![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)
Strategier for erhvervsskolernes PIU-arbejde
Næsten alle erhvervsskoler arbejder aktivt med PIU-ordningen (Praktik I Udlandet). Mere end 1000 elever årligt er på et længerevarende praktikophold i en virksomhed i udlandet. Ordningen er en succes, selv om det daglige ansvar ofte hviler på enkeltes skuldre, og selv om der ikke foregår en overordnet planlægning. Ledelsen må derfor skabe en overordnet plan for skolens internationale arbejde, og i denne plan og struktur skal PIU-arbejdet forankres. Der skal sikres en overordnet koordinering på tværs af skolens afdelinger for at undgå spild af ressourcer, dobbeltarbejde og tab af erfaringer og kontakter. Formålet med dette hæfte er at give skolernes ledelse og bestyrelser inspiration og værktøjer til dette strategiarbejde.
Indhold
2. Hvorfor arbejde med praktik i udlandet? 3. Udstationering eller skoleudsendelse?
5. Kvalitetssikring af praktikophold i udlandet
6. Hvilke faktorer indgår i udarbejdelsen af en strategi for PIU-arbejdet?
7. Hvilke ressourcer fordrer arbejdet med praktik i udlandet? 8. PIU-arbejdets organisering internt på skolen
9. PIU-arbejdets organisering eksternt
10. Samspil med andre internationaliseringsaktiviteter
11. Hvilken støtte og hjælp kan skolen få til PIU-arbejdet?
ForordErhvervsuddannelsernes internationaliseringsproces er gået ind i en ny fase. Hvor der før var fokus på de enkelte aktivitetstyper, og hvor aktørerne var "ildsjælene", der - ofte mere eller mindre på egen foranledning - satte gang i en vidunderlig mangfoldighed af internationaliseringsprojekter, er initiativet nu overgået til skolernes ledelse, der ud fra institutionens særlige forudsætninger prøver på at skabe en overordnet plan for, hvordan den internationale udfordring tackles dér bedst muligt. Mange skoler er nået langt i denne proces; andre er først
lige begyndt. Sådan må det naturligvis være, men vi kan
i alle tilfælde på nuværende tidspunkt konstatere, at
faktisk alle Denne publikation skal ses som et led i dette arbejde, og den har som formål at give skolernes ledelse og bestyrelser et overblik over de elementer, der indgår i en strategi for PIU-arbejdet. Samtidig skal den give idéer og inspiration til, hvordan denne kan passes ind i institutionens overordnede internationaliseringsstrategi. Undervisningsministeriet har finansieret udarbejdelsen og udgivelsen af dette temahæfte. Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i hæftet står for forfatterens egen regning. Jens Pehrson Lise Skanting Jørgen Andersen December 1998
IndledningPIU-ordningen har eksisteret siden 1992 og er siden da vokset eksponentielt i volumen. I skoleåret 1998/99 vil antallet af elever på længerevarende praktikophold i udlandet efter alt at dømme passere de 1100, hvilket er ganske mange; særligt når der sker på baggrund af en situation med faldende ungdomsårgange. Om det er nok, er derimod en anden sag. Organisationerne og institutionerne bag PIU-ordningen - dvs. Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolernes organisationer - har sat som ét af succeskriterierne for ordningen, at et praktikophold i udlandet skal være et realistisk tilbud til alle de elever i erhvervsuddannelserne, der ønsker det, og som er egnede til det. Set ud fra det perspektiv er der stadigvæk et stykke vej at gå. Som nævnt i forordet arbejder næsten alle erhvervsskoler aktivt med PIU-ordningen, men der er selvfølgelig store forskelle i aktivitetsniveauet. Én af barriererne for en fortsat vækst er en manglende overordnet planlægning af aktiviteterne på PIU-området. På en række skoler - selv på skoler med et meget højt antal elever på praktikophold i udlandet - hænger ansvaret på enkeltpersoner i de enkelte afdelinger. Uden en passende forankring i strukturen er PIU-arbejdet sårbart, og uden en overordnet koordination på tværs af skolens afdelinger risikerer man at spilde ressourcer, ved at arbejdet gøres dobbelt, eller ved at værdifulde erfaringer og kontakter tabes på gulvet. Dette inspirationskatalog er ment som en håndsrækning til skolernes ledelse og bestyrelser i forbindelse med arbejdet med den strategiske tilrettelæggelse af PIU-arbejdet. Formålet er ikke at docere, hvad man skal gøre, men gennem en fremlægning af ideer og erfaringer at give et indspark til, hvad man kan gøre. Den er blevet til på baggrund af en besøgsrunde, der har omfattet næsten alle landets erhvervssskoler, samt erfaringerne og synspunkterne fra en lang række andre aktører på området. Konceptet for publikationen blev oprindeligt opstillet af det tidligere Center for Praktik i Udlandet (CEPU) og havde som sådan kun adresse til handelsskolerne. Efter dannelsen af en enhedsstruktur for både handelsskoler og tekniske skoler er arbejdet imidlertid blevet omredigeret, så også de tekniske skolers erfaringer er kommet ind. Projektet er blevet økonomisk støttet gennem Undervisningsministeriets FoU-midler samt af Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU).
Hvorfor arbejde med praktik i udlandet?Alle landets erhvervsskoler har haft elever i udlandet under PIU-ordningen. Direkte adspurgt om deres begrundelser for at påbegynde arbejdet med praktik i udlandet varierer svarene fra "et konkret elevkrav" til "en udmærket måde til at komme i gang med internationaliseringen på". Generelt falder argumenterne dog i to grupper, hvor den ene fokuserer på det pædagogiske aspekt og den enkelte elev (indlæringen af kvalifikationer), mens den anden handler om PIU-ordningen som et redskab til at gøre såvel institutionen som erhvervsuddannelserne generelt mere attraktive i en tid, hvor de mindste årgange i årtier har flere tilbud end nogen sinde før at vælge imellem.
På det pædagogiske område fremhæves bl.a.:
PIU fremmer indlæringen af de internationale kvalifikationer At en elev, der har opholdt sig gennem længere tid i udlandet, kommer hjem med kraftigt forbedrede sprogkundskaber, siger sig selv. Disse sprogkundskaber kan være mere eller mindre centrale i forhold til elevens uddannelse, men vil være relevante i næsten enhver sammenhæng på fremtidens jobmarked. Elever, der har skullet stå på egne ben i en anden kultur end deres egen, udvikler desuden dét, man kalder interkulturel kompetence - dvs. evnen til at kunne arbejde sammen med mennesker, der har en anden baggrund end ens egen.
PIU giver specifikke faglige kvalifikationer Inden for en række uddannelser vil et praktikophold i udlandet kunne give nogle indlysende faglige kvalifikationer. Det gælder f.eks. inden for handel og spedition og i hotel- og restaurationsbranchen. Også inden for en lang række andre uddannelsesområder kan et praktikophold i udlandet imidlertid være medvirkende til at styrke specifikke, faglige kvalifikationer. Inden for små håndværksfag kan det være kendskabet til en række metoder og færdigheder, eleverne ikke på samme måde har mulighed for at udvikle herhjemme; inden for jern- og metalområdet kan det give muligheden for at arbejde med produktionsudstyr og teknik, der ikke findes i Danmark. PIU giver også muligheden for at lære et andet lands faglige traditioner at kende og på den måde få en anden indfaldsvinkel til ens branche og dens særkender.
PIU styrker de personlige kvalifikationer Der tales meget om de såkaldte "tværgående kvalifikationer" og vigtigheden af, at disse indarbejdes i vores erhvervsuddannelser. En af metoderne til at sikre dette kan være et praktikophold i udlandet. En elev, der tilbringer en længere periode på egen hånd i et andet land end sit eget, udvikler nødvendigvis sin selvstændighed og modenhed i et helt andet tempo, end hvis han/hun var blevet i de vante omgivelser. Samtidig tvinges eleven til at udvise - og udvikle - initiativ, fleksibilitet og ansvarlighed for at kunne begå sig i disse ukendte omgivelser. En elev, der på egen krop har oplevet at gå fra sine vante rammer over i nogle helt nye (og tilbage igen), vil måske også i fremtiden bedre kunne leve med de stadige omskiftelser, der kendetegner arbejdsmarkedet af i dag og i endnu større grad af i morgen.
I forhold til den enkelte erhvervsskole og erhvervsuddannelserne som helhed fremhæves:
PIU kan profilere skolen på lokalt og regionalt plan Næsten hver eneste elev i udlandet kommer hjem med en historie, der er værd at fortælle i såvel fag- som dagspressen, og historien kan være med til at markere institutionen i medierne og profilere den som en institution med et spændende og udfordrende indlæringsmiljø.
PIU kan tiltrække andre elevtyper Muligheden for at tilbringe en del af sin uddannelse i udlandet, uden at det medfører ekstra omkostninger hverken i form af tid eller penge, findes kun inden for erhvervsuddannelserne. Den kan derved være med til at tiltrække en ny type elever, for hvem internationaliseringen er en naturlig del af hverdagen, og som sætter pris på muligheden for på denne måde selv at kunne få indflydelse på læringsprocessen.
PIU kan skaffe de praktikpladser, der ikke findes herhjemme I ordningens start var dette argument ét af de hyppigst fremførte som begrundelse for dens indførelse, men det høres ikke længere så ofte, efterhånden som praktikpladssituationen herhjemme er blevet bedre, og man har fundet ud af, at udlandet i alle tilfælde kun er et tilbud til et mindre udsnit af de praktikpladssøgende. Alligevel er der stadigvæk (1998) uddannelser, hvor praktikpladssituationen er meget dårlig, og hvor et praktikophold i udlandet kan være den eneste mulighed for at få uddannelsen. Det gælder f.eks. receptionisterne, hvor over 1/5 af en årgang (1997) tog hele eller dele af deres praktiktid i en udenlandsk virksomhed.
Udstationering eller skoleudsendelse?Da PIU-ordningen blev indskrevet som en del af Lov om Erhvervsuddannelser i 1992, åbnede man mulighed for to forskellige typer af udenlandske praktikophold, så både elever og lærlinge med en dansk uddannelsesaftale og elever på en erhvervsskole uden dansk uddannelsesaftale fik mulighed for at gennemføre en eller flere praktikperioder i udlandet. Den første type ophold benævnes udstationeringer, mens den anden type kendes under navnet skoleudsendelser. Udstationering: En elev eller lærling, der har en uddannelsesaftale med en dansk virksomhed, har mulighed for at blive udstationeret i udlandet i en periode under elevtiden. Værtsvirksomheden er typisk et datterselskab til den danske virksomhed, en underleverandør el. lign. Under udstationeringer bevarer den danske arbejdsgiver uddannelsesansvaret for eleven, og for det meste tager den danske virksomhed sig af det administrative arbejde i forbindelse med udstationeringen. Ved udstationeringer er der intet krav om en særskilt, skriftlig kontrakt om indholdet af praktikopholdet, da den danske virksomhed bevarer uddannelsesansvaret under hele forløbet. Skoleudsendelse: Ved en skoleudsendelse rejser praktikanten til udlandet umiddelbart efter 2. skoleperiode/hg (eller hhx/htx) for at tage hele eller dele af sin praktiktid i en udenlandsk virksomhed. Med sig i baglommen har praktikanten en forhåndsgodkendelse fra det faglige udvalg, der sikrer, at opholdet bliver ligestillet med praktik i en dansk virksomhed. Hvis eleven kun tager en del af praktiktiden i en udenlandsk virksomhed, tilbringes restlæretiden i en dansk virksomhed. Da det typisk er elevens skole, der formidler praktikopholdet, kaldes denne form for PIU-ophold for skoleudsendelser. Begge former for udsendelser har fordele og ulemper. Udstationeringer er ret enkle at arbejde med, fordi eleven sendes ud af en dansk virksomhed og dermed beholder sin danske løn og sin danske uddannelsesaftale, og eleven kan i de fleste tilfælde forblive under de danske sociale sikringsordninger. Det er imidlertid virksomheden, der er den udfarende og bestemmende ved udstationeringer, og det betyder, at erhvervsskolerne som udgangspunkt ikke har mulighed for at profilere sig derigennem - det er jo virksomheden, der bestemmer, om en elev eller lærling skal sendes ud eller ej. Det har derfor hidtil været gennem skoleudsendelserne, at erhvervsskolerne har skabt sig et internationalt image. Men interessen for at udstationere elever blandt danske virksomheder er stor og i stadig stigning. Motivationen for en virksomhed til at udstationere en elev er ofte den samme som for en skole: Eleven erhverver sig en række vigtige kvalifikationer, og samtidig får virksomheden ry for at være et dynamisk og spændende uddannelsessted. Mange virksomheder har stor erfaring i at udsende medarbejdere og klarer uden problemer hele processen selv. Andre virksomheder har ikke samme muligheder (især mindre virksomheder), og den type virksomheder kan have brug for råd og vejledning (og af og til en hjælpende hånd) før, under og efter forløbet. Her kan skolen spille en vigtig rolle som rådgiver for virksomheden i forbindelse med udstationeringer og oplyse om de regler, der gælder ved en udstationering, og om, hvordan forløbet tilrettelægges bedst muligt. Rent praktisk kan skolen desuden være medspiller i de dele af processen, der vedrører udvælgelse (skolen kender eleven godt) og forberedelse (skolen har mulighed for at arrangere et forberedelsesforløb for eleven). Mindre virksomheder uden netværk i udlandet kan desuden have brug for assistance til at finde en egnet praktikvirksomhed i udlandet. Denne funktion kan dermed blive en vigtig del af et lokalt skole/virksomhedssamarbejde og kan være med til at give skolen et godt navn i virksomhedskredse. At opbygge viden om praktik i udlandet kan således være med til at gøre skolen til en bedre sparringspartner for det lokale erhvervsliv. Dette temahæfte vil beskæftige sig med begge typer af udsendelser, men afsnittene om skoleudsendelser vil fylde mest. Dette er ikke udtryk for nogen prioritering af stoffet, men skyldes alene det faktum, at skoleudsendelserne er langt mere videnskrævende i forhold til skolen end en udstationering. Ved udstationeringen er det elevens/lærlingens arbejdsgiver, der har ansvaret for eleven, og denne kan i regelen også forblive under dansk sygesikring mv. Mange skoler spiller dog som nævnt en vigtig rolle som sparringspartner for lokale virksomheder i forbindelse med udstationeringer. De fleste skoler - både handelsskoler og tekniske skoler - har i øvrigt selv elever ansat i skolens administration, som kan udstationeres hos partnerskoler i udlandet som et led i personaleudviklingen og institutionens egen internationaliseringsproces.
Hvor ligger arbejdet?Der er mange forskellige måder at arbejde med PIU på og også mange forskellige måder, hvorpå man kan gøre arbejdet henholdsvis lettere og sværere for sig selv. I dette kapitel findes en oversigt over, hvilke arbejdsopgaver der ligger i såvel etableringen af et beredskab på PIU-området som den daglige drift af aktiviteterne. Der findes også anvisninger på, hvordan arbejdet kan organiseres bedst muligt, så ressourcerne udnyttes optimalt. Dette overblik er nødvendigt for at kunne lægge en strategi på PIU-området og sikre, at denne strategi harmonerer med skolens internationaliseringsbestræbelser i øvrigt. Det gælder også for arbejdet med PIU-ordningen, at al begyndelse er svær. Derfor er det en god idé at opstille opnåelige delmål og arbejde sig trinvis og over en længere periode hen imod det niveau i arbejdet, som man ønsker.
Det opsøgende arbejdeFor mange skoler udgør det at finde egnede praktikpladser i udlandet den største barriere for en satsning på praktik i udlandet. Det kan være vanskeligt nok at finde praktikpladser herhjemme (selv om det er blevet lettere i de seneste år), men hvordan skal man så bære sig ad i udlandet, hvor der ud over sprogbarrieren også er mentalitetsforskellene og en anderledes uddannelsestradition at tage højde for? Erfaringerne viser da også, at det gerne tager minimum tre måneder at etablere en frugtbar kontakt - og at det langt fra er ualmindeligt, at processen varer både et halvt og et helt år. Desuden kan den være meget omkostningskrævende; alt efter hvordan man griber processen an, og hvilke krav man stiller til praktikpladsen. Det er ikke denne publikations opgave at give en beskrivelse af selve det håndværksmæssige i at finde en praktikplads i udlandet. Det er beskrevet andetsteds, nemlig i den PIU-håndbog, der er udgivet af PIU-Centret, og som står ude på alle skoler, og som også kan findes på Internettet (www.piu-centret.dk). PIU-Centret kan desuden bistå i processen med at finde pladserne i udlandet gennem sit europæiske netværk og via andre kanaler. På det strategiske plan er der imidlertid nogle overvejelser, man med fordel kan gøre sig, inden man begynder arbejdet.
Motivering, sortering og forberedelse af eleverDet er langt fra alle de elever, der er egnede til et ophold i udlandet, der af egen drift aktivt vælger at gå den vej. Hvis man som skole ønsker et vist volumen i PIU-arbejdet, er det nødvendigt at motivere eleverne til at tage på praktikophold i udlandet. Det kan ske gennem informationsbrochurer, artikler eller arrangementer, hvor f.eks. tidligere elever fortæller om deres oplevelser i udlandet. Det er heller ikke alle de elever, der melder sig som interesserede i et ophold i udlandet, der i virkeligheden har de nødvendige mentale og/eller faglige forudsætninger for at gennemføre det. Disse elever skal gennem information og vejledningssamtaler sies fra, så man undgår såvel et unødigt ressourceforbrug som et traumatisk forløb for både eleven og hans/hendes udenlandske praktikvirksomhed. Endelig skal de elever, der er både motiverede og egnede, ofte gennemgå et forberedelsesforløb, der kan sikre, at de både sprogligt, kulturelt, fagligt, mentalt og praktisk er klædt på til at kunne møde udfordringerne i udlandet på den bedst mulige måde. Motiveringen af elever handler om at sørge for, at de har den nødvendige information om mulighederne for at komme på praktikophold i udlandet, og at de har den i så god tid, at de kan nå at vende tanken et par gange inde i hovedet. Det handler også om påvirkning gennem eksemplets magt, f.eks. ved oplæg fra tidligere PIU-elever eller artikler om deres ophold. Sorteringen (eller "afklaringen", som mange foretrækker at kalde det) sker gennem vejledningssamtaler og ved evt. at indhente udtalelser fra elevens lærere og andre personer med et nært kendskab til hende/ham. Forberedelsen af eleverne kan være mere eller mindre omfattende, alt efter behovet. Der kan i nogle tilfælde være behov for egentlige sprogkurser, men ellers handler det meget om at afstemme elevens forventninger og realiteterne i praktikvirksomheden, således at disse er i så god overensstemmelse med hinanden som muligt. Forberedelsesprocessen kan være meget omfattende eller meget rudimentær, alt efter hvilke forudsætninger de elever har, som det drejer sig om. Hvordan man griber hele processen an vedrørende motivering, sortering og forberedelse, er nærmere beskrevet i publikationen "Forberedelse til praktikophold i udlandet", som er udkommet i Undervisningsministeriets Globus-serie om internationalisering i og af erhvervsuddannelserne (FoU-publikation nr. 29, 1997).
Serviceringen af elever og virksomheder i udlandetUd over arbejdet med at finde praktikpladser og det løbende arbejde med motivering, sortering og forberedelse af eleverne, ligger der yderligere en række opgaver i forbindelse med serviceringen af såvel elever som virksomhederne i udlandet. For elevernes vedkommende drejer det sig om opgaver som hjælp til ansøgningsskrivning, træning til jobsamtale, hjælp med alt papirarbejdet (forhåndsgodkendelser, ansættelseskontrakter, social sikring m.m.) og til at finde bolig samt varetagelsen af alle de løbende problemer, der måtte opstå under opholdet. I de tilfælde, hvor kemien mellem elev og virksomhed ikke passer, eller hvor opholdet af andre årsagen går skævt, gør nogle skoler desuden også en indsats for at finde en ny plads til eleven, så denne ikke behøver komme hjem i utide. Det er opgaver, som skolen ikke er forpligtet til at tage ansvaret for, men som de fleste skoler i en eller anden udstrækning påtager sig. Også værtsvirksomhederne i udlandet kræver en kontinuerlig indsats. Mange skoler har således indført som fast praksis, at de besøger "deres" virksomheder ca. en gang om året; både for at pleje kontakten og holde den vedlige, men også for ved selvsyn at kunne konstatere evt. forandringer, der kunne påvirke praktikpladsen i positiv eller negativ retning. Andre skoler nøjes med at ringe eller skrive. Hvis det er skolen, der har formidlet kontakten til virksomheden, vil denne i de fleste tilfælde også forvente, at skolen tager et ansvar for eleven og er med til at løse evt. problemer, der måtte opstå undervejs. Langt de fleste praktikophold i udlandet er uproblematiske - men i de tilfælde, hvor noget går skævt mellem eleven og virksomheden, skal der være taget en beslutning vedrørende de ressourcer, skolen kan gå ind med for at medvirke til at finde en løsning.
Serviceringen af lokale virksomheder i forbindelse med udstationeringsprojekterEn del - især mindre - virksomheder gør brug af den lokale erhvervsskole som sparringspartner i forbindelse med udstationeringsprojekter. Som regel er indsatsen fra skolens side begrænset og omfatter i de fleste tilfælde blot en orientering om AER-støtteordningen og de regler, der i øvrigt gælder ved praktikophold i udlandet. I nogle tilfælde er der dog også tale om hjælp til forberedelse af elever samt - hvis virksomheden ikke selv råder over kontakter i udlandet - hjælp til identificeringen af en egnet virksomhed i udlandet og etableringen af en praktikplads.
Kvalitetssikring af praktikophold i udlandetHvis praktik i udlandet skal være en integreret del af vores erhvervsuddannelsessystem, er det nødvendigt, at opholdene til stadighed kvalitetssikres. I forbindelse med kvalitetssikring af praktikophold i udlandet taler man om to former for kvalitetssikring: den personlige kvalitetssikring, der handler om udvælgelsen og forberedelsen af den enkelte elev; og den faglige kvalitetssikring, der går på kvaliteten af den faglige læring under udlandsopholdet.
Den personlige kvalitetssikringI udvælgelsen af elever skal der fokuseres på, om eleven har den nødvendige personlige, faglige og sproglige ballast til at klare de udfordringer, et praktikophold i udlandet byder. I forberedelsen gælder det om at optimere disse sproglige, personlige, kulturelle og praktiske forudsætninger bedst muligt og om at sikre, at elevens forventninger og de faktiske forhold er i nogenlunde balance med hinanden. Dette aspekt af kvalitetssikringen er indgående beskrevet i publikationen "Forberedelse til praktikophold i udlandet" (FoU-publikation nr. 29, UVM 1997) og skal derfor ikke nærmere beskrives her.
Den faglige kvalitetssikringDen danske uddannelseslovgivnings gyldighed stopper ved grænsen. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke lever op til det oplæringsansvar, den har påtaget sig med underskrivelsen af forhåndsgodkendelsesskemaet, er der intet tvistighedsnævn, hvor virksomheden kan stilles til regnskab for sine undladelsessynder. Heldigvis forekommer det meget sjældent, at en udenlandsk værtsvirksomhed tager en elev udelukkende som billig arbejdskraft. I langt de fleste tilfælde har virksomheden den bedste vilje til at give eleven et godt ophold, og i de tilfælde, hvor der opstår problemer på det faglige område, sker det ofte på grund af manglende kendskab til de danske erhvervsuddannelser. Men indtil der kommer et tværeuropæisk initiativ på området, er værtsvirksomhedernes gode vilje i virkeligheden den eneste garanti for et fagligt forsvarligt ophold. Hvis et ophold går skævt, er den eneste udvej at hente eleven hjem eller finde en anden virksomhed, der kan tage ham/hende i den resterende del af perioden. Men det er ikke alene kemien, der er afgørende. Der er en række skruer, der kan justeres på før og under opholdet, der kan være med til at give den nødvendige faglige kvalitet.
Eleven må i bogstaveligste forstand tage ansvar for sin egen læring Det er ganske normalt, at elever i starten sættes til at udføre enkle og ukomplicerede opgaver, fordi man fra virksomhedens side ikke véd, hvad de i grunden kan. Det er i denne situation vigtigt, at eleven efter en tid af sig selv er udfarende og gør opmærksom på sin tilstedeværelse og sine kvalifikationer og ikke bare afventer, at de interessante opgaver kommer dumpende af sig selv. Danske elever har ofte nogle fordele i forhold til andre landes tilsvarende elever/lærlinge (sprogfærdighed, bredere basis i uddannelsen), der sætter dem i stand til at løse andre typer af opgaver, men de har selv ansvaret for, at de bliver gjort synlige.
Informationen til de udenlandske virksomheder må være optimal De udenlandske værtsvirksomheder ved i de fleste tilfælde intet eller kun meget lidt om, hvilke oplæringskrav der stilles til dem. Derfor må de informeres så grundigt og præcist som overhovedet muligt om den oplæring, der skal indgå i opholdet. Der findes for de fleste fags vedkommende forhåndsgodkendelsesskemaer på hovedsprogene, hvor oplæringskravene er anført. Desuden er der i mange tilfælde udarbejdet supplerende materiale, der nøjere beskriver uddannelsen og dens indhold. Disse materialer produceres af de faglige udvalg, hvorfra de også kan rekvireres. Det skal dog siges, at en del af det foreliggende materiale stort set består af direkte oversættelser af de danske beskrivelser, og de kan være svære at forstå for en udlænding uden den nødvendige baggrundsviden. Derfor er det vigtigt, at der også foregår en mundtlig kommunikation mellem virksomheden og elevens skole om dette aspekt, så eventuelle tvivlsspørgsmål kan ryddes af vejen.
Genbrug af virksomheder En udenlandsk virksomhed, der én gang har haft en dansk elev, har erhvervet sig en viden, der kan gøre den faglige tilværelse meget nemmere for den næste i pladsen. Også derfor giver genbrug af praktikpladser mening, når det gælder om at kvalitetssikre opholdet.
Besøg på værtsvirksomheder Skolen kan få tilskud fra AER til opsøgende arbejde og har dermed en mulighed for ved selvsyn at undersøge virksomheden, inden eleven sendes afsted. Disse personlige besøg er desuden næsten uomgængelige i arbejdet med at skabe det tillidsforhold mellem skole og virksomhed, som PIU-arbejdet må bygge på. AER yder maksimalt til opsøgende arbejde kr. 15.000 pr. år pr. skole, og beløbet gives som et tilskud, der dækker 50% af de afholdte omkostninger til rejse, ophold og fortæring.
Kvalitetscheck under skoleperioder Hvis der er et skoleophold indlagt under elevens praktiktid i udlandet, er der her en god mulighed for at sammenligne elevens faglige niveau med andre elever fra samme årgang i danske virksomheder. Hvis det kan konstateres, at der er væsentlige "huller", kan dette meddeles virksomheden, så der kan sættes ind over for det. Selv med den bedste vilje og den mest præcise information vil det imidlertid aldrig være muligt at give helt den samme oplæring, som finder sted i en dansk virksomhed. Og det er selvfølgelig heller ikke meningen. En væsentlig værdi ved opholdet er jo netop, at eleven kommer ud og oplever andre måder at gøre tingene på og - i tilgift til de sproglige, interkulturelle og personlige kvalifikationer - får nogle faglige indspark fra en anden vinkel end normalt. Meningen med den faglige kvalitetssikring er at sikre, at eleven på de væsentlige områder i hvert fald ikke kommer længere bagud, end at han/hun kan indhente det efterfølgende.
Hvilke faktorer indgår i udarbejdelsen af en strategi for PIU-arbejdet?En overordnet målsætning for hele PIU-arbejdet er som nævnt i indledningen, at et praktikophold i udlandet skal være et realistisk tilbud til alle de unge i erhvervsuddannelserne, der ønsker det, og som har forudsætningerne for det. Denne målsætning kan sagtens gælde også på skoleniveau, men den forbliver en hensigtserklæring - og ikke en strategi. En strategi skal være handlingsorienteret og skal - ud over specificerede og kvantificérbare mål - også nøje anvise måder, hvorpå man regner med at opnå disse. For en skole, der ønsker at arbejde strategisk med praktikophold i udlandet, er det urealistisk at satse på at dække alle områder på samme tid, med mindre man råder over ubegrænsede ressourcer. PIU-arbejdet må bygges langsomt op, og de forhåndenværende midler må bruges på de strategisk rigtige punkter. I forbindelse med udarbejdelsen af en PIU-strategi, er der derfor en række faktorer, der må overvejes, og en række beslutninger, der må træffes på baggrund af disse overvejelser - herunder bl.a. også, hvad de gældende økonomiske rammer giver mulighed for at gennemføre. Som tidligere nævnt er der to typer ophold i udlandet under PIU-ordningen: Udstationeringerne, hvor skolens rolle er rådgivende/hjælpende i forhold til lokale virksomheder, og skoleudsendelserne, hvor det er skolen selv, der sender eleverne ud. Når det gælder skoleudsendelserne, kan man vælge at lade et praktikophold i udlandet være et tilbud, der gives til alle elever fra en hel årgang på tværs af klasserne. Man kan imidlertid også fra starten samle interesserede elever i særlige internationale klasser, hvor et praktikophold i udlandet indgår som en fast og integreret del af uddannelsesforløbet. Disse internationale klasser har den fordel, at det i en helt anden grad er muligt at arbejde målrettet med forberedelsen til opholdet. Disse særlige klasser koster imidlertid mange ressourcer at oprette og drive.
På hvilke uddannelser skal PIU udbydes?Der har på nuværende tidspunkt været elever på praktikophold i udlandet inden for næsten samtlige uddannelser, og resultaterne har i alle tilfælde været positive. Der er altså umiddelbart intet i vejen for, at en skole kan udbyde praktikophold i udlandet inden for alle erhvervsuddannelsesområder. Med sin relativt smalle vifte af uddannelsesudbud inden for grunduddannelserne er det muligt for en handelsskole at gøre dette, og også for de tekniske skoler, der udelukkende udbyder uddannelser inden for ét brancheområde - men for den almindelige tekniske skole med sit store udbud af uddannelser er det nok ikke realistisk som udgangspunkt. De fleste skoler udbyder derfor kun praktik i udlandet til en begrænset gruppe elever. Dette er enten sket ud fra nogle strategiske overvejelser, eller også har det bare udviklet sig på den måde.
Hvor skal eleverne sendes hen?PIU-ordningen giver mulighed for at sende elever ud i alle EU- og EFTA-lande - dvs. Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland, Storbritannien, Irland, Holland, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Liechtenstein, Frankrig, Italien, Grækenland, Spanien og Portugal. Ved PIU-ordningens start og i de første år blev der imidlertid næsten udelukkende satset på Tyskland. Grunden til denne satsning var, at Tysklands erhvervsuddannelsessystem minder meget om det danske, så arbejdsgiverne umiddelbart var nemmere at få i tale, at de fleste elever i forvejen havde gode forudsætninger i form af tyskkundskaber, og at man havde modtaget meldinger om, at der i Tyskland på daværende tidspunkt var stor mangel på elever. Mens den sidste af disse tre præmisser absolut ikke er gældende mere, holder de to første stadigvæk, og der er i mellemtiden opbygget gode kontakter og netværk i landet. Tyskland er således stadig det land, der aftager flest danske elever. I løbet af de sidste par år er også Storbritannien i stigende grad kommet ind i billedet (særligt inden for hotel- og restaurationsbranchen), og også Frankrig modtager en del elever. Følgende faktorer spiller ind ved valget af værtsland:
Hvor mange elever skal sendes ud?Der kan naturligvis ikke gives noget entydigt svar på dette spørgsmål. Det afhænger ganske af skolens ambitionsniveau og af omfanget af de midler, man har afsat til at føre det ud i livet. Hvis det alene drejer sig om at give skolen et image som et spændende uddannelsessted, er få elever nok. Hvis det drejer sig om at bibringe eleverne internationale kvalifikationer, er alle elever potentielle kandidater. På mange skoler er man forståeligt nok ikke ivrig efter at slå specielt meget på tromme for muligheden for praktik i udlandet, fordi man er nervøs for at skabe en efterspørgsel, som man ikke vil kunne honorere. Der er ingen tvivl om, at "internationalisering" som modeord også har vundet genklang hos de unge, og der er stor interesse for at komme ud i verden - så stor, at man ofte skulle tro, at livskvalitet for denne målgruppe måles i antal tilbagelagte kilometer og tidsrum tilbragt på fjerntliggende steder på jordkloden. Der er imidlertid en stor forskel på "den frie rejse" og så den relative stavnsbundenhed, et praktikophold i udlandet medfører. Der er jo ikke tale om at lade hverdagen bag sig og rejse ud mod eventyrets horisonter - tværtimod gælder det om at etablere en hverdag i nye omgivelser. Det er en helt anden sag, og erfaringerne fra ordningen viser da også, at mange elever falder fra igen, når de har fået informationer om, hvad et ophold indebærer, og de har haft tid til at tænke sig om. De skoler, der arbejder seriøst med ordningen, yder da også en stor indsats for at motivere eleverne, men alligevel sker det, at man må lade praktikpladser i udlandet stå tomme et år, fordi det ikke er muligt at finde elever til dem.
Hvor længe skal eleverne være ude?En elev kan tage hele eller dele af sin praktiktid i udlandet med PIU-ordningen. Der er ikke i bestemmelserne fra AER vedrørende støtte til praktikophold i udlandet nedfældet noget om minimumslængden for opholdene. I princippet kan et PIU-ophold derfor for så vidt godt vare én dag. Fra politisk side har man imidlertid ofte understreget, at PIU-ordningen er beregnet til længerevarende praktikophold i udlandet, og med det menes ophold på tre måneder og derover, med mindre det drejer sig om en udstationering. Ophold af kortere varighed risikerer meget nemt at blive turistprægede, og de kvalifikationer, man går efter, når ikke at bide sig fast. Hvad angår maksimumslængde er der derimod ikke nogen tvivl: En elev kan kun få støtte i den tid, han eller hun er elev. Når elevtiden er afsluttet, ophører støtten. Langt de fleste elever tager kun en del af deres praktiktid i udlandet, og det drejer sig typisk om 1. praktikperiode (altså tiden umiddelbart efter hg og frem til næste skoleperiode, eller - for de tekniske skoler - i tiden mellem 2. og 3. skoleperiode). Der findes imidlertid skoler, der arbejder med en model, hvorefter hele praktiktiden tilbringes i udlandet. Det gælder især inden for de tekniske skoler, men også flere handelsskoler har praktiseret denne model, hvor den dog ikke er så udbredt længere. I flere tilfælde har denne model i Tyskland været kombineret med en tysk uddannelse, således at eleven slutter opholdet med både et dansk og et tysk uddannelsesbevis. Det er klart, at de internationale kvalifikationer bider sig bedre fast, jo længere opholdet varer, men ved at tage alle uddannelsens praktikperioder i udlandet, opstår der problemer med kvalitetssikringen af den faglige oplæring i udlandet. Hvordan sikrer skolen, at eleven får lært det, han eller hun skal i henhold til de danske uddannelsesbekendtgørelser? Det kræver f.eks., at eleven følges meget nøje under skoleopholdene herhjemme, så evt. mangler kan konstateres og afhjælpes, inden eleven går op til den afsluttende prøve.
Hvilke serviceydelser skal skolen tilbyde elever på praktikophold i udlandet?En aftale om et praktikophold i udlandet indgås i princippet mellem en elev og en udenlandsk virksomhed. I de fleste tilfælde - når det drejer sig om udsendelser uden dansk uddannelsesaftale (skoleudsendelser) - er det dog elevens skole, der har arrangeret opholdet - dvs. fundet praktikpladsen og hjulpet til med de praktiske foranstaltninger (forhåndsgodkendelsesproceduren, indgåelsen af praktikaftalen mv.). Skolen vil også ofte have hjulpet eleven med at skrive en ansøgning til den udenlandske virksomhed og har evt. også gennemført træning i jobsamtale. En del skoler går dog endnu videre og påtager sig også ansvaret for at hjælpe eleven med at finde en bolig og en række andre praktiske ting. Det gælder især de skoler, der har koncentreret alle deres praktikpladser inden for et begrænset geografisk område, og som derfor har mulighed for at have en lokal kontaktperson, der kan ordne alle problemer på stedet ud fra sit lokalkendskab. I de fleste tilfælde drejer det sig om en person på en partnerskole, men det kan også være andre - f.eks. en dansker, der har bosat sig i området, og som er parat til at påtage sig opgaven for gode ord og/eller betaling. Også under opholdet kan der opstå problemer, som skolen kan blive blandet ind i. Hvis det er skolen, der har etableret kontakten til praktikvirksomheden, er det også naturligt, at den bliver indblandet, hvis der opstår problemer mellem eleven og virksomheden, der ligger ud over de almindelige dagligdags genvordigheder. Det gælder naturligvis især, hvis skolen gerne vil beholde praktikpladsen og bruge den til andre elever senere. Enkelte skoler har så gode kontakter på lokalplan, at de er i stand til at finde en ny praktikplads til en elev, hvis kemien ikke passer i forhold til den oprindelige plads. Der findes ikke nogen fast formel for, hvad en skole skal yde af service for en elev i forbindelse med et praktikophold i udlandet. Der findes også mange eksempler på, at en elev selv har opstøvet en praktikplads i udlandet og efterfølgende selv har klaret hele forløbet, uden at skolen har været indblandet overhovedet. Det er imidlertid vigtigt, at skoler, der bevidst arbejder med praktik i udlandet, også klart melder ud over for eleverne, hvad de kan forvente af skolen i forbindelse med opholdet.
Hvilke ressourcer fordrer arbejdet med praktik i udlandet?At arbejde med praktik i udlandet stiller krav om ressourcer. Ressourcer i form af tid (personaletimer), penge (direkte udgifter ifm. f.eks. opsøgende arbejde) og kvalifikationer. Omfanget af disse ressourcer afhænger naturligvis af skolens ambitionsniveau, og fordelingen mellem dem afhænger af, på hvilken måde man vælger at organisere arbejdet. Nogle skoler har således valgt at lægge det meste af arbejdet ud til eksterne samarbejdspartnere, der mod betaling varetager de fleste opgaver i forbindelse med det praktiske arrangement. Dette begrænser forbruget af tid og nedsætter behovet for kvalifikationer. Andre skoler, der bruger praktik i udlandet til at profilere sig i lokalområdet, og som satser på en stadig ekspansion i aktivitetsniveauet, vælger at stå for hele processen selv. Generelt kan det siges, at ressourceforbruget er stort i startfasen, hvor de nødvendige netværk og relationer skal etableres og den nødvendige erfaring opbygges. Senere, når strukturen er etableret og en vis rutine i funktionerne indarbejdet, kan aktiviteterne gennemføres med færre omkostninger. Til de enkelte ressourcegrupper kan der knyttes følgende kommentarer:
TidDet er de færreste skoler, der har mulighed for at afsætte personale, der udelukkende beskæftiger sig med planlægningen og gennemførelsen af praktikophold i udlandet. I de fleste tilfælde varetages aktiviteterne af personale, der også løser andre opgaver uden for PIU-regi. Disse personer får på måneds- eller årsbasis tildelt et antal timer, som de har til rådighed til at gøre det arbejde, der knytter sig til gennemførelsen af aktiviteter under PIU-ordningen. Ud over de indledende manøvrer ifm. etableringen af praktikpladsnetværk er der en række faste opgaver, der skal løses. Hvor megen tid, der skal afsættes, afhænger naturligvis af antallet af elever, der udsendes, og af de strategiske valg i forbindelse med arbejdets organisering, som skolen har foretaget. Der skal principielt tages højde for tidsforbrug til følgende opgaver, fordelt over en række faggrupper og funktioner (PIU-koordinatorer, vejledere, administrativt personale, ledelse, fag- og sproglærere m.fl.):
For alle disse arbejdsopgaver gælder det, at tidsforbruget er variabelt, afhængigt af skolens ambitioner med arbejdet. Nogle skoler overlader således en stor del af arbejdet til eleverne selv og indskrænker arbejdet til vejledningssamtaler og bistand i praktikpladssøgningen.
PengeI det øjeblik man som skole har fastlagt sin strategi for PIU-arbejdet og defineret konkrete, afgrænsede mål, er det også vigtigt, at der afsættes det fornødne budget til gennemførelsen af dem. De direkte omkostninger i forbindelse med PIU-arbejdet knytter sig til følgende punkter:
Hvis man som skole vælger at lægge en del af arbejdet ud til andre, skal der desuden kalkuleres med betaling til disse. Til gengæld kan der spares penge på andre områder (f.eks. det opsøgende arbejde og efteruddannelsesaktiviteter). I forbindelse med udarbejdelsen af omkostningskalkuler for PIU-arbejdet er det vigtigt at tage højde for de tilskudsmuligheder, der findes - f.eks. i sammenhæng med det opsøgende arbejde, hvor hver skole kan få dækket op til 50% af udgifterne (dog maks. 15.000 kr. pr. kalenderår) fra AER. Hertil kommer den synergieffekt, der opstår, når PIU-aktiviteterne gennemføres som et led i en overordnet internationaliseringsstrategi (se særskilt kapitel).
KvalifikationerDen nødvendige basisviden til at arbejde med praktik i udlandet er efterhånden alment tilgængelig gennem PIU-Centrets skriftlige og elektroniske publikationer. Herudover gennemføres der hvert år seminarer med fokus på uddannelse og erfaringsudveksling for PIU-koordinatorerne på alle landets erhvervsskoler. Der har også været gennemført seminarer for specielle faggrupper - f.eks. vejlederne. Skoler, der ønsker hjælp i en startfase, kan desuden altid trække på centrets ekspertise og i en vis udstrækning også på praktisk bistand. Til det opsøgende arbejde og til den løbende servicering af de udenlandske værtsvirksomheder kræves det, at den/de ansvarlige person(er) besidder de nødvendige fremmedsprogskundskaber og et vist mål af interkulturel kompetence. Hvis disse kvalifikationer ikke er til stede i fornødent omfang, må de enten tilvejebringes gennem målrettet rekruttering eller efteruddannelse. Alternativt kan hele denne opgave udliciteres til andre mod betaling. Arbejdet med praktik i udlandet repræsenterer imidlertid ikke udelukkende et dræn i kvalifikationsmæssig sammenhæng. Tværtimod foregår der også en meget intensiv kvalifikationsopbygning gennem arbejdet med at etablere og vedligeholde praktikpladser i udlandet. På grund af deres meget konkrete karakter er det muligt gennem PIU-aktiviteterne at inddrage en international dimension i det daglige arbejde hos en række faggrupper, der måske normalt ikke kommer i berøring med dette aspekt i erhvervsuddannelsessammenhæng. På den måde kommer PIU-arbejdet i sig selv til at fungere som et efteruddannelsesprogram ("learning by doing"), og de erhvervede kvalifikationer kan vise sig overordentligt værdifulde i forbindelse med andre internationaliseringsaktiviteter.
PIU-arbejdets organisering internt på skolenI forhold til skolens interne arbejde med PIU-ordningen er der tre funktioner, der skal varetages. Først og fremmest drejer det sig om en informationsfunktion, der dels skal sikre, at information om PIU-ordningen når ud til alle skolens afdelinger og elever, og som dels skal have et overblik over de samlede PIU-aktiviteter på skolen og fungere som kontaktpunkt for PIU-Centret ved henvendelser til skolen. Denne opgave varetages af PIU-koordinatoren (se nedenfor). Dernæst er der en udførendefunktion, der handler om planlægningen og gennemførelsen af konkrete praktikophold i udlandet. Denne funktion varetages ofte af en person med faglig indsigt inden for det område, udsendelsen sker på, og der kan således være flere personer, der varetager denne funktion på den enkelte skole. Dernæst er der en strategisk (eller overordnet koordinerende) funktion, hvor de overordnede beslutninger om allokering af ressourcer træffes, og hvor det sikres, at de forskellige PIU-aktiviteter på skolen spiller sammen - både indbyrdes og i forhold til de andre internationaliseringsaktiviteter, skolen har gang i. Dette er en ledelsesopgave. Denne opdeling i tre funktioner er ideel og svarer sjældent til virkeligheden ude på den enkelte skole. Således er det meget almindeligt, at PIU-koordinatorens opgaver rækker ud over den informerende funktion til også at omfatte hele eller dele af det praktiske arbejde. Faren ved at samle alt for mange opgaver hos en enkelt person er imidlertid indlysende, hvad enten det sker af nød eller lyst: Skolen risikerer at miste en mængde viden og erfaring ved et jobskifte eller ved langvarig sygdom mv. Ofte ses det, at PIU-arbejdet selv på skoler med et højt aktivitetsniveau hænger på enkelte "ildsjæle", der alene i kraft af et personligt engagement har fået aktiviteterne op at stå, og som tilkæmper sig de nødvendige ressourcer på ad hoc-basis.
Den informerende funktionVed ordningens start i 1992 blev der på alle erhvervsskoler udpeget en PIU-koordinator, og disse PIU-koordinatorer udgør stadig omdrejningspunktet i skolernes PIU-arbejde. PIU-koordinatorens primære opgave er at sikre, at der kommer information om PIU-ordningen ud til alle skolens afdelinger og til alle skolens elever, og samtidig fungerer PIU-koordinatoren som generel kontaktperson for PIU-ordningen på skolen. PIU-koordinatoren skal vide, hvad der er gang i af PIU-aktiviteter på skolens forskellige afdelinger samt sikre, at information derom distribueres til alle afdelinger, så kontakter og erfaringer kan genbruges i videst muligt omfang. Dette kan ske gennem personlig kontakt eller gennem skriftlige eller elektroniske nyhedsbreve. PIU-koordinatoren er samtidig PIU-Centrets kontakt til skolen og fungerer således som dén kanal, hvorigennem alt materiale og alle meddelelser fra Centret tilflyder skolen. Enkelte større skoler har valgt at udpege flere PIU-koordinatorer, der hver dækker sin afdeling, men i disse tilfælde eksisterer der som regel en aftale om, at én enkelt koordinator varetager kontakten til PIU-Centret.
PIU-koordinatorerne er udpeget blandt mange forskellige faggrupper ude på skolerne. De ligger typisk enten i LOP/praktikpladsafdelingen, i den internationale afdeling (hvis skolen har en sådan), i en bestemt faglig afdeling med særlige traditioner på området, hos en sproglærer eller en vejleder. Hvis skolen har en klar strategi på området, og koordinatoren har den nødvendige entusiasme, de nødvendige kvalifikationer og har etableret det nødvendige samarbejde mellem alle de berørte personer på skolen til at kunne udføre sit arbejde, er den organisatoriske placering for så vidt underordnet. Omvendt kan den organisatoriske placering af PIU-funktionen imidlertid spille afgørende ind, fordi der i de forskellige roller og afdelinger på en dansk erhvervsskole ligger forskellige værdier, kvalifikationer og prioriteringer. Det typiske problem i koordinatorfunktionen er ofte, at den isoleres på en enkelt afdeling og ikke rækker ud til hele skolen, eller at den begrænses i sit virke, fordi koordinatoren foretrækker en bestemt måde at arbejde med ordningen på og sorterer informationerne derefter.
Den udførende funktionDen person, som bærer ansvaret for det mere udfarende PIU-arbejde, kunne vi i mangel af bedre udtryk kalde den PIU-ansvarlige - dvs. den person, der igangsætter, koordinerer og styrer et PIU-forløb i alle dets praktiske aspekter (dvs. opsøgende arbejde, motivering/sortering/forberedelse, løbende servicering af elever og virksomheder, evaluering). Den PIU-ansvarlige (der i en del tilfælde er identisk med PIU-koordinatoren) forestår ikke nødvendigvis selv alle opgaverne, men det er ham/hende, der har ansvaret for, at de bliver gennemført på en tilfredsstillende måde. De enkelte opgaver er som regel uddelegeret: Sortering hører til vejledningsfunktionen, forberedelsen ligger hos sproglærere og andre med specialviden, det opsøgende arbejde varetages af faglærere eller den internationale afdeling osv. Fordi varetagelsen af denne funktion kræver faglig indsigt, er den i reglen placeret ude på den enkelte afdeling. Den PIU-ansvarlige arbejder med direkte reference til en afdelingsleder, fordi det er nødvendigt med en person i en lederposition, der har mulighed for at iværksætte den nødvendige uddelegering af opgaverne, og som kan disponere over den nødvendige tid og økonomi, og som også kan disponere over de nødvendige kvalifikationer (egne eller hos medarbejdere) i form af sproglig og interkulturel kompetence. Ofte varetages denne funktion af en fag- eller sproglærer.
Den strategiske/overordnet koordinerende funktionPersonen i denne funktion skal træffe de overordnede beslutninger om, hvorledes arbejdet med PIU-ordningen på skolen skal koordineres, hvilke uddannelser og hvor mange elever der skal satses på, hvilke ressourcer der skal afsættes, og hvilke kvalifikationsbehov der evt. skal dækkes. Samtidig skal denne funktion skabe den nødvendige sammenhæng med skolens øvrige internationaliseringsaktiviteter, således at kontakter og erfaringer kan genbruges og ressourcer (økonomi og kvalifikationer) anvendes mest hensigtsmæssigt. Samtidig er det også den strategiske/overordnet koordinerende funktion, der skal sikre, at arbejdet forankres i organisationens struktur og indskrives i en egentlig strategi, der er kendt og accepteret af hele skolens personale, således at arbejdet ikke bliver for personafhængigt og forsvinder, når ildsjælen skifter job eller brænder ud. Denne funktion varetages af skolernes ledelse og bestyrelse og er målgruppen for denne publikation.
PIU-arbejdets organisering eksterntDet overordnede mål med PIU-ordningen er som tidligere nævnt, at et praktikophold i udlandet skal være et reelt tilbud til alle de unge i erhvervsuddannelserne, der ønsker det, og som har de fornødne forudsætninger for at klare det. At gennemføre denne målsætning ude på den enkelte erhvervsskole kan imidlertid være både en langvarig og bekostelig affære - især for de tekniske skoler med deres mange uddannelsesområder. Derfor er der en del skoler, der har etableret et samarbejde med andre skoler i ind- og udland om udsendelsen af elever på udenlandske praktikophold for i fællesskab at gøre skuldrene bredere på dette område. Samarbejdet kan etableres med forskellige partnere - handelsskoler, der samarbejder med handelsskoler, tekniske skoler med tekniske skoler, samarbejder på tværs af skoleformerne og samarbejde med udenlandske skoler. Også skolers samarbejde med lokale virksomheder (særligt om udstationeringer) er en mulighed. Der kan være mange fordele ved at gå sammen om arbejdet, men også ulemper. Hvis man som skole helt "bortforpagter" PIU-arbejdet til en ekstern samarbejdspartner, mister man derved muligheden for at opdyrke den ekspertise, der knytter sig til arbejdet, og som er anvendelig i mange andre (internationaliserings-)sammenhænge. En del skoler holder også igen, når det gælder samarbejdet med andre skoler, fordi man ikke har lyst til at aflevere ekspertise og kontakter, der er brugt mange ressourcer på at opdyrke.
Samarbejde mellem danske skolerNår en skole har investeret så meget i PIU-arbejdet, at den har tilstrækkeligt med pladser til egne elever og måske oven i købet et praktikpladsoverskud, kan skolen tilbyde de overskydende pladser til andre skoler i lokalområdet eller inden for rammerne af andet samarbejde. Skolerne kan vælge et mere uformelt samarbejde, hvor evt. overskydende praktikpladser udbydes til andre skoler i området for at holde pladsen varm i mellemtiden, indtil skolen selv kan besætte den med en elev igen. Nogle skoler opererer dog decideret med PIU som indtægtsdækket virksomhed, hvor de tilbyder andre skoler adgang til deres netværk af udenlandske praktikpladser mod betaling. Samarbejdet om praktikpladsnetværk kan også formaliseres og indtænkes i en overordnet strategi, hvor skoler indbyrdes aftaler at dække forskellige geografiske og/eller faglige områder, således at eleverne på disse skoler får et større og mere diversificeret udbud, uden at det nødvendigvis behøver koste mere for den enkelte skole.
Ud over samarbejdet om praktikpladsnetværk er der også andre områder, hvor et samarbejde med fordel kan etableres. Det gælder f.eks. for forberedelsen af elever, hvor to eller flere skoler i fællesskab kan samle tilstrækkeligt med elever til, at der kan skabes økonomi til gennemførelsen af et sammenhængende forberedelsesforløb forud for elevernes afrejse. Et samarbejde mellem to eller flere skoler kræver et sæt spilleregler, for at det kan fungere. Ud over at sikre sig, at der er balance i udvekslingen mellem økonomi og tjenesteydelser, vil mange skoler nok også gerne diskutere fælles procedurer for udvælgelsen af elever, således at en dårligt udvalgt eller forberedt elev fra partnerskolen ikke spolerer en praktikplads, som skolen har brugt megen tid og energi på at etablere.
Samarbejde mellem tekniske skoler og handelsskoler Samarbejdet behøver ikke nødvendigvis at foregå mellem skoler inden for samme familie. Faktisk er der et stort potentiale i samarbejdet - på lokalt eller regionalt plan - mellem tekniske skoler og handelsskoler om det opsøgende arbejde over for virksomheder i udlandet. Præcis som danske virksomheder har mange større virksomheder i udlandet mulighed for at beskæftige elever både inden for produktion og administration/marketing, og det er derfor oplagt at udnytte hinandens kontakter eller foretage fælles henvendelser i stedet for at agere hver for sig. Der er udelukkende fordele at høste ved denne type samarbejde, da skolerne ikke på nogen måde kan konkurrere om de praktikpladser, der etableres.
Samarbejde med erhvervsskoler i udlandetEn integreret del af alle skolers internationaliseringsbestræbelser er netværksdannelsen med erhvervsskoler i udlandet. Det er naturligvis oplagt at drage nytte af disse partnerskolers troværdighed og kendskab til det lokale erhvervsliv til at identificere og etablere praktikpladser i området. Problemet med disse aftaler er imidlertid, at Danmark p.t. er det eneste land i Europa, der har mulighed for at sende erhvervsuddannelseselever på længerevarende praktikophold i udlandet. Derfor kan man ikke bytte lige over med elever, men må finde andre måder at holde balance i regnskabet på, hvis ikke man vil trække for store veksler på partnerskolernes hjælpsomhed. Typisk gøres dette gennem deltagelse i andre typer af internationale projekter eller ved at arrangere kortere uddannelses- og praktikophold for de udenlandske skolers elever. Det, der koster tid og penge ved etableringen af praktikpladser i udlandet, er ofte at skabe den indledende kontakt - at "få foden inden for døren". Det er set, at skoler har brugt mange ressourcer på selv at rejse ud og skabe praktikpladser i udlandet, selv om skolen i forvejen rådede over flere netværk af partnerskoler i udlandet, der kunne aktiveres til dette formål. Derfor er det vigtigt at skabe den nødvendige gennemsigtighed og sammenhæng i skolens internationaliseringsbestræbelser, så synergieffekten kan få det nødvendige spillerum.
Samarbejde med lokale virksomhederSom nævnt tidligere kan skolen spille en vigtig rolle som rådgiver og sparringspartner for lokale virksomheder, der ønsker at udstationere elever i udlandet - og evt. også hjælpe mindre virksomheder uden udlandskontakter med at finde egnede virksomheder i udlandet til en udstationering.
De fleste virksomheder af en vis størrelse har dog deres egne netværk af virksomheder i udlandet: det være sig underleverandører, forhandlere, aftagere og datter- eller moderselskaber. Hvis skolen har tilstrækkeligt gode relationer til virksomhederne i lokalområdet, kan det være en mulighed at forespørge om muligheden for at udsende skolens "egne" elever på praktikophold hos disse partnervirksomheder i udlandet - evt. i perioder, hvor virksomheden ikke selv udstationerer elever.
Samspil med andre internationaliseringsaktiviteterSelve begrebet "internationalisering" er ikke noget fast udtryk, der betegner en række bestemte aktiviteter. Ordet dækker over en proces, som hele samfundet - og herunder altså også erhvervsuddannelserne - p.t. gennemgår, og som i disse år trænger ind og påvirker en lang række faktorer. Om føje år vil der ikke være tale om "internationalisering" længere, for på det tidspunkt vil der være en international dimension i næsten alt, og den vil indgå som en ganske naturlig bestanddel, som ingen finder på at tage ud og give et særskilt navn. I erhvervsskolesammenhæng har der dog udkrystalliseret sig en række aktiviteter, som i den almene forståelse udgør faste elementer af internationaliseringen af erhvervsskolerne. Det gælder især mobilitetsaktiviteter (hvoraf PIU udgør én variant), tværnationale udviklingsprojekter (typisk med EU-støtte) samt internationale klasser, der kendetegnes ved, at undervisningen foregår på fremmedsprog (eller med et meget højt indhold af fremmedsprog). I det følgende gennemgås disse aktiviteter enkeltvis og kortfattet, og det beskrives, hvordan de hver især kan spille sammen med PIU-ordningen. Det største problem i forbindelse med at få de forskellige internationaliseringsaktiviteter til at spille sammen er ofte, at skolens internationaliseringsstrategi ikke er kommunikeret tilstrækkeligt bredt ud. Eksempelvis er lærere fra én afdeling, der skal på studiebesøg i udlandet, hvor der indgår virksomhedsbesøg, ofte ikke klar over, at en anden afdeling energisk prøver på at skabe kontakt til værtsvirksomheder i samme land, der kan aftage elever i praktik under PIU-ordningen. Derved tabes værdifulde kontakter på gulvet, eller ressourcer gives ud to gange til det samme formål.
Andre mobilitetsaktiviteterBlandt mobilitetsaktiviteterne (dvs. aktiviteter, der indebærer, at personer bevæger sig over landegrænser) finder vi de korte uddannelses- og praktikophold (på en erhvervsskole eller en virksomhed i udlandet), studieture (for både elever og lærere) og gæstelærere (både udlændinge til Danmark og den anden vej). Disse aktiviteter er brugbare i regi af PIU-ordningen i sammenhæng med det opsøgende arbejde (etableringen af praktikpladser i udlandet) og forberedelsen af elever til et længerevarende praktikophold i udlandet. Især studieturene omfatter ofte flere virksomhedsbesøg, og det ville være oplagt at benytte lejligheden til at prøve at etablere en praktikplads her, når der nu er en repræsentant for skolen på besøg. En række skoler er begyndt at bruge korte uddannelses- og praktikophold i udlandet målrettet i forbindelse med motivationen, sorteringen og forberedelsen af elever til længerevarende praktikophold i udlandet. Elever, der deltager på sådanne ture, får et klart billede af, hvad et sådant ophold indebærer, og om dette er noget for dem. Besøg af gæstelærere fra udlandet kan - især hvis det drejer sig om et land, hvor skolen råder over praktikpladser - være meget effektive i forberedelsesarbejdet, idet man dermed har direkte adgang til førstehåndsviden om sprog, kultur og mentalitet samt viden om en masse praktiske forhold i øvrigt. Samme rolle kan skolens egne lærere spille, når de selv har været gæstelærere i udlandet. De virksomheder, man bruger som værter for elever på praktik under PIU-ordningen, kan omvendt ofte også bruges til kortere uddannelses- og praktikophold, der ikke finansieres under PIU-ordningen - eller som praktiksteder for en af skolens lærere, der skal have opfrisket sit sprog og kendskab til arbejdsmarkedet i udlandet. Under de korte studieture, som de fleste skoler arrangerer for deres elever, ville det desuden være oplagt at besøge de virksomheder, hvor skolen selv har elever anbragt på længerevarende praktikophold.
UdviklingsprojekterUnder de EU-programmer, der er relevante i erhvervsuddannelsessammenhæng, gives der støtte til fælles udviklingsprojekter mellem erhvervsskoler, virksomheder og evt. arbejdsmarkedsorganisationer i min. tre forskellige EU-lande. Disse projekter kan have en lang række forskellige formål: Fra udviklingen af fælles uddannelsesmoduler og materialer til erfaringsudveksling og opbygningen af netværk på specifikke områder. Ofte bliver danske skoler bedt om at indgå som partnere i disse projekter og netværk, og mange af disse udgør et godt springbræt for etableringen af praktikpladser. Især fordi skolerne ofte bliver bedt om at levere ydelser til projektet, hvor modydelsen passende kunne bestå af et antal egnede virksomhedskontakter til brug i det opsøgende arbejde. I de tilfælde, hvor skolen selv står for et tværnationalt udviklingsprojekt, kan de udenlandske værtsvirksomheder muligvis indgå som partnere, hvis kontakten og tillidsforholdet er tilstrækkeligt tæt. Endelig giver disse udviklingsprojekter og den medfølgende finansiering også mulighed for at fremstille materialer og udtænke undervisningsmoduler, der kan bruges direkte i PIU-arbejdet - f.eks. til forberedelsen af elever eller i forbindelse med den faglige kvalitetssikring.
Internationale klasserDe internationale klasser, hvor vægten ligger på fremmedsprog og på et indgående kendskab til kultur og arbejdsmarkeder i udlandet, er særdeles velegnede som rekrutteringsgrundlag til længerevarende praktikophold i udlandet. En række skoler - fortrinsvis på hotel- og restaurationsområdet - tilbyder sådanne klasser, hvor et tilbud om et længerevarende praktikophold under uddannelsen indgår som en integreret del.
Samspillet mellem PIU-ordningen og skolens internationale vejledningSkolens vejledere er ofte de første, der kommer i kontakt med potentielle PIU-elever - enten ved at disse (eller deres forældre) henvender sig af egen drift, eller ved at vejlederne aktivt opsøger dem i folkeskolernes 9. og 10. klasser for at orientere om erhvervsuddannelserne. Muligheden for at komme på praktikophold i udlandet er et tilbud, der kan være med til at profilere såvel erhvervsuddannelserne som skolen, og vejlederne skal derfor være orienteret om PIU-ordningen. I forbrugeroplysningens navn bør de desuden også vide, hvilke konkrete muligheder skolen tilbyder eleverne inden for rammerne af ordningen (skoleudsendelser), og hvilket serviceniveau man kan tilbyde - eller om det er op til eleven selv at arrangere et ophold. I forhold til PIU-ordningen og de elever, der er på skolen, kan vejlederne desuden spille en vigtig rolle i motiveringen af elever ved aktivt at foreslå praktikophold i udlandet til egnede elever i stedet for at vente, til eleverne af egen drift henvender sig. I uddannelsesforløbet for erhvervsskolernes vejledere indgår et internationalt modul, der skal sætte vejlederne i stand til også at vejlede elever om deres muligheder for at arbejde eller uddanne sig i udlandet. Heri indgår orientering om PIU-ordningen som en naturlig del. Imidlertid har ikke alle vejledere gennemgået vejlederuddannelsen, og der er desuden mange vejledere, der godt nok kan informere om principperne i ordningen, men som ikke har kendskab til skolens strategi på området, og som derfor ikke er i stand til at vejlede eleverne effektivt i forhold til de konkrete muligheder. Dette er ikke kun et problem i forhold til PIU-ordningen, men også til andre internationaliseringsaktiviteter.
Hvilken støtte og hjælp kan skolen få til PIU-arbejdet?
Information, rådgivning og praktisk bistandTil at yde assistance til erhvervsskoler, virksomheder og andre aktører på PIU-området blev PIU-Centret i 1997 etableret som en selvejende institution af arbejdsmarkedets parter samt erhvervsskolernes organisationer (TS, FS, HFI og HBF). Centret har intet at gøre med uddelingen af den økonomiske støtte i PIU-ordningen; dette varetages af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER - se næste kapitel). PIU-Centrets opgave er gennem information, praktisk hjælp samt overordnet udvikling og koordination at bistå skoler og virksomheder med at planlægge og gennemføre elevudsendelser under ordningen. Ud over at tilbyde et stående beredskab til skoler og virksomheder i tilknytning til deres PIU-aktiviteter igangsætter Centret alene eller i samspil med andre aktører udviklingsprojekter, der skal frembringe ny viden eller nye materialer til brug i arbejdet med praktik i udlandet. Typiske arbejdsopgaver i forhold til den enkelte skole er således:
Herudover udvikler og distribuerer centret forskelligt materiale til brug i arbejdet. Et centralt redskab i denne sammenhæng er PIU-Håndbogen med information om alle aspekter af arbejdet med praktik i udlandet. Håndbogen er udsendt i papirform til alle skoler, men er også tilgængelig i elektronisk form på adressen www.piu-centret.dk. Alle Centrets ydelser er gratis, men gives efter princippet "hjælp til selvhjælp", således at kompetencen løbende forankres på den enkelte skole. Centret står således ikke selvstændigt for elevudsendelser, men arbejder udelukkende gennem skoler og virksomheder.
Økonomisk støtteDe støttemuligheder, der er en integreret del af PIU-ordningen (AER-støtten), er beskrevet i næste kapitel. Neden for skitseres derfor kort programmer og organisationer, der udgør et udvalg af supplerende støttemuligheder i arbejdet med PIU-ordningen, og de repræsenterer samtidig de største bidragydere inden for erhvervsuddannelsesområdet. For yderligere informationer og en oversigt over flere programmer/organisationer anbefales DTI MarkedsServices CD-Rom "Aktuelle støtte- og finansieringsmuligheder", hvorfra flere af de nedenstående oplysninger også stammer. Bemærk særligt, at nogle af støtteordningerne opererer med ansøgningsfrister og med særlige skemaer, der skal benyttes ved ansøgning om støtte. NORDPLUS-junior ... er Nordisk Ministerråds støtteprogram til udveksling af 16-19-årige og deres lærere på ungdomsuddannelserne. Støtten forudsætter dog ikke gensidighed i udvekslingerne, og den ydes bl.a. som stipendier til både elever (lærlinge) og lærere samt som tilskud til rejseudgifter. For elever (lærlinge) er det et krav, at udlandsopholdet indgår som en del af den danske uddannelse og altså er meritgivende. Minimumsvarigheden er to uger, mens der maksimalt kan gives støtte i to måneder. Yderligere oplysninger samt ansøgningsskema fås hos Nordisk Ministerråd, Sekretariatet, Store Strandstræde 18, 1255 Kbh. K., tlf. 33 96 02 00. Comenius (under Sokrates) Comenius er EU's støtteprogram til skoleuddannelser, og herfra kan erhvervsskolerne søge støtte til at oprette multilaterale partnerskaber og europæiske skolenetværk samt til tværnationale projekter, der vedrører informations- og erfaringsudveksling. Også forbedring af undervisningspersonalets kvalifikationer er en del af programmet, herunder støtte til decideret udveksling af lærere samt til lærere, der skal i udenlandsk virksomhedspraktik. Støtten ydes i form af tilskud og kan søges af uddannelsesinstitutioner. Yderligere oplysninger fås hos ICU, Informationscenter for Studie- og Udvekslingsrejser, Vandkunsten 3, 1467 Kbh. K., tlf. 33 14 60 20. Lingua (under Sokrates) Lingua giver under fem forskellige aktioner tilskud til aktiviteter, der fremmer kendskabet til fremmedsprog. Af særlig interesse for erhvervsskolerne i samspil med PIU vil være Linguas Aktion B, hvorfra der ydes støtte til lærere, der tager på kursus eller praktikophold i udlandet, og Linguas Aktion E, der går på støtte til elevudvekslinger af mindst 14 dages varighed mellem de europæiske lande. Yderligere oplysninger fås hos ICU, Informationscenter for Studie- og Udvekslingsrejser, Vandkunsten 3, 1467 Kbh. K., tlf. 33 14 60 20. LEONARDO da Vinci ... er EU-Kommissionens program til støtte for erhvervsuddannelserne. Støtten gives til utallige forskellige projekttyper, herunder bl.a. til tværnationale uddannelses- og praktikophold for unge under grunduddannelse samt for undervisere, til udveksling af sammenlignelige data på erhvervsuddannelsesområdet etc. Det nuværende LEONARDO da Vinci-program udløber i 2000 og erstattes af et forenklet program med seks fokuspunkter, hvoraf det ene bliver mobilitet. Støtten gives som tilskud efter særlige satser og kan bl.a. søges af uddannelsesinstitutioner. Yderligere oplysninger fås hos ACIU, Arbejdsmarkedets Center for Internationale Uddannelsesaktiviteter, Hesseløgade 16, 2100 København Ø., tlf. 39 27 19 22. Undervisningsministeriets Programstøtteordning ... støtter udvikling og produktion af undervisningsmaterialer som f.eks. film, edb og multimedier inden for de uddannelser, hvor der er et behov, der ikke kan dækkes af produktionen på almindelige markedsvilkår. Støtten gives som tilskud og produktionsgaranti, hvoraf garantien helt eller delvist skal tilbagebetales, hvis projektet giver overskud. Støtte kan bl.a. søges af undervisningsinstitutioner. Yderligere oplysninger fås hos Undervisningsministeriet, Mediesektionen, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K., tlf. 33 92 53 00. Undervisningsministeriets FoU-program Under dette program kan der søges tilskud til unikke projekter inden for bl.a. udvikling af undervisning, af lærerrollen og af vejledningen, men også til konkret afprøvning af ideer i praksis. Støtten bevilges som supplement til egen- og/eller anden, ude fra kommende finansiering efter ansøgning og kan bl.a. søges af erhvervsskolerne. Yderligere oplysninger fås hos Undervisningsministeriet, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K., tlf. 33 52 50 00. Tips- og Lottomidlerne Også midlerne fra Tips og Lotto kan anvendes af erhvervsskolerne inden for området "Undervisning og Forskning". Der kan i skrivende stund ikke gives mere præcise oplysninger, da fordelingen af Tips- og Lottomidlerne er under omlægning, og det er endnu ikke fastlagt, hvilke beløb der tildeles hvilke formål og puljer. Yderligere oplysninger fås hos Kulturministeriets Tilskudssekretariat, Nybrogade 10, 1203 København K., tlf. 33 92 30 40.
AnneksFakta om PIU-ordningenI udgangspunktet består PIU-ordningen, som den blev etableret i 1992, af to elementer: En ændring i lov om erhvervsuddannelser, der gør det muligt for unge under erhvervsuddannelse at gennemføre en eller flere af uddannelsens obligatoriske praktikperioder i udlandet og efterfølgende få opholdet godkendt som en del af deres danske uddannelse. Og en støtteordning via Arbejdsgivernes Elevrefusion, der sigter imod at ophæve de økonomiske ulemper for eleverne (udenlandske elevlønninger er som hovedregel betydeligt lavere end de danske), samt en tilskudsordning, der gør det økonomisk muligt og mere attraktivt for danske arbejdsgivere at tilbyde deres elever/lærlinge et ophold i udlandet, mens disse er under uddannelse. Ved siden af disse regelsæt har der siden ordningens indførelse eksisteret flere forskellige strukturer til at støtte og udvikle PIU-arbejdet. Siden april 1997 har PIU-Centret varetaget disse opgaver for såvel handelsskoler som tekniske skoler, der ønsker at arbejde selvstændigt med PIU-ordningen. For erhvervsuddannelseseleverne er der to muligheder for at komme på praktik i udlandet:
Fælles for de to typer af udlandspraktik er, at der ydes støtte til ud- og hjemtransport i forbindelse med danske skoleophold samt elevgodtgørelse under danske skoleophold - den eneste forskel er som nævnt ovenfor, at ved skolebaserede udsendelser har eleven ret til støtte, mens arbejdsgiveren er støtteberettiget i forbindelse med udstationeringer, såfremt denne betaler elevens transport frem og tilbage. PIU-ordningens unikke kendetegn er, at den gør det muligt for erhvervsuddannelseselever at opholde sig i udlandet under uddannelse og få fuld merit for opholdet, dvs. at deres uddannelse ikke forlænges tilsvarende.
PIU-kalenderDenne PIU-kalender er et forslag til, hvordan arbejdet med skoleudsendelser i PIU-ordningen (dvs. udsendelse uden dansk uddannelsesaftale) rent tidsmæssigt kan planlægges. Kalenderen skal opfattes som en oversigt over, hvilke aktiviteter skolen kan planlægge, samt et forslag til, på hvilke tidspunkter af skoleåret aktiviteterne kan lægges. Videre er der med tidsangivelserne givet et fingerpeg om, hvor lang tid de enkelte aktiviteter faktisk kræver - særligt i forbindelse med information til eleverne er det en meget stor logistisk hjælp allerede et halvt års tid før praktikperiodens begyndelse at være klar over, hvilke elever der reelt er interesserede og egnede.
Forsiden |