6. Sammenfatning

Dette inspirationshæfte er udarbejdet med henblik på at give praktiske anvisninger vedr. formulering af uddannelses- og undervisningsmål. Derfor er en lang række teoretisk pædagogiske begrundelser for målstyringen udeladt. Eksempelvis de pædagogisk-psykologiske begrundelser, der har relation til elevens læring og de didaktiske begrundelser for at udarbejde helheds- og handlingsorienterede målbeskrivelser og beskrive dem som handlekompetencer.

Hæftets titel sætter lighedstegn mellem uddannelsens mål og elevens. Tilmed antyder den, at de involverede interessenter vil være enige om, at det vigtigste for erhvervslivet er at uddanne faglærte, der kan handle kompetent.

At beskrive den viden, som det er bydende nødvendigt at fremtidens erhvervsaktive dansker besidder, er ganske almindeligt.

Men det er ikke almindeligt at beskrive denne viden på en indirekte måde, nemlig ved de handlinger, den faglærte kun kan udføre, hvis vedkommende er i besiddelse af denne viden. Det er heller ikke almindeligt at erkende, at handlekompetence generelt stiller betydeligt større krav til den enkelte end alle de gængse måder at formulere sig på. Sådan som det fremgår af definitionen: En person besidder handlekompetence, når vedkommende, under skyldig hensyntagen til omgivelserne, selvstændigt kan varetage en arbejdsfunktion af et vist større omfang, herunder analysere opgaven, planlægge udførelsen af jobbet, udføre det og sluttelig kontrollere sit eget arbejde.

I kapitel 1 og 2 er som baggrund omtalt en række uddannelses sociologiske aspekter med relation til det, der er kaldt »krav til fremtidens erhvervsaktive dansker«. Disse aspekter tjener som begrundelse for en række af de kompetencer, som i de senere år har været benævnt »bløde«, »procesuafhængige« o.l.

Allerede ved etableringen af forsøgsundervisning med »Nye Faglige Grunduddannelser (NFG)« i 1969 blev nødvendigheden af disse kompetencer hos fremtidens erhvervsaktive dansker fremhævet.

Dette træk, at forskellige læreplansfag skulle »blades sammen« og danne lokalt beskrevne undervisningsfag, er set ud fra en pædagogisk-videnskabelig vurdering uden sidestykke.

Undervisningen i erhvervsuddannelserne fører til trods herfor fortsat ikke til de kompetencer, der har været efterlyst i 30 år.

Hverken de ovennævnte »almene og personlige kompetencer« eller de »fagligt erhvervsrettede kompetencer«. Ej heller er den fagteoretiske ballast eller den erhvervsfaglige omstillingsparathed blevet styrket i tilstrækkelig grad.

Helhedsorienterede handlekompetencebeskrivelser, der tager udgangspunkt i virksomhedernes erhvervsfaglige praksis, vil kunne tjene som målbeskrivelser, der opfylder disse krav. Målbeskrivelser der er fælles for alle interessenter.

Kapitel 3 indeholder nogle få didaktiske anvisninger vedrørende tilrettelæggelse af en helhedsorienteret undervisning, hvor målet er elevens opnåelse af én eller flere handlekompetencer.

Med reference til Teknisk assistentuddannelsen og Træfagenes byggeuddannelse gives konkrete eksempler. Begge eksempler peger på en projektorganisering af undervisningen (ppu). Og begge giver eksempler på, hvordan undervisningsdifferentieringen bl.a. kan baseres på den måde, gruppesammensætningen organiseres på. For Teknisk assistentuddannelsen og Tandklinikassistentuddannelsen findes fuldt udarbejdede handlekompetencebeskrivelser. Beskrivelser som umiddelbart kunne danne grundlag for en diskussion mellem alle de involverede parter: Er det de forventninger, erhvervene har til de kommende medarbejdere? Er det følgelig de slutmål, vi skal beskrive i uddannelsesbekendtgørelsen? For advokatsekretærspecialet er der også et fair grundlag at arbejde videre på.

Mere fyldestgørende redegørelser vedr. de præsenterede strategier kan findes i FoU-publikation nr. 13, 1998: Biologi og naturfag i mark og stald. Publikationen findes på Internettet på adressen: http://www.uvm.dk/pub/1998/markstald Heri findes også en lang række eksempler på handlekompetencebeskrivelser, der integrerer områdefag og grundfag. På adressen http://www.kts.dk/murer/murer.htm findes en beskrivelse af mureruddannelsen med handlekompetencebeskrivelser i tre niveauer. Der er her tale om den udformning af »svendeprøvekravene«, som her i hæftet er foreslået anvendt i uddannelsesbekendtgørelsen.

Også kapitel 4 og 5 omtaler didaktiske detaljer. En dybtgående redegørelse for den erhvervspædagogisk-teoretiske baggrund for principperne i dette inspirationshæfte findes i Gennem 100 år, som udkommer på Erhvervsskolernes Forlag, Odense i sommeren 2000.

Via erhvervsuddannelsesreform 2000 skal 95% af en ungdomsårgang sikres en kompetencegivende uddannelse. For at leve op til dette krav må de tekniske skoler i hvert fald forberede sig på to markante ændringer:

1. Frafaldet blandt elever, der har forudsætninger svarende til de elever, vi hidtil har kendt på teknisk skole, skal reduceres til 0.
2. Desuden skal elever, som hidtil slet ikke har påbegyndt nogen uddannelse efter folkeskolen, optages på teknisk skole, og en væsentlig del også af dem skal fastholdes i de tekniske erhvervsuddannelser.

At det netop er de tekniske skoler, der skal sikre opfyldelsen af kravet, hænger helt enkelt sammen med, at der næppe er andre skoleformer, der kan »tage hånd om« denne gruppe. For det er givetvis rigtigt at forstå »værkstedsbaseret med de praktiske færdigheder som udgangspunkt« ganske bogstaveligt. I mere end en menneskealder har lovgivningen på erhvervsuddannelsesområdet tilstræbt at få fat i hele den såkaldte restgruppe - og fastholde den. Disse bestræbelser må understøttes kraftigt af den enkelte skoles og den enkelte lærers pædagogiske praksis, hvis målet om "uddannelse til alle" skal nås i forbindelse med og som et resultat af erhvervsuddannelsesreform 2000.

Denne side indgår i publikationen "Mål og handlekompetence i erhvervsuddannelserne" som kapitel 6 af 6
© Undervisningsministeriet 2000