Figur G

9. klassernes uddannelsesønsker fordelt på amter ved tilmeldingen til ungdomsuddannelserne d .15/3-99.

5. Tosprogede elever

I 1998 var der ialt 45.043 tosprogede elever i folkeskolen svarende til 8,3% af det samlede elevtal. Det forventes, at der vil ske en vækst i dette antal, og det skønnes, at ca. 9% af eleverne i folkeskolen ved årtusindeskiftet vil være tosprogede.

20% af de tosprogede elever har en tyrkisk baggrund.
De tosprogede elever er koncentreret i hovedstadsområdet og de større provinsbyer.

Oplysningerne om de tosprogede elever i folkeskolen stammer fra Undervisningsministeriets "Statistik over tosprogede elever i folkeskolen", Fordelingen af tosprogede elever på klassetrin gengives i tabel 11 (s.24). Det fremgår, at antallet af tosprogede elever på de enkelte klassetrin er faldende over klassetrinnene. I skoleåret 98/99 er antallet af tosprogede elever i børnehaveklasse mere end det dobbelte af elevtallet i 10.klasse. I forhold til skoleåret 1997/98 er antallet af tosprogede elever i folkeskolen steget med ca.8%.

Figur H viser udviklingen i antallet af tosprogede elever siden 1988. Det fremgår af figuren, at antallet af tosprogede elever i denne periode er mere end fordoblet. Med udgangspunkt i elevfordelingen er der i figur I vist de sidste 10 års udvikling for de 5 største landegrupper, der udover Tyrkiet er Øvrige Mellemøsten, Bosnien, Pakistan og Somalia. 56% af de tosprogede elever kommer fra disse 5 landegrupper.

De resterende 44% af de tosprogede elever kommer fra resten af verdenen.

Der er registreret 295 elever fra Grønland som tosprogede og fra Færørene er antallet 582 elever. Fra de nordiske lande, som ikke er medlem af EU, kommer 195 elever fra Norge og 714 elever fra Island.

Antallet af tyrkiske elever udgør ca. 9.900, hvilket er næsten dobbelt så mange som den næststørste gruppe, der kommer fra Øvrige Mellemøsten. 14% af de tyrkiske elever går på skoler i Københavns Kommune. Tabel 12 viser andelen af de tyrkiske elever i Københavns Kommune fordelt på klassetrin.

Landkortet på side 26 (Figur K) viser, at de tosprogede elever i 1998 er koncentreret i hovedstadsområdet og i de større provinsbyer.

Tabel 11

Tosprogede elever fordelt på klassetrin pr. 1. november 1998.

Figur H

Udviklingen i det samlede elevtal og tosprogede elever (1989 –1998).

* fra 1995 indgår Libanon i landegruppen Øvrige Mellemøsten, det forklarer den store stigning fra ’94 til ’95

Tabel 12

Tyrkiske elever i Københavns Kommune fordelt på klassetrin.

Figur I

Udviklingen i antal tosprogede elever forde 5 største landegrupper.

Figur J

De 5 største landegruppers procentvise andel i forhold til alle de øvrige lande. 56% af de tosprogede elever kommer fra de 5 største landegrupper.

Figur K

Andelaf tosprogede elever ud af det samlede elevtal i kommunale skoler.

6. Klassekvotienter/ Samordnet indskoling

Klassekvotienten er steget fra 18,1 i 1988/89 til 18,9 i 1998/99. Den gennemsnitlige klassekvotient i folkeskolen (bh.-10.klasse) er de seneste 10 år forøget med ca. 4%.

Antallet af skoler og klasser, der havde etableret en samordnet indskoling, er siden skoleåret 1996/97 faldet fra 1.009 skoler i 225 kommuner til 722 skoler i 190 kommuner i skoleåret 1998/99.

I "Folkeskolens økonomi "fra 1995 var en af anbefalingerne til effektivisering af skoler, en højere klassekvotient.Figur K viser, at rapportens anbefaling på dette område har haft genklang i kommunerne. Den gennemsnitlige klassekvotient er øget med 0,3 siden skoleåret 1996/97 og er nu på 18,9. For at sikre en fornuftig klassekvotient senere i skoleforløbet påpegede rapporten også vigtigheden af, at skolerne skulle danne store klasser ved skolestarten. Den højere klasekvotient i børnehaveklassen (figur L) hænger også sammen med det stigende børnetal,der i disse år er på vej ind i folkeskolen

Generelt falder klassekvotienten i skoleåret 1998/99 jo højere klassetrinnet er. Dette hænger også sammen med udsivningen fra folkeskolen, jf. kapitel 2.

I visse kommuner hvor klassekvotienten allerede er relativt høj og i kommuner, hvor elevtallet forventes at falde, kan det være vanskeligt at øge klassekvotienten yderligere i de kommende år,jf.anbefalingen i rapporten og siden gentaget i "Den kommunale økonomi år 2005 "fra 1998.

Samordnet indskoling

Formålet med samordnet indskoling er, at lærere og børnehaveklasseledere skal kunne virke i hinandens klasser i et vist omfang, således at de samme voksne får mulighed for at følge børnene i denne del af deres skoleforløb.

I skoleåret 1998/99 er der ca.1.200 klasser i henholdsvis børnehaveklasse, 1. og 2.klassetrin, som i indberetningen til ministeriet oplyste, at de deltager i en samordnet indskoling. Dette svarer til, at knapt 40% af landets normalklasser deltager i en samordnet indskoling (figur N).

Figur K

Normalklassekvotient bh.–10. kl.

Figur L

Normalklassekvotient børnehaveklassen.

Normalklassekvotienten i børnehaveklassen har været stigende fra sit minimum i skoleåret 1988/89 på 17,0 til nu 19,6 svarende til 16%.

Figur M

Figuren viser for hvert klassetrin klassekvotienternes median samt 10% og 90% fraktilerne.

Grafen viser tillige, at der er noget større spredning i klassekvotienter for 10. klasse, men at de ellers ligger relativt jævnt.

Klassekvotienten er beregnet som et gennemsnit for klassetrinnet.

Figur N

Samordnet indskoling i skoleåret 1998/99.

7. Tilbud- /Valgfag

81,5% af eleverne på 7 -10. klassetrin vælger tysk som tilbudsfag.

Derimod er det kun 9% af eleverne der vælger fransk.

Som valgfag vælger eleverne i folkeskolen fortsat de "traditionelle "drenge og pigefag, som fx motorlære og håndarbejde.

Tilbudsfag

Tysk er et tilbudsfag i folkeskolen, dvs. at skolen er forpligtet til at tilbyde eleverne på 7.–9.klassetrin undervisning i dette fag. Med folkeskoleloven fra 1993 har skolerne mulighed for, at tilbyde eleverne undervisning i fransk alternativt til tysk. En skole har altid pligt til at tilbyde tysk fra 7. klassetrin, men det er frivilligt for skolen om den også vil tilbyde fransk.

I tabellerne 13 –15 kan man se, at det stadig er langt de fleste elever, der vælger tysk som tilbudsfag i stedet for fransk.

53% af de elever der vælger fransk som tilbudsfag er piger

Valgfag

Tabel 16 viser fordelingen af elever på valgfag, efter elevernes klassetrin og elevens køn. Valgfag er i modsætning til tilbudsfag, fag som skolerne kan tilbyde eleverne på 8.–10.klassetrin, men ikke er forpligtet til at tilbyde. Det fremgår, at i skoleåret 1998/99 var de tre mest populære valgfag hjemkundskab, informationsteknologi og fotolære.

I lighed med skoleåret 1997/98 er der i tabellen medtaget en procentvis opgørelse over, hvor stor en del af eleverne på det enkelte valgfag, der er drenge. Tabellen afspejler, at pigerne fortsat vælger de mere "traditionelle "pigefag, som håndarbejde og de kunstneriske fag drama og billedkunst. Drengene foretrækker de håndværksprægede fag som motorlære og sløjd samt elektronik.

Tabel 13

Tysk og fransk som tilbudsfag.

Tabel 14

Andelen af drenge og piger der vælger tysk som tilbudsfag er ligeligt fordelt med 50%.

Tabel 15

53% af de elever der vælger fransk som tilbudsfag er piger.

Tabel 16

Antal elever pr. valgfag.

Note:Procentsatsen (*)angiver andelen af drenge på de enkelte valgfag.

8. Skolefritidsordning - SFO

I hele landet er der 1.715 skoler, hvoraf de 1.142 skoler som minimum har én SFO-ordning. Af disse havde 195 skoler mere end én ordning. Der er ialt etableret 1.428 SFO ordninger i 1998/99.

Ved godt 40 pct.af ordningerne (574 ordninger) er der mulighed for deltidsplads. Antallet af børn i SFO er siden starten af 1984 100-doblet.

Af det samlede antal indskrevne børn i SFO kommer knapt 1.500 (ca .1,3 %) fra en anden skole end den, hvor de får deres daglige undervisning.

49 kommuner har ikke oprettet en SFO ordning.

Skolefritidsordning

Kommunerne har siden 1984 haft mulighed for at oprette skolefritidsordninger (SFO). Det første år var der indskrevet 1.223 børn i ordningerne. Der er i 1998/99 i alt indskrevet 126.380 børn. Det fremgår af tabel 17, at 92% af børnene i skolefritidsordningerne kommer fra børnehaveklasse til og med 3. klasse, hvilket er næsten uændret siden 93/94.

Det stigende elevtal og den politiske interesse har i 5 års-perioden medført en markant udbygning. Antallet af børn, der passes i disse ordninger er i folkeskolen steget med 43 pct.og i de frie grundskoler med 46 pct. Det svarer til, at der er kommet knapt 50.000 flere børn ind i disse ordninger, heraf alene 40.000 i folkeskolen.

I skoleåret 1998/99 var der 49 primærkommuner, der ikke havde oprettet skolefritidsordninger i henhold til folkeskolelovens §3, stk.4. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke er pasningsordninger i de pågældende kommuner eller på skolerne, blot er de i givet fald etableret i et andet regi jf. tabel 18. Det fremgår af tabel 18, hvor mange børn, der er indskrevet i henholdsvis, aldersintegrerede institutioner og fritidshjem, sammenlignet med indskrevne børn i skolefritidsordninger. På de fire første klassetrin er der i gennemsnit knapt det dobbelte antal indskrevne børn i SFO i forhold til de sociale institutioner.

Tabel 17

Indskrevne børn i SFO fordelt på klassetrin.

Tabel 18

Antal indskrevne børn.

*Indskrevne børn under 6 år i SFO er indplaceret som 5 årige
¹⁾Kilde: Danmarks Statistikbank, Danmarks Statistik

Tabel 19

Antal årsværk i SFO. Kommunerne har i skoleåret 1998/99 normeret knapt 9.700 fuldtidsstillinger i ordningerne.

8.1 SFO i kommunerne/personale

Der er i skoleåret 1998/99 etableret 1.428 skolefritidsordninger.

I gennemsnit er der 12,1 børn pr. fuldtidsansat i SFO-ordningerne.

69,2% af personalet i SFO-ordningerne har en pædagogisk uddannelse.

SFO i kommunerne

Langt de fleste af landets kommuner har skolefritidsordninger på mellem 50 –99 børn pr. SFO. Der er dog kommuner med mere end 200 børn i hver SFO (figur O).

Der er i skoleåret 1998/99 1.428 skolefritidsordninger. Ved 186 skoler har man valgt at organisere sin skolefritidsordning i flere selvstændige enheder. 4 skoler i henholdsvis Frederiksberg, Brøndby, Solrød og Aalborg Kommuner har således 5 tilknyttede ordninger. Årsagen kan være såvel historisk som organisatorisk betinget.

Personale i SFO

33 %af skolefritidsordningerne har mellem 15 og 20 børn pr.fuldtidsansat (figur P). 89 % af alle skolefritidsordningerne har mellem 10 og 30 børn pr. fuldtidsansat.

15% af SFO ’erne har mere end 150 børn.

Nyager skole i Rødovre Kommune har landets største SFO-ordning med 346 elever. Skolen ved Rønnebær Allé i Helsingør Kommune har den midste SFO-ordning med kun 5 børn.

Ved de 1.428 SFO ’er er der normeret i alt 10.417 fuldtidsstillinger, hvoraf 69,2% har en pædagogisk uddannelse. I gennemsnit er der 12,1 børn pr. fuldtidsansat. Der er variationer i normeringen mellem de enkelte ordninger. Figur P viser variationen i interval.

Figur O

Størrelsen på SFO i kommunerne.

Figur P

Børn pr. fuldtidsansat.

9. Pædagogisk personale i folkeskolen

64% af det samlede personale i folkeskolen er kvinder, og hele 97% børnehaveklasselederne er kvinder.

I folkeskolen er lærernes gennemsnitsalder 45,5 år. Gennemsnitsalderen for mændene er 46,3 år og for kvinderne 44,9 år.

Få lærere bliver på arbejdsmarkedet efter de er fyldt 60 år.

Fra og med skoleåret 1997/98 har Undervisningsministeriet fået indberettet oplysninger om antallet af pædagogisk personale i folkeskolen. I landsoversigten bagerst i publikationen er der medtaget oplysninger om antallet af ledere, lærere, børnehaveklasseledere og øvrigt pædagogisk personale.
Landsoversigten viser antallet af ansatte fordelt på køn, men intet om de pågældendes ansættelsesgrad (timetal). På baggrund af kommunernes indberetning af U-, F-og Ø-tid er der foretaget en beregning af hvor mange lærerårsværk, der er ansat ved skolevæsenet.

I hele landet er der i folkeskolen ansat i alt 55.450 personer, der fordeler sig med 20.198 mænd og 35.252 kvinder. Af samtlige ansatte er knap 64 pct. kvinder, hvilket også svarer til andelen blandt lærergruppen.
Den overvejende del af de danske lærere er mellem 44-54 år. Figur Q viser, at der ikke er mange lærere, der bliver på arbejdsmarkedet efter det fyldte 60 år. I tabel 20 kan man se lærernes aldersfordeling blandt mænd og kvinder iprocent.

Ser man på de øvrige personalegrupper, kan det konstateres, at kun 26 pct.af lederne er kvinder, mens hele 97 pct.af børnehaveklasselederne er kvinder.

Elev/lærerratio

Elev/lærerratioen viser hvor mange elever der er pr. lærer i folkeskolen. 88% af landets kommuner har en elev/lærerratio på mellem 9 –11,9, heraf har 45% af kommunerne en elev/lærerratio der liggermellem 10 –10,9, jf. figur R. Elev/lærerratioen siger noget om de lærereressourcer, der er tilknyttet undervisningen.

Tabel 20

Lærernes alder i intervaller, fordelt på mænd og kvinder i procent.

Figur Q

Alderspyramide for lærerne.

Figur R

Elev/lærerratio i kommunerne

10. Øvrige ressourcer

De samlede udgifter til folkeskolen udgør 23,6 mia.kr.

29%af de samlede timeressourcer anvendes på undervisning.

De samlede udgifter til folkeskolen udgør 23,6 mia.kr.

Tidsforbrug

29% af de samlede timeressourcer anvendes på undervisning (U-tid), mens forberedelsestiden (F-tid)og øvrig tid (Ø-tid) udgør 62%. Ifølge folkeskolelærernes overenskomst giver 1 undervisningstime 1 time til forberedelse. Landkortet (figur S) viser kommunernes Ø-tidsprocent, tallene er baseret på 1.288 af landets 1.715 skoler og figur T viser, hvordan arbejdstiden på landsplan er fordelt på skolerne.

Folkeskolens udgifter

De samlede udgifter til folkeskolen udgør i finansåret 1998 23,6 mia.kr., hvoraf de 22,9 mia.kr.var driftsudgifter, mens 0,7 mia.kr.gik til anlægsudgifter, jf. tabel 21. 18,8 mia.kr.af de samlede driftsudgifter var lønudgifter, mens de resterende 4,1 mia.kr.var til øvrig drift.

I perioden 1988 -1998 er nettoudgiften faldet med 0,1 mia.kr.Lønudgifterne er faldet med 0,4 mia.kr.mens øvrige driftsudgifter er steget med 0,5 mia.kr. Det fremgår af tabellen, at anlægsudgifterne varierer betydeligt over perioden, hvilket bl.a.skyldes at et enkelt nybyggeri i en kommune betyder væsentlige udsving i anlægsudgifterne. Der er dog tegn på at kommunerne de seneste år har opprioriteret folkeskoleområdet på deres anlægsbudgetter.

Nettodriftsudgifter omfatter de samlede bruttodriftsudgifter minus mellemkommunale betalinger og betalinger til staten.

Figur S

Ø-tidsprocenter i kommunerne.
Der er ikke oplysning om Ø-tidsprocenter på de kommuner der er hvide.

Figur T

Arbejdstidens fordeling i skolen.

Tabel 21

Kommunale nettodriftsudgifter til folkeskolen 1990 –1999 (1999 – priser).

*Budgettal (1999-priser)
**budg.alægsudgifter 1999 inden korrektionen i december måned 1998.Reviderede skønnes til 1,1 mia.kr. Anm.Nettodriftsudgifterne omfatter konto 3.01 –3.04 samt konto 1.22 i den kommunale kontoplan
Kilde:Kommunernes Landsforening.

Figur U

Udgift pr. elev i de enkelte kommuner

11. Nordisk overblik

I Norden er der i alt ca. 14.700 grundskoler (offentlige og private), med 2.800.000 elever.

Den gennemsnitlige nordiske klassekvotient i den offentlige skole er 19,8.

Elevtallet i de nordiske grundskoler, forventes i gennemsnit at stige med ca.6% de næste 5 år.

Grundskoler i Norden

Grundskolestrukturen i Norden er kendetegnet ved, at der er relativt mange skoler i forhold til det samlede elevtal. I Norden er der i alt ca.14.700 grundskoler, 1/3 af disse findes i Sverige, som også har mere end 1/3 af det samlede elevtal (tabel 22).

Antallet af skoler afspejler bl.a.de geografiske og befolkningsmæssige forhold. Især i Finland, men også i Norge og Island er befolkningstætheden mindre end i Danmark, og det stiller større krav til et bredmasket net af grundskoler. I et geografisk stort land med mange kommuner, er skolestrukturen nødvendigvis anderledes end i et land med kortere afstande.

Klassekvotienter

I Danmark er klassekvotienten stort set uafhængig af klassetrinnet, mens der i Island er en mindre stigning fra de mindste klassetrin til de største. I Norge er der en markant forøgelse fra 8. klassetrin, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse stiger med 3 elever (tabel 23). Det hænger sammen med, at der sker en koncentration af eleverne efter 7.klassetrin. I Sverige findes ingen officiel statistik om klassestørrelser, og der foreligger ingen tal fra Finland.

I stadig større omfang foregår undervisningen i de nordiske lande i varierende grupperinger, som tillader større fleksibilitet. Grupperinger skal afspejle det indhold og den arbejdsmetode, der anvendes i skolen.

Elevtalsudvikling

I de kommende år forventes elevtallet i de nordiske lande fortsat at stige. Med en stigning på 16% frem til år 2009/10 har Danmark den største stigning i Norden (figur V). For at rumme denne vækst bliver det nødvendigt for skoleejerne, at bygge nye skoler eller udbygge eksisterende skoler. Alternativt kan den nuværende bygningsmasse øges eller elevtallet i de enkelte klasser forøges.

Tabel 22

Oversigt over grundskoler (private og offentlige) i de nordiske lande efter skolestørrelse.

Tabel 23

Oversigt over klasser og klassekvotienter i de offentlige skoler i de nordiske lande.

DEL 1:

DEL 2:

NB:Der foreligger ikke tal for Finland og Sverige

Figur V

Elevprognose indeks i de Nordiske lande.

Landsoversigt, skoleåret 1998/99

Landstotaler

Hele landet – skoleåret 1998/99

Skolestr. og antal klasser (normalklasser)

Personale (antal ansatte)

Antal klasser, elever og klassekvotient fordelt på klassetrin

Landstotaler

Hele landet - skoleåret 1998/99

I alt specialklasser, ikke fuldt årgangsdelte og ældre tosprogede

Ressourceforbrug (klokketimer pr. år)

*) Ovenstående opgørelse er baseret på indberetninger fra 1288 ud af 1715 skoler.

Skolefritidsordninger (SFO)

Denne side indgår i publikationen "Folkeskolen i tal" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2000