[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

Praktikhåndbog for de pædagogiske grunduddannelse

 

INDHOLD

Forord

Indledning

1. Vigtige datoer i den pædagogiske grunduddannelse

2. Forudsætninger for en god praktikuddannelse
Overordnede krav til praktikstedet
Beskrivelse af praktikstedet
Strukturering af praktikforløbet
Praktikvejlederens ansvar og opgaver
Elevens ansvar

3. Forslag til tidsanvendelse og indhold i praktikuddannelsen
Indhold i praktikuddannelsen
Arbejdstid for praktikanten
Vejledning i praktikken
Indhold i vejledningen
Bemærkninger til praktikmålene
Nogle bud på, hvordan man kan omsætte målene for praktikperioden i praksis
Arbejdsmodellen

4. Samarbejde mellem skole- og praktikuddannelse
Observations- og øvelsespraktik
Praktikbesøg
Studiedage i praktikperioderne
Arbejdsbogen
Vejledermøde - kurser

5. Standpunktsbedømmelse i praktikken
Indhold

Appendix

Uddannelsesordning for den grundlæggende pædagogiske uddannelse i Århus Amt
Praktikuddannelsens organisering
Mål for praktikundervisningen
Praktikundervisningens tilrettelæggelse

Bestemmelser i Uddannelsesordning for den grundlæggende pædagogiske uddannelse i Århus Amt vedrørende standpunktsbedømmelser
Vejledende midtvejsevaluering i praktikperioden
Standpunktsbedømmelse i praktikken
Helhedsevaluering
Regler for indgivelse af klager til fællesbestyrelsen
Fraværsbestemmelser

Bekendtgørelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser mv.

Bekendtgørelse om den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper mv.

Forord

Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg har gennemført et forsøgs- og udviklingsarbejde (FoU) med fokus på praktikuddannelsen og udvikling af samarbejdet i den pædagogiske grunduddannelse mellem skolen og praktikstedet.

Den pædagogiske grunduddannelse (pgu), som startede rundt omkring i amterne i 1997, skal være attraktiv for både elever og arbejdspladser. Uddannelsen er tilrettelagt, så den veksler mellem skole- og praktikophold. Som i de øvrige vekseluddannelser afhænger elevernes udbytte af undervisningen af et godt samarbejde og samspil mellem de to dele af uddannelsen.

Skolerne og de enkelte praktiksteder har hver for sig ansvaret for gennemførelsen af uddannelsen, og for at eleverne oplever en tæt sammenhæng mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. Silkeborg Kommune og Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg har - som en del af ovennævnte udviklingsarbejde - i samarbejde udarbejdet en "praktikhåndbog", som samler væsentlige bestemmelser om uddannelsen et sted - og som indeholder gode ideer til den gode praktikuddannelse. Denne praktikhåndbog anvendes af alle pgu-elever på skolen i Silkeborg.

Praktikhåndbogen fra Silkeborg præsenteres i dette temahæfte - som et eksempel - til inspiration på andre skoler og i andre dele af landet til en fortsat udvikling af det meget vigtige samspil og samarbejde mellem eleven, skolen og praktikstedet.

Undervisningsministeriet har finansieret udarbejdelse og udgivelse af dette hæfte og af temahæftet: "Teori og praksis i den pædagogiske grunduddannelse - samarbejde mellem skole og praktiksteder", som er et andet resultat af det ovennævnte FoU-arbejde.

Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i hæftet står for forfatternes egen regning.

Henrik Friediger
Undervisningsministeriet
Uddannelsesstyrelsen
Området for erhvervsfaglige uddannelser
Juli 1999

Indledning

Formålet med praktikhåndbogen er

  • at samle alle væsentlige bestemmelser om praktikuddannelsen i den grundlæggende pædagogiske uddannelse (pgu) på et sted, og
  • at give ideer til arbejdet med udformningen af en god praktikuddannelse.

Alle love og bestemmelser, som ligger til grund for praktikuddannelsen, er samlet i et appendix bagest i praktikhåndbogen.

Praktikhåndbogens øvrige fem kapitler er ment som vejledende og støttende i arbejdet med at udforme en god praktikuddannelse. Praktikhåndbogen er tænkt som et arbejdsredskab i dagligdagen for praktikansvarlige, praktikvejledere og elever.

Praktikhåndbogen er også tænkt som et middel til erfaringsudveksling. Efterhånden som skole og praktiksteder får nye gode ideer eller forslag til forbedringer, kan disse optages i håndbogen.

Håndbogen revideres ved hvert nyt elevoptag.

Første udgave af håndbogen er blevet til i et samarbejde mellem Silkeborg kommune og Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg.

Vigtige datoer i den pædagogiske grunduddannelse

Elevernes uddannelsesplan
Introduktion 03.08.XX - 28.08.XX
Skoleperiode 1 31.08.XX- 13.11.XX
Praktik 1 16.11.XX- 19.02.YY
Studiedage 15.12.XX og 26.01.YY
Ferie 24.12.XX- 03.01.YY
Skoleperiode 2 2.02.YY- 11.06.YY
Praktik 2 14.06.YY-10.09.YY
Studiedage 03.08.YY og 31.08.YY
Ferie uge 28, 29 og 30
Skoleperiode 3 13.09.YY- 17.12.YY
Ferie uge 42
Afslutning 17.12.YY

Vigtige datoer for praktikansvarlige og praktikvejledere
Praktikvejledermøde på Social- og Sundhedsskolen,
Rylevej 1: 4.11.XX kl. 13.30-15.00
Praktikbesøg fra skolen: Uge 2 og uge 3 19YY

Forudsætninger for en god praktikuddannelse

Fællesbestyrelsen for Social- og Sundhedsskolesystemet i Århus Amt har udarbejdet en pjece om Forudsætninger for en god praktikuddannelse.

Pjecen er rettet især mod social- og sundhedsuddannelserne, men de overordnede betragtninger kan bestemt bruges i den grundlæggende pædagogiske uddannelse. Væsentlige afsnit fra pjecen er bearbejdet og tilpasset det pædagogiske område, indholdet og intentionerne er de samme:

Pjecen skal opfattes som vejledende og støttende i arbejdet med at udforme en god praktikuddannelse.

Overordnede krav til praktikstedet

Det er nødvendigt, at praktikstedet udviser forståelse for, at eleven primært er uddannelsessøgende og sekundært udfører arbejdsopgaver i forbindelse med læring.

Dette kræver, at praktikstedet har gjort sig sin dobbeltrolle klar som henholdsvis ansvarlig for det pædagogiske arbejde i institutionen og som uddannelsessted.

Praktikuddannelsen er afgørende for elevens muligheder for at erhverve sig de kvalifikationer, som er en forudsætning for udøvelsen af den pågældendes virksomhed.

Alle elever skal være tilknyttet en praktikvejleder, som har de nødvendige faglige og pædagogiske kvalifikationer, samt tidsmæssige ressourcer.

Det er ligeledes en forudsætning, at vejlederen har den nødvendige tid og mulighed for at holde sig orienteret om den pågældende uddannelse.

Der må ved tilrettelæggelse af arbejdstid tages højde for, at eleven får mulighed for at arbejde med praktikvejleder og andre fagligt kompetente personer, således at instruktion, vejledning, refleksion og læring kan tage udgangspunkt i aktuelle praksissituationer. Det er praktikstedets ansvar, at praktikvejledernes indsigt og kvalifikationer til stadighed ajourføres og udvikles.

Praktikstedets overvejelser om kontinuerlig evaluering og respons, samt bedømmelsesgrundlaget må være tydeliggjort og kendt af vejleder og elev.

Praktikuddannelsen må være tilrettelagt i overensstemmelse med betingelserne, som de er opstillet i uddannelsesordningen for den grundlæggende pædagogiske uddannelse.

Beskrivelse af praktikstedet

Af hensyn til elevens introduktion og til afklaring af uddannelsesmuligheder og vilkår, er det hensigtsmæssigt, at der foreligger en skriftlig beskrivelse af det enkelte praktiksted.

Beskrivelsen skal indeholde:

  • praktikstedets navn og placering i organisationen,
  • institutionens mål, værdigrundlag,
  • praktikstedets opgaver, brugergrupper m.m.
  • arbejdets organisering,
  • igangværende kvalitetsudvikling eller fokus for udviklingsprojekter,
  • organisering af praktikvejledningen,
  • specifikke uddannelsestilbud i praktikuddannelsen,
  • forventninger til den enkeltes studieindsats og det indbyrdes samarbejde,
  • evt. studiedage.

Strukturering af praktikforløbet

Det anses for hensigtsmæssigt, at praktikperioderne er struktureret i delperioder med tilpasset oplæring og evaluering.

Mål og delmål bør drøftes af praktikvejleder og elev i fællesskab. Det er nødvendigt, at evaluering og justering i forhold til den enkelte elev løbende finder sted.

Praktikperioderne kan hensigtsmæssigt opdeles på følgende måde:

Før praktikstart

Den information eleven får tilsendt:

  • beskrivelse af praktikstedet,
  • program for introduktionsperioden,
  • personlige tjenestetider.

Introduktionsperioden (2 uger)

  • kort samtale med vejleder den 1. dag vedrørende gensidige forventninger,
  • præsentation af praktikstedet herunder fysiske rammer,
  • præsentation af væsentlige samarbejdspartnere,
  • orientering om praktikstedets tilbud og muligheder for oplæring,
  • redegørelse for praktikstedets pædagogiske overvejelser og krav til eleven,
  • eleven formulerer personlige mål for perioden i relation til egne forudsætninger, de generelle mål for perioden, samt praktikstedets muligheder. Målene drøftes med praktikvejlederen,
  • praktikkens organisering skal give mulighed for daglig oplæring og opfølgning.

Oplæringsperioden

I denne periode må det forventes, at der skal finde megen information, instruktion og vejledning sted i tilknytning til udførelsen af konkrete opgaver.

Eleven må forventes at arbejde under tilsyn af en erfaren fagperson. Når udførelsen af opgaven er kontrolleret, øges selvstændigheden, og opsynet mindskes.

I oplæringsperioden skal der være ugeopfølgninger med fortløbende evaluering og planlægning.

Midtvejsevaluering

Midt i praktikforløbet gennemføres en samtale mellem eleven og vejlederen med henblik på at give eleven en tilbagemelding

på faglig og personlig udvikling i forhold til mål for praktikundervisningen. Nødvendige justeringer i forhold til kommende periode aftales. Samtalens konklusioner formuleres i en skriftlig midtvejsevaluering (se skema side 19).

Selvstændighedsperioden

I denne periode vil der stadig blive introduceret nye opgaver og oplæring vil finde sted, men eleven skal i stigende grad vise selvstændighed i overensstemmelse med de formulerede mål.

Ved afslutning af denne periode skal der udfærdiges standpunktsbedømmelse, som skal begrundes. Standpunktsbedømmelsen gennemgås med eleven. (Se skema side 28)

Praktikvejlederens ansvar og opgaver

Praktikvejlederen har det pædagogiske ansvar for, at eleven får mulighed for at opøve den praksiskompetence, som er angivet i målene for den pågældende periode.

Praktikvejlederen er ansvarlig for at være orienteret om den grundlæggende pædagogiske uddannelses udformning og mål.

Praktikvejlederen skal sammen med eleven afklare gensidige forventninger, og drøfte de individuelle mål med eleven.

Praktikvejlederen skal i relation til uddannelsesmålene og elevens forudsætninger vurdere, hvilke aktiviteter og opgaver der er relevante.

Praktikvejlederen skal i konkrete situationer forholde sig til den uddannelsesmæssige relevans, herunder om det er:

  • viden, der skal afprøves,
  • korrekt udførelse af handlinger, der skal efterprøves,
  • identitet som fagperson, der skal styrkes,
  • holdning, der skal påvirkes.

Praktikvejlederen skal støtte indlæringen ved at sikre mulighed for eftertanke, refleksion og fordybelse.

Praktikvejlederen skal etablere kontinuerlige samtaler med eleven med henblik på læringsprocessen og målopfyldelsen.

Eleven skal opmuntres til at fremkomme med sin viden og overvejelser, så refleksionen og anvendelsen af viden støttes.

Praktikvejlederen skal sammen med eleven vælge og anvende relevante metoder og redskaber som f.eks. arbejdsbogen.

Praktikvejlederen er ansvarlig for at udforme standpunktsbedømmelse og gennemgå denne med eleven.

Elevens ansvar

Eleven har gennem teoriundervisning haft mulighed for at erhverve sig ny og aktuel viden. Eleven forventes at vise studieaktivitet ved at møde teoretisk velforberedt og parat til at dele sin viden med andre. Eleven er anvarlig for at orientere sig i det udsendte materiale og kontakte praktikstedet, hvis hun ikke har modtaget noget.

Eleven har til opgave at udarbejde skriftlige, individuelle mål, samt justere dem efter aftale med praktikvejlederen.

Alle elever forventes at vise studieaktivitet ved at møde på aftalte tidspunkter, være opsøgende i forhold til egne uddannelsesmål, vise engagement og nysgerrighed og tage initiativer til at søge vejledning.

Eleven skal deltage i vurdering af egnede metoder og redskaber til læring i praksis.

Det forventes, at eleven viser ansvar for samarbejdet på praktikstedet ved at være åben og imødekommende over for stedets kultur og ved at give en saglig respons til praktikvejleder og praktiksted.

Forslag til tidsanvendelse og indhold i praktikuddannelsen

Indhold i praktikuddannelsen

Praktikuddannelsen planlægges, således at eleven har mulighed for at nå målene for perioden.

Indholdet i første praktikperiode kan være:

  • deltagelse i det daglige samvær med børnene, herunder beskrive og vurdere hverdagen i institutionen,
  • at forholde sig til, hvad der skaber et trygt og udviklende miljø i institutionen,
  • at iagttage, vurdere og deltage i spontane aktiviteter,
  • deltagelse i planlægningen og gennemførelsen af aktiviteter sammen med det øvrige personale. Aktiviteter som bagning, gymnastik, maling, tegning, modellering, legepladslege, højtlæsning, ture ud af huset og lignende,
  • at beskrive og evaluere aktiviteter og forløb,
  • at afprøve praktiske gøremål i institutionen,
  • at beskrive konflikter og give forslag til konfliktløsning,
  • deltagelse i stuemøder, personalemøder og pædagogiske arrangementer,
  • at prøve at føre mødereferat.

Arbejdstid for praktikanten

Eleven er fuldtidsansat til 37 timer pr. uge i praktikperioderne. Eleven skal i sin arbejdsplan have tid til studieaktiviteter, såsom vejledningssamtaler, arbejde med arbejdsbogen, planlægningsopgaver og andet studierelevant arbejde.

Praktikanten skal, i det omfang det er muligt, have samme arbejdstider som sin vejleder.

Vejledning i praktikken

I gennemsnit anbefales at anvende én time pr. uge til vejledning af eleven. Flest vejledningstimer i introduktionsperioden og oplæringsperioden og færre i selvstændighedsperioden.

Vejledningen må i den sidste ende afhænge af den enkelte elev.

Vejledningen bør være aftalt for en længere periode ad gangen.

Indhold i vejledningen

Vejledningen skal tage sit udgangspunkt i elevens faglige og personlige ståsted. Eleven skal aktivt deltage i arbejdet med at formulere problemstillinger til vejledningssamtalerne. Ud over elevens undren og problemstillinger kan eleven i det daglige arbejde udføre studierelevante aktiviteter, som kan ligge til grund for vejledningen.

Det kan være iagttagelsesopgaver som:

  • beskriv institutionens hverdag,
  • beskriv indhold og formål med observerede aktiviteter,
  • beskriv et barn i institutionen,
  • beskriv en børnegruppes leg,
  • beskriv lege for en bestemt alder,
  • beskriv voksne og børns samvær,
  • beskriv forskelle mellem de forskellige køns lege,
  • beskriv arbejdspladsforholdene.

Elevens beskrivelser og refleksioner kan bruges som grundlag for vejledning, men kan også bruges som information for en mindre personalegruppe.

Bemærkninger til praktikmålene

Taksonomier

Definition: En taksonomi er et forsøg på at rangordne undervisningsmål, således at de enkleste og lettest opnåelige mål, som står nederst, er forudsætningen for de øverste.

Formål:

Taksonomierne kan gøre målformuleringen mere overskuelig. De er nemlig et udtryk for, hvad vi forlanger af eleverne, og hvor langt vi ønsker, de skal nå inden for de enkelte områder. Når vi har angivet et mål som niveau af forventninger, bliver det muligt at variere arbejdsformen. Taksonomierne er selvfølgelig ikke et neutralt redskab. De vil være præget af vore pædagogisk-filosofiske overvejelser.

Kilde: Undervisningslære. En elementær indføring. Af Jens Kyrstein og Ebbe Vestergaard.

Nogle bud på, hvordan man kan omsætte målene for praktikperioden i praksis

(Se appendix vedr. mål)

Når man omsætter målene til praksis, er det vigtigt at holde fast i, at de tager udgangspunkt i grundlæggende pædagogiske arbejdsopgaver, der er almindeligt forekommende.

Derfor kan det være en fordel at prøve at definere, hvad der er grundlæggende pædagogiske arbejdsopgaver på praktikstedet. Disse opgaver varierer selvfølgelig, afhængig af hvilken brugergruppe, institutionen henvender sig til.

Er praktikstedet en børnehave og målet:

Øvelse i at planlægge, gennemføre og evaluere grundlæggende pædagogiske forløb, herunder kreative og fysiske aktiviteter kan dette mål bl.a. opfyldes ved, at eleverne får øvelse i at planlægge, hvorfor og hvordan de vil tage en gruppe børn med ud på legepladsen. Her vil de skulle gøre sig overvejelser over, f.eks. hvordan de vil samle børnene?, evt. overvejelser over påklædning, hvordan skal børnene få tøjet på? Hvilke ting må børnene benytte på legepladsen, hvad skal elevens egen rolle være, mens de er på legepladsen osv.

Efter gennemførelsen kan eleven øve sig i at evaluere forløbet. Evt. sammen med vejlederen tale om, hvad der gik godt, hvad der gik mindre godt, og hvad der kan gøres anderledes næste gang ect.

Der vil ikke være forventninger om, at eleverne skal/kan arrangere f.eks. emne- eller temaforløb i institutionen, da dette ikke kan forventes at være en grundlæggende pædagogisk arbejdsopgave, der er almindeligt forekommende.

Er målet:

Færdighed i samarbejde med forældre, ledere, kolleger og andre faggrupper

vil det være relevant, at eleven får så stor en færdighed i samarbejdet med forældrene, at de ikke forsøger at undvige, hver gang en forælder henvender sig til dem. Men får en forståelse for, hvad der kan være relevant for dem at samarbejde med forældrene om, og at de også har prøvet det i en række situationer. Det kan f.eks. dreje sig om at tage imod børnene om morgenen og hjælpe dem til rette, eller at tage afsked med dem om eftermiddagen og fortælle forældrene, hvordan barnets dag er forløbet. Dette må regnes som en grundlæggende pædagogisk arbejdsopgave, der er almindeligt forekommende. Er der derimod tale om et barn eller forældre, hvor nogle specielle forhold gør sig gældende, må man overveje, om det er en grundlæggende eller en kompleks arbejdsopgave, og dermed om det er en opgave for eleven.

Eleven vil også under dette mål få færdighed i at afgrænse

sine kompetenceområder og blive i stand til at videregive oplysninger til ledere, kolleger og andre faggrupper, samt indgå i et samarbejde med ansvar for den fælles målsætning i institutionen.

Arbejdsmodellen

På Social- og Sundhedsskolen arbejder vi ud fra følgende model:

Arbejdsmodellen anvendes både i forhold til fagundervisningen og i projektarbejdet.

Formålet med modellen er, at eleverne lærer en systematisk metode til at angribe et problemfelt. Modellen sikrer, at eleverne når hele arbejdsprocessen igennem. Fra at undre sig og stille spørgsmål til at planlægge, hvordan information om emnet skal indsamles. For derefter at reflektere over den indsamlede viden og formidle den til en målgruppe. Herefter følger en evaluering, hvor eleverne for det første kigger tilbage på deres foreløbige arbejde, for det andet kigger fremad. Det vil sige, at de evt. stiller nye spørgsmål, laver en ny planlægning osv.

Samarbejde mellem skole- og praktikuddannelse

Den pædagogiske grunduddannelse er en vekseluddannelse. Skolen og praktikstedet har hver for sig ansvaret for gennemførelsen af uddannelsen, og for at der sikres tæt sammenhæng mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen.

Elevens udbytte af undervisningen afhænger på alle måder af et godt samarbejde mellem de to uddannelsessteder - social- og sundhedsskolen og praktikstedet. Løbende informeres og involveres praktikstedet i elevens uddannelse, sådan at praktikstedet har de bedste forudsætninger for at tilrettelægge praktikuddannelsen.

Observations- og øvelsespraktik

En del af skoleundervisningen kan lægges som observations- og øvelsespraktik.

Tidligt i uddannelsesforløbet vil eleven blive introduceret til sit første praktiksted ved at komme i en kortere observationspraktik. Observations- og øvelsespraktik foregår i den samme institution, som er praktiksted for eleven i første praktikperiode.

Formålet er, at elev og praktiksted tidligt får etableret et samarbejde om elevens uddannelse. Praksis kan på den måde inddrages og give reel inspiration til elevens skoleuddannelse.

Praktikbesøg

Formålet med besøget er få en formel anledning til at diskutere elevens arbejde med målene for praktikperioden med elev og vejleder. Læreren får på den måde en kontinuerlig kontakt med praktikstedet og personalet på institutionen til gavn for samarbejdet.

Vi forestiller os, at samtalen indeholder følgende punkter:

  • elevens standpunkt i forhold til målene,
  • hvordan eleven har udviklet sig i praktikforløbet,
  • hvordan eleven søger/modtager/anvender vejledningen,
  • hvordan eleven oplever de tildelte opgaver i praktikken,
  • hvad skal eleven især arbejde med resten af praktikken.

Skolen træffer aftale om praktikbesøg midtvejs i forløbet.

Praktikbesøget har en varighed af ca. en time.

Studiedage i praktikperioderne

Fire dage fra skoleperiode 2 er placeret som undervisning på enkeltdage i praktikperioderne.

Studiedagene er teoriundervisning, som er placeret på enkeltdage i praktikken. Studiedagene afholdes på skolen sammen med lærerne. Studiedagene supplerer vejledningssamtalerne, idet indholdet på disse dage blandt andet er tilrettelagt ud fra de oplevelser, som eleverne bringer med fra praktikken. Studiedagene er for eleven et bindeled mellem skole og praktiksted.

Arbejdsbogen

Skolen forventer, at eleven under hele uddannelsen skriver arbejdsbog. Arbejdsbogen er et arbejdsredskab, hvor eleven har mulighed for at vise, at han kan tage ansvar for egen uddannelse. Eleven kan her kontinuerligt beskrive, hvilke faglige og personlige overvejelser han har i forbindelse med sin skole- og praktikuddannelse.

Arbejdsbogen er ligeledes et samarbejdsredskab mellem elev, lærere og vejledere i praktikken.

I arbejdsbogen synliggør eleven sine overvejelser om det daglige arbejde, ikke bare for sig selv, men også for andre. Bogen kan også bruges til at skrive i, når eleven undrer sig eller finder noget vanskeligt.

Arbejdsbogen kan bruges i elevens forberedelse til vejledningssamtaler.

Ved at nedskrive sine refleksioner, fastholder eleven overvejelser over årsager, forklaringer og løsningsforslag, som kan være grundlaget for vejledning og undervisning.

Praktikvejlederen kan ved at læse elevens faglige og personlige overvejelser følge elevens udvikling. Det er derfor en god idé for praktikvejlederen at læse elevens arbejdsbog før en vejledningssamtale. Små skriftlige tilbagemeldinger fra praktikvejlederen kan give eleven ideer til yderligere refleksioner,

ligesom det virker motiverende for elevens arbejde med arbejdsbogen.

Vejledermøder/kurser

Forud for en praktikperiode afholder skolen et møde for praktikvejledere og praktikansvarlige, hvor målene for praktikperioden drøftes og eventuelle tvivlsspørgsmål kan diskuteres.

Efter hver praktikperiode vil skolen indkalde til et evalueringsmøde for praktikvejledere.

Standpunktsbedømmelse i praktikken

Hver praktikperiode afsluttes med en standpunktsbedømmelse. Bedømmelsen afgives af praktikstedet og skal begrundes skriftligt.

Ved bedømmelsen anvendes "Godkendt/Ikke godkendt".

Alle praktikperioder skal være bestået med "Godkendt", førend eleven kan gå op til den afsluttende mundtlige prøve. Standpunktsbedømmelsen skal sammen med den skriftlige begrundelse fungere som en vejledning til eleven om, hvad han/hun er god til, og hvad vedkommende skal arbejde med i kommende skole- og praktikperioder. Det kan være såvel faglige som personlige forhold.

Den skriftlige begrundelse udarbejdes i løbet af elevens sidste praktikuge. Der sættes tid af til at diskutere den med eleven, og den underskrives af såvel elev som vejleder. Eleven tager selv standpunktsbedømmelsen med tilbage til skolen. Skolen informerer kommunerne.

Indhold

Den skriftlige begrundelse skal indeholde en vurdering af elevens niveau i forhold til målene for praktikperioden.

Den kan indeholde forhold som:

1. Elevens overblik over eget arbejde

  • kan eleven planlægge/prioritere sin tid,
  • kan eleven arbejde selvstændigt.

2. Elevens indlevelsesevne

  • kan eleven udvise interesse, forståelse og omsorg.

3. Elevens ansvar for egen uddannelse

  • hvordan opsøger eleven viden,
  • hvordan søger eleven nye opgaver,
  • hvordan modtager eleven vejledning,
  • hvordan er elevens fremmøde.

4. Elevens udvikling i løbet af praktikperioden.

Det er en god idé at skrive begrundelsen så konkret som mulig. F.eks. "at eleven er god til at komme i kontakt med børnene" eller "at eleven gerne må spørge mere" eller "at eleven i løbet af praktikperioden har lært at se, hvornår der skal gives en hånd med i den praktiske rengøring og oprydning".

Uddannelsesordning for den grundlæggende pædagogiske uddannelse i Århus Amt

Bestemmelser i Uddannelsesordning for den grundlæggende pædagogiske uddannelse i Århus Amt vedrørende praktikuddannelsen (s. 13-15):

Praktikuddannelsen er en fortsættelse af undervisningen i skoleperioderne med det formål, at eleven inddrager teorien i praksis.

Praktikuddannelsen skal tilrettelægges således, at der er en niveaustigning i opgavernes kompleksitet fra Praktik 1 til Praktik 2.

Elevens evne til samarbejde og kommunikation skal fortsat udvikles.

Praktikuddannelsens organisering

Ifølge bekendtgørelsen om den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper mv. udgør praktikuddannelsen et halvt år. Praktikuddannelsen er placeret som to praktikperioder på henholdsvis ca. 14 uger og ca. 10 uger.

Skolen og praktikstedet har hver for sig ansvaret for gennemførelsen af uddannelsen, og for at der sikres tæt sammenhæng mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen.

Første praktikperiode skal fortrinsvis være et dagtilbud for børn, medens anden praktikperiode kan være et dag- eller døgntilbud til børn, unge eller voksne med socialpædagogiske behov. Praktikstedet har ansvaret for elevens praktikuddannelse og vejledning i forbindelse hermed. Praktikstedet tilrettelægger praktikken, sådan at eleven opnår forskellige og varierede erfaringer inden for det pædagogiske område.

Mål for praktikundervisningen

Eleven skal i følge bekendtgørelsen tilegne sig:

  • handleberedskab i forhold til det praktiske pædagogiske, forebyggende og omsorgsrettede arbejde i institutioner og dagpleje,
  • erfaringer i selvstændigt og i samarbejde med andre at udføre forskellige pædagogiske og omsorgsrettede opgaver, herunder at udvikle bevidsthed om og åbenhed over for at indgå i tværfagligt samarbejde,
  • øvelse i, hvordan pædagogisk praksis planlægges, begrundes og gennemføres ud fra et praktiksteds forudsætninger og mål,
  • indsigt i egne styrker og svagheder samt personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Praktikundervisningens tilrettelæggelse

Praktik 1:

Praktikundervisningen tager udgangspunkt i grundlæggende pædagogiske arbejdsopgaver, der er almindeligt forekommende.

Praktik 1 er en del af undervisningen om børns behov og udvikling og tager udgangspunkt i børn med normale behov.

Mål for praktik 1:

Eleven skal opnå:

  • opmærksomhed over for, hvordan voksne og børn kan være sammen på en udviklende måde med respekt for den enkelte,
  • forståelse for den voksnes ansvar for børnenes trivsel og udvikling,
  • øvelse i at iagttage børn og børns leg,
  • øvelse i at planlægge, gennemføre og evaluere grundlæggende pædagogiske forløb, herunder kreative og fysiske aktiviteter,
  • færdighed i at udføre dagligt praktisk arbejde i hjem og institution, og i at engagere børn, unge og voksne heri,
  • øvelse i at iværksætte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter i hjemmet, udendørs og i institutionerne,
  • færdighed i kommunikation, kontaktformer og konfliktløsning,
  • færdighed i samarbejde med forældre, ledere, kolleger og andre faggrupper,
  • viden om kommunens politik og indsats på området,
  • viden om den kommunale beslutningsprocedure på området,
  • viden om lokale tilbud til børn og unge,
  • færdighed i at anvende rette arbejdsstillinger.

Praktik 2:

Praktikundervisningen tager udgangspunkt i grundlæggende pædagogiske arbejdsopgaver, der er almindeligt forekommende.

Praktik 2 er en del af undervisningen om grupper med særlige pædagogiske behov og tager udgangspunkt i børn, unge og voksne, der er anderledes. Det kan være mennesker med en anderledes etnisk, social, religiøs eller kulturel baggrund. Ligesom det kan være mennesker med handicap.

Gennem mødet med det anderledes udvikles eleven såvel fagligt som personligt.

Mål for praktik 2:

Eleven skal opnå:

  • færdigheder i at arbejde med børn med særlige behov,
  • opmærksomhed på den personlige integritets betydning i arbejdet med mennesker med fysisk, psykisk eller sociale vanskeligheder,
  • øvelse i at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb, herunder kreative og fysiske aktiviteter,
  • færdighed i at udføre dagligt praktisk arbejde i hjem og institution og i at engagere børn, unge og voksne heri,
  • øvelse i at iværksætte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter i hjemmet, udendørs og i institutionerne,
  • færdighed i kommunikation, kontaktformer og konfliktløsning,
  • færdighed i samarbejde med forældre, ledere, kolleger og andre faggrupper,
  • indsigt i relevante brugergruppers indflydelse og kompetence,
  • viden om kommunens politik og indsats på området,
  • viden om den kommunale beslutningsprocedure på området,
  • viden om lokale tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov,
  • færdighed i at anvende rette arbejdsstillinger.

Bestemmelser i Uddannelsesordning for den grundlæggende pædagogiske uddannelse i Århus Amt vedrørende standpunktsbedømmelser

Praktikuddannelsen omfatter følgende standpunktsbedømmelser:

  • vejledende skriftlig midtvejsevaluering i hver praktikperiode,
  • standpunktsbedømmelse efter hver praktikperiode.

Vejledende midtvejsevaluering i praktikperioder

Midt i praktikforløbet afholdes en samtale mellem eleven og vejlederen med henblik på at give eleven en tilbagemelding på faglig og personlig udvikling i forhold til mål for praktikundervisningen. Samtalens konklusioner formuleres i en skriftlig midtvejsevaluering.

Standpunktsbedømmelse i praktikken

Hver praktikperiode afsluttes med en standpunktsbedømmelse. Bedømmelsen afgives af praktikstedet og skal begrundes skriftligt. Ved bedømmelsen anvendes "Godkendt/Ikke godkendt".

Alle praktikperioder skal være bestået med "Godkendt", førend eleven kan gå op til den afsluttende mundtlige prøve.

Helhedsevaluering

Der afholdes helhedsevaluering, såfremt ét af følgende forhold gør sig gældende:

  • når et praktikforløb bedømmes med "Ikke godkendt",
  • når afsluttende prøve bedømmes med en karakter under 6,
  • når gennemsnittet af standpunktskarakterer og prøvekarakterer i områdefag og dansk er under 6, eller et af fagene bedømmes med karakteren 00,
  • når et områdefag ved standpunktskarakter eller prøve bedømmes med en karakter under 6,
  • når elevens fravær giver anledning til overvejelser om elevens egnethed til fortsat uddannelse.

Formålet med helhedsevalueringen er at give en helhedsbedømmelse af elevens uddannelsessituation, herunder elevens adgang til omprøve, nyt praktikforløb med efterfølgende standpunktsbedømmelse, samt fornyet standpunktsbedømmelse i områdefagene.

I en helhedsevaluering deltager repræsentanter fra skolen, ansættende myndighed evt. repræsentanter fra praktikken og eleven med bisidder.

I en helhedsevaluering vil indgå:

  • lærernes indtryk fra undervisningen,
  • udtalelser fra praktiksteder,
  • elevens fravær i skoleperioder og praktikperioder,
  • elevens egen opfattelse af situationen.

I helhedsevalueringen træffes afgørelse om elevens fortsatte uddannelsesforløb. Findes eleven egnet til uddannelse, fastsættes formen og tidsfrister for ombedømmelse eller omprøve. I helhedsevalueringen tages ligeledes stilling til elevens fortsatte uddannelsesplan herunder en eventuel forlængelse af uddannelsesforløbet.

Regler for indgivelse af klager til fællesbestyrelsen

Klager over skolelederens afgørelser i spørgsmål vedrørende uddannelsen og klager over en eksamination indbringes for Fællesbestyrelsen.

Klagen sendes til skolen, som videresender den til Fællesbestyrelsen.

Der er ingen klagefrist, men det henstilles, at klagen fremsendes senest fire uger efter, at klageren er gjort bekendt med skolelederens afgørelser eller en eksamination/karaktergivning har fundet sted.

Fællesbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Fraværsbestemmelser

Hele uddannelsen er obligatorisk, og der er mødepligt.

Ved sygdom giver eleven besked til skole og/eller ansættelsessted. Ved fravær i skole- og praktikperioder tages der i hvert enkelt tilfælde stilling til, om der skal foretages en helhedsevaluering omhandlende elevens fortsatte uddannelsesforløb. Skole og praktiksted underretter hinanden, såfremt en elev har så stort fravær, at der opstår usikkerhed, om målene for perioden kan nås.

Bekendtgørelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Følgende paragraffer i Bekendtgørelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser mv. (Lovbekendtgørelse nr. 828 af 17. september 1996) vedrører praktikuddannelsen:

26: Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal foretage elevansættelser på de uddannelser efter denne lov i overensstemmelse med dels egne behov, dels det samlede behov for færdiguddannelse på området i amtskommunen.

Stk. 2. De ansættende kommunale myndigheder skal i samarbejde sikre eleverne en forsvarlig praktikuddannelse med mulighed for vekslende praktik under amtskommune og kommune i overensstemmelse med uddannelsesordningen.

Stk. 3. (Udeladt)

28: statslige, selvejende og private institutioner kan ved at indgå overenskomst med et amtsråd eller en kommunalbestyrelse tilslutte sig lovens uddannelsessystem mod at stille praktikplads til rådighed.

Stk. 2. Et amtsråd eller en kommunalbestyrelse kan indgå aftale med et andet amsråd eller en anden kommunalbestyrelse om afvikling af praktik.

Bekendtgørelse om den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper mv.

(Bekendtgørelse nr. 851 af 24 september 1996) vedrører praktikuddannelsen:

3: Uddannelsen består af perioder af skoleundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 2. Skolen udarbejder den nærmere tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen i en uddannelsesordning, jvf. 31.

Stk. 3. Skolen og praktikstedet har hver for sig ansvaret for gennemførelsen af uddannelsen, og for at der sikres tæt sammenhæng mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen.

12: Praktikundervisningen har som mål, at eleven tilegner sig

1) handleberedskab i forhold til det praktiske pædagogiske, forebyggende og omsorgsrettede arbejde i institutioner og dagpleje,

2) erfaring i selvstændigt og i samarbejde med andre at udføre forskellige pædagogiske og omsorgsrettede opgaver, herunder at udvikle bevidsthed om og åbenhed over for at indgå i tværfagligt samarbejde,

3) øvelse i, hvorledes pædagogisk praksis planlægges, begrundes og gennemføres ud fra et praktiksteds forudsætninger og mål og

4) indsigt i egne styrker og svagheder som personlige og faglige udviklingsmuligheder.

13: Praktikuddannelsen består normalt af to praktikforløb og foregår i dag- eller døgninstitutioner eller dagpleje eller andre pædagogiske tilbud. Praktikuddannelsen skal normalt indeholde praktik i en dag- eller døgninstitution.

Stk. 2. Den ansættende kommunale myndighed planlægger i overensstemmelse med uddannelsesordningen, jf. 31, praktikuddannelsen blandt de godkendte praktikpladser, jf. lovens

21, stk. 5.

Stk. 3. Praktikstedet har ansvaret for elevens praktikuddannelse og vejledning i forbindelse hermed. Praktikstedet tilrettelægger praktikken, sådan at eleven opnår forskellige og varierede erfaringer inden for det pædagogiske område jf. 3, stk. 3.

23: Der afgives standpunktsbedømmelse ved afslutningen af en praktikperiode. Standpunktsbedømmelse gives af praktikstedet og skal være bedømt "Godkendt", inden eleven må gå op til den afsluttende mundtlige prøve.

28: Elever, der ikke har opnået karakteren 6 i forbindelse med en prøve eller standpunktsbedømmelse i et områdefag eller standpunktsbedømmelsen "Godkendt" i et praktikforløb, kan efter et af skolen og den ansættende myndighed nærmere fastlagt skole- eller praktikforløb vurderes påny.

Stk. 2. En elev kan højst deltage i samme prøve eller standpunktsbedømmelse eller gennemgå det samme praktikforløb med henblik på standpunktsbedømmelse to gange.


TILBAGE TIL UNDERVISNINGSMINISTERIETS STARTSIDE