7.1 Bilag til hovedrapport: Tillægsrapport

Drøftelser mellem parterne fra det offentlige arbejdsmarked og Undervisningsministeriet

1. Indledning

I september 1999 indledte UVM drøftelser med parterne fra det offentlige arbejdsmarked vedrørende praktikpladssituationen på det offentlige arbejdsmarked.

Der har været afholdt to trepartsmøder og ét teknikermøde, og repræsentationen har været følgende:

Repræsentanter for det offentlige arbejdsmarked:

Repræsentanter for UVM se side 11 i hovedrapporten.

2. Status og udvikling på praktikpladsområdet for de offentlige arbejdsgivere

Staten, amterne og kommunerne har et uddannelsesansvar, hvor uddannelsesindsatsen skal medvirke til at sikre rekruttering af arbejdskraft med de kvalifikationer, der er nødvendige for den offentlige sektors opgavevaretagelse. Ansættelse af elever overvejes løbende i forhold hertil.

På social- og sundhedsområdet har kommunerne og amterne således et uddannelsesansvar, og elevoptaget på social- og sundhedsuddannelserne er vokset siden uddannelsesreformen i begyndelsen af 90'erne.

Status og udvikling på det offentlige praktikpladsområde beskrives i det følgende ved bestands- og tilgangstal fra AER. Tallene er fordelt på hovederhvervsområder og endvidere på de offentlige sektorer: Kommuner, amter og stat. Tallene dækker perioden 1992 til 1998 - dog er det primære udgangspunkt 1993, idet der knytter sig nogen usikkerhed på det mere detaljerede niveau til 1992-tallene. Herudover belyses status og udvikling ved tilgangstal udtrukket fra erhvervsskolernes registreringssystem (nu EASY-P, tidligere LOP-Info). Her gengives uddannelsesfordelte tal for 1995 og 1998 - også fordelt på offentlige sektorer (bilag 1-4).

2.1 Tilgangsudviklingen på det offentlige praktikpladsområde

Tilgangen af uddannelsesaftaler indgået med offentlige arbejdsgivere er faldet jævnt i perioden 1993-1998. I absolutte tal er faldet på knap 800 aftaler fra 3.835 (1993) til 3.063 (1998). Således udgør 1998-aftaleindgåelsen kun 80% af volumen fra 1993. Til sammenligning har tilgangsudviklingen på det private område været mere svingende og yderpunktet 1998 (med 27.752 aftaler) ligger 8% over udgangspunktet 1993 (25.664 aftaler). Både den offentlige og private aftaleindgåelse oplevede et kraftigt dyk i 1997 - givet en eftervirkning af bortfaldet af det generelle praktikpladstilskud fra udgangen af 1996.

Bag nedgangen i det offentliges aftaleindgåelse gemmer der sig et varieret mønster, når der ses særskilt på de enkelte offentlige sektorer. Dog er nedgangen fælles for alle - men mest kraftig for den statslige del og mindst for amterne.

2.2 Bestandsudviklingen på det offentlige praktikpladsområde

Elevbestanden i den offentlige sektor har i perioden 1993 til 1998 også været for nedadgående. Modsat har bestanden af elever i praktik hos private arbejdsgivere vist en stigning frem til og med 1996 og herefter et fald i 1997/1998. Målt over den samlede periode er det private arbejdsmarkeds elevbestand steget en anelse.

Blandt de offentlige arbejdsgivere har det statslige område også her den kraftigste nedgang. Igen er den nedadgående tendens gennemgående og igen er den mindst hos amterne.

2.3 De centrale uddannelser på det offentlige praktikpladsmarked

Uden unødige forenklinger kan man i høj grad tale om koncentration på enkeltuddannelser på det offentlig praktikpladsområde. Således dækker kontoruddannelsen og køkkenassistentuddannelsen 80% af aftaleindgåelsen.

En nærmere analyse af udviklingen ved sammenstilling af sektorfordelte tilgangstal for 1995 med 1998-tal viser, at både kontoruddannelsen og køkkenassistentuddannelsen i høj grad er udslagsgivende bag nedgangen i antal indgåede aftaler. Selvom antallet af køkkenassistentelever for den statslige sektors vedkommende ikke har oplevet noget fald (modsat kommuner og amter), så betyder kontoruddannelsens langt større volumen, at det er den statslige nedgang, som er kraftigst (24% fra 1995 til 1998), når alle uddannelser betragtes under ét. Det tilsvarende tal for amterne er en nedgang på 12% og for kommunerne en nedgang på 10%.

2.4 Mulige forklaringer på faldet i antallet af offentlige praktikpladser

Helt generelt kan der henvises til, at aftaleindgåelsen såvel for den offentlige sektor som den private sektor i den analyserede periode 1992/93-1998 har været påvirket af ændringerne i reglerne om praktikpladstilskud.

Således ser vi en væsentlig stigning i den totale aftaleindgåelse (privat + offentlig) i periodens start, og dette skyldes givet det generelle tilskud, der først udgjorde 20.000 kr. årligt og senere aftrappedes til 12.000 kr. årligt for ved udgangen af 1996 helt at forsvinde. Derfor ser vi også et kraftigt fald netop i 1997.

Betydningen af disse tilskud - kan vi konstatere - har været begrænset i den offentlige sektor (taget under ét) set i forhold til den private sektor.

Elevtilgang fordelt på private og offentlige arbejdsgivere

Tilgangen på det offentlige område har været jævnt faldende fra 1993 (og fra 1992) til 1998. Dog kan dette nuanceres derhen, at også det offentlige oplevede et dyk i 1997 i forhold til såvel 1996- som 1998-niveauet.

Der har været peget på, at indførelsen af bidragspligt også for offentlige arbejdsgivere fra 1993 kan have betydet, at denne merudgift i nogen udstrækning blev finansieret ved bl.a. et lavere elevindtag. Dette har givet også været tilfældet. Således er både kommunernes og amternes aftaleindgåelse lavere i 1993 end i 1992 og i 1994.

Nogen enkeltstående entydig og dækkende forklaring på den generelle nedgang i praktikpladstallet for det offentlige findes næppe. Flere faktorer viser sig ikke at have nogen større forklaringskraft. Man kan således eksempelvis se på udviklingen i den offentlige sektors størrelse målt ved beskæftigelsen i form af antal ansatte.

Undervisningsministeriet har fra AKF modtaget tal for antal beskæftigede både for den offentlige og den private sektor. Tallene ser for årene 1993 og 1996 således ud:

Tabel 1 Antal ansatte i tusinder 1993 og 1996 fordelt på offentlig og privat sektor.