MOBNING - skal ud af skolen

INDHOLD

INDLEDNING

• Motivation

• Handling skaber forvandling

• De tre V’er

FAKTA OM MOBNING

• Hvad er mobning?

• Hvor udbredt er mobning?

• Hvem er mobningsofre?

• Hvem er mobbere?

• Mobning på forskellige klassetrin

• Om mobning blandt piger og drenge

• Hvad gør lærerne, og hvor meget ved forældrene?

• Andre forhold om mobning

• Hvilke opvækstvilkår skaber aggressive børn?

HANDLINGSPROGRAM MOD MOBNING

• Det nytter at gøre en indsats

• Programmets hovedresultater

• Handlingsprogrammets indhold

Det gjorde skolen

Det gjorde klasserne

Det gjorde man for den enkelte elev

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

• Samarbejde og ansvar

BILAG - SPØRGESKEMA OM MOBNING

BILAG - HJÆLPESKEMA TIL OPGØRELSEN

Motivation

Hver dag bliver tusindvis af børn mobbet i de danske skoler. Det er uacceptabelt, og det skal der gøres noget ved. Mobning kan nemlig begrænses ganske væsentligt ved en målrettet indsats viser erfaringer fra Norge og Sverige.

Børn er i alle sammenhænge den svage part, og derfor skal de voksne beskytte dem mest muligt og give dem trygge forhold i hjemmene, i institutionerne og i skolerne. Når børn er angste, bliver deres selvværd truet, de hæmmes i deres udvikling og deres indlæring bliver mindre.

Handling skaber forvandling

Vi vil gerne have, at skolerne i Danmark i løbet af nogle år udarbejder og iværksætter handlingsplaner, der aktivt kan modvirke mobning. Som skolefolk har vi et særligt ansvar, men der er brug for et bredt samarbejde, hvis det skal lykkes at gøre skolerne til "mobbefri zoner". Først og fremmest skal elever og forældre naturligvis inddrages. Eleverne skal blandt andet være med til at lave sociale spilleregler og forstå betydningen af at overholde dem, og forældrene skal gå aktivt ind og leve op til deres ansvar som opdragere.

Danske børn har det på mange måder godt, men vi svigter, når undersøgelser viser, at op mod 25 procent mobbes i skolen, mens kun 6 procent af de svenske elever er udsat for mobning. Derved lever vi ikke op til FN´s Børnekonvention, som netop skal sikre, at børn ikke udsættes for overgreb og krænkelser, og at de har ret til at blive hørt og få indflydelse.

De 3 V’er

Lærere bruger stadig mere tid på at hjælpe børnene med at løse deres indbyrdes konflikter. Det kan være svært at skelne mellem drilleri og mobning, og megen mobning foregår i det skjulte.

Mobning er ikke en harmløs foreteelse, som hører med til børns opvækst. Mobning er en plage, der kan og skal bekæmpes. Det kræver en systematisk og målrettet indsats, som skal tage udgangspunkt i en grundig analyse af, hvordan børn trives i skolen.

Hvis mobning skal begrænses, skal de 3 V’er på arbejde.

For det første skal man have en vision om, at trivslen kan forbedres ved en aktiv indsats.

For det andet skal der viden til for at forbedre forholdene.

For det tredje skal der vilje til – vilje og mod til at ændre tingenes tilstand. Det sker ikke fra dag til dag, men ved et sejt træk i en lang periode. I realiteten er det en permanent opgave at skabe og sikre et godt miljø for alle.

Vi ønsker med de 3 V’er at medvirke til at forbedre skolernes trivsel først og fremmest for eleverne, men også for lærere, ledere og øvrige ansatte.

Denne pjece er vores første punch for at give "Mobning éen på tuden" ved at give inspiration til handling. Pjecen indeholder således en række konkrete forslag og en litteraturliste, der kan iværksættes på enhver skole og begrænse mobningen eftertrykkeligt.

Vi håber, at mange skoler vil inddrage mobning i deres udviklingsplaner.

Hvad er mobning?

Der er mange myter om mobning.

Ofte benyttes begrebet mobning i flæng eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.

Den norske specialist på området, professor i psykologi, Dan Olweus, definerer mobning på følgende måde: "En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra éen eller flere personer".

Ved negative handlinger kan der være tale om: • Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.

• Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting.

• Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.

Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen.

Hvor udbredt er mobning?

I Norge og Sverige er der gennemført flere landsomfattende undersøgelser om udbredelsen af mobning og dens årsager. Der er tale om spørgeskemaundersøgelser, som elever, lærere, forældre og skoleledere har svaret på i 1983 til ‘84. Resultaterne fra Norge viser, at ca. 84.000 eller 15 procent af alle norske elever var indblandet i mobning nu og da eller oftere.

Undersøgelser fra bl.a. Finland, England, Canada og USA peger i samme retning.

I Danmark er der ikke gennemført tilsvarende omfattende videnskabelig forskning. Men en undersøgelse foretaget i Herlev Kommune i 1995 viste, at ca. 14 procent af børnene er blevet mobbet eller holdt uden for klassens fællesskab.

Lektor Bjørn Holstein fra afdelingen for socialmedicin og psykosocial sundhed på Københavns Universitet står bag en ny undersøgelse af 4.000 børn i alderen 11 til 15 år fra 45 tilfældigt udvalgte skoler rundt om i Danmark. Den viser blandt andet, at 25 procent af alle danske børn har været udsat for mobning. I Sverige, hvor man i en årrække har gjort en systematisk indsats for at begrænse mobning, er det tilsvarende tal 6 procent.

Hvem er mobningsofre?

Det passive mobningsoffer er oftest kendetegnet ved et ængsteligt og passivt reaktionsmønster kombineret med fysisk svaghed for drengenes vedkommende. Pigerne véd vi ikke så meget om. Når børn bliver forulempet, reagerer især de yngre børn med gråd og forsøger ikke at forsvare sig. De føler sig ensomme, har et lavt selvværd og søger ikke hjælp.

Et mobningsoffer kan imidlertid også opleves som provokerende og være kendetegnet ved urolig adfærd og manglende koncentration. Et opfarende temperament medfører tit konflikt med andre børn. Ifølge Dan Olweus forekommer denne type mobningsoffer ikke nær så ofte som det passive mobningsoffer.

Som gruppe er mobningsofrene for drengenes vedkommende klart fysisk svagere end gennemsnittet.

Hvem er mobbere?

Mobberne er præget af aggressiv og dominerende adfærd over for kammerater og tit også over for lærere og forældre. De har ofte en rimelig positiv selvopfattelse, mens de har ringe eller ingen medfølelse for deres ofre. Deres popularitet ligger på eller noget under gennemsnittet, og betydeligt under gennemsnittet i de ældste klasser, men de når aldrig samme lave popularitetsniveau som mobningsofrene. Der er intet i undersøgelserne, der tyder på, at mobberne under overfladen er angste og usikre i højere grad end andre børn, snarere tværtimod.

Gruppen af medløbere, der deltager i mobningen, men ikke selv tager initiativet, er blandet i sin sammensætning og rummer ofte usikre og ængstelige børn.

Dan Olweus´ undersøgelser fra 1980´erne viser, at mobberne som gruppe fire gange så ofte begår kriminalitet i ungdomsog voksenalderen sammenlignet med kontrolgruppen, som bestod af drenge, der hverken var mobbere eller ofre for mobning.

Flere nyere undersøgelser bekræfter, at elever som er aggressive og mobber andre, tilsyneladende har en større risiko for senere at blive indblandet i problemadfærd i form af kriminalitet og alkoholmisbrug.

Mobning på forskellige klassetrin

• Det er især de yngre og svagere elever, som er udsat.

• En ganske betydelig del af mobningen foretages af større elever.

• Omfanget af mobning på de yngste klassetrin er væsentlig større end antaget.

• Den fysiske vold aftager jo ældre eleverne er, men bliver samtidig voldsommere.

Om mobning blandt piger og drenge

• Drenge er mere udsat for mobning end piger. Dette er særlig markant i de ældste klasser.

• Piger udsættes i højere grad for indirekte og mere subtil mobning end for direkte mobning. Det er i øvrigt et felt, hvor der savnes nærmere undersøgelser.

• Drenge og piger er lige udsatte for indirekte mobning.

• Drenge udfører en stor del af mobningen mod piger.

• Ca. 75 procent af de mobbede drenge bliver mobbet udelukkende af drenge.

Hvad gør lærerne, og hvor meget ved forældrene?

• Ca. 40 procent af eleverne i 1.5. klasse og ca. 60 procent af eleverne i 6.9. klasse svarede, at lærerne kun en enkelt gang eller næsten aldrig gjorde noget for at stoppe mobning.

• Ca. 65 procent af eleverne, der blev mobbet i skolen angav, at klasselæreren ikke havde snakket med dem om mobningen.

Der er imidlertid tale om meget store variationer fra skole til skole og fra lærer til lærer.

Forældre til mobbede børn og især forældre til børn, som mobber andre, har ringe viden om og taler i meget begrænset omfang med deres børn om mobning.

Andre forhold om mobning

• Mobning foregår først og fremmest på skolen.

• Mobning strækker sig ofte over lang tid, ofte op til flere år.

• På skoler med dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø foregår der mere mobning end på skoler med et godt miljø.

• Skolens og klassens størrelse har ingen betydning for den relative forekomst eller niveauet af mobning i skolen eller i klassen.

• Ydre kendetegn som at være rødhåret, fed, bruge briller etc. spiller en langt mindre rolle for, om man bliver mobbet end hidtil antaget.

• Mobbere har et aggressivt reaktionsmønster.

• Mobbere får lavere karakterer end gennemsnittet.

• Lærere og forældre i storbyerne taler oftere om mobning end i det øvrige land.

• Andelen af elever som mobber andre eller bliver mobbet er den samme eller lavere i storbyerne.

Hvilke opvækstvilkår skaber aggressive børn?

Forældrenes og især den vigtigste omsorgspersons følelsesmæssige engagement er af afgørende betydning for børns udvikling. En negativ grundindstilling karakteriseret ved mangel på varme og engagement øger klart risikoen for, at børn bliver aggressive og fjendtlige over for deres omgivelser. For lidt kærlighed og omsorg og mangel på rammer under opvæksten bidrager stærkt til et aggressivt reaktionsmønster.

Magtorienterede opdragelsesformer med anvendelse af fysisk afstraffelse øger barnets aggressionsniveau.

Endelig spiller barnets temperament også en rolle.

Et barn med en kort lunte og et hidsigt temperament udvikles lettere til en aggressiv teenager, end et barn med et mere roligt temperament.

HANDLINGSPROGRAM MOD MOBNING

Det nytter at gøre en indsats

I Norge og Sverige har man i mange år gjort en energisk og systematisk indsats for at begrænse mobning i skolerne.

I Sverige indeholder læseplanen (läroplanen) således under pkt. 2.8 flg. bestemmelse: "Rektor har et særligt ansvar for skolens program for at modvirke alle former for trakasserier og mobning blandt elever og ansatte". De lave mobningsprocenter i vores nabolande taler deres tydelige sprog. Der er således al mulig grund til, at vi i Danmark tager ved lære af erfaringerne og skaber et bedre liv og læringsmiljø for skolebørnene.

I det følgende vil vi derfor resumere et inspirerende, norsk handlingsprogram, som i 1980´erne er blevet gennemført på 42 skoler i Bergen omfattende 2.500 piger og drenge fra 4. til 9. klasse.

Det overordnede mål var at fjerne eller reducere eksisterende mobningsproblemer både i og uden for skolemiljøet.

Dette galdt såvel for den indirekte som den direkte mobning.

Det var endvidere hensigten både at skabe forbedrede kammeratskabsrelationer i skolen og gøre det muligt for mobbede og mobbende elever at trives bedre uden for skolemiljøet.

For de mobbede elever skulle dette bl.a. vise sig ved større tryghed og øget selvtillid, og ved at de følte sig afholdt i det mindste af én eller flere kammerater. For mobbernes vedkommende gjaldt det om at dæmpe deres fjendtlige og negative opførsel, samtidig med at deres positive sider blev styrket.

Programmets hovedresultater

• Forekomsten af mobningsproblemer blev reduceret med 50 procent eller mere i løbet af de første to år.

• Der konstateredes en klar nedgang i hærværk, tyveri og pjækkeri.

• Det sociale klima i klasserne var i klar fremgang: Kammeratskabet blev bedre, der kunne iagttages en mere positiv indstilling til skolen og skolearbejdet, og der blev tale om bedre orden og disciplin.

• Antallet af nye mobningstilfælde blev klart færre.

• Der kunne registreres en klar forbedring af elevernes trivsel i skolen.

• Mobningsproblemerne blev ikke flyttet fra skolen til fx skolevejen.

Ifølge forskeren Dan Olweus har det været af afgørende betydning for de gode resultater, at de voksne i skolen og til en vis grad i hjemmene har fået en fælles bevidsthed om omfanget af mobningen i skolen, og at de voksne er gået engageret ind for at forandre situationen.

Handlingsprogrammets indhold

Det gjorde skolen:

• En anonym spørgeskemaundersøgelse som den, der er vedlagt pjecen, blev anvendt for at klarlægge omfanget og arten af mobningsproblemerne på skolen.

• Man afholdt en pædagogisk dag om mobning, hvor det overordnede mål var at klarlægge problemerne med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen og for at udarbejde en fælles, forpligtende handlingsplan.

• Der blev etableret mere tilsyn og en øget indgriben i frikvartererne.

• Flere aktivitetsmuligheder blev iværksat i skolegården.

• Man oprettede en kontakttelefon, hvor forældre og elever anonymt kunne ringe og få råd, hjælp og støtte. Tillid og fortrolighed og en direkte kontakt mellem skole og hjem vil imidlertid altid være at foretrække.

• Afholdelse af et forældremøde for hele skolen og evt. i klasserne, hvor problemerne blev klarlagt og diskuteret, og hvor betydningen af et tæt og åbent samarbejde blev præciseret.

• Der blev oprettet miljøudviklingsgrupper, hvor et antal lærere fra skolen jævnligt mødtes med lærere fra naboskolerne med det formål at diskutere og udveksle erfaringer og give dem videre til kolleger. Hver enkelt skoles lærergruppe fungerede samtidig som en slags tovholder på deres skole.

• Derudover foregik mange andre ting fx studiekredse for forældre og ældre klassers adoption af yngre klasser.

Det gjorde klasserne:

Klasserne udarbejdede klasseregler mod mobning.

Disse kunne fx omfatte: Vi skal ikke mobbe andre. Vi skal forsøge at hjælpe elever, som bliver mobbet. Vi skal også være sammen med elever, som let bliver alene.

• Det er vigtigt med grundige forudgående diskussioner, således at eleverne føler en forståelse for og dermed et klart medansvar for, at reglerne bliver fulgt. Klassen skal også blive enig om, hvilke sanktioner det skal medføre, hvis reglerne brydes. Sanktionerne må ikke have karakter af fjendtlige handlinger og skal være nemme at administrere.

• Der gives følgende forslag: en alvorlig personlig samtale med eleven, at tilbringe et antal timer i en anden klasse fx sammen med yngre elever, at pålægge eleven at gå sammen med gårdvagten i et antal frikvarterer etc.

• Klassemøder mindst én gang om ugen, hvor fx klassereglerne kan danne udgangspunkt for samtalen om, hvordan det er gået i ugens løb. Læreren skal rose meget for den ønskede adfærd og sanktionere over for uønsket adfærd.

• Anvendelse af rollespil, litteratur og film om emnet.

Det gjorde man for den enkelte elev:

• Lærerne gav det løfte, at et barn, der betror sig til en voksen om et mobningsproblem, har krav på at kunne føle sig tryg ved, at den voksne yder barnet fuld beskyttelse og konsekvent følger op på problemet.

• Der blev afholdt alvorlige samtaler med mobbere og mobningsofre, hvor budskabet var, at man ikke ville acceptere mobning på skolen, og at man ville sørge for at stoppe det.

• Samtaler med forældre til involverede elever, evt. sammen med eleverne.

• Hjælp fra "neutrale" elever i klassen.

• Samtalegrupper for forældre til mobbede og mobbende børn.

• Anvendelse af klasse- eller skoleskift.

• Projektarbejde frem for klasseundervisning.

• Fællesoplevelser der styrker sammenholdet som fx lejrskoler, klassefester og ekskursioner.

• Forældremøder hvor mobning tages op som et generelt tema.

• Enkeltsamtaler med elever og forældre.

Samarbejde og ansvar

Mobning kan nok ikke helt undgås. Men erfaringerne fra Norge og Sverige – og fra nogle få danske skoler – viser, at mobning kan begrænses ganske væsentligt.

Da børnehaveklasseledere og lærere er ansvarlige for børnenes dagligdag i skolen, er det selvfølgelig os, der i første række professionelt skal arbejde med opgaven. Men skolen rummer en række eksperter, der også skal inddrages. Sundhedsplejersker, skolelæger, psykologer og talehørepædagoger er vigtige brikker i det samlede spil.

Erfaringerne peger på, at det er en god idé at tage initiativer både centralt og lokalt for at sikre børnenes trivsel og et godt fysisk og psykisk læringsmiljø. Et afgørende skridt ville være at udarbejde den længe efterlyste arbejdsmiljølov for børn og unge for at forpligte myndighederne til både at skabe et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø for børnene. Folketinget kunne også overveje – som anbefalet af Børnerådets formand – at gøre begrænsning af mobning til en del af folkeskoleloven.

Københavns Lærerforening nedsatte i foråret 1998 en arbejdsgruppe, som har lavet forarbejdet til denne pjece. Arbejdsgruppen havde repræsentanter fra: Skole & Samfund, København; Københavns Skolelederforening; Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, København; Indre Østerbro Bydel; Indre Nørrebro Bydel; Københavns Fælles Elevråd, Danmarks Lærerforening og Københavns Lærerforening. Arbejdsgruppen har hentet megen viden og inspiration i bogen ´Mobbing i skolen´ af Dan Olweus.

Vi håber, at pjecen og det medfølgende spørgeskema vil blive brugt i skolens arbejde med den forebyggende og indgribende indsats mod mobning.

Vi ønsker at materialet skal være en inspirationskilde og samtidig et klart signal om at mobning skal ud af skolen.

LITTERATURLISTE

Dan Olweus: Mobbing i skolen. Universitetsforlaget, Oslo 1994.

Erling Roland: Mobbing – håndbok til foreldre.Rebell Forlag A/S, Stavanger 1997.

Barnombudsmannen: 1) Blunda inte for mobbningen – rapport og forslag mot mobbning, Stockholm 1997.

BILAG: SPØRGESKEMA OM MOBNING

Information om Olweus ’spørgeskema om mobning Om opgørelse,registrering og kodning af elevsvarene

Opgørelsesskema til brug for både 2.-4.og 5.-10.klasse

Lærerinstruktion til spørgeskema for 2.-4.klasse

Spørgeskema til brug for 2.-4.klasse

Lærerinstruktion til spørgeskema for 5.-10.klasse

Spørgeskema til brug for 5.-10.klasse

Hjælpeskema til opgørelsen

(Olweus,1999)

Information om Olweus ’spørgeskema om mobning
Om opgørelse, registrering og kodning af elevsvarene

Der er udarbejdet ét spørgeskema til brug for 2.-4.klassetrin og ét for elever på 5.-10. klassetrin. Spørgeskemaet tager en række af de sider af mobbeproblematikken op, som det er vigtigt for en skole at have information om.

Udgaven for de små elever indeholder 31 spørgsmål, og de indgår alle (med identiske formuleringer, svaralternativer og spørgsmålsnumre)i versionen for 5.-10.klasse.

Spørgeskemaet for de store elever indeholder yderligere 8 spørgsmål, der altså ikke stilles til elever i 2.-4.klasse. Vejledning i hvordan spørgeskemaet skal administreres, findes senere i det samlede materiale – dels for de små, dels for de store elever. En god registrering og opsummering af elevernes besvarelser kan tage nogen tid, uanset om det gøre manuelt eller på computer.

Det kan måske være fristende at reducere antallet af spørgsmål, som eleverne skal besvare. Det er i og for sig tilladt, men ikke tilrådeligt. Skulle det alligevel blive aktuelt, anbefaler vi i stedet, at alle spørgsmålene anvendes og besvares, men at man i første omgang begrænser registrering og opsummering af besvarelserne til de for den enkelte skole vigtigste spørgsmål.

Omvendt er det også tilladt at tilføje egne spørgsmål om mobning til sidst i spørgeskemaet, såfremt der er nogle sider af mobbeproblematikken, som den enkelte skole ønsker at få nærmere belyst. Men det er vigtigt, at skolen her vejer de eventuelle fordele ved en sådan tillægsinformation op mod det merarbejde, som bearbejdningen af svarene vil medføre.

Det er helt nødvendigt at anvende den definition på mobning (og læse den højt for eleverne),der bruges i spørgeskemaet, for at varene skal kunne sammenlignes med resultater af andre undersøgelser foretaget med det samme spørgeskema. Som det fremgår af instruktionen på første side af spørgeskemaet,gælder spørgsmålene ikke kun, hvordan eleverne har det netop nu. De fleste spørgsmål går på, hvordan eleven har haft det de seneste måneder, det vil sige fra skolen begyndte efter sommer- eller juleferien og indtil nu. Den såkaldte referenceperiode –det tidsrum eleven skal tænke på, når han eller hun besvarer spørgsmålene –er altså de seneste par måneder. Det betyder i praksis, at spørgeskemaundersøgelsen normalt ikke bør gennemføres tidligere end 8 uger efter en feries afslutning. Det er også begrundet i, at de typiske relationer mellem elever, især når det gælder ‘nye ’klasser, skal have tid til at udvikle sig.

Det er også muligt at foretage undersøgelsen senere end 8 uger efter sommer- eller juleferie, men den bør nok ikke gennemføre helt op til jule- eller sommerferie. Dette for at undgå effekter af de almene ‘opløsningstendenser ’,som eksamensforberedelser og lignende kan medføre. Og hvis skolen vil foretage en ny undersøgelse for fx at evaluere effekten af eventuelle initiativer, er det vigtigt at denne undersøgelse bliver gennemført i omtrent den samme tidsperiode på året som den første undersøgelse. Der kan nemlig forekomme visse ‘sæsonvariationer ’i mobbeproblematikken, som det kan være nødvendigt at have kontrol over.2.

Bearbejdning af elevernes besvarelser

Det er en vigtig opgave at registrere og opsummere elevernes besvarelser på en klar og overskuelig måde. Det er en fordel, at to personer sammen har ansvaret for denne opgave.

I forbindelse med bearbejdningen af det indsamlede materiale –eller måske forinden bør skemaerne tjekke for, om enkelte skal kasseres. Det er vores erfaring, at en lille gruppe elever somme tider prøver at sabotere undersøgelsen ved at vare åbenlyst sjusket eller inkonsekvent. Det kan fx forekomme, at enkelte elever svarer, at de både bliver mobbet og mobber andre "flere gange om ugen ",hvilket er en usandsynlig kombination. At det drejer sig om nonsens -svar kan også fremgå af, at eleven fx først svarer, at han /hun bliver mobbet (eller mobber andre elever) "flere gange om ugen "–og derefter svarer, at han /hun ikke er blevet mobbet (eller mobber andre elever) på ét eller flere af opfølgningsspørgsmålene.

Skemaer af denne type bør kasseres, dvs. undtages fra regulær bearbejdning (men denne information bør selvfølgelig registrere for den enkelte klasse).Afhængigt af den undersøgte elevgruppes sammensætning med hensyn til alder, køn m.m. kan man regne med, at mellem 0 og 2 procent af skemaerne (for en større enhed som en skole eller en kommune)må kasseres af sådanne årsager.

Når det drejer sig om registrering af eleverne besvarelser på de forskellige spørgsmål (registrering af ‘rådata ’),er det hensigtsmæssigt, at det gøre separat for hver enkelt klasse og opdelt efter køn (se nedenfor).Her udføre registreringen altså på klasseniveau. Data for de enkelte klasser vil desuden i den videre bearbejdning kunne summeres til større enheder (klassetrin /skole /skoler).

Når det gælder rapportering af resultaterne til skolen (de ansatte eller eleverne)eller til forældre, bør dette alene ske på klassetrins-eller skoleniveau, hvor resultaterne er blevet summeret op for de forskellige klasser på hvert klassetrin eller for skolen som helhed.

Dette for at sikre den lovede anonymitet i eleverne be varelser ("ingen vil få at vide, hvad du har svaret ")–løftet om anonymitet kan være vanskeligt at holde, hvis resultaterne bliver rapporteret på alt for lavt niveau. Dette indebærer i praksis, at klassetrinsanalyser, som viser resultaterne (sædvanligvis separat for piger, for drenge, og for piger og drenge tilsammen)for de forskellige klassetrin på skolen –kun bør udføre på skoler, der har mindst to klasser på hvert klassetrin. For skoler, der kun har én klasse pr. klassetrin, kan klasserne i klassetrinsanalyser i stedet gruppere på en anden måde, fx ved at slå resultaterne for 3.og 4.klasse sammen i en gruppe, og resultaterne for 5.-7. klasse i en anden gruppe.

Den manuelle registrering

De besvarede spørgeskemaer bør samle klassevis og derefter opdele efter kønskemaerne for piger i én bunke og for drenge i en anden. De bearbejdningsansvarlige bør i forvejen have fremstillet et eller flere oversigtsark med de forskellige spørgsmål og deres svar alternativer (og kodetal i overensstemmelse med ‘Opgørelsesskema ’for små /store elever).

Registrering af svaret på det enkelte spørgsmål kan fx gøre med en lodret streg ved siden af det aktuelle svaralternativ på oversigtsarket. Det er bedst at registrere svarene på alle spørgsmål på et enkelt spørgeskema, før man går over til næste skema. For at lette sammentællingen af registreringerne er det hensigtsmæssigt at samle registreringerne i grupper med 5 streger –4 lodrette og en tværstreg –i overensstemmelse med den gamle tællemetode.Registreringerne lægge derefter sammen og relevante procentberegninger udføre (se nedenfor).

3.I ‘Opgørelsesskemaet ’(der baserer sig på spørgeskema for 5.-10.klasse med 39 spørgsmål,8 af spørgsmålene er som nævnt ikke med i spørgeskema for 2.-4.klasse)er tallet 9 brugt til at betegne "jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder "eller "jeg har ikke mobbet andre elever på skolen de seneste måneder ".

Kodetallet 9 indebærer, at varet skal behandles som ‘missing data ’.Dvs. at det ikke skal bruges i de pågældende procentberegninger. Fx:I spørgsmål 14 bliver der spurgt: "I hvilken klasse går den eller de elever, der har mobbet dig ",og det første svaralternativ (A)–betegnet med kodetallet 9 i ‘Opgørelsesskemaet ’–er "jeg er ikke blevet mobbet...".Når den procentuelle fordeling af svarene på de forskellige svaralternativer (B-F eller 0-4)skal beregnes, ser man altså bort fra de elever, der har svaret, at de ikke er blevet mobbet de seneste måneder (som har sat ring om bogstavet A).Det er jo mest interessant at få svar på dette spørgsmål fra elever, der oplever, at de er blevet mobbet.

Situationen er stort set den samme for andre spørgsmål med svaralternativ med kodetallet 9.

Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at resultaterne for spørgsmål 14 (og andre spørgsmål af samme type: spørgsmål 15-19,22)ikke kun gælder elever, der er blevet mobbet forholdsvis regelmæssigt – som har svaret, at de er blevet mobbet "2 eller 3 gange om måneden "eller oftere på spørgsmål 4 (se nedenfor).I de fleste tilfælde omfatter disse svar også elever, der har været udsat for en forholdsvis lav frekvens af mobning –som har svaret, at de er blevet mobbet "en sjælden gang "på spørgsmål 4, og som normalt ikke ville blive kategoriseret som ‘mobbet ’.

Det er selvfølgelig teknisk muligt at beregne procenttallene for spørgsmål 14 (og spørgsmål af samme type)alene på basis af var fra elever, som på spørgsmål 4 har svaret, at de er blevet mobbet "2 eller 3 gange om måneden "(og som altså bliver kategoriseret som ‘mobbet ’,se nedenfor),men det ville kræve en uforholdsmæssig stor arbejdsindsats, når bearbejdningen af skemaerne sker manuelt. Vores erfaringer med forskellige beregningsmåder tilsiger også, at det ikke vil gøre særlig stor forskel på de procentuelle fordelinger, hvis man regner på den ene eller anden måde.

En klar undtagelse udgør spørgsmål 17 – om hvor længe mobningen har stået på hvor en begrænsning til elever, der er blevet udsat for mere regelmæssig mobning, vil give en forskydning mod længere tidsperioder. De samme forhold (som for spørgsmålene om at blive mobbet)gælder spørgsmålene om at mobbe andre (spørgsmål 34 og 35).

For kontrollens skyld kan det være fornuftigt også at registrere svar med kodetallet 9 på oversigtsskemaet for den enkelte klasse.

Desuden bør der findes en separat kategori til registrering af elever, der har ‘reelle’ missing data ’på det aktuelle spørgsmål, altså elever som har svaret på (mange eller de fleste)andre spørgsmål i skemaet, men af én eller anden grund har undladt at vare på netop dette spørgsmål (og eventuelt et par andre).Hvis en elev kun har besvaret et lille antal spørgsmål i skemaet, bør det overvejes, om hele skemaet skal kasseres.

Heller ikke svar, der repræsenterer ‘reelle missing data, skal indgå i procentberegningerne.

Når svarene for en klasse er registreret og omsat til procenter, kan tallene overføre på opgørelsesark og/eller hjælpeskema for klassetrin og for skolen som helhed. Det er et temmelig tort arbejde (ved manuel bearbejdning)at rapportere resultaterne for alle svarkategorier efter klassetrin og køn, og det er heller ikke nødvendigt for en god del spørgsmål, hvor klassetrinsvariationerne i svarene er forholdsvis ubetydelige. Det er derfor ofte ønskeligt kun at rapportere resultaterne for de forskellige klassetrin (separat for piger og drenge og samlet)alene for et mindre antal spørgsmål (især spørgsmål 4 og 24 og måske spørgsmål 20 og 21)og da som regel med en gruppering af de for 4.skellige svaralternativer i sædvanligvis to ‘bredere ’kategorier, fx mobbet /ikke mobbet (se nedenfor angående kategorisering af spørgsmål 4).

En sådan noget grovere kategorisering vil som oftest give et klarere billede af udviklingen over klassetrin, end når resultaterne bliver rapporteret for hver enkelt af de forskellige svarkategorier. Selv om vi af hensyn til den påkrævede arbejdsindsats kun anbefaler rapportering efter klassetrin (og køn)for et mindre antal spørgsmål, er det selvfølgelig muligt for den enkelte skole at lave den slags analyser også for andre spørgsmål. Det nødvendige råmateriale for disse analyser findes jo tilgængelige på opgørelsesarkene /hjælpeskemaerne for de enkelte klasser.

Når det gælder rapportering af resultater for den enkelte skole som helhed, bør det altid gøre separat for følgende 3 grupper: for piger, for drenge, og for piger og drenge samlet. Det er her hensigtsmæssigt, at antal og procenter bliver rapporteret for samtlige svarkategorier som standardinformation. For enkelte spørgsmål kan det desuden være meningsfuldt at gruppere visse svaralternativer til bredere kategorier fx mobbet / ikke mobbet (spørgsmål 4),har kontaktet /har ikke kontaktet skolen (spørgsmål 22)osv.

Yderligere synspunkter på bearbejdning, klassetrinsanalyser og når kategorier slås sammen

Når det skal bestemmes, hvor tor en procentdel af elevmassen der bliver mobbet med en vis regelmæssighed, er spørgsmål 4 hovedspørgsmålet.

Som for alle andre spørgsmål må man først (for den enkelte klasse)foretage en optælling af,hvor mange piger respektive drenge, og piger +drenge, der har afgivet svar i de 5 forskellige kategorier (A-E med kodetallene 0-4).Så kan procentfordelingen på de forskellige kategorier beregnes.

På baggrund af en række statistiske analyser har vi fundet det meningsfuldt at betegne elever, der opgiver, at de er blevet mobbet "2 eller 3 gange om måneden "eller oftere (svaralternativerne C-E med kodetallene 2-4)som ‘mobbede elever ’.Det er derfor hensigtsmæssigt at slå svarene i kategorierne A-B (0,1)sammen i én gruppe =‘ikke mobbet ’(og eventuelt give dem det nye kodetal 0 for senere rapportering)og svarene i de tre højere kategorier C-E (2-4)til en anden gruppe =‘mobbet ’(eventuelt med det nye kodetal 1).Så kan procenten af mobbede elever beregnes; antal ‘mobbede elever ’ dividere med det totale antal elever (=antal mobbede elever +antal ikke- mobbede elever; se her bort fra elever med ‘reelle missing data ’)for den aktuelle beregningsenhed, fx pigerne i en klasse eller eleverne på en skole (piger +drenge fra de deltagende klassetrin).

Som nævnt ovenfor er det hensigtsmæssigt at gennemføre en klassetrinsanalyse for spørgsmål 4,separat for piger, drenge, piger +drenge, med svaralternativer opdelt i de to nævnte kategorier, ‘ikke - mobbet ’(nyt kodetal 0)og ‘mobbet ’(nyt kodetal 1).Dette kan gøre for en enkelt skole (hvis der er mindst to klasser på hvert klassetrin, jvf. ovenfor)eller for en større eller mindre gruppe af skoler.

Når så antal elever (piger, drenge, piger +drenge)i de to kategorier er blevet gjort op for hele skolen, kan procenten af elever, der er blevet mobbet på skolen som helhed bestemmes.

Samme type analyser bør gøre for det andet hovedspørgsmål 24,der omfatter mobning af andre elever. Også her bliver svaralternativerne A-B (med kodetallene 0,1)slået sammen til én kategori ="har ikke mobbet andre "(eventuelt nyt kodetal 0)og svaralternativerne C-E (med kodetallene 2-4)til en anden kategori ="har mobbet andre ".Beregningerne og analyserne bliver som for spørgsmål 4. 5.Det kan naturligvis være interessant at udføre klassetrinsanalyser for alle de forskellige former for mobning (spørgsmål 5-13 om det at blive mobbet),men vi anbefaler ikke dette som standard af hensyn til arbejdsbelastningen. Men grupperingen af svarene i to hovedkategorier –A-B i én gruppe (=ikke mobbet på ‘denne måde ’,nyt kodetal 0) og C-E i en anden gruppe (=mobbet på ‘denne måde ’,nyt kodetal 1)bør udføre for samtlige disse spørgsmål. Det samme gælder for tilsvarende spørgsmål om at mobbe andre elever på forskellige måder (spørgsmål 25-33).

To spørgsmål, der kan give værdifuld information om udviklingen over klassetrin /alder er spørgsmål 20 og 21,som handler om, hvor ofte eleverne synes, at lærere (spørgsmål 20)eller andre elever (spørgsmål 21)"prøver at gøre noget for at toppe det, når en elev bliver mobbet på skolen ".For disse spørgsmål kan det være hensigtsmæssigt at gruppere svaralternativerne D-E til én kategori (nyt kodetal 1)og A-C til en anden kategori (nyt kodetal 0).Disse analyser vil vise i hvilken grad omgivelserne opfatte som parat til at gribe ind (ofte /altid)i mobbeproblemer på skolen, og via klassetrinsanalyser hvordan denne parathed (sandsynligvis)varierer med klassetrin og alder.

Når det gælder spørgsmål 22,34 og 35 (der normalt ikke behøver at blive genstand for klassetrinsanalyser) kan det være naturligt at slå svaralternativerne C-D (med kodetallene 1-2)sammen til én kategori ="har kontaktet "(spørgsmål 22)eller "har snakket med mig "(spørgsmål 34-35)som får kodetal 1,–og bruge kategori B (med kodetal 0)som den er:" har ikke kontaktet "(spørgsmål 22)eller "har ikke snakket med mig " (spørgsmål 34,35).

Som forklaret tidligere indgår de elever ikke, der har valgt svaralternativ A (med kodetal 9)i disse beregninger.

Angående de øvrige spørgsmål i skemaet kan de bearbejdningsansvarlige eller de potentielle brugere af resultaterne sikkert selv finde på andre naturlige og interessante grupperinger.

Held og lykke.

Opgørelsesskema
til brug for både 2.-4.klasse og 5.-10.klasse

Skole:

Dato:

Klasse (med bogstav – fx 7.B):

I dette hæfte er der nogle spørgsmål om venner og veninder om, hvordan du trives på skolen og om mobning. Til hvert spørgsmål er der flere svar, og svarene har et bogstav foran –på denne måde:

1. Hvordan har du det i frikvart rerne?

A meget dårligt (0)
B temmelig dårligt (1)
C hverken godt eller dårligt (2)
D temmelig godt (3)
E meget godt (4)

Du skal sætte en ring rundt om det bogstav, der passer bedst på dig. Hvis du har det temmelig godt i frikvartererne, sætter du en ring rundt om bogstavet foran ‘temmelig godt ’–altså bogstavet D.

Hvis du har det meget dårligt, sætter du ringen rundt om bogstavet foran ‘meget dårligt ’,altså bogstavet A, osv. Ved de fleste spørgsmål skal du bare sætte en ring rundt om ét af bogstaverne. Sæt nu en ring ved det svar, der passer bedst på dig.

Du skal ikke skrive dit navn i dette hæfte. På den måde vil ingen få at vide, hvad du har svaret på spørgsmålene.

Men det er vigtigt, at du svarer præcist, som det er. Af og til kan det selvfølgelig være vært at være sikker på, hvordan noget er, og hvad du skal svare. Så skal du bare svare sådan, som du tror eller mener, at det er. Du kan række hånden op, hvis der er noget, du vil spørge om.

De fleste spørgsmål i dette hæfte går på, hvordan du har haft det i de seneste måneder –det vil sige siden skolen begyndte efter sommerferien eller juleferien og til nu. Det er altså ikke kun et spørgsmål om, hvordan du har det lige nu.

2. Er du pige eller dreng?

A Pige (0)
B Dreng (1)

Om Venner / Veninder

3. Hvor mange gode venner/veninder har du i din klasse?

A jeg har ingen god ven /veninde i klassen (0)
B jeg har 1 god ven /veninde i klassen (1)
C jeg har 2 eller 3 gode venner /veninder i klassen (2)
D jeg har 4 eller 5 gode venner /veninder i klassen (3)
E jeg har flere end 5 gode venner /veninder i klassen (4)

Om at blive mobbet.

Vi skal nu fortsætte med spørgsmål om mobning. Først skal vi give en slags definition af –eller forklaring på –ordet mobning, så du ved, hvad du skal svare på.

Vi siger, at en elev bliver mobbet ,når en anden elev, eller flere andre elever – siger grimme og ubehagelige ting til en anden pige eller dreng, gør nar eller bruger sårende øgenavne –helt overser én, eller med vilje prøver at lukke én ude fra kammeraterne –slår, sparker, river i håret, skubber eller lukker ham eller hende inde – fortæller løgne eller spreder falske rygter om én, eller sender ubehagelige sedler og prøver at få de andre til ikke at kunne lide en anden pige eller dreng – og den slags ting.

Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det at forsvare sig.

Hvis en elev bliver drillet gentagne gange på en ubehagelig, sårende eller ondsindet måde, er det også mobning.

Men det er ikke mobning, når nogen bliver drillet på en sød og venskabelig måde. Det er heller ikke mobning, når to omtrent lige stærke elever (fysisk eller psykisk) slå eller ‘kører ’på hinanden.

4. Hvor ofte er du blevet mobbet på skolen de seneste måneder?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen (0)
B det er kun sket en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D omtrent 1 gang om ugen (3)
E flere gange om ugen (4)

På hvilken måde eller på hvilke måder er du blevet mobbet på skolen de senest måneder?

Hvis du ikke er blevet mobbet på skolen de seneste måneder, sætter du ring om bogstavet A ("det er ikke sket for mig de seneste måneder ")ved hvert enkelt spørgsmål. Men læs hvert enkelt spørgsmål omhyggeligt, før du svarer på det.

5. Jeg er blevet gjort til grin, blevet kaldt grimme ting, og blevet drillet på en ubehagelig og sårende måde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

6. Andre elever har med vilje prøvet at holde mig udenfor, prøvet at lukke mig ude fra kammeraterne eller overset mig fuldstændigt.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

7. Jeg er blevet slået, sparket, revet i håret, skubbet, lukket inde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

8. Andre elever har spredt løgne eller falske rygter om mig og prøvet at få andre til ikke at kunne lide mig.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

9. Penge eller andre ting er blevet taget fra mig eller ødelagt.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

10. Jeg er blevet truet eller tvunget til at gøre noget,som jeg ikke ville gøre.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

11. Jeg er blevet udsat for ubehagelige ord eller kommentarer om min hudfarve eller indvandrerbaggrund.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

12. Jeg er blevet udsat for sjofle ord eller kommentarer,der gik på noget seksuelt (bøsse,lebber og lignende).

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

13. Jeg er blevet mobbet på andre måder.

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder (9)
B Kun en sjælden gang (0)
C 2 eller 3 gange om måneden (1)
D Omtrent 1 gang om ugen (2)
E Flere gange om ugen (3)

13a Hvis ja, skriv hvordan:(0,1)

__________________________________________________________

__________________________________________________________

__________________________________________________________

__________________________________________________________

__________________________________________________________

14. I hvilken klasse går den eller de elever, der har mobbet dig?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder (9)
B han /hun går i min klasse (0)
C går i en anden klasse, men på samme klassetrin (parallelklasse)(1)
D går i en højere klasse (2)
E går i en lavere klasse (3)
F går i flere forskellige klasser (4)

15. Er du blevet mobbet af drenge eller piger?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder (9)
B mest af én dreng (0)
C af flere drenge (1)
D mest af én pige (2)
E af flere piger (3)
F både af drenge og piger (4)

16. Hvor mange elever er du som regel blevet mobbet af?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder (9)
B mest af én elev (0)
C af en gruppe på 2-3 elever (1)
D af en gruppe på 4-9 elever (2)
E af en gruppe på mere end 9 elever (3)
F af flere forskellige elever eller grupper af elever (4)

17. Hvor længe er du blevet mobbet?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder (9)
B det varede en eller to uger (0)
C det varede omtrent en måned (1)
D det har varet omtrent et halvt år (2)
E det har varet omtrent ét år (3)
F det har varet flere år (4)

18. Hvor er du blevet mobbet?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder (9)

–hvis du svarer ja til dette spørgsmål og sætter ring om A,kan du gå videre til spørgsmål 19. Fortsæt her, hvis du ikke har sat ring om A:

18a –i skolegården (i frikvart rerne)?

A nej (0)
B ja (1)

18b –på gangene?

A nej (0)
B ja (1)

18c –i timerne i klasseværelset?

A nej (0)
B ja (1)

18d –i klasseværelset når vi ikke havde time?

A nej (0)
B ja (1)

18e –på toiletterne?

A nej (0)
B ja (1)

18f –i gymnastiksalen eller omklædningsrummet?

A nej (0)
B ja (1)

18g –i kantinen (hvis der er sådan en)?

A nej (0)
B ja (1)

18h –på v j til og fra skole?

A nej (0)
B ja (1)

18i –ved busstoppestedet?

A nej (0)
B ja (1)

18j –i (skole)bussen?

A nej (0)
B ja (1)

18k –et andet sted på skolen?

A nej (0)
B ja,(1)skriv da hvor:____________________________

(18l;0,1)

19.Har du fortalt til nogen, at du er blevet mobbet de senest måneder?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder (9)

(hvis ja til A,gå da videre til spørgsmål 20/24).

19a

B nej, jeg har ikke fortalt det til nogen, selv om jeg er blevet mobbet (0,1)

(hvis ja til B, gå da videre til spørgsmål 20/24).

(hvis ja til B: kode 1,hvis ikke B og ikke A: kode 0)

Fortsæt her, hvis du hverken har at ring om A eller B:

19b –til din klasselærer?

A nej (0)
B ja (1)

19c –til en anden voksen på skolen (en anden lærer, inspektøren, sundhedsplejersken, pedellen, psykologen?)

A nej (0)
B ja (1)

19d –til en voksen hjemme?

A nej (0)
B ja (1)

19e –til en bror eller søster?

A nej (0)
B ja (1)

19f –til en ven eller veninde?

A nej (0)
B ja (1)

19g –til nogen anden?

A nej (0)
B ja,(1)skriv da hvem:__________________________

(19h ;0,1)

20.Hvor ofte prøver lærerne eller andre voksne på skolen at gøre noget for at stoppe det, når en elev bliver mobbet på skolen?

A de gør næsten aldrig noget (0)
B en sjælden gang (1)
C af og til (2)
D ofte (3)
E de gør næsten altid noget (4)

21.Hvor ofte prøver andre elever at gøre noget for at stoppe det, når en elev bliver mobbet på skolen?

A de gør næsten aldrig noget (0)
B en sjælden gang (1)
C af og til (2)
D ofte (3)
E de gør næsten altid noget (4)

22.Har nogen voksne hjemme kontakt t skolen for at prøv at få stoppet, at du bliver mobbet på skolen?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder (9)
B nej, de har ikke kontaktet skolen (0)
C ja, de har kontaktetskolen 1 gang (1)
D ja, de har kontaktetskolen flere gange (2)

23.Når du ser en elev på din alder blive mobbet på skolen, hvad føler og tænker du så?

A det er nok hvad han /hun fortjener (0)
B jeg føler ikke noget særligt (1)
C jeg synes, det er lidt ynd for ham /hende (2)
D jeg synes, det er ynd for ham /hende og vil gerne hjælpe (3)

Om at mobbe andre elever

24.Hvor ofte har du selv vær t med til at mobbe andre elever de seneste måneder?

A jeg har ikke mobbet andre elever på skolen de seneste måneder (0)
B det er kun sket en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D omtrent 1 gang om ugen (3)
E flere gange om ugen (4)

På hvilken måde eller på hvilke måder har du mobbet andre elever på skolen de seneste måneder?

Hvis du ikke har mobbet andre elever på skolen de seneste måneder, sætter du ring om bogstavet A ("det er ikke sket de seneste måneder ")for hvert enkelt af spørgsmålene. Men læs hver enkelt spørgsmål grundigt, før du svarer.

25.Jeg har gjort en anden elev/andre elever til grin, kaldt ham /hende grimme ting og drillet på en ubehagelig og sårende måde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

26.Jeg har holdt ham /hende udenfor med vilje, prøvet at lukke ham /hende ude fra kammeraterne eller overset ham/ hende fuldstændigt.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

27.Jeg har slået, sparket, revet i håret, skubbet eller lukket ham/hende inde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

28.Jeg har spredt falske rygter om ham /hende, og prøvet at få andre til ikke at kunne lide ham /hende.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

29.Jeg har taget penge eller andre ting fra ham /hende, eller ødelagt ting.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

30.Jeg har truet eller tvunget ham /hende til at gøre noget, han /hun ikke ville gøre.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

31.Jeg har udsat ham /hende for ubehagelige ord eller kommentarer om hans /hendes hudfarve eller indvandrerbaggrund.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

32.Jeg har udsat ham /hende for ubehagelige ord eller sjofle kommentarer om noget seksuelt (f.eks. bøsse, luder eller lebber).

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

33.Jeg har mobbet på anden måde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder (0)
B Kun en sjælden gang (1)
C 2 eller 3 gange om måneden (2)
D Omtrent 1 gang om ugen (3)
E Flere gange om ugen (4)

33a Skriv hvordan:(0,1)

__________________________________________________________

__________________________________________________________

__________________________________________________________

34.Har din klasselærer eller nogen af de andre lærere de senest måneder snakket med dig om, at du har mobbet andre elever?

A jeg har ikke mobbet andre elever på skolen de seneste måneder (9)
B nej,de har ikke snakket med mig om det (0)
C ja,de har snakket med mig om det én gang (1)
D ja,de har snakket med mig om det flere gange (2)

35.Har nogen voksen hjemme snakket med dig om, at du har mobbet andre elever på skolen de seneste måneder?

A jeg har ikke mobbet andre elever på skolen de seneste måneder (9)
B nej, hjemme har de ikke snakket med mig om det (0)
C ja, hjemme har de snakket med mig om det én gang (1)
D ja, hjemme har de snakket med mig om det flere gange (2)

36.Ville du vær med til at mobbe en elev, du ikke kan lide?

A lidt eller slet ikke (0)
B ja, måske (1)
C det er jeg usikker på (2)
D nej, det tror jeg ikke (3)
E Nej (4)
F Nej, absolut ikke (5)

37.Hvordan plejer du at reagere, hvis du ser eller hører, at en elev på din egen alder bliver mobbet af andre elever?

A Jeg har aldrig lagt mærke til, at elever på min egen alder er blevet mobbet (0)
B jeg er selv med til at mobbe (1)
C jeg gør ikke noget, jeg synes mobningen er i orden (2)
D jeg gør ikke noget, for det kommer ikke mig ved (3)
E jeg gør ikke noget, men jeg synes, jeg burde hjælpe den elev, der bliver mobbet (4)
F jeg prøver på én eller anden måde at hjælpe den elev, der bliver mobbet (5)

38 Hvor tit føler du, at du er bange for at blive mobbet af andre elever på skolen?

A aldrig (0)
B en sjælden gang (1)
C af og til (2)
D temmelig ofte (3)
E tit (4)
F meget tit (5)

39.Hvor meget synes du, at din klasselærer har gjort for at modarbejde mobning i klassen i dette skoleår?

A lidt eller ingenting (0)
B en lille smule (1)
C en del (2)
D en hel del (3)
E meget (4)

1000 tak fordi du ville være med !

Lærerinstruktion,2.-4.klasse
Instruktion i anvendelse af spørgeskemaet i 2.-4.klasse.

Der er udarbejdet ét spørgeskema til brug i 2.-4.klasse og ét for 5.-10.klasse. Skemaet for 2.-4.klasse indeholder i alt 31 spørgsmål, og alle disse spørgsmål indgår (med identiske formuleringer, svaralternativer og spørgsmålsnumre)i versionen for 5.-10.klasse.

Spørgeskemaet for de ældste elever indeholder desuden 8 spørgsmål, der ikke er med i skemaet for de yngste elever.

De første sider i spørgeskemaet for 2.-4.klasse mangler instruktionsteksten. Denne tekst, der følger nedenfor, skal læses op af læreren.

I det følgende give en vejledning i, hvordan spørgeskemaundersøgelsen bør gennemføres. Det er vigtigt, at læreren i forvejen sætter sig godt ind i vejledningen og nøje følger den.

Nogle gode råd

Hvis 3 eller flere elever i klassen er fraværende, når undersøgelsen skal gennemføre ,bør den (helst)udsætte til en anden dag. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er det ønskeligt, at undersøgelsen bliver gennemført med de fraværende elever (eventuelt fra flere forskellige klasser samlet)nogle dage senere. Det er vigtigt, at spørgeskemaet bliver besvaret af så mange elever som muligt.

Sørg for, at eleverne sidder så langt fra hinanden som muligt, så de ikke kan se eller kopiere, hvad hinanden svarer. Det er vigtigt, at der er ro i lokalet under besvarelsen, og at eleverne tager opgaven alvorligt og besvarer spørgsmålene oprigtigt.

Læreren bør sætte sig ind i spørgeskemaet i forvejen. Sørg for, at eleverne besvarer spørgsmålene ved at sætte en ring rundt om et af bogstaverne.

Læreren bør helst ikke gå rundt i klassen, da det nemt kan opfattes som forsøg på at se, hvad eleverne svarer. Men hvis enkelte elever har vanskeligheder med at udfylde skemaet, må læreren selvfølgelig give den nødvendige hjælp.

Undersøgelsen kan normalt gennemføre på mindre end en lektion. Arbejdet med at besvare skemaet bør gøre færdig inden frikvarteret, men det kan undtagelsesvis tage længere tid.

Hvis enkelte elever har brug for væsentlig mere tid end andre for at besvare skemaet (fx på grund af læse- eller sprogvanskeligheder),kan læreren lade dem sidde i klassen et tykke tid efter, at andre er gået ud til frikvarter.

Hvis der er mange elever med læse- eller sprogvanskeligheder kan undersøgelsen gennemføre separat for disse elever (eventuelt sammen med andre elever med lignende vanskeligheder fra andre klasser)på et andet tidspunkt.

Hvis en elev ikke ønsker at deltage, kan hun eller han aflevere skemaet ubesvaret – selv

om det naturligvis er ønskeligt, at alle deltager, for at få et så rigtigt billede af forholdene i klassen og på skolen om muligt. Skulle en elev ønske ikke at deltage, bør eleven ikke forlade klasseværelset, men kan fx tegne eller lave andet skolearbejde.

Instruktion i administration af spørgeskemaet

Efter at spørgeskemaet er delt ud, beder læreren eleverne om at udfylde rubrikkerne med skole, klasse (med bogstavbetegnelse)og dato. Læreren kan med fordel skrive det på tavlen.

Læreren fortæller også, at formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at indsamle oplysninger fra eleverne om mobning og en del andre forhold på skolen for at kunne gøre skolens miljø så trygt og godt som muligt.

Læreren læser derefter følgende tekst (inklusive svaralternativerne til spørgsmålene) højt for eleverne.(Den samme tekst står på første side i spørgeskemaet for 5.-10.klasse, men altså ikke i skemaet for 2.-4.klasse). "Nu læser jeg fra mit hæfte, og I følger med: I dette hæfte er der nogle spørgsmål om venner og veninder om, hvordan du trives på skolen og om mobning. Til hvert spørgsmål er der flere svar, og svarene har et bogstav foran – på denne måde:

1.Hvordan har du det i frikvartererne?

A meget dårligt
B temmelig dårligt
C hverken godt eller dårligt
D temmelig godt
E meget godt

Du skal sætte en ring rundt om det bogstav, der passer bedst på dig. Hvis du har det temmelig godt i frikvartererne, sætter du en ring rundt om bogstavet foran ‘temmelig godt ’–altså bogstavet D. Hvis du har det meget dårligt, sætter du ringen rundt om bogstavet foran ‘meget dårligt ’,altså bogstavet A, osv. Ved de fleste spørgsmål skal du bare sætte en ring rundt om ét af bogstaverne. Sæt nu en ring ved det svar, der passer bedst på dig. Du skal ikke skrive dit navn i dette hæfte. På den måde vil ingen få at vide, hvad du har svaret på spørgsmålene.

Men det er vigtigt, at du svarer præcist, som det er. Af og til kan det selvfølgelig være vært at være sikker på, hvordan noget er, og hvad du skal svare. Så skal du bare svare sådan, som du tror eller mener, at det er. Du kan række hånden op, hvis der er noget, du vil spørge om.

De fleste spørgsmål i dette hæfte går på, hvordan du har haft det i de seneste måneder –det vil sige siden skolen begyndte efter sommerferien eller juleferien og til nu. Det er altså ikke kun et spørgsmål om, hvordan du har det lige nu.

2.Er du pige eller dreng?

A Pige
B Dreng

Har alle svaret på spørgsmål 2? Ved alle nu, hvordan I skal gøre?"

(Læreren må være sikker på, at eleverne forstår, hvordan de skal gøre, inden de går i gang med at vare).18.(Læreren læser hele spørgsmål 3 med alle svaralternativer osv.)

Om venner / veninder

3.Hvor mange gode venner /veninder har du i din klasse?

A jeg har ingen god ven /veninde i klassen
B jeg har 1 god ven /veninde i klassen
C jeg har 2 eller 3 gode venner /veninder i klassen
D jeg har 4 eller 5 gode venner /veninder i klassen
E jeg har flere end 5 gode venner /veninder i klassen

Om at blive mobbet

Vi skal nu fort sætte med spørgsmål om mobning. Først skal vi give en slags definition eller forklaring på ordet mobning, så du ved, hvad du skal svare på.

Vi siger, at en elev bliver mobbet, når en anden elev, eller flere andre elever –siger grimme og ubehagelige ting til en anden pige eller dreng, gør nar eller bruger sårende øgenavne –helt overser én, eller med vilje prøver at lukke én ude fra kammeraterne –slår, sparker, river i håret, skubber eller lukker ham eller hende inde –fortæller løgne eller spreder falske rygter om én, eller sender ubehagelige sedler og prøver at få de andre til ikke at kunne lide en anden pige eller dreng –og den slags ting.

Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det at forsvare sig.

Hvis en elev bliver drillet gentagne gange på en ubehagelig, sårende eller ondsindet måde, er det også mobning. Men det er ikke mobning, når nogen bliver drillet på en sød og venskabelig måde. Det er heller ikke mobning, når to omtrent lige stærke elever (fysisk eller psykisk)slås eller ‘kører ’på hinanden.

Har alle forstået, hvad vi mener med ordet mobning?"

(Hvis der kommer spørgsmål om betydningen af ordet mobning, kan læreren uddybe og give forklarende eksempler. I så fald er det vigtigt, at læreren har en klar forståelse af den angivne definition, der bygger på 3 kriterier:

1.negativ,ubehagelig adfærd som

2.forekommer gentagne gange (som regel over længere tid)

3.i et forhold,der er præget af ubalance i magt eller styrke (den som er udsat har vanskeligt ved at forsvare sig).

Det kan måske være lidt svært for nogle elever at skelne mellem drilleri, der er forholdsvis godartet, og så den ubehagelige, onde og sårende form for drilleri, der betegnes som mobning. Derefter fort ætter læreren med at læse alle spørgsmålene med tilhørende svaralternativer højt.(I spørgeskemaet for 2.-4.klasse er spørgsmålene 12,16,17,20,21,22,23 og 32 udeladt, og nummereringen er derfor ikke fortløbende her).

Når alle elever, bort et fra dem der har brug for lidt ekstra tid, er færdige med at besvarelserne, indsamler læreren spørgeskemaerne og lægger dem i en konvolut uden at se på dem.

Tak for hjælpen!

Spørgeskema
til brug for 2.-4.klasse

Skole:

Dato:

Klasse (med bogstav – fx 7.B):

1.Hvordan har du det i frikvartererne?

A meget dårligt
B temmelig dårligt
C hverken godt eller dårligt
D temmelig godt
E meget godt

2 Er du pige eller dreng?

A Pige
B Dreng

Om venner / veninder

3 Hvor mange gode venner /veninder har du i din klasse?

A jeg har ingen god ven /veninde i klassen
B jeg har 1 god ven /veninde i klassen
C jeg har 2 eller 3 gode venner /veninder i klassen
D jeg har 4 eller 5 gode venner /veninder i klassen
E jeg har flere end 5 gode venner /veninder i klassen

4.Hvor ofte er du blevet mobbet på skolen de seneste måneder?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen
B det er kun sket en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D omtrent 1 gang om ugen
E flere gange om ugen

5.Jeg er blevet gjort til grin, blevet kaldt grimme ting, og blevet drillet på en ubehagelig og sårende måde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

6.Andre elever har med vilje prøvet at holde mig udenfor, prøvet at lukke mig ude fra kammeraterne eller overset mig fuldstændigt.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

7.Jeg er blevet slået, sparket, revet i håret, skubbet, lukket inde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

8.Andre elever har spredt løgne eller falske rygter om mig og prøvet at få andre til ikke at kunne lide mig.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

9.Penge eller andre ting er blevet taget fra mig eller ødelagt.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

10.Jeg er blevet truet eller tvunget til at gøre noget, som jeg ikke ville gøre.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

11.Jeg er blevet udsat for ubehagelige ord eller kommentarer om min hudfarve eller indvandrerbaggrund.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

13.Jeg er blevet mobbet på andre måder.

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

13a Hvis ja,skriv hvordan:

__________________________________________________________

__________________________________________________________

__________________________________________________________

__________________________________________________________

__________________________________________________________

14.I hvilken klasse går den eller de elever, der har mobbet dig?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder
B han /hun går i min klasse
C går i en anden klasse, men på samme klassetrin (parallelklasse)
D går i en højere klasse
E går i en lavere klasse
F går i flere forskellige klasser

15.Er du blevet mobbet af drenge eller piger?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder
B mest af én dreng
C af flere drenge
D mest af én pige
E af flere piger
F både af drenge og piger

18.Hvor er du blevet mobbet?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder – hvis du svarer ja til dette spørgsmål og sætter ring om A, kan du gå videre til spørgsmål 19.

Fortsæt her, hvis du ikke har sat ring om A:

Er du blevet mobbet?

18a –i skolegården (i frikvartererne)?

A nej
B ja

18b –på gangene?

A nej
B ja

18c –i timerne i klasseværelset?

A nej
B ja

18d –i klasseværelset når vi ikke havde time?

A nej
B ja

18e –på toiletterne?

A nej
B ja

18f –i gymnastiksalen eller omklædningsrummet?

A nej
B ja

18g –i kantinen (hvis der er sådan en)?

A nej
B ja

18h –på v j til og fra skole?

A nej
B ja

18i –ved busstoppestedet?

A nej
B ja

18j –i (skole)bussen?

A nej
B ja

18k –et andet sted på skolen?

A nej
B ja,skriv da hvor:____________________________________

19.Har du fortalt til nogen,at du er blevet mobbet de senest måneder?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder
(hvis ja til A,gå da videre til spørgsmål 24).

19a B nej,jeg har ikke fortalt det til nogen,selv om jeg er blevet mobbet

(hvis ja til B,gå da videre til spørgsmål 24).

Fortsæt her,hvis du hverken har at ring om A eller B:

19b til din klasselærer?

A nej
B ja

19c til en anden voksen på skolen (en anden lærer,inspektøren, sundhedsplejersken,pedellen,psykologen)?

A nej
B ja

19d til en voksen hjemme ?

A nej
B ja

19e til en bror eller søster?

A nej
B ja

19f til en ven eller veninde?

A nej
B ja

19g til nogen anden?

A nej
B ja,skriv da hvem:__________________________________

Om at mobbe andre elever

24.Hvor ofte har du selv vær t med til at mobbe andre elever de seneste måneder?

A jeg har ikke mobbet andre elever på skolen de seneste måneder
B det er kun sket en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D omtrent 1 gang om ugen
E flere gange om ugen

25.Jeg har gjort en anden elev /andre elever til grin,kaldt ham /hende grimme ting og drillet på en ubehagelig og sårende måde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

26.Jeg har holdt ham /hende udenfor med vilje, prøvet at lukke ham / hende ude fra kammeraterne eller overset ham /hende fuldstændigt.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

27.Jeg har slået, sparket, revet i håret, skubbet eller lukket ham /hende inde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

28.Jeg har spredt falske rygter om ham /hende, og prøvet at få andre til ikke at kunne lide ham /hende.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

29.Jeg har taget penge eller andre ting fra ham /hende, eller ødelagt ting.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

30.Jeg har truet eller tvunget ham /hende til at gøre noget, han /hun ikke ville gøre.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

31.Jeg har udsat ham /hende for ubehagelige ord eller kommentarer om hans /hendes hudfarve eller indvandrerbaggrund.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

33.Jeg har mobbet på anden måde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

33a Skriv hvordan:

__________________________________________________________

__________________________________________________________

__________________________________________________________

34.Har din klasselærer eller nogen af de andre lærere de senest måneder snakket med dig om, at du har mobbet andre elever?

A jeg har ikke mobbet andre elever på skolen de seneste måneder
B nej, de har ikke snakket med mig om det
C ja, de har snakket med mig om det én gang
D ja, de har snakket med mig om det flere gange

35.Har nogen voksen hjemme snakket med dig om, at du har mobbet andre elever på skolen de seneste måneder?

A jeg har ikke mobbet andre elever på skolen de seneste måneder
B nej, hjemme har de ikke snakket med mig om det
C ja, hjemme har de snakket med mig om det én gang
D ja, hjemme har de snakket med mig om det flere gange

36.Ville du vær med til at mobbe en elev, du ikke kan lide?

A lidt eller slet ikke
B ja, måske
C det er jeg usikker på
D nej, det tror jeg ikke
E Nej
F Nej, absolut ikke

37.Hvordan plejer du at reagere, hvis du ser eller hører, at en elev på din egen alder bliver mobbet af andre elever?

A Jeg har aldrig lagt mærke til,at elever på min egen alder er blevet mobbet
B jeg er selv med til at mobbe
C jeg gør ikke noget,jeg ynes mobningen er i orden
D jeg gør ikke noget,for det kommer ikke mig ved
E jeg gør ikke noget,men jeg ynes,jeg burde hjælpe den elev,der bliver mobbet
F jeg prøver på én eller anden måde at hjælpe den elev,der bliver mobbet

38.Hvor tit føler du,at du er bange for at blive mobbet af andre elever på skolen?

A aldrig
B en sjælden gang
C af og til
D temmelig ofte
E tit
F meget tit

39.Hvor meget synes du, at din klasselærer har gjort for at modarbejde mobning i klassen i dette skoleår?

A lidt eller ingenting
B en lillesmule
C en del
D en hel del
E meget

1000 tak fordi du ville være med !

Lærerinstruktion, 5.-10.klasse
Instruktion i anvendelse af spørgeskemaet i 5.-10.klasse.

Der er udarbejdet ét spørgeskema til brug i 2.-4.klasse og ét for 5.-10.klasse. Skemaet for 2.-4.klasse indeholder i alt 31 spørgsmål,og alle disse spørgsmål indgår (med identiske formuleringer,svaralternativer og spørgsmålsnumre)i versionen for 5.-10.klasse.

Spørgeskemaet for de ældste elever indeholder desuden 8 spørgsmål, der ikke er med i skemaet for de yngste elever.

I det følgende give en vejledning i, hvordan spørgeskemaundersøgelsen bør gennemføres. Det er vigtigt, at læreren i forvejen sætter sig godt ind i vejledningen og nøje følger den.

Nogle gode råd

Hvis 3 eller flere elever i klassen er fraværende ,når undersøgelsen skal gennemføres, bør den (helst)udsætte til en anden dag. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er det ønskeligt, at undersøgelsen bliver gennemført med de fraværende elever (eventuelt fra flere forskellige klasser samlet)nogle dage senere. Det er vigtigt, at spørgeskemaet bliver besvaret af så mange elever som muligt.

Sørg for, at eleverne sidder så langt fra hinanden som muligt, så de ikke kan se eller kopiere, hvad hinanden svarer. Det er vigtigt, at der er ro i lokalet under besvarelsen, og at eleverne tager opgaven alvorligt og besvarer spørgsmålene oprigtigt. Læreren bør sætte sig ind i spørgeskemaet i forvejen. Sørg for, at eleverne besvarer spørgsmålene ved at sætte en ring rundt om et af bogstaverne.

Læreren bør helst ikke gå rundt i klassen, da det nemt kan opfattes som forsøg på at se, hvad eleverne svarer. Men hvis enkelte elever har vanskeligheder med at udfylde skemaet, må læreren selvfølgelig give den nødvendige hjælp.

Undersøgelsen kan normalt gennemføre på mindre end én lektion. Arbejdet med at besvare skemaet bør gøre færdig inden frikvarteret, men det kan undtagelsesvis tage længere tid.

Hvis enkelte elever har brug for væsentlig mere tid end andre for at besvare skemaet (fx på grund af læse- eller sprogvanskeligheder, kan læreren lade dem sidde i klassen et stykke tid efter, at andre er gået ud til frikvarter.

Hvis der er mange elever med læse- eller sprogvanskeligheder kan undersøgelsen gennemføre separat for disse elever (eventuelt sammen med andre elever med lignende vanskeligheder fra andre klasser)på et andet tidspunkt. Hvis en elev ikke ønsker at deltage, kan hun eller han aflevere skemaet ubesvaret – selv om det naturligvis er ønskeligt, at alle deltager, for at få et så rigtigt billede af forholdene i klassen og på skolen om muligt. Skulle en elev ønske ikke at deltage, bør eleven ikke forlade klasseværelset, men kan fx tegne eller lave andet skolearbejde.

Instruktion i administration af spørgeskemaet

Efter at spørgeskemaet er delt ud, beder læreren eleverne om at udfylde rubrikkerne med skole, klasse (med bogstavbetegnelse)og dato. Læreren kan med fordel skrive det på

tavlen. 29.Læreren fortæller også, at formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at indsamle oplysninger fra eleverne om mobning og en del andre forhold på skolen for at kunne gøre skolens miljø så trygt og godt som muligt.

Læreren læser derefter følgende tekst (inklusive svaralternativerne til spørgsmålene) højt for eleverne. Denne tekst står på første side i spørgeskemaet for 5.-10.klasse. "Nu læser jeg fra mit hæfte, og I følger med i jeres hæfter:

I dette hæfte er der nogle spørgsmål om venner og veninder om, hvordan du trives på skolen og om mobning. Til hvert spørgsmål er der flere svar, og svarene har et bogstav foran –på denne måde:

1.Hvordan har du det i frikvartererne?

A meget dårligt
B temmelig dårligt
C hverken godt eller dårligt
D temmelig godt
E meget godt

Du skal sætte en ring rundt om det bogstav, der passer bedst på dig. Hvis du har det temmelig godt i frikvartererne, sætter du en ring rundt om bogstavet foran ‘temmelig godt ’–altså bogstavet D. Hvis du har det meget dårligt, sætter du ringen rundt om bogstavet foran ‘meget dårligt ’,altså bogstavet A, osv.

Ved de fleste spørgsmål skal du bare sætte en ring rundt om ét af bogstaverne. Sæt nu en ring ved det svar,der passer bedst på dig. Du skal ikke skrive dit navn i dette hæfte. På den måde vil ingen få at vide, hvad du har svaret på spørgsmålene.

Men det er vigtigt, at du svarer præcist, som det er. Af og til kan det selvfølgelig være vært at være sikker på, hvordan noget er, og hvad du skal svare. Så skal du bare svare sådan, som du tror eller mener, at det er. Du kan række hånden op, hvis der er noget, du vil spørge om.

De fleste spørgsmål i dette hæfte går på, hvordan du har haft det i de seneste måneder –det vil sige siden skolen begyndte efter sommerferien eller juleferien og til nu. Det er altså ikke kun et spørgsmål om, hvordan du har det lige nu.

2.Er du pige eller dreng?

A Pige
B Dreng

Har alle svaret på spørgsmål 2?Ved alle nu, hvordan I skal gøre?" (Læreren må være sikker på, at eleverne forstår, hvordan de skal gøre, inden de går i gang med at vare). "I kan nu vare på spørgsmål 3. Når I er færdige med spørgsmål 3,vil jeg læse teksten ‘om at blive mobbet ’,så vi har en fælles forståelse af begrebet, inden I besvarer resten af kemaet."

Om at blive mobbet

"Vi skal nu fortsætte med spørgsmål om mobning. Først skal vi give en slags definition eller forklaring på ordet mobning, så du ved, hvad du skal svare på. Vi siger, at en elev bliver mobbet, når en anden elev, eller flere andre elever … –siger grimme og ubehagelige ting til en anden pige eller dreng, gør nar eller bruger sårende øgenavne –helt oversér én, eller med vilje prøver at lukke én ude fra kammeraterne –slår, sparker, river i håret, skubber eller lukker ham eller hende inde –fortæller løgne eller spreder falske rygter om én, eller sender ubehagelige sedler og prøver at få de andre til ikke at kunne lide en anden pige eller dreng –og den slags ting.

Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det at forsvare sig. Hvis en elev bliver drillet gentagne gange på en ubehagelig, sårende eller ondsindet måde, er det også mobning.

Men det er ikke mobning, når nogen bliver drillet på en sød og venskabelig måde. Det er heller ikke mobning, når to omtrent lige stærke elever (fysisk eller psykisk)slås eller ‘kører ’på hinanden.

Har alle forstået, hvad vi mener med ordet mobning?"

Hvis der kommer spørgsmål om betydningen af ordet mobning, kan læreren uddybe og give forklarende eksempler. I så fald er det vigtigt, at læreren har en klar forståelse af den angivne definition, der bygger på 3 kriterier:

1. negativ,ubehagelig adfærd som

2. forekommer gentagne gange (som regel over længere tid)

3. i et forhold, der er præget af ubalance i magt eller styrke (den som er udsat har vanskeligt ved at forsvare sig).

Det kan måske være lidt svært for nogle elever at skelne mellem drilleri, der er forholdsvis godartet, og så den ubehagelige, onde og sårende form for drilleri, der betegnes som mobning.

Yderligere generelle instruktioner

Hvis enkelte elever bliver færdige før de andre, opfordre de til at tegne eller lignende. Ingen elever bør få fri før alle (eller de fleste, jvf. næste afsnit)skemaer er færdig udfyldt.

Hvis enkelte elever har brug for længere tid end de andre for at besvare skemaet fx på grund af læse- eller sprogvanskeligheder, kan læreren lade dem sidde i klassen et tykke tid, efter at de andre er gået til frikvarter. Hvis der er mange /flere elever med læse eller sprogvanskeligheder i klassen, kan det blive aktuelt at gennemføre undersøgelsen separat for dem en på et andet tidspunkt –eventuelt sammen med andre elever med sådanne vanskeligheder fra andre klasser.31.Når alle elever, bort et fra dem der har brug for lidt ekstra tid, er færdige med at besvarelserne, indsamler læreren spørgeskemaerne og lægger dem i en konvolut uden at se på dem.

Spørgeskema
til brug for 5.-10.klasse

Skole:

Dato:

Klasse (med bogstav – fx 7.B):

I dette hæfte er der nogle spørgsmål om venner og veninder om, hvordan du trives på skolen og om mobning. Til hvert spørgsmål er der flere svar, og svarene har et bogstav foran –på denne måde:

1.Hvordan har du det i frikvartererne?

A meget dårligt
B temmelig dårligt
C hverken godt eller dårligt
D temmelig godt
E meget godt

Du skal sætte en ring rundt om det bogstav, der passer bedst på dig. Hvis du har det temmelig godt i frikvartererne, sætter du en ring rundt om bogstavet foran ‘temmelig godt ’–altså bogstavet D.

Hvis du har det meget dårligt, sætter du ringen rundt om bogstavet foran ‘meget dårligt ’,altså bogstavet A, osv.

Ved de fleste spørgsmål skal du bare sætte en ring rundt om ét af bogstaverne. Sæt nu en ring ved det svar, der passer bedst på dig. Du skal ikke skrive dit navn i dette hæfte. På den måde vil ingen få at vide, hvad du har svaret på spørgsmålene. Men det er vigtigt, at du svarer præcist, som det er. Af og til kan det selvfølgelig være vært at være sikker på, hvordan noget er, og hvad du skal svare. Så skal du bare svare sådan, som du tror eller mener, at det er. Du kan række hånden op, hvis der er noget, du vil spørge om.

De fleste spørgsmål i dette hæfte går på, hvordan du har haft det i de seneste måneder –det vil sige siden skolen begyndte efter sommerferien eller juleferien og til nu. Det er altså ikke kun et spørgsmål om, hvordan du har det lige nu.

2.Er du pige eller dreng?

A Pige
B Dreng

Om venner / veninder

3.Hvor mange gode venner /veninder har du i din klasse?

A jeg har ingen god ven /veninde i klassen
B jeg har 1 god ven /veninde i klassen
C jeg har 2 eller 3 gode venner /veninder i klassen
D jeg har 4 eller 5 gode venner /veninder i klassen
E jeg har flere end 5 gode venner /veninder i klassen

Om at blive mobbet

Vi skal nu fort sætte med spørgsmål om mobning. Først skal vi give en slags definition af –eller forklaring på –ordet mobning, så du ved, hvad du skal svare på.

Vi siger, at en elev bliver mobbet ,når en anden elev, eller flere andre elever … –siger grimme og ubehagelige ting til en anden pige eller dreng, gør nar eller bruger sårende øgenavne –helt overser én, eller med vilje prøver at lukke én ude fra kammeraterne –slår, sparker, river i håret, skubber eller lukker ham eller hende inde –fortæller løgne eller spreder falske rygter om én, eller sender ubehagelige sedler og prøver at få de andre til ikke at kunne lide en anden pige eller dreng –og den slags ting.

Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det at forsvare sig.

Hvis en elev bliver drillet gentagne gange på en ubehagelig, sårende eller ondsindet måde, er det også mobning. Men det er ikke mobning, når nogen bliver drillet på en sød og venskabelig måde. Det er heller ikke mobning, når to omtrent lige stærke elever (fysisk eller psykisk)slå eller ‘kører ’på hinanden.

4.Hvor ofte er du blevet mobbet på skolen de seneste måneder?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen
B det er kun sket en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D omtrent 1 gang om ugen
E flere gange om ugen

Hvis du ikke er blevet mobbet på skolen de seneste måneder, sætter du ring om bogstavet A ("det er ikke sket for mig de seneste måneder ")ved hvert enkelt spørgsmål.

Men læs hvert enkelt spørgsmål omhyggeligt, før du svarer på det.

5.Jeg er blevet gjort til grin, blevet kaldt grimme ting, og blevet drillet på en ubehagelig og sårende måde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

6.Andre elever har med vilje prøvet at holde mig udenfor, prøvet at lukke mig ude fra kammeraterne eller overset mig fuldstændigt.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

7.Jeg er blevet slået,sparket,revet i håret,skubbet,lukket inde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

8.Andre elever har spredt løgne eller falske rygter om mig og prøvet at få andre til ikke at kunne lide mig.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

9.Penge eller andre ting er blevet taget fra mig eller ødelagt.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

10.Jeg er blevet truet eller tvunget til at gøre noget, som jeg ikke ville gøre.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

11.Jeg er blevet udsat for ubehagelige ord eller kommentarer om min hudfarve eller indvandrerbaggrund.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

12.Jeg er blevet udsat for sjofle ord eller kommentarer, der gik på noget seksuelt (for kønsorganerne, bøsse, lebber og lignende).

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

13.Jeg er blevet mobbet på andre måder.

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

13a Hvis ja, skriv hvordan:

__________________________________________________________

__________________________________________________________

__________________________________________________________

__________________________________________________________

__________________________________________________________

14.I hvilken klasse går den eller de elever, der har mobbet dig?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder
B han /hun går i min klasse
C går i en anden klasse, men på samme klassetrin (parallelklasse)
D går i en højere klasse
E går i en lavere klasse
F går i flere forskellige klasser

15.Er du blevet mobbet af drenge eller piger?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder
B mest af én dreng
C af flere drenge
D mest af én pige
E af flere piger
F både af drenge og piger

16.Hvor mange elever er du som regel blevet mobbet af?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder
B mest af én elev
C af en gruppe på 2-3 elever
D af en gruppe på 4-9 elever
E af en gruppe på mere end 9 elever
F af flere forskellige elever eller grupper af elever

17.Hvor længe er du blevet mobbet?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder
B det varede en eller to uger
C det varede omtrent en måned
D det har varet omtrent et halvt år
E det har varet omtrent ét år
F det har varet flere år

18.Hvor er du blevet mobbet?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder

–hvis du vil svare ja til dette spørgsmål, kan du gå videre til spørgsmål 19.

Fortsæt her, hvis du ikke har sat ring om A:

18a –i skolegården (i frikvart rerne)?

A nej
Bja

18b –på gangene?

A nej
B ja

18c –i timerne i klasseværelset?

A nej
B ja

18d –i klasseværelset når vi ikke havde time?

A nej
B ja

18e –på toiletterne?

A nej
B ja

18f –i gymnastiksalen eller omklædningsrummet?

A nej
B ja

18g –i kantinen (hvis der er sådan en)?

A nej
B ja

18h –på vej til og fra skole?

A nej
B ja

18i –ved busstoppestedet?

A nej
B ja

18j –i (skole)bussen?

A nej
B ja

18k –t andet sted på skolen?

A nej
B ja, skriv da hvor:____________________________________

19.Har du fortalt til nogen,at du er blevet mobbet de senest måneder?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder
(hvis ja til A,gå da videre til spørgsmål 20).

19a.

B nej,jeg har ikke fortalt det til nogen,selv om jeg er blevet mobbet

(hvis ja til B,gå da videre til spørgsmål 20).

Fortsæt her,hvis du hverken har at ring om A eller B:

19b.–til din klasselærer?

A nej
B ja

19c.–til en anden voksen på skolen (en anden lærer, inspektøren, sundhedsplejersken, pedellen, psykologen)?

A nej
B ja

19d.–til en voksen hjemme?

A nej
B ja

19e –til en bror eller søster?

A nej
B ja

19f –til en ven eller veninde?

A nej
B ja

19g –til nogen anden?

A nej
B ja, skriv da hvem:__________________________________

20.Hvor ofte prøver lærerne eller andre voksne på skolen at gøre noget for at stoppe det, når en elev bliver mobbet på skolen?

A de gør næsten aldrig noget
B en sjælden gang
C af og til
D ofte
E de gør næsten altid noget

21.Hvor ofte prøver andre elever at gøre noget for at stoppe det, når en elev bliver mobbet på skolen?

A de gør næsten aldrig noget
B en sjælden gang
C af og til
D ofte
E de gør næsten altid noget

22.Har nogen voksne hjemme kontakt t skolen for at prøv at få stoppet, at du bliver mobbet på skolen?

A jeg er ikke blevet mobbet på skolen de seneste måneder
B nej, de har ikke kontaktetskolen
C ja, de har kontaktetskolen 1 gang
D ja, de har kontaktetskolen flere gange

23.Når du ser en elev på din alder blive mobbet på skolen, hvad føler og tænker du så?

A det er nok hvad han /hun fortjener
B jeg føler ikke noget særligt
C jeg synes, det er lidt ynd for ham /hende
D jeg synes, det er ynd for ham /hende og vil gerne hjælpe

Om at mobbe andre elever

24.Hvor ofte har du selv vær t med til at mobbe andre elever de seneste måneder?

A jeg har ikke mobbet andre elever på skolen de seneste måneder
B det er kun sket en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D omtrent 1 gang om ugen
E flere gange om ugen

Hvis du ikke har mobbet andre elever på skolen de seneste måneder, sætter du ring om bogstavet A ("det er ikke sket de seneste måneder ")for hvert enkelt af spørgsmålene.

Men læs hver enkelt spørgsmål grundigt, før du svarer.

25.Jeg har gjort en anden elev /andre elever til grin, kaldt ham /hende grimme ting og drillet på en ubehagelig og sårende måde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

26.Jeg har holdt ham /hende udenfor med vilje, prøvet at lukke ham /hende ude fra kammeraterne eller overset ham /hende fuldstændigt.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

27.Jeg har slået, sparket, revet i håret, skubbet eller lukket ham /hende inde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

28.Jeg har spredt falske rygter om ham /hende, og prøvet at få andre til ikke at kunne lide ham /hende.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

29.Jeg har taget penge eller andre ting fra ham /hende, eller ødelagt ting.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

30.Jeg har truet eller tvunget ham /hende til at gøre noget, han /hun ikke ville gøre.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

31.Jeg har udsat ham /hende for ubehagelige ord eller kommentarer om hans /hendes hudfarve eller indvandrerbaggrund.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

32.Jeg har udsat ham /hende for ubehagelige ord eller sjofle kommentarer om noget seksuelt (f.eks.ord for kønsorganerne, bøsse, luder).

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

33.Jeg har mobbet på anden måde.

A Det er ikke sket for mig de seneste måneder
B Kun en sjælden gang
C 2 eller 3 gange om måneden
D Omtrent 1 gang om ugen
E Flere gange om ugen

33a Skriv hvordan:

__________________________________________________________

__________________________________________________________

__________________________________________________________

__________________________________________________________

34.Har din klasselærer eller nogen af de andre lærere de senest måneder snakket med dig om, at du har mobbet andre elever?

A jeg har ikke mobbet andre elever på skolen de seneste måneder
B nej, de har ikke snakket med mig om det
C ja, de har snakket med mig om det én gang
D ja, de har snakket med mig om det flere gange

35.Har nogen voksen hjemme snakket med dig om, at du har mobbet andre elever på skolen de seneste måneder?

A jeg har ikke mobbet andre elever på skolen de seneste måneder
B nej, hjemme har de ikke snakket med mig om det
C ja, hjemme har de snakket med mig om det én gang
D ja, hjemme har de snakket med mig om det flere gange

36.Ville du vær med til at mobbe en elev, du ikke kan lide?

A lidt eller slet ikke
B ja, måske
C det er jeg usikker på
D nej, det tror jeg ikke
E Nej
F Nej, absolut ikke

37.Hvordan plejer du at reagere, hvis du ser eller hører, at en elev på din egen alder bliver mobbet af andre elever?

A Jeg har aldrig lagt mærke til, at elever på min egen alder er blevet mobbet
B jeg er selv med til at mobbe
C jeg gør ikke noget, jeg synes mobningen er i orden
D jeg gør ikke noget, for det kommer ikke mig ved
E jeg gør ikke noget, men jeg synes, jeg burde hjælpe den elev, der bliver mobbet
F jeg prøver på én eller anden måde at hjælpe den elev, der bliver mobbet

38 Hvor tit føler du, at du er bange for at blive mobbet af andre elever på skolen?

A aldrig
B en sjælden gang
C af og til
D temmelig ofte
E tit
F meget tit

39.Hvor meget synes du, at din klasselærer har gjort for at modarbejde mobning i klassen i dette skoleår?

A lidt eller ingenting
B en lille smule
C en del
D en hel del
E meget

1000 tak fordi du ville være med!

BILAG: HJÆLPESKEMA TIL OPGØRELSEN

(Kopieres op til A3-størrelse inden registrering af svarene)

SKOLE:

KLASSE:

OPTALT AF:

DATO:

*) I spørgsmålene 1,3,14, 15, 16, 17, 23, 36, 37, 38 og 39 kan svarene ikke inddeles i en ny kode (0,1)
– så eventuelle procentberegninger må foretages hver ‘oprindelig’ svarkode for sig.

TILBAGE TIL UNDERVISNINGSMINISTERIETS STARTSIDE