Hele publikationen uden billeder

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord

1. Indledning
Evalueringens baggrund og formål
Den Pædagogiske Grunduddannelse
Evalueringens datagrundlag

2. Konklusioner
Kommunernes dimensionering, rekruttering af elever og finansiering af elevernes løn
Elevernes baggrund og udbytte af uddannelsen - herunder efterfølgende beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder
Elevernes tilfredshed med undervisningen og uddannelsens indhold
Arbejdsmarkedets tilfredshed med de færdiguddannede
Skole-praktik samspillet
Uddannelsens niveau, mål, fag og prøver i forhold til længde, elevgrundlag, arbejdsmarked og videreuddannelsesmuligheder
Vurdering af fordele og ulemper ved uddannelsens placering i uddannelsessystemet som en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse

3. Resumé af hovedresultater
Kommuners og amters rekruttering til uddannelsen
Elevers og færdiguddannedes vurdering af uddannelsen
Arbejdsmarkedets tilfredshed med de færdiguddannede
Vurdering af praktikken og samarbejdet herom
Samarbejdet mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner
Vurderinger af pgu-uddannelsens styrker og svagheder

4. Kommunernes rekruttering til uddannelsen
Kommuners og amters oprettelse af elevpladser
Skolernes vurdering af kommunernes rekruttering
Pgu-elevernes baggrund ved optagelsen
Elevernes oplevelse af rekrutteringen
Kommunernes finansiering af elevernes løn

5. Elevers og færdiguddannedes vurdering af uddannelsen
Frafaldsmønstre
Vurdering af skoleundervisningen
Vurdering af praktikken
Elevernes fremtidsplaner efter pgu
Færdiguddannedes beskæftigelse efter pgu

6. Arbejdsmarkedets tilfredshed med de færdiguddannede
Baggrundsoplysninger om deltagene institutioner i undersøgelsen blandt ansættelsessteder og praktikpladser
Ansættelsesstedernes vurdering af færdiguddannede fra pgu

7. Vurdering af praktikken og samarbejdet herom
Skolernes vurdering af praktikken og samarbejdet herom
Praktikstedernes vurdering af praktikken og samarbejdet herom
Samarbejdet med kommunen/amtet

8. Samarbejdet mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner
Kommunernes vurdering af samarbejdet
Skolernes vurdering af samarbejdet

9. Vurderinger af pgu-uddannelsens styrker og svagheder
Kommunernes vurderinger
Skolernes vurderinger
Elevers og færdiguddannedes vurdering af pgu
Aftagernes samlede vurdering af pgu-uddannelsen

Forord

Rapporten med resultaterne af evalueringen af den pædagogiske grunduddannelse (pgu), som hermed foreligger, er udarbejdet med henblik på Folketingets revision af uddannelsen i folketingsåret 1999-2000.

Evalueringen er foretaget af PLS Consult under ledelse af chefkonsulent Martin Eggert Hansen i første halvår af 1999 ud fra det kommissorium for opgaven, som fremgår af rapportens indledning.

Til støtte for PLS Consults arbejde har der været nedsat en følgegruppe. Følgegruppen har haft følgende medlemmer: Carina Svendsen, Amtsrådsforeningen, Stine Hinge Christensen (afløst af Nadja Kløvedal Reich), Kommunernes Landsforening, Leo Hansen, Social- og Sundhedsskolen i Århus, Hanne Meyer, Seminariet i Esbjerg, Silvianne Gullander, Social- og Sundhedsskolen i Brøndby, Jakob Sølvhøj, Pædagogisk Medhjælper Forbund, Ib Lindstrøm, Forbundet af Offentligt Ansatte, Jørn Hedengran, Specialarbejderforbundet i Danmark samt to elevrepræsentanter: Klaus Nielsen fra den ordinære uddannelse og Karin Andersen fra merituddannelsen.

Følgegruppens funktion har været at give evaluator feed back på processen. Gruppen har været indkaldt til i alt fire møder med evaluator og ministeriet. Møderne har være holdt både før evalueringsundersøgelsen begyndte og løbende undervejs.

Uddannelsesstyrelsen har finansieret selve evalueringen samt udarbejdelsen og udgivelsen af denne publikation.

PLS Consult alene er ansvarlig for undersøgelsens design og konklusioner.

Henrik Friediger
Undervisningsministeriet
Uddannelsesstyrelsen
Området for erhvervsfaglige uddannelser
Juli 1999

1. Indledning

Evalueringens baggrund og formål

PLS Consult præsenterer hermed evalueringen af den pædagogiske grunduddannelse (pgu).

Evalueringen er gennemført for Undervisningsministeriet i perioden januar-juni 1999 og skal danne grundlag for Folketingets vurdering af behovet for en eventuel revision af "Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v." Evalueringen omhandler både den ordinære ungdomsuddannelse og merituddannelsen og indeholder en beskrivelse, analyse og vurdering af uddannelsens indhold og struktur i forhold til elevforudsætninger, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

De overordnede mål med evalueringen er at belyse:

1. Kommunernes dimensionering, rekruttering af elever og finansiering af elevernes løn
2. Elevernes baggrund og udbytte af uddannelsen - herunder efterfølgende beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder
3. Elevernes tilfredshed med undervisningen og uddannelsens indhold
4. Arbejdsmarkedets tilfredshed med de færdiguddannede i hvor høj grad tilføres det pædagogiske arbejde kvalitet gennem uddannelsen
5. Skole-praktik samspillet
6. Uddannelsens niveau, mål, fag og prøver i forhold til længde, elevgrundlag, arbejdsmarked og videreuddannelsesmuligheder
7. Fordele og ulemper ved uddannelsens placering i uddannelsessystemet som en grundlæggende social- og sundheds-uddannelse.

Den pædagogiske grunduddannelse (pgu)

Den pædagogiske grunduddannelse etableredes med "Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v." i efteråret 1996 1) . De nærmere rammer for uddannelsen er fastlagt ved "Bekendtgørelse om den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper osv." 2) Det første hold på uddannelsen startede i januar 1997.

Uddannelsen udspringer af den nuværende regerings "Uddannelse til Alle" program, og sigtet er dermed både at give arbejdet i dag- og døgnforanstaltninger et kvalitativt løft, og at skabe en uddannelsesmulighed til en stor gruppe på et hidtil uddannelsesudækket område.

Formålet med uddannelsen er dels, at eleverne tilegner sig forudsætninger for at udføre pædagogisk og omsorgsrettet arbejde på området, dels at de tilegner sig viden om samfundet og udvikler sig personligt, og endelig at kvalificere til videre uddannelse.

Uddannelsen eksisterer både som en ordinær ungdomsuddannelse og som en særligt tilrettelagt merituddannelse under lov om åben uddannelse. Sidstnævnte er rettet mod personer, der inden for de seneste tre år har haft sammenlagt mindst ét års beskæftigelse på de pædagogiske eller tilgrænsende arbejdsområder.

Uddannelsen er placeret som en del af et samordnet system af social- og sundhedsuddannelser, og er fysisk placeret på en række social- og sundhedsskoler og seminarier landet over.

Den er tilrettelagt i overensstemmelse med en uddannelsesordning godkendt i fællesbestyrelsen, der er det øverste organ for uddannelsessystemet i amtet. I fællesbestyrelsen sidder repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelser i amtet og de færdiguddannedes organisationer. Der eksisterer et uddannelsesråd for uddannelserne i uddannelsessystemet, således også for pguuddannelsen.

Eleverne på den ordinære grunduddannelse ansættes som elever af kommuner eller amter. For elever, der kommer direkte fra 9. klasse er tilrettelagt et særligt indgangsår, hvor eleverne er SU-berettigede, hvis de er over 18 år. Eleverne på merituddannelsen optages direkte på uddannelsesinstitutionerne, og kan få orlovsydelse eller VUS-støtte, samt for ansatte pædagogmedhjælpere, dagplejere og omsorgsmedhjælpere en overenskomstfastsat opskolingsydelse eller opsupplering til fuld løn, der betales af kommunerne. I nogle kommuner er indgået lokale aftaler om, at pædagogmedhjælpere bevarer deres løn under uddannelsen.

Den ordinære ungdomsuddannelse er en vekseluddannelse, der kombinerer teori og praktik. Varigheden er 1 1 /2 år, heraf to praktikperioder af sammenlagt 1 /2 års varighed. Merituddannelsen er som udgangspunkt en ren teoretisk uddannelse af varighed 1 år. Skolen og den ansættende kommunale myndighed planlægger den teoretiske undervisning hhv. praktikundervisningen i overensstemmelse med uddannelsesordningen.

Skolen og praktikstedet har ansvaret for den konkrete gennemførelse, ligeledes i overensstemmelse med uddannelsesordningen.

Den teoretiske undervisning har samme indhold for merituddannelsen og den ordinære grunduddannelse, og omfatter undervisning i fire områdefag (ca. 70%), dansk på niveau C (ca. 20%) og valgfag (ca. 10%). De fire områdefag er pædagogik med psykologi (1/3), kultur og aktivitetsfag (1/3), samfundsfag på niveau E (1/6) og sundhedsfag (1/6). Fagenes målsætninger er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen.

Det er fastlagt i bekendtgørelsen, at en del af undervisningen foregår som tematisk undervisning, hvori indgår elementer fra de forskellige områdefag og fra faget dansk. Den tematiske undervisning er ofte tilrettelagt som projektarbejde. Temaerne kan være rettet mod særlige områder i det pædagogiske arbejde.

I den tematiske undervisning kan desuden indgå observations og øvelsespraktik - f.eks. af to ugers varighed.

Evalueringens datagrundlag

Evalueringen er baseret på et omfattende kvantitativt og kvalitativt datagrundlag, der inddrager et bredt spektrum af aktører.

I det følgende beskrives de datakilder, der danner grundlag for evalueringen.

Spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner og amter For at blive optaget på den ordinære pgu-uddannelse skal man ansættes som elev af en kommune eller en amtskommune.

Der er derfor gennemført en postal spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner og amter. Kommunerne er bl.a. blevet spurgt om deres rekruttering af elever, finansieringen af elevpladser, deres samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kommunerne samt deres generelle vurdering af uddannelsen.

Kvalitative interview med udvalgte kommuner Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen er der gennemført 12 kvalitative interview blandt kommuner. De kvalitative interview har især søgt at belyse problemstillinger vedrørende kommunernes finansiering af elevpladser.

Kvalitative interview med samtlige uddannelsesinstitutioner Der er gennemført kvalitative interview med samtlige uddannelsesinstitutioner, der udbyder pgu-uddannelsen. Skolerne er herunder bl.a. blevet spurgt om deres vurdering af den teoretiske uddannelse, praktikuddannelsen og samarbejdet med såvel praktiksteder som kommuner og amter.

Spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige elever og færdiguddannede Der er gennemført en postal spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige elever og færdiguddannede på pguuddannelsen.

Undersøgelsen omfatter både den ordinære ungdomsuddannelse og merituddannelsen og belyser elevernes baggrund og udbytte af uddannelsen - herunder efterfølgende beskæftigel-ses og uddannelsesmuligheder samt deres tilfredshed med undervisningen og uddannelsens indhold.

Fokusgruppemøder med elever og færdiguddannede Som et supplement til spørgeskemaundersøgelsen er der afholdt to fokusgruppemøder med elever og færdiguddannede fra pguuddannelsen.

Telefoninterview med praktiksteder Der er gennemført telefoninterview med 124 praktiksteder.

Undersøgelsen er gennemført blandt et tilfældigt udvalg af praktiksteder oplyst af skolerne. Praktikstederne er bl.a. blevet spurgt om deres vurdering af sammenhængen mellem teoriundervisningen og praktikken samt samarbejdet med henholdsvis uddannelsesinstitutioner og kommuner.

Telefoninterview med ansættelsessteder Der er gennemført telefoninterview med 111 institutioner inden for det pædagogiske område, der har ansat færdiguddannede pgu'ere fra enten merituddannelsen eller den ordinære uddannelse. Hovedtemaer i undersøgelsen er bl.a. ansættelsesstedernes indtryk af uddannelsen, samt deres vurdering af de kvalifikationer og kompetencer den giver eleverne m.v.

Undersøgelsernes svarprocenter

Nedenfor er angivet de opnåede svarprocenter i de respektive spørgeskemaundersøgelser. Der er i undersøgelsen blandt kommuner og amter opnået en svarprocent på 87%, og i undersøgelsen blandt elever og færdiguddannede en svarprocent på 69%. De opnåede svarprocenter må betegnes som meget tilfredsstillende.

2. Konklusioner

En evaluering af den pædagogiske grunduddannelse må ske ud fra uddannelsens egne præmisser, således at evalueringens resultater sammenholdes med de målsætninger, der blev opstillet for uddannelsen ved dens etablering.

I det følgende vil centrale målsætninger for den pædagogiske grunduddannelse blive sammenholdt med evalueringens resultater opdelt på rapportens hovedtemaer. I forlængelse heraf vil PLS Consult afslutningsvis vurdere fordele og ulemper ved uddannelsens nuværende placering i uddannelsessystemet som en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse.

Kommunernes dimensionering, rekruttering af elever og finansiering af elevernes løn

Optagelsen i den ordinære pgu-uddannelse sker via kommunerne i form af indgåelse af en elevkontrakt. Dimensioneringen til uddannelsen fastsættes af den enkelte kommune, der på baggrund af egne behov fastsætter antallet af pladser.

Ved etableringen af pgu-uddannelsen blev det i lovens bemærkninger forventet, at det årlige optag til den ordinære uddannelse ved kommunerne ville være to årlige optag på i alt 1000 elever.

Evalueringen viser, at kommunernes og amternes dimensionering og rekruttering af elever til den ordinære pgu-uddannelse ikke opfylder de forventede mål for omfanget af optaget. Det samlede antal af oprettede elevpladser er lavere end det forventede antal og langt lavere end antallet af ansøgere til uddannelsen.

De adspurgte kommuner og amter oplyser, at de siden uddannelsens etablering og indtil nu tilsammen har oprettet 951 elevpladser til den ordinære uddannelse. Denne konklusion bygger blandt andet på følgende resultater: Ca. halvdelen af de adspurgte kommuner og ni ud af de 14 amter har oprettet elevpladser til den ordinære uddannelse. Antallet af ansøgere til den ordinære pgu-uddannelse overstiger langt det optagne antal. De adspurgte kommuner og amters svar viser, at der ved sidste optag var 3912 personer, der søgte elevplads, og at kommunerne optog ca. 16% af deres ansøgere, mens amterne optog omkring 7% af deres ansøgere. De interviewede skoler fremhæver generelt, at de møder mange unge, som er interesserede i at starte på den ordinære pgu-uddannelse, men som er forhindret i dette, da deres kommune kun har oprettet ganske få elevpladser eller eventuelt slet ikke nogen.

Evalueringen viser, at hovedårsagerne til at kommuner og amter i begrænset omfang har oprettet elevpladser dels er, at der henvises til manglende økonomiske ressourcer og økonomisk incitament for at oprette elevpladser og dels, at der i en del kommuner opleves modvilje mod etablering af uddannelsen blandt personalet i institutionerne.

Denne konklusion bygger på følgende resultater: Over halvdelen (54%) af de adspurgte kommuner og amter svarer, at de oplever barrierer for oprettelsen af pgu-elevpladser. De barrierer, der typisk nævnes, er, at kommunen mangler økonomiske ressourcer, og at uddannelsen ikke vurderes at være udgiftsneutral for kommunen. Da kommunerne ikke er forpligtede til at oprette elevpladser, vælger mange at undlade dette.

En relativt stor andel (36%) af de adspurgte kommuner og amter oplever, at de eksisterende regler for finansiering af elevernes løn hæmmer rekrutteringen til den ordinære uddannelse.

Derimod finder hovedparten (57%), at reglerne for finansiering af elevernes løn på merituddannelsen er hensigtsmæssige.

Elevernes baggrund og udbytte af uddannelsen - herunder efterfølgende beskæftigelsesog uddannelsesmuligheder

Den pædagogiske grunduddannelse er led i regeringens indsats for skabe uddannelse til alle unge (UTA). Etableringen af uddannelsen skal bidrage til at finde beskæftigelsesområder, der ikke er dækket af uddannelse. Uddannelsen skal både give eleverne faglige kvalifikationer til at kunne varetage opgaver inden for det pædagogiske område og samtidig kvalificere til videre uddannelse inden for det pædagogiske og sociale område.

Evalueringen viser, at pgu-uddannelsen har levet op til målsætningerne om at fremme beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder samt motivation for videre uddannelse. Uddannelsen har tiltrukket en aldersmæssigt bred gruppe af personer, hvoraf langt størstedelen inden pgu ikke har besiddet nogen kompetencegivende uddannelse.

Denne konklusion bygger på følgende resultater: Høje andele af de, som har søgt ind på den pædagogiske grunduddannelse havde før pgu ikke de formelle kvalifikationer, der forudsættes for at kunne få optagelse på et seminarium.

Blandt elever og færdiguddannede på både den ordinære uddannelse og merituddannelsen har hhv. 48% og 51% grundskolen som højeste afsluttede uddannelse. Kun en mindre andel af elever og færdiguddannede på den ordinære uddannelse (11%) og merituddanelsen (7%) har gymnasial uddannelse (gymnasie, hf, hhx eller htx).

Hovedparten (70%) af de adspurgte færdiguddannede er i arbejde efter afslutningen af pgu-uddannelsen. 31% af de færdiguddannede er vendt tilbage tilbage til deres job efter endt orlov.

Når man sammenligner elevernes beskæftigelse før og efter pgu-uddannelsen ses, at der blandt gruppen, der har gennemført uddannelsen er 10% færre i arbejdsløsheds-/beskæftigelsesprojekter.

32% af de færdiguddannede var før pgu arbejdsløse/ under revalidering eller i et beskæftigelsesprojekt, mens denne gruppe efter pgu kun udgør 20%. Hovedparten (58%) af elever og færdiguddannede svarer, at pgu har øget deres lyst til videreuddannelse og at andelen, der svarer dette, er høj både på merituddannelsen (63%) og den ordinære uddannelse (50%). Hele 45% svarer, at de har planer om senere at videreuddanne sig. Blandt de, der har svaret, at de vil videreuddanne sig, siger de fleste (90%), at de vil uddanne sig til pædagog.

633 af de adspurgte i undersøgelsen er færdiguddannede, og heraf er 33 personer, svarende til 5% nu under uddannelse.

Stort set alle af disse er under uddannelse som pædagog. Langt hovedparten af disse (85%) karakteriserer pguuddannelsen som et godt fundament for videreuddannelse som pædagog.

Denne vurdering deles også af de interviewede skoler, der vurderer, at pgu-uddannelsens længde og faglige indhold er et tilstrækkeligt godt grundlag for videreuddannelse som pædagog.

En gennemgang af baggrunden for de personer, der er optaget på den ordinære pgu-uddannelse, viser, at den egentlig ikke har nogen særlig "ung" profil. 45% af de adspurgte på den ordinære uddannelse er over 25 år. Dette viser, at den ordinære uddannelse således både fungerer som ungdomsuddannelse og som uddannelsesmulighed for personer, der ønsker at skifte erhverv, eller som eventuelt ikke tidligere har fået en uddannelse.

Elevernes tilfredshed med undervisningen og uddannelsens indhold

Pgu-uddannelsens indhold har et flersidet mål, idet uddannelsen dels skal give eleven faglige kvalifikationer til varetage arbejdet inden for den pædagogiske sektor og dels bidrage til elevens almene kvalifikationer for videre uddannelse og personlige udvikling.

Evalueringen viser, at hovedparten af eleverne og de færdiguddannede er tilfredse med pgu-uddannelsens undervisning og indhold, og svarene fra elever og færdiguddannede tegner tilsammen billedet af, at det er lykkedes at etablere en uddannelse, der i høj grad er baseret på projektbaseret og tematiseret undervisning, og som har formået at udfordre og udvikle de studerende både fagligt og personligt. Denne konklusion bygger blandt andet på følgende resultater: Uddannelsen har sammenlagt et meget begrænset frafald (2% af de adspurgte i undersøgelsen) sammenlignet med andre uddannelser. De, der oplyser, at de har overvejet at afbryde uddannelsen, nævner, at det primært har sammenhæng med personlige eller familiemæssige problemer og kun en mindre del nævner uddannelsesniveau og arbejdsbelastning som årsag.

Hovedparten af de adspurgte elever og færdiguddannede er generelt tilfredse med udbyttet af undervisningen i dansk og de fire områdefag. Svarpersonernes supplerende kommentarer i spørgeskemaundersøgelserne samt på afholdte fokusgruppemøder fremhæver, at uddannelsens projektbaserede og tematiserede undervisningsformer har udfordret dem både personligt og fagligt, således at de har fået styrket og erkendt nye sider af sig selv. Mange karakteriserer det således, at de forinden havde frygtet at skulle "på skolebænken igen", men at det har været en positiv oplevelse, som har fornyet deres syn på sig selv og øget deres selvtillid og motivation for uddannelse i det hele taget.

Med hensyn til uddannelsens længde viser evalueringen, at der blandt elever og færdiguddannede er der delte meninger om, hvorvidt uddannelsens længde er passende. Andelen, der finder at uddannelsen er for kort, er især høj (54%) blandt de optagne på merituddannelsen, mens relativt færre (21%) af elever og færdiguddannede fra den ordinære uddannelse finder, uddannelsen er for kort. Mange af elever og færdiguddannede, især de merituddannede finder, at uddannelsen er meget kompakt, og at det er svært at komme i dybden med stoffet.

Hovedparten (73%) vurderer, at der er fag, der burde fylde mere i uddannelsen. Der efterspørges især mere pædagogik med psykologi samt mere kultur- og aktivitetsfag. Omvendt finder en del, at fagene dansk og samfundsfag gerne må fylde mindre.

Arbejdsmarkedets tilfredshed med de færdiguddannede

Et af målene med etablering af pgu-uddannelsen var at give det pædagogiske område "et kvalitativt løft". I bemærkningerne til loven blev det vurderet, at der på området skønsmæssigt er beskæftiget over 50.000 uden pædagogisk uddannelse.

Evalueringen viser, at de færdiguddannede fra pguuddannelsen, på trods af den korte tid, uddannelsen har eksisteret, har fået en fin modtagelse på arbejdsmarkedet Aftagerne vurderer generelt, at pgu-uddannelsen tilfører det pædagogiske arbejde kvalitet, idet en stor andel vurderer, at "pgu gør en forskel".

Denne konklusion bygger blandt andet på følgende resultater: Hovedparten (59%) af de interviewede institutioner, der har ansat færdiguddannede pgu'ere, vurderer, at pgu'erne generelt er mere kvalificerede end den arbejdskraft, institutionen ellers kan finde til de job, som pgu-uddannelsen retter sig imod.

Kun 3% svarer, at pgu'erne generelt er mindre kvalificerede end andre ansøgere. Ansættelsesstederne begrunder generelt deres positive vurderinger med, at pgu'erne har en bredere faglig baggrund og en større teoretisk viden, særligt med hensyn til pædagogik og psykologi. Sammenlagt 77% af ansættelsesstederne vurderer, at pgu-uddannelsen i stort omfang/i et vist omfang "gør en forskel".

Skole-praktik samspillet

Pgu-uddannelsen er opbygget som en vekseluddannelse.

Den ordinære uddannelse omfatter 1 års skoleundervisning og 1 /2 års praktik, bestående af to praktikperioder på hver tre måneder.

Evalueringen viser, at praktikdelen på den pædagogiske grunduddannelse er meget velfungerende, og bedømmes meget positivt fra både elevers, skolers og praktiksteders side. Denne konklusion bygger blandt andet på følgende resultater: Langt hovedparten af elever og færdiguddannede (henholdsvis 75% og 84%) vurderer, at skoleundervisningen gav en god forberedelse til henholdsvis første praktikperiode og anden praktikperiode.

Der er blandt elever og færdiguddannede generelt stor tilfredshed med praktikstedernes rammer for praktikken.

81-84% af elever og færdiguddannede er tilfredse/meget tilfredse med praktikstedets velkomst og introduktion, dets evne til at give konstruktiv kritik og dets klarhed i begrundelsen for praktikanternes standpunktsbedømmelse.

Skolerne vurderer generelt, at kommunerne og amternes samarbejde om etableringen af praktikpladser fungerer nogenlunde.

Hovedparten (57%) af de adspurgte praktiksteder vurderer, at der er en god sammenhæng imellem skole- og praktikundervisningen.

Hovedparten (76%) af praktikstederne svarer, at de er tilfredse med elevernes evne til at udfylde deres rolle i praktikforløbet.

Evalueringen viser, at der generelt er et velfungerende samarbejde mellem skolerne og praktikstederne: Hovedparten (66%) af praktikstederne vurderer, at der generelt er et velfungerende samarbejde med skolen og hovedparten af skolerne har samme vurdering.

Evalueringen viser ligeledes, at der er et velfungerende samarbejde mellem praktikstedet og kommunen/amtet. Hovedparten (75%) af de interviewede praktiksteder vurderer, at der generelt er et velfungerende samarbejde mellem praktikstedet og kommunen/amtet. Der er kun få forslag med hensyn til hvilke forbedringer, der kan ske i samarbejdet mellem praktikstedet og kommunen/amtet. Det typiske forslag går på, at kommunerne i højere grad bør gøre sig klart, hvad de vil med pgu'erne og indgå i en nærmere dialog med institutionerne herom.

Uddannelsens niveau, mål, fag og prøver i forhold til længde, elevgrundlag, arbejdsmarked og videreuddannelsesmuligheder

PLS Consult vurderer, at pgu-uddannelsens nuværende udformning har et hensigtsmæssigt fagligt indhold og niveau i forhold til dens længde, elevgrundlag samt arbejdsmarkeds- og videreuddannelsesmuligheder.

Denne konklusion bygger på en sammenholdelse af, at uddannelsen har et begrænset frafald og samtidig formår at give elever og færdiguddannede et fagligt og personligt udbytte, der vurderes positivt af både praktiksteder og arbejdsmarkedet. Ligeledes må pgu-uddannelsens indhold og længde vurderes som hensigtsmæssig i relation til at fremme elevernes videreuddannelsesmuligheder. Både de interviewede skoler samt de færdiguddannede, der nu er under uddannelse vurderer, at pgu-uddannelsen udgør et tilstrækkeligt grundlag for at videreuddanne sig som pædagog.

På baggrund af kommentarer og udsagn fra elever og færdiguddannede i spørgeskemaundersøgelserne og på afholdte fokusgruppemøder vurderer PLS Consult, at pguuddannelsens nuværende længde (1 år for merituddannelsen, 1 1 /2 år for den ordinære uddannelse) er passende. Mange fremhæver, at uddannelsens begrænsede længde gør den attraktiv og var medvirkende til, at de søgte optagelse. Ligeledes karakteriseres det som væsentligt, at man kan få løn under uddannelsen, idet mange af de optagne er etablerede og har forsørgelsesmæssige forpligtelser.

Vurdering af fordele og ulemper ved uddannelsens placering i uddannelsessystemet som en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse

Evalueringen viser overordnet, at pgu-uddannelsens organisering og samarbejdet om både dens skoleundervisning og dens praktikdel generelt vurderes positivt af alle parter, det være sig skoler, praktiksteder, kommuner og eleverne. Selve organiseringen af uddannelsen og placeringen af optaget ved kommunerne fungerer således hensigtsmæssigt.

Evalueringen viser dog samtidig, at antallet af optagne ved kommunerne er langt lavere end antallet af ansøgere, og at en del af kommunerne henviser til, at de oplever økonomiske og holdningsmæssige barrierer for at optage elever. Evalueringen viser, at merituddannelsen, som er udbudt og finansieret efter reglerne om åben uddannelse og har direkte skoleoptag, ikke er præget af de samme barrierer for optag af elever, som den ordinære uddannelse.

Det nuværende princip for kommunernes rekruttering til og dimensionering til den ordinære uddannelse er, at den enkelte kommune selv fastlægger antallet af elevpladser og således kan afpasse dette efter en vurdering af regionens behov for færdiguddannede på arbejdsmarkedet. Dette kan betegnes som en form for udbudsstyret optag af elever, og denne model tilgodeser, at kommunen kan afpasse optaget efter det vurderede behov og har samtidig den fordel, at der er praktikpladsgaranti.

Et centralt spørgsmål i forlængelse af denne evaluering er så-ledes at overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at fortsætte det hidtidige princip med udbudsstyret optag eller alternativt at etablere en højere grad af efterspørgselsstyret optag. Dette valg vil være et politisk spørgsmål, og nærværende evaluering giver ikke i sig selv direkte svar, på hvorvidt den ene eller den anden løsning vil være mest hensigtsmæssig at vælge.

3. Resumé af hovedresultater

I det følgende præsenteres evalueringens hovedresultater opdelt efter rapportens afsnit.

Kommuners og amters rekruttering til uddannelsen

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At 49% af de adspurgte kommuner og ni ud af de 14 amtskommuner har oprettet elevpladser til den ordinære uddannelse.
• At de adspurgte kommuner og amter indtil nu tilsammen har oprettet 951 elevpladser til den ordinære uddannelse.Heraf har kommunerne forestået oprettelse af de 839 pladser, og amterne 112 pladser.
• At antallet af ansøgere til den ordinære pgu-uddannelse er langt større end det optagne antal. De adspurgte kommuner svarer, at de samlet modtog 3108 ansøgninger, og amterne 804 ansøgninger, dvs. at i alt 3912 personer søgte elevplads i forbindelse med sidste optag. Når antallet af ansøgere sammenholdes med optaget svarer det til, at kommunerne sammenlagt har optaget cirka 16% af deres ansøgere, og amterne omkring 7% af ansøgerne.
• At kommuner og amter er delte med hensyn til, hvorvidt de oplever barrierer for oprettelsen af pgu-elevpladser, idet 54% finder, at dette "i høj" eller "nogen grad" er tilfældet, mens 32% svarer, at de slet ingen barrierer har oplevet.
• At der er en klar tendens til, at de kommuner, der har oplevet barrierer, er de, der ikke har oprettet pladser. De barrierer, der opleves, er typisk manglende økonomiske ressourcer, at uddannelsen ikke er udgiftsneutral for kommunerne, modvilje fra pædagoger på institutionsniveau og det begrænsede kendskab til en ny uddannelse.
• At kommuner og amter oplever relativt mindre barrierer for oprettelsen af praktikpladser. 67% svarer således, at de kun i "begrænset grad" eller "slet ikke" har oplevet barrierer ved at skulle skaffe praktiksteder, mens 33% vurderer, at der "i høj" eller "nogen grad" har været sådanne barrierer.
• At 30% af de deltagende kommuner og amter har kunnet tilbyde forskelligt indhold i de to praktikperioder til "alle ele-ver", mens 33% ikke har kunnet tilbyde dette til nogen elever overhovedet.
• At kommuner og amter typisk rekrutterer deres elever gennem offentligt opslag, mens det er mindre anvendt at rekruttere ansøgerne fra kommunens revalideringsafdeling.
• At langt hovedparten (90%) af de amter og kommuner, der har oprettet pgu-elevpladser benytter sig af skriftlig ansøgning kombineret med individuel samtale, som visite-rings og udvælgelsesmetode til elevpladserne. De kriterier der lægges vægt på er typisk: Interesse for arbejdet med børn, relevant erhvervserfaring, modenhed og at ansøgeren er fyldt 18 år. Andre kommuner nævner, at de lægger vægt på at tilbyde uddannelsen til "svage unge".

Skolernes vurdering af kommunernes rekruttering

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At skolerne overordnet vurderer, at rekrutteringen sker nogenlunde hensigtsmæssigt i de kommuner og amter, der har oprettet pgu-pladser, men at der på den anden side oprettes for få pladser i forhold til søgningen til uddannelsen. Skolerne fremhæver kort sagt, at en stor del af kommunerne og amterne slet ikke har oprettet pladser, og at de, der har gjort det, har oprettet for få.
• At de regler og vilkår, der er for finansieringen af uddannelsen resulterer i, at en del kommuner ansætter mange personer fra kommunens "interne system". Dette opfattes som uhensigtsmæssig både for elever og uddannelse. Nogle skoler fremhæver på den anden side, at det er et af målene med pgu at give svagere grupper en uddannelsesmulighed.
• At det er skolernes opfattelse, at den helt dominerende årsag, til at mange kommuner ikke opretter pladser, er, at det koster kommunerne penge.
• At det generelt er skolernes opfattelse, at rekrutteringen til uddannelsen hæmmes meget af den måde, uddannelsen er organiseret på. Særligt opfattes det som et problem at optaget ligger hos kommunerne. Det primære forslag til forbedring af rekrutteringen er således, at optaget kommer væk fra kommunerne. Som alternativ foreslår skolerne, at undervisningsministeren i loven får mulighed for i særlige tilfælde at pålægge amtsråd og kommunalbestyrelser at foretage et årligt mindste antal elevansættelser, som det kendes fra social- og sundhedsuddannelserne.

Pgu-elevernes baggrund ved optagelsen

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At hovedparten (61%) af eleverne i undersøgelsen er/har været optaget på merituddannelsen, mens de resterende 39% er/har været elever på den ordinære grunduddannelse. Blandt eleverne på den ordinære uddannelse har 19% gennemført det fælles indgangsår.
• At kun 2% af respondenterne har afbrudt uddannelsen.

Sammenlignet med andre uddannelser har pguuddannelsen således et meget begrænset frafald.

Elevernes oplevelse af rekrutteringen

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At hovedparten (74-76%) af pgu-eleverne er tilfredse med den tilbudte information om pgu, og at andelen af tilfredse stort set er den samme på merituddannelsen og den ordinære uddannelse.
• At de forhold, man alligevel gerne ville have haft mere information om, typisk er løn og ferieforhold, forventede udgifter til bøger, studietur og egenbetaling samt uddannelsens faglige indhold og niveau og uddannelsens efterfølgende anvendelsesmuligheder, bl.a. i forbindelse med optagelsen på seminariet.

Kommunernes finansiering af elevernes løn

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At 43% af kommunerne og amterne mener, at de eksisterende regler og vilkår for finansieringen af elevernes løn på den ordinære uddannelse ikke er hensigtsmæssige, mens 38% finder, at de er hensigtsmæssige. Som årsager nævnes primært, at uddannelsen er ikke udgiftsneutral, og at der er problemer med at udnytte de to gange tre måneders praktikophold hensigtsmæssigt i institutionernes normering.
• At 36% af de deltagende kommuner og amter i forlængelse af ovenstående mener, at de eksisterende regler for finansiering af elevernes løn hæmmer rekrutteringen til den ordinære uddannelse, mens 27% vurderer, at reglerne har en neutral betydning.
• At hovedparten (57%) af de adspurgte kommuner og amter finder, at reglerne for finansiering af elevernes løn på merituddannelsen er hensigtsmæssige, mens 21% mener, at de ikke er hensigtsmæssige. De sidste fremhæver typisk: At uddannelsen opleves som en belastning af kommunens økonomi, at institutionernes økonomi belastes, og at reglerne på området opleves som unødigt komplicerede og bureaukratiske. Desuden fremhæves, at de gældende regler også kan være uhensigtsmæssige i forhold til elevernes økonomi og, at det kan være et problem for nogle unge, at de ikke kan få uddannelsesorlov/VUS, før de er 25 år, hvilket kan gøre det vanskeligt at gennemføre uddannelsen.
• •At 28% af kommunerne og amterne mener, at reglerne for finansieringen af elevernes løn har neutral betydning for rekrutteringen til merituddannelsen, mens 20% mener, at de hæmmer rekrutteringen, og 10% omvendt finder, at reglerne fremmer rekrutteringen til merituddannelsen. De årsager, der fremhæves er typisk: At økonomiske begrænsninger i kommunerne eller på de enkelte institutioner kan hæmme rekrutteringen, at en del ældre medarbejdere ikke selv har råd til at tage uddannelsen, og at reglerne på området er komplicerede
• •At kun 6% af de adspurgte kommuner/amter har etableret jobrotation som led i finansieringen af elevpladser på den ordinære pgu-uddannelse. Det oplyses typisk, at en jobrotationsordning kan være svær at gennemføre i samspil med pgu-uddannelsen. Dette begrundes dels med, at praktikforløbet er relativt kort, dels at det er svært at finde kvalificerede ledige til rotationen.
• •At undersøgelsen endvidere viser, at 37% af amter og kommuner bruger merituddannelsen til opkvalificering af medarbejdere, mens 52% ikke gør. Blandt de kommuner, der bruger merituddannelsen som opkvalificering, svarer 52%, at de også yder tilskud til deltagerbetaling, mens 31% tilkendegiver, at de ikke yder tilskud.

Elevers og færdiguddannedes vurdering af uddannelsen

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At 18% svarer, at de på et tidspunkt har overvejet har afbryde uddannelsen. Ser man på uddannelserne særskilt, så fremgår det, at 16% af eleverne på merituddannelsen på et tidspunkt har overvejet at afbryde uddannelsen, mens 23% af eleverne på den ordinære uddannelse har overvejet dette.
• At de, der svarer, at de har overvejet at afbryde uddannelsen, typisk nævner, at det har sammenhæng med personlige eller familiemæssige problemer. Mange har følt, at belastningen i forhold til familien var for stor, og en del oplyser, at de ikke var klar over, at uddannelsen i nogle henseender var på så højt et teoretisk niveau, eller at arbejdsbelastningen var så høj.
• At hovedparten af de adspurgte elever og færdiguddannede generelt er tilfredse med udbyttet af undervisningen i dansk og de fire områdefag. Med hensyn til fagene dansk, pædagogik med psykologi, samfundsfag og sundhedsfag svarer mellem 71 og 78% således, at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse" mens 5-8% er "utilfredse" eller "meget utilfredse". Andelen af tilfredse er lidt lavere mht. kultur- og aktivitetsfag, hvor 64% er "meget tilfredse" eller "tilfredse" mens 12% er "utilfredse" eller "meget utilfredse".
• At de utilfredse elever og færdiguddannede typisk begrunder deres utilfredshed med, at de oplevede, at niveauet i det givne fag var for højt eller for lavt, at faget ikke lige havde det fokus, eleverne selv synes var spændende eller mest relevant.
• At 73% mener, at der er fag, der burde fylde mere i uddannelsen. De fleste efterspørger mere pædagogik med psykologi (59% af svarpersonerne) samt mere kultur og aktivitetsfag (44%). Lidt lavere andele ønsker mere plads til valgfag (28%) og sundhedsfag (19%).
• At der omvendt er 37%, der finder, at der er fag, der burde fylde mindre i uddannelsen. Af de 37%, der finder, at der er fag der burde fylde mindre i uddannelsen, nævner den største andel (57%) faget dansk.
• At de elever fra både merituddannelsen og den ordinære uddannelse, der finder, at dansk burde fylde mindre i uddannelsen, fremhæver to begrundelser: Dels finder de ikke, at det er nødvendigt af have dansk på så højt et niveau, dels mener de, at nogle af de ting, der undervises i - eksempelvis reklameanalyse og lyrikopgaver - er irrelevante.
• At 32% af elever og færdiguddannede mener, at nye fag burde indgå i uddannelsen, og at de bl.a. har følgende forslag: - Mere førstehjælp - Mere musik, bevægelse, drama og idræt - Mere undervisning, der vedrører handicappede børn og problembørn, samt to-kulturelle børn •- Mere edb - Naturfag/økologi.
• At der blandt elever og færdiguddannede er størst tilfredshed med den tematiserede undervisning. 79% angiver således, at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse" med udbyttet heraf. Der er også stor tilfredshed med udbyttet af det afsluttende temaprojekt (75%) og med sammenhængen mellem fagene (70%). Tilfredsheden er lidt lavere, når man ser på muligheden for indflydelse på den tematiserede undervisning (67%) og vejledning i forbindelse med projektundervisningen (55%).
• At der er relativt lavere tilfredshed er med valgfagene, specielt med udbudet (43%), mens der er noget større tilfredshed med udbyttet heraf (59%).
• At der er relativt lavest tilfredshed med information og studie-vejledning. Således udtrykker 53%, at de er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med informationen og vejledningen om muligheder for videreuddannelse efter pgu, mens dette blot gælder for 37%, hvad angår information og vejledning om beskæftigelsesmuligheder efter pgu.
• At 10% af de adspurgte nuværende og tidligere elever på pgu-uddannelsen oplyser, at de har modtaget specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Heraf oplyser hovedparten (71%), at de er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med den hjælp, de har modtaget, mens 19% er "nogenlunde tilfredse".

Elevers og færdiguddannedes vurdering af praktikken

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At elever og færdiguddannede generelt er tilfredse med den forberedelse skoleundervisningen giver til 1. praktikperiode. 75% svarer, at undervisningen i "høj" eller "nogen grad" gav en god forberedelse.
• At de undervisningsområder, hvor forberedelsen til 1. praktikperiode vurderes som bedst, især er pædagogik og psykologi.
• At tilfredsheden med skoleundervisningens forberedelse til 2. praktikperiode er en smule højere end tilfredsheden med forberedelsen til 1. praktikperiode. 84% mener, at undervisningen i "høj" eller "nogen grad" har givet en god forberedelse, mens 15% mener, at dette kun i "begrænset grad" eller "slet ikke" er tilfældet.
• At der ikke er nævneværdige sammenhænge mellem andelen af tilfredse med skoleundervisningens forberedelse og praktikstedets type. Der er en svag tendens til, at andelen af tilfredse blandt praktikanter i daginstitutioner og skolefritidsordninger er højere end blandt praktikanter i døgninstitutioner.
• At der blandt elever og færdiguddannede generelt er stor tilfredshed med praktikstedernes rammer for praktikken. De største andele (81-84%) er "tilfredse" eller "meget "tilfredse" med praktikstedets velkomst og introduktion, dets evne til at give konstruktiv kritik og dets klarhed i begrundelsen af praktikanternes standpunktsbedømmelse. Næsten lige så store andele (70-72%) er tilfredse med praktikstedets vejledning i forbindelse med praktikken, dets tilrettelæggelse af praktikken og dets evne til klar udmelding af forventninger til praktikanter.
• At andelen af tilfredse er relativt lavest med hensyn til skolernes og praktikstedernes samarbejde under praktikken (46%-48% tilfredse/meget tilfredse). De elever og færdiguddannede, der oplyser, at de er utilfredse med samarbejdet mellem skolen og praktikstedet i 1. og/eller 2. praktikperiode, svarer, at de har den opfattelse, at der slet ikke har været noget samarbejde eller kun meget lidt. I forlængelse heraf nævnes kommunikations- og informationsproblemer mellem skole og praktiksteder, mens nogle efterlyser, at repræsentanter fra skolen kommer på besøg ude på praktikstedet. Enkelte nævner, at den manglende kommunikation resulterede i usikkerhed om afholdelsen af ferier.
• At langt hovedparten af elever og færdiguddannede finder, at praktikundervisningen har styrket deres forudsætninger for det pædagogiske arbejde. Således vurderer 96%, at den i "høj grad" eller "nogen grad" har styrket deres forudsætninger for at udføre praktisk pædagogisk og omsorgsrettet arbejde og for at kunne arbejde selvstændigt, mens næsten lige så mange mener, at dette gør sig gældende med hensyn til forudsætninger for bedre kendskab til egne styrker og svagheder (95%) og for at kunne medvirke i planlægningen af institutionens dagligdag (92%).
• At der blandt de merituddannede er delte meninger med hensyn til hensigtsmæssigheden af en eventuel praktikperiode i merituddannelsen. For det første viser kommentarerne, at en stor del af eleverne på merituddannelsen har haft et kort praktikophold på omkring 14 dage, og at mange i deres svar henviser til, at dette er for kort tid. De fremhæver, at praktik er værdifuld, fordi man hermed får mulighed for at snuse til specialområderne eller til områder, man ikke tidligere har beskæftiget sig med.

Elevers fremtidsplaner efter pgu

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At 20% vil vende tilbage til deres arbejde efter endt orlov, mens 70% vil søge arbejde. 9% af eleverne oplyser andre planer, herunder uddannelse. Logisk set er det særligt meritelever, der planlægger at vende tilbage til deres eget job (38%). Kun 1% af elever på den ordinære grunduddannelse svarer, at de ville vende tilbage til deres job efter endt uddannelse. Et flertal på 56% af meriteleverne vil efter pgu søge arbejde. Dette gælder for 86% af de ordinære elever.
• At der blandt de studerende, der oplyser, at de ville søge arbejde, er et flertal på 60%, som således ønsker at komme til at arbejde i daginstitution, mens 12% ønsker at komme til at arbejde i skolefritidsordning. Mindre andele ønsker at arbejde i døgninstitution (8%) og som omsorgsmedhjælper (5%), mens meget få ønsker at arbejde som dagplejere.
• At hele 45% har planer om senere at videreuddanne sig. Blandt de, der har svaret, at de vil videreuddanne sig, siger de fleste (90%), at de vil uddanne sig til pædagog.
• At andelen af elever, der forventer videreuddannelse, er lidt højere på den ordinære uddannelse end blandt eleverne på merituddannelsen.
• At 58% af alle elever og færdiguddannede har fået øget deres lyst til at videreuddanne sig, efter at de er startet på pgu. Her er det imidlertid karakteristisk, at det særligt er elever på merituddannelsen, der har fået skærpet deres uddannelseslyst.

De færdiguddannedes beskæftigelse efter pgu

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At hovedparten (70%) af de adspurgte færdiguddannede er i arbejde efter afslutningen af pgu-uddannelsen. 31% af de færdiguddannede er vendt tilbage tilbage til deres job efter endt orlov. 20% er arbejdsløse eller i et beskæftigelsesprojekt. De resterende er under uddannelse (6%), orlov/barsel (2%) eller andet (2%).
• At der ved sammenligning med elevernes beskæftigelse før pgu-uddannelsen ses, at der blandt gruppen, der har gennemført uddannelsen, er 10% færre i arbejdsløshed/beskæftigelsesprojekter. 32% af de færdiguddannede var før pgu arbejdsløse/under revalidering eller i et beskæftigelsesprojekt, mens denne gruppe efter pgu kun udgør 20%.
• At 54% af de færdiguddannede i arbejde fungerer som pædagogmedhjælpere i en daginstitution. 17% tilkendegiver, at de er i "andet arbejde" end de nævnte kategorier, mens 13% angiver at være pædagogmedhjælpere i en skole-fritidsordning.
• At de færdiguddannede, som svarer, at de er under uddannelse, stort set alle (94%) er i gang med en pædagoguddannelse.
• At ca. en tredjedel af samtlige færdiguddannede mener, at pgu har givet dem mulighed for at søge job, som de ellers kun vanskeligt ville have søgt før uddannelsen. Det er især færdiguddannede fra den ordinære uddannelse, der har denne opfattelse.
• At sammenlagt 85% af de, der nu er pædagogstuderende finder, at pgu-uddannelsen er "meget god" eller "god" som fundament for at læse til pædagog. Andelen er stort set den samme blandt færdiguddannede fra den ordinære uddannelse og merituddannelsen.

Arbejdsmarkedets tilfredshed med de færdiguddannede

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At hovedparten (59%) af ansættelsesstederne vurderer, at pgu'erne generelt er mere kvalificerede end den arbejdskraft, institutionen ellers kan finde til de job, som pgu-uddannelsen retter sig mod. 30% svarer "både og", mens kun 3% svarer, at pgu'erne er mindre kvalificerede end andre ansøgere. I de åbne kommentarer fremhæves, at pgu'erne får en bredere faglig baggrund og en større teoretisk viden, særligt med hensyn til pædagogik og psykologi. En del respondenter tilkendegiver imidlertid, at der fra person til person er stor forskel på, hvor mange "ekstra kvalifikationer" pgu-uddannelsen har givet eleven.
• At 36% af institutionerne svarer, at pgu'en i "stort omfang" gør en forskel, mens 41% mener, at uddannelsen i "et vist omfang" gør en forskel. Ansættelsesstederne vurderer, at det i særlig grad er den faglige baggrundsviden og de teoretiske kvalifikationer, herunder den pædagogiske og psykologiske indsigt, der øges. Ansættelsesstederne fremhæver også, at pgu-uddannelsen gør en stor forskel på det menneskelige plan, idet de færdiguddannede opleves at have gennemgået en betydelig personlig udvikling, ligesom de har fået har mere selvtillid.
• At de adspurgte ansættelsessteder er relativt mest tilfredse med pgu'ernes indsigt i pædagogik, deres forudsætninger for at kunne varetage praktisk pædagogisk og omsorgsrettet arbejde, samt med deres forudsætninger for at kunne medvirke i planlægningen af dagliglivet i institutionen og deres motivation for faglig udvikling.
• At ansættelsesstederne er relativt mindst tilfredse med pgu'ernes forudsætninger for at kunne medvirke i sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, samt med deres skriftlige formuleringsevner og den praktiske erfaring, de får gennem uddannelsen. De lavere andele tilfredse på disse områder skyldes dog primært, at der er større andele, der svarer "ved ikke".

Skolernes vurdering af praktikken og samarbejdet herom Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At skolerne generelt vurderer, at kommunernes og amternes samarbejde om etableringen af praktikpladser fungerer nogenlunde. Nogle skoler nævner dog, at manglende samarbejde på tværs af kommunegrænser og mellem amt og kommuner sætter grænser for udnyttelsen af praktikpladser. Det vurderes, at der er en tendens til, at praktikpladser forbeholdes egne elever. Dette begrænser, i hvor høj grad praktikken for den enkelte elev kan omfatte både normalområdet og specialområdet.
• At en del skoler vurderer, at ansvaret for koordineringen af de to praktikperioder, så eleverne får både en "normal" og en "sær"-praktik, ikke entydigt ligger hos kommune, amt eller skole. Nogle skoler oplever således, at kommuner og amter vælter koordineringsbyrden over på dem, mens andre skoler ser det som en naturlig del af deres praktikplanlægning.
• At skolerne generelt vurderer, at de praktikforløb kommuner og amter tilbyder, har en tilfredsstillende kvalitet. Det er opfattelsen, at institutionerne tager deres ansvar meget seriøst, selv om der enkelte steder er behov for at få afklaret de faglige mål og forventningerne til praktikken.
• At skolerne generelt vurderer, at samarbejdet mellem skole og praktiksted er velfungerende. Det opleves, at der er en god dialog, og at institutionerne tager deres ansvar seriøst. Enkelte beklager dog, at der ikke er afsat midler til at understøtte samarbejdet i forbindelse med uddannelsen.
• At skolerne generelt vurderer, at de faglige mål, der opstilles for praktikken, i langt de fleste tilfælde bliver indfriet.

Praktikstedernes vurdering af praktikken og samarbejdet herom

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At 57% af de adspurgte praktiksteder vurderer, at der er en god sammenhæng mellem skole- og praktikundervisningen.
• At 50% af praktikstederne mener, at eleverne har fået tilstrækkelig god forberedelse til 1. praktikperiode. 18% svarer "både og", mens 12% ikke finder, at eleverne i tilstrækkelig grad blev forberedt til praktikken.
• At hovedparten (84%) af praktikstederne har faste procedurer i forbindelse med den løbende, faglige tilbagemelding til praktikanten, samt i forbindelse med vejledningen i forbindelse med praktikken og velkomst og information til praktikanten. To tredjedele af praktikstederne har faste procedurer for den overordnede tilrettelæggelse af praktikken, mens lidt under halvdelen har faste procedurer for samarbejdet mellem skole og praktiksted.
• At hovedparten (76%) af praktikstederne svarer, at de er tilfredse med elevernes evne til at udfylde deres rolle i praktikforløbet. 17% svarer "både og", og kun 7% af deltagerne svarer, at de ikke er tilfredse.
• At hovedparten svarer ja/måske på spørgsmålet, om hvorvidt de i fremtiden vil foretrække at ansætte en pgu'er, når institutionen skal ansætte personale. 20% svarer ja og 53%, at man "måske" vil foretrække en pgu'er. 27% svarer nej.

Skole-praktik samarbejdet

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At 20% af praktikstederne finder, at der er områder, hvor ansvarsfordelingen mellem praktiksted og skole er uklar. Respondenterne har i kommentarerne svaret, at det særligt er spørgsmålet om, hvor meget de skal blande sig i elevens opgaveskrivning samt i vedkommendes fravær, der er problemet. En del skriver også, at de ingen kontakt har til skolen.
• At 66% af praktikstederne vurderer, at der generelt er et velfungerende samarbejde med skolen. Kun 13% mener ikke, at dette er tilfældet. I de åbne kommentarer er det mest de skoler, der ikke finder samarbejdet tilfredsstillende, der har svaret. Nogle af disse siger, at det manglende samspil er et problem, andre, at der ikke er behov for noget samarbejde.
• At 75% af praktikstederne mener, at der generelt er et velfungerende samarbejde mellem praktikstedet og kommunen/ amtet. 7% svarer "både og", mens ligeledes 7% finder, at der ikke er et velfungerende samarbejde. Praktikstederne har kun få forslag til forbedringer i samarbejdet med kommunen/ amtet. Det hyppigste forslag går på, at kommunerne i højere grad bør gøre sig klart, hvad de vil med pgu'erne, og dernæst indgå en dialog med institutionerne herom.

Samarbejdet mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner

Undersøgelsen viser bl.a. følgende: Kommunernes vurdering af samarbejdet

• At et flertal på 58% af kommuner og amter finder, at ansvarsforholdene vedrørende pgu-uddannelsen ikke er uklare, mens 20% dog mener, at der er nogle områder, hvor ansvaret kan opleves som uklart.
• At de usikkerheder, der nævnes omkring ansvarsforhold, først og fremmest drejer sig om, hvilke regler der gælder i forbindelse med sygdom og ferie.
• At kommunerne generelt er godt tilfredse med samarbejdet om praktikperioderne: 70% tilkendegiver således, at samarbejdet på dette punkt fungerer "godt" eller "meget godt".
• At de områder af samarbejdet, der fra kommunernes side vurderes at fungere dårligst, især fremhæves at være tilbagemeldingen om sygdom og ferie. Ligeledes opleves der at være uklarhed, om hvem der skal vælge praktiksteder. Kommentarerne er dog meget spredte, og mange anfører, at de endnu ikke har nok erfaringer om samarbejdet til at kunne vurdere det.

Skolernes vurdering af samarbejdet

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At skolerne generelt vurderer, at det formelle grundlag for uddannelsen er klart nok, men at der på en række områder opleves uklarheder: Dels vurderer en række skoler, at man i kommunerne ved for lidt om pgu-uddannelsen. Desuden er det opfattelsen, at den interne kommunikation og information om uddannelsen fungerer for dårligt. Ligeledes vurderes, at rollen som pgu-koordinator prioriteres for lavt i en del kommuner. Det betyder, at det kan være tilfældigt, hvem der får tildelt ansvaret, og at varetagelsen af opgaven er sårbar over for personudskiftning.
• At skolerne vurderer, at samarbejdet fungerer dårligst med hensyn til rekruttering (dimensioneringsaspektet) og "træghed" hos de kommuner, der ikke er med. Desuden nævner nogle skoler den interne informationsvirksomhed i kommunerne som et svagt fungerende område.

Kommunernes vurderinger Undersøgelsen viser bl.a.:

• At kommuner og amter generelt vurderer uddannelsens længde som passende i forhold til arbejdet som pædagogmedhjælper. Dog vurderes det som et problem, at pgu-uddannede er dyrere at ansætte end en almindelig pædagogmedhjælper. Uddannelsen karakteriseres dermed således, at den er placeret mellem to stole: "Pgu'eren er ikke så kvalificeret som en pædagog, men er til gengæld dyrere end en pædagogmedhjælper"
• At kommunerne oplever uddannelsens finansiering som en belastning. De ser gerne, at uddannelsen i stedet bliver SUberettiget.

Skolernes vurderinger

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At et stort flertal af skolerne vurderer, at den ordinære pguuddannelses længde er passende, både set i forhold til kravene til jobfunktionerne og i forhold til omfanget af dens indhold. Enkelte skoler er dog af den opfattelse, at uddannelsen er for kort i forhold til omfanget af dens indhold.
• At en del af skolerne vurderer, at bekendtgørelsens faglige mål for uddannelsen er meget ambitiøse. Omvendt anføres det også, at uddannelsesstederne har et betydeligt råderum i forhold til den konkrete fortolkning af målene, så man selv kan tilpasse niveauet.
• At de fleste skoler mener, at uddannelsens nuværende fagfordeling er passende, i hvert fald givet uddannelsens længde. Kun få skoler fremhæver således fag, der bør fylde mere hhv. mindre. To af de tre skoler, der ønsker, at et eller flere fag får mere plads, peger på pædagogik med psykologi. En del skoler fremhæver endvidere den tema og/eller projektbaserede undervisning som en styrke generelt og særligt med hensyn til elevernes personlige udvikling og det handlingsorienterede sigte. Det fremhæves som positivt, at det er forudsat i bekendtgørelsen, at en del af undervisningen foregår som temabaseret undervisning.
• At pgu-uddannelsen vurderes som et tilstrækkeligt grundlag for videreuddannelse på pædagogseminarier. Dette gælder også for de institutioner, der også er pædagogseminarier.
• At skolerne generelt, adspurgt om styrker ved uddannelsen, fremhæver, at de synes, det er en virkelig god, kort uddannelse. Som styrker ved uddannelsen fremhæves særligt, at kvaliteten på det pædagogiske område får et stort løft ved uddannelse af pædagogmedhjælpere.

Elever og færdiguddannedes vurderinger af pgu

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At hovedparten (87%) af eleverne og de færdiguddannede på pgu-uddannelsen mener, at uddannelsen "i stort omfang" eller "i et vist omfang" har udviklet dem personligt.
• At 49% af elever og færdiguddannede finder, at uddannelsens længde er passende, mens 42% finder den for kort. Det er imidlertid interessant, at denne vurdering i høj grad afhænger af, om eleverne har gået på merituddannelsen eller på den ordinære uddannelse. Det fremgår således, at 54% af de optagne på merituddannelsen finder, at uddannelsen er for kort, mens dette kun er tilfældet for 21% af elever og færdiguddannede fra den ordinære grunduddannelse.
• At de merituddannede på spørgsmålet om, hvorfor uddannelsen er for kort, svarer, at uddannelsen er meget/for kompakt, og at det er svært at komme i dybden med stoffet. Mange henviser også til, at det er mange år siden, de gik i skole, og at uddannelsen derfor opleves endnu mere presset, da de også skal vænne sig til det at være i en undervisningssituation.

Aftagernes samlede vurdering af pguuddannelsen

Undersøgelsen viser bl.a. følgende:

• At 54% af institutionerne vurderer, at dens længde er "passende". 11% siger, at den ordinære uddannelse er for kort, og 32% svarer "ved ikke".
• At de fleste institutioner vurderer, at uddannelsen giver en god teoretisk baggrundsviden, særligt inden for det pædagogiske og psykologiske område. Mange fremhæver også, at pgu-uddannelsen giver personlig udvikling, og at den for mange er et springbræt til seminariet. Om merituddannelsen fremhæves særligt, at den giver inspiration til "gamle medarbejdere", eller at den er en god efteruddannelse af samme.

4. Kommunernes rekruttering til uddannelsen

Rekrutteringen til den ordinære pgu-uddannelse sker ved kommuner og amtskommuner, således at eleverne for at blive optaget på uddannelsen forinden skal være ansat i en elevplads ved en amts- eller primærkommune. For merituddannelsens vedkommende optages eleverne direkte på skolerne.

Kommuners og amters oprettelse af elevpladser

Kommuner og amter er blevet stillet en række spørgsmål, om hvor mange elevpladser de har oprettet til den ordinære uddannelse og fra hvornår m.v.

Det skal fremhæves, at de følgende resultater, der sammenfatter svarene på disse spørgsmål, ikke kan betragtes som eksakt, faktuel statistik, men som resultater, der viser det omtrentlige omfang af rekrutteringen.

Undersøgelsen viser, at 49% af de adspurgte kommuner og 9 ud af de 14 amtskommuner har oprettet elevpladser til den ordinære uddannelse. De største andele af de amter og kommunerne, der har oprettet pladser, har gjort det fra 1998 (49%) mens 36% af kommunerne/amterne har oprettet elevpladserne fra 1997. 15% amter og kommunerne har oprettet pladser fra 1999.