Hele publikationen uden billeder

Vejledning om kemikaliehåndtering på htx

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord

1. Om lovgivning
1.1 Generelle betragtninger
1.2 Arbejdsmiljøloven
1.2.1 Arbejdsmiljølovens gyldighedsområde
1.2.2 Arbejdsstedets indretning
1.2.3 Stoffer og materialer
1.2.4 Arbejdets udførelse
1.2.5 Tekniske hjælpemidler
1.2.6 Unges arbejde
1.2.7 Sikkerhedsorganisation
1.2.8 Arbejdspladsvurdering (APV)

2. Ansvar
2.1 Ansvarsfordeling
2.1.1 Arbejdsgiver/virksomhedsleder
2.1.2 Arbejdsleder
2.1.3 Den ansatte
2.1.4 I undervisningen
2.1.5 Domme

3. Om kemikalier
3.1 Mærkning
3.1.1 Lovgivning
3.1.2 Om kemikaliemærkningsprogrammer
3.2 Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB)
3.2.1 Hvordan skal en arbejdspladsbrugsanvisning (APB) se ud?
3.3 Værnemidler
3.3.1 Almindelig beskyttelse
3.3.2 Øje- og ansigtsværn
3.3.3 Handsker
3.4 Kemikalieaffald
3.4.1 Lovgivning
3.4.2 Håndteringen af kemikalieaffald

4. Om kræftrisikable kemikalier
4.1 Generelle krav
4.2 Specielle krav

5. Om substitution
5.1 Lov om arbejdsmiljø
5.2 Hvorfor substitueres der ikke på skolerne?
5.2.1 "Det plejer vi"
5.2.2 Økonomi og tidspres
5.2.3 Manglende viden om mulige alternativer
5.2.4 Svært at sammenligne og vurdere alternativer
5.2.5 Resultaternes sammenlignelighed med tidligere resultater
5.2.6 En selv
5.3 Succes substitutioner

6. Om undervisningen
6.1 Bekendtgørelsen
6.1.1 Kemi
6.1.2 Proces og levnedsmiddel
6.2 Hvilke kemikalier på hvilket niveau
6.2.1 Kemi C
6.2.2 Kemi B
6.2.3 Kemi A
6.2.4 Proces og levnedsmiddel
6.3 Sikkerhedsregler ved laboratoriearbejde
6.4 Hvad skal øvelsesvejledningen som minimun indeholde
6.4.1 Kemi
6.4.2 Proces og levnedsmiddel teknik
6.5 Hvordan sikres det at eleven har kendskab til sikkerhedsreglerne og begreberne
6.5.1 Kemi
6.5.2 Proces og levnedsmiddelteknik

7. Efterskrift

8. Litteraturliste

Bilag 1

Bilag 2
Bilag 2.a. Laboratorieinstruks - HTX - Teknisk skole Slagelse
Bilag 2.b. Bilag til laboratorieinstruks

Bilag 3

Forord

Denne bog rummer viden og erfaringer omkring sikkerheds forhold i forbindelse med kemikaliehåndtering og laboratorie arbejde på htx. Det er vores erfaring, at lovgivning, regler, vej ledninger og andet er så omfattende og kompliceret at det kan være svært for den enkelte at få overblik over og forholde sig hertil i undervisningssituationen.

Vejledningen har taget udgangspunkt i at htx-laboratoriet/procesværkstedet er en arbejdsplads for eleverne, og det er derfor elevernes og ikke lærernes arbejdsmiljø der er i fokus.

Målet er, at dette hæfte kan hjælpe til:

• At øge forståelsen for deling af ansvar mellem arbejdsgiver, arbejdsleder og lærer.
• At få etableret rutiner for kemikaliehåndtering og kemikalie bortskaffelse.
• At skolerne får ideer til, hvordan lovkravet om arbejdsplads brugsanvisninger for stoffer og materialer kan effektueres og anvendes.
• At skolerne tager stilling til i hvilke situationer og under hvil ke forhold, det er uundgåeligt at arbejde med kræftfremkaldende stoffer.
• At skolerne får en bevidst og aktiv procedure i forhold til substitution af kemikalier eller metoder i det praktiske og eksperimentelle arbejde.

I de enkelte kapitler er der flere steder indsat gode råd. Disse er et resultat af arbejdsgruppens erfaringer og arbejde med sik kerhedsforhold på htx.

Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af:

Tine Christiansen, Randers Tekniske Skole

Marianne Lundbo, Frederiksberg Tekniske Skole

Lisbeth Møller, Slagelse Tekniske Skole

Nicolas Barnes, Industri- og Håndværkerskolen, Nykøbing Falster

Kirsten Frandsen, fagkonsulent i proces og levnedsmiddelteknik

Birgitte Appel, fagkonsulent i kemi.

Jesper Jans
Undervisningsministeriet
Uddannelsesstyrelsen
Området for gymnasiale uddannelser
April 2000

1. Om lovgivning

1.1 Generelle betragtninger

Når man beskæftiger sig med de problemstillinger, der vedrører sikkerhed og sundhed for elever, udvider arbejdsfeltet sig til også at omhandle sikkerhed og sundhed for underviseren. Når det gælder arbejde med stoffer og materialer, er det vanskeligt at holde de to ting adskilt. Det er delvis den samme lovgivning som regulerer forholdet, dels er dele af lærerens arbejdsmiljø tæt forbundet med elevernes.

Dette afsnit tager udgangspunkt i elevernes sikkerhed og sundhed og vil, når der er sammenfald med lærernes arbejds miljø, eller når lærernes arbejdsmiljø er en betingelse for ele vernes, også medtage dette område.

Endelig bør man være opmærksom på, at de ansattes arbejds forhold er reguleret af arbejdsmiljøloven, og denne regulering kan få indflydelse på de praktiske opgaver, elever skal/kan løse.

Den vigtigste lovgivning er htx-bekendtgørelsen samt arbejds miljøloven med tilhørende bekendtgørelser. Htx-bekendtgørelsen beskriver de mål, der er for undervisningen m.h.t. sikker hed, men det er i arbejdsmiljølovkomplekset at forklaring og uddybning er beskrevet.

Et eksempel: I "Proces og levnedsmiddel niveau A" står i målet for laboratorieteknik ...2) håndtere kemikalier og biologiske materialer under hensyntagen til sikkerheden og miljøet samt udvise en hensigtsmæssig laboratorieadfærd" En hensigtsmæssig laboratorieadfærd er en adfærd, som er god kutyme på tilsvarende arbejdspladser, d.v.s. at den er præciseret i arbejdsmiljølovkomplekset.

I dette står beskrevet hvordan man skal håndtere kemikalier og biologisk materiale. Denne håndtering vil samtidig stille krav til arbejdsgiveren/virksomhedslederen i form af planlægning, lokalets indretning og brug af personlige værnemidler.

Gennem den undervisning eleverne får, vil de få en holdning, også til arbejdsmiljø. Da al uddannelse i sidste instans sigter mod ansættelse, hvor arbejdsmiljøloven er gældende, er det hensigtsmæssigt at arbejde efter de regler, der gælder her.

1.2 Arbejdsmiljøloven

1.2.1 Arbejdsmiljølovens gyldighedsområde

Normalt gælder arbejdsmiljøloven, når arbejde udføres for en arbejdsgiver. Fra denne hovedregel er der flere undtagelser her under § 2 stk. 3, der gælder alle.

Det betyder, at arbejdsmiljølovens bestemmelser gælder, når elever håndterer farlige stoffer og materialer herunder også biologisk materiale, samt når de anvender tekniske hjælpemid ler. Desuden gælder bestemmelserne om arbejdets udførelse.

Arbejdstilsynet taler om lmdet udvidede arbejdsmiljøområdele og dette gælder når der er tale om lmpraktiske øvelser af ar bejdsmæssig karakterld.

Begrebet learbejdsmæssig karakterlm vil dog kunne tolkes forskel ligt, men undervisningsministeriet har i forhold til de tekniske skoler som hovedregel tolket det som arbejde i værksteder og laboratorier. Journal nr. 1995-069-2.

Ankesag (beskrevet i tidsskriftet Arbejdsmiljø nr. 199 ): Det udvidede arbejdsmiljøområde er stadfæstet i en ankesag om manglende ventilation: En skole fik af Arbejdstilsynet et påbud om udsugning ved en maskine med begrundelse om at lærerne var udsat for farlige stoffer og produkter.

Skolen ankede sagen til Direktoratet for Arbejdstilsynet.

I Direktoratet fastholdt man påbudet, men begrundede det med, at eleverne var udsat for unødig forurening.

Denne afgørelse blev anket til højeste instans, arbejdsministe ren, som fastholdt påbudet.

Denne sag har skabt præcedens, og den har resulteret i oven nævnte skrivelse fra undervisningsministeriet.

1.2.2 Arbejdsstedets indretning

Arbejdsstedets indretning gælder ikke for eleverne, men når eleverne arbejder med farlige stoffer, er der krav til arbejdets udførelse og dette kan stille krav til lokalet i forhold til dette ar bejde.

Som generel skillelinje vil det være sådan at arbejde i laborato rium eller værksted vil være omfattet af arbejdsmiljølovens be stemmelser, mens undervisning i teoretiske fag falder uden for arbejdsmiljølovens rammer.

Det betyder at der er sammenfald mellem de krav der er til ar bejdspladsen (de ansatte) og til undervisningslaboratoriet (ele verne) m.h.t. arbejdsmiljø i forbindelse med praktisk arbejde.

Det betyder, at det vil være hensigtsmæssigt, at der anvendes procesventilation (stinkskabe, punktudsug) ved elevernes arbej de. Der er dog et skisma her, da det er tilstrækkeligt, at elever ne kan beskyttes v.hj.a. personlige værnemidler. Dette er ikke acceptabelt for de ansatte, hvorfor det ofte vil være nødvendigt at etablere procesventilationen.

Standarderne ltnorm for stinkskabele og lgnorm for forholds regler mod brande og eksplosioner i laboratorierl. kan bruges som vejledning til, hvordan laboratorier kan indrettes i forhold til den risikoklassifikation, laboratoriet skal have, herunder

• laboratorieudstyr herunder møbler og stinkskabe
• laboratoriets brug herunder arbejdets tilrettelæggelse, ordensregler, brand- og nødplaner
• arbejdets udførelse herunder personsikkerhed, håndtering, opbevaring og transport af kemikalier
• sikkerhedsudstyr

PC-arbejdspladser: Normalt vil det at skrive rapporter ikke op fattes som en arbejdsmæssig situation, og dermed vil bekendt gørelse om skærmarbejde ikke gælde, men der kan være infor mations og kommunikations teknologi (IKT)undervisning, der er tilrettelagt sådan, at det vil opfattes som arbejdslignende.

1.2.3 Stoffer og materialer

Generelt gælder kapitel 8 i arbejdsmiljøloven om stoffer og materialer, når der arbejdes med dem, men flere bestemmelser om stoffer og materialer gælder ikke for elever.

Følgende bestemmelser gælder for elever (dog undtaget enkel te paragraffer):

• bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræft risikoen ved arbejde med stoffer og materialer herunder sub stitution
• bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produk ter
• bekendtgørelse om stoffer og materialer vedr. arbejdets ud førelse, hvor der effektivt skal sikres mod ulykker og sygdomme.

Blandt de bestemmelser, der ikke gælder elever kan nævnes virksomhedslederens pligt til at:

• substituere farlige stoffer med mindre farlige (dette gælder dog ikke de kræftrisikable stoffer)
• udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning til elever
• udarbejde arbejdspladsvurdering, APV

Arbejdsgiveren har dog stadig denne pligt i forhold til de an satte, så der vil naturligt være en synergieffekt.

1.2.4 Arbejdets udførelse

For arbejde med stoffer og materialer (herunder biologiske) gælder, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er forsvarligt.

Det betyder, at:

• unødig påvirkning fra stoffer og materiale skal undgås
• påvirkninger fra stoffer og materialer under arbejdet skal nedbringes så meget, som det er teknisk muligt
• at fastsatte grænseværdier skal overholdes
• fare for brand eller eksplosion skal forebygges
• de unges alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger skal vurderes individuelt i forhold til arbejdet.
• substitution af kræftrisikable stoffer
• substitution af kodenummererede produkter
• substitution af mikroorganismer

I øvrigt gælder princippet om unødig belastning også følgende områder:

• støj
• stråling
• fysiske belastninger herunder tunge løft
• uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser

Unødig forurening/belastning:

Begrebet unødig forurening/belastning er et meget håndfast begreb. Arbejdstilsynets holdning er at en unødig forurening/ belastning er unødig og derfor skal elimineres.

Begrebet har en tungere vægt end overholdelse af grænsevær dier, så selv om grænseværdien er overholdt, skal unødig for urening elimineres.

Dette princip er slået fast i en højesteretsdom.

Eksempler på unødig forurening/belastning:

• er man udsat for dampe, aerosoler eller støv fra en proces, man ikke selv er aktiv i, er det en unødig forurening, det være sig tørreprocesser, afdampning fra affald, eller processer som andre udfører
• udsættelse for dampe, aerosoler eller støv fra en proces, hvor det er god kutyme at have procesventilation f.eks. afvejning af sundhedsfarlige stoffer, arbejde med lugtende og flygtige stoffer. Ved disse arbejdsoperationer skal der være proces ventilation. Er dette ikke muligt bør personen beskyttes med personlige værnemidler
• processer hvor der er hudkontakt med kemikalier f.eks. en affedtningsproces
• lagerrum og giftskabe, der ikke er ventilerede
• manglende kontrol og rensning af ventilationsanlæg med ri siko for at ventilationens effektivitet falder
• tunge løft. Udgangspunktet for vurderingen af løft er byr dens vægt og dens afstand fra kroppen. Løft bør vurderes i henhold til At-meddelelse om tunge løft
• arbejdsstillinger som ikke er hensigtsmæssige eller virker direkte skadelige på langt sigt.

1.2.5 Tekniske hjælpemidler

Følgende bekendtgørelse gælder:

• bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler
• bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler

1.2.6 Unges arbejde

Bekendtgørelse om unges farlige arbejde gælder ikke for elevernes skoleundervisning. Bekendtgørelsen kan bruges som rettesnor ved vurdering af, om arbejdet er tilrettelagt fuldt for svarligt for eleverne. (Arbejdstilsynet anvender bekendtgørel sen som rettesnor i konkrete sager).

For unge under 18 år er der en række forbud der bl.a. omhandler:

• tekniske hjælpemidler
• stoffer og materialer
• sundhedsskadelige fysiske påvirkninger

Nogle af disse forbud gælder også unge under skoleuddannelse. Her kan nævnes: Stoffer og materialer:

• arbejdsprocesser, hvor der er fare for eksplosion
• arbejde, der indebærer håndtering af udstyr til produktion, opbevaring eller anvendelse af komprimerede, flydende eller opløste gasser
• arbejde med asbest

Sundhedsskadelige fysiske belastninger:

• tunge løft: Det skal i videst muligt omfang undgås at unge løfter eller bærer byrder over 12 kg. Dette kan dog fraviges ved arbejde, der udføres under ergonomisk hensigtsmæssige forhold, men det skal tilstræbes, at byrder for den enkelte højst udgør 25 kg
• andet arbejde: Det bør undgås at unge ved andet arbejde ud sættes for større belastninger end nævnt ovenfor

Eksempler på stoffer og materialer, som unge under 18 år ikke må arbejde med, men som unge under uddannelse må:

Stoffer der er klassificeret

• Tx Meget giftig
• T Giftig
• C Ætsende
• E Eksplosiv

Herunder stoffer og materialer der er forsynet med risikosætningerne:

R 39 Fare for varig skade på helbred
R 45 Kan fremkalde kræft
R 46 Kan forårsage arvelige genetiske skader
R 60 Kan skade forplantningsevnen
R 61 Kan skade barnet under graviditeten

• Xn Sundhedsskadelig, der mindst har en af følgende sætninger

R 40 Mulighed for varig skade på helbred
R 42 Kan give overfølsomhed ved indånding
R 48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning
R 62 Mulighed for skade for forplantningsevnen
R 63 Mulighed for at skade barnet under graviditeten

• Xi Lokalirriterende med risikosætningen

R 43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden

• Fx Yderst brandfarlig (R 12)

Desuden gælder forbudet for:

• stoffer og processer optaget på Atīs liste over kræftfremkaldende stoffer og processer
• materialer, der indeholder 0,1 % eller mere af et kræftfremkaldende stof
• organiske opløsningsmidler (Atīs anvisning om grænseværdier)
• materialer, der indeholder 0,1 % eller mere af et organisk opløsningsmiddel

1.2.7 Sikkerhedsorganisation

Sikkerhedsorganisationen er de ansattes sikkerhedsorganisati on, og de valgte repræsentanter skal varetage de ansattes inte resser. I følge arbejdsmiljøloven er eleverne ikke dækket af sik kerhedsorganisationen, så deres interesser skal varetages på an den måde.

Den tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen har frem sat demokratiseringstanker, hvor regeringen ønsker, at eleverne skal inddrages i alle beslutninger, der vedrører dem herunder sikkerhedsarbejdet.

1.2.8 Arbejdspladsvurdering (APV)

Generelt gælder kravet om arbejdsgiverens pligt til at udarbejde arbejdspladsvurdering kun i forhold til de ansatte.

Formålet med APV er at styrke den forebyggende arbejdsmil jøindsats, så medarbejdernes helbred og liv ikke forringes på kort eller lang sigt.

Den viden, man får om arbejdspladsen ved en systematisk ana lyse, vil naturligt ikke kun komme de ansatte til gavn, men også eleverne.

APV skal være skriftlig og tilgængelig for alle i virksomheden samt for Arbejdstilsynet.

En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændrin ger i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., der har betydning for sikkerhed og sundhed. APV skal som minimum revideres hvert tredje år.

En APV skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens ar bejdsmiljøproblemer og hvordan de løses. APV skal indeholde følgende elementer:

• identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmil jøforhold
• beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøfor hold
• prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
• retningslinier for opfølgning af handlingsplanen

Sikkerhedsorganisationen og de ansatte skal inddrages i planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen på APV’en.

Man kan som arbejdsplads vælge at udvide sin arbejdsmiljøindsats ved at indføre arbejdsmiljøstyring, der sikrer en større systematik end kravet er til en APV.

2. Om ansvar

2.1 Ansvarsfordeling

Den klassiske opdeling af ansvar i arbejdsmiljøloven er:

• arbejdsgiveren/virksomhedslederen
• arbejdslederen og
• den ansatte

Loven skelner mellem et objektivt og et subjektivt ansvar.

Arbejdsgiveren/virksomhedslederen kan pålægges det objekti ve ansvar og dermed straf selv om, der ikke er handlet uagt somt eller forsætligt.

Alle kan pålægges det subjektive ansvar, hvis det skyldes uagt somhed eller forsæt.

2.1.1 Arbejdsgiver/virksomhedsleder

Da tekniske skoler er selvejende institutioner vil forstanderen opfattes som arbejdsgiver/virksomhedsleder.

Arbejdsgiveren/virksomhedslederen har de største pligter, men en del af disse vil i det daglige praktiske arbejde være uddelege ret til arbejdslederen.

Arbejdsgiveren/virksomhedslederen har bl.a. pligt til at:

• sørge for at arbejdsforholdene er fuldt forsvarlige
• der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV)
• føre effektivt tilsyn med at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt
• gøre de ansatte bekendt med ulykkes- og sygdomsfarer, der er forbundet med arbejdet
• ansatte får nødvendig oplæring i at kunne udføre arbejdet på farefri måde
• når der skal arbejdes med kræftrisikable stoffer skal dette skriftligt begrundes over for sikkerhedsorganisationen inden stoffet tages i brug. I begrundelsen skal substitutionsover vejelserne indgå.

En del af de pligter virksomhedslederen har, vil i det daglige ofte varetages af arbejdslederen for området.

2.1.2 Arbejdsleder

En arbejdsleder er en person, hvis væsentligste funktion er på arbejdsgiverens vegne at lede og føre tilsyn med andre.

Det betyder, at det typisk er inspektører og afdelingsledere, der i følge arbejdsmiljøloven opfattes som arbejdsledere, mens ledende lærere varetager denne funktion mindre end 50 % af arbejdstiden, hvorfor de i lovens forstand er ansatte.

Når man ansættes som leder får man automatisk arbejdslede rens ansvar og pligter i arbejdsmiljøloven.

Arbejdslederen har pligt til at:

• medvirke til at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige
• afhjælpe fejl og mangler

2.1.3 Den ansatte

Den ansatte har pligt til at:

• medvirke til at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige
• sikre at sikkerhedsforanstaltninger virker efter deres hensigt
• påtale fejl og mangler Alle skal samarbejde om sikkerhed og sundhed.

2.1.4 I undervisningen

De ovennævnte pligter skal ses i forhold til et almindeligt arbejdsforhold, men inden for det udvidede arbejdsmiljøområde, hvor loven gælder for eleverne, er det Arbejdstilsynets opfattelse, at der faktisk kun er to parter, nemlig skolen og eleverne.

Normalt vil det være en virksomhedsleder/arbejdsleder, der uddelegerer arbejdet og har pligten til at vurdere/planlægge etc. Arbejdslederen vil typisk være ansvarlig for fagfordeling, mens undervisningsindhold er overdraget til læreren eller ele verne og læreren i samarbejde. Denne uddelegering bevirker at arbejdslederen ikke har fuld indsigt i sit ansvarsområde, med mindre der sker en tilbagemelding fra læreren til arbejdslederen.

Eksempel: Vælger en underviser at arbejde med kræftrisikable stoffer, har arbejdslederen pligt til skriftligt at begrunde dette over for sikkerhedsorganisationen.

Indirekte sker tilbagemeldingen fra læreren til arbejdslederen i uddannelsesplanerne.

Ser man på lærerens funktion som underviser, ligner de funkti oner læreren varetager mere arbejdslederens opgaver med at planlægge og tilrettelægge praktisk arbejde for eleverne.

Underviseren har ud over sine pligter i henhold til arbejdsmil jøloven også en forpligtigelse til at give instruktion og har til synspligt, d.v.s. læreren skal instruere og oplære i fornødent omfang og være til stede i lokalet og føre effektivt tilsyn.

Ved svigtende eller mangelfuld udførelse af dette effektive til syn er underviseren selvstændigt, personligt ansvarlig for ska der på elever. Læreren bør derfor over for ledelsen gøre op mærksom på, hvor forholdene evt. ikke tillader effektivt opsyn.

2.1.5 Domme

En skole blev idømt en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i forbindelse med en elevs arbejde med en farlig maskine.

Retten godtgjorde at:

• eleven ikke havde brugt maskinen efter sikkerheds forskrifterne
• der manglede information om, hvordan eleven var instrueret
• den enkelte lærer kunne ikke føre effektivt tilsyn (den pågældende lærer havde undervisning i tre værksteder samtidigt)

3. Om kemikalier

3.1 Mærkning

I undervisningslaboratoriet er mærkning af kemikalier en stor opgave, som det er vigtigt at tage alvorligt, både af hensyn til den opdragende effekt over for eleverne, men også af hensyn til de mennesker der færdes i lokalet også uden for undervisningstiden, f.eks. rengøringspersonale og laboratorieansvarlige.

3.1.1 Lovgivning

Farlige stoffer og produkter skal mærkes i henhold til: Miljøministeriets liste over farlige stoffer samt Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Et stof eller produkt klassificeres som farligt når en af følgen de betingelser er opfyldt:

• stoffet/produktet er optaget på listen over farlige stoffer
• stoffer og produkter som leverandøren har forsynet med fareetiket
• stoffer/produkter som man selv fremstiller og som vurderes at være farlige

Mærkningen består i at emballagen forsynes med en etiket som indeholder følgende oplysninger:

• orange faresymbol med angivelse af aktuel risiko
• angivelse af indhold og eventuelt også angivelse af koncentration
• angivelse af leverandør (Hvis det er fremstillet i laboratoriet er skolen selv leverandør)
• angivelse af risiko- og sikkerhedssætninger skrevet med tekst (Det er ikke nok at angive numrene på R og S- sætningerne)
• fremstillingsdato

3.1.2 Om kemikaliemærkningsprogrammer

Der findes en håndfuld forskellige programmer på det danske marked. De er forsynet med større eller mindre databaser, såle des at nogle etiketter kan skrives direkte ud. Fortyndinger m.v.

bliver man ofte selv nødt til at mærke efter de gældende regler (listen over farlige stoffer). Bekendtgørelsen er bearbejdet i bo gen ieLaboratoriesikkerhedl. (se litteraturliste).

Nogle mærkningsprogrammer indeholder et beregningsmodul, som kan beregne, hvorledes fortyndinger af koncentrerede ke mikalier skal mærkes.

3.2 Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB)

Når et eller flere af nedennævnte kriterier er opfyldt skal der være udarbejdet en arbejdspladsbrugsanvisning for stoffet/ produktet

• stoffet/produktet er optaget på listen over farlige stoffer
• stoffet/produktet er optaget i grænseværdilisten (At-anvisning nr. 3.1.0.29)
• epoxy- og isocyanatprodukter
• asbestholdige produkter
• produkter, der indeholder 0,1% eller mere af et kræftrisikabelt stof
• produkter, der indeholder 0,5% eller mere af et organisk opløsningsmiddel
• stoffer og produkter som leverandøren har forsynet med fareetiket

3.2.1 Hvordan skal en arbejdspladsbrugsanvisning (APB) se ud?

De nærmere retningslinier er angivet i lnAt-meddelelse nr. 3.02.2ld (brugsanvisning for stoffer og materialer), fra september 1997.

Der er fire forskellige måder at opfylde APB-kravet på:

• der udarbejdes en brugsanvisning for hvert stof specielt til arbejdspladsen
• der anvendes en leverandørbrugsanvisning, hvor der er plads til tilføjelser under de enkelte punkter, suppleret med oplysninger, beregnet til den aktuelle arbejdssituation
• leverandørbrugsanvisningerne samles og der udarbejdes en laboratorieinstruks, der sammenskriver de konkrete forhold der for det pågældende laboratorium
• et tillæg, som beskriver forholdene på virksomheden/laboratoriet, hæftet sammen med en leverandørbrugsanvisning

I undervisningslaboratoriet vil antallet af farlige stoffer ofte være så stort at arbejdet med at udarbejde arbejdspladsbrugs anvisninger for hvert enkelt stof kan virke uoverkommeligt.

Til gymnasiesektoren kan man købe en database til udarbejdel se af arbejdspladsbrugsanvisninger. Man skal blot en gang for alle taste de lokale forhold ind og kan derefter skrive brugsan visninger ud. Man vil dog næppe få dækket alle de stoffer, som står i laboratoriet.

Færdigkøbte brugsanvisninger vil altid være præget af standardisering, og nogle af oplysningerne vil være irrelevante for mange skolelaboratorier.

3.3 Værnemidler

Valg og anvendelse af de forskellige typer værnemidler er et emne, som traditionelt debatteres meget blandt undervisere. Det skyldes nok at lærerne på htx kommer med meget forskellig baggrund, og at det kan være svært at anlægge de samme kriterier for brug af værnemidler, som man ville gøre i et professionelt laboratorium.

3.3.1 Almindelig beskyttelse

Eleverne bør altid bære kittel eller forklæde ved laboratoriearbejde, dels for at beskytte deres tøj og dels for at modvirke at omgivelserne udenfor laboratoriet forurenes af kemikalier fra forurenet tøj. Endvidere er en kittel let at flå af i tilfælde af, at der går ild i den.

Der bør desuden forefindes et antal plast- eller gummiforklæder til brug i situationer, hvor der er særlig risiko ved spild, f.eks. ved arbejde med koncentreret svovlsyre.

3.3.2 Øje- og ansigtsværn

Laboratoriet bør være udstyret med sikkerhedsbriller nok til, at alle elever, uden problemer, kan finde et par briller, når situationen kræver det. Der bør desuden forefindes mindst to ansigtsskærme, som kan benyttes ved særligt risikable arbejdsprocesser.

Det vigtigste i forbindelse med dette udstyr er, at der vedtages nogle fælles retningslinier i lærergruppen, for hvornår det for skellige udstyr skal benyttes. Det sikreste ville være at alle altid havde briller på i laboratoriet, men dette er ikke altid muligt at gennemføre i praksis. Ofte har eleverne teoriundervisning i det samme lokale, så allerede der vil princippet begynde at skride.

Man bør derfor vedtage nogle retningslinier for brug af øjen beskyttelse, som er letforståelige, konsekvente og logiske. Ud fra disse retningslinier bør skolen arbejde på at opdragelsen af eleverne gøres til en fælles opgave i lærergruppen. Retningslinierne indarbejdes i APBīerne, enten i laboratorieinstruksen eller i brugsanvisningerne for de enkelte stoffer. Se i øvrigt At-med delelsen om øjenbeskyttelse (litteraturliste).

3.3.3 Handsker

Der findes et utal af forskellige handsker til forskellige kemikalier og arbejdssituationer. Når man skal vælge en politik på dette område er det igen vigtigt at gøre sig klart, hvilke krav man vil stille til en handske og til elevernes anvendelse af handsker. Handsker, som kan modstå opløsningsmidler over lang tid, er ikke særligt velegnet til laboratoriearbejde, men kan anvendes ved rengøring og ved oprydning efter større uheld.

3.4 Kemikalieaffald

3.4.1 Lovgivning

I Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 299 om affald findes retningslinier for, hvornår affald skal behandles og bort skaffes efter reglerne om affald.

Definition af farligt affald: Affald er under alle omstændigheder farligt, hvis:

• affaldet har et flammepunkt under 55 grader og/eller hvis:
• summen af det eller de indgående kemiske stoffer, er tilstede i en koncentration, som er lig med eller overstiger følgende procentgrænser (vægtprocent): Se næste side

Farligt affald skal anmeldes til kommunalbestyrelsen.

^{1) Der henvises til Miljø- og Energiministeriets til enhver tid gældende regler om klassificering, emballering, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.}

^{2) Koncentrationsgrænsen gælder for det enkelte kemiske stof med den pågældende egenskab.}

3.4.2 Håndteringen af kemikalieaffald

De fleste anvender de kommunale modtagestationer, som der efter sender affaldet videre, hovedsageligt til Kommune Kemi A/S.

Man kan vælge 2 strategier for sorteringen:

• alt pakkes som laboratorieaffald i kategori Z, hvor hver enkelt beholder mærkes med indhold
• affaldet sorteres i flere kategorier efter Kommune Kemis bestemmelser

Den første løsning er den dyreste, men man undgår fejl i sorte ringen og dem, som skal håndtere affaldet undgår at blive ud sat for dampe ved omhældning på dunke.

Den sidstnævnte løsning kræver, at man indretter et system med mærkede beholdere i laboratoriet og at der bliver sørget for god information til alle brugerne. Desuden skal der så pla ceres et lager til opbevaring af de affaldsbeholdere, man vælger at benytte. Denne løsning er billigere, men den kræver bedre organisering af affaldssystemet.

BEMÆRK: Kommune Kemi har et bødesystem for fejlsorteret affald. En fejl i sorteringen så affaldet f.eks. indeholder kvik sølv kan være meget dyrt for institutionen.

4. Om kræftrisikable kemikalier

Kræftrisikable stoffer og materialer er

• opført på bilaget i "Bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer".
• opført på bilaget i Arbejdstilsynets grænseværdiliste. Bilaget er en liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende
• materialer, der indeholder disse stoffer i mængder over en mindste mængde, som hovedregel 0,1 w/w % eller en nærmere angivet mindste mængde angivet i bekendtgørelsens bilag.

4.1 Generelle krav

De følgende krav gælder for alle stoffer og materialer opført på bilaget i iiBekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyg gelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialerle, men det vil være en god idé også at bruge reglerne på de stof fer og materialer, der er opført i listen over kræftfremkaldende stoffer.

De generelle krav er bestemmelser om

• substitution
• arbejdsmetoder, arbejdsværktøj og arbejdsprocesser
• brugsanvisninger
• affald
• recirkulation
• rygning, spisning og drikning
• personlige værnemidler
• unormale driftsforhold og uheld
• overvågningsanordninger

Disse bestemmelser skal følges uanset på hvilken måde stoffer ne på bilaget i kræftbekendtgørelsen anvendes.

Herudover kan der gælde specielle krav (se afsnit 4.2), dette er angivet ud for stoffet i bilaget til bekendtgørelsen.

Substitution

I følge de almindelige regler om stoffer og materialer må farli ge stoffer og materialer ikke anvendes, hvis de kan erstattes af ufarlige, mindre farlige eller mindre generende stoffer og materialer.

Udover denne regel gælder her, at hvis stoffet eller materialet ikke kan erstattes, skal arbejdsgiveren give en skriftlig begrun delse til sikkerhedsorganisationen inden stoffet tages i brug.

Denne regel om skriftlig begrundelse gælder for alle kræftrisi kable stoffer og materialer.

Arbejdsmetoder, arbejdsværktøj og arbejdsprocesser

Der skal arbejdes på en måde så påvirkninger undgås eller ned bringes. For eksempel skal der bruges granulat i stedet for pul ver, hvor dette kan lade sig gøre.

Ved blanding og omhældning af kemikalier skal der bruges automatisk dosering og blanding, så manuel håndtering så vidt muligt undgås.

Brugsanvisninger

Alle farlige stoffer og materialer skal fra leverandøren være for synet med en brugsanvisning, hvor det skal fremgå at stoffet er kræftrisikabelt. Hver gang der i laboratoriet fremstilles et stof, en opløsning eller et materiale, der gemmes, og som indeholder et farligt stof eller materiale, skal der udarbejdes en leverandør brugsanvisning.

Affald

Bortskaffelsen skal tilrettelægges, så unødig påvirkning undgås.

Affaldet skal opsamles i egnede lukkede beholdere og mærkes med følgende ordlyd:

"Indeholder et stof, der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering med hensyn til kræftrisiko"

Recirkulation

Den udsugede luft med forurening af kræftrisikable stoffer og materialer må ikke føres tilbage til arbejdsstedet eller til andre lokaler.

Rygning, spisning og drikning

I arbejdslokaler, hvor der er risiko for forurening fra kræftrisi kable stoffer og materialer må der ikke ryges, spises eller drik kes. Der må heller ikke opbevares tobak, madvarer eller drikke varer i lokalet.

Personlige værnemidler

Hvis arbejdet ikke kan udføres på andre måder skal arbejdsgiveren sørge for egnede personlige værnemidler, herunder særlig beklædning.

Særlig beklædning og andre værnemidler må ikke bæres under spisepauser og skal opbevares adskilt fra andet tøj.

Når særlig beklædning eller andre personlige værnemidler skal til destruktion eller skal rengøres, skal det opbevares og bort skaffes i lukket emballage og mærket med teksten: i.Indeholder et stof, der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering med hensyn til kræftrisikols Rengøring af særlig beklædning og personlige værnemidler skal foregå særskilt med egnet udstyr.

Det betyder, at særlig beklædning ikke må vaskes sammen med andet tøj, men gerne vaskes i samme maskine.

Unormale driftsforhold og uheld

Hvis der opstår unormale driftsforhold og uheld, som kan medføre en øget risiko for påvirkning fra kræftrisikable stoffer eller materialer, skal de ansatte underrettes.

Sålænge der er øget risiko, må kun de personer, der er nødven dige for at genoprette forholdene være tilstede på arbejdsste det. Risikoen for dem skal begrænses til det strengt nødvendi ge, ved for eksempel at lave tidsbegrænsning for den enkelte under genoprettelsen af forholdene, da påvirkningen ikke må være konstant.

Overvågningsanordninger

Tekniske anlæg og ventilationsanlæg, der anvendes ved arbejde med stofferne og materialerne, skal være indrettet, så de alar merer ved unormale driftsforhold og uheld. Der skal være ud arbejdet en instruks om, hvilke forholdsregler, der skal følges ved unormale forhold og uheld.

Hvilke kemikalier gælder dette for, som vi bruger? Her angives kun eksempler:

• Acetaldehyd
• Acetamid
• Anilin og salte af anilin
• Blyacetat
• Cadmium og en del salte af Cadmium
• Chromforbindelser hexavalente
• Dichlormethan (methylenchlorid)
• Kaliumbromat
• Natriumchromat
• Nitrobenzen
• Nikkelsalte og en del nikkelsalte
• Råoliedestillater
• Thiourinstof

4.2 Specielle krav

For nogle af de kræftrisikable stoffer og materialer, der er op ført i bilaget i bekendtgørelsen gælder der særlige krav. Disse krav er anført ud for stoffet i bilaget, hvis ikke andet er anført gælder de ovenstående regler.

De specielle krav kan være:

• vurdering af arten, graden og varigheden af enhver påvirk ning (§15, henviser også til §16 og §18 - 23)
• lukkede anlæg, fuldstændig fjernelse af forureningen og an vendelse af personlige værnemidler.

Ved lukkede anlæg for laboratoriearbejde forstås en handskeboks. Et stinkskab er ikke et lukket system (§16 og §17)

• advarsels- og sikkerhedsskiltning på arbejdsstedet (§18)
• adskillelse af arbejdspladsen fra andre arbejdspladser (§19)
• adskilte omklædningsrum for gangtøj og arbejdstøj (§20)
• måleprogrammer (§21)
• liste over udsatte arbejdere (§22)
• arbejdsmedicinske undersøgelser (§23)
• mærkning af emballagen på arbejdspladsen (§24)
• særlig instruktion (§25)
• særlig uddannelse (§26)
• ansøgning om tilladelse til brug af stoffet ved direktøren for Arbejdstilsynet.(§29 - 32)

Hvilke kemikalier gælder dette for, som vi bruger?

Her angives kun eksempler:

• Alle stoffer, der er mærket Carc1 og Carc2 (R45) i konc. > 0,1 w/w% (§15)
• Arsen og salte af Arsensyre (§15)
• Benzen (§15 og §17)
• Beryllium og Berylliumforbindelser (§15)
• Cadmium-chlorid, -oxid og -sulfat (§15)
• Chloroform (§29 - 32 og §17)
• Dichlormethan (§17)
• Formaldehyd (§17)
• Hydrazin og salte af hydrazin (§15)
• Nikkel (§29 - 32)
• Nikkel andre forbindelser (§17)
• Styren (§24, §25, §26) + en del flere restriktioner ved støbning
• Tetrachlormethan (§17 og §29 - 32)
• Trichlorethen (§17)

Kommentar til kræftbekendtgørelsen

I bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen og i listen over kræftfremkaldende stoffer står nogle kemikalier, som vi ofte ikke anser for kræftfremkaldende.

Det er værd at lægge mærke til disse ekstra betingelser, for sand er ikke kræftfremkaldende, kun som støvemission og som altid skal der passes på ved støvemissioner.

5. Om substitution

5.1 Lov om arbejdsmiljø

I denne lov står følgende: §49c. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der kan være farligt eller i øvrigt forringer sikkerhe den eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller ma teriale.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringer sik kerheden eller sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for særlige områder, før arbejdstilsynets tilladelse eller godkendelse forligger.

Dette har arbejdsministeren fastsat regler om i "Bekendtgørelsen om stoffer og materialer".

5.2 Hvorfor substitueres der ikke på skolerne?

Der må være nogle hindringer, for at det ikke sker, det kunne være følgende:

• kollegaer siger "det plejer vi" og bakker ikke op
• økonomi - der skæres ned og spares
• tidspres - manglende tid til at eksperimentere
• manglende viden om mulige alternativer
• svært at sammenligne og vurdere alternativer
• resultaternes sammenlignelighed med tidligere resultater
• en selv

5.2.1 "Det plejer vi".

Det argument kan være svært at trænge igennem, men vi må hver især stå inde for at det vi gør, er det rigtige pædagogisk og det rigtige sikkerhedsmæssigt i forhold til lovgivningen.

Eleverne er udsat for øvelsen én gang i deres studietid, mens lærerne og laboranten skal udsættes for det utallige gange; med forskellige hold, under forberedelse, oprydning og opvask.

5.2.2 Økonomi og tidspres

Når et farligt kemikalie substitueres til et mindre farligt, bliver kemikaliet ofte også billigere, så økonomisk burde det ikke være et problem.

Men med hensyn til tid til at eksperimentere, er det naturligvis svært. Men da alle der underviser i kemi har en stor kemisk vi den at trække på, kan det ofte bedømmes bag skrivebordet om en substitution er realistisk. En stor del af arbejdet ved substi tution er at få en god idé og det kan jo lade sig gøre mange ste der; ved skrivebordet, i haven etc.

Det er meget vigtigt ved substitution ikke at låse sig fast på en løsning med det samme. Her er et eksempel: Et laboratorium har brug for helt vandfri glasvarer til organisk syntese, hidtil har de derfor skyllet glasvarerne i acetone uden for stinkskabet, da der ofte ikke var plads i stinkskabet.

Hvis substitutionsprocessen forløber på den måde, at der kun tænkes på at substituere acetone med et mindre farligt kemika lie, udelukkes der mange andre mulige løsninger på problemet.

Spørg i stedet:

Hvorfor bruges acetone? For at fjerne vandet

Hvordan kan vi gøre det?

• mere tørt glasudstyr
• engangsudstyr
• sprit
• viskestykker
• opvaskemaskine
• varm luft
• trykluft

Laboratoriet valgte at bruge trykluft, der på mange måder er et bedre alternativ.

Eksemplet er meget illustrativt, da det ofte kan svare sig at ændre processen, i stedet for at lave en kemikaliesubstitution.

5.2.3 Manglende viden om mulige alternativer

Det kan der måske rådes lidt bod på i det følgende.

Det en god idé ved udarbejdelse af nye øvelsesvejledninger, at spørge sig selv:

Hvorfor laver vi øvelsen?
Hvilket princip skal illustreres ?

Hvordan kan princippet ellers vises?
Kunne det foregå med hus holdningskemikalier/materialer?

Men i stedet kunne det jo være at metoden skulle ændres lidt.

Der arbejdes mange steder med en ny teknik: mikroskala forsøg. Idéerne til forsøg stammer fra en ny bog "Experiments in miniature". med 60 mikroskala eksperimenter fra syrebase forsøg til organisk syntese (se bilag 3).

Andre mikroskalaforsøg er omtalt i LMFK-bladet nr. 3 1997, her er øvelserne hentet fra Skolelaboratoriet - Kjemi, Oslo Universitet, se litteraturlisten for yderligere information.

Fordele:

• en hel klasse arbejder med samme kemikaliemængde, som et enkelt hold gør nu
• eksponeringen fra stofferne er meget mindre
• risiko for brand er reduceret
• mindre kemikalieaffaldsmængde
• billigere udstyr
• elevernes opmærksomhed skærpes, da der arbejdes med små kemikaliemængder.
• kan nå flere forsøg, da opvarmning og afkøling går hurtigt.

Ulemper:

• nyt udstyr skal anskaffes
• visse teknikker falder bort, f.eks. brug af skilletragt
• omstilling af kemilærerne
• et yderligere abstraktionsniveau for eleverne

5.2.4 Svært at sammenligne og vurdere alternativer

Der er tre metoder, der umiddelbart er tilgængelige

• sammenligning af mærkningen i flg. "Listen over farlige stoffer"
• grænseværdi listen.
• MAL - koden på stoffet.

"Listen over farlige stoffer" bør være tilgængelig i ethvert laboratorium, så mærkningen kan findes og sammenlignes for flere stoffer. Men der skal træffes et valg om hvilke typer faremærkede kemikalier eleverne må arbejde med på hvilke niveauer.

Alle stoffer fra R 40 og fremad i R - sætningerne, der angiver langtidseffekter burde vi nok kunne undgå på Kemi C og B, så kan der måske dispenseres på Proces og levnedsmiddel.

Alle R 45 stofferne kan vi ikke arbejde med, hvis de er i kon centrationer over 0,1 w/w%, da det kræver foranstaltninger, der er svære at lave i et undervisningslaboratorium (se kapitel 4).

Et andet alternativ er at slå op i grænseværdilisten, hvis alterna tiverne står opført her. En meget brugt substitution er at er statte hexan med heptan.

• Pentan GV = 500 ppm Damptryk = 69 kPa
• Hexan GV = 25 ppm Damptryk = 20 kPa
• Heptan GV = 200 ppm Damptryk = 6,1 kPa
• Octan GV = 200 ppm Damptryk = 1,9 kPa

Her er det meget vigtigt at finde de tilhørende damptryk, da det udfra GV ville være bedst at bruge pentan, men den har en meget stor flygtighed i forhold til heptan eller octan, og er der for ikke et godt alternativ. Derimod kan heptan og octan bruges; tænk på om der eventuelt kunne bruges en vegetabilsk olie, som upolært opløsningsmiddel i stedet.

Stoffernes damptryk kan ofte findes i leverandørbrugsanvisninger, eller i "Handbook of chemistry and physics". Da damptrykket ikke altid er til at finde, er der netop blevet udvik let et program til at beregne damptrykket udfra den kemiske formel. "Model for beregning af stoffers damptryk ud fra stoffernes kemiske struktur" fra Arbejdsmiljøfondet. Selve beregningsprogrammet kan fås, som shareware hos timlindjensen@amf.dk Når damptrykket er fundet kan det omregnes til ppm: Mætningskoncentrationen af stoffet i luften i ppm = (damp trykket i kPa / 101,3)*1000000 Herefter kan VHR, Vapour Hazard Ratio, udregnes :

VHR = Mætningskoncentrationen af stoffet i luften i ppm / GV i ppm

• VHR < 1 kan grænseværdien ikke overskrides
• VHR > 1 kan grænseværdien overskides

MAL (Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov), denne metode tager hensyn til stoffets flygtighed, idet der beregnes på baggrund af stoffets damptryk. MAL-koderne kan ret enkelt beregnes, når man følger beregningerne i "Bekendtgørelsen for fastsættelse af kodenumre", idet stofferne deles ind i nogle grove klasser.

Uanset hvilken af metoderne der bruges, skal der tages en principbeslutning om, hvor grænsen går for, hvad eleverne må arbejde med på hvilke niveauer. Udfra hvad anser vi for for svarligt over for os selv og andre der færdes i laboratoriet.

5.2.5 Resultaternes sammenlignelighed med tidligere resultater

Det vigtigste for os er ikke et resultat med mange betydende cifres nøjagtighed. Vi må kunne gå på kompromis, for et bedre arbejdsmiljø, og så bruge målingerne, som sammenlignings værdier, hvis det ikke kan lade sig gøre at få det nøjagtige tal frem.

Vi må lære eleverne, at stille spørgsmål ved metoden i forhold til arbejdsmiljøet og den nøjagtighed, der er påkrævet i den giv ne situation. På den måde bliver eleverne i stand til stille spørgsmål videre frem i uddannelsessystemet og på arbejds pladserne.

5.2.6 En selv

Ja, det er jo det vanskeligste, men prøv at pirre din egen nysgerrighed med et Hvorfor sådan? og derpå et Hvordan kunne man mon?, så er du sikkert allerede langt inde i nogle kemiske over vejelser, hvis du tænker på den øvelse, der lige nu irriterer dig mest sikkerhedsmæssigt.

Prøv med nogle kolleger fra andre skoler at samles og udveksle idéer i en studiegruppe, eller opret en diskussionsklub på Inter nettet om emnet.

5.3 Succes substitutioner

I en lille bog fra Arbejdsmiljøfondet (se litteraturlisten) er samlet 162 eksempler på substitutioner foretaget i virksomheder.

Vi kan ikke direkte bruge ret mange af dem, da det ofte hand ler om rensemidler og køle-smøremidler, men bogens tekst er god til at få inspiration af. I de fleste af disse substitutioner er stattes et upolært opløsningsmiddel med et polært opløsnings middel. Det vil vi yderst sjældent kunne gøre i vores øvelses vejledninger.

Substitutioner fra vores verden:

• methylenchlorid kan substitueres med pentan eller isooctan.
• hexan med heptan
• kaliumdichromat med kaliumpermanganat

Dette er kemikaliesubstitutioner, men ofte kan der metode substitueres, her er et eksempel: For at vise dannelse af nitrøse gasser bruges ofte en reaktion med kobber og salpetersyre, men det kan også vises ved at stil le et tændt fyrfadslys i bunden af et bægerglas med en smule vand, tilsat en syre/baseindikator og lægge et urglas på klem over bægerglasset. Efter et stykke tid vil indikatoren slå om på grund af salpetersyre dannelsen. Udover at være en god kemikalie- og metode-substitution vindes der også pædagogisk idet eleverne nu bedre vil kunne huske, hvornår nitrøse gasser op står.

Hvert år modtager vi øvelsesvejledninger fra lærere, som vi skal være censorer hos, vi udveksler øvelsesvejledninger ved faggruppemøder så på den måde kan vi få udbygget vort sorti ment af substitutioner.

6. Om undervisningen

6.1 Bekendtgørelsen

6.1.1 Kemi

Undervisningen m.h.t. laboratoriesikkerhed udgør ca. 10 % af undervisningen på alle niveauer i kemi

Kemi C skal indeholde følgende:

• udføre enkelte øvelser efter forskrift på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis
• forstå mærkning af kemikalier.
• bortskaffe kemikalieaffald på rette måde.

Kemi B skal indeholde følgende:

• udføre mere omfattende kvalitative og kvantitative forskrifter på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis
• forstå mærkning af kemikalier
• bortskaffe kemikalieaffald på rette måde

Kemi A skal indeholde følgende:

• udføre mere omfattende kvalitative og kvantitative eksperimenter på sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig måde.

6.1.2 Proces og levnedsmiddel

I grundtemaet (15%) , sikkerhed og arbejdsmiljø, er målet at orientere om:

• miljølovgivning
• ergonomi
• sikkerhed ved arbejde

Med hensyn til miljølovgivningen, bør det bemærkes at vi har valgt at fortolke bekendtgørelsens betegnelse, miljølovgivning, som arbejdsmiljølovgivning.

I nøgletemaer (50%), laboratorieteknik (d.2), råvarer og frem stillinger (f.2,4,5), er målet at give sikkerheds- og miljømæssige forhold således at eleven kan:

• håndtere kemikalier og biologisk materiale under hensynta gen til sikkerheden og miljøet, samt udvise en hensigtsmæs sig laboratorieadfærd
• foretage en hensigtsmæssig håndtering og opbevaring af råvarer samt forarbejdning af disse under hensyntagen til sik kerheden
• planlægge og gennemføre syntesearbejde og fermentering under hensyntagen til sikkerhed og miljø.

6.2. Hvilke kemikalier på hvilket niveau

6.2.1. Kemi C

I kemi C skal man afsætte tid til laboratoriekendskab, herunder laboratoriesikkerhed.

I forbindelse med eksperimentelt arbejde, kan man komme ind på god laboratoriepraksis (GLP), APV, kemikaliemærkning m.h.t. faresymboler og R-/ S- sætningerne, således eleverne har kendskab til disse. Under R-/ S- sætningerne kan man beskrive de forskellige værnemidler, hvilket sikkerhedsudstyr man har, og hvordan dette bruges, hvis der skulle ske et uheld.

Det er begrænset, hvor dybt man kan gå m.h.t. mærkning af opløsninger/blandinger og man må derfor tage hensyn til dette i forskrifterne til de forskellige laboratoriearbejder.

Da der ingen særskilte regler er, anbefaler vi, at man tager ud gangspunkt i bekendtgørelsen om unges arbejde. Inden for den organiske kemi kan det være problematisk at lave øvelser.

Her kan man prøve om det er muligt at substituere stofferne med mindre farlige kemikalier. Hvis dette ikke er muligt, kan man evt. gennemføre øvelsen ved at dele klassen op i mindre hold, og lave demonstrationsforsøg i stinkskab eller under punktudsug. Derved sikres at eleverne ikke selv kommer i be røring med disse kemikalier, og at det er læreren der udfører øvelsen efter sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold.

Ovennævnte bevirker at eleverne på C-niveauet får en intro duktion til laboratoriet, samt et lille kendskab til mærkning af kemikalier.

6.2.2. Kemi B

I kemi B kan man introducere kemikaliesikkerhedsbladene, således at eleverne får kendskab til disse både i undervisningen, men også kan læse og forstå at gøre brug af en sådan.

Ligeledes bør man introducere mærkning af fortyndinger og i denne sammenhæng gøre brug af "listen for farlige stoffer", således at eleverne er klar over, hvilke oplysninger man kan finde i denne. Samtidig får de en forståelse for, hvilke kemikalier der ikke må hældes i vasken og hvorledes de bortskaffes.

Dette gør at eleverne kan arbejde med flere kemikalier som skal mærkes, dog bør man ved hver forskrift introducere ele verne grundigt, således at:

• eleverne kan forholde sig til hvad de skal lave
• de ved, hvilke værnemidler (handsker, briller og lign.), der skal benyttes
• eleverne ved om der skal bruges stinkskab eller lignende
• eleverne ved hvad de skal gøre hvis uheldet er ude
• eleverne ved hvordan kemikalieaffaldet bortskaffes.

Dog bør man ikke arbejde med giftige kemikalier og stoffer mærket med R-sætninger over 40.

6.2.3. Kemi A

I kemi A kan man så udbygge kendskabet således, at eleverne selv skal planlægge en øvelse under hensynstagen til mærkning, værnemidler og bortskaffelse. Herved burde eleven få et nær mere kendskab til mærkning af kemikalierne. Eleven må ikke starte øvelsesforløbet inden læren har godkendt øvelsesvejled ningen.

Dette bevirker at eleverne får udviklet en selvstændighed både m.h.t. planlægning af eget arbejde, og samtidig vurderer sikkerheds- og miljømæssige konsekvenser ved øvelsen.

6.2.4. Proces og levnedsmiddel

I dette fag skal eleverne selv planlægge, vurdere og fremstille opløsninger til de forskellige projekter. Derfor er det vigtigt at eleverne nøje introduceres m.h.t. mærkningsregler for rene kemikalier og fortyndinger af disse, således at de forstår meto dikken bag dette.

Eleverne skal efter en introduktion til de forskellige temaer ha ve mulighed for selv at vælge hvilke kemikalier de vil benytte.

Der bør dog være en begrundelse for deres valg, læreren skal hjælpe med at substituere kræftfremkaldende stoffer og lignen de. Hvis det ikke er muligt at substituere, skal læreren og ele ven udfærdige en skriftlig begrundelse for brug af stoffet, den ne skal godkendes af sikkerhedslederen, inden stoffet tages i brug.

6.3 Sikkerhedsregler ved laboratoriearbejde

Før eleverne kommer i laboratoriet er det vigtigt at de ved, hvordan de skal opføre sig i dette. Nedenfor er lavet et regel sæt, der kan benyttes alt efter, hvilket niveau undervisningen har og hvilke behov man.

6.4 Hvad skal øvelsesvejledningen som minimum indeholde

6.4.1 Kemi

Vejledningen bør beskrive arbejdsgange, således at eleven kan planlægge, hvilke værnemidler, stinkskabe punktudsug og lign., der skal benyttes samt, hvordan arbejdsmetoden er med hen syn til pågældende kemikalier, evt. med henvisning til APV.

I øvelsesvejledningen, bør der være et afsnit før fremgangsme toden, der beskriver hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal overholdes ved øvelsesforløbet. Der bør være kemikaliebrugs anvisninger til de kemikalier, hvor mærkning er påkrævet som bilag til forskriften, således at eleven inden øvelsen er informe ret om, hvilke typer stoffer der arbejdes med.

Hvis der indgår kemikalier, som ikke må hældes i kloakken, skal vejledningen efter fremgangsmetoden, klart angive hvilke det drejer sig om, med henvisning til spildbeholder.

6.4.2 Proces og levnedsmiddel teknik

Eleverne har som minimum haft kemi C, hvor de har fået kendskab til overordnede principper indenfor sikkerheden.

Derfor må læreren i starten hjælpe eleverne med at udarbejde en projektgang, under hensyntagen til elevernes baggrund. På sigt er det eleven, der selv skal lære at tilrettelægge eget arbejde, derfor skal eleven selv udarbejde sikkerhedsdelen. Her er det lærerens opgave at godkende forløbet, således at det sker un der sikkerheds- og miljømæssige forsvarlige forhold. Hvis lære ren ikke kan godkende oplægget, bør læreren og eleven i sam arbejde udarbejde en ny vejledning.

6.5 Hvordan sikres det at eleven har kendskab til sik kerhedsreglerne og begreberne

6.5.1 Kemi

Man skal i begyndelsen af sin undervisning introducere GLP, APV, APB, sikkerhed, værnemidler, mærkning af kemikalier o.s.v. svarende til, hvilket niveau eleverne er på. Derefter bør man ved øvelsesgennemgang altid nævne, hvilket af oven nævnte der indgår i øvelsen.

For at sikre at eleven har kendskab til ovennævnte kan man ef ter introduktion af laboratoriet lave en opgave, hvor eleven skal finde de forskellige værnemidler, udgange og sikkerheds udstyr.

Dette kan gøres ved, at man laver en tegning over laboratoriet, som eleverne får udleveret. På denne skal de så markere, hvor de forskellige ting er placeret.

Herved burde sikres at eleverne har kendskab til laboratoriets indretning.

Det vil også være en god idé at eleverne afprøver det forskelli ge sikkerhedsudstyr.

Man kan lave en form for kørekort, sværhedsgrad alt efter hvilket niveau eleven befinder sig på. D.v.s. at eleverne får gen nemgået teori inden for de forskellige områder. Teoriundervis ningen afsluttes med en prøve, der indeholder relevante spørgsmål om f.eks. værnemidler, mærkning og regler for bort skaffelse. Hvis eleven består denne prøve, har eleven adgang til laboratoriet.

Ved øvelser, skal eleven i journal eller rapport svare på spørgs mål som ikke kun er teori til øvelsen med også sikkerhedsrela terede spørgsmål. Hvis disse spørgsmål ikke er besvaret, kan eleven ikke få sit arbejde godskrevet.

6.5.2 Proces og levnedsmiddel teknik

Her er det lærerens rolle, at være vejleder og hjælpe eleven igennem den svære fase, der hedder projektplanlægning og ud arbejdelse af arbejdsplan.

Når eleven finder ud af, hvilket projekt der skal arbejdes med, skal eleven udarbejde en materiale- og kemikalieliste.

Derefter skal eleven:

• undersøge hvilke risici der er forbundet ved arbejdet med de forskellige opstillinger, hvilke forholdsregler der bør tages, og hvilke værnemidler de skal benytte.
• undersøge hvilke R- / S-sætninger der er til de forskellige kemikalier, herunder mærkning og værnemidler der skal benyt tes, samt hensynstagen til andre i laboratoriet.
• vurdere rimeligheden i, at arbejde med de pågældende kemikalier.
• Overveje om det er muligt at substituere farlige stoffer.
• gøre rede for affaldsbortskaffelse.

Hvis eleven kommer ind på alle disse områder, mangler der kun AT TÆNKE SIG OM OG TAGE HENSYN TIL ANDRE I LOKALET!

7. Efterskrift

Der fokuseres mere og mere på arbejdsmiljøet og Arbejdstilsynets "På vej mod et rent arbejdsmiljø 2005" nævner bl.a. følgende mål:

• Ingen unge mennesker må komme alvorligt til skade på jobbet
• Ingen arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer
• Ingen arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller

Det er selvsagt vigtigt at elevernes håndtering af kemikalier ik ke giver skader og varige men. Men, det er også vigtigt, at ele ver oplever laboratoriearbejdet som både spændende og inspi rerende samt at undervisningen opfylder htxbekendtgørelsens krav.

Vi skal således ikke lade os forskrække og helt frasige anven delsen af kemikalier, de skal blot håndteres korrekt. At lære at omgås farlige stoffer læres bedst gennem praktisk arbejde i la boratoriet kombineret med teoretisk undervisning om arbejds miljø og kemikaliehåndtering. Det er vigtigt at vi lærer eleverne gode arbejdsregler og -vaner og at de hos os udvikler gode holdninger til arbejdsmiljø.

8. Litteraturliste

1. Love og bekendtgørelser

Bilag 1

Øvelse:_______________________________________

Andre informationer

Risiko for eksponering

Forholdsregler

Bilag 2

1. Formål

Formålet med denne instruktion er at beskrive og fastslå de sikkerhedskrav, der som minimum er gældende i htx-afdelingen i form af en generel laboratorieinstruks, der komplementerer le verandørbrugsanvisningerne.

2. Gyldighedsområde

Instruksen gælder for alle ansatte og studerende, når der arbejdes med farlige stoffer og produkter.

3. Henvisninger

Bekendtgørelse om stoffer og materialer nr. 540 af 2. september 1982.

Bekendtgørelse om ændring til ovennævnte bekendtgørelse nr. 485 af 16. juni 1995.

Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter nr. 801 af 23/ 10-97.

Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer nr. 829 af 6. no vember 1997.

At-meddelelse nr. 3.02.2 september 1997: Brugsanvisning for stoffer og materialer.

At-meddelelse nr. 4.09.3 Oktober 1985: Vejledning om øjenværn.

4. Ansvar

Afdelingslederen har det overordnede ansvar for, at der ved alt arbejde med farlige stoffer og produkter i afdelingen som mi nimum opfyldes de krav og anvisninger, der er i laboratoriein struksen.

Alle ansatte og studerende har ansvar for at laboratorieinstruksen følges.

5. Definitioner

Laboratorieinstruks: Er en instruktion der sammenskriver de konkrete forhold, der gør sig gældende på htx-afdelingen, når der arbejdes med og opbevares farlige stoffer og produkter.

At: Arbejdstilsynet Farlige stoffer og produkter:

1. Stoffer og produkter optaget på listen over farlige stoffer.
2. Stoffer og produkter optaget i grænseværdilisten (At-anvisning nr. 3.1.0.29
3. Epoxy- og isocyanatprodukter
4. Asbestholdige produkter
5. Produkter, der indeholder 0,1 % eller mere af et kræftrisikabelt stof
6. Produkter, der indeholder 0,5 % eller mere af et organisk opløsningsmiddel
7. Stoffer og produkter som leverandøren har forsynet med fareetiket.

6. Fremgangsmåde

Før der skal arbejdes med et farligt stof eller produkt, skal ar bejdet ved hjælp af leverandørbrugsanvisning og laboratoriein struks planlægges og vurderes sikkerhedsmæssigt, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og affaldet kan bortskaffes forsvarligt.

Alle de anvisninger, der er i laboratorieinstruksen skal som minimum følges.

7. Rapportering

Ingen

8. Distribution og arkivering

8.1 Bilag 2b opbevares sammen med leverandørbrugsanvisningerne i laboratorium 203.

9. Bilag

Bilag 2b: Bilag til Laboratorieinstruks

Bilag 2b: Bilag til laboratorieinstruks

(Numrene refererer til de punkter i leverandørbrugsanvisningen, som de udbygger).

1. Etiket

Ved fremstilling af produkter skal de forsynes med en fareeti ket, der indeholder:

1. Ved egen produktion anføres det reagensnavn, der er angivet i forskriften på etiketten. Desuden skal indholdsstoffer, der bidrager til produktets klassificering, anføres samt deres koncentration i w/w%.
2. Stoffets eller produktets mærkning med
   • farebetegnelser
   • faresymboler,
   • R-sætninger (fuld tekst) og
   • S-sætninger (fuld tekst).
3. Dato for fremstilling
4. Evt. henvisning til forskrift
5. Teknisk Skole Slagelse

Kræftrisikable stoffer:

Navnene på kræftrisikable stoffer skal skrives på etiketten, hvis der er 0,1 % eller mere af stoffet i produktet.

Mærkning:

Ved syntesearbejde skal stofferne mærkes i overensstemmelse med de oven for anførte regler. Er stofferne ikke optaget på listen over farlige stoffer skal stofferne vurderes sikkerhedsmæssigt f.eks. v.h.a. SAX (opslagsbog, der findes på biblioteket) og mærkes ud fra denne vurdering.

4. Førstehjælpsudstyr

Nødbruser:
Er placeret over dørene mellem laboratorium 203 og 204 og laboratorium 204 og 205.

Øjenskylleflasker:
Er placeret i laboratorium 203 og 204 ved hver vask.

Brandtæppe:
Er placeret i laboratorium 203 og 204 ved dørene mellem laboratorierne.

Førstehjælpskasse:
Findes i laboratorium 203 over køleskab ved indgangsdør.

Telefonnummer til Falck: 0 70 10 20 30.

Telefonnummer ved alarm: 0 112.

5. Slukningsmateriel

På HTX-gangen ved laboratorium 203 findes brandsprøjte med ekstra vandspand.

For enden af HTX-gangen til højre for nødudgangen og ud for laboratorium 203 findes slangeskabe.

Brandslukkere, kulsyreslukker/pulverslukker er placeret ved dørene mellem laboratorium 203 og 204 og laboratorium 204 og 205.

6. Spild, opsamling af

Kviksølv:

Der anvendes Mercurosorb, der er placeret over køleskabet i laboratorium 203, til at absorbere det spildte. Til af faldet anvendes speciel opsamlingsbeholder, der findes i Mercurosorb.
Knækkede termometre kommes i beholder i laboratorium 203.

Organiske opløsningsmidler:
Der anvendes vermikulit, der findes i Laboratorium 203.
Affaldet kommes i blikspand mærket organisk affald.
Ved små mængder kan spild tørres op med papir.

Syrer og baser:
Afvaskes med rigelige mængder vand og skylles i kloak.

Spild af fast affald:
Kemikalier, der ikke er mærkningspligtige, kommes i vasken og der skylles efter med vand.
Kemikalier, der er mærkningspligtige, kommes i relevant affaldsbeholder, mærket med indhold og affaldsgruppe (se affaldsplan).

Biologisk materiale:
Tørres op med papir vædet med 1 % Rodalonvand (husk engangshandsker f.eks. PE). Det inficerede papir kommes i sække til biologisk affald, der køres til destruktion.

Tomme emballager:
Fra kemikalier, der ikke er mærkningspligtige:
Plast: I skraldespanden.
Glas kommes i krukke til glasaffald. Denne tømmes i containere i Laborantafdelingen:
Farvet glas: I glascontainer mærket farvet glas ved Central præparationen.
Klart glas: I glascontainer mærket klart glas ved Central præparationen.

Fra syrer og baser: Emballagen skylles med vand:

Plast: I skraldespanden.
Glas kommes i krukke til glasaffald. Denne tømmes i containere i Laborantafdelingen:
Farvet glas: I glascontainer mærket farvet glas ved Central præparationen.
Klart glas: I glascontainer mærket klart glas ved Central præparationen.

Porcelænsskår kommes i container mærket Porcelæn ved Central præparationen.

7. Oplagring

Gasflasker: He-flaske findes fastspændt på et stativ, der er fastspændt under brug.

Væsker:
Brand- og eksplosionsfarlige væsker undtaget indikator opløsninger opbevares i htxladen.
Alle andre væsker opbevares i laboratorium 203 i grå skabe.

Faste stoffer:
Brand- og eksplosionsfarlige stoffer opbevares i htxladen.
Alle andre faste stoffer opbevares i laboratorium 203 i grå skabe.
I laboratorium 203 findes på hylder et mindre lager af kemikalier, der benyttes hyppigt.

Omhældning:
Organiske opløsningsmidler må kun omhældes i glasemballage med tætsluttende låg.
Til uorganiske opløsninger kan anvendes plast eller glas.
Til vandige opløsninger af organiske stoffer må kun an vendes glasemballage.

Opbevaring:
Til opbevaring af opløsninger må kun anvendes flasker med skruelåg.

8. Brug af stinkskabe

I følgende situationer skal stinkskabe benyttes:

• ved risiko for stænk/stødkogning af ætsende stoffer og produkter
• ved arbejde med stoffer og produkter, der let fordamper f.eks. opløsningsmidler
• ved arbejde hvor der dannes gasser eller røgformige af faldsprodukter
• ved inddampning
• ved tørreprocesser f.eks. kromatografi
• ved synteser
• arbejde med støvende produkter
• ved arbejde med meget giftige, giftige og kræftrisikable stoffer.

Personlige værnemidler:
Forklæde:
Ved alt laboratoriearbejde skal som værnemiddel benyttes et forklæde, som findes i laboratorium 203 eller egen kittel.

Valg af briller og ansigtsværn:
Der benyttes sikkerhedsbriller ved

• arbejde med ætsende stoffer og produkter
• risiko for stænk og stødkogning
• synteser
• glasarbejde
• arbejde med lokaltirriterende stoffer
• generel beskyttelse

Der anvendes ansigtsværn ved arbejde med varme, koncentrerede syrer og baser f.eks.- ved Gerberering.

Briller og ansigtsværn findes i laboratorium 203 og 204.

Støvmaske P2:
Anvendes ved støvende arbejde f.eks. substratfremstilling.

Handsker:
Ved direkte hudkontakt med stoffer og produkter skal der arbejdes med handsker.

Ved risiko for hudkontakt afhænger det af stoffernes farlighed om handsker skal anvendes: Ved arbejde med kræftrisikable, mutagene og reproduktions toksiske stoffer skal handsker benyttes.

Ved arbejde med organiske opløsningsmidler mærket H i At‚s grænseværdiliste skal handsker benyttes.

Ved arbejde med stoffer, der giver overfølsomhedsreaktioner skal handsker benyttes.

Valg af handskemateriale:
Til syrebade bruges langskaftede handsker (flergangs).
Til alt andet arbejde anvendes kun engangshandsker.
Ved spild på engangshandsker kasseres de, og en ny handske ta ges på.
Til arbejde med salte, syrer og baser anvendes en handske af la tex (naturgummi) eller nitril.
Til arbejde med organiske opløsningsmidler anvendes nitril handske.

Handsker findes i laboratorium 203.

13. Affald

Reaktivt affald skal neutraliseres som anført i vedlagte skema mærket reaktivt affald.

Affald skal opsamles som anført i vedlagte skemaer mærket Håndtering af affald i HTX-afdelingen og som hænger på stink skabslågen i laboratorium 203.

Biologisk affald:

1. Inficerede engangspipetter og pasteurpipetter stilles i 1 % Rodalonvand i mindst 20 min. hvorefter pipetter kommes i krukker til glasaffald.
2. Inficeret glasudstyr, der bruges flere gange f.eks. stangpipetter, centrifugeglas og subtratflasker:
   a. Stangpipetter stilles i 1 % Rodalonvand i mindst 20 min. hvorefter de vaskes op.
   b. Substratflasker autoklaveres hvorefter et eventuelt ind hold hældes i plasticpose, derefter i affaldssæk. Flaskerne vaskes op.
3. Inficerede petriskåle tapes til og kommes i affaldssæk (renovationssæk foret med sort plastpose).
4. Skalpeller og kanyler opsamles i kanylebokse i laboratoriet. Kanyleboksene sættes i bomben i brun kas se fra Renoflex med gul plastpose. Kassen er mærket Specielt sygehusaffald og afkrydset i feltet Glasaffald (labora torier/blodbank m.m.) Alt glasaffald i containere behandles af pedeltjenesten.

14. Intern transport

Ved transport udendørs transporteres farlige stoffer og produkter i spande.

Ved transport indedørs transporteres farlige stoffer og produkter i spande eller på rullebord.

15. Anvendelse i afdelingen

Alle farlige stoffer og produkter må kun anvendes til

• øvelsesformål, der er beskrevet i øvelsesvejledninger
• tema- eller projektarbejde, der er aftalt med underviseren

Kræftrisikable stoffer:

Indgår der kræftrisikable stoffer i tema/projektarbejde, skal dette godkendes af underviseren.

Ethere: Ethere må kun anvendes i etherrum i Laborantafdelingen.

Bilag 3: Håndtering af affald i htx-afdelingen

Flydende affald:

Fast affald

Carcinogent (Kræftfremkaldende) affald skal i tilsvarende grupper som andet affald, blot skal der på beholderen være: Gul KRÆFTETIKET

Reaktive kemikalier

(Reaktive kemikalier SKAL neutraliseres før de bortskaffes.) Er du i tvivl, SKAL du tale med din lærer.

Carcinogent (kræftfremkaldende) affald skal i tilsvarende grupper som andet affald, blot skal beholderen være mærket med: KRÆFTETIKET

Hos Erik Pawlik på Rysensten Gymnasium udleveres der til hvert hold følgende:

• en overhead film
• en konisk kolbe på 5 ml
• et bægerglas på 5 ml
• nogle plasticpipetter på 3 ml
• en parfumetragt
• nogle reagensglas (6 * 50 mm), se under præparatglas i kataloget
• et 50 ml bægerglas til at sætte reagensglassene i.
• små spatler
• en plastickurv (9*20 cm) til udstyret

Pris ca. 50 kr. pr sæt.

Desuden nogle 2 ml buretter og vandstrålepumper med recirkulation af vandet.

Til øvelsen saltes opløselighed kan OH-filmen lægges oven på vejledningen, og en dråbe af hver af de anførte opløsninger blandes i de tomme felter i skemaet. Evt. kan OHprojektoren bruges, hvis det er svært at bedømme om, der er bundfald.

Opløsninger af salte til eksperimentet hældes i 25 ml flasker med skuelåg og dråbepipette.

Efter brug skylles glasudstyret og lægges tilbage i kurven. Ingen opvask og ingen oprydning for læreren eller laboranten!

Denne side indgår i publikationen "Håndbog for undervisere ved merkonom- og teknonomuddannelsen" som kapitel 1 af 25
© Undervisningsministeriet 2000