Samarbejde mellem folkeskole og musikskole

- kan være...

Forord

Indledning

... at etablere en fast kontakt

... at deles om lokaler

... at anvende hinandens lærere

... at koordinere undervisningen

... at skabe fælles fora for debat og udvikling

... at samarbejde om efteruddannelse

... sådan i praksis

Det siger "loven"!

De seneste årtier er musikskoler skudt op over hele landet, og i dag har de fleste kommuner en musikskole. Således er det samlede tilbud om musikundervisning til den aldersgruppe af børn og unge, som også modtager musikundervisning i folkeskolen, generelt blevet bredere.

På den baggrund har Undervisningsministeriet foreslået Kulturministeriet, at man i fællesskab udarbejdede et materiale til gavn og inspiration for det lokale samarbejde om musikundervisningen af børn og unge. Kulturministeriet har gennem Statens Musikråd deltaget i arbejdet.

På lokalt plan foregår der ofte et glimrende samarbejde mellem skolens musikundervisning og den frivillige musikundervisning, hvad enten den er organiseret som undervisning i henhold til § 3, stk. 3 i folkeskoleloven eller i en musikskole efter "musikskoleloven". Dette hæfte kan forhåbentlig bruges som inspiration til en positiv udvikling af dette samarbejde på forskellige niveauer, eller som afsæt for at sætte noget i gang, hvor man har sådanne planer.

Hæftet anviser en række muligheder, som kan tages op i de lokale drøftelser af samarbejdets struktur og hele karakter. Det er således op til den enkelte kommune at vurdere, i hvilket omfang hæftets indhold netop der kan bidrage til en udvikling.

Hæftet er udarbejdet i en arbejdsgruppe med følgende medlemmer:

Otto Laust Hansen, Statens Musikråd
Ove Steen Smidt, eksternt udpeget af Undervisningsministeriet
Søren Thirup, Undervisningsministeriet

Derudover har to lærere og to ledere fra Hirtshals Kommune beskrevet deres tanker ved og oplevelse af dagligdagen, hvor de er. Tak til:
Poul Erik Andersen, musikskoleleder (til og med 31/7 1998)
Henrik Boll, musikskolelærer
Flemming Mejlvang, skoleleder
John Fuglsang, lærer
for disse bidrag!

Gert B. Nielsen
Direktør, området for grundskolen

Folkeskolens musikundervisning og dens lærere hører hjemme i en fasttømret kultur udviklet gennem et par århundreder. Musikskolen har haft få årtier til den samme proces. Tilsvarende har de to grupper af undervisere hver deres uddannelsesmæssige baggrund med forskellige normer og traditioner. Når det alligevel i vidt omfang er lykkedes at overvinde forståelsesmæssige skranker, skyldes det, at de involverede parter stædigt har fastholdt en dialog.

Loven om musikskoler trådte i kraft 1. januar 1991. Udviklingen siden da er en historie om succes; men allerede længe før denne lovs vedtagelse var der rettet opmærksomhed mod de perspektiver og problemer, der følger af musikskolens tætte berøring med folkeskolen. I årenes løb har adskillige konferencer endevendt disse spørgsmål, og lokalt har der i en del kommuner været eksperimenteret med samarbejdsformer.

Betydningen af et godt samarbejde blev nedfældet i betænkningen fra Folketingets kulturudvalg ved "musikskolelovens" vedtagelse og er siden kommet til udtryk ved Statens Musikråds udsendelse af ‘Vejledende retningslinier for musikskolevirksomhed’ og ‘Rammeplan for musikskolevirksomhed’. Tilsvarende blev betydningen af et godt samarbejde med musikskolen understreget fra Undervisningsministeriets side ved udsendelsen af ‘Musik, Faghæfte 7’ i 1995.

De problemer, der har skullet overvindes, er dels af praktisk karakter og dels udsprunget af de to undervisningsformers forskelligartede tilknytning til deres respektive ministerier og den forskellige lovgivning.

Musikskoler har ofte undervisning både i egne lokaler og ude på skolerne. Alene den omstændighed gør et samarbejde til en nødvendighed for musikskolen, men også til en oplagt mulighed, som begge parter med fordel kan udnytte og udbygge.

Ud over, at en del af musikskolernes undervisning foregår i de samme lokaler som folkeskolens, er det også for en stor del de samme børn, der undervises i musik i de to sammenhænge.

Et tæt samarbejde mellem folkeskolens obligatoriske og musikskolens frivillige undervisning kan desuden medvirke til at synliggøre musikken og styrke fagets stilling og gennemslagskraft på den enkelte skole.

På den anden side er det vigtigt at holde sig for øje, at musikundervisningen i musikskolen og folkeskolen har forskellige formål. De skal løse hver deres opgave i forhold til det danske samfunds kulturpolitik og uddannelsespolitik. Det er med bevidsthed om og respekt for disse forskelle, at et samarbejde bør etableres eller videreudvikles; og i hele musikopdragelsen af børn og unge må man anerkende – om end det vægtes forskelligt i henholdsvis musikskole og folkeskole – at musikpædagogikken har dobbelt sigte:

1. som et væsentligt element i barnets almindelige udvikling – såvel personligt og socialt som kulturelt
2. som musikalsk kvalificering af børn og unge til at blive lyttende, udøvende eller skabende deltagere i samfundets musikliv.

Hvad første punkt angår har musikpædagogisk forskning, udvikling og debat længe fundet sted i folkeskolesammenhæng, og erkendelse af musikopdragelsens almene betydning er forlængst nået uden for musikundervisningens egne rammer. På musikskoleområdet er der først inden for de seneste 10 år for alvor taget hul på egentlig musikpædagogisk forskning.

Med hensyn til det andet punkt bygger musikopdragelsen i såvel musikskolen som folkeskolen i mange henseender på de bedste danske traditioner for kulturelt fællesskab og folkeoplysning. Musikskolens udgangspunkt er at tilbyde instrumentalundervisning. I formålet for folkeskolens musikundervisning understreges det, at undervisningen skal kvalificere eleverne til stillingtagen og aktiv medvirken i samfundets mangeartede musiktilbud, hvilket indebærer, at anvendelsen af det musikalske udtryk bliver et bærende element i undervisningen, samtidig med at refleksionen over musikken og den kunstneriske proces er nødvendig.

Denne publikation forsøger i seks kapitler at indkredse samarbejdsmulighederne mellem folkeskolen og musikskolen. I et syvende kapitel beskriver fire involverede personer, hvordan samarbejdet konkret fungerer i en kommune, som i mange år har arbejdet meget bevidst på at have tætte relationer mellem folkeskole og musikskole.

I de fleste kapitler findes "inspirationskasser", der bedst kan beskrives som skitser med et indhold, hvor både konkrete eksempler, eksemplariske cases og gode ideer har ligget til grund. Det er tanken, at disse skitser under skyldigt hensyn til de rammer, de sættes ind i, "tegnes færdige" der, hvor de måtte fænge.

... at etablere fast kontakt

Den typiske, danske musikskole organiserer sin undervisning i en blanding af central og decentral undervisning. I centrale lokaler samles ofte de ældste elever, den videregående instrumentalundervisning og det mere overordnede sammenspil, mens der decentralt på alle kommunens skoler oftest undervises børn op til 12 års alderen.

Folkeskolen og musikskolen får derved sammenfaldende interesser i og med, at det for det første er de samme børn, der dyrker musik i begge regier, at de to former for undervisning dernæst foregår i de samme lokaler, og at de desuden gennem et tæt samarbejde kan pege på hinanden og i fællesskab styrke musikken og musikfaget på den enkelte skole.

Den formelle og overordnede kontakt mellem folkeskole og musikskole foregår oftest på ledelsesplan; men hvis det daglige samarbejde skal fungere optimalt og udviklende, er det hensigtsmæssigt, at der på den enkelte folkeskole udpeges en kontaktperson – en kontaktlærer – med dette samarbejde som ansvarsområde.

Det daglige samarbejde mellem folkeskole og musikskole er i dag etableret meget forskelligt fra kommune til kommune. Det kan være mere eller mindre udbygget og omfattende og blive varetaget af personer, som får tillagt meget forskellig kompetence. Desuden er den valgte struktur ofte historisk/lokalt betinget samt meget personafhængig.

Kontaktlærerens arbejdsområder varierer således fra det helt enkle – at sørge for, at musikskolens daglige undervisning kan fungere, så der ikke opstår praktiske problemer med lokaler, instrumenter og elever – til en egentlig ansættelse i musikskolen med omfattende pædagogisk/administrative opgaver. Aflønningen varierer ligeledes meget og afhænger naturligvis af omfanget af ansvarsområder – svingende fra en tildeling af et begrænset antal arbejdstimer til en egentlig honoraraflønning eller kombinationsbeskæftigelse.

Jo mere omfattende kontaktlærerens arbejdsområde er, jo mere vil eleverne kunne opleve en sammenhæng mellem de to skoleformer og jo større vil chancen være for, at eleverne kan bruge deres musikalske færdigheder "på tværs". På samme måde vil samarbejdet mellem de to lærergrupper – folkeskolens musiklærere og musikskolens musikpædagoger – være afhængig af den tid og de funktioner, som kontaktlærerordningen omfatter. I den mest spartanske model vil de to lærergrupper ikke nødvendigvis få udbytte af hinandens aktiviteter og kompetencer, mens en udvidet model kan betyde, at det pædagogisk-musikalske samarbejde mellem skolens musiklærere og musikskolens lærere bliver langt mere intensivt og udvikles til gavn for eleverne og skolens musikaktiviteter.

Kontaktlæreren vil tillige ofte være med til at udvikle og arrangere fælleskommunale aktiviteter og sørge for, at skolens elever i vidt omfang deltager i aktiviteterne og tillige sikre den mest optimale udnyttelse af mulighederne i lokalområdet under hensyntagen til de lokale traditioner og ønsker til profilering.

... at deles om lokaler

Skemalægning

For de yngste elever bør musikskolens decentrale undervisning placeres i umiddelbar forlængelse af den almindelige skolegang, således at børnene oplever denne undervisning som en naturlig del af en skoledag. Det er vigtigt, at dagligdagen ikke splittes unødigt op for det enkelte barn. Af koncentrationsmæssige grunde er det ligeledes af stor betydning, at musikskolens undervisning placeres, inden børnene bliver trætte.

Det vil derfor være en stor fordel, at musikskolens skemalægning sker i tæt samarbejde med skolens, således at musiklokalet er til rådighed, når eleverne får fri og kan deltage i musikskolens aktiviteter.

Det er efterhånden almindeligt – især i de mindre lokalområder – at musikskolen forsøger at samle sine undervisningstilbud og aktiviteter på den enkelte skole på én dag om ugen, hvilket har store fordele for alle parter:

• Børnene finder ud af, hvem de går i musikskole sammen med.
• Det er lettere at arrangere sammenspil på tværs af klasser og årgange.
• Det er oplagt at planlægge og øve frem mod fælles arrangementer på skolen.
• Det er muligt denne dag at integrere musikskolens undervisning med skolens frivillige musiktilbud.
• Musikskolen "generer" kun skolens skemalægning én dag om ugen.
• Klubber og skolefritidsordninger skal, når de planlægger aktiviteter og ture "ud af huset", kun én dag om ugen tage hensyn til skolens og musikskolens aktiviteter.
• Der vil denne ene dag være et større antal musikskolelærere på samme skole, til gavn for det kollegiale samarbejde og for samarbejdet med folkeskolens musiklærere.

Det kan således være en god idé, at musikskolen én gang ugentligt har rådighed over flere lokaler, når de yngste elever slutter i skolen, for at kunne skemalægge eksempelvis forskoleundervisning, "musikkarrusel", instrumentalundervisning på begynderniveau og elementært sammenspil.

Lokaleindretning

Det er en god idé, at indretningen af skolens musiklokaler sker i et samarbejde mellem folkeskole og musikskole, således at lokalernes forskellige brug afspejler sig i indretning, rummelighed, akustik, gulvbelægning, udstyr med videre.

På den baggrund er det oplagt, at skolen og musikskolen i fællesskab arbejder for at forbedre og sikre kvaliteten af musiklokalerne, der slides meget, fordi de benyttes flittigt af skole og musikskole såvel som aftenskole.

Instrumentindkøb

Indkøb af instrumenter og anlæg, som skal bruges af såvel musikskole som folkeskole, kan ligeledes ske i fællesskab – ligesom udgiften til reparation og vedligeholdelse med fordel kan deles mellem de to parter.

Det vil være naturligt at benytte den etablerede samarbejdsrelation mellem skolens musikkontaktperson og musikskolen i forbindelse med planlægning og prioritering af indkøb og vedligeholdelser. Musikskolens instrumentkonto vil i mange tilfælde kunne virkeliggøre instrumentanskaffelser, som ikke ville være realistiske inden for den enkelte skoles musikbudget alene. Samarbejdet vil således kunne sikre en optimal udnyttelse af de kommunale ressourcer dels ved anskaffelsen, dels ved brugen af instrumenterne.

... at anvende hinandens lærere

Folkeskolelærere i musikskolen

Folkeskolelærere med de rette faglige kvalifikationer kan varetage undervisningsopgaver i musikskolen, hvor ansættelse enten kan ske i form af kombinationsbeskæftigelse eller som særskilt timelønnet beskæftigelse.

Folkeskolelærerne har den styrke, at de i forvejen er knyttet til det lokale miljø med et varigt engagement, et dybtgående kendskab til elevklientellet og ønsker om at styrke musiklivet netop her. Deres generelle pædagogiske uddannelse viser sig ofte i en interesse for mere sammensatte og brede musikprojekter og initiativer for børn, hvilket kan være en berigelse for såvel musikskolens virke som dens lærerstab.

Musikskolelærere i folkeskolens obligatoriske musikundervisning samt valgfaget

I folkeskoleloven forudsættes det generelt, at undervisere i folkeskolen har gennemført er læreruddannelse. Der åbnes dog mulighed for at ansætte lærere med anden uddannelse end læreruddannelse til at undervise i enkelte fag, hvilket også gør det muligt at ansætte konservatorieuddannede i folkeskolen

Man bør i den sammenhæng være opmærksom på, at det karakteristiske ved folkeskolens musikundervisning er, at den er en del af en større helhed. Dens formål er underordnet folkeskolens formål. Både i og uden for musiktimerne har musiklæreren derfor opgaver og ansvar, der er tæt sammenvævet med kollegernes i forhold til elevernes udvikling og skolens liv.

Musikundervisningen i en klasse udgør en væsentlig faktor for fællesskabets kvalitet både i hverdagen, og når kræfterne samles til fx en musical. Lige fra 1. klasse får klassens musiklærer et indblik i elevernes trivsel og udvikling, der på flere måder adskiller sig fra de andre læreres muligheder. Ud over erfaringer om den enkelte elev i forhold til musikfaget får man i høj grad også erfaringer om klassens evne til i fællesskab at skabe, handle og lære på de særlige betingelser, som er musikkens, med krav til eksempelvis samarbejde, koncentration og lydhørhed. Denne sum af erfaringer kan være et væsentligt bidrag til lærergruppens samarbejde om klassen.

Skolens musiklærere er desuden ofte centrale personer i forbindelse med planlægning og gennemførelse af store og små arrangementer i hverdagen og ved festlige lejligheder som morgensang, fastelavn, dimissionsfest, jule- og sommerafslutning.

I nogle kommuner har man entreret med musikskolen om, at en musikskolelærer en time eller to om ugen hjælper børnehaveklasselederen med at varetage musikopdragelsen af børnene. Ordningen, der også kaldes "kompagnonlærerordning", kunne tænkes fortsat længere op i skoleforløbet. En sådan tanke kan støttes af, at de særlige pædagogiske udfordringer og krav, som musikundervisningen af en klasse stiller, flere og flere steder imødekommes af, at man sætter to lærere på opgaven.

Når eleverne vælger musik som valgfag, har de mulighed for at formulere mere specifikke ønsker om undervisningens indhold, som måske kun kan tilgodeses af eksterne fagfolk. Det kan fx dreje sig om bestemte former for sammenspil, dans, musikoplevelse, skabende virksomhed og arbejde med musikteknologi. Til sådanne opgaver kan folkeskolen ofte have glæde og gavn af musikskolelærernes specifikke fagkundskab.

Gæstelærere hos hinanden

Musikskolen råder over en stab af lærere med en mangfoldighed af musikalske specialer, kunstnerisk såvel som fagligt og pædagogisk. En del musikskolelærere har sideløbende beskæftigelse fx som solister, i orkestre, ved musikdramatisk virksomhed, dans, komposition, kreativ informationsteknologi og andre undervisningsformer. Musikskolen er derfor det nærmeste sted for folkeskolen at henvende sig, når der på sådanne områder er brug for en gæstelærer.

Omvendt vil folkeskolelærernes styrke med hensyn til at undervise en stor gruppe børn kunne udnyttes af musikskolen ved at inddrage dem som gæstelærere, fx i forbindelse med etablering af sammenspilsgrupper.

... at koordinere undervisningen

Folkeskolens frivillige musikundervisning

Kor og sammenspilsgrupper med tilknytning til den enkelte folkeskole oprettes sædvanligvis i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 3. Lærerne er oftest skolens egne; men de kan også hentes blandt musikskolens personale. Uanset hvilken lærergruppe, der varetager undervisningen, er det vigtigt at tilstræbe, at disse hold pædagogisk og socialt kan fungere i tæt samklang med folkeskolens øvrige liv.

Sammenspilsgrupperne kan være alt fra faste ensembletyper (brassband, bigband, rockgruppe) til elementært sammenspil, der ligner den obligatoriske musikundervisnings instrumentalspil, men har en mere produktorienteret karakter. I det elementære sammenspil kan eleverne deltage både med og uden baggrund i musikskolens instrumentalundervisning. Med en tilmelding til elementært sammenspil kan en elev afprøve sin lyst til at bruge tid på musik, og eleven kan i sammenspilsgruppen få fast plads ved et af sine foretrukne instrumenter i musiklokalets instrumentarium. Herfra er det for en del elever mere overkommeligt at tage det næste skridt: at gå til instrumentalundervisning i musikskolen, idet de nu mere indgående har prøvet at spille sammen med kammerater, hvoraf nogle måske allerede er i gang på musikskolen.

På denne måde kan folkeskolens frivillige musikundervisning udgøre et vigtigt bindeled og vækstlag mellem folkeskolen og musikskolen.

Kontakt mellem folkeskolelæreren og musikskolelæreren

Synliggørelsen af musikskolen i folkeskolens hverdag skærper den almindelige interesse for musikken i såvel folkeskolen som musikskolen blandt elever og forældre.

For eleverne, der går til instrumentalundervisning, har det stor betydning, at de kan opleve deres musikalske udvikling som et samlet hele, og at de kan anvende og vise deres fremskridt blandt kammerater, de kender. Når man for første gang skal præsentere, hvad man har lært på sit instrument i musikskolen, er sammenspillet i klassens musiktimer derfor en meget nærliggende sammenhæng at træde frem i. Den mulighed bør klassens musiklærer give plads til og udnytte i undervisningen.

På baggrund af en sådan oplevelse kan interessen hos andre elever for musikskolens tilbud tit opstå spontant midt i et skoleår. Når det sker, må samarbejdet mellem klassens musiklærer, kontaktlæreren og musikskolen træde i kraft, så man giver den nødvendige information og om muligt imødekommer interessen med det samme.

I det hele taget bør folkeskolen og musikskolen i kommunen overveje, hvordan undervisningens indhold de to steder kan supplere hinanden. En mulighed kan være, at man i folkeskolens musikundervisning inddrager de kvalifikationer, som de elever, der går i musikskolen, har fået i instrumentalundervisningen, og at man fra musikskolens side er indstillet på at hjælpe disse elever med at løse de opgaver, folkeskolen dermed giver dem. Det vil kunne styrke elevernes musikalske udvikling og skabe en naturlig sammenhæng mellem skolen og musikskolen for både dem og klassens øvrige elever. Og som en ikke uvæsentlig sidegevinst kan det styrke kontakten mellem de to lærergrupper.

Folkeskolens musikundervisning foregår i et pædagogisk, fagligt og fysisk univers, der på mange måder adskiller sig fra, hvad eleverne kender fra de fleste af de øvrige fag. Det hænger sammen med musikkens flygtige karakter og fagets ret skrappe krav til fællesskabet i en gruppe, hvilket bl.a. indebærer, at den enkelte må acceptere sin og de øvriges roller, må aflevere sit bidrag præcis på det aftalte tidspunkt og lade de øvrige få plads i musikken, når de spiller "hovedrollen". Arbejdet med at opfylde sådanne særlige, indbyggede krav kan lettes ved et godt og tæt samarbejde mellem folkeskolen og musikskolen – ikke mindst direkte mellem lærerne. Når det fungerer bedst, kan det betyde, at halvdelen eller flere af eleverne i en klasse er engageret i sammenspil, korsang og instrumentalundervisning i deres fritid. Hvis holdene fra musikskolen og folkeskolens frivillige musikundervisning desuden sammensættes på tværs af klasser og klassetrin, er det med til at knytte bånd mellem forskellige klasser og fremme fornemmelsen af et bredere fællesskab om musikken.

Treenigheden af obligatorisk musikundervisning, kor og sammenspil i skolens egne ensembler og musikskoleundervisning medfører, at grupper af elever adskillige gange om ugen deltager i en eller anden form for musikundervisning sammen eller hver for sig, hvilket gør, at rutiner, holdninger, erfaringer og ansvarlighed efterhånden bliver et fælleseje, der medvirker til et kvalitativt løft til glæde for alle parter. Det viser sig blandt andet, når en håndfuld af eleverne i en klasse er vant til at færdes i musiklokalet også i musikskolesammenhæng. Velkendte problemer af praktisk og pædagogisk art løses da naturligt og ubesværet – såsom at stille instrumenter og elektronisk udstyr frem og rydde ordentligt op bagefter.

Ud over folkeskolen og musikskolen er der ofte i lokalsamfundet andre parter, fx fritidshjemmene, kirken og de uniformerede korps, der varetager musikundervisning eller på anden måde har musikalsk aktivitet for børn og unge som en del af eller som hele deres virksomhed. Alle disse parter er karakteriseret ved forskelle i deres målsætning, musikalske interesser og økonomiske arbejdsgrundlag. Det kan være en fordel, hvis repræsentanter for disse parter med passende mellemrum mødes i et fælleskommunalt forum med henblik på koordinering og gensidig information samt debat og musikpædagogisk udvikling.

Koordinering og gensidig information

Mange af skolens yngre elever fortsætter i skolefritidsordning efter skoletid, senere hen eventuelt i en fritidsklub. Den tid, eleverne tilbringer her, falder ofte sammen med musikskolens undervisningstid. Det er derfor vigtigt, at der – for eksempel via kontaktlæreren – træffes aftale om den daglige rytme i forhold til musikundervisningstilbudene på skolen.

Også institutions- og klubområdet danner ramme om musikalske udfoldelser for børn og unge. Der kan blive sat musicalforestillinger op, og der kan være mulighed for at mødes om sammenspil under mere tvangfrie former end i skolen og på musikskolen. Der kan her opstå et musikmiljø, der tiltrækker børn og unge, som har vanskeligt ved at indrette sig under skolens og musikskolens skemalagte regelmæssighed. Et samarbejde med folkeskolen og musikskolen kan medvirke til, at de forskellige undervisnings- og aktivitetstilbud på musikområdet ikke optræder indbyrdes konkurrerende, men i højere grad indbyrdes supplerende.

Det er også ønskeligt, at der er samarbejde mellem musikskolen og lokale amatørensembler for at stimulere eleverne til at gå videre fra musikskolens ensembler til et varigt engagement i amatørorkestre og -kor.

Debat og musikpædagogisk udvikling

Det er af betydning for samarbejdet at holde sig for øje, at musikundervisningen i folkeskolen og musikskolen finder sted på forskellige regelgrundlag. I folkeskolen forklarer fagformålet, hvorledes den obligatoriske musikundervisning skal forstås som bidrag til løsning af skolens samlede opgave rettet mod alle børn og unge. Undervisningen er for dem en rettighed, hvis udgifter påhviler samfundet. Musikskolerne derimod giver børnene og de unge muligheder for frit at vælge musik som livsindhold, men forudsætter også en direkte forældrebetaling.

Undervisningen de to steder får på den baggrund en række forskelligt rettede konsekvenser i forbindelse med

• valg af musikalsk stof og for instrumenternes rolle som mål og middel
• vægtning af procesorienteret aktivitet over for produktorienteret aktivitet
• lærerens rolle og aktionsmuligheder i forhold til elever med indlæringsvanskeligheder og andre vanskeligheder
• vægtning af alsidighed i forhold til specialisering
• dialogen mellem lærer og elever i spørgsmål om repertoire, progression, hjemmearbejde, optræden m.m.

En erkendelse af disse forskelle er en forudsætning for godt samarbejde og gensidig respekt.

Når dialog og samarbejde alligevel er frugtbare muligheder, skyldes det, at både musikskolen og folkeskolen tager udgangspunkt i et fælles grundsyn på musikpædagogiske problemstillinger, musikalitetsbegreber, musikkens betydning i samfundet og for barnets udvikling.

På den baggrund kan der – fx under det bredere musikundervisningsråd – nedsættes et fælles musikpædagogisk udviklingsudvalg. Effekten af et sådant udvalg er afhængig af, at det bemandes med ildsjæle.

De allerfleste kommuner har i dag en musikskole, som på flere måder med fordel kunne optræde som efteruddannelsessted:

• Musikskolen har lærere, som på baggrund af deres instrumentale konservatorieuddannelse vil kunne varetage en efteruddannelse af pædagoger og folkeskolelærere.
• Ved at afholde fælles kurser for kommunens forskellige grupper af musikundervisere kan musikskolen bidrage til at nedbryde barriererne mellem disse gruppers forskellige pædagogiske kulturer og øge den gensidige forståelse for kvaliteten i de forskellige gruppers arbejde med musikken.
• • Musikskolen findes fysisk "lige henne om hjørnet", hvilket er en fordel, når man tager i betragtning, at rejsetiden er en væsentlig omkostning ved mange efteruddannelsestilbud.

Instrumentalkurser for folkeskolens musiklærere

Som musiklærer i folkeskolen kan man kvalificere sig inden for fagets vidensmæssige og fagdidaktiske områder ved at støtte sig til gode undervisningsmaterialer og deltage i såvel korte som længerevarende kurser. Derimod er det svært hos de gængse udbydere af efteruddannelse at få opfyldt ønsker om at styrke de instrumentale færdigheder, fordi det kræver en høj grad af individuel undervisning og ikke kan gives som hurtige "injektioner", men må foregå over et langt stræk med kontinuerlig undervisning og øvning.

Efteruddannelse af folkeskolens musiklærere sker i dag normalt på amtscentrene (tidl. amtscentralerne), i musiklærerforeningerne, på seminarierne og på Lærerhøjskolen.

De kurser, amtscentrene og musiklærerforeningerne tilbyder, er ofte af ganske få timers varighed og har karakter af inspirationseftermiddage, som først og fremmest giver de lærere, der har det faglige overblik, nye vinkler at angribe opgaven fra. De lærere, der er mindre velfunderede, får ofte under kurset vældigt blod på tanden, men har bagefter svært ved på egen hånd at fortsætte deres personlige færdighedsmæssige udvikling på området.

Seminarierne og Lærerhøjskolen tager sig af længerevarende efteruddannelse. Sådanne kurser giver naturligvis bedre mulighed for fordybelse; men egentlig instrumentalundervisning finder kun sted i begrænset omfang og under alle omstændigheder i en ret begrænset periode.

En del af musikundervisningen varetages af lærere uden en linjefagseksamen fra seminariet. De fleste af disse lærere har efteruddannet sig og fået et godt indblik i faget, men mange savner tilstrækkelige instrumentale færdigheder.

Også en del linjefagsuddannede føler behov for bedre instrumentale færdigheder. For at kunne honorere de ønsker og forventninger med hensyn til at kunne udfolde sig instrumentalt, man som musiklærer ofte stilles overfor, må man enten møde med solide forkundskaber ved læreruddannelsens start eller fortsat dygtiggøre sig efter endt uddannelse. Det drejer sig i høj grad om klaverspil, men også andre instrumenter er relevante. Det veludstyrede musiklokale har fx en bred vifte af instrumenter, som skal kunne håndteres. Denne vifte er ikke statisk, men udvikler sig efter forholdene uden for skolen, hvilket stiller nye krav til lærerens indsigt og færdigheder.

Mange musiklærere i folkeskolen har således – uanset deres formelle forudsætninger – ind imellem behov for at dygtiggøre sig instrumentalt, og de har ad gængse kanaler svært ved at få efteruddannelse på området. Her kan musikskolen imidlertid træde til ved i samarbejde med skoleforvaltningen at arrangere kurser for folkeskolens lærerne, hvor de tilbydes instrumentalundervisning i eksempelvis klaver, guitar eller harmonika til at ledsage fællessang, eller i at håndtere instrumenterne i en basisgruppe: trommesæt, elbas, elguitar og keyboard.

Fælles kurser for forskellige grupper af musikundervisere

Musikskolens lærere, folkeskolens musiklærere og en række pædagoger i børneinstitutionerne er optaget af og opmærksomme på musikken i forbindelse med deres arbejde. Men trods dette fælles engagement repræsenterer de tre områder forskellige pædagogiske kulturer. Fælles efteruddannelseskurser for en kommunes musikundervisere kunne give dem nogle fælles referencer og åbne for indblik i de forskellige institutioners opgaver og musikkens bidrag til deres løsning.

I dette kapitel præsenteres én måde, hvorpå samarbejdet mellem folkeskole og musikskole kan struktureres. Det er ikke måden. Andre steder kan en anden måde være lige så god – ja, måske endda bedre netop der, hvor den fungerer og er tilpasset de lokale forhold. Ikke desto mindre berører de fire personers beskrivelser og overvejelser en række problemstillinger, som har gyldighed mange steder, og de præsenterer en måde at gøre tingene på, som kan være interessant for andre kommuner end netop denne, som er Hirtshals.

Hirtshals Kommune i det nordvestlige hjørne af Vendsyssel har ca. 15.000 indbyggere, hvoraf knap halvdelen bor i Hirtshals by. Længste afstand fra Hirtshals by er omkring 20 kilometer. Kommunens erhvervsgrundlag er fiskeri, landbrug og turisme. Størstedelen af arbejdspladserne, både private og offentlige, findes i Hirtshals by, som domineres af havnen. Industrien ligger med få undtagelser på havnearealet og er tilknyttet fiskeriet.

Der er seks skoler i kommunen, heraf to i Hirtshals by. To af skolerne i landdistrikterne har ikke overbygning. Skolevæsenets samlede elevtal er knap 2000.

I det følgende vil fire personer – en folkeskolelærer, en musikskolelærer, en skoleleder og musikskolelederen – hver fra deres placering fortælle, hvordan samarbejdet folkeskole-musikskole i Hirtshals Kommune ser ud, og i hvilken retning det efter deres mening burde udvikle sig.

Musikskolelederen

I musikskolen i Hirtshals spiller et meget tæt samarbejde med folkeskolen en central rolle. Det giver her i kommunen et meget stort antal musikskoleelever. Vi har ca. 1400 aktivitetselever i musikskolen, hvoraf de ca. 700 er fra børnehaver og dagpleje.

I vedtægterne står der direkte, at bestyrelsen skal sikre samarbejdet mellem musikskolen og folkeskolen, og i den nye bestyrelse sidder da også en repræsentant fra den del af lærerne, der også arbejder i folkeskolen. I skoleplanen står der desuden: "Musikskolens ledelse er ansvarlig for etablering og opretholdelse af samarbejde med folkeskolen fx mødevirksomhed og kontaktlærerordning".

Musikskolelederen er ud over at lede musikskolen også ansat som konsulent¹⁾ for folkeskolens musikundervisning, hvilket jo i sig selv betyder, at man som musikskoleleder altid må tænke folkeskolens musikundervisning med.

Disse formelt beskrevne ting er faktisk meget væsentlige, idet man som leder hele tiden tænker på det samarbejde, der skal i stand med folkeskolen – og i øvrigt også med mange andre institutioner. Vi arbejder meget tæt sammen med børnehave, vuggestuer og dagpleje. Der skulle meget gerne være sammenhæng i arbejdet med musik lige fra 0 år og til eleverne er ude af folkeskolen.

En ting er, hvad der står; en anden er selvfølgelig, hvad der faktisk sker: – Vi kan ikke det hele i Hirtshals Musikskole, men jeg mener, vi er nået langt med at få et rigtig godt samarbejde mellem musikskole og folkeskole. Musikken skal trives, hvor børnene er, og musikskolen skal skubbe på, så der opstår et musikalsk miljø på de enkelte folkeskoler.

I en række kommuner har musikskolelederen en sådan konsulentfunktion, som kan indebære, at han er arrangør af kurser for musiklærerne i såvel folkeskole som musikskole, koordinator for fælles musikarrangementer i kommunen, koordinator og rådgiver i forbindelse med instrumentkøb til skolerne og talsmand for folkeskolens musikundervisning på kommunalt plan. Red.

Kontaktlærerordning

På hver skole har vi en kontaktlærer, som får et antal timer (30) til at varetage denne funktion. Kontaktlæreren er bindeledet mellem musikskolen og folkeskolen og har følgende arbejdsopgaver:

• meddele undervisningstilbud
• indsamle tilmeldinger
• sammensætte hold
• videregive løbende information
• orientere om arrangementer
• tilsyn med lokaler
• indkøb og tilsyn med musikskolens instrumenter på skolen
• arrangere koncerter.

Kontaktlæreren holder årligt et møde sammen med musikskolelederen og deltager i øvrigt meget aktivt i skemalægningen. Blandt andet sørger han for, at musikskoleundervisningen får booket lokaler, så undervisningen for eleverne så vidt muligt kan ligge i forlængelse af skoledagen.

Lærerne

På hver enkelt folkeskole er der lærere, som læser en del af deres timer i musikskolen. Primært drejer det sig om holdundervisning, således at disse hold kan bruges i forbindelse med folkeskolens liv. Enkelte af disse lærere har dog også instrumentalundervisning.

Dette lærerfællesskab har stor betydning, idet folkeskolelærerne kan få fat i eleverne, sørge for at skubbe dem i gang og være med til at vise dem videre til "specialisterne" – de lærere, som kommer udefra. Lærerne udefra giver med deres undervisning et skub den anden vej til eleverne og dermed folkeskolens undervisning.

Med mellemrum har vi på musikskolen pædagogiske dage, hvor musikskolens lærere folkeskolelærere/musikpædagoger samles. I 1996 var det : Fremtidsværksted. I oktober 1998 handlede en pædagogisk dag om Musikskolernes Rammeplan: Hvordan omsætter vi i Hirtshals Musikskole rammeplanens tanker til konkret handling?

I skoleåret 97/98 afholdt vi et fælleskursus for musikskolen, folkeskolen og de øvrige institutioner – med titlen: "Musikundervisning for de 5-9 årige". Hensigten var at skabe bedre sammenhæng mellem førskolens, folkeskolens og musikskolens undervisning.

Musikskolen deltager også i et projekt: Musikbørnehave. Her har vi ansat en musikpædagog i 10 undervisningslektioner om ugen. Som konsulent for folkeskolens musikundervisning er jeg konsulent på projektet.

Fællesaktiviteter

Vi har i kommunen hvert år flere arrangementer, hvor musikskoleelever og folkeskoleelever i fællesskab laver et større projekt. Disse projekter betyder meget for elever og lærere. Vi skaber meget sammen, lærer hinanden at kende på kryds og tværs af kommunen og er sammen om en fælles interesse. – Og i øvrigt kan vi ikke finde ud af, om vi er musikskoleelev eller folkeskoleelev.

Mangler

Vi har i Hirtshals desværre ikke noget "musikhus". Det står på vores ønskeliste. Det ville være dejligt med et sted for de lærere, som suser rundt i kommunen uden at have noget fast tilholdssted. Det kunne også være øvested for de sammenspilshold, som går på tværs af kommunen, og et sted, hvor de større elever kan blive undervist, – et sted, hvor der er et aktivt musikmiljø.

Desuden ville det være herligt som leder at komme til at sidde lige der, hvor tingene foregår. Det optimale ville være en decentral musikskole som den, vi har, med en mindre, centralt beliggende musikskolebygning med plads til undervisning, kontor, lærerværelse m.m.

Musikpædagogen

Den decentrale struktur i Hirtshals Musikskole har en række fordele og ulemper samt en masse uudnyttede muligheder.

Fordele

Blandt fordelene er, at lærerne kommer ud i de tyndt befolkede områder. Her ude er de offentlige transportmuligheder ofte begrænsede eller ikke eksisterende, og eleverne – eller er det forældrene – har som regel begrænset interesse i tilbudet, hvis de skal køre 5-15 km for at komme til musikskolen. Kommunen giver altså på denne måde sine borgere et tilbud, som de dårligt kan sige nej til.

Det er også en fordel, at der er mulighed for kontakt og et vist samarbejde mellem folkeskolens musiklærer og musikpædagogen i musikskolen. For eksempel kan musikskoleeleven i timerne med musikskolelæreren få gennemarbejdet noget, som skal bruges i skolens musikaktiviteter. Og den aktive folkeskolelærer kan forholdsvis nemt rekruttere elever til musikskolen.

Ulemper

Men for musikskolelæreren (musikpædagogen) er der også en del problemer. Blandt andet med lokaler. Man må tage til takke med, hvad der er tilovers, når folkeskolen har fået dækket sit behov, og man må flytte sig, når folkeskolen ændrer skema og lokaleplan. Der burde herske større ligeværdighed ved lokalefordeling, og musikskolens lærere og elevers mødetider bør respekteres.

Et andet problem i den decentrale struktur er musikpædagogens arbejdsmiljø. Dels er der en del ubekvemmeligheder forbundet med at have 2-3 arbejdssteder på en eftermiddag. Dels er det vanskeligt at få en kollegial kontakt med den udfordring og udvikling, en sådan må formodes at kunne give. Det er også vanskeligt at praktisere et samarbejde mellem fx slagtøjslæreren og træblæserlæreren, når disse af lokalemæssige årsager ikke kan være på den samme skole samme dag. Og det kan være vanskeligt at give eleverne indtryk af, at de er i en musikskole – i et musikalsk miljø, hvor det at musicere kan have noget med fællesskab og samvær at gøre – når musikpædagogen stadig ofte er den spilleonkel/-tante, der kommer en gang hen på eftermiddagen, når den øvrige undervisning er slut.

Muligheder

Samarbejdet har indtil videre været noget ensrettet, idet folkeskolens lærere har mulighed – ja, nærmest tradition – for ansættelse i musikskolen, mens det stadig er næsten umuligt for en statsprøvet musiklærer eller musikpædagog at læse blot ganske få timer i folkeskolen. Hvis man kombinationsansatte en musikpædagog, kunne vedkommende inddrages i det øvrige liv på skolen, lære flere elever og kolleger at kende og måske samle koret eller et orkester til morgensamling, en "10-samling" eller andet og kunne sikkert på flere måder give skolens musikliv et kvalitativt løft.

Og i en musikskole med decentral struktur kunne man lægge nogle musikskoletimer tidligt på dagen, for det er vel ingen naturlov, at alle skolefag skal læses mellem kl. 8 og 14. På mange skoler bliver eleverne alligevel hængende til hen ved 4-tiden i forskellige fritidsordninger. Hvis musikskolen fik mulighed for at lægge undervisning i nogle blokke om formiddagen en dag eller to gange om ugen, kunne man få fat i de mindre elever, hvis forældre ikke er begejstrede for de nuværende musikskoletimer sidst på dagen. Det kunne både være solotimer, instrumentaltimer og sammenspils-/kortimer. Og det ville give endnu bedre mulighed for samarbejde mellem flere lærere og oprettelse af hold med to lærere.

Så vidt jeg kan se, ville en musikskole have glæde af også at have en central bygning: et hus, hvor man kan etablere og pleje et musikalsk miljø. Det er af stor betydning for både elever, typisk de større børn og unge, samt musikskolens lærere og det administrative personale.

Folkeskolelæreren

Vores skole er en "landsbyskole" med 140-150 elever fordelt fra børnehaveklasse til 7. klasse. En meget stor del af vores elever modtager undervisning i musikskolen, og med vores geografiske beliggenhed ville det aldrig finde sted, hvis vi ikke havde et tæt samarbejde musikskole og folkeskole imellem. I det følgende vil jeg prøve at beskrive, hvad der er det vigtigste set med mine øjne. Jeg underviser 10-12 timer i musikskolen – skiftende fra år til år – og det er ret svært at beskrive forholdene kun som folkeskolelærer, da jeg jo lige så meget opfatter mig selv som musikskolelærer.

Fælles lærere og lokaler

Netop lærere ansat begge steder og lokalefællesskabet har betydning for det tætte samarbejde. Lokalefællesskabet betyder, at vi på skolerne kan have tidssvarende musiklokaler, fordi musikskolen også er engageret dels med selvstændige investeringer dels med fælles indkøb. At nogle lærere virker i begge skoleformer betyder, at grænsen mellem musikskolen og folkeskolen bliver flydende for læreren, men hvad vigtigere er – også for eleverne. Jeg tror, de oplever musikskolen som en del af deres almindelige skoledag. Det kan i hvert fald være temmelig umuligt at forklare 1. klasse, hvorfor fire af dem skal gå hjem, og de fjorten andre skal blive og have musik!

Hvis man i musikskolen for eksempel har en baselev, er det naturligt at arbejde med noget, som man i folkeskolesammenhæng måske skal bruge til sammenspil i 6. klasse eller til akkompagnement af skolens kor, eller til den musical, man laver som tværfagligt emne. Der er mange muligheder for, at musikskoleeleverne helt naturligt kan få deres instrument brugt. Og denne vekselvirkning kan ikke undgå at føre til et højere niveau i folkeskolen og samtidig et højt elevtal i musikskolen.

For de små elever er det trygt at melde sig til musikskolen. En del af lærerne kender de, det foregår på deres egen skole, og de er sammen med børn, de kender. Vi har som folkeskolelærere mulighed for at skubbe lidt til nogle elever, som vi kender fra de obligatoriske timer, og få dem til at spille et eller andet instrument, som man har set, at de har vist interesse for. På grund af den tætte tilknytning til skolen kan musikskolen nu og da – efter samråd med klasselærer og eventuelt skolepsykolog – også være et tilbud for "anderledes" elever. Et tilbud, som giver en god voksenkontakt og kan være medvirkende til, at eleven fungerer bedre i de obligatoriske musiktimer.

Skoleledelsens rolle

Det er vigtigt, at man på skolen har en positiv ledelse, der betragter et godt musikmiljø som et aktiv for skolen og er villig til at tage musikskolen med ind i skemalægningen. Det er meget vigtigt i et skolebus-område som vores. På længere sigt er det selvfølgelig også vigtigt, at lærerne ikke mister gnisten på grund af et usammenhængende skema.

Musikpædagogerne

Når eleverne vælger at spille fx saxofon, messingblæser eller violin eller er kommet godt i gang med et instrument, træder musikpædagogerne til. De underviser ofte et begrænset antal timer på skolen, og da det ofte sker sidst på dagen, er de det sværeste led at få draget ind i samarbejde med folkeskolen. Der bliver mere tale om et samarbejde musikskoleholdene imellem; for eksempel arbejdes der ofte på de enkelte instrumenter med noget, som så i fællesskab kan bruges på et sammenspilshold.

Musikpædagogerne er som sagt den faggruppe, der kommer til at lide under vores form for musikskole. De underviser forskellige steder – op til 6 skoler – og ofte på tidspunkter, hvor skolerne er tømt for anden undervisning, og mange musikpædagoger kan derfor nemt komme til at føle sig alene og uden for et fællesskab. Det kræver en indsats fra alles side at få ændret på disse forhold.

Centralt musikhus

Det ville sikkert være ideelt – ikke mindst af hensyn til musikpædagogerne – at have en centralt beliggende musikskole, hvor de større sammenspilshold kunne høre hjemme, og hvor undervisningen af nogle af de ældste elever måske kunne foregå. Hvis flere underviste instrumentalelever samtidigt, ville det give gode muligheder for sammenspil, og det ville give musikpædagogerne et væsentligt bedre arbejdsmiljø.

Musikskolens "grundskole" må imidlertid ikke flyttes fra folkeskolerne, da det helt klart danner et bredt grundlag for musikskolen og samtidig giver langt bedre muligheder i folkeskolen.

Til sidst vil jeg nævne, at vi i folkeskolen har stor glæde og gavn af de kordage, sammenspilsdage og lignende, der er blevet planlagt og gennemført af musikskolen. Med en god central planlægning giver det en god oplevelse for både elever og lærere, som er med til at fremme det daglige arbejde.

Skolelederen

På vores skole har bestyrelsen og pædagogisk råd besluttet at styrke de musisk-kreative fag. Eleverne i 1.- 5. klasse har musik 2 timer om ugen og i første halvår af 6. klasse ligeledes 2 timer.

Skolen er i den heldige situation at råde over 3 dygtige musiklærere, som også kan undervise i musikskolen.

Vi opfordrer fra skolens side meget forældrene til at lade deres børn tilmelde sig musikskolen allerede fra børnehaveklassens start, og vi lægger skemaet sådan, at den musikskoleundervisning, skolens faste lærere står for, foregår umiddelbart efter den obligatoriske undervisning. Det er en stor, stor fordel, at elever og lærer mødes i begge regier, og eleverne synes ikke at skelne mellem folkeskole og musikskole. I skoleåret 97/98 har ca. halvdelen af skolens 138 elever været tilmeldt musikskolen.

Der er ingen administrative problemer set fra ledelsens synspunkt. Den daglige kontakt til musikskolen og musikskoleeleverne varetages af kontaktlæreren. Jeg glæder mig over det aktive musikliv på skolen og overværer forårskoncerten, som også musikpædagogerne er med til at arrangere. Musikskolens leder er jævnligt ude på skolen for at følge med i, hvad der sker.

Samarbejdet er en fordel for skolen med hensyn til musiklokalets standard. Det anvendes af begge skoleformer, som også begge bidrager økonomisk til dets udstyr. Noget er folkeskolens, andet musikskolens, og endelig er noget købt i fællesskab. Alt hvad der er i lokalet, kan bruges af de lærere, som underviser der, uanset om det er i folkeskole- eller musikskoleregi.

I skrivelser fra både Kulturministeriet (Statens Musikråd) og Undervisningsministeriet anspores kommunerne til at etablere og udbygge samarbejdet mellem folkeskole og musikskole. Kraftigst er udspillet fra Statens Musikråd.

I forhold til musikskolen

I "Vejledende standardvedtægter for selvejende musikskoler (fonde)" (1. november 1995) § 6 og "Vejledende standardvedtægter for kommunale musikskoler" (10. juli 1996) § 5 nævnes samarbejdet. Begge steder har paragraffen overskriften "Bestyrelsens opgaver og ansvar":

Bestyrelsen skal sikre samarbejdet mellem folkeskolen og musikskolen samt mellem hjemmene og musikskolen.

I "Vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning" (28. oktober 1991) har samarbejdet sit eget selvstændige punkt:

Samarbejde med folkeskolen og hjemmene
Musikskolens ledelse er ansvarlig for etablering og opretholdelse af samarbejde med folkeskolen fx gennem mødevirksomhed og kontaktlærerordninger. Ligeledes tager musikskolens leder initiativ til samarbejde med hjemmene.

Da musikskolerne skal have godkendt deres vedtægter hos Statens Musikråd for at modtage statsligt driftstilskud, har man ad den vej en umiddelbar påvirkningsmulighed. Desuden har Statens Musikråd i 1995 udsendt "Rammeplan for musikskolevirksomhed", hvor der i kapitlet "Musikskolens berøringsflader" under afsnitsoverskriften "Musikskolen i lokalsamfundets kulturbillede" blandt andet om musikskolen som lokalt musikalsk kraftcenter står:

Musikskolen bør være initiativtager eller aktiv medspiller i forbindelse med lokale aktiviteter af musikalsk karakter og stille sig til rådighed med konsultativ bistand for igangsættere i lokalsamfundet.

Og senere i samme afsnit nævnes relationen til de øvrige undervisnings- og kulturinstitutioner i kommunen:

Musikskolen bør etablere og udbygge samarbejdet med andre kultur- og undervisningsinstitutioner som fx folkeskolen, biblioteker, aftenskoler, kirker, ungdomsskoler, gymnasier og HF-kurser samt hele amatørmusiklivet.

Om samarbejdet mellem folkeskolen og musikskole kan man i samme kapitel finde følgende afsnit:

Musikskolen og folkeskolen
Mange steder er der et samarbejde mellem en eller flere folkeskoler og musikskolen i forbindelse med lokalefællesskab. Dette er typisk for en decentralt organiseret musikskole og har både fordele og ulemper. Undervisningen ligger i de bygninger, hvor børnene normalt færdes, og kan typisk lægges i forlængelse af normal skoletid. Til gengæld kan det være svært at skabe et selvstændigt miljø, en "musikskoleidentitet". Benyttelse af folkeskolelokaler kan desuden medføre en del praktiske problemer som fx lokalernes ledighed og indretning, aflåsningsaftaler o.s.v. Med hensyn til lærerfællesskab er der stort set tale om envejskommunikation, således at folkeskolelærere har kunnet finde beskæftigelse i musikskolen, til gengæld har det på grund af snævre fagforeningsinteresser stort set været umuligt at ansætte musikpædagoger til undervisning i folkeskolen.

På mange områder ville en musikpædagogs faglige kvalifikationer kunne gøre god fyldest i folkeskolen, fx i forbindelse med sammenspil, korinstruktion o.lign. Man kunne forestille sig en kombinationsuddannelse mellem konservatorium og seminarium, hvor man uddannede et mindre antal specialpædagoger i faget musik, således at en høj specialisering inden for musikfaget kunne kombineres med en generel undervisningskompetence i folkeskolen.

Som det fremgår, må musikskolen mange steder i høj grad tage folkeskolen med i betragtning, når dagligdagen skal organiseres. Det omvendte er langt fra lige så påkrævet.

I forhold til folkeskolen

Mens musikskolen er et tilbud, kommunerne kan give borgerne, er folkeskolen samfundets grundskole, som alle kommuner gratis skal tilbyde alle borgere. Det gør, at Undervisningsministeriets muligheder for at påvirke den lokale drift af folkeskolen er anderledes end dem, Statens Musikråd har i forhold til musikskolerne. I folkeskolen udgør musikundervisningen desuden en forholdsvis begrænset del af skolens samlede undervisning, mens den på musikskolen er hele eksistensgrundlaget. Af den grund kan det være vanskeligt for de to institutioner på ledelsesplan at prioritere samarbejdet i samme grad. En direkte og daglig kontakt vil derfor naturligt blive varetaget af folkeskolens musiklærere.

I folkeskoleloven er samarbejdet med musikskolen ikke direkte tænkt ind; men dele af samarbejdet vil kunne omfattes af § 3, stk. 6, som omhandler kulturcenteraktiviteter:

Folkeskolen kan i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter.

I vejledningsdelen af faghæftet for musik er samarbejdet direkte nævnt i kapitlet "Musik i andre sammenhænge":

Samarbejde med musikskolen
Et samarbejde mellem folkeskolen og musikskolen er af væsentlig betydning. Musikloven forpligter musikskolen til at samarbejde med folkeskolen, og det må derfor være naturligt, at folkeskolen går positivt ind i et sådant samarbejde. Samarbejdet bør udmøntes i praktiske aktiviteter som fx kommunale "spil-sammen-dage", teater- og dramavirksomhed, fælles koncerter, koncerter med musikskolelærere osv.

Hvor musikskolen og folkeskolen deler undervisningslokaler, kan det være hensigtsmæssigt at indkøbe instrumenter i fællesskab.

For at fremme et godt samarbejde kan det være en god idé, at en enkelt af folkeskolens lærere får en kontaktlærerfunktion i forhold til musikskolen.

Som det ses, stilles der intet centralt krav til folkeskolen om at samarbejde med musikskolen, da Undervisningsministeriet ikke umiddelbart kan pålægge kommunerne en sådan forpligtelse.

Undervisningsministeriet er imidlertid klar over, at musikskolen også spiller en central rolle i børns musikalske opdragelse og finder det derfor naturligt, at de to parter indgår i et samarbejde, der er folkeskolens sag – såvel som musikskolens.

¹⁾ I en række kommuner har musikskolelederen en sådan konsulentfunktion, som kan indebære, at han er arrangør af kurser for musiklærere i såvel folkeskole som musikskole, koordinator for fælles musikarrangementer i kommunen, koordinator og rådgiver i forbindelse med instrumentkøb til skolerne og talsmand for folkeskolens musikundervisning på kommunalt plan