[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

Uddannelse og fællesskab

Forord
Demokrati, fællesskab og medborgerskab
Rummelighed
Sammenhæng
Kvalitet
Kompetenceudvikling og læring til alle
Afslutning

Forord

Vi er ikke alene på vej ind i et nyt årtusinde, vi er også på vej ind i et nyt samfund - vi kalder det videnssamfundet. Det er naturligt, at mange spørger sig selv i denne overgangsfase, hvilke krav det nye samfund vil stille, og om de kan leve op til de nye krav.

Jeg tror ikke, at der er stor grund til bekymring. Samfundsudviklingen er vi jo selv med til at forme. Alle har et medansvar for fremtidens samfund, og det gælder ikke mindst alle, der arbejder med at uddanne de næste generationer.

Det enestående ved at beskæftige sig med uddannelse er netop, at man er med til at rodfæste de værdier og kundskaber, som vi ønsker skal præge samfundet i fremtiden. Derfor er det så vigtigt, at vi diskuterer og forholder os til, hvordan fremtidens samfund skal se ud, og hvordan uddannelserne skal indrettes for at fremme de værdier, vi ønsker, samfundet skal bygge på.

Vi er oven i købet så privilegerede i Danmark, at vores uddannelsestradition og uddannelsessystem i høj grad lægger vægt på de egenskaber, der bliver vigtige i videnssamfundet: Samtidig at arbejde for den personlige dannelse, de sociale, almene og faglige komptencer, og for at man skal lære hele livet.

Det betyder ikke, at vi allerede kan det hele. Videnssamfundet stiller også det danske uddannelsessystem over for nye udfordringer. Der er to helt grundlæggende opgaver, vi skal løse, nemlig at alle får styrket det, de kan, og lærer mere, og at de fælles værdier gøres synlige, så fællesskabet bliver styrket.

Uddannelsessystemet er en af de vigtigste forudsætninger for, at den danske befolkning har et kompetenceniveau, der er blandt de bedste i verden, og som sikrer, at det danske velfærdssamfund udvikler sig og bliver bedre. Det er derfor vigtigt, at alle, uanset social og økonomisk baggrund, har adgang til uddannelsessystemet, og at de vælger uddannelse efter interesse og talent. Det kræver, at vi fastholder de gode økonomiske rammer for de studerende, og at der er et mangfoldigt udbud af uddannelser at vælge imellem. Uddannelsessystemet skal være så rummeligt, at der er plads til at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes evner og interesser.

Der er i dag en tendens til, at uddannelse skal løse alle - personlige og samfundsmæssige - problemer. Men det hverken kan eller skal uddannelse kunne. Ambitionen er, at vi gennem uddannelse får nogle redskaber til at forstå og forholde os til problemerne frem for at flygte fra dem. Det er afgørende, at unge i dagens zappersamfund bliver fastholdt i det fællesskab, hvor problemerne skal løses.

Vi må samtidig erkende det offentlige systems begrænsninger, når det gælder den personlige og kollektive velfærd. Hvis staten laver regler for de mellemmenneskelige forpligtelser og skaber et kontrolapparat, der sikrer, at de bliver overholdt, undermineres borgernes ansvarlighed for hinanden. I stedet må uddannelsessystemet bestræbe sig på at give nyt liv til borgerbegrebet, hvor vi med borgere forstår det myndige menneske, som føler sig forpligtet på sine medmennesker og på fællesskabet. Det er i fællesskabet, vi lærer at klare de problemer og kriser, vi kommer ud for. Personlig frihed giver først mening, når man er en del af et fællesskab.

Vi er ved at udvikle en flerkulturel identitet i Danmark. Det betyder ikke, at vi mister en dansk identitet, men at den danske identitet udvikler sig og bliver noget andet, end den var - sådan som den altid har gjort. Det danske uddannelsessystem skal lukke verden ind, så vi kan blive bevidste om, at vores velfærd afhænger af resten af verden, og så vi kan forstå og respektere andre kulturer.

Det, at samfundet bliver stadig mere kompliceret, og vi får flere og flere informationer, gør det endnu mere nødvendigt, at vi som mennesker har tillid til og respekt for hinanden. Denne tillid og respekt skal også gælde uddannelsessystemet. Lærerne må tage udgangspunkt i eleverne og de studerende som selvstændige og menneskeligt ligeværdige personer, og staten må have tillid til lærerne og institutionerne og til deres måde at gøre tingene på. Drivkraften ligger i den enkeltes motivation og lyst til at udvikle sig selv og institutionerne.

For at nå de to store og overordnede mål om kompetence til alle og styrkelse af fællesskabet mener jeg, at uddannelsespolitikken må tage udgangspunkt i følgende pejlemærker:

Den grafiske fremstilling af de fem pejlemærker illustrerer det nødvendige samspil mellem dem, og at intet pejlemærke har forrang frem for de andre.

I det følgende beskrives både initiativer, som jeg har taget, og initiativer, jeg vil tage i den nærmeste fremtid, for at nå de uddannelsespolitiske mål, jeg har sat mig.

Margrethe Vestager
August 1999

Demokrati, fællesskab og medborgerskab

Hvorfor er uddannelse vigtigt i et demokratisk perspektiv? Det er det, fordi demokrati er langt mere end regler og systemer - det er grundlæggende kultur. Det demokratiske engagement hos borgerne i et samfund er ikke givet, men skal tillæres, og uddannelse har som ét af sine formål at "opdrage til demokrati".

Uddannelse skal ikke blot styrke os menneskeligt og fagligt til at indgå i et professionelt arbejdsliv, men også til at være aktive medborgere i samfundslivet. Derfor er uddannelse både til glæde for den enkelte og forudsætningen for et velfungerende demokrati.

I uddannelsessystemet får elever og studerende mulighed for at opleve demokratiske værdier, dels i form af medansvar for deres egen uddannelse, dels som medindflydelse på form og indhold af den undervisning og uddannelse, der udbydes.

Den demokratiske kultur i uddannelserne handler om, at den enkelte elev eller studerende bliver fortrolig med demokratiets muligheder og krav. At man deltager i et forpligtende fællesskab, hvor der er plads til forskellige holdninger og meninger, og hvor alle har et medansvar for, at fællesskabet fungerer. På den måde giver uddannelse forhåbentlig grundlag for en aktiv deltagelse i det større fællesskab - civilsamfundet.

En demokratisk kultur i uddannelserne indebærer, at elever og studerende har adgang til reel medindflydelse. Børn og unge har i dag mulighed for at påvirke deres undervisning og uddannelse, men elev- og studenterdemokratiet skal styrkes og gøres mere ensartet på tværs af uddannelsesområder.

Initiativer til at styrke demokrati, fællesskab og medborgerskab

Inden for universitetsområdet er der vedtaget lovændringer, som vil give de studerende større medansvar og medindflydelse. I den kommende folketingssamling vil jeg arbejde for, at der fremsættes lovforslag for alle øvrige uddannelsesområder. Konkret drejer det sig om regler om elevindflydelse pÅ vedkommende uddannelse og etablering af nationale rådgivningsorganer, hvor ogsÅ eleverne bliver repræsenteret. Når loven er gennemført, vil alle uddannelsesområder være dækket af sÅdanne overordnede råd.

Folkeoplysningen er med til at styrke fællesskabet ved at udvikle borgernes personlige og almene kompetencer og dermed fremme demokratisk deltagelse. Alle love på folkeoplysningsområdet bør derfor tages op til revision.

Revisionen af daghøjskoleloven sidste år betød, at emnerne i den folkeoplysende del af undervisningen bliver sat ind i en bred folkeoplysende sammenhæng. Den emne- og projektorienterede undervisningsform, der indgår som et krav i den nye lov, er med til at udvikle de personlige og sociale kompetencer.

Højskolernes fremtidige samfunds- og uddannelsesmæssige placering er under debat. Højskoleudvalget, der har haft til opgave at drøfte højskolernes fremtidige vilkår, har afleveret sin endelige rapport. I den foreslår et enigt udvalg, at det almene hovedsigte i højskolernes hverdag tydeliggøres. Når rapporten har været grundigt vurderet i ministeriet, planlægges den fulgt op af lovinitiativer.

En styrkelse af det folkeoplysende sigte i aftenskoleundervisningen og af foreningsbegrebet på de frivillige foreningers område er også på vej. En arbejdsgruppe til revision af lov om folkeoplysning har afleveret sin rapport i juni i år. Rapporten vil blive fulgt op af et lovinitiativ til efteråret.

Der er behov for mere permanent at undersøge samspillet mellem uddannelse og demokrati. Herunder uddannelse som forudsætning for demokrati og middel til aktivt medborgerskab. Arbejdet med etableringen af Det Internationale Akademi for Uddannelse og Demokrati er derfor genoptaget. Det er tanken, at akademiets primære opgaver bliver:

  • at opbygge og udvikle dokumentations- og formidlingsvirksomhed
  • at afholde og fremme undervisning på alle niveauer inden for området og
  • at støtte og udbygge internationalt samarbejde pÅ området.

Rummelighed

Uddannelse til alle. Det har været den overordnede målsætning for de senere års uddannelsespolitik. Og det er stadig én af de største udfordringer, vi står overfor.

Den individuelle uddannelsesvelfærd er omdrejningspunktet for al uddannelse. Mennesket går forud for systemet. At tage udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og finde frem til styrker, der skal udvikles, frem for at fokusere på faglige svagheder, der skal forbedres, er vigtigt for at gøre uddannelse til en positiv oplevelse for så mange som muligt.

Alle kan ikke lære det samme eller lære på samme måde. Men alle kan tilegne sig kundskaber og færdigheder, der styrker deres personlighed, selvværd og faglige kunnen. Og dermed forbedrer deres grundlag for at være aktive medlemmer af fællesskabet. Uddannelsessystemet skal give rum for, at hver enkelt udvikler sig både fagligt, personligt og socialt.

Men at tage udgangspunkt i den enkeltes behov betyder ikke, at der skal oprettes en masse særtilbud, der blot udskiller nye grupper ved at stemple dem som anderledes. Det nuværende uddannelsessystem må i stedet gøres mere rummeligt, så det har plads til flere og kan give meningsfulde udfordringer til alle.

Initiativer, der skal give større rummelighed i uddannelsessystemet

Reformen af de tekniske erhvervsuddannelser har ført til en mere fleksibel struktur. Uddannelsesforløbet kan nu tilrettelægges individuelt, og der er indført personlige uddannelsesplaner. De uddannelsesmæssigt svageste unge kan opnÅ erhvervskompetence enten ved at få delkompetence af en eksisterende uddannelse eller gennemføre et individuelt tilrettelagt kompetenceforløb.

Målet med den nye 10. klasse er at styrke de personlige og faglige kompetencer hos de elever, der ikke er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse. Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs personlige og faglige behov og potentialer. En forbedret individuel vejledning starter allerede fra 6. klassetrin og munder i 9. og 10. klasse ud i en personlig uddannelsesplan, der beskriver elevens kvalifikationer, interesser, fremtidsplaner og uddannelsesønsker.

For at imødekomme, at manglende sprog- og kulturkendskab bliver en barriere for at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, er der afsat en pulje på 125 mio. kr. over de næste 5 år til forsøg med særligt tilrettelagte uddannelsestilbud for unge tosprogede. Uddannelsesforløbene har karakter af ordinære uddannelsestilbud, der tager hensyn til elevernes særlige behov for sprogundervisning, kulturforståelse mv.

Også voksenuddannelser, der ikke direkte giver erhvervskompetence, skal være mere rummelige. Der er taget initiativ til at udvide daghøjskolelovens formålsbeskrivelse med kurser, der skal forbedre deltagernes muligheder for flex-, pulje- og skånejob. Målet er at give en gruppe af voksne, der er uvante med uddannelse, et måske afgørende personligt og fagligt løft på vejen mod beskæftigelse.

Social arv spiller en afgørende rolle for det enkelte menneskes muligheder for at udnytte sit uddannelsesmæssige potentiale. Socialministeren, sundhedsministeren og jeg har i fællesskab sat et udvalgsarbejde i gang, der skal give viden om, hvordan en negativ social arv kan brydes.

Rummeligheden i uddannelserne var i øvrigt udgangspunktet for dette års Sorø-møde under temaet:

"Hvordan skaber vi rum til alles potentialer?".

Sammenhæng

Uddannelsessystemet skal være bygget op, så der er en naturlig sammenhæng mellem forskellige uddannelsesniveauer og inden for uddannelsesområder. Det sikrer den nødvendige faglige progression hos den enkelte elev eller studerende og giver mulighed for at bygge videre på de opnåede kvalifikationer. Samtidig skal systemet være så fleksibelt, at det er nemt at bevæge sig fra et niveau eller område til et andet.

Derfor er det en væsentlig uddannelsespolitisk opgave at skabe klare profiler for de forskellige uddannelsesniveauer og smidige overgange mellem niveauerne. Men det kan kun ske i et samarbejde med de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner, som har et selvstændigt ansvar for at udfylde de rammer og nå de overordnede mål, som fastlægges centralt.

Indsatsen for at give bedre sammenhæng mellem uddannelsesniveauer fordrer en tilpasning af institutionsstrukturerne helt fra grunduddannelse til videre- og efteruddannelse. Udgangspunktet er, at institutionsstrukturer skal være med til at understøtte uddannelsernes kvalitet og udvikling. Og løsningerne skal nås i dialog med uddannelsesinstitutionerne og skal give plads til forskellige måder at organisere sig på, afstemt efter de lokale behov.

Sammenhæng i uddannelsessystemet handler også om vekselvirkning mellem uddannelse og arbejdsliv. Det kan være i form af et praktikophold i et uddannelsesforløb eller muligheden for tilbagevenden til uddannelsessystemet via efter- og videreuddannelse, der er særligt rettet mod voksne uddannelsessøgende.

Initiativer, der skal føre til bedre sammenhæng i uddannelserne

Med reformen af de tekniske erhvervsuddannelser kan unge både få erhvervs- og studiekompetence (dobbeltkompetence). Ved at tage elementer, der giver studiekompetence, bliver det lettere at skifte til en erhvervsgymnasial uddannelse og også til en videregående uddannelse.

Loven om de korte videregående uddannelser er ved at blive gennemført, så de nye KVU-uddannelser, der normalt varer to år, får en klar niveauprofil. De tilrettelægges, så de både tilgodeser studerende med en erhvervsuddannelse og med en gymnasial uddannelse. Der bliver færre indgangsveje, og kvalitetskriterier for at godkende og løbende udvikle KVU-uddannelser er ved at blive opstillet.

Inden for de mellemlange videregående uddannelser arbejdes også med planer om en lov, der gør det muligt at udvikle nye uddannelser pÅ MVU-niveau og har bestemmelser om udbud og kvalitetssikring som i KVU-loven. Der arbejdes også med at definere et niveau for en professionsbachelor som pendant til en universitetsbachelor.

I februar i år blev Redegørelse om merit og fleksibilitet i de videregående uddannelser afgivet til Folketinget. Den kommer med forslag til at "kitte" de forskellige uddannelsesniveauer sammen og lette vekslen mellem uddannelse og arbejde. Redegørelsen foreslår bl.a. tæt sammenhæng mellem den ordinære uddannelsesvirksomhed og de øverste niveauer inden for videreuddannelse for voksne, diplom- og masteruddannelserne. I maj måned afholdtes en bred høring om redegørelsen, som nu følges op af en konkret handlingsplan for det videre arbejde.

Bag planerne om at danne Centre for videregående uddannelse ligger et ønske om et fortsat geografisk spredt uddannelsesudbud. Unge skal kunne få en videregående uddannelse i deres lokalområder, og uddannelsesinstitutioner skal også fortsat være lokale omdrejningspunkter. Der arbejdes med planer om et lovforslag herom.

Sammenhæng i det danske uddannelsessystem er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. Det er også vigtigt at udbrede kendskabet til og forståelsen for andre normer og kulturer end de hjemlige. Der er mange forskellige veje til dette mål: Elev- og lærerudvekslinger på tværs af landegrænser; institutions- og lærersamarbejde over grænserne; brug af IKT etc. Forskellige redskaber kan tages i brug: Information, gensidig anerkendelse af uddannelser og eksamensbeviser og indretning af uddannelsesstrukturer. Et eksempel på en række initiativer, der er sat i gang for at lette international forståelse og mobilitet, er et center til vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Kvalitet

Kvalitet i uddannelserne kan både ses fra en individuel og en samfundsmæssig synsvinkel. I begge tilfælde er det væsentlige, om uddannelse har givet det ønskede udbytte. Har den enkelte færdiguddannede nået de mål, professionelle og personlige, som var udgangspunktet for at tage en uddannelse? Og har samfundet fået det bedst mulige ud af de menneskelige og økonomiske ressourcer, der er involveret i uddannelsesvirksomhed?

Kvalitet i uddannelsessystemet indgår dermed som et grundlæggende, overordnet formål i alle uddannelsespolitiske initiativer. En række konkrete initiativer er sat i gang under overskriften "Kvalitet" med det formål at bidrage til at afdække, hvad der kendetegner den gode uddannelse og den gode uddannelsesinstitution. Herunder om de centralt fastlagte mål er de rigtige. Resultatet af dette arbejde giver et godt grundlag for at justere på forholdene og gøre uddannelsesvirksomheden endnu bedre.

En rammebetingelse for god uddannelseskvalitet er de vilkår, den enkelte institution fungerer under. Institutionens evne til fornyelse og forandring afhænger nemlig i høj grad af intern organisering, ledelses- og medarbejderkompetencer og interne systemer til kvalitetssikring og -udvikling.

Initiativer, der sigter på øget kvalitet i uddannelsessystemet

Danmark har med lov om Danmarks Evalueringsinstitut, der trådte i kraft 1. juni i år, som det første land i verden fået et nationalt evalueringsinstitut, der skal evaluere uddannelse og undervisning. Evalueringsområdet omfatter al undervisning og uddannelse fra grundskoleniveau til de videregående uddannelser. Instituttets virksomhed vil blive et meget vigtigt redskab i skolernes og uddannelsesinstitutionernes arbejde med fortsat udvikling af uddannelseskvaliteten. Det kvalitetsudviklende perspektiv understreges bl.a. ved, at selvevaluering skal indgå som fast bestanddel i en evaluering.

En hovedhjørnesten i arbejdet med at etablere evalueringsinstituttet har været, at dets virksomhed skal være fremadrettet og udviklingsorienteret. Instituttet skal implicit også udøve kontrol, men grundsynspunktet er, at "lys og gennemskuelighed" på én gang er kontrol og den bedste forudsætning for at videreudvikle undervisning og uddannelsessektoren. Evalueringsinstituttet er etableret som en selvstændig institution under Undervisningsministeriet med en bestyrelse som overordnet ansvarlig for ledelsen af instituttet.

Ministeriet har i længere tid arbejdet med kvalitetsudviklingsprojekter inden for de enkelte uddannelses- og institutionsområder. Eksempler er "Folkeskolen År 2000" - en fælles aktivitet mellem Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet, som giver skoler, kommuner og ministeriet redskaber til at evaluere og udvikle skolernes kvalitet; "Standarder og Profiler", som involverer alle gymnasier og hf-kurser i uddannelses- og institutionsudvikling; og "Q-strategi i erhvervsskolesektoren", der har samme formål for erhvervsskolesektoren.

I ministeriet er der også på tværs af uddannelsesområderne søgt udviklet en fælles overordnet kvalitetssystematik på systemniveau gennem projektet "Kvalitet der kan ses".

Alle kvalitetsudviklingsprojekterne bygger bl.a. på anvendelse af indikatorer, ikke som et mål i sig selv, men som redskab til at kunne give et nogenlunde dækkende billede af en tilstand ved hjælp af få udsagn. I det lys er der fra dansk side taget initiativ til at udbygge de indikatorer, der anvendes internationalt, fx af OECD, til at bedømme og sammenligne forskellige lande. Det danske udspil lægger større vægt på såkaldt bløde kvalifikationer end de eksisterende internationale sammenligninger.

På baggrund af de indvundne erfaringer med kvalitetsudviklingsprojekter følger ministeriet nu op med yderligere redskaber til udvikling på institutionsniveau. Ledelsesudvikling og udvikling af lærerkræfterne spiller en meget vigtig rolle for en institutions evne til udvikling og forandring, og begge aspekter vil være med i en afdækning af udviklingsbehovene.

Kompetenceudvikling og læring til alle

Vi ved, at vi alle har forskellige evner, lærer på forskellige måder og får forskellige resultater ud af at uddanne os. Men vi ved ikke nok om, hvordan vi lærer, og hvilke effekter uddannelse har. Der er derfor brug for meget mere viden om disse ting, specielt hvordan der skabes læringsmiljøer, der giver de bedste muligheder til alle.

Fremover vil læring antage nye former og være mindre bundet til tid og sted end i dag. Kompetenceudvikling og læring foregår ikke kun på uddannelsesinstitutionerne, men også i fritiden og i forbindelse med arbejdet. En væsentlig opgave er derfor at sikre samspillet mellem den enkeltes læring under uddannelse og i arbejdslivet og mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.

Udviklingen går i retning af, at vores arbejde i stigende grad både giver mulighed for, men også kræver en stadig læringsproces, hvor vi hele tiden tilegner os ny viden. Det betyder, at vores identitet i større grad end tidligere bliver knyttet til arbejdet frem for arbejdspladsen, og at vi ønsker et arbejde, der rummer muligheder for videreudvikling af egne kompetencer.

Den barriere, der nogle gange stilles op mellem uddannelse for erhvervslivets skyld og uddannelse for vores egen skyld, er dermed uinteressant. De kompetencer, den enkelte opnår ved at uddanne sig, bliver forudsætningen for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt.

Initiativer, der skal give mulighed for kompetenceudvikling og læring til alle

Centralt for kompetenceudvikling og læring er viden om, hvordan mennesker og organisationer lærer, og formidling af denne viden. Både uddannelsesinstitutioner og virksomheder er med forskelligt udgangspunkt optaget af opgaven. Men der er ikke nogen systematisk opsamling af erfaringer og formidling af viden mellem institutioner og virksomheder.

For at råde bod på dette og forbedre mulighederne for forskning i uddannelse arbejdes der med planer om etablering af Danmarks Pædagogiske Universitet, der skal udføre forskning og give undervisning til kandidat- og Ph.D.-niveau inden for det pædagogiske område. Danmarks Pædagogiske Universitet tænkes etableret ved en fusion af Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagogiske Institut og Danmarks Pædagoghøjskole og skal have samarbejdsrelationer til andre universiteter. Der arbejdes med planer om at fremsætte lovforslag om den ny institution.

Undervisningsministeriet arbejder også sammen med Erhvervsministeriet og Forskningsministeriet med planer om at etablere et "lærende laboratorium", et "Learning Lab Denmark". Learning Lab skal bygge bro mellem teori og praksis ved at forbinde forsøg på uddannelses- og forskningsinstitutioner og forsøg på virksomheder. Det skal rette sig mod alle niveauer og områder i uddannelsessektoren og mod læring i virksomheder og organisationer, herunder også se på læreprocesser i vekselvirkning mellem uddannelse og arbejde. Learning Lab er ikke tænkt som et traditionelt forskningsinitiativ, men som en helhedsorienteret videnskab om læring med deltagelse af forskere, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og organisationer.

I tilknytning til Learning Lab's forsknings- og forsøgsaktiviteter er det planen at udbyde og udvikle Ph.D.- og masteruddannelser og moduler i kandidatuddannelser. Med dette initiativ har Danmark mulighed for at etablere et lærende laboratorium, der kan tiltrække global interesse og dermed give de bedste forudsætninger for læring og kompetenceudvikling til alle.

Afslutning

Vi er nået et godt stykke af vejen mod regeringsmålene om, at 95% af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse - i dag er andelen på 83%, og at 50% af alle unge også gennemfører en videregående uddannelse - andelen er i dag på 40%.

Men det er vigtigt at understrege, at indsatsen for at give uddannelse til alle er tæt koblet til ønsket om at styrke de folkelige fællesskaber i civilsamfundet. Uddannelse og fællesskab skal tilsammen bidrage til at skabe velfærd og livskvalitet for det enkelte menneske.

For at få et samlet billede af samfundets kompetencemæssige niveau har jeg taget initiativ til, at der skal udformes "et nationalt kompetenceregnskab". Det skal bruges til at sætte dagsordenen for, i hvilken retning samfundet skal bevæge sig fremover. Og det skal hjælpe os til at finde frem til, hvordan vi sikrer udvikling af alle samfundsborgeres kompetencer gennem hele livet.

TILBAGE TIL UNDERVISNINGSMINISTERIETS STARTSIDE