Forord

1. Indledning

2. Informationsarbejdet

• Eksisterende informationstyper
• Rundvisninger
• Åbent hus
• Temaeftermiddage
• Informationsaftener
• Forældrekurser
• Orienteringsaftener
• Undervisningsbaseret vejledningsforløb
• Klasselærerkurser

3. Fremtidens vejledning og information

• Hvad er det de tekniske skoler gerne vil have sagt?
• Hvem skal informationen rettes til?
• Hvordan får vi sagt det på den rigtige måde?
• Hvad er det rigtige tidspunkt for at give information om de tekniske skoler?

4. Nogle bud på nye initiativer på de tekniske skoler

1. Elever som ambassadører for deres uddannelser
2. Udvikling af det lokale samarbejde mellem folkeskole, teknisk skole og virksomheder
3. Billeddannelse og erfaringsdannelse hos de unge via besøg på teknisk skole og virksomhed
4. Forsøg med nye kontaktformer - bryde mure ned mellem folkeskole, teknisk skole og virksomheder
5. Nye forpligtende samarbejdsformer mellem folkeskolen og teknisk skole
6. Fastholde og styrke de tekniske skolers særlige kultur og miljø
7. Piger
8. Internationalisering
9. Lyt til lærlingene og eleverne

5. Afslutning

6. Fodnoter

Forord

I dette temahæfte sættes der fokus de på tekniske erhvervsskolers udadrettede informationsarbejde og elevernes deltagelse i dette arbejde. Hæftets indhold er resultater af to forsøgs- og udviklingsarbejder. Det ene mellem Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL), Teknisk Skole Slagelse og Svendborg Tekniske Skole. Det andet er gennemført i et samarbejde mellem Svendborg Tekniske Skole, Svendborg Handelsskole og Vejle Tekniske Skole.

Som en del af forsøgs- og udviklingsarbejderne er der gennemført en undersøgelse af det eksterne informationsarbejde på skolerne, først og fremmest de tekniske skoler i Svendborg og Slagelse. Eksternt informationsarbejde er i denne sammenhæng den information, som retter sig mod kommende elever, forældre, skolevejledere, virksomheder og andre interessenter.

Hæfter rummer både en oversigt over og beskrivelse af de kendte og anvendte informationsaktiviteter og en række punkter eller forslag til, hvordan skolerne kan videreudvikle dette arbejde.

Hæftets indhold kan forhåbentlig medvirke til at øge kendskabet til skolernes informationsarbejde og samtidig til, at der udvikles nye ideer og metoder til informativ vejledning. Det er vigtigt at kvalificere og udvikle informationsarbejdet til gavn for unge og voksne, der ønsker en teknisk erhvervsuddannelse, for at sikre, at den rette information når målgruppen og for at sikre, at dette sker i rammer, der er i overensstemmelse med god etik.

Det er samtidig håbet, at hæftet på de tekniske skoler kan bidrage med inspiration til de medarbejdere, som gør et stort arbejde for at styrke teknisk skole som et attraktivt uddannelsessted.

Uddannelsesstyrelsen har finansieret udarbejdelse og udgivelse af publikationen. Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter står for forfatternes egen regning.

John T. Larsen

Undervisningsministeriet

Uddannelsesstyrelsen

Området for erhvervsfaglige uddannelser

Marts 1999

1. Indledning

"Uhensigtsmæssige valg kan medføre menneskelige såvel som økonomiske omkostninger for de unge, det går ud over, og føre til et unødvendigt forbrug af samfundsmæssige ressourcer".¹

(Elevernes behov for vejledning i folkeskolen)

I publikationen "Uddannelsesvalg efter 9. klasse" rejses nogle problemstillinger, som er med til at beskrive de tekniske skolers informations- og vejledningsindsats over for eleverne i folkeskolen. Forældrene er de vigtigste vejledere. Det er især moderen, som den unge søger råd og vejledning hos inden valget af uddannelse. Det understreges, at der er en klar sammenhæng mellem den unges valg af uddannelse og længden af faderens uddannelsesbaggrund og sociale position. Jo længere varende uddannelse, jo større sandsynlighed er der for, at den unge i 9. klasse i folkeskolen vælger at gå på gymnasiet.

Undersøgelsen viser, at unge, der godt kan lide at gå i folkeskolen, fortsat gerne vil have teoretisk undervisning. De vælger derfor typisk gymnasiet. Unge, der er skoletrætte, og egentlig ikke har tænkt sig at fortsætte med en uddannelse efter folkeskolen, vælger ofte en teknisk uddannelse.

Det understreges, at vejledningen i folkeskolen ikke i tilstrækkelig grad tager højde for uddannelserne på teknisk skole, men:

"Vejledningen går i hovedsagen ud på at vejlede til fortsættelse i et stadigt mere bogligt præget uddannelsessystem. Elever, der har det svært med bøgerne, kommer let til at føle sig overset. De, der forestiller sig en uddannelse på teknisk skole eller vil i praktik på en virksomhed (...) er da også gennemgående mere forbeholdne over for skolevejledningen end elever, der søger andre uddannelsesretninger. De skolefagligt svagt funderede elever oplever i ringere grad end andre, at vejledningen er indrettet på at tilgodese deres behov. Sammenlignet med de fagligt stærke elever giver de udtryk for, at der var for lidt om arbejde, for meget om uddannelser, som de ikke har interesse i, for lidt tid til den enkelte, ja der var i det hele taget for lidt tid, og så synes de heller ikke, at lærerne ved nok om de ting, der interesserer dem."²

2. Informationsarbejdet

I denne publikation tager vi udgangspunkt i de kendte aktiviteter, hvis formål er at informere om uddannelserne og de efterfølgende erhvervsmuligheder. De fleste tekniske skoler gennemfører nedenstående aktiviteter i større eller mindre omfang, og det er kendetegnende, at de løbende er genstand for diskussion og revision. Vi ser nærmere på, hvordan to tekniske skoler organiserer og gennemfører de forskellige former for informationsaktivitet. Med udgangspunkt heri prøver vi at finde nye metoder og angrebsvinkler og evt. finde nye former for information og vejledning, hvor man i højere grad tager udgangspunkt i de behov og ønsker, de unge har.

Vi har set på nedenstående former for aktiviteter og arrangementer:

• Rundvisninger
• Åbent hus
• Orienteringsdage
• Informationsaftener
• "Pakkemøder"
• Præsentationskurser
• Trykte materialer.

De forskellige arrangementtyper er beskrevet i en fælles skabelon indeholdende formål, målgruppe, rammer og betingelser, indhold, evaluering, aktører, deltageraktivering og udviklingsmuligheder. Disse overskrifter er valgt, fordi de er centrale i såvel en forståelse som i en videreudvikling af de forskellige informationsaktiviteter.

Eksisterende informationstyper

Rundvisninger

På såvel Slagelse som Svendborg tekniske skoler gennemføres rundvisninger af elever eller andre interesserede, der henvender sig til skolerne. Antallet af rundvisninger kan svinge meget fra år til år, og det er ikke nogen aktivitet, der styres fra de tekniske skoler, men er en service, der tilbydes de omkringliggende skoler og andre interesserede i lokalsamfundet.

Formål

Formålet med skolebesøg udtrykkes på begge skoler meget bredt - primært at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne og htx i almindelighed samt skolens uddannelser i særdeleshed. Man ønsker at øge kendskabet til skolens uddannelser, sådan at flere kan se disse som et muligt uddannelsesvalg.

Målgruppe

Begge skoler er åbne over for henvendelser udefra, og man er positivt indstillet over for alle, der ønsker at besøge skolerne. Eksempler på grupper, der ønsker et besøg, er folkeskoleelever, elever fra sprogskoler, beskæftigelsesprojekter eller enkeltpersoner. Eksempler på det sidste kan være voksne, der henvender sig direkte til skolen for at få information.

Rammer og betingelser

Der stilles normalt ingen betingelser til de besøgende ud over almindelig interesse for skolens uddannelsesudbud. Som regel er der i forbindelse med denne form for aktivitet tale om relativt små grupper. Deltagerantal varierer meget. Der er ofte tale om relativt spontane henvendelser, og besøg kan finde sted hen over hele skoleåret. Der er som regel tale om standardforløb - dog tilpasset målgruppen. Hvis der er særlige ønsker, søger man at opfylde disse.

Indhold

Rundvisninger starter med en orientering, som foretages af en uddannelses- og erhvervsvejleder fra skolen. Orienteringen omfatter de forskellige uddannelsesmuligheder på skolen, og giver et overblik over uddannelsesretninger og uddannelsesmuligheder. Dette gøres forholdsvis kort. Der lægges vægt på at fortælle om teknisk skole og indholdet af uddannelserne i så brede termer som muligt. Hvis der er særlig interesse for det, går man i dybden med enkeltuddannelser.

Herefter er der rundvisning på skolen, hvor især undervisningen på værkstederne har interesse. På skolerne lægges der vægt på at fortælle, at tekniske uddannelser indeholder såvel teoretiske som praktiske elementer. Efter rundvisningen på skolen samles holdet i et klasselokale, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål samt få udleveret materiale om relevante uddannelser o.l. Hvis gruppens tidsprogram tillader det, er der mulighed for at tale individuelt med de elever, der måtte ønske dette.

Evaluering

Aktiviteten diskuteres og vurderes løbende.

Aktører

Uddannelses- og erhvervsvejlederne på teknisk skole er ansvarlige for aktiviteten. De er derfor centrale personer, både når det gælder planlægning, udførelse og ved efterbehandling af aktiviteten. Der er ingen elever fra teknisk skole inddraget i aktiviteten, hvilket især skyldes aktivitetens form og omfang: De besøgende er forskellige grupper, der primært skal have nogle overordnede informationer og en kort rundtur på skolen. For at gennemføre dette, kræves en del rutine samt generelt systemkendskab.

Deltageraktivering

Som udgangspunkt er der ingen planlagt deltageraktivering, idet de besøgende er på skolen i relativ kort tid, og det er vanskeligt at indlægge aktiviteter inden for denne tidsramme. De besøgende er netop besøgende, som orienteres, vises rundt og får lejlighed til at stille spørgsmål og få udleveret informationsmateriale. Man kan sige, at disse former for skolebesøg er traditionelle.

Udviklingsmuligheder

Som udgangspunkt kan teknisk skole stille nogle krav til de besøgende, så de er velforberedte og kan formulere de særlige områder, de måtte være interesseret i. Det vil være en fordel for vejlederne på teknisk skole, som så kender forventninger og ønsker og kan tilrettelægge informationen herefter.

Det vil også være en fordel for deltagerne, som så kan have en mere aktiv rolle. Det stiller krav til både teknisk skole og de besøgende, men vil i sidste ende give et større udbytte for begge parter. Hvis elever fra folkeskolen ønsker at komme i dialog med elever på teknisk skole, kan de formulere et sådant ønske. Denne direkte kommunikation fra folkeskolen til teknisk skole vil øge interessen og engagementet fra begge sider, og besøget vil kunne tage en anden form, hvis det sker med afsæt i de besøgendes mål og ønsker.

Åbent hus

Åbent hus er en relativ gammel og kendt aktivitet på de fleste tekniske skoler. Det er ofte via denne type arrangement, at folk i lokalsamfundet har mulighed for at komme til teknisk skole for at se nærmere på aktiviteter og uddannelser. For mange tekniske skoler er åbent hus det årlige møde med alle interesserede og nysgerrige, og det er en god lejlighed til at få de lokale mediers bevågenhed.

Formål

Der er flere formål med åbent hus:

• At tiltrække elever - både unge og voksne - til skolens uddannelser
• At tilbyde elever og forældre en mulighed for at træffe en beslutning om uddannelsesvalg igennem information og vejledning
• At give kommende elever og deres forældre mulighed for at se skolen.

Det er vigtigt, at skolen og dens uddannelser er kendte størrelser i den lokale offentlighed. Det er igennem denne aktivitet, at der er mulighed for at informere lokalsamfundet og tiltrække en bred skare af interesserede. Det anses på skolerne som vigtigt at øge teknisk skoles anseelse i det omgivende samfund samt at fortælle bredt om de eksisterende uddannelsesmuligheder - såvel grunduddannelser som videregående uddannelser.

Målgruppe

Den primære målgruppe udtrykkes på Svendborg Tekniske Skole som de 16-19-årige samt deres netværk, dvs. forældre, søskende, kammerater samt folkeskolens vejledere og klasselærere. Den sekundære målgruppe er de lokale virksomheder og de uddannelsesansvarlige her.

En undersøgelse foretaget på Teknisk Skole Slagelse viste, at kun omkring en fjerdedel af de besøgende til åbent hus kommer, fordi de er direkte interesserede i uddannelserne og overvejer at starte på skolen (unge og deres forældre). En ikke mindre vigtig målgruppe er teknisk skoles egne elever og deres forældre, idet eleverne denne dag har mulighed for at vise forældre, hvad de har lavet, og hvad der i øvrigt foregår på teknisk skole. At vise skolen frem for sine forældre anses som væsentligt.

Rammer og betingelser

På Teknisk Skole Slagelse afholdes åbent hus en lørdag i februar. Mange familier handler ind og kommer naturligt forbi teknisk skole. Skolens åbningstid for åbent hus er i tidsrummet kl.10-15. I Slagelse har man i samarbejde med regionens øvrige tekniske skoler haft åbent hus under et bestemt tema.

På Svendborg Tekniske Skole afholdes åbent hus en torsdag i november. Arrangementet omfatter hele skolen og alle aktiviteter, såvel teori- som praktikundervisningen. Åbent hus foregår denne dag i tidsrummet kl. 10-19 efterfulgt af et fællesarrangement for de ansatte.

For begge skolers vedkommende annonceres der bredt ud til det omgivende samfund via plakater, annoncer, lokalradio, informationsskrivelser til skoler, arbejdsformidling, biblioteker mv.

Indhold

På begge skoler er åbent hus en meget bred og omfangsrig aktivitet, hvor der lægges vægt på at vise hele skolen i aktivitet såvel i form af undervisning, udstillinger, cafeer, konkurrencer, vejledning, forskellige former for informationsarrangementer mv. Denne dag er skolerne på den anden ende - det er en speciel dag, hvor der er lagt mange timers forberedelser fra såvel elever som ansatte. Det er en aktivitet, der kræver lang tids forberedelse, og det indebærer samtidig samarbejde på kryds og tværs. Det er en omfattende kollektiv proces, som internt er med til at skabe fællesskab og korpsånd.

Filosofien med åbent hus på Teknisk Skole Slagelse er, at gæsterne skal opleve skolen fra sin bedste side. Det betyder, at der er "normal" undervisning, men at undervisningen tilrettelægges med elementer, som kan have særlig publikumsappel enten ved at aktivere folk eller ved at give dem en oplevelse:

• Prøv selv at mure, svejse osv.
• Tag jord-/vandprøver med - så analyserer vi det for kalk/nitrat osv.
• Fremstilling af bolsjer i htx-laboratoriet
• Kom og prøv forskellige retter fra det europæiske køkken.

Disse oplevelses- og selvaktiveringstilbud er suppleret med:

• Udstilling af elevarbejder i skolens kantine
• Stand for uddannelses- og erhvervsvejledning i kantinen
• Stand for åben uddannelse
• Plancheudstillinger i afdelingerne, som relaterer sig til det fælles tema
• Uddannelsescafeer i enkelte afdelinger.

På Svendborg Tekniske Skole har man tradition for en intern kappestrid om, hvilken uddannelse/afdeling, der laver den mest originale og festlige udstilling. Denne kappestrid giver basis for stor kreativitet blandt såvel elever som lærere.

På Svendborg Tekniske Skole er konceptet:

• Arbejdende værksteder
• Åbne klasselokaler
• Fælles informationsmøder gennem hele dagen
• Udstillinger og blikfang i alle skolens afdelinger
• Forskellige konkurrencer for de besøgende
• Mulighed for de besøgende for at lave små projekter
• Åben vejledning med mulighed for familiekonsultation.

Der er stor interesse for arrangementet fra såvel forældre som lokale mestre, fordi der denne dag er mulighed for på kort tid at få et overblik over og en fornemmelse af, hvad der rører sig på skolen. Netop fordi dagen har en slags markedsdags karakter, hvor man uforpligtende kan bevæge sig rundt, tiltrækker den en bred gruppe.

Er åbent hus en slags markedsdag for skolen eller er det en "seriøs" dag, hvor der informeres og opleves? Om der er en modsætning i dette kan diskuteres og bliver diskuteret. Det er almindeligt accepteret, at det er en særlig dag, hvor der gerne må - ja allerhelst skal - bruges andre metoder, andre vinkler og leges meget mere, sådan at det er sjovt og interessant at være gæst. I en tid, hvor der eksperimenteres meget med pædagogiske metoder og nyudvikling af uddannelser, kan åbent hus ses som et oplagt sted at skilte med og eventuelt demonstrere disse nye vinkler og arbejdsmetoder.

Evaluering

Der foregår evaluering af aktiviteten på skolerne.

Aktører

På åbent hus dage er eleverne aktive og involveret i såvel forberedelserne som udfoldelserne på selve dagen. Skolen og dens uddannelsesudbud er i centrum. Det er en slags udvidet skoledag, hvor det er en arbejdende skole, der skal vises.

Eleverne er selve krumtappen i arrangementet. Uden elevaktivitet ville dagen miste sin berettigelse, og interessen ville være tilsvarende lille fra forældrene. De kommer primært for at se, hvad deres søn eller datter laver på skolen. På begge skoler er eleverne engageret i modtagelsen af besøgende, og de viser vej til relevante steder på skolen.

Lærerne samt øvrige ansatte på skolerne er involveret i dagen i form af undervisning, fremvisning, orientering mv. Vejlederne har en særlig vejlederstand, hvor der tilbydes vejledning og information.

Deltageraktivering

Der er stor elevaktivitet omkring åbent hus med arbejdende værksteder og åbne undervisningslokaler. Elever er derfor særdeles tydelige i skolebilledet denne dag. Åbent hus er en aktivitetsform, der overlader graden af involvering og aktivitet til de besøgende selv. Rammerne er på mange måder så åbne og fleksible, at de besøgende har mulighed for at få et godt og aktivt udbytte af dagen.

Udviklingsmuligheder

Det er nødvendigt at se på aktiviteten med kritiske øjne og løbende at evaluere og udvikle den. Faldende tilstrømning indikerer faldende interesse, og det kan skyldes flere faktorer: Indholdet, formen, tidspunktet og andet.

Skal åbent hus rettes mere direkte mod forældregruppen? Mod de lokale virksomheder? Eller eventuelt mod andre? Svarene må afhænge af resultatet af evaluering mv., samt ved hele tiden at holde udbyttet op imod målsætningen med aktiviteten.

Som udgangspunkt vil det være vigtigt at holde fast i den brede lokale offentlighed som målgruppe. Med en arrangementstype som åbent hus vises "hele butikken" frem, og der er fri adgang for alle interesserede. I kraft af de mange forskellige uddannelser, der findes på teknisk skole, er der rig mulighed for at lave spændende og interessante opstillinger, arbejdende værksteder, hvor teknikker - nye som gamle - vises frem af de elever, der går på skolen.

Åbent hus giver en god mulighed for at vise de mange facetter af teknisk skole frem, som både appellerer til forældre og søskende, venner og bekendte, lokale mestre og andre grupper.

Åbent hus traditionen kan udbygges og ændres på mange måder, som vil afhænge af de lokale traditioner og behov.³

Temaeftermiddage

Temaeftermiddage på teknisk skole.

Formål

At skærpe interessen og højne informationsniveauet for de tekniske erhvervsuddannelser ved at præsentere andre indfaldsvinkler på uddannelsessystemet.

Målgruppe

Skolekonsulenter, skolevejledere og klasselærere.

Rammer og betingelser

Det er vigtigt at gøre sig emnet for en temaeftermiddag klart, sådan at skolernes øvrige informationsarrangementer ikke undergraves i form af overlapninger.

En temaeftermiddag bør ikke lægges for sent på dagen og bør højst vare et par timer. Det er oplagt at lade en temaeftermiddag blive integreret i undervisningen, idet eleverne i løbet af formiddagen så kan forberede fremvisningen af et projekt.

Indhold

Temaeftermiddage er gennemført på Vejle Tekniske Gymnasium, hvor konsulenter, skolevejledere og klasselærere blev inviteret til en eftermiddag på teknisk gymnasium. Eleverne på 3. årgang præsenterede selv deres teknikprojekter og stod for rundvisningen af de besøgende.

Emner for temaeftermiddage på erhvervsuddannelsesområdet kan f.eks. være:

• Præsentation af projekter
• Illustration af nye arbejds- og undervisningsmetoder
• Præsentation af mindre kendte fagområder
• Præsentation af ny teknik.

Evaluering

Temaeftermiddagene evalueres mundtligt ved arrangementets afslutning.

Aktører

Elever, involverede lærere samt uddannelses- og erhvervsvejledere står for planlægningen og gennemførelsen af arrangementet.

Deltageraktivering

På Vejle Tekniske Gymnasium er der ikke nogen form for deltageraktivering forbundet med temaeftermiddagen. Som supplement til præsentation af f.eks. ny teknik, specielle fagområder, nye arbejdsmetoder, kan man udvide programmet for eftermiddagen til også at omfatte deltagernes egen afprøvning af de nye metoder og teknikker.

Udviklingsmuligheder

Erfaringer fra skolerne viser, at det er mere ægte og nærværende, når man bruger elevernes indsigt til sådanne arrangementer. Det er samtidigt med til at give eleverne på erhvervsuddannelserne en oplevelse ud over det sædvanlige. Det er en værdifuld udvikling for eleverne, hvis de får lov til at fortælle andre om deres arbejde på skolen.⁴

Informationsaftener

Informationsaftener er en udbredt aktivitet på de tekniske skoler. Der er tre typer informations aftener:

• Et arrangement for potentielle elever samt forældre - altså inden eleverne foretager deres uddannelsesvalg
• Forældrekurser
• Et arrangement for optagne elever og deres forældre.

Vi kigger nærmere på de første to typer:

En informationsaften er en betydelig mere afgrænset aktivitet end både rundvisninger og åbent hus. Aktiviteten finder som regel sted i perioden januar - marts og er rettet mod det forestående valg af ungdomsuddannelse.

Formål

Det overordnede formål med informationsaftener er at informere potentielle elever og deres forældre om indholdet i en uddannelse/et uddannelsesområde. Informationen skal give de fremmødte et bedre kendskab til uddannelsen, så de herigennem kan afgøre, om det er en uddannelse, der interesserer dem.

Målgruppe

Alle, der overvejer at starte på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse eller blot er interesseret i at høre om uddannelsens indhold. Endvidere forældre eller andre pårørende.

Rammer og betingelser

Den typiske tidsramme for en informationsaften er to-tre timer, typisk med start klokken 19.00. Tidspunktet varierer lidt, men er ofte i perioden januar - marts, dvs. i god tid inden tilmeldingen til ungdomsuddannelserne den 15. marts.

Indhold

Indholdet er et oplæg fra en af skolens uddannelses- og erhvervsvejledere om uddannelsen, dens indhold og opbygning samt diverse praktiske og nyttige oplysninger vedrørende skolen og den pågældende uddannelse. Herefter er der mulighed for spørgsmål, kommentarer og diskussion, og ofte er der i tilknytning en rundvisning eller en mulighed for selv at gå rundt på skolen.

På Teknisk Skole Slagelse gennemføres arrangementet af afdelingslederen og afdelingens uddannelses- og erhvervsvejledere. Skolens informationsafdeling har udarbejdet en informationsfolder, som fortæller om uddannelserne. I Slagelse gennemføres informationsaften på htx. De fremmødte har her mulighed for at se elevprodukter og få individuel vejledning i begrænset omfang. Der deltager endvidere elever fra skolens htx-klasser.

På Svendborg Tekniske Skole deltager alle afdelinger i arrangementet. Forsamlingen deles op i uddannelsesområder, efter at der er givet en generel fælles orientering om ungdomsuddannelser. I de mindre grupper bliver de enkelte uddannelsesområders særlige kendetegn gennemgået, og deltagerne får herefter mulighed for at komme rundt på det valgte område og se skolens undervisningsfaciliteter.

Under hele forløbet tilbydes konsultationer med skolens uddannelses- og erhvervsvejledere.

Evaluering

Der evalueres løbende på aktiviteterne.

Aktører

På begge skoler deltager uddannelsesledere, uddannelses- og erhvervsvejledere og nogle af skolens lærere. I nogle tilfælde deltager elever.

Deltageraktivering

Ud over en åben dialog er der ingen egentlig deltageraktivering.

Udviklingsmuligheder

En oplagt udviklingsmulighed er i videre udstrækning at inddrage elever i informationsaftener. Over for målgruppen af potentielle elever vil ung-til-ung information ofte være mere effektiv og fængende for andre unge. De kan indbyrdes og mere uformelt tale sammen om, hvordan der er på teknisk skole, og de vil lettere komme rundt om andre relevante problemstillinger.

Forældrene kan tilbydes yderligere information om uddannelsesindhold, uddannelsesstruktur, fremtidsmuligheder mv. og gøre dette friere og mere uformelt som en slags rundbordssamtale. En sådan model vil måske kunne bryde det noget stereotype forløb og give lidt liv i arrangementet.

Forældrekurser

Kursusaften for 8. klasses forældre.

Formål

At give forældre til potentielle elever en generel indføring i erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser. Der lægges vægt på orienteringen om indgangsveje samt adgangskrav til uddannelser på teknisk skole. Forældrekursus skal skabe dialog i hjemmet mellem forældre og unge på baggrund af fælles oplevelser.

Målgruppe

Forældre, der har børn i 8. klasse.

Rammer og betingelser

Som supplement til orienteringsdagen for elever i 8. klasse er der udviklet et tilbud til 8. klassernes forældre om at deltage i et minikursus om erhvervsuddannelserne. De elever, der har været på besøg på teknisk skole eller handelsskole kan opfordre deres forældre til at tage på forældrekursus. Svendborg Tekniske Skole og Svendborg Handelsskole har i foråret 1998 gennemført forældrekurser på opfordring fra skolekonsulenten.

Indhold

Forældrekurser gennemføres efter følgende program:

• Velkomst
• Gennemgang af de tekniske erhvervsuddannelser
• Rundvisning
• Opsamling og afslutning.

Evaluering

Der evalueres mundtligt med forældrene ved afslutningen af kurset. Der har vist sig et stort behov for at følge op på kurserne.

Aktører

Uddannelses- og erhvervsvejlederne står for introduktionen. Erfaringerne viser, at eleverne har opfordret forældrene til at komme. Samtalerne i hjemmet efter gennemførelse af orienteringsdage har spillet en væsentlig rolle for forældrenes interesse for kurset.

Deltageraktivering

Ingen.

Udviklingsmuligheder

Forældrekurserne kan udvides til at omfatte en eller anden form for deltageraktivering, f.eks. at forældrene selv får mulighed for at prøve nogle håndværksmæssige aktiviteter. Man kan også forestille sig, at der er elever fra teknisk skole med på forældrekurserne, og at de kan fortælle mere detaljeret om, hvad det vil sige at uddanne sig på teknisk skole - f.eks. præsentere et projekt.

Orienteringsaftener

Orienteringsaftener, som ofte kaldes "pakkemøder"(andre steder "kuffertmøder") dækker over den aktivitet, hvor vejledere fra de forskellige ungdomsuddannelser møder frem - typisk på en folkeskole - og orienterer om deres respektive uddannelser. Vi kalder det her orienteringsaften. Der kan være repræsentanter for:

• Tekniske erhvervsuddannelser
• Merkantile erhvervsuddannelser
• Hhx
• Htx
• Gymnasiet
• Hf (nogle gange dog samme person som gymnasiet)
• Social- og sundhedsuddannelserne
• Evt. andre.

Det hele er som oftest tilrettelagt af skolekonsulenten eller en skolevejleder, som indleder mødet og fortæller lidt bredt om uddannelsesvalget og elevernes situation efter 9. og 10. klasse.

Formål

Formålet med orienteringsaften er at give en orientering om det forestående uddannelsesvalg og de mange muligheder, der findes inden for rækken af ungdomsuddannelser. Man kan sige, at det er sidste chance for at høre om alle de muligheder, der findes efter grundskolen, og at det samtidig er her, at forældrene kan få lejlighed til at høre om udbuddet af ungdomsuddannelser.

Målgruppe

Målgruppen er forældre og elever i 9. og 10. klasse. Nogle steder gennemføres aktiviteten for 8. klasse og deres forældre. Selvom målgruppen er såvel elever som deres forældre, er der ikke tvivl om, at den primære målgruppe er forældrene, som

her har mulighed for selv at høre om de forskellige uddannelsesmuligheder og at stille spørgsmål til de fremmødte vejledere.

Rammer og betingelser

Møderne finder sted i perioden november - marts, hvilket hænger sammen med tilmeldingsfristen til ungdomsuddannelserne, som er den 15. marts.

Møderne har mest form af envejskommunikation, idet de fremmødte vejledere på omkring 10-15 minutter skal nå "at aflevere budskabet" om deres respektive uddannelsesområder. Afhængigt af antallet af vejledere er tidsrammen meget stram, og da den fremmødte elev- og forældrekreds ofte kun er interesseret i en del af den samlede information, er betingelserne ofte vanskelige.

Som illustration af omfanget af denne aktivitet deltager vejlederne på Svendborg Tekniske Skole i omkring 45 orienteringsaftener i løbet af ovennævnte periode! Strukturen på møderne er aftalt mellem skolekonsulenterne i området og repræsentanter for gymnasiet, teknisk skole og handelsskolen. I Svendborg ligger der en lokal aftale om orienteringsaftenerne, så vejlederne er sikre på, at kun tre institutioner er repræsenteret. Det giver mere tid til hvert oplæg.

På Teknisk Skole Slagelse har vejlederne organiseret informationen i folkeskolen i team. Det er sket med et dobbelt formål: 1) At vejlederne skal kunne dække alle skolens uddannelser, og 2) at vejlederne skal udvikle kvaliteten ved at evaluere og supervisere hinanden efter møderne. En af vejlederne i Slagelse er koordinator i forhold til folkeskolen, og det har givet kontinuitet og bedre gensidig forståelse samt bedre rammer for udvikling og diskussion af orienteringsmøderne.

På begge skoler er vejlederne udstyret med materiale, såvel informationshæfter som diverse transparenter.

Indhold

Hvad er det så vejlederne informerer om? Og hvordan forløber orienteringsaftenerne?

Vi har i det foregående skitseret rammer, struktur og organiseringsformer, og det fremgår heraf, at det er en stor aktivitet at gennemføre orienteringsmøder, og at der er stor interesse for dette i folkeskolen og på teknisk skole.

• I det følgende ses et eksempel på et oplæg ved et orienteringsmøde:
• Kort personlig præsentation og indledning om teknisk skole og dens uddannelsesudbud.
• Uddannelsesstart og adgangsveje, skolevej, praktikvej, teknisk introduktion eller 2. skoleperiode.
• Om teknisk introduktion - hvorfor tage den, hvad kan den bruges til, hvad indeholder den?
• 2. skoleperiode, indhold, krav - såvel teoretiske som praktiske, og noget om uddannelsesaftale og specialevalg, skolepraktik og emma-krav. Hele uddannelsesforløbet ridses op.
• Praktikvejen, betingelser og forløb, lønforhold, specialevalg.
• Teknisk gymnasium, orientering om indhold og forløb - herunder projekterne, krav og betingelser og noget om forskelle til andre gymnasiale uddannelser.
• Fokus på krav og niveauer på teknisk gymnasium.
• Hvad teknisk gymnasium kan bruges til, kompetence og videregående uddannelser.
• Afsluttende orientering om åbent hus, informationsmøder, mulighed for studietur.

En anden model bruges i Slagelse:

Kort indledning på 5-10 minutter fra alle deltagende vejledere. Herefter deltager forældre og elever i en informationsseance af ca. 30-45 minutters varighed. Teknisk skole deltager her typisk med mindst en-to vejledere fra erhvervsuddannelserne og en vejleder fra htx. Hvis skolen ønsker det, deltager elever fra teknisk skole. Der er med andre ord stor bredde i repræsentationen fra teknisk skole med deltagelse af op til tre vejledere.

Hvor Svendborg-modellen rummer tid for en enkelt vejleder til at komme rundt om hele uddannelsesbilledet i kraft af det snævre panel, klares dette i Slagelse-modellen ved deltagelse af flere vejledere, der er ansvarlig for hver deres område. Her får hver enkelt ikke så meget tid, men til gengæld er området heller ikke så bredt. Med den efterfølgende opdeling af forældre- og elevkredsen sikres en mere målrettet information til særligt interesserede.

Det har ofte vist sig, at der er færre fordomme blandt lærerne i folkeskolen end blandt forældre og elever. Iagttagelsen kommer fra vejlederne på Teknisk Skole Slagelse, som møder en betydelig mere fordomsfri indstilling til uddannelserne på teknisk skole blandt lærere i folkeskolerne. Dette kan bl.a. tilskrives det gode lokale samarbejde og det deraf større kendskab til teknisk skole blandt folkeskolelærere. Det er en af gevinsterne ved samarbejde på tværs af skolesystemerne.

Evaluering

På Teknisk Skole Slagelse har teamdannelsen hos vejlederne betydet, at vejlederne løbende kan udvikle kvaliteten af deres arbejde via supervision og evaluering. I Svendborg, hvor der er færre vejledere, diskuteres aktiviteten løbende i hele gruppen, såvel før "sæsonen" som ved ugentlige møder.

Aktører

De primære aktører er vejlederne. De flankeres ind imellem af elever fra skolen.

Deltageraktivering

Orienteringsmøderne indeholder ikke nogen egentlig deltagerinvolvering ud over den åbne dialog, der tilstræbes på alle møder.

Udviklingsmuligheder

På Teknisk Skole Slagelse har uddannelses- og erhvervsvejlederne udarbejdet en række forslag om fornyelse af informationen i folkeskolen:

• Informationen bør starte i 6.-7. klasse, og der bør være en progression i, hvad der informeres om. F.eks. kan man starte med at give et mere generelt erhvervskendskab og så gøre informationen mere specifik og lade den enkelte modtagergruppe bestemme informationsbehovet. Her tænkes på, at vejledningen kan blive mere og mere individuel over tid, så man starter med en kollektiv vejledning i 6.-7. klasse og slutter med en total individuel vejledning i 9. klasse.
• Informationen skal ikke handle om uddannelsesstruktur (skoleperioder, forhold mellem grundfag, områdefag osv.), men skal f.eks. handle om erhverv, karrieremuligheder og skolemiljø.
• Generelt skal der tænkes mere i målgrupper, for der er flere: 1) Forældre, 2) de målrettede og bevidste elever og 3) de usikre elever. Der skal laves nogle tilbud, som imødekommer alle tre grupper.
• Man kan invitere til rene forældreaftener, hvor man kan aflive de værste myter og fordomme om de tekniske erhvervsuddannelser.
• I forlængelse heraf kan man også forestille sig rene elevaftener.
• Af hensyn til kontinuiteten skal der være en vejleder fast tilknyttet de enkelte folkeskoler.

På Svendborg Tekniske Skole samarbejder man med handelsskolen og gymnasiet om at udvikle et nyt informationskoncept, sådan at informationsindsatsen om erhvervuddannelser - såvel de tekniske som de merkantile - koordineres. Det samme skal gælde de tre gymnasiale uddannelser. Man vil beholde formen som nu, men vil med det nye udgangspunkt søge at informere mere præcist om fællestræk og forskelle inden for de tre uddannelsesområder.

Der er med andre ord mange nye tanker og ideer til fornyelse af denne type arrangementer, som mange steder befinder sig lidt i et dødvande.

Undervisningsbaserede vejledningsforløb

Med præsentationskurser og brobygning har eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige ungdomsuddannelser.

Præsentationskurser

Kurser beregnet for folkeskolens 8.-10. klasser, hvor eleverne har mulighed for at komme på en erhvervsskole i en-fem dage for at afprøve sig selv i forhold til erhvervsuddannelserne og herigennem få et indtryk af disse uddannelser. Erfaringerne fra præsentationskurser er gode, og eleverne er generelt glade for at komme ud og få førstehåndsindtryk fra erhvervsskolerne.⁵

Formål

Formålet med præsentationskurser er at introducere elever i folkeskolens 8.-10. klasser til erhvervsuddannelserne med henblik på at kvalificere deres kommende valg af ungdomsuddannelse.

Målgruppe

Er elever i folkeskolens 8.-10. klasse.

Rammer og betingelser

Kurset kan have en varighed fra en til fem dage, og der er inden for denne ramme mulighed for at lave brede eller mere snævre forløb med afsæt i de uddannelser, skolen kan tilbyde. Det er vigtigt, at eleverne får afprøvet evner og færdigheder og bliver orienteret om uddannelsesmuligheder.

Indhold

På Svendborg Tekniske Skole gennemføres i oktober - februar omkring 50 præsentationskurser af to dages varighed. Kurserne er blevet til i et samarbejde med skolekonsulenterne og de øvrige ungdomsuddannelser i området.

Der er en fast struktur for kurserne:

Eleverne modtages af en af skolens vejledere, som giver en overordnet og kort information om erhvervsuddannelserne. Herefter diskuteres uddannelses- og jobmuligheder med udgangspunkt i de unges interesser, så de allerede her kommer på banen og involveres. Resten af den første dag kommer eleverne i et uddannelsesområde, hvor de arbejder med nogle praktiske opgaver. Den anden dag er en kombination af teoretisk og praktisk undervisning/arbejde, så eleverne på denne måde oplever en helhed i undervisningen på teknisk skole, hvor såvel teori som praktik indgår.

Udgangspunktet er, at eleverne oplever et af skolens uddannelsesområder. Som afslutning på kurset gennemføres en evaluering, mundtlig og skriftlig. Den skriftlige evaluering bliver sendt til deltagerne.

På Teknisk Skole Slagelse gennemføres i perioden september - februar præsentationskurser for omkring 500 elever i Vestsjællands Amt. Planlægningen af disse kurser sker i VFU-regi (Vejledningsfagligt Udvalg), hvor der besluttes modeller og fordeling af elever.

Kurserne gennemføres efter to modeller:

• En firedages model, hvor eleverne har tre alternative muligheder for at være på en afdeling en dag: To forskellige erhvervsuddannelsesforløb og et forløb, hvor der er indlagt besøg på htx.
• En todages model, hvor elever, som har været på gymnasiet eller handelsskolen på præsentationskursus har to alternativer: To dage på et erhvervsuddannelsesområde eller to dage på htx.

Evaluering

Gennemføres på begge tekniske skoler. Resultatet af evalueringerne viser, at eleverne er glade for at prøve nye områder og uddannelser. I Slagelse har eleverne givet udtryk for, at de foretrækker færre forløb af lidt længere varighed, hvor der så er bedre mulighed for fordybelse.

Aktører

Eleverne selv er i høj grad aktører, da de er involveret i undervisning, primært af praktisk art, men også i teoretiske fag. Et kardinalpunkt i aktiviteten er, at eleverne så meget som muligt kommer ud og oplever undervisningsmiljøer og selv arbejder med konkrete opgaver eller projekter.

Deltageraktivering

Der er høj grad af deltageraktivering, da dette er udgangspunktet i tilrettelæggelsen af forløbene. Hvis man ikke satsede på elevaktivitet ville kurserne ikke have nogen berettigelse, da de baserer sig på undervisning og oplevelse.

Udviklingsmuligheder

Præsentationskurser er en central aktivitet i vejledning af unge, der står over for et uddannelsesvalg, idet de her selv har mulighed for at afprøve og opleve skolerne og forskellige uddannelser indefra.

Fordi præsentationskurserne står så centralt såvel på teknisk skole som i folkeskolen, er der generelt stor interesse for at udvikle disse. I den dialog, der løbende finder sted mellem skolekonsulenter og de teknisk skoler, diskuteres nye modeller og strukturer. Da der finder evaluering sted, får skolerne tilbagemeldinger fra elever om deres vurdering og udbytte af kurserne.

Det ser ud til at være en tendens⁶, at eleverne ofte ønsker færre enkeltforløb for derved at kunne fordybe sig lidt mere og ikke flagre for meget rundt på den relativt korte tid.

Klasselærerkurser

Todages informationskursus for klasselærere.

Formål

At "klæde folkeskolens klasselærere på" til at kunne vejlede elever i 8., 9. og 10. klasse om hele erhvervsuddannelsessystemet.

Målgruppe

Klasselærere i folkeskolens overbygning.

Rammer og betingelser

Kurset gennemføres over to dage og foregår på teknisk skole. Kurset varer typisk fra kl. 8 -15 begge dage. På Svendborg Tekniske Skole afholdes klasselærerkurser tre gange om året - et om foråret og to om efteråret. Der deltager typisk 15-20 klasselærere pr. kursus.

Indhold

På første kursusdag informeres om adgangskrav samt lovgrundlag for erhvervsuddannelserne. Desuden informeres om de forskellige indgangsveje, uddannelsesretninger, udslusning, lære- og praktikpladser samt virksomhedernes krav. Anden kursusdag præsenteres bl.a. kvu-området og htx. Der informeres desuden om uddannelses- og erhvervsvejledningen på de tekniske erhvervsuddannelser. I kurset er indlagt forskellige praktiske demonstrationer i form af undervisningseksempler

fra de forskellige uddannelsesområder, hvor faglærere fra teknisk skole viser, hvordan undervisningen foregår i praksis.

Evaluering

Kurset evalueres mundtligt den sidste kursusdag og foregår som en dialog mellem kursusledere og deltagere.

Aktører

Uddannelses- og erhvervsvejledere på teknisk skole er kursusledere på kurserne. De præsenterer de generelle forhold i og om uddannelserne, mens der fra de forskellige uddannelsesområder hentes "gæstelærere", som demonstrerer typiske undervisningsforløb.

Deltageraktivering

Deltagerne vises rundt i skolens forskellige afdelinger og den praktiske demonstration af f.eks. områdefag foregår på skolens værksteder.

Udviklingsmuligheder

Hidtil har klasselærerkurser været forbeholdt klasselærere i overbygningen. Der har imidlertid vist sig et stort behov for lærere på andre klassetrin i folkeskolen. Skolerne bør overveje, om ikke eleverne kan indgå aktivt på klasselærerkurser. Indfaldsvinklen kan være: Kom og mød dine gamle elever og se, hvad de er blevet til. For skolevejledere og klasselærere kan sådanne arrangementer, hvor eleverne inddrages, samtidig give perspektiv på den undervisning og vejledning, der har fundet sted i folkeskolen.

3. Fremtidens vejledning og information

Hvad er det de tekniske skoler gerne vil have sagt?

Det er vigtigt, at man på de tekniske skoler har en informationsstrategi, som formår at få den relevante information ud til forskellige målgrupper.

Klare meldinger om de krav, der stilles til de forskelle typer af uddannelse, er vigtige for at sikre et kvalificeret uddannelsesvalg. Jobmuligheder efter uddannelse må ligeledes indgå som en vigtig del af informationsstrategien. Videre er det vigtigt at signalere, at en erhvervsuddannelse er en grunduddannelse, som kan give adgang til flere forskellige job og mange videregående uddannelser.

Det er vigtigt at fremhæve, at der både er en praktisk og en teoretisk dimension i alle uddannelser, og at disse sider er tæt forbundne.

Med hensyn til skolemiljøet kan det bl.a. være værd at fremhæve det positive i den mangfoldighed af uddannelser, som skolerne udbyder. Teknisk skole er noget særligt, har nogle særlige kvaliteter og udbyder uddannelser, hvoraf de fleste er direkte rettet mod erhvervslivet. Den profil, og det uddannelsesindhold, som skolerne repræsenterer, er vigtige at melde ud.

Hvem skal informationen rettes til?

Den information, der i øjeblikket gives om de tekniske skolers uddannelser, rettes hovedsageligt mod de elever, der går i 9. og 10. klasse. Desuden gøres der meget for at informere både skolevejledere og klasselærere, som i det daglige har en stor indflydelse på de informationer, som de unge får.

Informationen til skolevejledere og klasselærere har endvidere den dobbelte funktion at oplyse om både uddannelserne på teknisk skole og om skolekulturen.

Målet med information er ikke i sig selv at få den ud til så mange som muligt, men først og fremmest at få de "rigtige" elever i tale, og dernæst også at orientere andre interesserede om uddannelser på teknisk skole. Den gensidige respekt for andre ungdomsuddannelser er en vigtig del i både vejlednings- og informationsetik.

En gruppe unge, der ofte glemmes med hensyn til vejledning, er de mange unge på efterskole. En anden gruppe er de unge, der efter eksamen forlader gymnasiet. En del af disse unge er interesseret i en erhvervsuddannelse og har behov for en øget information om de tekniske erhvervsuddannelser.

Hvordan får vi sagt det på den rigtige måde?

Det er vigtigt at se på de faktorer, der kan sløre de tekniske skolers budskab og i det hele taget være opmærksom på, hvad budskabet er.

Man må gøre sig sit budskab klart, dernæst må man være klar over, hvem der er målgruppen. Information, der gives til elever i 8. klasse, vil være anderledes end information, der gives til skolevejledere eller forældre. De forskellige målgrupper har forskellige informationsbehov. Egentlig er det banalt, men for ofte ses eksempler på information, som går langt forbi de forskellige målgrupper, og det er både spild af tid og ressourcer.

Som vejleder eller informationsarbejder må man altid være parat til at kunne tilpasse sig den forsamling, man står over for. Det gælder om at kunne tilgodese de behov, som tilhørerne har. For ofte bliver informationsmøder om de tekniske uddannelser - såvel uden for som inden for skolens rammer - en standardiseret gennemgang af oplysninger med alt for mange uvæsentlige detaljer. Den form for informationsvirksomhed er meget passiverende og som regel spildt.

Det er med den engagerede og motiverede medarbejder fra teknisk skole, at man ved det gode eksempel kan få tilhørerne til at lytte til budskabet. Det må optimalt være sådan, at man sigter efter at tiltrække sig målgruppens opmærksomhed og aflevere et kvalitativt produkt - her uddannelsestilbud, som tilhørerne kan vælge eller udelukke på et kvalificeret grundlag. Når de går fra mødet, skal de have følelsen af at være blevet velinformeret.

I dag tager det ingen tid at tage flotte farvebilleder og herudfra producere plancher. Eksempelvis kan ti gode billeder af unge mennesker i funktion på værksteder, laboratorier og teorilokaler netop være med til at anskueliggøre en dimension af håndens og åndens arbejde. For mange plancher om skiftende skoleperioder giver sjældent det nødvendige overblik og indblik i et uddannelsesområde.

Der kan være stor forskel på gennemslagskraften af informationen afhængig af lokalitet og tidspunkt: Fra at tage imod en gruppe folkeskoleelever midt på dagen på en teknisk skole, hvor alle værksteder bobler af aktivitet, og hvor man som vejleder får mange ting forærende bare ved at bruge sine sanser og gøre sine tilhørere opmærksom på det samme, - til at stå en mørk vinteraften ude på en lokal folkeskole og informere sammen med vejledere fra de andre ungdomsuddannelser. I den situation kommer vejlederen på en vanskeligere opgave, og det vil ikke være underligt, hvis nogle tilhørere efter et sådant møde stadig ikke er afklarede om, hvad en teknisk skole egentlig står for.

Informationen om de tekniske uddannelser gives på mange andre steder og lokaliteter uden for teknisk skole og folkeskolerne. Det er vigtigt at gøre sig klart, at teknisk skoles renommé er nøje afhængigt af det produkt, som leveres, og den måde de nuværende elever i systemet melder tilbage til omgivelserne på.

Et godt renommé skabes ved et godt produkt, som de nuværende brugere med glæde og engagement fortæller potentielle brugere om. De tekniske uddannelsers placering på uddannelsesstigen afhænger også en del af denne indsats.

Hermed skal derfor slås fast, at nok så god en ekstern informationsvirksomhed aldrig vil kunne få flere elever til at vælge teknisk skole, hvis ikke det uddannelsesmæssige produkt, lærerne, de fysiske rammer, materialerne og skolekulturen i øvrigt, har en høj kvalitet og dermed er eftertragtet af de unge.

Hvad er det rigtige tidspunkt for at give information om de tekniske skoler?

Den information, der gives, kan ikke sættes ind i særlige tidsrammer. De tekniske skoler fungerer i et samfund, som hele tiden og på alle planer iagttager, vurderer, bruger og sammenligner de produkter, det tilbydes.

Men der er særlige tidspunkter, hvor det er vigtigt at gøre sig gældende og markere sig på "uddannelsesmarkedet". Det drejer sig først og fremmest om det valg, som de unge foretager i folkeskolens 9. og 10. klasse inden den 15. marts. Mange har ment, at det er for sent, og at indsatsen skal starte i 8. klasse - måske endda tidligere. Det er vigtigt, at de tekniske skoler på forskellig måde og løbende informerer skolevejledere og klasselærere, som er de centrale personer i vejledningen af eleverne i folkeskolen. Vi har i afsnittet om klasselærerkurser nævnt én blandt flere mulige aktiviteter:

Brobygning i bred forstand mellem folkeskole og teknisk skole. Herved øges kendskabet til uddannelserne på teknisk skole som en vigtig og langsigtet indsats.

4. Nogle bud på nye initiativer på de tekniske skoler

Efterfølgende ni punkter er eksempler på forskellige former for aktiviteter, der kan styrke kendskabet til de tekniske erhvervsuddannelser. Noget vil være kendt og afprøvet, men andet vil være nyt.

Punkterne kan anvendes som inspiration til nye aktiviteter eller til videreudvikling af kendte aktiviteter.

1. Elever som ambassadører for deres uddannelser

Der kan iværksættes foranstaltninger til intern træning af elever til denne opgave. Det kan indgå som en del af deres uddannelse at træde ind i en sådan rolle mere systematisk som hjælpere for vejlederne på skolen. Der kan dannes et korps af guider, som ved forskellige typer arrangementer går aktivt ind i interne og eksterne arrangementer. Denne form for vejledning og information vil også ligge i tråd med de anbefalinger, der efterspørges af de unge i folkeskolen, som netop føler sig styrkede af ung-til-ung vejledningen.

2. Udvikling af det lokale samarbejde mellem folkeskole, teknisk skole og virksomheder

Et samarbejdsprojekt i lokalområdet, der inddrager skolevejledere, vejledere på teknisk skole og lokale virksomheder, kan bidrage til højnelse af informationsniveauet i forhold til de tekniske erhvervsuddannelser.

Dette kan understøtte vejledningsprocesser og fremskaffe de nødvendige interesserede og engagerede unge til de lokale virksomheder. Samarbejdet vil være en fordel for såvel virksomheder som skole og de unge selv, og et mere aktivt samarbejde kan øge engagementet i de unges uddannelse.

Et lokalt netværk kan bruges i mange sammenhænge og kan bidrage til en helhedsforståelse af de tekniske erhvervsuddannelser. Da også virksomheden har et uddannelsesansvar (virksomhedsdelen fylder i gennemsnit 2/3 af uddannelsestiden mod skoledelens 1/3), kan dette positivt anvendes til profilering af de tekniske erhvervsuddannelser inden for de forskellige uddannelsesområder.

De uddannelsesansvarlige på virksomhederne kan tage ud i folkeskolerne sammen med elever og orientere om job og uddannelse. Det er vigtigt, at den dimension i informationen om de tekniske erhvervsuddannelser fastholdes, og de unge i folkeskolerne forstår vekseluddannelsesprincippet. Det er også af stor betydning for at styrke informationen, at arbejdspladsen og de dermed følgende arbejdsforhold i de enkelte uddannelsesområder gøres synlige, og at de særlige arbejdsforhold bliver fortalt af såvel eleverne selv som af læremestrene.

Der er eksempler på, at de uddannelsesansvarlige, der tager ud med en elev på folkeskolerne, efterfølgende får masser af uopfordrede ansøgninger om en praktikplads.

3. Billeddannelse og erfaringsdannelse hos de unge via besøg på teknisk skole og virksomheder

Det kan være nødvendigt at etablere de nødvendige oplevelser af uddannelse og job hos de unge, som ikke altid er klar over indholdet af de forskellige tekniske erhvervsuddannelser trods information, besøg mv. Man kan forestille sig, at teknisk skole kan vise nogle områder inden for en bestemt uddannelse via skolebesøg, præsentationskurser mv. Hvis dette suppleres med mere organiserede ophold/besøg på virksomheder, kan det bidrage til nogle gode og realistiske uddannelses- og joboplevelser.

I den forbindelse er det vigtigt at huske, at den bedste effekt opnås, hvis de elever, der er i gang med uddannelsen, er aktive i informationsprocessen sammen med deres læremester.

4. Forsøg med nye kontaktformer - bryd mure ned mellem folkeskole, teknisk skole og virksomheder

Der må arbejdes med at nedbryde mange af de gamle fordomme om uddannelser, job- og karrieremuligheder, som eksisterer om de tekniske erhvervsuddannelser. Der skal sættes mere offensivt og utraditionelt ind, hvis flere unge skal blive interesseret i disse uddannelser.

De tekniske skoler føler sig ofte presset til et øget aktivitetsniveau og udvikling for at kunne overleve og er derfor også nødt til at bekymre sig om elevtilgangen.

I den forbindelse kan det være vigtigt for de enkelte uddannelser at profilere sig tydeligere. En af de store barrierer er ofte, at teknisk skole som begreb er så utrolig mangesidigt - på godt og ondt - og derfor ofte efterlader et noget forvirret billede hos de unge og deres forældre, der ikke tidligere har haft forbindelse med teknisk skole.

Teknisk skole som begreb kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med f.eks. gymnasierne, der har et langt mere enkelt og homogent uddannelsesudbud. De enkelte tekniske skoler er meget vidtspændende uddannelsesinstitutioner med hver deres unikke sammensætning af uddannelsesudbud.

Det er derfor vigtigt i højere grad at sammentænke information og målgrupper, når der skal informeres om uddannelser til unge og voksne, der vil i gang med en uddannelse på teknisk skole.

5. Nye forpligtende samarbejdsformer mellem folkeskolen og teknisk skole

De tekniske skoler må holde dørene mere åbne og udnytte de forskellige muligheder, der i dag er til at udbygge samarbejdet til fordel for de unge og deres uddannelsesvalg. Vi har skolebesøg, informationsarrangementer, pakkemøder, præsentationskurser, erhvervspraktik, klasselærerkurser, brobygning og meget andet.

På den ene side må billedet ikke blive for usammenhængende med for mange afbrud - på den anden side skal der løbende og langt tidligere arbejdes med job, uddannelse og karriere som en del af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen i folkeskolen.

Hvis alle disse gode intentioner om vejledning og information skal realiseres optimalt til gavn for de unges uddannelsesvalg, må samarbejdet mellem teknisk skole og folkeskolerne styrkes og udbygges. Det er et samarbejde, som er forpligtende fra begge sider:

Eleverne må i folkeskolen forventes at have fået en alsidig og grundig orientering og undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold. Det er samtidig vigtigt, at folkeskolelærerne, såvel klasselærere som skolevejledere løbende deltager i de orienteringsmøder og kurser, som de tekniske skoler udbyder for at kunne orientere om de tekniske erhvervsuddannelser, nye initiativer, ændringer m.m.

Og vejlederne på teknisk skole er forpligtet til løbende at holde de enkelte folkeskoler ajour om de væsentligste ændringer i de tekniske erhvervsuddannelser og om nye initiativer, der tænkes iværksat på den enkelte skole, så folkeskolerne har et solidt grundlag at orientere deres elever ud fra.

6. Fastholde og styrke de tekniske skolers særlige kultur og miljø

Det er vigtigt for de unge, der vælger en hvilken som helst uddannelse, at de føler et tilhørsforhold, og at de er med til at bære en bestemt faglighed og kultur videre, som er bundet i deres uddannelse. Således også i de tekniske uddannelser: Her er det især masser af håndværkstraditioner, som i høj grad er identitetsskabende og styrkende for den enkelte. Det er op til skolerne at være med til på én gang at værne om de kvaliteter, der ligger i denne kultur og identifikation og samtidig skabe et meningsfyldt og moderne miljø for de kommende generationer på de tekniske skoler.

7. Piger

Der skal og må være plads til, at flere piger i fremtiden får kendskab til, at uddannelserne på teknisk skole hverken er specielt fysisk krævende, særligt beskidte eller kræver topkarakterer i fysik, matematik og kemi. Det er ikke nødvendigt på forhånd at kunne adskille og samle sin knallert for at komme på teknisk skole for nu at nævne en af de fordomme, som mange piger går rundt med, når de hører ordene teknisk skole.

Der må satses særligt på at gøre pigerne i folkeskolen opmærksomme på, at viften af uddannelser inden for de tekniske skoler er meget bred og alsidig.

8. Internationalisering

Internationalisering har længe været på de tekniske skolers dagsorden, men det har i høj grad været i forbindelse med store projekter, som ikke altid har fundet vej ned til de enkelte elever i klasserne. Internationaliseringen må sive ned igennem systemet, så det bliver en naturlig del af den daglige undervisning, og sådan at de unge både fagligt, sprogligt og kulturelt er parate til at arbejde internationalt - såvel her i landet som uden for, når de er færdige med deres erhvervsuddannelse.

En øget internationalisering vil være med til at gøre de tekniske uddannelser attraktive og tidssvarende.

9. Lyt til eleverne

På de fleste tekniske skoler findes der elevråd, og dermed er der formelt set taget hensyn til, at demokratiet kan fungere inden for skolens vægge. Det er vigtigt, at de unge kommer til orde og ikke kun i elevrådssammenhæng og som repræsentanter i skolens bestyrelse. I fremtiden må der lyttes til, hvad de unge, der er i det tekniske erhvervsuddannelsessystem, har at sige om deres uddannelse, skole, miljø, vejledning, lærerkræfterne, den pædagogiske praksis etc.

Eleverne besidder et enormt potentiale. De er de daglige brugere. De ved, hvor skoen trykker. Derfor er det vigtigt, at såvel ledere, lærere som vejledere inddrager eleverne, laver elevseminarer, brugerpaneler og andre fora, så der løbende kan evalueres i takt med de behov og krav til undervisningen, som de unge oplever.

5. Afslutning

Intentionen med dette hæfte har været at præsentere tekniske skolers informationsvirksomhed bl.a. i forhold til elever i de ældste klasser i folkeskolen - og forældre.

En konklusionen er, skolerne gør et stort og kvalificeret arbejde for at informere og vejlede de unge i deres lokalsamfund. Der tages mange initiativer for at udføre et seriøst informationsarbejde. Landets øvrige tekniske skoler har tilsvarende aktiviteter - i forskellige variationer alt efter størrelse, uddannelsesudbud, geografisk placering m.m.

Det er vores håb, at hæftet kan give inspiration til de tekniske skolers videre udvikling af den udadrettede informationsvirksomhed.

Fodnoter

1) Uddannelsesvalg efter 9. klasse af Dines Andersen s. 11

2) Uddannelsesvalg efter 9. klasse af Dines Andersen s. 17

3) Som det seneste nye er der indført den såkaldte Tekniske Skolers Dag, som er fælles for alle landets tekniske skoler og finder sted på samme dag i hele landet.

4) I Svendborg har man, i forbindelse med etableringen af et udvekslingsprogram for htx-elever i USA, brugt elever til at præsentere htx-uddannelsens fag og indhold på engelsk for de amerikanske samarbejdspartnere. Eleverne gjorde det fremragende og fik et andet perspektiv på deres uddannelse, herunder en anderledes bevidsthed om det uddannelsesforløb, som de var i gang med.

5) Præsentationskurser, erfaringer og anbefalinger, Undervisningsministeriet 1996

6) Præsentationskurser, erfaringer og anbefalinger, Undervisningsministeriet, 1997.

TILBAGE TIL UNDERVISNINGSMINISTERIETS STARTSIDE