Facitliste med bemærkninger

Hr. Ved-alt

De rigtige svar: 1:d, 2:b, 3:b, 4:c, 5:a, 6:d, 7:c, 8:a, 9:d, 10:a, 11:c, 12:d, 13:c, 14:a, 15:b.

Det vanskelige ved novellen kommer af dens fortæller. For det første siger han ikke ligeud, at Mrs. Ramsays perler er ægte og at hun efter al sandsynlighed har fået dem af en elsker, mens hun boede alene i New York. For det andet farver fortællerens racisme fremstillingen af hovedpersonen Mr. Kelada. Fortælleren slutter af det fremmedartede navn og Mr. Keladas hudfarve, at han ikke vil kunne lide Mr. Kelada, som det siges allerede i første linje (spørgsmål 4:c). Den fjendske indstilling lægger sig som et filter over beskrivelsen af Mr. Kelada, og gør at M. Keladas imødekommenhed og venlighed ikke bliver formuleret åbent (spørgsmål 6:d). Mr. Keladas menneskelighed sættes på en afgørende prøve i spørgsmålet om Mrs. Ramsays perler, for perler er netop hans fag (9:d). Hvis han fastholder sin ekspertise, vil han også komme til at afsløre Mrs. Ramsays affære (11:c). Først da Mr. Kelada får sine penge igen, går Mr. Keladas meget hvide løgn om perlerne op for fortælleren (14:a). Kun Mr. Ramsay fatter tilsyneladende intet (15:b).

Man kan have en anelse om, at Mrs. Ramsay er mere køn, end fortælleren siger åbenlyst (7:c); men at hun skulle have haft en affære med Mr. Kelada, som nogle svarmuligheder lægger op til, er helt usandsynligt. I så fald ville han fx aldrig have indladt sig på et væddemål med Mr. Ramsay om perlekæden.

Det blomstrende Slagsmaal

De rigtige svar: 1:b, 2:d, 3:a, 4:b, 5:c, 6:d.

Tom Kristensens lyriske jeg har fornøjelse af at se farverne knalde imod hinanden i værtshusslagsmålet (2:d). Det overraskende er vel, at farveglæden, den æstetiske iagttagelse (5:c), kan være så dominerende, at den kan siges at herske over magtkampen mellem værtshusgæsterne (6:d).

Blod og blodkredsløb

De rigtige svar: 1:c, 2:d, 3:a, 4:c, 5:c, 6:d, 7:d, 8:b, 9:b, 10:b, 11:c, 12:a, 13:d, 14:a.

Teksten er vanskelig at forstå, hvis man ikke kan få overblik over blodkredsløbet. Og mange af opgaverne retter sig netop mod sammenhænge, som ikke er formuleret åbent, men som teksten forudsætter forstået.

Hvis man nøje følger blodets vej i figuren, kan det lade sig gøre at finde svaret på spørgsmål 13:d. Den lange vej fra tarm til kropsceller kan forklares med, at blodet undervejs skal både renses (i lever) og iltes (i lunger) og dermed passere to gange igennem hjertet - både i det "store" kredsløb (i kroppen) og det "lille" kredsløb (gennem lungerne). Blodet taber først og fremmest tryk i kapillærerne (14:a); tyngdekraften er uden virkning, da blodet skal lige meget op og ned i forhold til hjertet; og veneklapperne forhindrer kun blodet i at løbe den forkerte vej.

Staveopgaven

De rigtige stavemåder er fremhævet

Tidligere afprøvninger

Læsetekster for gymnasium og HF har været afprøvet i tre tidligere udgaver. Følgende gymnasier har været med i denne afprøvning: Aurehøj Statsgymnasium, Østre Borgerdyd Gymnasium og Birkerød Gymnasium. Vi har været glade for samarbejdet og takker hermed for det. Vi takker også Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet for tilskyndelse til udviklingen af tekstsættet og for støtte undervejs.

Elisabeth Arnbak
Danmarks Pædagogiske Universitet

Carsten Elbro
Københavns Universitet

Denne side indgår i publikationen "Læsetekster for gymnasium, hf mv." som kapitel 2 af 2
© Undervisningsministeriet 2000