Denne rapport er blevet til i et samarbejde mellem Amtsråds-foreningen, Forstanderforeningen, Rektorforeningen, Gymnasie-skolernes Lærerforening, elevorganisationerne, personligt udpegede rådgivere, Byggedirektoratet og Undervisningsministeriet.
Gymnasieafdelingen nedsatte i januar 1997 et udvalg med følgende
kommissorium:
Udvalget skal:
Rapporten henvender sig til planlæggere, beslutningstagere og andre, som er i gang med eller kommer til at beskæftige sig med gymnasialt skolebyggeri, hvad enten der er tale om nybygning eller ombygning og forbedring af eksisterende bygninger. Rapporten angiver ikke bindende normer for bygninger, lokaler eller udstyr. Udførelsen vil i det enkelte tilfælde bero på bygherrens beslutninger. I disse overvejelser må økonomiske aspekter nødvendigvis også indgå. Derimod gives der ud fra erfaringer og forventninger til fremtiden eksempler på gode løsninger og forslag til, hvordan konkrete problemer kan løses.
Rapporten indledes med en kort beskrivelse af den historiske baggrund. Kapitlet bygger på Undervisningsministeriets byggeprogram for gymnasier, som sidst blev udsendt i 1977, og på erfaringerne med de eksisterende skolebygninger. I beskrivelsen af fremtidigt skolebyggeri tager rapporten udgangspunkt i undervisningen, som den fungerer nu, men med inddragelse af nogle tendenser, som peger fremad, f.eks. brugen af IKT, bevægelsen hen imod en mere individualiseret undervisning og ændrede arbejdsformer. Ændrede myndighedskrav, både hvad angår undervisning, miljø og sikkerhed, behandles også. De skiftende krav til uddannelserne og til uddannelsesinstitutionerne gør det vanskeligt at give klare råd i forbindelse med nybyggeri og ombygning. Den overordnede anbefaling er derfor, at fleksibilitet medtænkes: hvordan kan lokaler bruges på tilfredsstillende måde til flere forskellige formål, hvordan kan man forestille sig mere fleksible løsninger på konkrete lokalebehov, hvordan kan omstillingsmuligheder indbygges?
Afsnittet om skolebyggeri nu og i fremtiden tager udgangspunkt dels i undervisningen og de øvrige aktiviteter, som er en del af skolernes liv, dels i vilkårene for de mennesker, som færdes i og arbejder på skolerne. Der gives i princippet en beskrivelse af de funktioner, lokalerne skal kunne rumme; den konkrete arkitektoniske udmøntning besluttes i forbindelse med det enkelte byggeprojekt.
Af hensyn til læsevenligheden har udvalget besluttet at bruge ordet skole som betegnelse for både gymnasier, hf-kurser og VUCer. Ligeledes bruges ordet elever for både elever og kursister, medmindre der udtrykkeligt alene menes kursister.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke udvalgets medlemmer for, at de trods mange forskellige interesser i forbindelse med emnet har vist vilje og evne til at nå en konstruktiv løsning. Jeg vil desuden gerne takke de skoler, der har bidraget med billedmateriale til rapporten.
Uffe Gravers Pedersen
August 1998
Op gennem dette århundrede har skolebyggeriet været præget
af skiftende tiders strømninger og moder. Æstetisk, brugsmæssigt
og byggeteknisk har byggerierne været et produkt af samfundets politiske,
økonomiske og etiske holdninger.
Indtil 1930erne blev skolerne hovedsageligt opført i en streng klassicistisk stil og ofte med stilelementer hentet fra forskellige historiske arkitekturretninger.
I 1930erne opførtes en række markante gymnasier. Selv om nogle af tidens mest fremragende arkitekter forestod opførelsen, var bygningerne konservativt udformede uden egentlige nyskabelser i planløsningerne. De lange gange fra fordums tider blev bevaret, og langs gangene fandtes normalklasser på ca. 50kvm til 30 elever. Og klasselokalernes areal muliggjorde kun én møblering: pulte/dobbeltborde i tre rækker orienteret mod tavlen og med katederet på det ophøjede podium, hvorfra læreren praktiserede klasseundervisning. Bygningernes struktur og arkitektoniske udtryk var stadig autoritært og traditionelt og i god overensstemmelse med den katederundervisning, der blev praktiseret inden for murene.
Øregård Gymnasium, tilbygning 1992
|
Op til 2. verdenskrig havde den modernistiske arkitekturstrømning - funktionalismen - ellers sat sit præg på nybyggeriet i Danmark; men det nye gymnasiebyggeri bevarede i brugsmæssig og æstetisk forstand et særdeles alvorligt og disciplineret udtryk.
Bygningerne havde et monumentalt præg, blev opført i flere etager og var symmetrisk anlagt med et hævet indgangsparti i midten, som førte ind til et centralt trappeanlæg eller aulaen. Arkitekturen var stadig et udtryk for et ordnet og stabilt samfund, ligesom undervisningen var det.
Øregård Gymnasium, tilbygning 1992
|
De nye arkitekturstrømninger, som udsprang af den øgede demokratisering, slog først for alvor igennem i skolebyggeriet fra midten af 1950erne. Det første markante eksempel er Århus Statsgymnasium. Huset er opbygget som et næsten klassisk rektangulært anlæg omkring en lysgård med en enestående enkel planudformning og med en traditionel opbygning med klasser på ca. 60 kvm (beregnet til 24 elever).
Viborg Katedralskole
|
Mere end halvdelen af Danmarks gymnasier er opført efter 1965, mens mange af de ældre gymnasier og de bygninger, der huser mange af VUCerne, er moderniserede og udbyggede inden for de sidste årtier. Det betyder selvsagt, at der er tale om en stor spredning i bygningernes alder og standard, men også, at der er tale om en relativt ny bygningsbestand, som må anslås at være i funktion langt ind i næste århundrede.
Staten har gennem mange år været normsættende for gymnasiebyggeriet, primært fordi staten indtil midten af 1970erne var den største gymnasieejer. Siden 1986 med statsskolernes overgang til amterne har skolerne (med Sorø Akademi som eneste undtagelse) været ejet af amtskommuner og kommuner eller været privatejede.
Efter 2. verdenskrig steg antallet af gymnasieelever, og flere kommuner valgte selv at bygge nye skoler. Dette førte til, at Undervisningsministeriet i 1956 i samarbejde med Boligministeriet påbegyndte udarbejdelsen af vejledende byggeprogrammer (lokaleprogrammer). Det første byggeprogram, der udsendtes i 1957, indeholdt vejledninger for gymnasieskoler af forskellig størrelse, alle som hjemmeklassegymnasier, dvs. gymnasier med et fast klasselokale til hver stamklasse.
Plan over hjemmeklassegymnasium
|
Byggeprogrammerne blev i høj grad normdannende for gymnasiebyggeriet. Med den direkte effekt, byggeprogrammerne havde på gymnasiebyggeriet, er der faktisk tale om, at byggeprogrammernes historie også i en årrække er gymnasiebyggeriets historie.
I 1963 trådte ordningen med grendeling i kraft. Omkring dette tidspunkt skete der en voldsom udvikling inden for pædagogik og undervisningsmetoder. Fagrækken blev udvidet, f.eks. med biologi, samfundsfag og nye sprogfag, og de enkelte fag ændredes, bl.a. gennem tilførelse af helt nye stofområder. Denne udvikling stillede så anderledes krav til skolens bygninger, at man allerede i 1961 udarbejdede et nyt byggeprogram. Her præsenteredes for første gang fagklassegymnasiet, hvor undervisningen i hvert fag altid skulle foregå i bestemte lokaler, og hvor eleverne vandrede fra lokale til lokale i løbet af skoledagen.
I 1974 samledes Undervisningsministeriets byggeadministrationen i Byggedirektoratet, og de senere byggeprogrammer blev udviklet i samarbejde mellem Byggedirektoratet og det daværende Direktorat for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen. I 1977 udsendtes (når der ses bort fra et specielt program for 4-sporede gymnasier fra 1978) det sidste i rækken af byggeprogrammer. Dette program brød med fagklassegymnasiet til fordel for hjemstavnsgymnasiet.
Plan over fagklassegymnasium, Langkær Gymnasium
|
Byggeprogrammet, der var normgivende for statslige projekter, fungerede i praksis som minimumskrav for amtsligt og kommunalt gymnasiebyggeri. Programmet indeholdt en meget detaljeret angivelse af lokalernes antal, art og størrelse. Faglokalernes indretning blev beskrevet endog meget detaljeret: helt ned til antallet af vaske, kontakter og lampesteder. Byggeprogrammet fungerede nærmest som håndbog for arkitekterne.
Plan over hjemstavnsgymnasium, Høje-Taastrup Amtsgymnasium
|
En af de mest markante udviklinger i byggeprogrammerne var skiftet fra meget specialiserede lokaler, der kun kunne anvendes af ét fag, til mindre specialiserede lokaler, der kan anvendes af mange fag. Forskellen kan illustreres af nedenstående planer for naturvidenskabelige faglokaler i byggeprogrammerne fra hhv. 1961 og 1977.
1961 | 1977 |
1 kombineret fysiklokale |
6 undervisningslaboratorier |
1 fysikauditorium |
2 speciallaboratorier |
1 fysiklaboratorium |
1 kemikaliedepot |
fysiksamling I |
1 optisk laboratorium |
fysiksamling II |
samlings-, præparations- og studieområde |
1 præparationsrum og værksted |
|
1 mørkekammer |
|
1 kemiauditorium |
|
1 præparationsrum og kemilager |
|
1 kemilaboratorium |
|
1 geografilokale |
|
2 biologilokaler |
|
1 lærerlaboratorium |
|
1 samling |
|
1 lysbilled- og kortlokale |
|
1 depot |
Det var i 1961 med udsendelsen af det vejledende byggeprogram Faglokalegymnasier I - byggeprogrammer, at der skete en radikal ændring af planløsningerne. Alle fagene skulle nu have deres egne lokaler. Med de enkelte klassers hyppige skift fra lokale til lokale, som et faglokalegymnasium indebærer, kom fællesarealerne til at spille en stor rolle i de nye skolers udformning og daglige liv. Desuden var indførelsen af fagklasseprincippet med til at præge undervisningsrummenes udformning og deres indbyrdes placering. Nu blev lokalerne forsynet med fagspecifikt udstyr og undervisningsmaterialer. Det var også på dette tidspunkt, man indrettede sproglaboratorier, der ganske vist kunne benyttes af flere sprogfag, men som alligevel - med introduceringen af en særlig fremmedsprogsmetodik - var udtryk for en faglig grænsedragning.
Fra byggeprogrammet udsendt 1977 |
Grenå Gymnasium og Køge Gymnasium er karakteristiske eksempler på skoler, opbygget efter fagklasseprincippet, og samtidig nogle af de første. Grenå Gymnasium har mindelser fra Århus Statsgymnasium; men her er lysgården udskiftet med spiseplads/festsal, og forhallen er blevet til en centralgarderobe - elevernes tilholdssted mellem de enkelte lektioner.
På Køge Gymnasium er planløsningen en anden. Her er klasselokalerne placeret i 4 fløje omkring et fællesområde, hvor spise-, opholdsarealer, centralgarderobe og festsal er samlet i et gennemgående rumforløb, kun adskilt af lave brystningsmure og niveauspring. Helheden fremstår lys og venlig, og huset har fjernet sig langt fra det alvorstunge magtsprog, der prægede skolebyggeriet før og i årene umiddelbart efter 2. verdenskrig.
Fokuseringen på fællesarealernes udformning bevirkede et markant skift i de kommende års gymnasiearkitektur, og mulighederne blev stærkt udvidede med de nye planløsninger, som f.eks. anvendtes i projektet til amtsgymnasiet i Risskov. Centralrummet er her udviklet til to gadeforløb med små torve, omkring hvilke fagklasserne er placeret. Mellem gaderne ligger centralgarderobe og spisepladser, så området det meste af tiden er befolket.
Plan, Risskov Amtsgymnasium
|
Fremherskende i formsproget i 60ernes gymnasiebyggeri var de flade built-up-tage, blanke vægge af mursten eller beton, lange vinduesbånd og det synlige træværk. Det var generelt den noget robuste stil - af nogen betegnet brutalisme - som prægede gymnasiebyggeriet. De fleste steder skabte planløsningerne store åbne arealer, der rummede muligheder for en tvangfri atmosfære. Gymnasiebyggeriet var i sit udtryk ved at komme i trit med den demokratiske udvikling i øvrigt. Det var på dette tidspunkt, elevtilgangen for alvor begyndte at accelerere.
I 1970erne, da hjemstavnsprincippet vandt indpas, tog gymnasiebyggeriet en ny retning. Centralgarderoben udgik. Tanken om de centrale fællesarealer blev imidlertid ikke opgivet, men derimod udviklet, bl.a. i amtsgymnasierne i Sønderborg og Odder.
Hjemstavnsgymnasiet afspejlede en nyorientering i undervisningen: tværfagligheden vandt frem, og der introduceredes nye arbejdsformer, bl.a. med helt nye skriftlige opgavetyper, mere selvstændige og mere omfattende og ofte i rapportform. Elevernes læreproces stod i fokus i den pædagogiske debat, og der iværksattes formaliserede og mindre formaliserede forsøg med projektorienteret undervisning. Der blev gjort op med den traditionelle katederundervisning, og gruppearbejdet vandt indpas som almindeligt anvendt arbejdsform.
I den pædagogiske debat om gymnasiet fremførtes for første gang det synspunkt, at den elevcentrerede læreproces ikke blot var motiverende og fremmende for elevernes faglige indlæring; men at den også i kraft af sit socialiserende element var lige så vigtig som - eller vigtigere end - faglig viden og indsigt.
Der afholdtes emneuger, hvor det traditionelle skema blev brudt op, og hvor resultaterne af gruppearbejder ofte blev formidlet i mere handlingsprægede aktiviteter: musikalske udtryk, sprittusser, dramatiseringer, foto og video afløste i et vist omfang kuglepennen og det linierede papir som formidlingsredskaber. Alt i alt aktiviteter, der varierede undervisningen, og krævede mere fysisk rum omkring eleverne.
Kolding Amtsgymnasium er et eksempel på bruddet med fagklasseprincippet. Bygningen er opdelt i mindre sektioner, hjemstavne, som rummer et opholdsareal, dels til ophold i mellemtimer, dels til gruppearbejde og individuelt arbejde. Arealet opdeles ved reoler eller lave flytbare vægge, så arbejdende elever i mindre grad distraheres ved synet af andre. Omkring dette areal ligger hjemmeklasserne (9-10 stk. pr. opholdsareal). Også naturfagsområdet har fået et hjemstavnsareal til ophold, arbejde og forsøg. De 4 hjemstavne kræver flere kvadratmeter end fagklassegymnasiet. Dette ekstra arealbehov er dels dækket gennem en reduktion af gangarealerne, dels ved at skære i det fælles samlingsareal. Det fælles opholdsareal udgøres nu af kantinen.
Plan, Sønderborg Amtsgymnasium
|
På Amtsgymnasiet i Sønderborg gennemføres tankegangen endnu mere konsekvent. Skolen har taget form som en mindre bydannelse. Centralt i huset er der placeret en glas-overdækket gennemgående gade i bygningens længdeakse. Omkring dette byrum er der opført 3 beboelseshuse, med 6 hjemmeklasser, opholdsareal og et betydeligt areal til andre arbejdsformer uden for hjemmeklasserne. I bydannelsen indgår desuden et naturfagshus, et spisehus og et byens rådhus, hvor skolens administrationen har sæde. Også på denne skole fungerer kantinen som fælles samlingsareal.
Sønderborg Amtsgymnasium
|
Det er i forbindelse med fællesarealerne og deres placering, at der ses den største variation i de dengang nybyggede gymnasiers planløsninger. Fællesarealerne har man valgt enten at samle på et sted eller dele op i mindre enheder. På nogle skoler har fællesarealet en central placering i bygningen, og på andre skoler er det placeret i bygningens periferi. Mange steder erkendte man et behov for et centralt placeret fællesareal, hvor alle elever og ansatte kunne samles. Et sådant fællesareal blev funktionelt og smukt udformet på f.eks. gymnasierne i Fjerritslev, Helsinge og Odder.
Helsinge Gymnasium
|
Plan, Helsinge Gymnasium
|
Ved at udforme arealet, så det kunne bruges til fællesarrangementer, skriftlig eksamen og f.eks. til teater og filmforevisning, gav man samtidig mulighed for en række andre aktiviteter, der krævede en større lokalitet. I Grenå har man forsøgt at lukke arealet med hejsevægge, mens man på Odder Amtsgymnasium har kombineret idrætssal og fællesareal.
På en del nyere gymnasier har man med held udlagt fællesarealer op til klasselokalerne, så der er et rimeligt antal arbejdspladser i umiddelbar nærhed af klasselokalet, hvor der netop er et stort behov for arbejdspladser. Det gælder f.eks. Borupgaard Amtsgymnasium og Himmelev Gymnasium.
Områder til de naturvidenskabelige fag er på mange af de senest opførte gymnasier bygget sammen omkring et fællesareal til forsøg og øvelser. Det fungerer fint f.eks. på Kolding Amtsgymnasium.
Det kan konstateres, at byggeprogrammerne har sat deres klare præg på gymnasiebyggeriet. Programmerne har bidraget til at skabe velegnede rammer for en fagligt lødig undervisning og til en høj grad af faglig ensartethed landet over. Mens byggeprogrammernes minimumskrav således er blevet opfyldt, har der ydermere været politisk vilje og økonomisk emne til at operere med højere standarder end dem, byggeprogrammerne foreskrev, f.eks. gennem arealudvidelser.
Gymnasiebyggeriet viser samtidig, at der har været lokale ambitioner om at sikre et kvalitativt godt byggeri, der med sit særpræg skabte funktionelt og æstetisk vellykkede rammer for lødig undervisning og menneskelig velfærd. Til karakteristikken af gymnasiebyggeriet i denne periode hører således, at der er en stor variation i planløsningerne i de nybyggede skoler - en variation, der har bidraget til såvel skabelsen som oplevelsen af den enkelte skoles identitet.
Høje-Taastrup Amtsgymnasium
|
Afslutningsvis skal det også fremhæves, at gymnasiebyggeriet
fra 1960erne til midten af 1980erne rummer nogle af de bedste
eksempler på nyere byggekunst i Danmark.
Byggeprogrammerne har ikke udstukket arkitektoniske retningslinier for gymnasiebyggeriet,
hvilket tydeligt ses af den arkitektoniske mangfoldighed, som gymnasiebyggeriet
i sin helhed er et iøjnefaldende udtryk for. Det skal også
understreges - som eksempel til efterfølgelse - at mange vellykkede
gymnasiebyggerier er resultatet af konkurrenceprojekter.
I sidste ende har valget af arkitektonisk ramme beroet på lokale beslutninger - og det kan mange steder ses som et udtryk for den lokale skoleejers stolthed over Det nye Gymnasium.
Der tegner sig af en række grunde ikke noget entydigt billede af VUCernes bygningsforhold. Et kort historisk tilbageblik forklarer hvorfor.
I forlængelse af Teknikerkommissionens arbejde opstod i 1958 Aftenskoleloven. Man indførte analogt med Folkeskole-loven fra samme år en Teknisk- og Udvidet Teknisk Forbe-redelseseksamen - med elementer fra de daværende statskontrollerede prøver efter 9. og 10. klasse og realeksamen og med hovedvægten på matematik og fysik. Undervisningen foregik stort set kun om aftenen og i hele pakker, typisk med 24-30 timer ugentligt. Enkeltfagsprincippet indførtes først senere med Fritidsloven af 1969.
Etableranter, som det hed, var fortrinsvis kommunerne og de private oplysningsforbund - uafhængigt af hinanden. Der var således i høj grad tale om, at almindelig fritidsundervisning og den prøveforberedende undervisning var underlagt samme offentlige eller private administration og ledelse.
Da der i en årrække alene var tale om aftenundervisning,
blev lokalebehovet dækket ved at benytte bestående skolebygninger,
der var ledige om aftenen.
Med indførelsen af enkeltfagsprincippet i 1969 og hf-enkeltfag i
1970 voksede behovet for dagundervisning og dermed for lokaler i dagtimerne.
I samme periode indgik oplysningsforbundene et samarbejde om OF (Oplysningsforbundenes
Forberedelseskurser). For at sikre et rimeligt geografisk udbud udsendte
Undervisningsministeriet i 1973 et cirkulære om amtsplanlægning
af forberedelseskurser. I 1978 kom sektoren i amtsligt regie med amterne
som driftsansvarlige.
I 1970erne erkendte man behovet for en bygningsmæssig planlægning. Sideløbende med dagundervisningens stigende omfang formulerede ledere, lærere og kursister et krav om egne og egnede lokaler. Dette krav harmonerede med mange politiske erklæringer om udnyttelse af intelligensreserven og øget kvalificering af de voksne - dels som et samfundsbehov og dels som et skyldigt samfundsmæssigt hensyn til mange voksne.
Kommuner og siden amter havde meget forskellige opfattelser af voksenundervisning. I mange år praktiseredes almindeligvis en politik, hvor folkeskoler og gymnasiers lokalebehov først blev dækket, hvorefter den uudnyttede kapacitet kunne anvendes til prøveforberedende voksenundervisning. I det hele taget blev forskellige former for ledig lokalekapacitet inddraget til voksenundervisningen: biblioteker, medborgerhuse og privatejede, lejede lokaler.
De valgte løsninger var mange steder præget af manglen på en overordnet og mere langsigtet strategi. Konsekvensen var naturligvis, at det kun med store vanskeligheder lod sig gøre at samles om udviklingen af et fagligt/pædagogisk voksenmiljø.
En række steder løste man voksenundervisningens lokaleproblemer ved at overdrage nedlagte skoler til forberedelseskurserne, som i øvrigt først omkring 1990 fik betegnelsen VUC.
Mange steder etablerede man VUC-undervisning i en del af en gymnasiebygning, f.eks. en hel etage eller en fløj. Denne løsning, der stadig findes flere steder, praktiseredes ofte i nogen grad på gymnasiets præmisser, f.eks. når det gjaldt den fælles brug af faglokaler.
I adskillige amter har man i de senere år formuleret udviklingsplaner og brugt mange ressourcer på opgradering af tidligere folkeskoler til VUC-undervisning. Og hvor VUCerne har til huse i lokaliteter, der oprindeligt slet ikke var bygget til undervisning, er der foretaget større ombygninger. Det er sket i bestræbelsen på at skabe et voksenmiljø med relation til den faglige, gymnasialt funderede hf-undervisning. På den måde har de forbedrede bygningsmæssige forhold bidraget til, at VUC har fået en klarere profil som kompetencegivende uddannelsessted.
VUC Falster, 1995 |
Over stort set hele landet er der i disse år tale om to former for forbedring af VUCernes bygningsmæssige forhold. Der udføres omfattende renoveringer og ombygninger af eksisterende bygninger, så der skabes et pædagogisk og fagligt miljø, tilpasset en kompetencegivende voksenuddannelse. Som eksempler kan nævnes VUC Øst i Helsingør og VUC Køge Bugt. Den anden form for forbedring består i nybyggeri, opført og indrettet med henblik på VUC-undervisning. Det gælder f.eks. VUC Midt i Hillerød, VUC Vejle, VUC Kolding, VUC Midtsjælland, VUC Fredericia og VUC Haderslev.
VUC Haderslev
|
Flere steder er der truffet beslutning om så vidt muligt at placere nye VUC-bygninger i umiddelbar nærhed af et gymnasium. Denne løsning er valgt med henblik på fælles udnyttelse af særlige lokaler (f.eks. naturvidenskabelige laboratorier), samlingssale med videre, men også for at skabe størst mulig fleksibilitet i udnyttelsen af normalklasser mv. ved eventuelle udsving i elevtallet i de forskellige skoleformer. Sådanne VUC-byggerier er gennemført i f.eks. Frederikshavn og Hobro. Begge steder er det i vid udstrækning lykkedes at tilgodese såvel et ønske om en rationel udnyttelse af lokaler som ønsket om etablering af et særskilt undervisningsmiljø for voksne.
Som det er fremgået af ovenstående, har gymnasiebyggeriet gennemgået en rivende udvikling i perioden 1960-1980. Siden da er der stort set ikke opført nye gymnasier. Nybyggeriet har været koncentreret om VUC-kurserne, ligesom det er på VUC-kurserne, de mere gennemgribende moderniseringer og ombygninger er foretaget.
Der er gennemført et betydeligt antal moderniseringer på gymnasierne, som typisk har omfattet mindre områder i bygningerne. Der er for eksempel tale om modernisering og flytning af enkelte faglokaler - ofte gennemført med bistand fra Gymnasieafdelingens fagkonsulenter.
På visse områder er bygningerne nedslidte og forældede i forhold til ny teknologi og en mere elevcentreret pædagogik. Desuden kan man forvente, at lokalekapaciteten i gymnasieskolen som helhed vil være for lille, når eleverne om få år skal rekrutteres fra større ungdomsårgange. Et enkelt amt har således planer om nyopførelse af et gymnasium; men den fremtidige indsats vil formentlig i de nærmeste år især bestå i ændringer i de eksisterende bygningsanlæg, evt. suppleret med mindre udbygninger. Selv om gymnasieskolerne generelt har en høj bygningsstandard, er der klart konstateret et behov for fornyelser og ændringer.
Udviklingen inden for undervisningssektoren går på mange fronter hurtigt, og det kan være vanskeligt at give sikre bud på undervisningens form og indhold i de næste årtier. To tendenser tegner sig dog: en skærpet, fornyet interesse for elevens læreproces og en stigende og mangesidet brug af IKT. Overordnet må man således forestille sig, at bygningerne skal kunne rumme en større variation af arbejdsformer, end bygningerne i dag er indrettet til. I det hele taget må man være forberedt på, at krav om omstilling og forandring vil blive stadigt hyppigere i fremtiden.
På alle niveauer må kodeordet for planlægningen af kommende byggeri være: fleksibilitet.
I dette kapitel behandles nogle af de forhold, der vedrører en skoles
skema. Emnet betragtes med udgangspunkt i de samlede gymnasie- og hf-forløb.
VUCernes særlige vilkår for skemalægning i forbindelse
med enkeltfagsundervisning berøres kun perifert.
Traditionelt har en skoledag været inddelt i det velkendte skoleskema, hvor der time for time er bestemt et lokale og et fag med tilhørende lærer(e) for hver klasse. Skemaet er et ugeskema og gælder for et helt skoleår. I det følgende vil vi benytte betegnelsen skema om den rent logistiske tilrettelæggelse af en skoles undervisning, også selv om der ikke er tale om dette traditionelle skoleskema.
I de senere år er det blevet nødvendigt at planlægge skemaet med brug af andre enheder. Indførelsen af valgfagsgymnasiet i 1988 har nødvendiggjort en planlægning, der tager højde for hver enkelt elevs fagvalg. Det vil sige, at undervisningsholdene ofte består af elever fra forskellige stamklasser, hvorved begrebet klasse altså er blevet modificeret. Begrebet time benyttes stadig, men ofte tilrettelægges undervisningen i de enkelte fag nu i blokke på to eller flere timer. Endelig har man nogle steder forladt det faste ugeskema til fordel for længere planlægningsenheder, f.eks. to uger eller et helt skoleår.
Basalt set er skemaet stadig en plan over sammenkoblingen af elev, lærer, fag, lokale og tidspunkt. I det følgende vil de faktorer, der i den nuværende situation påvirker denne kobling, blive beskrevet ud fra et lokaleforbrugssynspunkt, og der vil blive gjort et forsøg på at forudse fremtidige vilkår for skemalægningen. I bilag 1 gennemgås et konkret eksempel på skemalægning og lokaleforbrug.
Frederiksberg Gymnasium, tilbygning 1992
|
Duborg-Skolen, 1979
|
Gymnasiet og hf er i 1998 baseret på en struktur bygget op om fællesfag og valgfag, således at undervisningen i fællesfagene principielt foregår i stamklassen, mens valgfagsundervisningen foregår på hold, der typisk er sammensat af elever fra forskellige stamklasser. Der er meget få begrænsninger i elevernes valgmuligheder. Dette betyder, at en skole i sin skemalægning skal tage hensyn til et meget stort antal individuelle kombinationer af elevfagvalg.
Skolerne søger at lægge et godt skema. Det vil sige, at skemaet ud fra en pædagogisk og faglig helhedsbetragtning tilgodeser elevers og læreres ønsker om undervisningstidens tilrettelæggelse.
Mere konkret må skemalægningen tage hensyn til følgende faktorer:
De tre førstnævnte faktorer tilgodeses ved, at valgfagene grupperes og skemalægges på samme tidspunkter. Det vil sige, at skemaet omfatter nogle blokke bestående af en gruppe valgfag med tilhørende lærere og elever. Blokkene kan placeres hvor som helst i skemaet, men grupperingerne skal bibeholdes. Placeres blot ét af en gruppes valghold et andet sted i skemaet, vil det forårsage mellemtimer og/eller længere skoledag for nogle elever.
Der synes ikke at være politiske tanker i retning af at forlade ordningen med elevernes ret til at vælge mellem et antal valgfag. Man må altså forudse, at det nævnte grundvilkår for skemalægningen og dermed lokaleforbruget fortsat vil eksistere.
Antallet af timer for hvert fag er fastsat i gymnasie- og hf-bekendtgørelserne. Hvor man tidligere altid regnede i antal timer pr. uge, er det nu muligt - og ofte hensigtsmæssigt - at regne i antal timer pr. skoleår (årsnorm), hvorved skemaet kan tilrettelægges fleksibelt, f.eks. i blokdage. Mange skoler har indført eller påtænker at indføre nye skemaformer, hvor skemaet er tilrettelagt for en længere periode ad gangen, måske et helt skoleår. På den måde kan skolen indlægge perioder uden skemalagt undervisning og derved tage højde for tidsforbruget til ekskursioner, fællesarrangementer, projekter og andre aktiviteter.
Skoledagens længde bestemmes - foruden af lærernes overenskomstfastsatte arbejdstidsregler - af almindelig pædagogisk praksis og af de praktiske forhold vedrørende elevers og læreres transport. Hvor elever og lærere er afhængige af kollektiv transport fra skolen efter skoletid, kan bus- og togplaner være en helt konkret planlægningsparameter for skolens skema. Generelt ønsker skolerne endvidere at fordele elevernes undervisning jævnt over ugens dage samt at begrænse skoledagens længde mest muligt af hensyn til elevernes hjemmearbejde.
Mellemtimer, dvs. timer uden undervisning, nedsætter alt andet lige antallet af frihedsgrader for elever og lærere. Hvis undervisningen er slut for dagen, kan man selv bestemme, om man ønsker at forblive på skolen for at arbejde videre, eller om man hellere vil tage hjem for at lave skolearbejde eller gøre andre ting. Der er imidlertid andre faktorer, der påvirker den vægt, man tillægger mellemtimer i skemalægningen. Hvis en skole for eksempel har gode arbejdsfaciliteter, der kan bruges af lærere og elever i mellemtimer, bliver mellemtimerne mere attraktive. I fremtiden kunne man udmærket tænke sig, at der ville blive behov for at sprede benyttelsen af studiecenteret (se nærmere i afsnit herom), således at ikke alle var henvist til at benytte det om eftermiddagen; det ville forudsætte mellemtimer eller andre former for individuel tid i løbet af dagen.
Eleven skal have en egnet arbejdsplads, når han eller hun undervises. En del af behovet for lokaler lader sig altså forholdsvis let opgøre. Dertil kommer naturligvis behovet for faglokaler. Det vanskelige, set ud fra en lokalesynsvinkel, er at angive behovet for lokaler og arbejdspladser til individuelt arbejde og gruppearbejde. Set i lyset af bemærkningerne ovenfor om mellemtimer er det især svært at sige noget endeligt om behovet for lokaler til brug for arbejde uden for den skemalagte undervisning. For tiden lægger skolerne skemaer med få mellemtimer for eleverne; men måske vil fremtidens skoledag forudsætte perioder uden undervisning og slet ikke operere med begrebet mellemtimer.
Lærernes fagkombinationer begrænser naturligvis fleksibiliteten i skemalægningen. Sammen med elevernes valg indgår de som fastlagte vilkår for skemaet. Rekruttering af lærere med bestemte fag kan til tider være et problem, især i områder langt fra universitetsbyer. Mangel på lærere kan føre til længere skoledag for nogle elever, flere mellemtimer, og/eller mere uhensigtsmæssig fordeling af timerne i løbet af ugen.
I denne forbindelse bør man også nævne pædagogikum. Det obligatoriske pædagogiske kursus for lærere i gymnasiet og hf omfatter praktikundervisning, hvor lærerkandidaten underviser under vejledning af en lærer i faget. Der skal altså planlægges et skema, der gør det muligt for skolens tildelte kandidater at være til stede i bestemte læreres timer. Der kan endelig være særlige krav til skemaet, hvis en lærer har kombinationsansættelse på to eller flere undervisningsinstitutioner.
I de nuværende bekendtgørelser for gymnasiet og hf er der fastsat enkelte bindinger mellem fagene. For eksempel skal elever på matematisk linie i gymnasiet vælge et af fagene matematik, fysik, kemi, biologi, musik eller samfundsfag på højt niveau. Skolerne kan lokalt indføre yderligere bindinger. Der er således en øvre grænse på valgfriheden og dermed på lokalebehovet. Til gengæld optræder såkaldte sprogbånd som en konsekvens af, at eleverne ved indgangen til 1.g og 1.hf vælger fremmedsprog, ofte på tværs af stamklassen. Timer i nogle fremmedsprog skal derfor ligge i grupper (bånd) ligesom de egentlige valgfag.
En skoles skema skal give tid til, at elever og lærere kan nå frem til undervisningslokalet, når der skal skiftes lokale. Det gælder både inden for skolens område og udenfor. Nogle skoler er i dag uden egne idrætsfaciliteter, fysik/kemilokaler eller andre faciliteter og må derfor transportere elever og lærere til lokaler uden for skolen.
Handicappede elever eller lærere skal i visse tilfælde bruge bestemte lokaler på skolen med særligt udstyr eller særlige adgangsveje. Herved indføres bindinger i skemalægningen.
De generelle pædagogiske forhold spiller en stor rolle for skemalægningen. På makroplanet skal der træffes beslutning om blokskema, blokstørrelse og brug af årsnorm. Ved planlægning af lange skemaperioder, for eksempel et halvt eller helt skoleår, skal en lang række aktiviteter inddrages i tids- og lokaleforbruget. Nogle skoler har truffet overordnet beslutning om for eksempel mellemtimernes antal på bestemte klassetrin (ingen mellemtimer i 1.g) eller om skoledagens længde. På mikroplanet skal skemaet skabe mulighed for, at den enkelte elevs og lærers dagligdag kan fungere bedst muligt. Der skal være en passende variation, men alligevel mulighed for sammenhængende tid. Der kan være særlige hensyn at tage til for eksempel handicappede elever eller lærere. Eventuelle problemer med indeklima kan måske afbødes i skemaet.
I bilag 1 er udnyttelsesgraderne for de forskellige lokaletyper opgjort. I den forbindelse er det væsentligt at redegøre for de særlige forudsætninger, der eksisterer i gymnasiet og hf på dette område. For det første opererer de fleste skoler som udgangspunkt med en skoledag på 7 timer. For det andet tager de angivne tal ikke højde for aktiviteter uden for det egentlige skema. Der kan være tale om interne aktiviteter som for eksempel frivillig musik, billedkunst og idræt, skolekomedie, forårskoncert, fællesarrangementer, møder, besøg af gæsteelever, brobygningsforløb etc. En del af disse aktiviteter er bekendtgørelsesfastsatte. Eller eksterne parter kan benytte skolens faciliteter, for eksempel aftenskole, idrætsforening, teaterforening eller andre. Det er derfor erfaringsmæssigt urealistisk at operere med en skemalagt udnyttelsesgrad på mere end ca. 80% i normallokaler og 60-70% i faglokaler.
Endelig unddrager visse af faglokalernes udnyttelsesgrad sig sammenligning med andre lokalers, fordi de er så fagspecifikke, at man ikke med rimelighed kan benytte dem til andet end deres oprindelige formål. Samtidig kan indførelsen af nye, små fag med behov for faglokale accentuere dette forhold. Det ses for eksempel for faget dramatik.
Solrød Gymnasium
|
Afslutningsvis fremhæves det, at det er de generelle pædagogiske
forudsætninger, der påvirker den enkelte skoles skema og lokaleforbrug
mest. Eksemplet i bilag 1 angiver en praksis, som mange skoler følger
i dag. Det er ret enkelt at beregne en skoles behov for lokaler til skemalagt
undervisning, når antallet af stamklasser kendes. Den enkelte bygherre
kan imidlertid påvirke kvaliteten af det kommende skoleliv i et byggeri
væsentligt ved at medtænke de ikke-skemalagte aktiviteter og
de behov, de stiller til fleksible lokaleløsninger.
(se desuden bilag 1)
De følgende afsnit rummer betragtninger over krav til fremtidens
gymnasie-, hf- og VUC-byggeri - som de kan vurderes ud fra den viden, vi
har i dag. I det følgende beskrives de krav, som byggeriet set ud
fra en række synsvinkler må kunne opfylde. Problematikken behandles
ved at se det fremtidige byggeri i forhold til: arbejdsformer, undervisningens
indhold (herunder de særlige lokalebehov, som en række fag har),
forskellige brugergrupper, en række forskellige funktioner, samt lovmæssige,
miljømæssige og æstetiske krav.
En central pointe er, at den fremtidige undervisning vil rumme en større variation i arbejdsformerne. Det vil således blive en vigtig opgave i forbindelse med skolebyggeriet at etablere rammerne for denne variation.
...Den fremtidige undervisning vil rumme en større variation i arbejdsformerne. Det vil således blive en vigtig opgave i forbindelse med skolebyggeriet at etablere rammerne for denne variation. |
Af undervisningsvejledningerne for de enkelte fag i gymnasiet og på hf fremgår det - med forskellige formuleringer - at undervisningen tilrettelægges, så der tages hensyn til den enkelte elevs potentialer. Disse anvisninger afspejler den skærpede opmærksomhed over for en række pædagogiske strategier, som i de seneste år har haft en fremtrædende plads i diskussionen om de gymnasiale uddannelser, i skolernes forsøgsvirksomhed, i efteruddannelsen, ved kurserne i teoretisk pædagogik og i stigende grad i den daglige undervisning. Fælles for disse strategier er fokuseringen på den enkelte elevs læreproces. Taget under ét angiver de en klar retning i den pædagogiske debat og udvikling, der er kendetegnende for hele undervisningssektoren. Vil man beskrive de fysiske rammers betydning i den aktuelle og den fremtidige pædagogiske virkelighed på gymnasierne og hf-kurser, må dette udgangspunkt i eleven og hans/hendes potentialer følgelig have en central plads.
Denne moderne pædagogik skal ikke kun imødekomme ændrede krav til arbejdsstyrken, som i højere grad må være omstillingsparat og fleksibel end tilpasset. Bag denne pædagogik ligger også et menneskesyn, der fokuserer på det enkelte individ og dets udviklingsmuligheder. Elever lærer på forskellige måder, med forskelligt udbytte af forskellige undervisningsmaterialer og arbejdsformer, i forskellige tempi og med anlæg for forskellige faglige områder.
Arbejdsformerne i den moderne skole skal derfor give forskellige elever forskellige muligheder for at udvikle sig. Hertil kommer et krav om, at der udvikles en række evner, som man i højere grad retter opmærksomheden mod i dag, end man måske gjorde tidligere: samarbejdsevne, selvstændighed, evne til kreativ problemløsning og evne til at bruge informationsteknologi i bredeste forstand.
En skole skal i dag kunne rumme mange flere og forskellige arbejdssituationer end tidligere. |
En skole skal i dag kunne rumme mange flere og forskellige arbejdssituationer end tidligere. Desuden er vægtningen af de for-skellige arbejdsformer anderledes i dag, end den var det for bare 20 år siden (hvor der i øvrigt også var fokus på læreprocessen) - og vægtningen vil sandsynligvis have ændret sig om 20 år igen.
Der eksisterer imidlertid en række typer af arbejdssituationer, som må antages fortsat at være en del af skolens aktivitet inden for en overskuelig fremtid, og som derfor behandles i det følgende.
Der er stadig brug for rum, hvor hele hold kan arbejde sammen med forskellige velkendte tilrettelæggelsesformer: den lærerstyrede undervisning, par-arbejde, elevoplæg, små grupper om begrænsede opgaver, individuelt arbejde med f.eks. skriftlige opgaver. Klasserum på 50-60kvm er ganske enkelt for små til at foretage de ommøbleringer, der sikrer en varieret undervisning i den enkelte time. Og de er for små til en placering af inventaret, så f.eks. alle elever og læreren uhindret kan se hinanden.
Alle landets gymnasier er bygget, før den nugældende klassekvotient blev indført. Det betyder, at kun meget få klasselokaler har et areal, så de naturligt kan rumme 28 elever, der i dag maksimalt går på et hold/i en klasse. Følgen er: en begrænsning af mulighederne for varierede arbejdsformer. Nogle få gymnasier har klasselokaler på 70kvm; de fleste lokaler måler 60kvm eller mindre.
Ved dimensioneringen af et fremtidigt klasselokale må det sikres, at der er plads nok til alle (28) elever og til skoleborde, som de standard-fremstilles i dag, til en uhindret øjenkontakt mellem lærer og alle elever og til at læreren kan bevæge sig rundt i lokalet for at tale med den enkelte elev eller grupper af elever. I overvejelserne må også indgå, om der skal være plads nok til: et antal IKT-arbejdspladser (med netadgang), tv-monitor og video- og audio-udstyr (med mulighed for delvis aflåsning).
Klasselokaler til 28 elever bør have et areal, så der kan gennemføres undervisning med varierede arbejdsformer. Dette behov kan imødekommes på flere måder. Det hævdes ofte, at kvadratiske lokaler giver de bedste muligheder for forskellige organiseringer af undervisningen. En indretning af en skole udelukkende med kvadratiske lokaler medfører imidlertid også et samlet større arealforbrug end ved rektangulære lokaler. Det kan illustreres ud fra følgende regneeksempel.
Udgangspunktet er en opstilling af elevborde i u-form. Der er afsat plads til en arbejdsplads med pc, samt plads til reol, tv-monitor og andet av-udstyr. Det antages, at alle 28 elever i lokalet skal kunne se hinanden, læreren og tavlevæggen, og at læreren kan se alle elever. Det forudsættes at kræve en afstand fra tavlevæg til nærmeste elevbord på 2m. Endvidere er lokalet - for at sikre en rimelig bevægelsesfrihed i rummet - dimensioneret, så der mellem sidevægge/bagvæg og borde kan opnås en afstand på 1,3m. Og endelig er størrelsen af et elevbord sat til 0,75x0,75m.
Tre opstillinger i hhv. rektangulært og kvadratisk lokale
De to første tegninger viser et rektangulært og et kvadratisk lokale, der opfylder ovenstående krav.
Det rektangulære lokale har flg. længde- og breddemål:
2m + 12x0,75m + 1,3m = 12,3m
2x1,3m + 6x0,75m = 7,1m
Det kvadratiske lokale har følgende længdemål:
2m + 10x0,75m + 1,3m = 10,8m
Hvis man ønsker, at dette lokale skal være helt kvadratisk,
vil det således skulle være:
10,8mx10,8m = 117kvm
Arealet af det rektangulære lokale er:
12,3mx7,1m= 87kvm
De øvrige tegninger illustrerer forskellige opstillinger i hhv. rektangulære og kvadratiske lokaler med de ovennævnte mål.
Klasserummene bør på mindst en af væggene være forsynet med skinner, som f.eks. kan bære opslagstavler, der dels kan anvendes til praktiske oplysninger, dels som faglig rapportering i forbindelse med igangværende undervisningsforløb.
Tv-monitoren bør være fastmonteret og tilsluttet et video/lydgengivelsesapparat i aflåst skab. Desuden bør monitorerne - også de der evt. er anbragt i fællesarealerne - være forbundet via et internt net for video og lydfremførelse. Et sådant net vil kunne bruges til generel skoleinformation via tv/radio/ikt-medierne eller til fremførelse af udsendelser fra tv. Desuden vil skolens egenproducerede video- og lydudsendelser også kunne rundsendes på denne måde via faciliteterne i de lokaler, der anvendes af faget film og tv.
Som supplement til klasselokalerne vil der også være brug for større lokaler, en slags auditorier, hvor flere end 28 elever (f.eks. alle elever på et klassetrin eller alle elever med samme valgfag) samtidig kan overvære en forelæsning, oplæg, film, drama eller fællestimer. Ved planlægningen af et byggeri må denne funktion ses i sammenhæng med skolens øvrige fælles-arealer.
Sammenlægning af egentlig undervisning for flere hold eller klasser praktiseres kun i mindre omfang i gymnasiet og på hf i dag, men kan tænkes at vinde større udbredelse i fremtiden i forbindelse med andre tilrettelæggelsesformer. Blokdage og lektioner bestående af 2-3 moduler er i dag udbredte tilrettelæggelsesformer. Man kan imidlertid let forestille sig en fremtid, hvor skemaet struktureres på måder, der er forskellige fra dem, vi kender i dag.
Gruppearbejde i længere tid og med større opgaver er en del af undervisningen, f.eks. i projekter og på blokdage. Benyttelse af kantinen som ramme om gruppearbejde er en ofte brugt løsning; men den fungerer uhensigtsmæssigt distraherende, hvis der også befinder sig personer i kantinen med mere rekreative hensigter. Nicher og bordarrangementer på gangarealet i umiddelbar nærhed af klasselokalet kan være velegnede ved kortere gruppearbejder, fordi læreren nemt kan nå rundt til alle grupperne. Kun få skoler har arbejdsrum, der er egnede til gruppebaserede, længerevarende projekter, der kan strække sig over hele dage eller uger.
Kun få skoler har arbejdsrum, der er egnede til gruppebaserede, længerevarende projekter, der kan strække sig over hele dage eller uger. |
Problemet optræder f.eks. i forbindelse med danskopgaven, hvor mange lærere i samråd med klassen - i mangel af egnede lokaler - beslutter at lade eleverne arbejde hjemme. Der vil være behov for arbejdsrum, der er udstyret med de nødvendige arbejdsredskaber, fra tavle til pc med netadgang.
Grupperummene bør have en indbygget fleksibilitet, så de kan anvendes af forskellige brugere til forskellige formål. Behovet for gruppearbejdspladser varierer i løbet af skoledagen og året. Fremtidssikring kunne derfor på dette felt betyde, at det er relativt let at flytte vægge, så der billigt og hurtigt kan ændres på forholdet mellem store og små rum. Under specielle forhold kunne nogle af lokaleadskillelserne med fordel være så fleksible, at der kunne foretages ændringer i løbet af skoledagen.
På de eksisterende gymnasier og hf-kurser findes der sjældent steder, hvor eleverne kan arbejde uforstyrret alene, eventuelt med tilbud om hjælp fra en lærer.
Man kunne indrette områder forskellige steder på skolen specielt med henblik på elevernes mulighed for individuelt arbejde. På VUC-kurserne er værkstedet, hvor sådan en aktivitet kan foregå, oprettet. Man kunne også indrette individuelle studiepladser på skolens bibliotek, så eleven under sit arbejde kunne have nytte af bibliotekets faciliteter. En anden mulighed var studiecenteret (se nærmere herom senere i dette kapitel).
Fjernundervisning tilrettelægges, så eleven udfører den største del af sit arbejde hjemme, mens hold- og gruppearbejde foregår på de få seminarer, der afholdes på skolen. Fjernundervis-ning kan også indgå som element i et i øvrigt traditionelt undervisningsforløb.
Etablering af fjernundervisning vil næppe stille krav, som ikke kan imødekommes i de lokaler, som allerede forefindes på den enkelte skole. Det gælder således lokaler til afholdelse af seminarer (klasselokaler og auditorier, samt grupperum), lokaler til lærernes kommunikation med eleverne via netværk, samt lokaler til lærernes fremstilling af undervisningsmaterialer (f.eks. på et multimedieværksted). Det må i øvrigt forventes, at en stor del af lærernes arbejde med fjernundervisning vil foregå via netværk fra lærernes egen bopæl.
Det er allerede fremgået af denne rapport, at det kan være vanskeligt at foretage en præcis fremskrivning af de bygningsmæssige behov. En øget brug af IKT og en forstærket fokusering på den enkeltes forudsætninger og indlæring fremstår dog - som påpeget tidligere - som to faktorer, som fremtidigt skolebyggeri nødvendigvis må skabe rammer omkring. Stedet, der forbinder dem, kaldes ofte studiecenteret.
Og man kan forvente, at studiecenteret får høj prioritet i kommende ombygninger; ligesom man kan forestille sig, at nogle nybyggerier vil blive skabt ud fra en plan, hvor studiecenteret har en central placering.
Og man kan forvente, at studiecenteret får høj prioritet i kommende ombygninger; ligesom man kan forestille sig, at nogle nybyggerier vil blive skabt ud fra en plan, hvor studiecenteret har en central placering. |
I Storbritannien hedder det Open Learning Centre eller Study Centre. Grundstenen i de engelske studiecentre er en udbygget samling af selvinstruerende materiale, som bl.a. er tilgængeligt med forskelligt av-udstyr og pc, og nogle fysiske omgivelser, hvor den enkelte elev eller en gruppe af elever kan arbejde selvstændigt med lejlighedsvis hjælp fra en lærer eller evt. fra en bibliotekar. På VUC i Danmark taler man om værkstedet eller det åbne studiemiljø. På nogle gymnasier har man arealer med en tilsvarende funktion, men almindeligvis kendes aktiviteten her som lektieværkstedet.
Næstved Gymnasium - bibliotek og
|
Grundlæggende funktioner
De følgende funktioner nævnes almindeligvis som de grundlæggende
i diskussioner af studiecenterets muligheder:
Placering
Betegnelsen studiecenter tilsiger næsten, at det gives en central
placering i bygningen. Det kunne være det centrale sted, hvor information
blev indhentet, udvekslet og bearbejdet. Selv om det fører til et
terminologisk paradoks, kunne man imidlertid også forestille sig,
at der blev indrettet et antal mindre studiecentre, spredt på skolen,
f.eks. med tilknytning til hjemstavne. En sådan løsning ville
dog forudsætte en central styrende enhed.
Et problem i forbindelse med et stort studieområde er den forstyrrende støj, der uvægerligt opstår, når en bruger skal have instruktion, eller når en elevgruppe arbejder sammen om en opgave. En løsning kan være opdeling med glasvægge, der er ca. to meter høje. Studiecenteret vil sandsynligvis ikke kun blive brugt til stille læsepladser og må derfor indrettes, så der kan foregå forskellige aktiviteter, uden at brugerne forstyrrer hinanden.
Det vil af hensyn til brugen af diverse faciliteter, der anvendes ved multimedieproduktioner, være en god idé at placere faget film og tv og studiecenteret i umiddelbar nærhed af hinanden.
Plads til materiale
Et studiecenter, der skal være arbejdsplads for elever, der undervises efter fleksibel planlægning, skal have god plads til de forskellige hjælpemidler: håndbøger, lærebøger, selvinstruerende materiale, av-materiale (videobånd, lydbånd, cd-rom) osv. Og vel at mærke plads til, at materialerne kan stilles op, så eleverne ubesværet kan søge materiale på egen hånd. En af de mest krævende pædagogiske opgaver ved siden af indkøbet af selvinstruerende materiale af høj kvalitet er organiseringen af materialet og informationen om det, så eleven hurtigt bliver selvhjulpen.
Elevarbejdspladser
Alfa og omega er naturligvis, at der er tilstrækkeligt med arbejdspladser til, at eleverne kan sidde og arbejde for sig selv eller i små grupper. Der kan ikke siges noget præcist om, hvor mange arbejdspladser der skal være i forhold til antallet af elever. Det må afhænge af, hvilken rolle man vælger at tillægge studiecenteret i skolens undervisning. Behovet for stillerum og læsesalspladser, kan i nogle tilfælde imødekommes ved at inddrage klasseværelser i umiddelbar nærhed af studiecenteret til dette formål.
Informations-diske
Mange kommunebiblioteker er inden for de sidste 10 år i stort omfang blevet bygget om, så bibliotekarerne har fået synlige arbejdspladser rundt omkring i bygningen. Fordelen er blandt andet, at der bliver fjernet nogle fysiske og mentale barrierer for brugen af bibliotekarens ekspertise, når man kan se ham/hende sidde ved sin arbejdsplads.
Når et studiecenter indrettes, vil det være en god idé at overføre bibliotekernes gode erfaringer med at placere medarbejderne synligt i rummet, evt. med forskellige funktioner. En vigtig funktion kunne også være almindelig information: opslagstavler, der fortæller, hvordan man kommer i kontakt med en bestemt lærer, hvordan man kan bestille et ledigt grupperum osv.
Det er tænkeligt, at man på mange skoler vil vælge at gøre skolens bibliotek til en del af studiecenteret. Nogle skoler vælger for at beskytte mod tyveri, at biblioteket skal være aflåst, når der ikke er personale tilstede. Grundlæggende må man beslutte ud fra, hvor fri adgang man ønsker at give til bibliotekets materialer. Afgørende er det under alle omstændigheder, at man sigter mod at etablere rammer, der giver brugerne lyst til at drage nytte af bibliotekets muligheder.
De lokaliteter, der anvendes til bibliotek, må disponeres med henblik på en række funktioner, f.eks.: udlån, opslag i håndbøger, læsning, elektronisk søgning og undervisning i biblioteksbrug. Ud over pladsen til bibliotekets materialer skal der også være arbejdspladser til såvel gruppearbejder som til individuelt arbejde.
Ved indretningen bør man også overveje, om bibliotekaren skal have en synlig arbejdsplads i det rum, hvortil der er offentlig adgang. Under alle omstændigheder vil der være behov for et rum til bibliotekaren, hvortil der ikke er offentlig adgang, og som er forsynet med moderne kontorfaciliteter.
I tilknytning til det egentlige bibliotekslokale kunne man etablere et magasin, hvor man f.eks. opbevarede ældre bøger og tidsskrifter, som kun sjældent bruges. Anbragt på de normalt tilgængelige reoler giver de let biblioteket et noget støvet præg.
Solrød Gymnasium - med direkte adgang til det kommunale
bibliotek
|
Formidlingen af det faglige indhold vil også i fremtiden være i fokus. Men det nødvendiggør ikke, at man indretter særlige lokaler til f.eks. de enkelte sprogfag. Da man i 1960erne og begyndelsen af 1970erne gjorde netop det, var det udtryk for en opfattelse af fag og pædagogik, som nok ikke vil vende tilbage.
En række fag, f.eks. de eksperimentelle, kræver lokaler, der kan imødekomme en række fagspecifikke krav. I udformningen af disse lokaler kunne man imidlertid tilstræbe, at det også bliver muligt at udnytte dem til andre formål.
En række fag, f.eks. de eksperimentelle, kræver lokaler, der kan imødekomme en række fagspecifikke krav. I udformningen af disse lokaler kunne man imidlertid tilstræbe, at det også bliver muligt at udnytte dem til andre formål. |
En del fags specifikke behov for særlige forhold i et lokale bør kunne løses med moderne informationsteknologi. Et argument for et særligt historielokale har f.eks. været, at de nødvendige landkort kunne monteres i loftet. Hvis et opdateret atlas-program er tilgængeligt via netværket og kan projiceres op i stor størrelse med samme lethed, som et traditionelt kort kan trækkes ned, kan behovet for kort tilfredsstilles i alle klasselokaler.
Når elektroniske ordbøger ligger på netværket, kan de bruges over hele skolen, og ikke kun i det lokale, hvor ordbogsudgaver, der måske er blevet overhalet af udviklingen, står parat på en hylde. I det hele taget øger adgang til informationer på netværket i alle lokaler lokalernes fleksibilitet.
I det hele taget øger adgang til informationer på netværket i alle lokaler lokalernes fleksibilitet. |
I et vist omfang behøver apparatur og præparater ikke at stå fast i et lokale, men kan køres rundt til lokaler, hvor der er udført de nødvendige basisinstallationer ved arbejdsbordene langs væggene (strøm, gas, udsugning, netforbindelse mm.).Denne løsning kendes fra flere skoler, hvor den fungerer problemfrit.
I det følgende nævnes de fag, som stiller specielle bygningsmæssige krav til indretning. For de enkelte fag er anført de faglige funktioner, som skal kunne rummes i de lokaliteter, undervisningen skal foregå i. I rapportens bilagsdel redegøres der for, hvordan disse lokaliteter kan indrettes, så de imødekommer de enkelte fags krav. Disse redegørelser er udarbejdet af Gymnasieafdelingens fagkonsulenter.
Det er forudsat, at faglokalerne indrettes, så de også kan rumme de grundlæggende faciliteter, der tidligere er nævnt i forbindelse med lokaler til klasseundervisning.
Den velegnede lokalitet til undervisningen i billedkunst er multifunktionel. Den giver - overordnet set - 28 elever mulighed for et praktisk og et teoretisk arbejde med forskellige billledformer. Og endelig giver den mulighed for at skabe sammenhæng mellem fagets to sider - også i den enkelte lektion.
Lokaliteten skal kunne rumme følgende funktioner:
(se desuden bilag 2)
Sorø Akademis Skole
|
Biologiundervisningen indeholder en bred vifte af arbejdsformer, som hver for sig stiller krav til undervisningslokalerne. Der skal således kunne foregå:
I forbindelse med biologilokalerne skal der være depotplads og områder til plantedyrkning og plads til akvarier og terrarier.
(se desuden bilag 3)
Faget design har brug for lokaliteter, hvor der kan arbejdes praktisk og teoretisk med forskellige former for design, samt mulighed for, at fagets to sider kan integreres - også i den enkelte lektion. Der arbejdes sjældent i formater større end A2. Så med hold på mindre end ca. 15 elever kan et klasseværelse af normal størrelse dække arealbehovet. Det er imidlertid påkrævet, at lokalet giver mulighed for:
(se desuden bilag 4)
Lokaliteterne til faget dramatik er bestemt af, at undervisningen har en praktisk og en teoretisk dimension, samt af kravet om en udadvendt virksomhed i form af forestillinger for et publikum. Der er således brug for lokaliteter, hvor der kan:
Faget film og tv har brug for lokaler, som giver mulighed for både praktisk mediearbejde og teoretisk arbejde - såvel for hele hold som i mindre grupper. Lokalerne skal kunne rumme følgende funktioner:
De egnede lokaler til film og tv (et klasserum og 2 grupperum) vil kunne
omfatte flere af de nævnte funktioner samtidigt.
(se desuden bilag 6)
Oldham Sixth Form College, England, modulsystem til fleksibel indretning |
Undervisningen i fysik, kemi, fysik-kemi og naturfag omfatter hovedsagelig:
(se desuden bilag 7)
Fagbilagene for geografi indeholder blandt andet et krav om eksperimentelt arbejde, hvilket forudsætter en samling af eksperimentelt udstyr, der kan være bestemt af lokale forhold og muligheder. Da faget har en samling, har man på langt de fleste skoler valgt at tildele geografi et stamlokale.
I den daglige undervisning anvendes udstyr og materialer som f.eks.:
Stamlokalets placering på skolen varierer meget, og dets placering er principielt set underordnet. Adgang til egentlige laboratoriefaciliteter er en klar fordel.
(se desuden bilag 8)
I faget idræt arbejdes der - indendørs og udendørs - med individuelle idrætter og med holdidrætter, ligesom der arbejdes i grupper. Faget har såvel en praktisk som en teoretisk side, som skal kunne integreres - også i den enkelte lektion. De lokaliteter, der anvendes til faget skal således kunne rumme:
(se desuden bilag 9)
Sorø Akademis Skole
|
Musikfaget er ifølge bekendtgørelsen et fag med to ligeligt vægtede sider - musikkundskab og musikudøvelse. Og der veksles - hyppigt inden for samme lektion - mellem fagets forskellige sider.
Musikfaget har således brug for lokaler, der er egnede for fleksibel indretning. De skal således rumme muligheder for:
De vekslende funktioner, et moderne musiklokale skal rumme, betyder, at der kræves betragteligt mere plads, end de fleste andre fag behøver. Ideelt set er der i musiklokalet såvel en permanent opstilling af borde til klasseundervisning som en fast opstilling af udstyr til sammenspil. Musiklokalerne fordrer en speciel og krævende lyddæmpning - eksternt som internt, som der må drages en særlig omsorg for.
(se desuden bilag 10)
Sorø Akademis Skole
|
Tendensen er, at undervisningen bliver mere varieret, og behovene for fleksible arbejdspladser til eleverne øges. Fra elevens synspunkt er behovet nogle fysiske rammer, der giver optimale ar-bejdsbetingelser under alle arbejdsformer. Desuden stiller eleverne i stigende grad krav til servicefunktioner: kantine, hvileområder, garderobe med aflåselige skabe, tidssvarende toiletforhold osv.
Ikast Gymnasium
|
Arbejdsdagen på skolen er for mange elever på mere end 7 timer, fordi valgfagene sjældent kan lægges, så der ikke opstår huller i skemaet. Derfor er der brug for individuelle arbejdspladser i tilpas rolige omgivelser, som kan benyttes i skoledagens løb. En plads i kantinen giver kun dårlige muligheder for at udnytte mellemtimer til forberedelse. Et studiecenter eller bibliotek med adgang til arbejdsredskaber (håndbøger, pc med netadgang osv.) er som nævnt en mere oplagt mulighed for placering af sådanne arbejdspladser.
Især på ungdomsuddannelserne spiller de områder en stor rolle, hvor en uformel social kontakt kan finde sted. Hvis ikke de fysiske rammer muliggør, at dette liv kan udfoldes, uden at skolens arbejdssteder bliver forstyrret, vil der let opstå konflikter på skolen. Hvis man vil undgå, at underholdningen og den sociale sammenkomst skal bemægtige sig undervisningsrummet, skal det være muligt at skelne mellem disse to områder. Overgangen fra kantine til stille-arbejdspladser kan imidlertid godt være glidende.
En skoledag stiller store krav til elevens fysik. Hensynet til indeklimaet stiller krav til byggematerialernes evne til blandt andet støjdæmpning og rengøring. Trafikstrømmene på en skole må planlægges, så støjen fra dem generer mindst muligt.
Elevernes deltagelse i skolens demokratiske liv kræver, at der er en lokalitet, hvor elevrådet kan holde sine møder. Til møder for det samlede råd, der på mange skoler har over 20 medlemmer, findes der formentlig på alle skoler egnede lokaler.
Man kunne imidlertid godt forestille sig, at skolen indrettede et mindre lokale, hvor dele af rådet kunne holde møder og som samtidig kunne fungere som rådets kontor. Lokalet kunne således også være møderum for bestyrelserne i skolens elevforening, i elevorganisationerne og for andre forskellige foreninger på skolen (politiske, sportslige, religiøse etc.). En sådan lokalitet ville formentlig virke fremmende for elevernes lyst til at engagere sig aktivt i skolens demokratiske og sociale liv.
Forestiller man sig rummet med funktioner som de beskrevne, må det dimensioneres, så der er plads til afholdelse af mindre møder, plads til skabe, hvor forskellige brugere kan opbevare materiale og plads til en pc (med netadgang) og moderne kontorudstyr i det hele taget.
I frikvarterer og mellemtimer har eleverne brug for områder, hvor man kan slappe af, alene eller i selskab med andre. Og disse områder må gerne have møbler, der giver eleverne mulighed for andre siddestillinger end dem de har i undervisningslokalerne. Det må i den forbindelse også anbefales, at der etableres udearealer, som giver mulighed for det mere stille og afslappede ophold, f.eks. gennem løsninger, hvor der sker opdelinger i form af f.eks. beplantning og niveauforskelle, og der dermed dannes varierede, æstetisk spændende og behagelige uderum.
Et af skolens formål er at almendanne. Det gør den - meget kort sagt - først og fremmest gennem den faglige helhed og gennem en række metoder. Ved bevidst at bygge skoler med æstetisk kvalitet kan man bidrage til at udvikle elevernes sans for god bygningskunst, ved gode udsmykninger kan man måske skærpe opmærksomheden på billedkunst, og ved at synliggøre skolens miljøtiltag kan man søge at udvikle elevernes miljøbevidsthed.
Ved bevidst at bygge skoler med æstetisk kvalitet kan man bidrage til at udvikle elevernes sans for god bygningskunst, ved gode udsmykninger kan man måske skærpe opmærksomheden på billedkunst og ved at synliggøre skolens miljøtiltag kan man søge at udvikle elevernes miljøbevidsthed. |
Eller med andre ord: bruge skolebyggeriet i en bevidst almendannende hensigt.
Som det er fremgået tidligere i rapporten, er der gennem årene opført mange smukke skoler. Imidlertid må det konstateres, at udsmykningen i bygningerne ikke på alle skoler lever op til den arkitektoniske kvalitet. Udsmykninger fungerer f.eks. ikke, hvis de kun er til stede for at fylde tomme vægge. De skal helst give mening netop på det sted, hvor de er og helst også tale i et sprog, der giver mening i forhold til hele huset. Og det kan lige så vel være i samklang med husets arkitektoniske udtryk som i en kontrast til det.
I allerbedste fald kan det lykkes gennem en bevidst indkøbspolitik at anskaffe lødig kunst, der også har appel til eleverne. Og når det lykkes, skyldes det ofte kyndige ildsjæle i lærerkollegiet, der beslutter sig for - over en årrække - at arbejde på et sådant projekt.
Rødovre Gymnasium, udsmykning af Frans Kannik, udført 1984 |
Rødovre Gymnasium er et flot eksempel på en sådan politik. Her har man gennem flere år anskaffet samtidskunst med sikker sans for, hvad der kunne stå sig ud over øjeblikket.
For statsligt byggeri gælder, at der ved nybyggeri skal anvendes 1 procent af byggesummen til kunstnerisk udsmykning, hvorved der netop fra starten sikres en sammenhæng mellem udsmykning og arkitektur. I mange amter har man af valgt at følge samme praksis.
Råder de involverede i en byggesag ikke selv over den tilstrækkelige ekspertise på netop dette område, må det anbefales at inddrage professionel assistance.
Den enkelte lærers arbejdstid er mere spredt end tidligere. Det er ikke kun, fordi de seneste gymnasie- og hf-reformer har givet flere mellemtimer. Årsagen skal også søges i de mødeaktiviteter, der har været i så kraftig vækst i de seneste år.
Møder i pædagogisk råd, møder i diverse underudvalg, lærerforsamlingsmøder, konsultations- og præsentationsaftener, møder om forsøgsvirksomhed, møder om den enkelte klasse, koordinering af dens arbejde, møder om tværfagligt samarbejde, pædagogiske dage/aftener er tilsammen aktiviteter der bevirker, at læreren sommetider vælger at opholde sig på skolen fra kl 8 om morgenen til kl 22, når et aftenmøde slutter.
Med den lange tid, som mange lærere tilbringer på skolerne, bliver arbejdsmiljøet i bredeste forstand vigtigt og har givet stor betydning for lærernes engagement og kvaliteten af deres undervisning. Gode fysiske rammer, velindrettede lokaler, god plads og æstetiske omgivelser er konstruktive bidrag til et sundt og inspirerende arbejdsmiljø.
Der bør i et tilstrækkeligt omfang forefindes lokaler, der er velegnede til følgende:
Der skal være lokaliteteter, hvor man kan holde møder med få deltagere. Her tænkes også på forskellige situationer, hvor en enkelt elev og en enkelt lærer skal holde et møde. De fleste lærere (og med dem eleverne) finder det meget utilfredsstillende, at f.eks. evalueringssamtaler, konferencer om supplerende læsning, dansk-opgave, historie-opgave og den større skriftlige opgave er henvist til gangarealer, kantine eller et klasselokale, der tilfældigvis er ledigt. Man må imidlertid også se i øjnene, at møder med de nævnte temaer netop er karakteriseret ved at involvere mange lærere og elever i bestemte perioder.
Sønderborg Gymnasium, tagetage indrettet 1981 |
Ledelsesmæssigt og administrativt er gymnasier, hf-kurser og VUCer som andre offentlige og private institutioner under forandring: der indføres nye ledelsesformer, decentraliseringen - med mål- og rammestyring - øges, de teknologiske hjælpemidler er i konstant udvikling - kvalitativt og kvantitativt - og der stilles nye krav til arbejdsmiljøet.
Måden, hvorpå arbejdsopgaver og problemer løses, ændres til stadighed. Udviklingen af skolernes styringsform - bl.a. med en større inspektorgruppe - har medført en markant stigning i antallet af kontakter mellem ledelse, administration og studievejledning og de institutioner i omverdenen, som skolen har relationer til. Det gælder til de politisk ansvarlige, til ministeriet, til amtsforvaltningen og til den almene offentlighed.
Den lov- og bekendtgørelsesfastlagte og den lokalt besluttede samarbejdskultur afføder en række organisationsformer internt i institutionerne, hvor de mange udvalg af varierende størrelse med repræsentanter fra ledelse og administration, lærere og elever/kursister (og sommetider med eksterne repræsentanter) medfører et behov for møderum med et tidssvarende udstyr til præsentation, planlægningsarealer og tilgængeligt arkiv. Et eksempel kunne være møder med virksomheder/institutioner, som vil rekvirere undervisning på et VUC. Disse møderum kunne også fungere som samlingssted for diverse underudvalg og arbejdsgrupper. Ud over plads til de traditionelle kontorfunktioner er der altså i dag et øget behov for mødelokaler.
Foruden skolens ledelse og den administrative stab udfører en række lærere administrative funktioner alene eller i samarbejde med administrationen. Som eksempler kan anføres datavejledere, projektansvarlige, samlingsansvarlige, mediatekarer mv. - alt efter lokale forhold. De har dels brug for en rolig veludstyret arbejdsplads, dels for løbende at kunne trække på og udveksle informationer med administrationen og omverdenen via net.
De anførte nye krav til ledelse og administration har afsmittende virkning på den måde, administrationsarealerne bør indrettes på. Der er først og fremmest brug for plads og for, at denne er funktionelt opdelt: i stilleområder, i samtaleområder, i modtagelses- og opholdsområder og i serviceområder til støtte for personalet og til teknik.
Det er vigtigt at fastslå, at åbenhed over for lærere, forældre, elever og offentlighed skal kunne administreres i ofte snævre tidsintervaller i frikvarterer, mellemtimer og i optagelsesperioder eller eksamensperioder. Det gør administration af gymnasier, hf-kurser og VUC forskellig fra anden offentlig administration. Eksempelvis er det nødvendigt, at rektors/forstanders kontor har en størrelse, så det danner en naturlig ramme for såvel samtaler med enkeltpersoner som for møder med mindre grupper.
Studievejledningen på gymnasierne/hf har behov for forskellige
lokaletyper. Den del af studievejledningen, der består i individuelle
samtaler mellem vejleder og elev, bør finde sted på et studievejlederkontor,
så det sikres, at f.eks. samtaler såvel mellem vejleder og kursister,
der søger optagelse, som mellem vejleder og elever, der allerede
går på skolen, kan finde sted i en fortrolig form.
Det ideelle vil være ét kontor pr. vejleder. Vejlederne på
mange skoler foretrækker imidlertid at have fælles kontor på
et noget større areal. Valget af den ene eller den anden løsning
må være op til en lokal beslutning. Lokalet bør være
forsynet med telefon og pc med adgang til administrationsnettet og en netadgang,
så der er hurtig adgang til databaser med information, der er relevant
i forhold til uddannelsesvalg, regler for støtte etc. og med moderne
kontorfaciliteter i øvrigt.
En nutidig studievejledning kunne med fordel råde over et undervisningslokale, hvor studievejlederne kan mødes med hele klasser eller mindre grupper af elever. Lokalet bør være udstyret med ohp, video og opslagstavler. Lokalet vil typisk også rumme et bibliotek med opslagsværker om forskellige uddannelser, som eleverne evt. kan låne med hjem, samt hylder til forskelligt materiale. Sikres dette lokale med mulighed for aflåsning af de faciliteter, der er knyttet til vejledningen, er der intet i vejen for, at lokalet også kan indgå som undervisningslokale i skolens skema.
Ikast Gymnasium
|
På et gymnasium med 6-8 spor er der ansat både en pedel og en medhjælp. I perioder med forskellige former for spidsbelastning kan der være ansat en ekstra hjælp. Pedellen bør have et kontor nærheden af den øvrige administration med moderne kontorfaciliteter.
Desuden bør der være et værksted. Af hensyn til levering af varer er det hensigtsmæssigt at placere værkstedet, så der er direkte adgang til det fri. Pga. den støj, der kan udgå fra værkstedet, bør det placeres i god afstand fra undervisningslokalerne, f.eks. i en kælder.
Almindeligvis er der på et 6-8 spors gymnasium ansat 10 personer, som varetager rengøringsopgaverne. Til rengøringen placeres rundt om i bygningerne mindre rum med rengøringsvaske, koldt og varmt vand og plads til rengøringsvogne.
Til pedel, medhjælpere og rengøring skal der forefindes 2 omklædningsrum (til hhv. kvinder og mænd) med tilhørende skabe til hver enkelt ansat. I hvert omklædningsrum skal der være brusefaciliteter.
Til skolens almindelige vedligehold er der et stort behov for lagerplads: til rengøringsmidler, inventar (borde, stole, tavler, lamper, pærer mv.) og til køkkenudstyr (kantine/lærerværelse).
Der bør være en garage eller lignende til diverse redskaber til udendørs brug som traktor/fejemaskine og trækvogn.
Til en skoles depotområder hører desuden bogdepotet, som ud over selve pladsen til opbevaring af bøger skal rumme kontorfaciliteter (med pc) for boginspektor (og evt. medhjælp) og plads til den løbende udlevering og modtagelse af bøger skole-året igennem. Det vil være hensigtsmæssigt at placere bogdepotet med let adgang til lokaler, der er egnede til inddragelse som ekstra lagerplads ved spidsbelastningen ved skoleårets begyndelse og afslutning.
Det er den overordnede betragtning i denne rapport, at de bygnings- og indretningsmæssige krav til et gymnasialt skolebyggeri, der skal rumme enten gymnasieundervisning, det to-årige kursus til hf eller VUC-undervisning for voksne kursister, har mange fællestræk. Opfører man en helt ny skolebygning vil kravene til faglokaler, gruppelokaler, IKT-faciliteter, rekreative områder mm. på en række punkter være de samme, hvad enten skolen opføres til gymnasieelever eller til kursister.
Opfører man en helt ny skolebygning vil kravene til faglokaler, gruppelokaler, IKT-faciliteter, rekreative områder mm. på en række punkter være de samme, hvad enten skolen opføres til gymnasieelever eller til kursister. |
På enkelte områder er der dog så store forskelle på uddannelsernes struktur, elevgrundlag og tilrettelæggelse af undervisningen, at de manifesterer sig i forskellige behov for lokaler og indretning. I det følgende redegøres for en række hensyn, der bør tages i forbindelse med planlægningen af en ombygning eller nybyggeri til VUC-undervisning.
Optagelses-samtalen i studievejledningen er ofte VUC-kursisternes første kontakt til kurset. Studievejledningen bør derfor placeres centralt og gerne sammen med administrationen i nærheden af hovedindgangen. Muligheden for at kunne orientere sig og henvende sig ved en skranke for at få anvisninger på den videre procedure skal kunne foregå ubesværet.
Studievejledningen bør have plads til og råde over pcer med mulighed for opkobling til det centrale administrationsnet. Begrundelsen er, at alle kursister på et VUC optages via studievejledningen og indskrives på holdene på baggrund af vejledning hos en studievejleder. På flere og flere kurser skriver studievejlederne kursisterne direkte ind på holdene via IKT.
I lovgivningen for AVU er der et direkte formuleret krav om et værksted, som naturligvis vil blive benyttet af et VUCs hf-kursister (se nærmere herom i afsnit om studiecenter).
På VUCerne er der behov for faglokaler, men udnyttelsesgraden er ikke så høj på et VUC. Derfor er det anbefalelsesværdigt at give faglokalerne en så stor størrelse og indrette dem så fleksibelt, at eksempelvis et naturfags- eller billedkunstlokale også kan anvendes til anden undervisning. Det kunne f.eks. gøres ved at placere de fagspecifikke og mere eller mindre faste (aflåselige) installationer ude langs væggene, så lokalets midte kan anvendes som et normalt klasselokale.
VUC'erne er præget af et stort antal kursister, der gennemsnitligt har færre ugentlige lektioner end gymnasieeleverne. Ofte færdes et par tusinde kursister ugentligt på VUC'et... |
VUCerne er præget af et stort antal kursister, der gennemsnitligt har færre ugentlige lektioner end gymnasieeleverne. Ofte færdes et par tusinde kursister ugentligt på VUCet, og det giver et stort behov for hensigtsmæssig placering af administration (og studievejledning), ligesom skiltning og information til kursisterne er en afgørende nødvendighed. På mange ældre skoler ligger f.eks. forstanderens kontor tilbagetrukket fra de centrale færdselsårer. Ønsker man en moderne og en (også i bogstavelig forstand) synlig ledelse, og ønsker man at imødekomme et øget behov for information og service, er det nødvendigt, at administration og ledelse ligesom studievejledningen placeres centralt og lettilgængeligt.
VUCerne har aftenundervisning alle ugens hverdage. Det betyder, at skolen er åben til kl. 22 alle hverdagsaftener, og at alle relevante faciliteter skal være tilgængelige dag som aften. Aftenåbningen betyder imidlertid også, at ubenyttede dele af skolen bør kunne låses af om aftenen. Det kræver hensigtsmæssig indretning og særlige aflåsningsforhold.
VUCernes tilrettelæggelse af undervisningen i store blokke øger behovet for afvekslende undervisningsformer med anvendelse af diverse former for av-udstyr i alle lokaler.
VUC Falster, etableret i tidligere pakhus i 1995. Bygningen,
der er fra 1918, er det første danske eksempel på erhvervsbyggeri,
opført med konstruktioner af jernbeton.
|
Endelig er VUCets placering i lokalområdet af vital betydning. For kursister, som måske kun frekventerer kurset en enkelt gang om ugen, eller som f.eks. går på aftenhold, er kursets geografiske placering af stor betydning. Mange VUC-kursister er afhængige af den offentlige transport, så en central bymæssig beliggenhed og/eller gode trafikale forhold, kan være afgørende for kursets evne til hensigtsmæssigt at imødekomme et lokalområdes behov for voksenundervisning.
Til en skoles fællesarealer regner man færdselsveje, opholdsarealer, samlingsarealer, bibliotek, kantine, samt studiecenter, hvor det er oprettet. I dette kapitel fokuseres på samlingsarealet og kantinen.
Skoleåret igennem finder der aktiviteter sted, som mest hensigtsmæssigt foregår i et areal med en størrelse, så alle elever og ansatte kan samles her. Der kan være tale om aktiviteter, som er bekendtgørelsesfastsatte eller begivenheder, som først og fremmest har betydning for den enkeltes oplevelse af skolen som menneskeligt fællesskab:
Med de sidstnævnte arrangementer sigtes til lokale foreningers og andres brug af skolens samlingsareal til foredrag, koncerter, kurser og lignende. Lokalsamfundets behov for et stort lokale på skolen vil - som det også anføres i det efterfølgende kapitel - normalt være størst i mindre bysamfund.
Skolens eget behov for et fællesareal er naturligvis afhængigt af de aktiviteter, som skolen huser. Omvendt kan et stort fællesareal være den ramme, der i sig selv inspirerer til en række aktiviteter uden for den normale undervisning, som kan virke inspirerende tilbage på de faglige aktiviteter, f.eks. i de kunstneriske fag.
Hvad enten samlingsarealet er et aflukket område eller står i åben forbindelse med andre dele af fællesarealerne, må det kræves, at det kan tjene flere formål. Det betyder, at rummet må kunne ændre funktion gennem en relativt simpel omstilling: akustisk for at egne sig til musik og tale, scenemæssigt for at egne sig til teater, etc.
Skal lokaliteterne fungere optimalt, er det en overmåde krævende multi-funktionalitet, der er tale om. Det gælder deres størrelse, indretning og karakter. Der er gode eksempler på, at en relativt lille sal kan udvides til at kunne rumme pladskrævende begivenheder, f.eks. ved at to af dens vægge kan foldes væk og åbnes ud til en omgivende kantine, som dermed indgår i ét stort fællesområde.
På de senest opførte gymnasier er samlingsarealet i åben forbindelse med øvrige fællesarealer, ofte i form af et centralt torv, der fungerer som et fordelingsrum, hvorfra der fører gange i flere retninger. I sin almindeligste daglige funktion er området møbleret med stole og borde og anvendes af eleverne til forberedelse, spiseplads i forbindelse med kantine og andet ophold. Mange steder opererer man med en opdeling af samlingsarealet i zoner, så arbejde og mere rekreative ophold i et vist omfang kan adskilles.
På et enkelt gymnasium er der i de senere år (1992) nyopført en aula. Det er sket på Frederiksberg Gymnasium, hvor aulaen i skoletiden benyttes til elevophold, når der ikke er skemalagt dramatimer i rummet.
Faget musik kan få adgang til en ekstra koncert- eller sammenspils-sal, hvis rummet udstyres med den fornødne akustiske dæmpning og diverse lydanlæg. Billedkunst og design kan udnytte arealet til udstilling af elevarbejder. Film- og tv-kundskab kan fremvise elevproduktioner. Og drama kan udnytte scene- og lysfaciliteter til opsætning af teaterstykker.
Det er sandsynligvis kun et begrænset antal aktiviteter, der kan tilpasses den gammeldags kukkasse-scene, som en del sale er udstyret med. En fleksibel løsning opnås med flytbare scenekasser. De kan fås i meget lette materialer (aluminium og let træ) der gør, at der hurtigt og let kan opbygges forscener og podier til det aktuelle formål.
For at kunne tjene flere funktioner bør fællesarealet have for-stærkeranlæg til tale og til musik. Det kan være problemfyldt at opnå en god akustik i en stort lokale. Til gengæld er den gode akustik alfa og omega for salens egnethed til de respektive formål. Det tilrådes at entrere med en professionel akustiker, så der opnås hensigtsmæssige akustiske forhold.
Flytbare forstærker-anlæg vil ofte være den rette løsning, således at såvel mikrofoner som højttalere kan anbringes efter det aktuelle behov. Trådløse mikrofoner (Mikroport) er den ideelle løsning i sale, som undertiden skal benyttes til høringer, debatter, politikermøder mv., og de anvendes i stigende grad ved teater- og musicalforestillinger.
Visse installationer, det gælder f.eks. stærkstrøm i forbindelse med lysanlæg, må være faste. Fællesarealet bør have fast opstilling af storskærmsprojektor i loftet, forbundet med en video i et evt. operatørrum. Der bør være fast kabelforbindelse mellem videoen og lydanlæg. Men som hovedregel må det anbefales, at man søger fleksible og flytbare løsninger, og at man undgår faste anlæg, hvor det er muligt.
Det er praktisk at placere tilstrækkelige toiletfaciliteter i samlingsarealets nærhed. Især i forbindelse med ekstern brug af samlingsarealet er det en fordel for både skolen og publikum, at gæster ikke skal bevæge sig til andre dele af bygningen. Det kan være hensigtsmæssigt, at arealet og toiletter er tilgængelige, uden at resten af skolen er det.
Anvendelse af et samlingsareal til skriftlig eksamen kræver, at området kan isoleres fra den øvrige skole. Med en traditionel aula indebærer det som regel ingen problemer. Står samlingsarealet i åben forbindelse med andre fællesarealer, vil det være nyttigt, hvis skolens færdselsveje er planlagt, så uvedkommendes passage kan foregå ad andre veje.
På Grenå Gymnasium er det ved hjælp af en hejsevæg lykkedes at udskille et område af et større fællesareal, der til daglig anvendes til ophold og gennemgang. Dermed kan det f.eks. bruges til skriftlig eksamen, uden at der er støjgener fra forbipasserende.
Den voksende brug af computere ved skriftlig eksamen kræver sikre el-installationer i fællesarealet. Desuden er der særlige hensyn, der må tages i forbindelse med støjgener fra printere mv. Nogle skoler har valgt at løse disse problemer ved at afholde skriftlig eksamen i flere mindre lokaler. En sådan løsning forudsætter, at lokalerne opfylder kravene til installationer etc.
Hejsevæg, der kan adskille opholdsrum og gangareal,
Grenå Gymnasium
|
Den del af en skoles fællesareal, der fungerer som samlingsområde, vil oftest være den del af skolen, der mest naturligt huser skolens kantine. Her er den fornødne plads til opstilling af det antal spisepladser, der er brug for; mens borde og stole kan fjernes, når spisearealet skal tjene andre funktioner. En ofte anvendt og funktionel indretning af kantinen er skabt ved at have ekspedition ved en disk, placeret i en langstrakt muråbning mellem selve samlingsarealet og det område af kantinen, hvor der opbevares og tilberedes mad- og drikkevarer. Når kantinen ikke er åben, lukkes og aflåses åbningen med skydelåger eller lignende.
Duborg-Skolen
|
I den del af kantineområdet, der ikke har offentlig adgang, bør der være tilstrækkelig plads til opbevaring fødevarer og tilberedning af kold og varm mad, samt til mindre kontoropgaver og ophold for personalet. Af hensyn til den hensigtsmæssige opbevaring af fødevarer, bør man undgå en placering ved vinduer med direkte sollys. I overvejelser over placering kan man også tage hensyn til en nem levering af varer til kantinen.
For et par årtier siden tilstræbte de fleste amter en placering af gymnasiebyggeriet, der skulle sikre, at ingen unge havde mere end 25 km til nærmeste gymnasium. Det førte til en betydelig spredning af gymnasierne. I mange mindre byområder blev der således opført nyt gymnasiebyggeri, eksempelvis i Tørring, Støvring, Dronninglund og i Odsherred.
Ikke mindst i disse områder blev gymnasierne - og senere VUC-kurserne - et vigtigt element i lokalsamfundets sociale og kulturelle hverdag. Først og fremmest er det idrætsfaciliteterne, der tages i brug af de frivillige idrætsorganisationer ved den skemalagte undervisnings ophør. Og hvor skolerne har haller med internationale mål, er det ofte her, de lokale klubber udkæmper deres turneringskampe.
I det hele taget stilles forskellige af skolernes lokaler til rådighed for brugere, der ikke har direkte tilknytning til gymnasiet/kurset. Det gælder institutioner som oplysningsforbund og folkeuniversitet, der benytter de almindelige klasselokaler og i mindre omfang faglokaler. Det lokale gymnasiums festsal eller samlingsareal er ofte den bedste eller måske eneste mulige ramme for arrangementer, som kræver særlige faciliteter eller som kræver en vis publikumskapacitet.
Det lokale gymnasiums festsal eller samlingsareal er ofte den bedste eller måske eneste mulige ramme for arrangementer, som kræver særlige faciliteter eller som kræver en vis publikationskapacitet. |
Her tænkes på så forskellige arrangementer som koncerter, teateropførelser, foredrag, offentlige møder og kunstudstillinger - aktiviteter, der almindeligvis arrangeres i lokale foreningers regie. Behovet for en lokalitet, der imødekommer dette behov, er afhængigt af, om skolen ligger i en større by eller i et mindre bysamfund. En aula eller et mere åbent struktureret samlingsareal kan således være med til at gøre skolen til et samlingssted - i det mindre lokalsamfund måske endda til områdets kulturelle centrum.
Netop skolerne i de små bysamfund har tidligere - pga. elevernes transportmuligheder - tilstræbt et tæt skema, så undervisningens ophør lå forholdsvis tidligt på eftermiddagen. Der er imidlertid en klar tendens til, at skolerne selv udnytter lokalekapaciteten i længere og længere tid. Bl.a. gymnasiereformen i 1988 har bidraget til, at skoledagen er blevet længere og dermed også til, at skolens egen frivillige undervisning ligger sent på eftermiddagen og i nogle tilfælde foregår om aftenen. I stigende grad arbejder eleverne på egen hånd eller under individuel vejledning både eftermiddag og aften på skolerne.
Denne i sig selv positive udvikling har nødvendigvis en negativ konsekvens for lokalsamfundets muligheder for at benytte skolerne uden for skemaet. Og det er i sig selv ærgerligt, fordi samarbejdet mellem skole og lokalsamfund er så værdifuldt og bidrager til en positiv afmystificering af den lærde skole.
De økonomiske og byggetekniske forhold kan selvsagt være stærkt begrænsende for resultatet; men i den indledende fase bør ideerne gives frit løb. Vanetænkning og forankrede traditioner er ofte den største hæmsko for den fornyelse og foranderlighed, der er nødvendig for en velfungerende omorganisering af et eksisterende bygningsanlæg.
Et bygningsværk opleves med mange sanser. Synsindtryk, lyde/efterklange og lugte er med til at påvirke vores velbefindende. De mange påvirkninger fra dagslys, støj, varme, kulde og elektrisk belysning virker forskelligt på mennesker alt efter deres tilstand og følsomhed. For at flest muligt - elever og ansatte - skal befinde sig godt i det fremtidige byggeri, er det vigtigt på et tidligt planlægningsstade at beskæftige sig med disse påvirkninger, så der fra starten fastlægges et kvalitativt niveau for byggeriets udformning. Ca. halvdelen af vores liv tilbringer vi indendørs på uddannelsesstedet eller på arbejdet. Udformningen af det fysiske miljø er væsentligt for vores velbefindende og sameksistens med andre mennesker.
Ca. halvdelen af vores liv tilbringer vi indendørs på uddannelsesstedet eller på arbejdet. Udformningen af det fysiske miljø er væsentligt for vores velbefindende og sameksistens med andre mennesker. |
Bygninger skal udformes, så de er lette og overskuelige at færdes i. Den nyankomne skal let kunne orientere sig, og den daglige bruger skal kunne opleve foranderligheden gennem lys og skygge og kontakten til omgivelserne. Man skal kunne se ud, men også ind - naturen eller det omkring liggende bymiljø må være visuelt integreret i bygningen. Skolen er en del af nærmiljøet.
Sorø Akademis Skole |
Når der skal iværksættes en modernisering eller udvidelse af en skolebygning, er det væsentligt at foretage en helhedsbetragtning over det samlede bygningsanlæg. Inden der mere konkret arbejdes med et byggeri, bør der derfor udarbejdes en helhedsplan, som belyser de eksisterende bygningers egnethed for ombygning og udvidelser. Ved at udnytte spatiøse gangarealer og lignende til brugsarealer og eventuelt ændre de enkelte lokalers placering i bygningskomplekset kan der ofte inden for de bestående rammer skabes en bedre udnyttelse med nye og bedre funktionsmuligheder for de enkelte klasser eller faglokaler. Før en byggesag påbegyndes, bør der udarbejdes en helhedsplan for det samlede bygningsanlæg. Det er vigtigt at skabe sig et overblik, så der ikke vælges kortsigtede løsninger, som forhindrer eller vanskeliggør en fremtidig udvikling.
Før en byggesag påbegyndes, bør der udarbejdes en helhedsplan for det samlede bygningsanlæg. Det er vigtigt at skabe sig et overblik, så der ikke vælges kortsigtede løsninger, som forhindrer eller vanskeliggør en fremtidig udvikling. |
Mange af de ældre bygningsanlæg er karakteriserede ved flere om- og tilbygninger, i nogle tilfælde som knopskydninger og ofte uden skelen til den overordnede sammenhæng. Resultatet kan være, at bygningerne fungerer mindre hensigtsmæssigt, end de ville have gjort, hvis man i højere grad havde anlagt helhedsbetragtninger.
Frederiksberg Gymnasium, tilbygning 1992
|
Ved udarbejdelse af helhedsplanen må pædagogik, undervisningens indhold og den daglige brug af bygningerne - også til andet end undervisning - være det væsentligste incitament i planlægningsprocessen. Også her er det en forudsætning for et godt re-sultat, at bygningens brugere sammen med arkitekt/ingeniør formulerer den helhedsplan, som skal danne grundlag for de fremtidige dispositioner.
Mulighederne for at tillægge arealer i ældre bygninger nye funktioner, kan være vanskeligere end i nyere byggerier, som ofte har indbygget en vis form for fleksibilitet i form af lette, ikke bærende vægge. Der findes imidlertid gode eksempler på forandringer og arealudvidelser i ældre bygninger. På Sønderborg Gymnasium er en uudnyttet tagetage indrettet til elevopholdsrum for elever og arbejdsareal for lærerne. Desuden er en pigegymnastiksal ombygget, så den nu fungerer som faglokaler til faget musik.
Sønderborg Gymnasium, tagetage indrettet 1981 |
En god indgangsvinkel til at vurdere en bygnings brugsmæssige værdi er at foretage en såkaldt brutto/netto arealberegning. Formålet er at få et overblik over bygningskompleksets brugsværdi ved at beregne brugsarealerne i forhold til det samlede bruttoetageareal.
Til nettoarealet hører alle brugsarealer, som i dagligdagen benyttes i kortere eller længere perioder (klasser, fællesrum, kontorer, toiletter, udnyttede loftarealer, depoter mm.).
Til bruttoarealerne hører ovennævnte arealer + indgangsarealer, gangarealer, teknikrum, sekundære depoter, desuden vægtykkelser, ydervægge og konstruktioner.
Eksempel: | 3.000kvm brutto 2.000kvm netto |
= faktor 1,5 |
Brutto/nettofaktoren må vurderes i hvert enkelt tilfælde:
er den lille, er der ikke meget areal i reserve; men ligger den højt,
f.eks. 1,8 eller højere, kan der være grund til at vurdere
årsagen og derefter mulighederne for at disponere og udnytte arealerne
bedre. Det skal bemærkes, at kælderarealer ikke indgår
i beregningerne, da anvendelsen af dem ikke nødvendigvis er lovlig
(hertil kræves, at gulvflade er maksimum 80cm under terræn).
Beregningerne kan være et godt startværktøj, når
man skal vurdere mulighederne i planlægningen af et bygningsanlæg.
Et nybyggeri bør have en indbygget fremtid i form af en fleksibilitet,
som muliggør forandringer til ukendte behov i fremtiden. Bærende
konstruktioner bør udformes, så de i mindst mulig grad hindrer
udvidelser eller forandringer, indvendige vægge bør kunne fjernes
og nye opføres uden større indgreb, ligesom det enkelte lokale
bør udformes, så det kan have flere funktioner.
Tekniske installationer skal koncentreres i føringsveje, så de er let tilgængelige ved fornyelser og udskiftninger.
Informationsteknologien stiller krav til mobilitet, og det skal være muligt at tilkoble sig de nødvendige informationssystemer i hele bygningskomplekset.
Ved et byggeris planlægning er det væsentligt at tænke stort og langt for at sikre, at alle sandsynlige løsninger bliver endevendt og vurderet. Denne planlægning bør foregå i en projektgruppe bestående af repræsentanter for bygherre, brugere og teknikere (arkitekt/ingeniør). Det er væsentligt, at der etableres et solidt samarbejde mellem alle sagens parter, så der inden for de givne forudsætninger skabes det optimale resultat.
I større byggesager bør der etableres en overordnet styregruppe bestående af få nøglepersoner. Gruppen har det overordnede ansvar og mødes relativt få gange. Projektgruppen består af relevante personer fra brugerkredsen (ledelse, lærere, pedel, elever) og repræsentanter fra arkitekter og ingeniører. Ud over disse interessenter deltager ofte en bygherrerådgiver, som koordinerer og påtager sig den overordnede styring af byggeriet. For at projektgruppen ikke skal blive for stor, vil det ofte være nødvendigt at danne undergrupper, som giver input til projektgruppen med hensyn til de mere specifikke og faglige spørgsmål.
Projektgruppen er det planmæssige og kreative organ, som formulerer og former opgaven. De pædagogiske og faglige principper skal indgå i planlægningsprocessen helt fra starten. En god projektorganisation med repræsentanter fra alle involverede er den bedste sikkerhed for den optimale løsning.
En god projektorganisation med repræsentanter fra alle involverede er den bedste sikkerhed for den optimale løsning. |
Danmarks medlemskab af EU bevirker, at tjenesteydelser, herunder arkitekt- og ingeniørprojektering, skal udbydes i international konkurrence (licitation) inden for Fællesskaberne. Det er derfor kun ved mindre byggerier, man umiddelbart kan vælge sine egne arkitekter og ingeniører som rådgivere. Før man sender projektet i konkurrence er det nødvendigt at konkretisere og formulere opgaven sammen med en kyndig bygherrerådgiver, således at arkitekt- og ingeniørrådgiverne har et solidt fagligt grundlag at udarbejde deres tilbud på.
Generelt kan man sige, at brugernes indflydelse er størst i planlægningsdelen i begyndelsen af projekteringsforløbet, for kun at omfatte detailspørgsmål under projekteringen og udførelsen.
At skabe et bygningsværk er en unik proces, som kun kan realiseres gennem et nært samarbejde brugere og projekterende teknikere imellem.
At skabe et bygningsværk er en unik proces, som kun kan realiseres gennem et nært samarbejde brugere og projekterende teknikere imellem. |
(se desuden bilag 11)
Det lovmæssige regelsæt for bygninger er i hovedtrækkene nedfældet i Bygningsreglementet, som sidst blev revideret i 1995. Reglementet, som oprindeligt beskæftigede sig med et byggeris tekniske og brandmæssige forhold, omfatter i den sidst reviderede udgave et bredt udsnit af regelsæt også for andre lovgivningsområder. Statens Byggeforsknings Institut anvisning nr. 182, Indeklima Håndbogen er desuden et nyttigt redskab til at opnå et godt indeklima.
Det enkelte lovkompleks, som omhandler byggeri og bygningers udformning, er ikke nærmere behandlet her, idet klarlæggelse af problemerne er en væsentlig del af den rådgivning, som arkitekt og ingeniør skal yde under projekteringsforløbet.
De lokale bygningsmyndigheder er generelt meget omhyggelige og grundige i den godkendelsesprocedure, som et byggeprojekt skal igennem, før byggeriet kan påbegyndes. De mange specifikke regler vil blive varetaget af de projekterende teknikere (arkitekter og ingeniører), som under forløbet forelægger projektet for de lokale bygningsmyndigheder og redegør for forholdene over for den ansvarlige projektgruppe.
Det er ikke muligt at pege på én entydig elektronisk infrastruktur for fremtidens skoler og kurser. Der er behov for en fleksibilitet, der tager højde for de forskellige udviklingsmuligheder og det varierende behov i løbet af skoleåret (eksamen, opgaveuger mv.). UTP-netværk (se nærmere i bilag 12) er fleksible med hensyn til udbygninger, ændringer og omflytninger af IKT-systemet. Hvis eksempelvis eleverne har behov for at tilkoble bærbare computere til skolens net i et lokale med kun enkelte datastik, vil dette kunne ske via en mobil enhed, som forbindes til et af de sædvanlige stik i netværket. En anden mulighed er trådløs kommunikation. Ved planlægningen af netværket bør man tage højde for, at det kan blive aktuelt at tilkoble computere til nettet i alle skolens lokaler. Hvis der kun er tale om kabling af en del af bygningen, er det vigtigt, at den valgte løsning sikrer en nem udvidelse til den resterende del af skolens bygninger.
(se desuden bilag 12)
De miljømæssige aspekter ved skolebyggeri kan deles op i et byggeteknisk og et pædagogisk.
De miljømæssige overvejelser i forbindelse med et byggeri skal indgå allerede fra planlægningsstadiet. I dag stilles der krav om, at den totale miljøbelastning i en bygnings livsforløb, skal identificeres og minimeres. Dette er endnu ikke indeholdt i lovgivningen; men flere og flere bygherrer har erkendt behovet og kræver, at der ved planlægning og projektering tages miljøhensyn, der omfatter alle stadier i en bygnings livsforløb: råstofudvinding, byggevarefremstilling, udformning og opførelse, samt drift og nedrivning af bygninger. Der kan her henvises til Håndbog i miljørigtig projektering, Metodebeskrivelse, Vejledning (se litteraturliste).
Man kan udforme byggeriet, så en færden i det i sig selv bidrager til at fremme en miljømæssig ansvarlighed. På det ny Ikast Seminarium har man således forsøgt at integrere økologi og pædagogik, hvor man ud over at bruge solenergi og opsamle regnvand til f.eks. til klosetskyl og vanding af planter sigter mod at synliggøre de økologiske processer gennem installationernes indretning. Modsat normalt byggeri, hvor disse processer holdes skjult.
De fleste bestemmelser inden for arbejdsmiljølovgivningen findes i bygningsreglementet; men der findes dog en række områder, som er nærmere beskrevet i Arbejdstilsynets meddelelser. Branchesikkerhedsrådet for Undervisning har ligeledes udgivet en række vejledninger om skolers arbejdsmiljø. Desuden skal Sikkerhedsorganisationen løbende inddrages i processen med en repræsentant i den nedsatte projektgruppe.
Indeklimaet er betinget af mange faktorer. Symptomerne på et dårligt indeklima skyldes ofte et sammenfald af forskellige forhold. Ydre påvirkninger som støj, støv, lugt, temperatur og forkert belysning har utvivlsomt stor indflydelse på vores velbefindende og oplevelse af en bygning eller et rum.
Materialernes beskaffenhed og deres sammensætning er naturligvis af afgørende betydning, i særlig grad for elever og ansatte, der lider af astma eller allergi. Det er vanskeligt at formulere overordnede regler; men naturmaterialer er som hovedregel at foretrække for syntetiske materialer. Det er imidlertid vigtigt at klarlægge og nøje drøfte materialevalget med arkitekt/ingeniørrådgiveren.
Alle undervisningsrum bør indrettes med arbejdspladsbelysning, tavlebelysning og lysdæmpnings/mørklægningsmuligheder. Krav til kunstig belysning i undervisningsrum er nærmere beskrevet i Dansk Standards publikation nr. 700 (se litteraturliste).
Styring af et moderne varmesystem foregår elektronisk og reguleres i relation til vejrlig og personbelastning mm. For at sikre en stabilisering af indeklimaet bør et undervisningsrum have gode varmeakkumulerende vægkonstruktioner. Desuden skal solindfaldet kunne reguleres.
I et undervisningsrum med en tæt koncentration af mennesker, stilles der store krav til regulering af støjniveauet. Kravene til efterklangstid er beskrevet i bygningsreglementet; men det er også væsentligt, at inventar og undervisningsudstyr sikres mod støj, når det skubbes eller transporteres.
Dimensioneringen af et undervisningsrum er naturligvis afhængig af brugen. I bygningsreglementet er der stillet en række minimumskrav for rumvolumen i normalklasser på 6 kubikmeter pr. person, når der etableres mekanisk ventilation. Hvis rumvolumen forøges i forbindelse med en effektiv naturlig ventilation, kan kravet om mekanisk ventilation fraviges.
Et rums udformning og proportionering har utvivlsomt stor indflydelse på vores velbefindende, og har sammen med et godt indeklima positiv betydning for motivation, koncentration og arbejdsevne. |
Et rums udformning og proportionering har utvivlsomt stor indflydelse på vores velbefindende, og har sammen med et godt indeklima positiv betydning for motivation, koncentration og arbejdsevne.
Ved opførelse af nyt skolebyggeri og ved ombygning skal indretningen udføres, så der sikres tilgængelighed for handicappede. Regler for indretning og udformning af byggeri fremgår af Bygningsreglementet, ligesom der i Udearealer for alle (DS, håndbog 105 - se litteraturliste) er anvisninger for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden.
Bilag 1 er udarbejdet af Kristian Kristiansen, Rungsted Gymnasium, formand for Gymnasieskolernes Skemalæggerforening.
Bilagene 2-10 er udarbejdet af Gymnasieafdelingens fagkonsulenter i de nævnte fag.
- analyse af lokaleforbrug på et gymnasium/hf-kursus
Da der ikke findes nogen matematisk sammenhæng mellem antal lokaler og antal klasser/hold er der i dette bilag lavet en analyse af lokaleforbruget på Rungsted Gymnasium under forudsætning af traditionel skemalægning, for derigennem at forsøge at nå frem til generelle konklusioner. Ydermere er der givet kommentarer til ændrede forudsætningers indflydelse på lokaleforbruget.
Undertegnede er blevet anmodet om at bistå Gymnasie-afdelingens udvalg vedrørende skolebyggeri for gymnasier, hf og VUC med at analysere lokalebehovet på en gymnasial institution under forskellige forudsætninger, i.e. antal klasser/hold, undervisningsformer, andre former for skemalægning. Det er min faste overbevisning, at der ikke findes en simpel algoritme til at beskrive en sammenhæng mellem antal klasser/hold og antal klasselokaler, det være sig normalklasser eller faglokaler af forskellig type. Årsagen til dette er netop skematekniske problemer ved til ethvert givet tidspunkt at få besat præcis alle lokaler. Dette ville betyde uacceptable lærerskemaer og/eller at man i udstrakt grad skulle undervise i sprog i eksempelvis fysik- eller musiklokaler. Jeg har derfor valgt at gennemanalysere lokaleforbruget på min egen skole, Rungsted Gymnasium, for derudfra at prøve at gennemskue, hvilke ændrede lokalebehov variationer i de ovenfor nævnte parametre fører til.
Antallet af stamklasser er 26 (1g: 8 klasser, 2g: 9 klasser og 3g: 9 klasser). Antallet af lokaler er som følger:
Lokaler uden for skemalægning:
IKT-afdelingen er todelt med 16 maskiner i hver, således at den kan bruges samlet eller delt. Denne afdeling bruges frit af eleverne, når den ikke er reserveret til undervisning. Der er også elevmaskiner anbragt i klynger ved de forskellige hovedafsnit af skolen. Klasser, der er helt afhængige af IKT-faciliteter (datalogi, design) skemalægges i et normallokale og booker sig ind på multimedieværksted eller IKT-laboratorium.
Et meget vigtigt og anvendeligt lokale er klassetrinsauditoriet med plads til 60-70 mennesker. Dette anvendes til filmfremvisning, prøver, personalekurser, modtagelse og velkomst af gæsteklasser, orientering af større grupper mm.
Inden for de sidste to år er der oprettet et studiecenter, som er et kombineret skolebibliotek og multimedieværksted betjent af en uddannet bibliotekar (på halv tid). Dette studiecenter har allerede haft anselig succes blandt eleverne. Meningen er, at det skal udbygges væsentligt, når økonomien tillader det.
Fællesrummet er en stor højloftet aula med siddefaciliteter til eleverne til hverdag. En del gruppearbejde foregår her, hvilket ikke er ideelt. Rummet kan rumme alle skolens elever og ansatte til møder og arrangementer. Via et depotrum i den ene væg kan en stor scene og 400-500 tilskuerpladser på rækker opstilles. Dette er en nødvendig og yderst vigtig facilitet i forbindelse med skolefester, koncerter, politiske møder og ikke mindst i forbindelse med de store musikprojekter, f.eks. musicals, der er en samlende kreativ proces for flertallet af skolens elever. Lokalet lejes ofte ud til større foreningers generalforsamlinger eller musikforeningens arrangementer.
Som nævnt anvendes fællesrummet også til sidderum og dermed også som spisested. Men der er også to kantinerum (hver ca. 200kvm), hvoraf det ene er inddraget til studiecenter. Det tilbageværende areal anvendes, ud over funktionen som kantine, til møder i Pædagogisk Råd, hvor skolens 70 lærere deltager. Endvidere anvendes den til café-aftener, hvor småbands fra skolen giver prøver på deres kunnen.
Administrationen har et rektorkontor med et mindre konferencelokale (med plads til 12 personer), samt et større sekretærkontor og to inspektorkontorer. Til en skole, der har en størrelse som Rungsted Gymnasium, giver det ikke tilstrækkelig plads til administrationens forskellige opgaver.
Studievejledningen har til huse i 2 små kontorer. Dette er igen for lidt. Hver studievejleder bør have eget kontor.
Pædagogisk værksted er indrettet i et tidligere normalklasselokale. Dette store areal til to fotokopimaskiner og diverse udstyr. kan synes meget. Men der er overordentlig stor tilfredshed blandt lærerne over den gode bordplads og pladsen til, at flere kan klippe og klistre samtidigt.
Der er et stigende behov for lærerarbejdspladser. Dette behov dækkes i nogen grad af fagdepoterne, hvor der er plads til 4-6 arbejdspladser. Virker tilfredsstillende. Der er ca. 12 fagdepoter, der kan anvendes på denne måde.
Et nyt vigtigt lokale er et lærerkonferencerum med plads til ca. 20 personer. Detteforekommer helt uundværligt i tider med tæt koordination af undervisningen og lærerteams.
Garderobeskabe af metal er anbragt i kældergangene. Det er vigtigt, at eleverne har en aflåselig garderobe.
I den første tabel er de skemalagte lokaler gennemgået med henblik på tiltænkt anvendelse og udnyttelsesgrad. Skolen er bygget som fagklassegymnasium, men vi forsøger at give 1.g et klasselokale, som dog anvendes til anden undervisning, når lokalet ikke anvendes af den pågældende 1.g-klasse. Altså ikke hjemstavnsklasselokaler (herom senere).
Tabel 1 |
Tabel 2 |
I den anden tabel er angivet et skema over ledige lokaler. A- og B-lokaler er normalklasserum, medens C er fysik-, kemi- og biologilokaler, og D er musiklokaler.
Som det fremgår af sidstnævnte er der på alle tidspunkter mindst 4 lokaler ledige (torsdag 2. lektion), hvis typen er underordnet. Det fremgår ligeledes, at der fredag i 4. time ikke er normalklasselokaler ledige. Dette altså for et skema, hvor formålet ikke har været at udnytte lokalerne maksimalt, men snarere at frembringe det for lærere og elever optimale skema. Årsagen til spidsbelastningerne er sprogbånd (fredag 4. lektion), hvor holdantallet overstiger klassetallet, og mellemniveaublok (torsdag 2. lektion), hvor det samme gør sig gældende. For hf vil der også være situationer, hvor antal tilvalgshold overstiger klassetal. Anvendelsesgraden på 76,9% i gennemsnit for normalklasselokaler må siges at være tilfredsstillende. Også for fysik 1+2, kemi, biologi og idræt er tallene pæne. Kun for billedkunst og musik kunne man ønske højere tal. På den anden side er lokalerne så specialiserede og antallet af hold så begrænset, at det i sig selv forklarer den lavere udnyttelsesgrad.
For et 8-spors gymnasium vil et normalklasselokaleantal på 22,3 undervisningslokaler til fysik (ingen auditorier), 2 biologilokaler, 1 kemilokale (+ laboratorium), 2 musiklokaler, 1 idrætshal (+ teorilokale) og 1 billedkunstlokale være tilstrækkeligt til at dække behovet. Hertil kommer naturligvis en eller anden form for IKT-lokale(r). Er der yderligere 3-sporet HF vil normalklasseantallet skulle forøges med 6.
For et 6-spors gymnasium og et 4-spors gymnasium gælder lignende modeller, dog kan normal klasselokaletallet ikke være tilsvarende mindre end klassetallet, da timestyringsmodellen favoriserer mindre gymnasier, således at eksempelvis antal sproghold overstiger klassetal forholdsvis mere. Til gengæld kan man nøjes med et fysiklaboratorium mindre. Hvad angår ikke-skemalagte lokaler må man selv vurdere behovet, men mindre end det her beskrevne vil i væsentlig grad nedsætte fleksibiliteten i bygningen.
Her bør normalklasselokaletallet som udgangspunkt svare til klassetallet. Det kan betyde mangel på normalklasselokaler i sprogblokke i 1.g og 2.g; men det kan afhjælpes med flere mindre grupperum, f.eks. suggestopædirum, da mange sproghold er små. Antal faglokaler er uændret i forhold til ovenfor, anvendelsesgraden for normalklasselokaler vil blot falde.
Som udgangspunkt vil blokdage og projektundervisning ikke stille krav til de lokaler som er omtalt hidtil. Sådanne aktiviteter vil i stedet stille krav om grupperum, smålaboratorier og småværksteder, film/tv-rum og lignende. Allerede i den nuværende gymnasiebekendtgørelse stilles krav om projektundervisning i fysik (10-timers projekter) og disse ville blive umuliggjort uden sådanne lokaler. Endvidere stiller en moderne projektundervisning store krav til gode IKT-faciliteter til såvel informationssøgning som rapportskrivning. For et 8-spors gymnasium vil det være passende med 2 sammenhængende lokaler (med hver 16 maskiner), som kan adskillles af f.eks. foldedøre. Hertil kommer klynger passende steder på skolen.
... stiller ikke yderligere krav til lokaleantal eller type, men sparer heller ikke nogen lokaler.
De mange aktiviteter med ofte indbyrdes modsatrettede krav til fagets arealer kræver en grundigt gennemtænkt lokalitet. Nedenstående generelle redegørelse kan således kun bidrage til at sikre optimale rammer for faget, hvis den samarbejdes med en funktionsanalyse og zoneopdeling baseret på den enkelte skoles særlige forhold.
Det grundlæggende valg er følgende: skal arealerne bestå af ét stort undervisningslokale med en opdeling i adskilte zoner eller skal arealerne spredes på flere adskilte rum, med hver deres separate indgang fra skolens fællesarealer?
Fagbilagene for billedkunst i gymnasie- og hf-bekendtgørelserne kræver et teoretisk og praktisk arbejde med tre overordnede fagområder i billeder i flade, tid og rum, men stiller læreren og det enkelte hold ret frit i prioriteringen af stoffet og i valg af teknikker. Samtidig forudsættes det dog, at udstyr og materialer til et arbejde med såvel traditionelle teknikker som mere teknologiske moderne medier er til stede.
Der vil på den enkelte skole ofte være en lokal tradition for vægtningen af teknikker inden for de tre fagområder. Skal der f.eks. være mørkekammer? Eller 5 sparkeskiver til keramikfremstilling? Eller er en høvlebænk uundværlig? Eller skal disse faciliteter helt vige pladsen for multimediemaskiner med netforbindelse og videoværksted?
Tendensen i disse år - efter gymnasie- og hf-reformerne - er, at billedkunst kravler ned fra loftet eller op af kælderen for at indtage en mere central plads i skolebygningerne. Under alle omstændigheder må det frarådes at placere faget i en del af byggeriet, hvor der er mange skråvægge, da faget har behov for store vægarealer til ophængning af elevarbejder, bl.a. til den evaluering af det igangværende praktiske arbejde, der finder sted i næsten alle lektioner.
De nye arbejdsformer, som vinder indpas i disse år, gør for alle fags vedkommende en fleksibel rumstruktur nødvendig, med en flydende overgang mellem det lukkede klasserum og det offentlige rum i skolen. For faget billedkunst danner den flydende overgang gode muligheder for at imødekomme fagbilagenes krav om projektarbejde og udstilling af elevarbejder gennem skoleåret. En sådan overgangszone vil egne sig til skiftende elevudstillinger og til gruppearbejdspladser, gerne kombineret med IKT-arbejdsstationer med netadgang.
Ved placeringen af billedkunst-lokaliteterne er det vigtigt at medtænke lokalets belysning. Der skal være mulighed for et jævnt, diffust lys, helst af kvalitet som dagslys fra nord, til arbejde med farver, og et kraftigt, rettet lys til arbejde med rumlige former. Lokalet placeres bedst med nordvendte lodrette vinduer og uden ovenlys (af hensyn til mørklægning) og gerne i terrænhøjde af hensyn til varemodtagelse.
Et minimumskrav til selve undervisningsarealet til billedkunst bør være lidt mere end det dobbelte af et standardlokale, plus diverse birum. Med de store hold på obligatorisk niveau er en opdeling af arealet i mindre, helt adskilte rum ikke hensigtsmæssig. Glasvægge kan være nyttige til at adskille de forskellige arbejdszoner og stadig tillade visuel kontakt.
Undervisningslokalet bør være tilstrækkeligt stort til 28 elevers praktiske og teoretiske arbejde. Nogle arbejdssituationer er naturligvis mere pladskrævende end andre; størst er arealbehovet, når der arbejdes med større skulpturer - f.eks. menneskefigurer i skala 1:1.
Lokalet indrettes med borde, helst i ståhøjde, i fleksibel opstilling, så der kan skiftes mellem klasseopstilling og værkstedsopstilling - eller være plads til begge dele. Der bør være arbejdspladser med punktudsug til arbejde med lim, lak og andre materialer, der afgiver dampe.
Der bør desuden være plads til en trykpresse, en papirskærer, et lysbord og evt. til en høvlebænk. Lokalet bør forsynes med: tavle, lysbilledlærred, mørklægning og opslagstavler til elevarbejder.
Der kan evt. indrettes en mindre undervisningszone til arbejde med meget svinende materialer, evt. med udgang til udendørsarealet. Her arbejdes typisk med ler og gips, og eventuelle sparkeskiver kan anbringes her.
Når 28 elever skal rydde op, vaske pensler og bægre osv. er det nødvendigt med effektive vaske med adgang fra begge sider, plan bund og store slamlåse (mindst 4 -5 haner og der bør være tank i forbindelse med afløbet til opsamling af gipsrester etc.).
Lokalet indrettes endvidere med et aflåseligt skab til opbevaring af (ufarlige!) kemikalier og her bør der være ventilation (med udskiftning af luft). Der kan evt. også være skabe og hylder i lokalet; men der bør bevares rigeligt med vægplads til ophængning af elevarbejder.
Gulvbelægningen skal være slidstærk, skridsikker og rengø-ringsvenlig. Gulvet skal kunne tåle farvespild mv. Dørene skal være uden dørtrin og minimum 100cm brede, så rulleborde og tørrevogne kan passere uden problemer.
Der bør være et eller to depotrum til opbevaring af materialer, udstyr og elevarbejder. Det kan indrettes med dybe åbne hylder. Litteratur, dias, foto-, video- og andet følsomt udstyr opbevares bedst i aflåselige skabe. Det samme gælder elevarbejder, der skal opbevares og udstilles ved eksamen.
Et evt. mørkekammer indrettes med store vaske, så der er plads til 4 bade i A2-størrelse og med skabe til opbevaring af materialer til fotoarbejde. Der bør være punktudsug, hvor der opstilles kar med kemikalier (over normal bordhøjde). Tankene til opbevaring af brugte kemikalier kan evt. også anbringes i lokalet.
På grund af dampe ved glasurbrænding skal keramikovnen stå i et lokale, hvor der ikke undervises - og af hensyn til brandfare i et lokale, hvor der ikke opbevares antændelige materialer. Der bør også være udsugning her. Opbevaring af ubrugt ler og lerarbejder, der står til tørring, kræver et særligt rum. Ler indeholder kvarts og lerstøv og kan derfor give silikose. Endelig kan der indrettes en (støvfri) zone til dias-, video- og multimedie-redigering. (jvf. Branchesikkerhedsråd 12: Risikomomenter i undervisningen - se litteraturliste).
Det vil være hensigtsmæssigt at placere faglokalerne til
de naturvidenskabelige fag i nærheden af hinanden. Hvis der indrettes
et fællesområde i tilknytning til de naturvidenskabelige faglokaler,
hvor der kan være forsøgsopstillinger, skal dette område
kunne aflåses, da der skal være en lærer til stede, når
der er elever i undervisningslokalerne.
I nær tilknytning til biologilokalerne skal der være dyrkningsmuligheder
for planter, samt plads til akvarier og terrarier. Det er en fordel, hvis
der fra biologilokalerne er let adgang til udendørsarealer og plads
til rengøring af snavset materiale.
Langs væggene i undervisningslokalet bør der være faste borde, som er forsynede med stikkontakter og vaske med varmt og koldt vand. Bordene langs væggen kan benyttes ved mikroskopi og øvelser, samt til forsøgsopstillinger i forbindelse med elektronisk dataopsamling, projekter eller lignende.
Lokalet møbleres i øvrigt med løse tomandsborde til 28 elever, samt et mindre lærerbord forsynet med el og skuffer. Bordpladerne må ikke kunne vippes. Der skal være gode færdselsveje i lokalet og møbleringen må ikke forhindre en let adgang til dørene.
I lokalet skal der være rigelig tavleplads og det skal forsynes med reoler, skabe og skuffer i fornødent omfang til opbevaring af mikroskoper og samlinger. Skabene bør være aflåselige og forsynet med glaslåger.
Undervisningslokalet forsynes med computer med netadgang og mulighed for projektion, gængse AV-midler, samt et lærermikroskop med mulighed for projektion på videoskærm. Der skal være mulighed for mørklægning.
En del af det eksperimentelle arbejde foretages bedst og sikrest i et egentligt laboratorium, hvor der ikke foregår anden form for undervisning. I stedet for tavle kan der i dette lokale være en white-board.
I laboratoriet skal der være et tilstrækkeligt antal arbejdspladser forsynet med el, gas og vand. Laboratoriet skal kunne rumme autoklave, varmeskab, køleskab, fryseskab, mikrobølgeovn, opvaskemaskine, stinkskab og vejeplade. Stinkskabet forsynes med gas, vand og el og udstyres med mekanisk udsugning.
Det anbefales, at laboratoriet indrettes efter Arbejdsministeriets regler for klasse 1 laboratorier, hvorved det sikres, at der kan gøres ordentligt rent i laboratoriet. Dette er specielt vigtigt, når der arbejdes med mikrobiologi eller med genteknologiske eksperimenter. Retningslinierne for indretning af laboratorier, der kan klassificeres i klasse 1, fremgår af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 684, bilag 2.
Et sådant laboratorium kan i de perioder, hvor der er behov for det, opklassificeres til arbejde med genteknologiske forsøg. Laboratoriet skal forsynes med skabe og skuffer i tilstrækkeligt omfang til at kunne rumme kemikalier, glasvarer mm. I laboratoriet skal der ved en af vaskene være en fastmonteret håndbruser, og af hensyn til evt. overløb fra opvaskemaskine eller lignende bør der være gulvafløb.
Giftstoffer, syrer og baser, samt affaldsvogn placeres i egne skabe under sug. Da disse stoffer kun indgår i biologiundervisningen i begrænset omfang, bør det overvejes, om disse skabe kan være fælles for biologi og kemi.
Kondicykler og andet pladskrævende udstyr til arbejdsfysiologiske forsøg kan evt. placeres i et aflåst rum i et lokale, der er fælles for biologi og idræt.
Lærerforberedelseslokalet tjener også som fagbibliotek og bør være forsynet med computer med netopkobling, samt arbejdspladser til lærerne. I lokalet skal der være plads til afprøvning og forberedelse af eksperimentelt arbejde, hvorfor der skal være rigelig bordplads med stikkontakter og vask med varmt og koldt vand. Desuden skal der være rulleborde, forsynet med bremser, til forberedelse af demonstrationsforsøg og eleveksperimenter.
Biologilokalerne skal være forsynet med separat ventilationsanlæg og gulvet i alle biologilokaler skal være skridsikkert og så fugefrit som muligt. Af hensyn til passage med rulleborde med sarte opstillinger, skal dørene være uden trin.
Der bør være et depotrum til opbevaring af ekskursionsudstyr mm.
På mange skoler benyttes et billedkunstlokale til designundervisningen. Det bliver imidlertid mere og mere almindeligt at placere designundervisningen i et andet lokale og det kan der være god fornuft i.
På et 6-spors gymnasium med 2 hf-spor vil billedkunst typisk belægge ca. 30 skemapositioner (incl. deletimer og frivillig billedkunst) og almindeligvis vil billedkunst mellemniveau hhv. tilvalg have samme skemapositioner som de tilsvarende valghold i design.
Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt, at lokalet, hvor der undervises i design, ligger i nærheden af billedkunstlokalerne, idet der ofte er brug for at låne diverse specielle værktøjer og materialer, som ikke indgår i designs normale materialesamling.
Sammenlignet med billedkunst er design et rent fag. Der bruges sjældent våde farver eller materialer til modelfremstilling. Ofte vil bordene være for urene efter den forudgående undervisning i lokalet. Desuden har design brug for bordflader, der er helt plane og blottet for fastgroede klatter af maling.
Lokalet, der benyttes til designundervisningen, kan være et almindeligt klasselokale, tilføjet enkelte faciliteter.
Der skal være aflåselige skabe til opbevaring af materialer, tegnerekvisitter, værktøjer, til fagbibliotek, samt til opbevaring af elevarbejder (der skal udstilles ved eksamen).
I et designlokale vil det optimale være borde med vippebare og indstillelige bordplader. Der bør dog være et par bordplader i lokalet, der er robuste nok til udskæring af pap og papir med cuttere. Endvidere skal der være mulighed for fleksibel bordopstilling, mulighed for lysbilledfremvisning og IKT-arbejdsstation(er) med netadgang.
I de lokaliteter, der anvendes i den daglige undervisning, må der indgå et rum med et areal, der overstiger et almindeligt klasselokale. Rummet skal kunne fungere fleksibelt, så det dels kan tilpasses igangværende projekter og dels kan muliggøre en vekslen mellem praktisk og teoretisk arbejde inden for den enkelte lektion. Inventaret bør være mobilt, så der f.eks. inden for den enkelte lektion relativt ubesværet kan arrangeres forskellige opstillinger af stole og scenemoduler.
Rummet skal helst være højloftet med hejsebomme med stik til udtag af el og med beslag til projektører. Rummet behøver ikke have vinduer. Har det vinduer, skal der være mulighed for mørklægning. Rummet bør desuden være forsynet med et tæppe og desuden med et lærred, så der i den teoretiske undervisning kan forevises videooptagelser af professionelle forestillinger.
Det rum, der imødekommer disse krav, kan være skolens samlingsareal, hvor der på en del skoler er en egentlig scene. Forudsætningen herfor er, at rummet kan aflukkes, så undervisningen ikke distraheres af f.eks. elever med mellemtime.
Der kan også være tale om et rum, som er projekteret specielt med henblik på faget dramatik. Dette rum ville også kunne have en auditorielignende funktion og tages i anvendelse ved f.eks. foredrag for et udsnit af skolens elever.
I umiddelbar nærhed af det nævnte rum - uanset om det er skolens fællesareal eller et egentligt faglokale - bør der placeres et operatørrum. Herfra skal man kunne se og høre de agerende og styre lys og lyd. Der bør også være kort afstand til et rum, der kan fungere til sminkning, påklædning og lignende. Dette rum kunne evt. også, hvis det var stort nok, være magasin for kostumer, rekvisitter og faglitteratur, ligesom det kunne fungere som værksted (syning af kostumer, fremstilling af rekvisitter, sætstykker etc.). Sminkning/påklædnings-, magasin- og værkstedsfunktioner kunne også placeres i mindre adskilte rum.
Det er ikke nødvendigt at have alt fagets udstyr placeret i umiddelbar nærhed af spillestedet. Et fjernmagasin, f.eks. i en kælder, kan fungere til opbevaring af kostumer, rekvisitter etc., der ikke aktuelt er i brug.
Man kunne argumentere for, at dramas lokalebehov kunne kombineres med andre fags behov. Operatørrummet kunne også være redigeringsrum for fagene musik og film- og tv-kundskab, man kunne dele værkstedsfaciliteter med billedkunst og badeforhold med idræt. Da alle fagene er valgfag, vil de imidlertid på de fleste skoler være skemalagt samtidigt, så fagenes brug af de samme faciliteter i praksis vil fungere uhensigtsmæssigt.
Undervisningslokalet skal give mulighed for fleksibilitet med løse borde/stole, så det kan bruges til såvel klasseundervisning som til gruppearbejde. Da det også skal kunne bruges som tv-studie (og møblerne derfor skal kunne stables op og sættes ud til væggene), bør lokalet være noget større end et standardklasselokale (ca. 20%). Når lokalet ikke bruges til film- og tv-undervisning, vil det kunne anvendes til undervisning i andre fag, eksempelvis sprogfag, historie etc.
Lokalet skal kunne mørklægges helt vha. elektriske gardiner. Der skal være en fast installation af storskærmsprojektor, som kan fremvise video (evt. også et datasignal) på stort lærred. Storskærmsprojektoren skal være forbundet med video/lydudstyr, der er placeret i et aflåst skab samt med 2 eller 4 højttalere. Alle ledninger mellem storskærmsprojektor, det aflåste skab og højttalere bør ligge skjult under loft og/eller i kabelkasser.
Lokalet skal være forsynet med ekstra strømforsyningsmuligheder (til lys, kameraer, tv, IKT etc.), mange stikkontakter, heraf 1-2 med jordforbindelse.
Mellem undervisningslokalet og det tilstødende hjælperum (redigeringsrummet) bør der etableres et vindue, forsynet med lydtæt glas. Alle kommunikationstråde (video og audio) mellem redigeringsrum og undervisningslokalet bør være fast etablerede i eksempelvis en boks på væggen i undervisningslokalet og være forbundet med det relevante udstyr i redigeringsrummet. Det vil muliggøre den nødvendige smidige og hurtige opstilling, når lokalet skal bruges som tv-studie, idet man så blot kan stikke de relevante ledninger ind i denne boks, og studiet er køreklart. Boksen bør rumme 2-3 video-udtag samt ca. 4 audio-kanaler. På den ene væg i undervisningslokalet bør der på en skinne i loftet ophænges et gardin/tæppe (fra loft til gulv) til brug for optagelser i tv-studiet. Når lokalet bruges som almindeligt undervisningslokale, skal dette gardin kunne trækkes væk.
Undervisningslokalet skal være forsynet med opslagstavler til plakater, arbejdsplaner, meddelelser etc. Lokalet skal også være forsynet med aflåselige højskabe til udstyr. Lokalet skal være forsynet med et antenne-nedtag i en eller anden form (f.eks. kabel eller parabol), samt internet-adgang.
Det hjælperum, der med vindue er forbundet med undervisningslokalet, er primært produktionsrum for tv-optagelser; men det skal også indrettes, så det kan bruges som normalt redigeringsrum med fast opstilling af multimediefaciliteter /videoredigering. I det andet hjælperum skal der ligeledes være redigerings- og gennemsynsmuligheder (for f.eks. video, multimedier, radio, dias). En del af dette rum bør afskærmes og lydisoleres, så der kan optages lyd (radio, speak, voice over etc.) på en hensigtsmæssig måde.
For begge hjælperum gælder det, at en gruppe på 4-6 personer skal kunne arbejde hensigtsmæssigt ved udstyret. Lokalerne skal være forsynet med sorte gardiner (ikke nødvendigvis elektriske), aflåselige højskabe til kameraer, stativer, mikrofoner, bånd mv., samt være forsynet med vægstativer til diverse ledninger. Lokalerne skal have rigeligt med strømforsyning, mange el-stikkontakter, heraf 1-2 med jordforbindelse, samt have antenne-nedtag og internet-adgang som i undervisningslokalet. Hvor det er hensigtsmæssigt, placeres borde til afsætning af udstyr og materiel.
Undervisningen i fysik, kemi, fysik-kemi og naturfag omfatter hovedsagelig:
a) | traditionel klasseundervisning ved tavle, skærm, ohp og lignende |
b) | arbejde i mindre grupper om opgaver, skrivning, debat om faglige emner, hvor læreren cirkulerer blandt grupperne |
c) | eksperimentelle demonstrationer, herunder anvendelse af IKT, internet mv. |
d) | eksperimentelle indslag i den enkelte lektion, hvor elever afprøver udstyr, foretager mindre omfattende målinger og observationer |
e) | elevforsøg i mindre hold á normalt 1-3 lektioners varighed |
f) | længerevarende eksperimentelle forløb og projekter i mindre hold, hvor eksperimentelle opstillinger skal benyttes i en længere periode |
g) | eksperimenter i forbindelse med den større skriftlige opgave (individuelle eksperimenter à 2-3 dages varighed), helst i flere små rum. |
Anvendelse af IKT (til blandt andet dataopsamling, -analyse og -simulering ved hjælp af undervisningsprogrammer inddrages i stort omfang i undervisningen. Anvendelse af AV-midler, herunder IKT, indgår i stigende grad.
Undervisningslokalerne skal kunne opfylde ovenstående funktioner for det antal klasser og hold, som skolen er normeret til. I klasser med mere end 17 elever deles klassen normalt ved eksperimentelt arbejde. Det bemærkes, at undervisningslokalernes funktion skal kunne ændres for den enkelte klasse afhængigt af undervisningsbehovet. For en enkelt klasse skal samtlige funktioner a) til f) således kunne varetages på samme skemaposition. Dette hensyn kan opfyldes på flere måder afhængigt af, hvor mange funktioner ét lokale skal kunne opfylde i en undervisningssituation.
Punkterne a) b) c) og d) vil normalt kunne udføres i et undervisningslaboratorium, der har:
Elevbordene kan være løse borde, så de kan anvendes i både biografopstilling og fungere som gruppearbejdsborde. Borde med 2 forskellige højder er hensigtsmæssige, idet de giver de bagerst placerede elever bedre mulighed for at iagttage demonstrationer ved lærerbordet. Lokalets størrelse er afgørende for funktionsdygtighed og sikkerhed ved eksperimentelt arbejde, hvorfor det anbefales, at de enkelte lokaler får en størrelse på 100-120kvm. Et lokale som det, der er beskrevet ovenfor, er mindre egnet til punkterne b) e) f) og g).
Det eksperimentelle arbejde udføres bedst i speciallaboratorier, som ikke skemalægges til teoretisk undervisning.
I speciallaboratorier skal der være:
Det anbefales, at skærmene væghænges eller nedfældes i bordene med glasplade over. Faste borde placeres langs væggene eller ud fra væggene. Forsyningsøer er ikke hensigtsmæssige.
Generelt gælder det, at alle undervisningslokalerne skal være velventilerede, være forsynet med brandslukker, brandtæppe, bruser og øjenskylleudstyr. Dørene skal være så brede, at man uden besvær kan passere med rullebordene. Der skal være gode færdselsveje i lokalerne, så man kan passere hinanden frit, specielt ved eksperimentelt arbejde. Gulvbelægningen skal være skridsikker og være af et materiale (f.eks. helstøbt linoleum), som sikrer forsvarlig kørsel med sarte opstillinger på rulleborde fra et lokale til et andet. Af samme grund skal dørtrin undgås i den naturvidenskabelige afdeling.
Bordoverflader skal være robuste, varmebestandige, glatte og lette at rengøre. Af hensyn til eksperimenter, der vedrører magnetisme, anbefales det, at arbejdsborde friholdes for jern. Der skal være rigelig tavleplads i alle faglokaler, hvilket bedst sikres med dobbelthejsetavle. Det er meget vigtigt, at alle elever har et godt udsyn til tavle og lærerbord. Der skal være flere IKT-arbejdspladser med netadgang.
Lærernes arbejde forudsætter, at der er adgang til depot-, værksteds- og forberedelsesrum, der skal opfylde følgende funktioner:
Kemikaliedepotet skal være adskilt fra lærernes forberedelsesrum. Kemikalierummet skal være forsynet med skabe, som alle er tilsluttet ventilation. Hylderne skal være anbragt således, at det er muligt at nå kemikalierne uden brug af stige eller skammel. Alle skabe skal kunne aflåses. Der skal være et særligt giftskab. Alternativt kan kemikalierummet være indrettet som et rum forsynet med hylder i tilstrækkelig mængde, evt. flytbare reoler. Rummet skal være velventileret.
Der er normalt endvidere behov for et studiemiljø for eleverne. I undervisningen er det især med henblik på pkt. b) ovenfor. Et studiemiljø vil typisk være placeret uden for de egentlige undervisningslokaler, men i deres umiddelbare nærhed. Studiemiljøet omfatter:
Ofte indrettes studiemiljøet, så eleverne kan udføre eksperimenter ved faste borde langs en eller flere vægge.
Generelt anbefales det, at der overalt etableres jordforbindelser, og at der i forbindelse med dataopsamling tages hensyn til, at samme fase kan benyttes til forskellige dele af udstyret. Ligeledes bemærkes det, at el-installationen bør dimensioneres under hensyntagen til, at en del varmelæreeksperimenter i fysik udnytter kogekander, der normalt omsætter 2-3kW.
Endvidere anbefales det, at der etableres en udendørs platform med el og kabler til net osv. Platformen skal bl.a. bruges til kikkert (astronomi) og som målestation for (opstillede) solceller og solpaneler, solarkonstantmålinger mv.
Lokalet bør have en størrelse, der gør det muligt at placere og installere mest muligt af nedenstående inventar i lokalet. I det omfang, inventaret ikke kan placeres i selve lokalet, kan det placeres i et fagdepot i umiddelbar tilknytning til lokalet.
Fagets eksperimentelle dimension gør det hensigtsmæssigt, at der er adgang til vand, evt. med afløb for sedimentprøver. Adgangen til vand bør kombineres med robust(e) arbejdsbord(e) beregnet for stående arbejdsstilling.
Der bør være mulighed for fleksibel bordopstilling til såvel klasseundervisning som gruppearbejde. Bordene skal have en størrelse, så der er plads til bl.a. topografiske kortblade.
I lokalet installeres faste skinner til ophæng af vægkort og lærred (til projektion af dias og elektroniske billeder fra video og computer). Der anbefales opsætning af 6-10 skinner).
Vægkortene i fast ophæng skal være tilstrækkeligt belyste. Loftsbelysningen skal gøre det muligt f.eks. at skelne højdekurver på topografiske kortblade. Der er behov for ekstra god belysning ved undersøgelse af f.eks. geologiske prøver. Denne ekstra belysning kan installeres i forbindelse med arbejdsborde ved væggene.
Til et velfungerende geografilokale hører endvidere:
Som andre undervisningslokaler bør lokalet udstyres med et antal pcer med netadgang. Udstyret skal bl.a. give mulighed for dataopsamling, overførsel og bearbejdning fra udendørs vejrstation, samt mulighed for modtagelse og bearbejdning af digitale satellitbilleder via internet. Desuden anbefales installation af udstyr til modtagelse af data direkte fra satellit, evt. til fælles benyttelse i flere fag. Farvesymboler i kort og figurmateriale gør det ønskeligt, at der er nem adgang til en farveprinter.
Som andre undervisningslokaler bør lokalet udstyres med ohp, diasfremviser og video. Lokalet bør kunne mørklægges.
Det er hensigtsmæssigt at placere idrætshallen, så der er adgang direkte fra skolen, hvorved faget og dets forskelligartede aktiviteter bliver en integreret del af skolens liv. Det er samtidig vigtigt, at evt. støj fra idrætshallen ikke generer skolens øvrige undervisning. Af hensyn til andres brug af hallen uden for almindelig skoletid bør der også være direkte adgang udefra.
De fleste gymnasier samlæser af facilitets- og besparelseshensyn to klasser i idræt. Undervisningen varetages dels af sikkerhedsgrunde og dels af hensyn til kønsadskilt undervisning af 3 lærere. En sådan organisationsform giver plads til 40 ugentlige skemapositioner, hvis den tænkes afviklet mellem 8.00 og 16.00 hver dag og vil således kunne rumme op til 32 klasser fordelt på 16 idrætshold (max. 896 elever) under forudsætning af at skolen ikke samtidig har mere end 2 mellemniveau/ tilvalgshold, som hver lægger beslag på 4 lektioner. Den frivillige idræt tænkes her lagt efter 16.00.
Gymnasier/hf-kurser med færre klasser får med samme organisationsform mere luft i skemaet, hvilket betyder at den frivillige idræt evt. kan starte 15.00. Gymnasier/hf-kurser med mere end 32 klasser har et behov for adgang til faciliteter, som ligger ud over det nedenfor beskrevne.
De tre hold (i alt op til 56 elever) med hver sin lærer bør hver have deres egen undervisningsfacilitet. Hvor undervisningen afvikles mest smidigt, råder man over en gymnastiksal (10x20m) til det ene hold og en hal (22x42m) til de to andre hold, som f.eks. på Hasseris Gymnasium, eller to gymnastiksale og en boldspilhal (22x28m) som f.eks. på Brønderslev Gymnasium og Holstebro Gymnasium.
Gymnastiksalen kan være erstattet af et velindrettet styrketræningslokale (f.eks. Bornholms Amtsgymnasium) og/eller et musik og bevægelsesrum (f.eks. Silkeborg Gymnasium). Med denne løsning bør idrætshallen kunne deles med en lydtæt foldevæg, der er nem og hurtig at betjene. Den placeres 15m fra den ene endevæg.
Hallens og gymnastiksalens gulve bør være fjedrende trægulve med brædderne lagt på tværs af hallen. For nærmere specifikationer af gulvet henvises til Valg af idrætsgulv (se litteraturliste).
Højden er bestemt af hensynet til boldspillene. Badminton kræver 8m, mens andre boldspil kræver 7m. Loftet må være robust nok til at tåle boldspil. Bomme og skinner til ringe og tove bør anbringes i kanaler i loft.
Væggene må være holdbare og glatte, så de også kan tåle boldspil; bl.a. af denne grund frarådes glasvægge. Vinduer anbringes, så de giver et godt og jævnt fordelt arbejdslys. Hurtig udluftning skal være mulig. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at anbringe vinduerne i de lange vægge (vinduernes underkant mindst 2,5m over gulvet). Vinduerne må kunne åbnes og lukkes let, når man står på gulvet, såfremt udluftning ikke sker ad mekanisk vej, hvilket er at foretrække. Evt. vindueskarme bør have en glat overflade og skråne mod sal. Ved anvendelse af ovenlys må det sikres, at gulvfladen bliver jævnt belyst, uden at direkte sollys rammer gulvet, samt at der ikke dannes kondensvand.
Ved installation af elbelysning bør lysstyrken være 180lux, hvilket efter ca. 1 år vil give den ønskede lysstyrke på 150lux. Lyskilderne skal være blændfri, planforsænkede i loft, samt gitterarmerede af hensyn til boldspil. Lysstofrør farve 34 eller 32 de luxe synes at give et godt arbejdslys. Lyskontakterne anbringes bedst direkte uden for indgang fra omklædningsrum. Et ur placeres højt oppe på bag- eller langvæg og sikres med ståltrådsgitter. Der kan evt. også placeres elektronisk betjent resultat-lystavle.
I hallen opstreges normalt 6 badmintonbaner med bøsninger, en håndboldbane med bøsninger og evt. en tennisbane med bøsninger. Det kan anbefales, at der også laves bøsninger og opstreges til håndboldmål i den store del af hallen foran foldevæggen.
Det største afsnit af hallen indrettes som boldspilhal med yderligere opstregning af to volleyballbaner med tilhørende bøsninger, to basketballbaner med kurve og på langs af hallen en volleyballbane med bøsninger og en basketballbane med kurve som nedsænkes fra loftet.
Det mindste afsnit af hallen indrettes som en traditionel gymnastiksal, såfremt der ikke er bygget en selvstændig gymnastiksal med den nedenstående indretning. Følgende inventar bør opsættes:
Der bør være opstregninger til en basketballbane og en volleyballbane
forsynet med reglementerede bøsninger i gulv.
I begge halafsnit som i gymnastiksal, vægttræningsrum/musik-bevægelsesrum
installeres en aflåselig niche med hylder, for-stærker, cd-afspiller,
båndafspiller og ledningsforbindelser til højttalere. Det er
vigtigt at prioritere en god lydkvalitet. I hallen bør højttaleranlægget
dimensioneres, så store halafsnits højttalere kan dække
hele hallen. Alle højttalere i begge haller sikres med ståltrådsgitre.
Højttaleren til samtaleanlæg bør kunne tilkobles.
Hvor hallen tænkes brugt til eksamen og fællesarrangementer, bør den forsynes med strømforsyning med mange stikkontakter, som muliggør anvendelse af mange computere eller brug af store musikanlæg.
Opvarmningssystemet skal give en jævn varme, der sikrer en temperatur på 17-19 grader uden træk. Varmluftsopvarmning kan anbefales. En effektiv og hurtig udluftning kan eventuelt etableres ved udsugning højt oppe på bagvæg.
Der kan evt. bygges en svømmesal (16x8m) eller en svømmehal (25x12m).
I tilknytning til gymnastiksalen og hallen placeres redskabsrum, der dimensioneres i forhold til de rekvisitter, som salen/hallen tænkes anvendt til. Redskabsrummet til en hal har ofte behov for at kunne rumme flere boldskabe, håndboldmål, kurveboldmål mv., mens redskabsrummet til en lille hal/gymnastiksal gerne skal rumme alle rekvisitter til redskabsgymnastik mv.
De skoler, som anvender idrætshallen til eksamen, har ofte også behov for at kunne opbevare et betydeligt antal borde og stole i umiddelbar nærhed.
Redskabsrummenes åbning til hallen bør være 2-2,5m brede og mindst 2,5m høje. De må kunne lukkes med skydedøre eller fløjdøre. Vippeport er erfaringsmæssigt mindre heldig. Redskabsrummet bør være rektangulært, f.eks. 4x7,5m med åbning mod hallen på langvæg. Halgulvet bør fortsætte direkte i redskabsrummet. Lofthøjde 2,5-3m. Redskabsrummets vægge bør ikke være sårbare for stød; hvis de er pudsede, kan de beklædes med træpanel i en højde af 1,5m.
Der bør være fast installerede skabe (aflåselige) til indendørsrekvisitter (eventuelt ophæng for 10-15 skamler) og aflåsning af minitrampolin.
Der bør sikres en jævn varme, som i hallen, af hensyn til redskaberne. Belysningen bør være planforsænket og gitterarmeret som i hallen. I tilknytning til idrætsfaciliteterne (f.eks. i redskabsrum eller i forrum) placeres toiletter.
Ofte må rengøring foretages på tidspunkter, som er forskellige fra den øvrige rengøring på skolen. Der bør derfor være et lille aflåseligt rum til rengøringsmidler og rekvisitter i umiddelbar nærhed af hallen.
I tilknytning til idrætsfaciliteterne placeres et teorilokale. Her bør der være stik til IKT og stik til musikanlæg og video.
Det kan være hensigtsmæssigt at placere omklædningsfaciliteterne og adgangen til dem, så elevernes omklædning ikke forstyrrer en evt. skriftlig eksamen. Dermed kan praktisk idrætsundervisning gennemføres i de øvrige faciliteter eller udendørs i perioder, hvor der sættes op til/er sat op til fester, introduktionsarrangementer, terminsprøver, eksamen mv.
Ved dimensioneringen af omklædningsrum er det vigtigt at være opmærksom på, at to hold kan have en meget skæv kønsfordeling. Det er ikke usædvanligt, at to hold med i alt 56 elever kan have op til 40 personer af samme køn. Det får betydning for dimensioneringen, for antal brusere og for udluftningen. Af hensyn til menstruerende piger og religiøse minoritetsgrupper kan man indrette særligt afskærmede om-klædnings- og bruseafdelinger.
Adgangen til omklædningsrum bør ske gennem et forrum. Fra barfodsområdet skal der være direkte adgang til hallen; men der bør dog også være adgang til hallen uden om omklædningsrummet. Fra dette rum er der adgang til baderum og lærerrum. Toilet anbringes med adgang fra barfodsområdet.
Rummet skal være delt i et centralt fodtøjsområde og et barfodsområde med en bænk, der følger væggene i en afstand af mindst 1,5m. Det centrale fodtøjsområde bør være mindst 2m bredt, hvorved rummets mindste bredde bliver 5,6m med 30cm brede bænke. Loftshøjde udgør mindst 2,5m.
Fodtøjsområdet bør være belagt med klinker og barfodsområdet med samme skridsikre fliser som i baderum. Barfodsområdet og fodtøjsområdet kan have hældning hver sin vej, så det undgås, at vådt, beskidt fodtøj sviner barfodsområdet.
Omklædningsrummets loft og vægge er som i baderum. Såfremt underkant af vinduer er mindre end 2m fra gulv, skal de være matterede. Der bør være en 15m nedstøbt bænk i gulvet ca. 30cm bred og 45cm høj. På flisevæggene i barfodsområdet placeres knager ca. 1,5m over gulv i bænkenes fulde længde med en indbyrdes afstand på ca. 10cm. På fodtøjsområdet ophænges flere spejle samt papirkurv. Svaber-kumme kan evt. placeres i niche nær hallen, evt. i mellemgang til hal.
Varmeslanger i gulv i barfodsområdet anbefales. Mekanisk udsugning kræves. Afbryder til loftsbelysning bør placeres lige inden for eller lige uden for døren fra forrummet. I pigeomklædningsrummet bør der være stikkontakter ved spejle, så medbragte hårtørrere kan benyttes. Såfremt mellemgang til sal forefindes, bør tilslutning til skolens samtaleanlæg være her.
Forrummet skal placeres med indgang fra det fri eller et gangareal i forbindelse med den øvrige skole. Fra forrummet skal der være indgang til omklædningsrummets fodtøjsområde.
Gulvet bør være et klinkegulv og i niveau med omklædningsrummets fodtøjsområde. I hvert af de to rum placeres aflåselige skabe til elevernes værdigenstande.
Baderummet skal fungere dels som bruseafdeling og dels som aftørringsområde. De to områder bør være delvis adskilte og ca. lige store. Den optimale form er 4xca.6m og med åbning til omklædningsrum tæt ved et hjørne.
Gulvet skal forsænkes ca. 2cm i forhold til omklædningsrummets gulv. Gulvbelægningen skal være skridsikker og med fald mod afløb i aftørringsområdet. I et 90cm bredt område langs vægge i bruseafdelingen skal gulvet være 3cm forsænket. Den øvrige del af gulvet skal være forsynet med tilstrækkeligt afløb.
Baderummets loft bør være pudset og malet med en hvid holdbar maling. Væggene beklædes mest praktisk med fliser. Vinduer bør enten undgås i baderum, eller underkant af vinduer placeres mindst 2m over gulv. I bruseafdelingen bør der være 12-15 brusere placeret i væg med en indbyrdes afstand på 75-80cm. Brusehovederne må ikke være indstillelige. Hver bruser skal kunne betjenes manuelt mht. temperatur. Der bør være 2 haner (varmt og koldt) til brug for spuling af gulv, samt ophæng til slange. I aftørringsområdet skal der være 2 håndvaske.
Der anbefales nedlægning af varmeslange i gulvet. Temperaturen i baderummet bør være ca. 22 grader. Såvel fra bruseafdelingen som aftørringsområdet skal der være en effektiv mekanisk udsugning. Afbryder til loftbelysning i baderum bør placeres i omklædningsrum på væg ved åbning til baderum.
Adgang til elevtoilet bør ske fra barfodsområdet. Gulv, loft, vægge og vinduer som i baderum. Gulvet skal skråne mod afløb under håndvask.
Lærerrummet bør være placeret, så der er adgang fra forrum eller omklædningsrummets fodtøjsområde og med udgang til barfodsområdet. Det bør være ca. 2,5x3,5m. I tilknytning til lærerrummet, adskilt fra dette ved dør eller forhæng, skal der være et baderum med bruser og håndvask. Baderummet indrettes efter de samme principper som elevernes baderum. På en skole af gennemsnitlig størrelse bør der være 6-8 aflåselige skabe (ca. 30x60x200cm) til opbevaring af lærernes tøj, skriveplads med skuffer, samt reol. Aflåseligt opbevaringssted til førstehjælps-kasse, stopure, målebånd og lignende. I brusenichen anbringes en bruser og i aftørringsområdet en håndvask med spejl. Mekanisk udsugning bør finde sted fra bruseniche og lærerskabe. Forbindelse til samtaleanlæg bør forefindes i lærerrum.
Dette rum placeres så vidt muligt i nærheden af udgangen til udendørsarealer. Rummet bør udstyres med hylder til kasteredskaber, bolde, holdere til spyd, overliggere og madrasser til højdespring mm. Rummet kan evt. erstattes af et større redskabsskur (ca. 16kvm) i umiddelbar nærhed af kombibanen.
I anlægget indgår en fodboldbane på græs, der måler 100x64m (minimum 90x45m) Det er hensigtsmæssigt, at arealet er så stort, at banen kan rykkes et stykke af hensyn til slitage foran målene.
En kombibane (46x28m) med opstregning af tre basketballbaner, en volleyballbane, en håndboldbane og evt. en tennisbane. Kombibanen belægges med en bitum- eller polyurethanbelægning.
Atletikfaciliteterne består normalt af en 100m bane, hvis længde er min. 120m. Banen skal være opdelt i 4-6 løbebaner, hvis bredde er 90-110cm. Løbebanen belægges også med bitum eller polyurethan. En evt. to længdespringsbaner med 40m tilløb og med en bredde på 1m. Nedspringsgravene skal være 8x2,75m. Tilløbsbanen belægges med bitum- eller polyurethanbelægning. Desuden: en evt. to højdespringsbaner, en spydkastbane med tilløb 4x10m, begge med samme belægning, og en kuglestødsbane belagt med cinders eller grus. Underlaget i kuglestødsringen skal være af beton eller asfalt.
Under hensyntagen til arealets størrelse og form må det påses, at de enkelte aktiviteter enten slutter eller udgår fra omtrent samme sted, så underviseren har mulighed for at indtage en central placering.
Der kan evt. placeres en beachvolleybane som f.eks. på Lemvig Gymnasium.
På ældre skoler er musiklokaler sjældent indrettet i rum, som fra arkitektens hånd er beregnet til formålet. Skulle det alligevel være tilfældet, vil der i reglen være tale om, at den musikalske udfoldelse, dette rum var beregnet til, var sang og klaverspil - og i sjældnere tilfælde - musik fra et stereoanlæg. Disse udfoldelser har ikke krævet nogen gennemgribende modifikation af lokalet - højst en vis dæmpning af den lyd, som måtte trænge fra lokalet ud til omgivelserne, f.eks. i form af dobbelte døre og gulv af et særligt materiale - træ eller linoleum.
Tidssvarende musikundervisning stiller krav om betydeligt større lokaler, hvorfor man på eksisterende skoler almindeligvis får næsten uoverstigelige problemer, hvis man henlægger musikundervisning til ældre musiklokaler. De eksterne støjproblemer er ofte årsag til ubehagelige kollegiale sammenstød, og de interne lyd- og pladsproblemer medfører pædagogiske og fysiske problemer af betydeligt omfang.
Ved nybyggeri kan der tages højde for de nævnte problemer allerede ved projekteringen. Der bør sættes tilstrækkelig plads af, så musiklokaler og øvelokaler kan placeres i behørig afstand fra andre lokaler og diverse faciliteter, og kabler kan trækkes fra grunden.
De akustiske forhold er i de seneste år kommet meget i fokus i forbindelse med undervisning i almindelighed og musikundervisning i særdeleshed. Det er et meget følsomt og vanskeligt område, som kræver den største opmærksomhed og viden om musik og akustik. Der kan opnås gode resultater - såvel internt som eksternt, hvis man blot gør sig den ulejlighed at sætte tid og ekspertise af til problemet.
Overordnet gælder det for musiklokaler, at der bør være tale om adskilte konstruktioner. Lyd må ikke kunne transmitteres via f.eks. ventilation, betondæk, bærende konstruktioner, gulve, vægge (dæmpning bedre end 60db). F.eks. 3 lag gips på stenmur.
Det anbefales at benytte baner af kraftigt stof til at trække for og fra på 3 vægge (dæmpning af høje frekvenser) - f.eks. gardin + to vægtæpper. Ved isætning af glasrude til hjælperum (se nedenfor) vælges skråtstillet, armeret og særligt lyddæmpende glas.
Musiklokalets indbyggede fleksibilitet er en betingelse for en dynamisk og tvangfri undervisning. Mange kræfter spildes på lappe-løsning af urimelige tekniske og fysiske problemer, som faktisk meget langt kan løses ved en klog og rationel opbygning af lokalerne under hensyntagen til musikfagets særlige karakter og vekslende udfoldelse.
I overensstemmelse med de generelle bestræbelser for at integrere musikfagets del-discipliner bør musiklokalet være indrettet til såvel musikteori som musikudøvelse. Og da det er formålstjenligt med fast opstilling til begge funktioner, bør et musiklokale være mindst 50% større end et normalt undervisningslokale, dvs. ca. 90kvm. Hertil kommer øvrige særlige forhold som akustisk dæmpning, særlige gulve, tekstiler mv.
Specielt lydisolerende døre (boks-døre) eller dobbelte døre.
Lydabsorberende loft med indbyggede lamper. Evt. skinner med mikrofonkabler.
Først og fremmest flydende gulve - dvs. ingen direkte kontakt mellem spillelokalets gulv og det omkringliggende. Gulvbelægningen skal være enten trægulv eller linoleum med tæppebelægning i den del af rummet, hvor instrumenterne står. Væg-gennemføring (bl.a. mellem musiklokale og hjælperum, hvis dette skal anvendes som kontrolrum) med MIDI-kabler + diverse øvrige kabler.
Ud over tavle (gerne white-board, idet man herved undgår kridtstøv i den følsomme elektronik) og (fjernbetjent) stereo-anlæg (tuner, forstærker, cd-afspiller, grammofon, dobbelt kassette-båndoptager, DAT-båndoptager mv.) bør der tænkes på permanent opstilling af (fjernbetjent) VHS-videomaskine og en (ca. 30) skærm, som er beregnet til både video og IKT.
En permanent opstillet computer med indbygget CDrom-drev (evt. DVD-drev) bør tillige være standard i et tidssvarende musiklokale. Computeren kan være på rullebord, så den tillige kan bruges (f.eks. ved harddisc-recording) i depot-/kontrolrum. Det er nyttigt at installere et stort fjernbetjent ur midt over tavlen til brug ved auditiv analyse på klassebasis.
Permanent ohp med lærred hører også med til det faste udstyr. Flat-screen eller overhead-kanon til at projicere computerens skærmbillede op på væggen er ligeledes tilrådeligt. Compu-teren bør være lige så let at gå til som stereoanlægget - dvs. ved en enkel tænd-sluk-funktion og uden store installations- og opstillingsprocedurer. Flygel er centralt placeret fast inventar.
Permanent opstilling af mixerpult og såvel PA-højttalere som monitor-do er meget praktisk, hertil diverse baggear og trommesæt.
Det kan være en god idé at trække mikrofonkabler i loftet. Synthesizer indgår i det faste udstyr. Opstillingen bør sikre, at flyglet kan indgå i rytmiske sammenspilsgrupper.Til forstærkeranlæg hører mixerpult (12-16 kanaler) m. fantom-spænding, kraftforstærker, monitor-do. 2 PA-højttalere, 2 monitor-do., diverse lydmanipulerings-enheder (rumklangsenhed mv.), et antal dynamiske mikrofoner samt et par kondensator-do. (til fantom-spænding).
Det anbefales at have en permanent mulighed for at koble computeren til stereoanlægget, så lyden fra computeren bliver lige så tilfredsstillende som det forstørrede skærmbillede.
Der skal være rigeligt med stikkontakter.
Det er en god idé at sørge for flytbare sætstykker til intern dæmpning af f.eks. trommelyd.
I flere nyindrettede musiklokaler har man valgt den gode løsning at forberede depotrummet for funktion som kontrolrum, så musiklokalet internt er lyddæmpet til funktion som studie ved lydoptagelse. Med de moderne muligheder for at bruge computeren til harddisc-recording åbner der sig rige muligheder for at indarbejde denne side af musikarbejdet i undervisningen. Rude i væg og væggennemføring er omtalt ovenfor.
I fagbilaget for musik omtales det nødvendige antal øvelokaler i forbindelse med undervisningen i gruppe-spil. Sådanne øvelokaler vil med fordel delvis kunne ligge i forbindelse med musiklokalet, således at musikholdet kan deles ved indstuderingen. Hertil naturligvis gerne diverse øvelokaler til brug for frivillig musik i øvrigt.
Udviklingsprocessen fra de første spæde tanker, til et konkret byggeri tages i brug, er opdelt i flere beslutningsfaser.
Programfasen kan være opdelt i to hoveddele. Programoplægget udarbejdes ofte sammen med bygherrerådgiveren uden medvirken af arkitekt-/ingeniørrådgivere. Grund-laget er en idéfase, hvori der indgår planlægning af det samlede bygningskompleks og studier evt. ved at besøge andre institutioner for at indhøste erfaringer.
Programoplægget er en skriftlig formulering af brugernes ønsker og krav til opgaven, som desuden bør indeholde det nødvendige baggrundsmateriale i form af idéoplæg, opmålinger eller revideret tegningsmateriale af eksisterende bygninger. Programoplægget skal indeholde en overordnet redegørelse for forventninger til byggeriet og kan desuden underbygges af en funktions- og behovsanalyse, hvis det er nødvendigt for opgavens løsning.
Stikord/indhold:
Byggeprogrammet udarbejdes af de valgte arkitekter og ingeniører og er en koordineret sammenfatning af programoplægget, hvor de nødvendige forudsætninger for opgaven bearbejdes. Byggeprogrammet er ofte en beskrivelse med skemaer og arealopstillinger, som angiver de fysiske rammer. Rådgiverne udarbejder forundersøgelser vedrørende grundlæggende forudsætninger som f.eks. geologiske, topografiske og klimatiske forhold. Desuden undersøges særlige myndighedskrav, eksisterende forsyningsforhold mm.
Stikord/indhold:
Når byggeprogrammet er udarbejdet i samarbejde mellem brugere og rådgivere, skal det godkendes i det besluttende organ (bygherregruppe/styregruppe), som er nedsat i henhold til organisationsplanen. Når programfasen er afsluttet, påbegyndes den egentlige projektering, som omfatter en række faser, hvor projektet bearbejdes med en stigende detaljeringsgrad og godkendes løbende, når de enkelte faser er afsluttede.
Dispositionsforslaget er en omskrivning af byggeprogrammet til konkrete løsninger af opgaven. På dette tidspunkt fastlægges bygningens geometri. Forslaget skal indeholde en beskrivelse af forudsætningerne. Den arkitektoniske idé i projektet skal overordnet fremgå, og funktionerne med rummenes indbyrdes placering og sammenhæng skal være tydeliggjort.
Stikord /indhold:
Projektforslaget er det grundlag, hvorpå brugeren/bygherren træffer de endelige beslutninger om opgavens æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske løsninger, drifts- og vedligeholdelsesprincipper, samt fastlæggelse af den endelige økonomi.
Projektforslaget er en bearbejdelse af det godkendte dispositionsforslag. Rummenes indretning og udstyr fastlægges. Bygningens konstruktion og tekniske installationer beskrives og motiveres. Desuden skal møbleringsmulighederne angives.
Projektforslaget er den sidste fase, hvori brugere/bygherre har egentlig indflydelse, idet den efterfølgende del af faserne er en teknisk proces, som arkitekt/ingeniør udarbejder uden et formaliseret samarbejde med brugere/bygherre.
Stikord/indhold:
Når projektforslaget er godkendt overtager de projekterende rådgivere budgetansvaret for projektet. De efterfølgende faser foregår hovedsageligt i arkitekt/ingeniørregie, og omtales derfor kun kort.
Forprojektet er en gennemarbejdning af det godkendte projektforslag og danner grundlag for den endelige myndighedsgodkendelse. Projektet udarbejdes alene af arkitekt/ingeniør.
Hovedprojektet er det endelige projekt, som skal danne grundlag for endelig myndighedsgodkendelse, udbud, kontrahering samt udførelse. Projektet udarbejdes af arkitekt/ingeniør og kun med kontakt til brugerne efter behov.
Efter at arkitekt-/ingeniørrådgiverne har vurderet de indkomne tilbud og opstillet dem i en samlet licitationsoversigt, forelægges resultatet for den ansvarlige projektgruppe (bygherregruppe - styregruppe), som vurderer licitationsresultatet med det sidst godkendte overslag (projektforslaget). Hvis overslaget er overskredet, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger, før byggeriet kan igangsættes.
Byggeriets overordnede styring og koordinering forestås af arkitekt/ingeniør-rådgiveren, ofte ved en byggeleder, som dagligt sammen med fagtilsynet overvåger og godkender de problemer, som løbende dukker op på en byggeplads. Projektgrup-pen (bygherregruppe-styregruppe) skal ikke deltage i driften af byggerie, men bør holdes orienteret om byggeriets forløb - teknisk - økonomisk - tidsmæssigt.
Kabling af bygninger til etablering af computer-netværk må anses for at være en naturlig, integreret del af et nutidigt byggeprojekt, både ved helt nyt skolebyggeri og ved om- og tilbygninger. Lokalnettet (LAN) er i dag at opfatte som en naturlig del af bygningerne på samme måde, som el-installationerne er det.
Da brugen af IKT i mange forskellige former er forholdsvis ny og erfaringerne forholdsvis sporadiske, indeholder denne rapport et særskilt bilag om problemer og løsningsforslag i forbindelse med kabling.
Før kablingen kan foretages, må der tages en række beslutninger, hvor der tages stilling til:
For uddybning af disse punkter henvises til Forskningsmini-
steriets publikation Kabling i statens bygninger - en vejledning
(se litteraturliste), hvis standarder nærværende rapport anbefaler.
Man kan også hente publikationen på Forsknings-ministeriets
hjemmeside på adressen http://www.fsk.dk.
Publikationen anbefaler en kabling af typen UTP, som består af sædvanlige
kobberkabler, typisk kombineret med fiberoptiske kabler (lyslederkabler)
mellem de enkelte afsnit af netværket. UTP er en billig og meget udbredt
kablingstype, også på gymnasieområdet. Med UTP kan det
administrative netværk deles med undervisningsnettet om en del af
nettet (backbonen) med tilstedeværelse af den fornødne sikkerhed.
Erfaringerne viser, at det er vigtigt at have rigeligt både med data- og elstik. Til egentlige IKT-lokaler i undervisningen anbefales i rapporten ét stiksæt pr. 3kvm. Et stiksæt består af dobbelte data- og el-stik. Hvis der er mange computere i samme rum, skal det overvejes at etablere et lokalt krydsfelt i rummet.
Der findes to forskellige typer trådløse netværk - netværk baseret på infrarødt lys og radiobårne netværk:
Infrarøde netværk
Disse netværk er ikke et alternativ til de kabelbaserede netværk,
men et supplement. Transmissionshastigheden og rækkevidden af disse
netværk er beskedne, så de anvendes typisk til at sende udskrifter
til en printer - eksempelvis fra en bærbar computer - eller til at
sende mindre datafiler mellem to computere eller til en server.
Radiobårne netværk
Man kan anvende radiobårne netværk som alternativ til de kabelbaserede.
Prisen på radionetværkene er højere og transmissionshastigheden
lavere, så normalt skal der være særlige begrundelser
for at vælge radiobårne netværk. En begrundelse kan være
fredningshensyn. En anden kan være ønsket om mulighed for tilkobling
af bærbare computere til nettet på hele skolen. Det er muligt
at kombinere kobberkabler og radionet i samme netværk, således
at nogle af computerne er forbundet til nettet via de sædvanlige kabler
(typisk de stationære computere eller computere med behov for høj
transmissionshastighed), mens andre er forbundet via radiosendere (typisk
bærbare computere). Man skal være opmærksom på,
at en stor tæthed af computere på et radionetværk nedsætter
tranmissionshastigheden yderligere. Man bør desuden foretage en arbejdsmiljø-mæssig
vurdering og tage stilling til den elektromagnetiske stråling, som
et radiobaseret netværk udsætter elever og lærere for.
I forbindelse med installation af netværket bør leverandøren udarbejde en dokumentation i form af et diagram over nettet. Der skal også ske en opmærkning af kablingen, så man efterfølgende er i stand til at identificere de enkelte kabler.
Ved planlægning af installationen skal der tages højde for, at adgangen til udstyret (krydsfelter mv.) er sikret ved aflåsning, så uvedkommende ikke kan få adgang. Sikkerheden i skolens administrative netværk vil typisk være afhængig af denne aflåsning.
I Forskningsministeriets publikation er der givet et eksempel på et komplet udbudsmateriale. Der findes desuden en vejledning i udformning af udbudsmateriale på Forskningsministeriets hjemmeside på adressen: http://www.fsk.dk.
Bekendtgørelse nr. 684
(om indretning af laboratorier i klasse 1)
Arbejdsministeriet, 1991
Branchevejledning 9, Risikomomenter i undervisningen
Branchesikkerhedsråd 12, Arbejdsministeriet, 1991
Bygningsreglementet
Boligministeriet, 1995
Fra skolebibliotek til studiecenter, Rapport fra en arbejdsgruppe
Frederiksborg Amt, 1996
Gymnasieskoler - Udvikling
Byggedirektoratet/Undervisningsministeriet, 1984
Håndbog i miljørigtig projektering, Metodebeskrivelse,
Vejledning
PBS-publikation 121, Miljøstyrelsen, 1996
(revideret udgave af kapitel om metodebeskrivelse udkommet særskilt
1998)
Kabling i statens bygninger - en vejledning
Forskningsministeriet, 1996
(kan købes hos Statens publikationer)
Kunstig belysning i arbejdslokaler
Dansk Standard, DS 700, 1997
Indeklimahåndbogen
SBI-anvisning 182, Statens Byggeforskningsinstitut, 1995
Nyt liv i gamle idrætshaller
Hans Lyngsgaard
Lokale- og anlægsfondens skriftrække 2, 1998
Redefining the Place to Learn, Programme on Educational Building
OECD, Paris, 1995
Sikkerhedshåndbog for idrætsanlæg
Per Leon Jørgensen
Danmarks Idrætsforbund, 1998
Skolen - et fysisk landskab - et mentalt rum
Redaktør: Inge Mette Kirkeby
Amtscentralen for Undervisning, Århus Amt/Arkitektskolen i Aarhus/Danmarks
Lærerhøjskole, Århusafdelingen/Århus Kommunale
Skolevæsen, 1998
Skolebyggeri - med eksempler
Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen, 1997
Rum, Form, Funktion i Folkeskolen
Undervisningsministeriet/Byggedirektoratet 1998
Udearealer for alle, Tilgængelighed, Anvisning for planlægning
og indretning med henblik på handicappedes færden
Dansk Standard, DS-håndbog 105, 1995
Valg af idrætsgulv
Per Leon Jørgensen
Danmarks Idrætsforbund, 1997
indgår i A-serien fra Uddannelsesstyrelsen, området for gymnasiale uddannelser.
Der er udkommet følgende publikationer i A-serien
1998:
A1: | Rapport fra et besøg på Hobro Gymnasium og Hf-kursus |
A2: | Internationale aktiviteter - indhold og kvalitet - i gymnasiet - på hf-kurser - på VUCer |
A3: | Standarder og profiler 2. udgave |
A4: | Skolebyggeri nu og i fremtiden - gymnasier - hf-kurser - VUCer |