hvor disse kvalifikationer er repræsenteret, eller også må bibliotekarerne tilføres den nødvendigt IT-faglige ekspertise.

9.2.4 Fordele og ulemper

Et virtuelt bibliotek vil først og fremmest være relevant som et supplement til et eksisterende bibliotek.

Da det kræver en betydelig udviklingsindsats at etablere et sådan bibliotek, vil det sandsynligvis kræve, at flere skoler og biblioteker samarbejder om etableringen. Omvendt vil biblioteket, når det er etableret, kunne vedligeholdes og udbygges i samarbejde med andre, og derved blive et prisgunstigt alternativ til den mere traditionelle biblioteksform.

9.2.5 Projektreferencer

FoU-projekt nr. 70139: Virtuelt Uddannelsesbibliotek Bornholms Erhvervsskole, Tlf. 56 95 18 73

FoU-projekt nr. 70141: Nyt bibliotekskoncept - et virtuelt bibliotek Niels Brock Copenhagen Business College, Tlf. 33 41 91 00

9.3.1 Organisation og struktur

Det traditionelle bibliotek er i denne sammenhæng karakteriseret ved en selvstændig enhed, der administrerer skolens bogsamling, og som vejleder og hjælper i forbindelse med fremskaffelse af materiale fra andre biblioteker. Denne bibliotekstype er typisk organiseret som en servicefunktion, der har åbent på bestemte tidspunkter, og som leverer nogle velafgrænsede ydelser. Det er ofte bibliotekarerne, der udfører alle opgaver på biblioteket - måske suppleret med en eller flere studentermedhjælpere.

Denne model kan udbygges ved, at skolebiblioteket etablerer samarbejde, enten med et nærliggende større folke- eller universitetsbibliotek, eller også med en række andre skolebiblioteker.

Denne model er relevant for skoler, der går sammen om etablering af kvu-centre (korte videregående uddannelser), da dette giver en oplagt mulighed for at også bibliotekerne samarbejder.

Bibliotekerne, som indgår i samarbejdet, kan vælge at samarbejde inden for ét eller flere områder. Etablering og drift af et fælles bibliotekssystem er et oplagt samarbejdsområde, ligesom samarbejde om indkøb og deling af ressourcer er oplagt.

9.3.2 Teknologi og fysiske rammer

Modellen kræver, at bibliotekerne stadig er fysisk repræsenteret på de enkelte skoler. Det vil være oplagt, at bibliotekerne anvender det samme bibliotekssystem, og at det er muligt at søge og reservere i bibliotekernes samlede bestand. Der vil derfor være behov for stabile netværksforbindelser mellem de samarbejdende biblioteker.

9.3.3 Personale

Bibliotekspersonalet vil, også i denne model, skulle give vejledning og instruktion i informationssøgning og brug af biblioteket.

Modellen vil dog give mulighed for, at bibliotekerne deler personale, og at nogle af medarbejderne bliver specialiseret i fx drift og vedligehold af det fælles bibliotekssystem.

9.3.4 Fordele og ulemper

Denne model kan med fordel anvendes af skoler, som er placeret tæt på et større bibliotek, og hvor de lokale forhold (den politiske og ledelsesmæssige opbakning) gør det muligt at etablere et sådant samarbejde. Modellen kan også anvendes, hvis en række uddannelsesbiblioteker ønsker at etablere et tættere samarbejde. Modellen vil give mulighed for en mere effektiv udnyttelse af både materialer og personale.

Modellen kræver, at der er vilje til og opbakning om samarbejdet.

Det vil være nødvendigt at have en forholdsvis lang planlægningshorisont, da disse samarbejdsrelationer skal aftales for en længere periode, før de giver mening. Det enkelte biblioteks handlefrihed vil blive begrænset, da mange beslutninger nu skal koordineres med de andre biblioteker.

9.3.5 Projektreferencer

FoU-projekt nr. 60711: Udvikling af et moderne biblioteksmiljø Holstebro Handelsskole, Tlf. 96 10 50 00
FoU-projekt nr. 80122: Elektronisk samarbejde med det offentlige bibliotekssystem Hjørring Handelsskole, Tlf. 96 23 40 55

Denne side indgår i publikationen "Uddannelsesbibliotek - Informations- og læringscenter" som kapitel 9 af 13
© Undervisningsministeriet 2000