Den foreløbige indsats for at styrke færdighederne hos læse- og
skrivesvage erhvervsskoleelever har resulteret i en positiv faglig udvikling på lærer-
og skolesiden. Der arbejdes med at øge elevernes selvværd og selvtillid for at give
dem grundlag for selv at arbejde videre med at udvikle deres færdigheder i læsning,
skrivning og kommunikation.
Også her er der gode resultater.
Hæftet samler op på de senere års erfaringer med valgfaget Faglig læsning og
skrivning på erhvervsskolerne og fremdrager positive erfaringer og
udviklingsspørgsmål.
Hæftet giver samtidig inspiration til, hvordan lærerne og skolerne kan arbejde med
valgfagets hovedområder.
Valgfaget Faglig læsning og skrivning, erhvervsskolernes forskellige
initiativer i forbindelse hermed og en særlig læselæreruddannelse for lærere på
erhvervsuddannelserne er iværksat som led i Undervisningsministeriets særlige indsats
for læsning og skrivning. |