12. Bilag

1. Bekendtgørelse om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen, nr. 306 af 27. maj 1998
2. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv., nr. 573 af 21. juni 1996
3. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, nr. 513 af 22. juni 1995
4. Undervisningsministeriets brev af 25. januar 1996, J.nr. 195-022-150

12.1 Bekendtgørelse om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 306 af 27. maj 1998

I medfør af § 2, stk. 7, og § 18, stk. 2, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., fastsættes:

Kapitel 1

Formål, udbud og adgangskrav

§ 1. Formålet med merkonomuddannelsen er at give deltagerne et kvalificeret grundlag for at varetage funktioner i deres erhverv inden for merkantile, administrative og økonomiske områder.

Stk. 2. Formålet med teknonomuddannelsen er at give deltagerne et kvalificeret grundlag for at varetage funktioner i deres erhverv inden for tekniske, administrative og økonomiske områder.

§ 2. Undervisningsministeriet godkender skoler til at udbyde uddannelserne. En godkendelse kan tilbagekaldes.

§ 3. Skolen skal gennemføre en eller flere uddannelseslinjer, jf. § 7. Kravet kan opfyldes i et på forhånd fastlagt samarbejde med en eller flere erhvervsskoler inden for rimelig geografisk afstand.

§ 4. Skolen yder interesserede oplysning og vejledning om uddannelsens mål og om de krav, som uddannelsen stiller til deltageren, samt om adgangskrav m.v.

§ 5. Deltageren kan vælge at gennemføre en uddannelseslinje, jf. § 7, eller at gennemføre et eller flere fag. Tilmelding og optagelse finder sted for hvert fag.

Stk. 2. Deltagelse i et fag kan forudsætte forudgående gennemførelse af et andet fag, hvis det fremgår af den af skolen fastsatte fagplan, jf. § 11.

Stk. 3. Skolen kan tilbyde et indledende kursus i virksomhedsøkonomi eller informationsteknologi eller begge dele.

Kapitel 2

Struktur og varighed

§ 6. Uddannelsen er en erhvervsrettet deltidsuddannelse, der kan tilrettelægges på heltid inden for en tidsramme af op til 1 års varighed i overensstemmelse med reglerne i lov om åben uddannelse.

§ 7. En samlet merkonomuddannelse kan bestås inden for en af følgende uddannelseslinjer, jf. bilag 2:

1. Administration.
2. Innovation.
3. International handel.
4. Logistik.
5. Markedsføring.
6. Personaleudvikling.
7. Økonomistyring.

Stk. 2. En samlet teknonomuddannelse kan bestås inden for en af følgende uddannelseslinjer, jf. bilag 2:

1. Ledelsesteknik.
2. Indkøbs-og materialestyring.
3. Produktionsstyring.
4. Kvalitetsstyring.
5. Miljøstyring.
6. Informationsteknologi i virksomheden.

§ 8. Hver uddannelseslinje består af tre fællesfag, to små specialefag, et stort specialefag og et valgfag.

Stk. 2. Fællesfagene udgøres af fagene Ledelse og samarbejde, Virksomhedsorganisation og Virksomhedsøkonomi og er fælles for alle uddannelseslinjer.

Stk. 3. Der er knyttet et projektarbejde, jf. §§ 12-13, til det store specialefag. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig rapport, jf. bilag 2.

Stk. 4. Deltageren vælger valgfag blandt de små specialefag fra begge uddannelser, der ikke i forvejen indgår i den valgte uddannelseslinje, jf. § 7, samt suppleringsfag, jf. § 9.

§ 9. Skolen kan tilbyde suppleringsfag, der ikke indgår i en uddannelseslinje, jf. bilag 2.

§ 10. Fællesfag, små specialefag og suppleringsfag har hvert et omfang svarende til en normeret arbejdstid for deltagerne på 10 pct. af et arbejdsår. Store specialefag har hvert et omfang svarende til en normeret arbejdstid for deltagerne på 20 pct. af et arbejdsår. De indledende kurser, jf. § 5, stk. 3, har hvert et omfang på 5 pct. af et arbejdsår.

Kapitel 3

Uddannelsens indhold og undervisningens tilrettelæggelse

§ 11. Skolen fastsætter fagplaner for undervisningen, hvis krav mindst svarer til kravene i de af ministeriet udarbejdede vejledende fagplaner, jf. bilag 3.

Stk. 2. Skolens fagplaner skal angive fagenes formål, mål og indhold.

Stk. 3. Ved fagplanernes udformning tages særligt hensyn til, at den uddannede skal have indsigt i og forståelse af fagområdets miljømæssige forhold.

§ 12. Formålet med projektarbejdet er at sikre dybere indlæring af væsentlige dele af fagområdet samt at træne deltagerne i

1) systematisk problemformulering og -behandling,
2) indsamling og analyse af kildemateriale og
3) systematisk skriftlig og mundtlig fremstilling.

§ 13. Projektarbejdet udføres som hovedregel i grupper. Projektemner formuleres af skolen i samråd med deltagerne. Projektrapporten skal have et omfang på 20-40 A4-sider.

Stk. 2. Skolen afgør, hvornår i undervisningsåret projektarbejdet skal finde sted, og hvornår rapporten skal afleveres. Rapporten skal præsenteres for de øvrige deltagere i undervisningen.

Stk. 3. Der kan ikke ske fritagelse for projektarbejdet alene, jf. § 19.

Kapitel 4

Lærerkvalifikationer

§ 14. Skolen påser, at lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer for at varetage undervisningen, herunder relevant og aktuel erhvervserfaring.

Kapitel 5

Eksamen og bedømmelse

§ 15. Der afholdes prøve i fællesfag, specialefag og valgfag, jf. § 8, stk. 1, samt i suppleringsfag, jf. § 9.

§ 16. Prøverne er skriftlige eller mundtlige, jf. bilag 2.

Stk. 2. Undervisningsministeriet stiller opgaverne til de skriftlige prøver i fællesfagene, de skriftlige prøver i de små specialefag og suppleringsfagene Erhvervsjura I, Erhvervsjura II og Nationaløkonomi. I øvrige suppleringsfag har skolen valgfrihed mellem skriftlig prøve og mundtlig prøve med udgangspunkt i et oplæg.

Stk. 3. Ved store specialefag er deltagelse i prøven betinget af, at projektarbejde er gennemført, og at rapporten, jf. § 8, stk. 3, er rettidigt afleveret. Der gives karakter for eksaminandens mundtlige præstation.

Stk. 4. Regler om prøvernes afvikling og tilladte hjælpemidler fremgår af bilag 4.

§ 17. For afholdelsen af prøverne gælder i øvrigt bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Stk. 2. Alle prøver skal bestås.

§ 18. Skolen kan fritage for prøve, hvis ansøgeren kan dokumentere tilsvarende viden og færdighed inden for faget, jf. dog § 13, stk. 3.

Kapitel 6

Selvstuderende

§ 19. I de specialefag, som indeholder projektarbejde, jf. § 8, stk. 3, har selvstuderende adgang til eksamen, når de afleverer en rapport i et projektemne, der er formuleret af skolen i samråd med den selvstuderende.

Stk. 2. Af hensyn til eksamensadministrationen kan skolen bestemme, at arbejdet efter stk. 1 skal afleveres inden for en bestemt frist.

Kapitel 7

Rådgivning

§ 20. Undervisningsministeriet sammensætter et rådgivende forum, der med ministeriet drøfter spørgsmål i almindelighed om uddannelsernes udvikling på baggrund af nye eller ændrede kompetencebehov på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet. Det rådgivende forum rådgiver ministeriet om uddannelsernes overordnede formål, mål og strukturelle rammer.

Kapitel 8

Andre regler

§ 21. Undervisningsministeriet kan fravige bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold eller som led i tidsbegrænsede forsøg.

§ 22. Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Kapitel 9

Klager

§ 23. Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan for så vidt angår retlige spørgsmål indbringes for Undervisningsministeriet af den, som afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Klagen indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse. Skolen skal give ministeriet de nødvendige oplysninger til behandling af sagen.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1998.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1277 af 18. december 1996 om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen ophæves samtidig.

Stk. 3. Sprog III på linjen International marketing i merkonomuddannelsen gennemføres dog efter reglerne i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse indtil den 1. august 1999. Der kan afholdes prøver efter den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse indtil den 31. december 1999.

§ 25. I forbindelse med udstedelse af eksamensbevis kan deltagerne få overført karakterer fra beståede fag fra den i § 24, stk. 2, nævnte bekendtgørelse (gammel ordning) til fag i denne bekendtgørelse (ny ordning) og omvendt, jf. bilag 1.

Stk. 2. Eksamensbevis for en samlet uddannelse efter gammel ordning kan for linjerne butiksledelse, driftsledelse, indkøb, informatik, international marketing, miljøledelse, organisation, revision og turisme, driftsteknisk linje (produktionsstyring), driftsteknisk linje (kvalitetsstyring), håndværkslinje, produktionsteknisk linje og produktionsteknisk edb-linje udstedes indtil den 1. august 1999, for international marketing dog indtil den 31. december 1999.

Undervisningsministeriet, den 27. maj 1998

Margrethe Vestager

Gunvor Kiil

Bekendtgørelse om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen Bilag 1 - Maj 1998

Overgangsordning, jf. § 25

Karakterer i nedennævnte fag under gammel ordning kan overføres til ny ordning og omvendt.

Merkonomuddannelsen

Teknonomuddannelsen

Bekendtgørelse om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen

Bilag 2 - Maj 1998

Oversigt over uddannelseslinjernes fag, suppleringsfag og eksamensform

1) Fællesfag, jf. § 8, stk. 2

2) Merkonomuddannelsesns uddannelseslinjer, jf. § 7, stk. 1

Administration
Fællesfag, jf. under 1)

Valgfag

Innovation
Fællesfag, jf. under 1)

Valgfag

International handel
Fællesfag, jf. under 1)

Valgfri

Logistik
Fællesag, jf. under 1)

Valgfag

Markedsføring
Fællesfag, jf. under 1)

Valgfag

Personaleudvikling
ANVENDELSE="UDSEENDE"Fællesfag, fj. under 1)

Valgfag

Økonomistyring
Fællesfag, jf. under 1)

Valgfag

3) Teknonomuddannelsens uddannelseslinjer, jf. § 7, stk. 2

Ledelsesteknik
Fællesfag, jf. under 1)

Valgfag

Indkøbs- og materialestyring
Fællesfag, jf. under 1)

Valgfag

Produktionsstyring
Fællesfag, jf. under 1)

Valgfag

Kvalitetsstyring
Fællesfag, jf. under 1)

Valgfri

Miljøstyring
Fællesfag, jf. under 1)

Valgfri

Informationsteknologi i virksomheden
Fællesfag, jf. under 1)

Valgfag

4) Suppleringsfag, jf. § 9

5) Indledningsfag, jf. § 5, stk. 3

Indledning til informationsteknologi

Indledning til virksomhedsøkonomi

Bekendtgørelse om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen

Bilag 3 - Maj 1998

Gældende vejledende fagplaner

Specialefag, merkononuddannelsen

Specialefag, teknonomuddannelsen

Suppleringsfag

Indledningsfag

Bekendtgørelse om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen

Bilag 4 - Maj 1998

Eksamensregler

Regler om afvikling og tilladte hjælpemidler

1) Afvikling af prøverne

Skriftlige prøver
Alle prøver varer 4 timer.

Mundtlig prøve med udgangspunkt i et oplæg
Oplæggene skal være skriftlige og udarbejdes af eksaminator. Deltageren trækker et oplæg. Oplægget kan bestå af en situationsbeskrivelse, en artikel, et citat, en bredt formuleret problemstilling e.l. af et omfang på en halv til en hel A4-side. Oplægget skal indeholde et eller flere spørgsmål.

Prøven varer 20 minutter inklusive vurdering, og der er 40 minutters forberedelsestid.

Mundtlig prøve med udgangspunkt i projektrapport
Den mundtlige prøve foregår individuelt. Prøven varer 30 minutter inkl. eksaminandens præsentation af projektrapporten (ca. 5 minutter) og vurdering. Eksaminationen sker med udgangspunkt i projektrapporten, og fagets øvrige emner inddrages, hvor dette falder naturligt ind i sammenhængen.

Der skal ikke trækkes et spørgsmål e.l. som grundlag for eksaminationen, og der gives ikke forberedelsestid.

2) Tilladte hjælpemidler

Skriftlige prøver
Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte.

Mundtlig prøve med udgangspunkt i oplæg
Under forberedelsen er alle skriftlige hjælpemidler tilladte. Under eksaminationen er det tilladt at anvende det skriftlige oplæg samt eksaminandens egne notater udarbejdet under forberedelsen.

Mundtlig prøve med udgangspunkt i projektrapport
Under eksaminationen er det kun tilladt at anvende projektrapporten. Der er tilladt på forhånd at foretage understregninger og korte marginnoter i stikordsform.

12.2 Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 573 af 21. juni 1996

I henhold til

1. § 1, stk. 6, i lov nr.142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 352 af 14. maj 1992,
2. § 1, stk. 3, og § 18 i lov om videregående teknikeruddannelser m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 30. maj 1990,
3. § 2 og § 23, stk. 1, i lov nr. 371 af 6. juni 1991 om landbrugsuddannelser,
4. § 2, stk. 7, og 18, stk. 2, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,
5. § 13, stk. 2, § 20, stk. 2, og § 23 i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 10. juni 1994,
6. § 4, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 69 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. september 1993, som ændret senest ved lov nr. 1128 af 20. december 1995,og
7. § 1, stk. 2 og 3, og § 28 i lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. juli 1994, som ændret ved lov nr.1127 af 20. december 1995, fastsættes:

Kapitel 1

Område mv.

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter alle eksaminer og prøver ved uddannelser, der giver grundlag for udstedelse af prøve-, eksamens- og uddannelsesbeviser på erhvervsskoler samt på andre skoler mv., der er godkendt til de pågældende uddannelser eller kurser, medmindre andet er bestemt.

§ 2. Skolen har ansvaret for afholdelse af eksamen og prøver inden for de rammer, som Undervisningsministeriet fastlægger.

§ 3. Det følger af reglerne om uddannelserne eller fagene, hvilke prøver der indgår i uddannelserne, i hvilket omfang prøveresultater skal vægtes i deres indbyrdes forhold, og hvilke krav der stilles for udstedelse af bevis for afsluttet uddannelse.

§ 4. Undtagelsesvis kan skolen, når det ikke er muligt at afholde eksamen i Danmark, afholde eksamen på en dansk repræsentation i udlandet for skolens eksaminander, hvis eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed. Undervisningsministeriet kan godkende, at skolen afholder eksamen i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri.

Stk. 2. Det kan aftales mellem en skole og en eksaminand, at en eksamen, der normalt gennemføres på dansk, kan gennemføres på et andet sprog, når skolen har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, og at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang.

Kapitel 2

Censorer

§ 5. Ved bedømmelsen af elevernes præstationer medvirker censorer.

Stk. 2. Den eksamensafholdende skole udpeger censorer til erhvervsuddannelserne og landbrugsuddannelserne, jf. dog §§ 8 og 36.

Stk. 3. Skolen er ansvarlig for, at de censorer, der udpeges af skolen, opfylder de relevante faglige betingelser, ligesom det skal tilstræbes, at censorerne har tilknytning til erhvervslivet, når de skal være censorer i fag med erhvervsmæssigt indhold.

§ 6. Ministeriet beskikker censorer til alle andre uddannelser på erhvervsskolerne end de i § 5 nævnte.

Stk. 2. Ministeriet indkalder fra skolerne forslag til censorer. Bestemmelsen i § 5, stk. 3, finder herved tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Beskikkelsen sker normalt ved, at ministeriet udsender en samlet oversigt over beskikkede censorer (censorkataloget) til skolerne. Skolen udpeger censorerne blandt de beskikkede censorer og forestår fordelingen af censorarbejdet i samarbejde med censors arbejdssted, når dette er en erhvervsskole, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. I tillælde af, at skolen ikke kan finde egnede censorer i censorkataloget til en given prøve, skal skolen særskilt indstille det nødvendige antal egnede censorer til ministeriet med henblik på censorbeskikkelse til den pågældende prøve. Indstillingen skal indeholde oplysning om censors uddannelse, stilling og ansættelsessted. Censorindstillingen skal indsendes til ministeriet normalt senest 30 arbejdsdage før prøvens afholdelse.

§ 7. Ved censors sygdom udpeger den skole, som afholder eksamen, en anden censor. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor ministeriet har udpeget censor, jf. § 8, stk. 1.

§ 8. Ministeriet kan beskikke og udpege særlige censorer, der erstatter skolens udpegning af censorer i henhold til §§ 5 og 6.

Stk. 2. Ministeriet meddeler skolerne, normalt senest to måneder før den pågældende prøve afholdes, til hvilke prøver ministeriet har udpeget særlige censorer. Ministeriet træffer aftale med de særlige censorers arbejdssted, når arbejdsstedet er en erhvervsskole, om den enkelte censors virksomhed.

§ 9. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet, jf. § 5 og § 6, stk. 3, skal skolen sikre,

1. at der normalt inddrages censorer fra flere skoler ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse,
2. at der jævnligt inddrages censorer fra nye skoler ved fordeling af censorarbejdet, og
3. at der ikke forekommer gensidig censur, dvs. at en person ikke må fungere som censor for en eksaminator, som skal være censor for samme person inden for en periode på 1 år.

Stk. 2. En censor kan ikke medvirke ved eksaminationen af en elev, som er censors ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller på anden måde censor nærtstående. Censor kan heller ikke medvirke, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om censors upartiskhed.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis det vil være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder at lade en anden træde i den pågældendes sted under eksaminationen.

§ 10. Censorerne skal

1. påse, at prøverne er i overensstemmelse med reglerne om de pågældende fag eller fagområder,
2. medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og
3. medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig bedømmelse og deres præstationer en pålidelig bedømmelse.

Stk. 2. Finder censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til skolen med kopi til Undervisningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen. Skolen videresender indberetningen til ministeriet med sine eventuelle bemærkninger. Desuden afgiver censor efter anmodning fra skolen eller ministeriet indberetning om eksamensafholdelse og eksamensresultater.

Stk. 3. De særlige censorer har indberetningspligt om forhold vedrørende eksamen efter ministeriets nærmere bestemmelse. Indberetningen indgives til ministeriet med kopi til skolen.

Stk. 4. Censor skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares, indtil klagefristen er udløbet. Hvis der er indgivet en klage, skal notaterne opbevares indtil klagemulighederne er udtømt

Kapitel 3

Tilrettelæggelse og planlægning mv.

§ 11. Eksaminanderne har adgang til at aflægge eksamen i de uddannelser eller fag og på det niveau, hvor de følger undervisning, medmindre andet følger af reglerne om uddannelsen. Prøve aflægges i den førstkommende eksamenstermin, efter at undervisningen i faget er afsluttet. For studerende under åben uddannelse gælder bestemmelserne herom.

§ 12. Ministeriet fastsætter datoer og tidspunkter for skriftlige prøver, der afholdes med opgaver, som stilles af ministeriet, samt eventuelle nærmere bestemmelser om tilrettelæggelsen. Ministeriet fastsætter endvidere frister og formen for skolernes indberetninger til brug for tilrettelæggelsen af eksamen mv. Skolen fastsætter datoer og tidspunkter, for så vidt angår øvrige prøver.

Stk. 2. Skolen udarbejder nærmere eksamensplaner og informerer eksaminanderne således:

1) Ved undervisningens start skal skolen skriftligt informere eksaminanderne om de almindelige regler om eksamen, der gælder for den pågældende uddannelse, herunder:

a) Eksamensperiode(r).
b) Antallet af prøver ved eksamen.
c) Eventuelle regler om udtræk af fag.
d) Eventuelle regler vedrørende indstilling af eksaminanderne til eksamen.
e) Eventuelle regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for eller en del af eksamen.

2) I rimelig tid inden eksamen skal skolen skriftligt informere eksaminanderne om de nærmere regler mv., der fastsættes for den pågældende eksamen, herunder:

a) Tidspunkter for de enkelte prøvers afholdelse, jf. dog nr. 1, litra c.
b) Afleveringsfrister for kursusarbejder og projektopgaver.
c) Regler om hjælpemidler mv. i de enkelte fag mv., herunder de regler, som skolen selv fastsætter inden for reglerne om uddannelsens rammer.
d) Regler om eventuel forberedelsestid for eksaminanderne herunder dennes varighed.
e) Procedure for bedømmelsen til eksamen.

Stk. 3. Skolen skal gøre eksaminatorer og censorer bekendt med eksamensplanen, for så vidt angår den pågældende uddannelse eller det pågældende fag.

Stk 4. Ved afviklingen af prøver skal skolen tilrettelægge forløbet og vilkårene under hensyn til reglerne om de enkelte uddannelser og reglerne om socialpædagogisk støtte samt følgende hensyn:

1. For den enkelte eksaminand må der normalt kun afholdes prøve i &eacutet fag om dagen, og så vidt muligt skal der gå mindst &eacuten dag imellem hver prøve.
2. Eksaminanden skal under hele prøven have hensigtsmæssige arbejdsforhold.
3. Eksaminanden skal under hele prøven være afskåret fra at modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de tilladte.
4. Eksaminanden må ved skriftlige og mundtlige prøver, jf. § 14, først gøres bekendt med prøvetekster og spørgsmål ved prøvens begyndelse. Prøvetekster, spørgsmål og andet materiale må først offentliggøres for udenforstående efter prøvens afslutning.
5. Hvor der afleveres materiale til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det, og hvad der ønskes bedømt
6. For eksaminander, der ikke er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen om specialpædagogisk støtte, men som har særlige uddannelsesforudsætninger i form af et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, tilrettelægges prøverne under former og vilkår, der imødekommer eksaminandens forudsætninger.

§ 13. Skolen fastsætter et eksamensreglement og sikrer, at alle eksaminander, eksaminatorer, eventuelle tilstedeværende censorer og eventuelle tilsynsførende er bekendt med eksamensreglementet

Stk. 2. Reglementet skal omfatte:

1. Regler om eventuelle tilsynsførende ved prøver.
2. Regler om materiale, som eksaminanderne selv har ansvaret for at medbringe til prøven, herunder f.eks. skriveredskaber, kopier, rapporter, opgaver, noter, lommeregnere mv.
3. Regler om konsekvenser ved at komme for sent eller ved udeblivelse.
4. Regler om snyd og om konsekvenser for eksaminander, der gribes i forsøg herpå.
5. Regler om forstyrrelser af prøven og konsekvenser heraf.
6. Vilkår ved prøver, herunder tilladelse til at forlade lokalet under disse.
7. Regler om aflevering af besvarelser.
8. Regler om, hvornår eventuelle andre prøver end de i § 15, stk. 1, nævnte skal anses for begyndt.
9. Regler om sygeeksamen og omprøve mv., herunder om framelding på grund af sygdom.
10. Klageprocedurer og klagefrister.
11. Regler om anvendelse af Pc'er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler samt skrivemaskiner ved eksamen.

Kapitel 4

Prøver ved eksamen

Fælles regler

§ 14. De prøver, der indgår i eksamen, afvikles efter reglerne om de pågældende fag som:

1. Kursusarbejder.
2. Projekt.
3. Skriftlig prøve.
4. Mundtlig prøve.
5. Praktisk prøve.
6. En kombination af de måder, der er nævnt under nr. 1-5.
7. En anden prøveform, der er godkendt efter stk. 7.

Stk. 2. Et kursusarbejde er en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen på forhånd er udpeget for eksaminanden som bedømmelsesgrundlag ved eksamen. Kursusarbejder tilrettelægges af skolen og kan gennemføres uden for skolen i samarbejde med en virksomhed. Skolen kan stille vejleder til rådighed for eksaminanderne. Hvis et kursusarbejde udføres som gruppearbejde, skal den enkelte eksaminands præstationer kunne bedømmes individuelt

Stk. 3. Et projekt er en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt inden for et eller flere faglige områder, og som af skolen er særligt udpeget for eksaminanderne som bedømmelsesgrundlag ved eksamen. Projekter afleveres som synopser eller skriftlige rapporter, eventuelt på elektronisk medie eller tilsvarende efter de regler, der gælder på skolen, sammen med eventuelt tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Hvis et projekt udføres som gruppearbejde, skal den enkelte eksaminands præstationer kunne bedømmes individuelt.

Stk. 4. En skriftlig prøve gennemføres som individuel skriftlig besvarelse af skriftligt formulerede opgaver. Opgaveløsningen skal ske uden vejledning inden for et afgrænset tidsrum, der er fastsat i reglerne om de pågældende fag.

Stk. 5. En mundtlig prøve gennemføres som en dialog mellem eksaminanden og eksaminator og kan omfatte selvstændig fremlæggelse og besvarelse af spørgsmål. Prøven tager udgangspunkt i spørgsmål udvalgt ved lodtrækning eller i et eller flere kursusarbejder, jf. stk. 2 eller i en projektrapport, jf. stk. 3, eller lignende, jf. stk. 7. Spørgsmål, kursusarbejder, projektrapporter eller lignende fremsendes til censor i så god tid inden prøven, at disse kan drøftes med eksaminator. Censor kan så vidt muligt senest dagen før prøvedagen henstille, at eksamensspørgsmål udgår, ændres eller tilføjes.

Stk. 6. En praktisk prøve gennemføres ved, at eksaminanden normalt individuelt demonstrerer sin evne til at løse en praktisk opgave inden for et afgrænset tidsrum, der fastsættes i reglerne om de(t) pågældende fag.

Stk. 7. Undervisningsministeriet kan iværksætte eller godkende andre prøveformer.

§ 15. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt. En hovedopgave og en større skriftlig opgave mv. er begyndt, når opgavetitlen er udleveret til eksaminanden. En mundtlig prøve er begyndt, når eksaminanden har trukket eksamensspørgsmålet. Ved eksamensformer, hvor der ikke eksamineres på grundlag af et eksamensspørgsmål, er eksamen begyndt, når eksaminanden er kommet ind i eksamenslokalet.

Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven. Skolen kan dog tillade eksaminanden at deltage, hvis skolen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges ikke tilsvarende.

Stk. 3. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan, når skolen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt.

Stk. 4. En eksaminand, der forlader stedet for prøven uden tilladelse fra og uden ledsagelse af en tilsynsførende, har afbrudt eksamen.

Stk. 5. En eksaminand, der under prøveforløbet gentagent eller på anden måde groft overtræder skolens eksamensreglement, kan af skolen bortvises fra prøven.

Stk. 6. En eksaminand, der gribes i utvivlsomt og uretmæssigt forsøg på at skaffe sig eller give en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, skal straks bortvises fra prøven.

Stk. 7. Skolen kan tillade eksaminander, der bortvises fra en prøve, at aflægge prøven ved førstkommende eksamenstermin inden for reglerne i § 39.

Stk. 8. Når det konstateres, at en besvarelse ved en prøve, jf. § 14, stk. 1, uretmæssigt ikke er udarbejdet af eksaminanden, eller at væsentlige dele er afskrift fra ikke-angivne kilder, eller at eksaminanden i øvrigt uretmæssigt har skaffet sig hjælp til besvarelse af en opgave, skal eksaminanden udelukkes fra prøven. En eventuel karakter for en sådan prøve borttalder. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse.

§ 16. Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens faglige præstation ved prøven, medmindre det i reglerne om den pågældende uddannelse er fastsat, at andet materiale indgår i karakterfastsættelsen. Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 17. Prøverne er normalt tilrettelagt som individuelle prøver. Skolen kan dog fastsætte, at bestemte prøver eller dele heraf allægges som gruppeprøver. Ved gruppeprøver skal det sikres, at individuel bedømmelse finder sted. En gruppe kan normalt bestå af 2-5 medlemmer. Eksamenstiden kan højst udgøre den tid, der normalt anvendes for det pågældende fag, ganget med antallet af eksaminander.

Skriftlige prøver
§ 18. Skolen stiller opgaver til skriftlige prøver, medmindre det i reglerne for de pågældende uddannelser eller fag er fastsat, at opgaverne er fælles for alle skoler. Opgaver, der er fælles for alle skoler, stilles af Undervisningsministeriet. Opgaver, der stilles af skolen inden for en erhvervsuddannelses områdefag, specialefag eller lokale valgfag, stilles efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg.

Stk. 2. For så vidt angår eksaminer som svendeprøver eller en del af en svendeprøve i erhvervsuddannelserne henvises til § 36, stk. 1.

Stk. 3. Når særlige forhold taler for det, kan ministeriet bestemme, at opgaver, der stilles af skolen, skal godkendes af ministeriet. Det samme gælder bestemmelser, som skolen fastsætter efter § 19.

Stk. 4. Når bestemmelser om certifikation eller lignende taler for det, kan ministeriet bestemme, at en anden myndighed skal stille eller godkende opgaverne.

§ 19. Den, der stiller opgaverne til skriftlige prøver eller er ansvarlig for godkendelse af opgaverne, fastsætter regler om, hvilke hjælpemidler eksaminanderne forudsættes at medbringe eller skal have stillet til rådighed, hvis disse regler ikke fremgår af reglerne om uddannelserne eller om grundfag.

§ 20. Når ministeriet stiller opgaverne, nedsætter ministeriet en eller flere opgavekommissioner, som udarbejder opgaveforslag.

§ 21. En opgavekommission består typisk af 2-4 medlemmer. Medlemmerne skal have den fornødne indsigt inden for opgavekommissionens fagområde.

§ 22. Skolen skal sikre, at de nødvendige opgavesæt ved skriftlige prøver er udarbejdet ved skolens foranstaltning eller modtaget fra ministeriet, og at antallet af opgaver er tilstrækkeligt. Opgavesæt til prøver skal opbevares på et sikkert sted.

Stk. 2. For opgaver, der udarbejdes af ministeriet, gælder, at opgavekuverten først må åbnes ved prøvens begyndelse. Alle eksemplarer af opgaverne skal blive i eksamenslokalet, indtil prøven er afsluttet.

§ 23. Ved lokalt stillede prøver skal censor gøres bekendt med opgaven i så god tid inden prøven, at denne kan drøftes med eksaminator. Censor kan henstille, at der sker ændringer.

§ 24. Ingen lærere må føre tilsyn med egne eksaminander i prøvefaget, jf. dog § 36, stk. 1, nr. 2. Skolen udpeger de tilsynsførende.

§ 25. Skolen skal sikre, at besvarelsen kan identificeres, herunder ved oplysninger om skolens navn, eksaminandens navn og fødselsdato, fagets navn og den tilsynsførendes underskrift.

Stk. 2. Når en eksaminand ønsker at aflevere sin besvarelse, skal en tilsynsførende tilkaldes.

Stk. 3. Eksaminanden afgør selv, hvilket materiale der skal afleveres til bedømmelse.

§ 26. Skolen kan tillade, at en eksaminand benytter skrivemaskine ved skriftlige prøver. Sådanne eksaminander samles i et særligt lokale. Undervisningsministeriet kan give skoler tilladelse til, at der kan anvendes Pc'er eller andre tilsvarende elektroniske hjælpemidler.

§ 27. Skolen fastsætter en procedure for den skriftlige censur, herunder hvem der først skal bedømme besvarelserne, hvordan besvarelserne skal sendes, og hvordan karakterlisterne skal udfyldes. Der må ikke anføres notater på de originale opgavebesvarelser, jf. dog § 36, stk. 3, om svendeprøver. Eksaminator og censor gøres bekendt med proceduren.

Stk. 2. De originale opgavebesvarelser ved skriftlige prøver, jf. § 14, stk. 1, nr. 3, udleveres til eksaminander, der ønsker det, når eksamens- eller prøvebevis er udleveret, og klagefristen er udløbet, jf. § 44, stk. 1, uden at der er rejst en klagesag vedrørende besvarelsen. Besvarelser, der ikke er udleveret, kan tilintetgøres efter 1 år.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 10, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for eksaminatorer.

Mundtlige prøver
§ 28. Mundtlige prøver er offentligt tilgængelige, medmindre prøven er omfattet af en aftale efter § 55, stk. 2. Adgangen kan i særlige tilfælde begrænses i henhold til regler herom i skolens eksamensreglement eller som følge af praktiske forhold.

Stk. 2. Lyd- eller billedoptagelse under eksamen er normalt ikke tilladt.

Stk. 3. Eksaminandens lærer er eksaminator. Ved særlige omstændigheder, f.eks. forfald på grund af sygdom, afgør skolen, hvem der fungerer som eksaminator i lærerens sted.

Stk. 4. For selvstuderende udpeger skolen en eksaminator. Hvis den selvstuderende er ansat ved skolen, udpeger skolen en ekstern eksaminator.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 10, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for eksaminatorer.

§ 29. Når der skal udarbejdes eksamensspørgsmål, herunder eksamensopgaver, til eksamen, er det eksaminator, der udarbejder eksamensspørgsmålene, medmindre andet er bestemt i reglerne om uddannelserne. Eksamensspørgsmålene skal tilsammen omfatte faget som helhed uanset antallet af eksaminander. Hvert eksamensspørgsmål skal omfatte et eller flere væsentlige emner inden for faget.

Stk. 2. Eksaminanden må ikke gøres bekendt med eksamensspørgsmålenes antal, ordlyd eller antallet af eksamensspørgsmål i de enkelte dele af fagets område.

Stk. 3. Skolen fastsætter under hensyntagen til § 14, stk. 5, hvornår eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem skolen til censor.

§ 30. Skolen fastsætter forberedelsestid og tilladte hjælpemidler, hvis dette ikke fremgår af reglerne for de enkelte prøver.

Stk. 2. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe tilladte hjælpemidler, medmindre andet fremgår af reglerne for de enkelte prøver eller fastsættes af skolen.

Stk. 3. Skolen har ansvaret for, at de øvrige tilladte hjælpemidler, herunder lærebøger og kompendier samt eventuelt apparatur, herunder hjælpemidler, der er bevilget som specialpædagogisk støtte, forefindes i forberedelseslokalet og eksamenslokalet, og at der i forberedelseslokalet kun forefindes tilladte hjælpemidler.

§ 31. Eksamensspørgsmålene tildeles eksaminanderne, jf. § 14, stk. 5. Den enkelte eksaminand skal kunne vælge imellem mindst 4 sedler med eksamensspørgsmål. Både censor og eksaminator skal være til stede, når eksaminanden trækker eksamensspørgsmålet. Eksaminator skal sikre sig, at eksaminanden har opfattet eksamensspørgsmålet.

Stk. 2. I tilfælde, hvor en eksamination omfatter flere afhinanden uafhængige eksamensspørgsmål, tildeles eksamensspørgsmålene ved hver sin lodtrækning.

§ 32. Eksaminator leder eksaminationen. Censor kan med eksaminators tilladelse stille enkelte spørgsmål til eksaminanden. Censor bestemmer, hvornår eksaminationen er slut.

§ 33. Hverken eksaminator eller censor må videregive oplysninger om deres drøftelser eller optegnelser til brug for bedømmelsen til andre end eleven eller nogen, der optræder på elevens vegne eller med elevens samtykke. Videregivelse af sådanne oplysninger fra censor eller eksaminator må endvidere kun ske mundtligt i den andens påhør eller skriftligt, efter at den anden har haft mulighed for at kommentere oplysningen.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på videregivelse af oplysninger, der sker til opfyldelse af en forpligtelse hertil, jf. herved § 53, stk. 3, eller til berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse eller eget eller andres tarv.

§ 34. Eksaminandernes præstation vurderes individuelt. Der censureres efter hver eksamination. Censor giver sin bedømmelse først. Ved afslutningen af censuren anføres bedømmelsen straks på karakterlisten.

Stk. 2. Karakterlisten underskrives af eksaminator og censor efter afslutningen af hver dags eksamination.

Praktiske prøver

§ 35. For praktiske prøver gælder ud over § 22, stk. 1,

§§ 23-25, § 28, stk. 2-5, § 30 og §§ 33-34, følgende, medmindre andet er fastsat i reglerne om de pågældende fag:

1. Som eksaminator medvirker eksaminandens lærer, der skal være til stede under hele prøveforløbet.
2. Eksaminanden må under udførelsen af opgaven kun modtage hjælp fra eksaminator.
3. Censor kan i samarbejde med eksaminator stille spørgsmål til eksaminanden under prøveforløbet i tilknytning til opgaven.
4. Censor skal så vidt muligt være til stede under prøveforløbet, medmindre andet af praktiske hensyn er aftalt med censor.

Kapitel 5

Eksamen som svendepreve eller en del af en svendeprøve i erhvervsuddannelserne

§ 36. Prøver ved eksamen i erhvervsuddannelserne kan helt eller delvist udgøre eller indgå i en svendeprøve. I uddannelsesbekendtgørelserne kan det efter indstilling fra de faglige udvalg være fastsat, at en eller flere prøver, f.eks. praktiske prøver, projekter eller lignende, i den afsluttende skoleperiode i en uddannelse kan udgøre en svendeprøve eller indgå som del af en svendeprøve, når

1) opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg eller en opgavekommission nedsat af det faglige udvalg,
2) bedømmelsen udføres af eksaminandens lærer, der er eksaminator, og normalt 2 censorer (skuemestre) udpeget af det faglige udvalg. Disse censorer skal
have den fornødne indsigt i uddannelsen og det fagområde, prøven vedrører, og må ikke have ansættelse ved skolen,
3) det faglige udvalg afholder alle udgifter i forbindelse med deltagelsen af de censorer, som det faglige udvalg har udpeget, samt udgifter ved de faglige udvalgs udarbejdelse af opgaveforslag, jf. § 33, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, og
4) de opnåede karakterer indgår i skolens grundlag for udstedelse af skolebevis.

Stk. 2. Det faglige udvalg kan til brug for censorerne (skuemestrene) udarbejde en censorvejledning og kan heri fastsætte regler om indberetningspligt til det faglige udvalg vedrørende de forhold, som er nævnt i § 15, stk. 4-8. Skolen skal have kopi af censorvejledningen til brug for eksaminator.

Stk. 3. For eksaminer, der udgør en svendeprøve eller er en del af en svendeprøve, må der anføres notater på eksamensarbejdet.

Stk. 4. Skolen aftaler med det faglige udvalg, hvordan proceduren i øvrigt skal være for prøver, der udgør en svendeprøve eller er en del af en svendeprøve.

Stk. 5. Klager vedrørende bedømmelse afgøres af skolen i samråd med det faglige udvalg.

Kapitel 6

Sygeeksamen og ny eksamen

§ 37. Bliver en eksaminand syg eller på anden måde uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, der indgår i eksamen, tilrettelægger skolen en sygeeksamen, der gennemføres snarest muligt efter den ordinære eksamen. For eksaminer, der er omfattet af § 36, stk. 1, tilrettelægges sygeeksamen efter samråd med det faglige udvalg.

Stk. 2. Skolen skal give meddelelse til ministeriet om sygeeksamen, hvis denne omfatter prøver med opgaver, der stilles af Undervisningsministeriet eller af en anden myndighed. Skolen meddeler straks, hvilke prøver sygeeksamen omfatter, og giver i øvrigt andre relevante oplysninger efter anmodning.

Stk. 3. Skolen kan fastsætte, at sygeeksamen gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projekter og kursusarbejder mv.

§ 38. Sygdom skal normalt være dokumenteret med en erklæring fra en læge. Andre særlige omstændigheder, hvorved en eksaminand praktisk forhindres i at møde til eksamen, og særlige omstændigheder, der gør, at eksaminanden ikke med rimelighed kan forventes at kunne gennemføre prøven, sidestilles efter skolens vurdering med sygdom.

Stk. 2. Skolen kan tillade en eksaminand at deltage i sygeeksamen i stedet for ordinære prøver, når hensyn til vigtige konkurrencer mv. for eliteidrætsudøvere eller tilsvarende forhold taler for det.

§ 39. Hvis en prøve eller eksamen ikke er bestået i henhold til reglerne for uddannelsen, herunder hvis karakteren for præstationen er mindre end 6, kan eksaminanden ud over de i §§ 37 og 38 nævnte tilfælde deltage i en prøve eller eksamen på ny. Eksaminanden kan deltage indtil 3 gange i samme prøve, dog 2 gange i uddannelser oprettet i henhold til lov om erhvervsuddannelser, lov om erhvervsgymnasiale uddannelser og lov om landbrugsuddannelser.

Stk. 2. Hvis særlige forhold taler for det, kan skolen tillade, at en eksaminand, uanset begrænsningen efter stk. 1, deltager i yderligere en eksamen eller en prøve.

Stk. 3. Hvis en ny prøve i uddannelser oprettet i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om landbrugsuddannelser resulterer i en lavere karakter, gælder den højeste karakter. I øvrigt gælder den sidst opnåede karakter.

Stk. 4. For en eksaminand, der er omfattet af uddannelsesaftale, anføres skolens vurdering af eksaminandens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning eller supplerende oplæring i virksomheden i skolevejledningen, jf. reglerne herom i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, og det faglige udvalg underrettes til brug for udvalgets eventuelle afgørelse om forlængelse af uddannelsestiden.

Stk. 5. Tidspunktet for eksamen eller prøve fastsættes efter § 12, stk. 1. Eksamen eller prøve skal afholdes snarest muligt, når eventuel supplerende skoleundervisning er afsluttet, og så vidt muligt senest, når den pågældende eksamen eller prøve igen holdes ved den samme skole, eventuelt som sygeeksamem. Ved eksamen og prøver skal skolen udpege en censor, der ikke har medvirket ved den tidligere eksamen eller prøve for den pågældende eksaminand.

Stk. 6. Hvis en eksaminand ikke består en eksamen, der er sammensat af flere prøver, for hvilke der er fastsat en samlet beståelsesgrænse, udsteder skolen enkeltfagsbevis for de beståede prøver, medmindre eksaminanden vælger at tage alle prøver i eksamen om, eller andet følger af reglerne om uddannelsen.

Kapitel 7

Fritagelse for prøver

§ 40. Skolen kan fritage en eksaminand for at aflægge prøve i et eller flere lag. Fritagelsen gives, når eksaminanden efter regler for den pågældende uddannelse er fritaget for undervisning eller prøve i de(t) pågældende fag. Skolen noterer fritagelsen på eksamensbeviset, og der overføres ikke karakter, medmindre andet fremgår af reglerne om den pågældende uddannelse. En eksaminand kan fritages for eksamen uden samtidig at være fritaget for undervisning, hvis faget indgår i et helhedsorienteret forløb, og eksaminanden har opnået niveauet i faget gennem tidligere undervisning eller beskæftigelse.

Stk. 2. Når en eksaminand er fritaget for et undervisningsfag, er eksaminanden ikke forpligtet til at aflægge eksamen eller prøve i faget, medmindre skolen har truffet anden bestemmelse i forbindelse med fritagelsen.

Stk. 3. Eksaminanden kan, uanset fritagelse for undervisning i &eacutet eller flere fag, vælge at aflægge prøve i det eller de pågældende fag. Hvor prøve aflægges, indgår resultatet i grundlaget for udstedelse af eksamensbevis på samme måde, som hvis eksaminanden ikke var fritaget.

Stk. 4. Fritagelse for prøver kan ikke gives for hele uddannelsen eller for uddannelsens centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen eller eksamen ikke kan anses for gennemført.

Kapitel 8

Karakterlister og beviser mv.

§ 41. Ved hver skole føres karakterlister over alle opnåede karakterer for alle eksaminander. Karakterlisterne påføres karakterer, der er opnået ved prøver på den pågældende skole, samt eventuelle karakterer fra en anden skole, hvis disse indgår i en samlet eksamen.

Stk. 2. Karakterlisterne udfyldes og underskrives af eksaminator(er) og censor(er).

§ 42. Karakterlisterne er skolens dokumentation for karaktererne og skal opbevares i 30 år. Karakterer og eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse.

Stk. 2. De faglige udvalg opbevarer karakterlister, for så vidt angår eksaminer som svendeprøve og eksaminer som en del af en svendeprøve som anført i stk. 1 og i § 43, stk. 4.

§ 43. Medmindre andet er bestemt i reglerne om uddannelserne, udstedes beviser af skolen. I reglerne om de enkelte uddannelser er fastsat betingelser for udstedelse af eksamensbeviser, skolebeviser, uddannelsesbeviser, afgangsbeviser mv. Der må kun udstedes &eacutet originalbevis for en eksamen.
En kopi, herunder oversættelser til fremmede sprog, skal være betegnet »Kopi«.

Stk. 2. Eksaminander, der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, har ret til at få enkeltfagsbeviser for beståede prøver.

Stk. 3. Skolerne skal opbevare kopi af de i stk. 1 og 2 nævnte beviser i 30 år. Kopien kan opbevares på elektronisk medie.

Stk. 4. Hvis en skole ophører med at eksistere eller sammenlægges med en anden skole eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 3, skal skolen sikre anden betryggende opbevaring og give Undervisningsministeriet meddelelse herom.

Stk. 5. De i stk. 1 nævnte beviser mv. skal angive:

1. Uddannelsens betegnelse og hjemmel.
2. Uddannelsens eller kursets formål, varighed, struktur og generelle adgangsbetingelser.
3. Den anvendte karakterskala og beståelseskriteriet
4. Skolens navn og eventuelt logo, adresse mv.
5. Dimittendens navn og cpr.nr. eller fødselsdato.
6. Dato for uddannelsens afslutning eller prøvens aflæggelse.
7. De af dimittenden opnåede prøvekarakterer og de yderligere resultatoplysninger, som følger af reglerne om de enkelte uddannelser.
8. oplysning om eventuel prøvefritagelse efter § 40.
9. oplysning om eventuel praktik i uddannelsen.
10. oplysning i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelser mv.
11. Udstedelsesdato og underskrift.

Stk. 6. Beviserne må ikke indeholde andre oplysninger om eksaminanden end de i stk. 5 nævnte.

Stk. 7. Beviserne skal være udformet, så de er vanskelige at forfalske.

Stk. 8. De dele af teksten i beviserne, jf. stk. 5, der giver generel oplysning om uddannelsen mv., affattes tillige på et eller flere fremmedsprog (engelsk, tysk eller fransk).

Kapitel 9

Klager over og mangler ved eksamen

§ 44. En eksaminand kan indgive klage til skolen vedrørende forhold ved eksamen inden to uger efter, at karakteren på sædvanlig måde er meddelt den pågældende. En eksaminand har ret til at få udleveret kopi af egne skriftlige opgavebesvarelser og af det ved mundtlig prøve tildelte eksamensspørgsmål.

Stk. 2. Hvis en eksaminand er under 18 år og ugift, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver(e).

Stk. 3. Klageren skal præcisere og begrunde klagepunkterne. Begrundelsen kan vedrøre

1. eksaminationsgrundlaget, herunder vejledning og de stillede spørgsmåls eller opgavers forhold til uddannelsens mål,
2. eksamensforløbet og
3. bedømmelsen.

Stk. 4. Hvis opgaverne er stillet af ministeriet, videresender skolen straks klager, der er begrundet i stk. 3, nr. 1, til ministeriets afgørelse, eventuelt ledsaget af skolens udtalelse.

Stk. 5. For så vidt angår klager over eksaminer som svendeprøve eller eksaminer som en del af en svendeprøve henvises til § 36, stk. 5.

§ 45. Skolen forelægger straks klagen for eksaminator og censor(er) med anmodning om en udtalelse, når klagen ikke er omfattet af § 44, stk. 4. Er karakterfastsættelsen foretaget af en opmand efter reglerne herom i den enkelte uddannelse, indhentes en udtalelse fra denne.

Stk. 2. Skolen forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en uges frist.

Stk. 3. Skolens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på

1. ny bedømmelse (ombedømmelse),
2. tilbud til eksaminanden om ny prøve (omprøve) eller
3. klagen tages ikke til følge.

Stk. 4. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren og eventuelle andre berørte eksaminander, jf. § 51. Skolen orienterer eksaminator og censor om afgørelsen.

Stk. 5. For afgørelser efter § 44, stk. 4, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse.

§ 46. Afgørelse om ombedømmelse eller tilbud om omprøve træffes, hvis skolen finder, at der ved prøven eller bedømmelsen er forekommet væsentlige proceduremæssige mangler, eller der er andre særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlig uoverensstemmelse mellem bedømmernes vurdering.

§ 47. Ved ombedømmelse udpeger skolen, henholdsvis ministeriet, en ny censor eller nye censorer. Hvis ministeriet har udpeget censor ved den oprindelige prøve, underretter skolen ministeriet om sin afgørelse af klagesagen, hvorefter ministeriet udpeger en ny censor eller anmoder skolen om at udpege en ny censor. Skolen kan udpege en censor til at deltage i eksaminators sted.

§ 48. Ved omprøve finder § 37 tilsvarende anvendelse, idet skolen i særlig grad skal drage omsorg for, at omprøve finder sted snarest muligt. Skolen meddeler snarest muligt de berørte parter tidspunktet for omprøven.

§ 49. Hvis prøven lider af samme mangel for flere eksaminander, skal ombedømmelse foretages for og omprøve tilbydes alle eksaminander, for hvem prøven lider af samme mangel. Skolen skal straks underrette ministeriet herom.

Stk. 2. Ministeriet afgør, om der på grundlag af indberetning efter stk. 1 skal ske ombedømmelse, om der skal gives tilbud om omprøve, jf. § 45, stk. 3, nr. 1 og 2, og §§ 46-48, samt stk. 1, eller om der ikke skal foretages videre i sagen med hensyn til elever ved andre skoler. Ombedømmelse eller omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter.

Stk. 3. Ministeriet kan bestemme, at eksamensbevis for de pågældende eksaminander tilbageholdes, indtil sagen er afgjort.

§ 50. En klage kan ikke resultere i en lavere karakter.

§ 51. Hvis skolen under eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelse af de regler, der gælder for eksamen, skal skolens leder eller en af denne bemyndiget straks gribe ind for at sikre, at eksamen afvikles i overensstemmelse med gældende regler. Hvis skolen efter eksamen konstaterer mangler i eksamensproceduren eller overtrædelse af de regler, der gælder for eksamen, skal skolen straks træffe afgørelse om konsekvensen af manglen eller overtrædelsen.

Stk. 2. Skolen kan i de i stk. 1 nævnte tillælde beslutte at tilbyde eksaminanderne ombedømmelse eller omprøve, jf. § 45, stk. 3, nr.1 og 2, og §§ 46-48, samt § 49, stk. 1.

Hvis der tilbydes ombedømmelse eller omprøve, indsendes meddelelse herom til ministeriet. Ombedømmelse eller omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter.

§ 52. I tilfælde, hvor skolen eller ministeriet træffer afgørelse i henhold til § 49, stk. 2, eller § 51, stk. 2, skal det sikres, at der påføres den eller de pågældende eksaminander mindst mulig ulempe.

Kapitel 10

Klager over skolens afgørelser

§ 53. Klager over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet. Ministeriet kan dog ikke ændre bedømmelsen, jf. § 44, stk. 3, nr. 3. Ved klage over skolens afgørelse vedrørende eksaminationsgrundlaget, herunder vejledning samt de stillede spørgsmåls eller opgavers forhold til uddannelsens mål, eller over eksamensforløbet, kan skolen pålægges at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om en ny prøve, jf. § 45, stk. 3, nr. 1 og 2.

Stk. 2. Klagen indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse.

Stk. 3. Skolen, eksaminator og censor skal give ministeriet de nødvendige oplysninger til behandling af sagen.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser
Forsøg og dispensation

§ 54. Ministeriet kan i enkelte tillælde dispensere fra bekendtgørelsens regler, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold. Dispensation gives på grundlag af en indstilling fra vedkommende skole.

Stk. 2. Ministeriet kan endvidere tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i pædagogisk forsøgs- og udviklingsarbejde.

Rådgivende organer for de enkelte uddannelser afgiver indstilling, når det følger af reglerne om de pågældende uddannelser, at organet afgiver indstilling om uddannelsesforsøg eller udviklingsarbejde.

Ophavsret

§ 55. Eksaminanden har ophavsretten og mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, også ejendomsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, jf. dog stk. 2 og § 27, stk. 2. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 4 uger, overgår ejendomsretten til skolen.

Stk. 2. Hvis prøveforløbet inddrager parter uden for skolen, herunder virksomheder, institutioner mv., aftales det mellem skolen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang skolen, eksaminanden eller tredjeparten under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 56. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1996.

Stk. 2. Ved eksaminer eller anden bedømmelse, der finder sted efter bekendtgørelsens ikrafttræden, men vedrører en prøve, som er påbegyndt inden bekendtgørelsens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.

Stk. 3. Med virkning fra den 15. juli 1996 ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 371 af 16. juli 1969 om eksamensordningen ved handelsskolernes eksaminer.
2. Bekendtgørelse nr. 376 af 10. august 1971 om dispensation i særlige tilfælde fra karakterkrav ved handelsmedhjælpereksamen, handelseksamen og højere handelseksamen.
3. Bekendtgørelse nr. 542 af 12. november 1981 om bedømmelse af eleverne og om uddannelsesbeviser i de tekniske hovederhvervsområder inden for de erhvervsfaglige grunduddannelser (efg).
4. § 8, stk. 8, og §§ 10-12 i bekendtgørelse nr. 729 af 28. december 1982 om korte videregående uddannelser på handelsskolerne.
5. Bekendtgørelse nr. 11 af 14. januar 1985 om handelsmedhjælpereksamen.
6. Bekendtgørelse nr. 201 af 10. april 1987 om formen for de af lærlingeloven omfattede svendebreve og lærebreve m.v.
7. § 14, stk. 5, § 16, stk. 1, og § 17 i bekendtgørelse nr. 533 af 12. august 1987 om uddannelse af eksportteknikere.
8. Bekendtgørelse nr. 482 af 29. juni 1989 om fritagelse for dele af skoleundervisningen i de erhvervsfaglige grunduddannelser.
9. Bekendtgørelse nr. 754 af 12. november 1990 om eksamensordning for erhvervsuddannelser.
10. Bekendtgørelse nr. 805 af 22. november 1990 om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for videregående teknikeruddannelser m.v.
11. § 16, stk. 3, § 19, stk. 1, § 24, stk. 1, 2 og 4, og § 27. i bekendtgørelse nr. 591 af 14. august 1991 om datamatikeruddannelsen.
12. § 15,1. pkt., § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18, stk. 2, 1. pkt, og § 20 i bekendtgørelse nr. 925 af 18. december 1991 om uddannelse til revisor.
13. § 17, stk. 4, § 19, stk. 1, § 27, stk. 1, 2 og 4, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, 2.-7. pkt., og stk. 2, samt § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 724 af 20. august 1992 om markedsøkonomuddannelsen.
14. § 16, stk. 3, § 18, stk. 4, § 20, § 21, stk. 1, 2 og 4, i bekendtgørelse nr. 729 af 24. august 1992 om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen.
15. § 12, stk. 1 og 3, og § 14 i bekendtgørelse nr. 286 af 3. maj 1993 om uddannelse af ledere af håndværksvirksomheder.
16. § 22, § 23, stk. 2 og 3, § 24, § 26, stk. 1, §§ 27-29, §§ 31-33 og §§ 35-36 i bekendtgørelse nr. 469 af 31. maj 1994 om uddannelse til faglært landmand.
17. § 13, stk. 3 og 4, § 16, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18-20, § 21, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2, § 22, §§ 26-28 og §§ 30-32 i bekendtgørelse nr. 60 af 24. januar 1995 om de erhvervsgymnasiale uddannelser.
18. § 16, stk. 2, § 19, stk. 2, § 21 og § 22, stk. 1, 2 og 4,
    i bekendtgørelse nr. 287 af 3. maj 1995 om uddannelsen
    til ejendomsmægler og kursus i ejendomsvurdering.
19. Skrivelse af 1. maj 1969 om tilmelding m.v. af lærlinge inden for håndværk og industri i Grønland til undervisning på tekniske skoler.
20. Skrivelse af 13. december 1973 om tilrettelæggelse af mundtlig eksamen ved handelsskolerne.
21. Skrivelse af 26. november 1974 om anvendelsen af den i bekendtgørelse af 9. oktober 1970 omhandlede karakterskala.
22. Meddelelse af 5. september 1975 om censuren af de skriftlige besvarelser af handelsskolernes statskontrollerede prøver.
23. Meddelelse af 19. februar 1976 om censuren ved de mundtlige prøver.
24. Skrivelse af 6. februar 1985 om brug af lommeregnere ved handelsskolernes skriftlige prøver.
25. Cirkulære af 18. marts 1985 om karaktergivning i forbindelse med skoleundervisning i lærlingeuddannelser på tekniske skoler.
26. Skrivelse af 19. november 1986 om antal prøver og prøvekombinationer på det 2-årige kursus til højere handelseksamen.
27. Skrivelse af 11. juni 1987 om eksamensbeviser m.v. til kursus til højere handelseksamen.
28. Skrivelse af 2. december 1987 om medtællende karakterer for det 2-årige kursus til højere handelseksamen.
29. Skrivelse af 19. april 1988 om karakterstatistik på handelsskolernes forskellige kursusformer.
30. Skrivelse af 30. september 1988 om karaktergivning til elever på kursus til højere handelseksamen, som deltager i enkeltfagskurser m.v. som tilvalgslag.
31. Skrivelse af 7. august 1989 om eksamensprocedure for følgende uddannelser: Erhvervsfaglige grunduddannelser, handels- og kontorområdet, kursus til handelsmedhjælpereksamen, kursus til højere handelseksamen, kursus til statskontrolleret enkeltfagsprøve, edb-assistentuddannelsen, merkonomkursus, teknonomkursus, datanomkursus, datamatikerkursus, ejendomsmæglerkursus m.v. og korte videregående uddannelser.
32. Skrivelse af 12. september 1989 om eksamensafvikling, tilladte hjælpemidler m.v. ved skriftlige, mundtlige og praktiske prøver fra og med skoleåret 1989/90.
33. Skrivelse af 23. november 1989 om tillæg til cirkulære om eksamensafvikling fra og med skoleåret 1989/90.
34. Vejledning af 6. december 1989 om retningslinier for censorer og eksaminatorer ved edb-assistent-, datamatiker- og datanomuddannelserne.
35. Skrivelse af 1. marts 1990 om tilføjelse og rettelse til direktoratets skrivelse af 12. september 1989 om eksamensafvikling, tilladte hjælpemidler m.v. ved skriftlige, mundtlige og praktiske prøver fra og med skoleåret 1989/90.
36. Skrivelse af november 1990 om eksamensprocedure for markedsøkonomuddannelsen.
37. Skrivelse af 18. februar 1991 om rettelse til Erhvervsskoleafdelingens skrivelse af 12. september 1989 om eksamensafvikling, tilladte hjælpemidler m.v. ved skriftlige, mundtlige og praktiske prøver fra og med skoleåret 1989/90.

Undervisningsministeriet, den 21. juni 1996

OLE VIG JENSEN

Sonja Lundqvist

Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne m.v.

Bilag - Juni 1996

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1

Område mv.

Kapitel 2

Censorer

Kapitel 3

Tilrettelæggelse og planlægning mv.

Kapitel 4

Prøver ved eksamen

Kapitel 5

Eksamen som svendeprøve eller en del af en svendeprøve i erhvervsuddannelserne

Kapitel 6

Sygeeksamen og ny eksamen

Kapitel 7

Fritagelse for prøver

kapitel 8

karakterlister og beviser m.v.

kapitel 9

klager over og mangler ved eksamen

kapitel 10

klagerover skolens afgørelser

kapitel 11

forskellige bestemmelser

Kapitel 12

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

12.3 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995

I henhold til

1. § 1, stk. 6, i lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 352 af 14. maj 1992,
2. § 11, stk. 3, i lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, som ændret senest ved § 211 lov nr. 352 af 14. maj 1992, for så vidt angår tandplejere,
3. § 2, stk. 4, i lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret senest ved § 221 lov nr. 352 af 14. maj 1992,
4. § 2, stk. 4, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret senest ved § 24 i lov nr. 352 af 14. maj 1992,
5. § 34, stk. 2, i lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret senest ved § 25 i lov nr. 352 af 14. maj 1992,
6. § 5, stk. 3, i lov nr. 335 af 24. maj 1989 om almen voksenuddannelse, som ændret ved § 7 i lov nr. 208 af 28. april 1993,
7. § 1, stk. 3, i lov om videregående teknikeruddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 30. maj 1990,
8. § 2, stk. 4, i lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, som ændret ved § 23 i lov nr. 352 af 14. maj 1992,
9. § 2 i lov nr. 371 af 6. juni 1991 om landbrugsuddannelser,
10. § 1, stk. 8, i lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, som ændret senest ved § 19 i lov nr. 352 af 14. maj 1992,
11. § 291 lov nr. 352 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige uddannelseslove m.m., for så vidt angår hospitalslaboranter, kliniske diætister, radiografer og økonomaer,
12. § 6, stk. 1, i lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 673 af 29. juli 1992,
13. § 14, stk. 2, i lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 29. juli 1992,
14. § 8, stk. 1, i lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 29. juli 1992, som ændret ved § 14, stk. 1, nr. 6, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993,
15. § 21 lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 29. juli 1992,
16. § 21 lov om statens overtagelse af de sociale højskoler
    i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 29. juli 1992,
17. § 2, stk. 4, i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 29. juli 1992,
18. § 2, stk. 1, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993,
19. § 41 lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 531 af 23. juni 1993,
20. § 7 i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 23. juni 1993,
21. § 2, stk. 7 og 8, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,
22. § 33, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. september 1993,
23. § 4, stk. 3, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 23. december 1993,
24. § 2, stk. 6, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994,
25. § 13, stk. 2, i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 10. juni 1994,
26. § 12 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 20. juli 1994,
27. § 1, stk. 2, i lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. juli 1994,
28. § 14, stk. 2, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994,
29. § 2, stk. 6, i lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31. januar 1995, fastsættes: § 1. Uddannelsessøgende, bortset fra uddannelsessøgende i grundskolen og 10. klasse, skal ved prøver, der indgår i eksaminer, og ved prøver i enkeltfag bedømmes individuelt efter følgende karakterskala (13-skalaen):

13: For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation.
11: For den udmærkede og selvstændige præstation.
10: For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation.
9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel.
8: For den middelgode præstation.
7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel.
6: For den netop acceptable præstation.
5: For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation.
03: For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation.
00: For den helt uantagelige præstation.

Stk. 2. Karakterskalaens krav til den enkelte præstation finder tilsvarende anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser.

Stk. 3. På de videregående uddannelser kan der dog tillige anvendes bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået« ved prøver, der indgår i eksamen, jf. § 11, stk. 1, og som dækker op til 1/3 af uddannelsen. På designuddannelsen og på uddannelsen til voksenunderviser kan bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået« i det hele anvendes.

Stk. 4. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser samt for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og fodterapeutuddannelsen være fastsat, at der anvendes bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået« eller en anden karakterskala end 13-skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 13-skalaen.

Stk. 5. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået« finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen »Godkendt/Ikke godkendt«.

Stk. 6. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen.

§ 2. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige krav, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Præstationen eller standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning).

Stk. 2. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, som berettiger til sygeeksamen.

§ 3. Ved enhver bedømmelse efter 13-skalaen skal præstationen eller standpunktet først placeres inden for en af følgende fire karaktergrupper:

1. Udmærket, karaktererne 13, 11 og 10.
2. Middel, karaktererne 9, 8 og 7.
3. Det netop acceptable, 6.
4. Usikker, karaktererne 5, 03 og 00.

Stk. 2. Efter placeringen afgøres det for så vidt angår karaktergrupperne 1, 2 og 4, hvilken karakter inden for gruppen præstationen eller standpunktet skal vurderes til.

Stk. 3. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilket omfang præstationen eller standpunktet opfylder de beskrevne krav.

§ 4. Til karaktergruppen »udmærket« (karaktererne 13, 11 og 10) hører præstationer og standpunkter, hvor den uddannelsessøgende

1. viser omfattende og sikker viden henholdsvis omfattende og sikker færdighed i faget,
2. skelner klart mellem væsentligt og uvæsentligt,
3. viser en meget omfattende viden om begreber og metoder henholdsvis omfattende færdighed i begreber og metoder,
4. redegør for disse og disponerer et emne på en sådan måde, at næsten alle relevante forhold medtages,
5. giver en dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold,
6. sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og informationer på meget sikker måde og vurderer og generaliserer tilsvarende ud fra dem og
7. anvender sin viden henholdsvis sin færdighed over for kendte problemstillinger på meget sikker måde og eventuelt over for ikke kendte problemer ved at kombinere foreliggende principper sådan, at løsningsmuligheder opstilles.

Stk. 2. Karakteren 13 er en undtagelseskarakter. Karakteren anvendes ved en usædvanlig selvstændig og udmærket præstation eller et tilsvarende standpunkt, hvis forudsætning er en suveræn præstation, som viser hurtig opfattelse og fuld forståelse af et problem eller et emne, og som tillige viser selvstændig stillingtagen og overblik over større dele af stoffet og deres indbyrdes sammenhæng.

§ 5. Til karaktergruppen »middel« (karaktererne 9, 8 og 7) hører præstationer og standpunkter, hvor den uddannelsessøgende

1. viser ret bred og nogenlunde sikker viden henholdsvis ret bred og nogenlunde sikker færdighed i faget,
2. redegør for det forelagte emne på en sådan måde, at væsentlige forhold kommer frem,
3. viser en omfattende viden om begreber og metoder henholdsvis omfattende færdighed i begreber og metoder,
4. redegør for disse på en sådan måde, at mange relevante forhold medtages,
5. giver en nogenlunde dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold,
6. sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og informationer på ret sikker måde og vurderer og generaliserer tilsvarende ud fra dem og
7. anvender sin viden henholdsvis sin færdighed over for kendte problemstillinger på ret sikker måde.

§ 6. Karakteren 6 er bestågrænsen, hvor der er krav om at bestå. Karakteren svarer derfor til en præstation eller et standpunkt, hvor den uddannelsessøgende har det mindstemål af forståelse, kundskaber og færdigheder, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes som bestået. Med hensyn til den viste forståelse samt de viste kundskaber og færdigheder må præstationen eller standpunktets positive og negative bidrag stå nogenlunde lige, idet de positive bidrag dog skal have overvægt. I skriftlige og mundtlige præstationer, hvor man med rimelig nøjagtighed kan angive, hvor stor en brøkdel af den stillede opgave eller det forelagte emne den uddannelsessøgende har kunnet klare, skal denne brøkdel være over 1/2.

§ 7. Til karaktergruppen »usikker« (karaktererne 5, 03 og 00) hører præstationer og standpunkter, hvor den uddannelsessøgende

1. viser begrænset og usikker viden henholdsvis begrænset og usikker færdighed i faget,
2. har vanskeligt ved at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt,
3. viser en utilstrækkelig viden om begreber og metoder henholdsvis utilstrækkelig færdighed i begreber og metoder,
4. redegør for disse på en sådan måde, at kun få relevante forhold medtages,
5. giver en begrundelse for at fremdrage disse forhold, der ikke er dækkende,
6. sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og informationer på en måde, der er usikker, og vurderer og generaliserer tilsvarende ud fra dem og
7. anvender sin viden henholdsvis sin færdighed over for kendte problemstillinger på en måde, der er usikker.

Stk. 2. Karakteren 00 er en undtagelseskarakter. Karakteren anvendes ved en præstation eller et standpunkt, hvor den uddannelsessøgende har vist fuldstændig mangel på forståelse inden for fagets pensum i den pågældende uddannelse. Karakteren 00 gives tillige, hvor der ikke foreligger nogen faglig præstation.

§ 8. Karakteren fastsættes af censor eller af eksaminator. Hvor der ved bedømmelsen medvirker en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem.

Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Hvor der er uenighed om, hvorvidt standpunktet eller præstationen skal bedømmes til »Bestået« eller »Ikke bestået«, er censors bedømmelse afgørende.

Stk. 3. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under &eacutet censor- henholdsvis eksaminatorkompetencen efter stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 2 og 3 kan karaktererne 13 og 00 ikke gives ved afrunding.

Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor bedømmelsen ikke foretages ud fra 13-skalaen, jf. § 1, stk. 2 og 3.

Stk. 6. Stk. 2 og stk. 3 finder ikke anvendelse i det omfang, hvor der i medfør af regler fastsat for de enkelte uddannelser træffes afgørelse af Undervisningsministeriet, en opmand eller lignende.

§ 9. Hvor der skal fastsættes en samlet karakter af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes.

Stk. 2. Uanset reglen i stk. 1 kan karaktererne 13 og 00 ikke gives ved afrunding. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor bedømmelsen ikke foretages ud fra 13-skalaen, jf. § 1, stk. 2 og 3.

§ 10. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 6 eller bedømmelsen » Bestået«.

Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 6,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 6,0 kan ikke opfyldes ved oprunding. Der skal være opnået »Bestået« ved alle prøver m.v., hvor bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået« er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for de enkelte uddannelser være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver m.v., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen.

§ 11. Eksamensbeviset skal indeholde oplysning om, hvilke prøver der er indgået i eksamen, og hvilke bedømmelser der er opnået. Det samlede eksamensresultat kan udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, jf. § 12. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages &eacuten decimal. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnitskvotienten beregnes af gennemsnitskvotienterne for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet efter § 12, stk. 2, være opfyldt for hver af grupperne. I beregningen af gennemsnitskvotienten indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået.«

Stk. 2. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat.

Stk. 3. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregningen af gennemsnitskvotienten.

§ 12. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter § 9, ved vurderingen efter § 10, stk. 2, af et beståkrav ved en eksamen, en prøve eller en standpunktsbedømmelse og ved beregningen af en gennemsnitskvotient efter § 11, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne for de enkelte uddannelser.

Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene.

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1995 og har virkning for de karakterer og de bedømmelser, der gives efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser m.v. ophæves:

1. Anordning nr. 126 af 30. marts 1971 om karaktergivning ved handelshøjskolernes eksaminer.
2. Bekendtgørelse nr. 148 af 5. april 1971 om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.
3. Bekendtgørelse nr. 203 af 10. april 1987 om karaktergivning i handelsskolerne.
4. Bekendtgørelse nr. 67 af 23. januar 1989 om karakterskala for så vidt angår gymnasiet og hf.
5. §§ 17 og 18 i bekendtgørelse nr. 754 af 12. november 1990 om eksamensordning for erhvervsuddannelser.
6. §§ 22 og 23 i bekendtgørelse nr. 799 af 21. november 1990 om de grundlæggende 50 cial- og sundhedsuddannelser inden forbistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.
7. §§ 25-30 i bekendtgørelse nr. 805 af 22. november 1990 om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for videregående teknikeruddannelser m.v.
8. § 22 i bekendtgørelse nr.469 af 31. maj 1994 om uddannelse til faglært landmand.
9. §§ 19 og 20 i bekendtgørelse nr. 60 af 24. januar 1995 om de erhvervsgymnasiale uddannelser.
10. Cirkulære af 28. april 1989 om anvendelse afkarakterskalaen m.v.

Stk. 3. Karakterer, der er givet efter en 13-skala før denne bekendtgørelses ikrafttræden, indgår i senere eksamensresultater m.v. på lige fod med tilsvarende karakterer, der er givet i medfør af denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Eksaminer eller prøver, der er bestået før indførelsen af 13-skalaen på den pågældende uddannelse, kan fortsat omregnes til 13-skalaen efter de hidtidige regler herom.

Stk. 5. Ved karaktergivning og andre bedømmelser, der finder sted efter bekendtgørelsens ikrafttræden, men vedrører en prøve, som er påbegyndt inden bekendtgørelsens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.

Stk. 6. De hidtil gældende bestemmelser om karaktergivning og bedømmelse finder fortsat anvendelse i forbindelse med klager over afgørelser givet i medfør af de ophævede bekendtgørelser.

OLE VIG JENSEN

Karin Vraa

Bekendtgørelse om karakterskale og anden bedømmelse

Bilag 1 - Juni 1995

Oversættelse til engelsk af 13-skalaen

13: Is given for the exceptionally independent and exoellent performance.
11: Is given for the independent and exællent performance.
10: Is given for the excellent but not particularly independent performance.
9: Is given for the good performanæ, a little above average.
8: Is given for the average performanæ.
7: Is given for the mediocre performance, slightly below average.
6: Is given for thejust acceptable performance.
5: Is given for the hesitant and not satisfactory performance.
03: Is given for the very hesitant, very insufficient and unsatisfactory performance.
00: Is given for the completely unacceptable performance.

12.4 Undervisninfsministeriets brev af 25. januar 1996, j. nr. 1995-022-150

Erhvervskolerne

Den 1. december 1995 trådte bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse i kraft. Bekendtgørelsen er fra datoen for sin ikrafttræden blevet ændret ved vedlagte bekendtgørelse nr. 890 af 22. november 1995.

Bekendtgørelsen indeholder fællesregler for al bedømmelse udover grundskoleniveau inden for Undervisningsministeriets område.

På given foranledning vil vi gøre skolerne opmærksomme på hovedreglen om bedømmelse i bekendtgørelsens S 3, stk. 3, hvoraf fremgår, at karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilket omfang præstationen eller standpunktet opfylder de beskrevne krav.

Endvidere henledes opmærksomheden på definitionen af karakteren 6. Det fremgår af bekendtgøreisens S 6, at karakteren 6 er bestågrænsen, hvor der er krav om at bestå. Den er udtryk for, at den uddannelsessøgende har; det mindstemål af forståelse, kundskaber og færdigheder, der kan anerkendes som grænsen for at prøven eller eksamen m.v. er bestået.

Reglen i S 6, sidste punktum, er en specialregel. Den finder anvendelse i de særlige tilfælde, hvor man med fornøden klarhed kan angive, hvor stor en brøkdel af den stillede opgave eller det forelagte emne den uddannelsessøgende har kunnet klare. Forudsætningen for, at der kan ske en sådan angivelse, er for det første, at opgaven eller emnet lader sig opdele i brøkdele, der bedømmes individuelt. For det andet forudsætter reglens anvendelse, at det ret eentydigt kan bestemmes, om den uddannelsessøgende har "klaret" den &eacutenkelte brøkdel af opgaven eller ej. Der skal således være tale om spørgsmål eller emner, hvor det bedømmes selvstændigt, om den uddannelsessøgendes besvarelse af de enkelte elementer er tilfredsstillende eller ej.

Det forudsættes endvidere, at elementernes indbyrdes vægt lader sig bestemme.

Såfremt opgaven eller emnet ikke kan opdeles i brøkdele, der lader sig bedømme individuelt, kan § 6, sidste punktum, ikke anvendes, og man må falde tilbage på hovedreglen i § 3, stk. 3, jf. § 6, 1-3. punktum. Det samme er tilfældet, såfremt bedømmelsen består i en nuanceret (gradueret) vurdering af, om der er tale om en (mere eller mindre) god eller dårlig bedømmelse, eller såfremt de enkelte elementer i opgaven eller enmet ikke har en sådan karakter, at deres indbyrdes vægt han bestemmes på forhånd.

Vi gør opmærksom på, at i tilfælde, hvor karakteren skal gives ud fra en nærmere vurdering af, hvor god/dårlig argumentationen er og ikke blot, om besvarelsen er god nok, vil det efter ministeriets opfattelse ikke være muligt at "angive, hvor stor en brøkdel af den stillede opgave eller det forelagte emne den uddannelsessøgende har kunnet klare", idet sådanne opgaver ikke enten klares eller ikke klares, men klares mere eller mindre godt/dårligt. Efter sin egen ordlyd og efter ovenstående forklaring finder § 6, 3. punktum i disse tilfælde slet ikke anvendelse.

Af bekendtgørelsens § 8 fremgår det, at karakteren kan fastsættes af censor eller af eksaminator. Reglen tager ikke stilling til, om begge skal medvirke ved en eksamination. Hvorvidt begger deltager fremgår af reglerne om de enkelte uddannelser.

Endelig henledes opmærksomheden på § 11 i bekendtgørelsen om, at beviset skal indeholde oplysninger om, hvilke prøver der er indgået i eksamen og hvilke bedømmelser, der er opnået. Reglen skal sammenholdes med reglerne om de enkelte uddannelser, hvor der kan være fastsat færre oplysningskrav, som skolen hidtil kun har anført på beviset. Er dette tilfældet, skal skolen sørge for, at beviset også kommer til at indeholde de oplysninger, der er anført i § 11.

Forsiden | Forrige kapitel |