2. Indledning

1 De 3 ovenstående tabeller vedrører følgende skoletyper: stats, kommunal- og amtskommunale skoler af type 21 og 22. Derudover omhandler tabellerne kun normalklasseelever (fuldt årgangsdelte elever og ikke fuldt årgangsdelte elever).

2.3.1 Det samlede elevtal

Elevtallet i folkeskolen er inde i en periode med vækst og udgør i alt 529.202. Dette er en stigning på 9.238 elever i forhold til 1996/97. Det første skoleår med stigende elevtal var 1995/96. På grund af de større fødselsårgange sker der en vækst i elevtallet i de små klasser, og denne tilgang er større end de små årgange, der er ved at forlade skolen efter henholdsvis 9. og 10. klasse.

Figur A: Elevtal på de enkelte klassetrin 1995/96 - 1997/98

De foreløbige tal for skoleåret 1998/99 tyder på, at det samlede elevtal i folkeskolen øges med yderligere ca. 12.000 elever. På baggrund af befolkningsprognosen skønnes det, at elevtallet når et nyt maksimum på ca. 650.000 i anden halvdel af næste årti. Den forventede udvikling i folkeskolens elevtal fremgår af afsnittet "Landsoversigter", side 29.

Tabel E: Udviklingen i elevtallet

Note: Elevtallet for friskoler og private grundskoler i 1993/94 - 1996/97 er revideret i forhold til tidligere publikationer.

Antallet af elever, der ikke ønsker at benytte folkeskolens tilbud, påvirker den enkelte kommunes skolestruktur i et vist omfang. Til belysning af antallet af elever i de private skoler, er der under afsnittet "Landsoversigter" på side 32 medtaget et Danmarkskort, der viser andelen af privatskoleelever i de enkelte kommuner. Kortet viser, at der er store variationer mellem kommunerne i hvor stor en andel denne elevgruppe udgør. Man kan endvidere på kortet genkende nogle af de geografiske områder, hvor der har været og fortsat er en friskoletradition.

Figur B: Udvikling i antal elever i grundskolen (folkeskoler, private grundskoler og efterskoler)

NB: Elevoplysninger vedr. efterskoler indgår først fra 92/93

2.3.2 Udsivning fra folkeskolen

I tabel f er vist udsivningen fra den årgang af elever, der startede i 1. klasse i august 1989 og som i skoleåret 1997/98 går i 9. klasse. Ved udsivningen forstås den reduktion i elevtallet i en årgang, der skyldes elevers skift til en anden skoleform (private grundskoler og efterskoler) eller som har forladt folkeskolen af anden årsag, som fx. flytning til udlandet.

Tabellen viser at årgang 89/90 hvert år, reduceres med lidt over ½ pct. Ved overgangen til 8. klasse, hvor eleverne får mulighed for at skifte til efterskoler øges frafaldet til godt 4 pct. Årgang 89/90 er i 9. klasse blevet reduceret med godt 16 pct., hvor af halvdelen har fundet sted fra og med 8. klassetrin.

Tabel F: Udsivning fra folkeskolen

2.3.3 Elever der begynder i folkeskolen

I figur c er vist det absolutte antal elever, der er startet i børnehaveklassen de seneste 5 år. Da det skønnes, at ca. 98% af alle børn påbegynder deres skoleforløb i børnehaveklassen, kan man heraf aflæse de stigende fødselsårgange og deres betydning for det samlede elevtal. Antallet af elever, der begyndte i folkeskolen er i 5 års perioden steget med knapt 20 pct.

Figur C: Antal børn i børnehaveklasse

figur d viser, hvorledes børnehaveklasserne fordeler sig efter størrelse i perioden 93/94 - 97/98. Elevtallet i børnehaveklassen måtte ikke efter folkeskolelovens tidligere §15, stk. 3 overstige 22, med mindre klassen blev delt i to grupper. Figuren viser, at hovedparten af børnehaveklasserne fortsat har et elevtal på 22 elever eller derunder.

Figur D: Fordelingen af børnehaveklasser efter klassestørrelse

2.3.4 Elever der fortsætter i 10. klasse

I tabel g er vist det absolutte antal elever i 10. klasse. Desuden fremgår den procentvise andel, som disse elever udgør af elevtallet i 9. klasse det foregående år. Dette siger noget om, hvor mange af folkeskolens 9. klasse elever, der vælger at fortsætte i 10. klasse i folkeskolen.

Efter i en periode at have ligget konstant på 55% er der sket et fald fra skoleåret 95/96, således at knapt 49% i 97/98 vælger at modtage folkeskolens tilbud om et tiende skoleår. Fra skoleåret 97/98 er der for første gang flere drenge end piger, der valgte at fortsætte i 10. klasse.

Tabel G: Elever i 10. klasse fordelt på piger og drenge

I tabel h er der en oversigt, der viser antallet af elever i 9. klasse i skoleåret 1996/97 sammenholdt med 10. klasse i skoleåret 1997/98.

tabel h viser, at af den samlede årgang af grundskoleelever i 9. klasse i skoleåret 96/97 vælger godt 65 pct. af eleverne at fortsætte deres skolegang i 10. klasse året efter. I folkeskolen og de private grundskoler fortsætter omkring 50 pct. i disse skoleformers 10. klasse. Efterskolerne har imidlertid en markant tilgang til sine 10. klasser i forhold til antallet af elever i 9. klasse, hvilket hæver den samlede procent af en årgang, der fortsætter i 10. klasse. Det er ensbetydende med, at mange elever, foretager et skoleskift mellem 9. og 10. klasse.

2.3.5 Tosprogede elever

Undervisningsministeriet indsamler hvert år særlige oplysninger fra kommunerne om de tosprogede elever. Resultatet publiceres i "Statistik over tosprogede elever i folkeskolen opgjort pr. 1. november 19..". Fordelingen af tosprogede elever på klassetrin gengives i tabel i nedenfor. Det fremgår, at antallet af tosprogede elever på de enkelte klassetrin, er faldende over klassetrinnene. I skoleåret 97/98 er antallet af elever i børnehaveklasse mere end det dobbelte af elevtallet i 10. klasse.

Tabel I: Tosprogede elever fordelt på klassetrin pr. 1. november 1997

Pr. 1. november 1997 var der i alt 41.833 tosprogede elever i folkeskolen svarende til 8% af det samlede elevtal. Det forventes, at der vil ske en vækst i dette antal, og det skønnes, at ca. 9% af eleverne i folkeskolen ved årtusindeskiftet vil være tosprogede.

figur e viser udviklingen i antallet af tosprogede elever siden 1988. Det fremgår af figuren, at antallet af tosprogede elever i denne periode er mere end fordoblet.

Figur E: Udviklingen i det samlede elevtal og tosprogede elever (1988 – 1997)

I figur f er der med udgangspunkt i elevfordelingen i 1997 vist udviklingen siden 1988 for de 5 største landegrupper, der udover Tyrkiet er Pakistan, Bosnien, Ex-Jugoslavien og Øvrige Mellemøsten. Antallet af tyrkiske elever udgør knapt 9.100, hvilket er mere end dobbelt så mange som den næststørste gruppe, der kommer fra Øvrige Mellemøsten.

Figur F: Udviklingen i antal tosprogede elever for de 5 største landegrupper

Note: Fra 1995 indgår Libanon i landegruppen Øvrige Mellemøsten. Deraf den store stigning fra ’94 til ’95.

Under afsnittet "Landsoversigter" på side 31 findes et danmarkskort, der viser andelen af tosprogede elever i de enkelte kommuner. Kortet viser, at der er store variationer mellem kommunerne i, hvor stor en andel denne elevgruppe udgør, men også at det især er de større byområder, der har en høj andel af denne elevgruppe.

2.4 Valgfag

tabel j viser fordelingen af elever på valgfag efter elevernes klassetrin og elevens køn. Det fremgår, at i skoleåret 1997/98 var de 3 mest populære valgfag hjemkundskab, informationsteknologi og fotolære.

I lighed med skoleåret 1996/97 er der i tabellen medtaget en procentvis opgørelse over, hvor stor en del af eleverne på det enkelte valgfag, der er drenge. Håndarbejde, drama og billedkunst er de tre valgfag, der har den største andel af piger. Tilsvarende er valgfagene elektronik, motorlære og sløjd de fag, hvor andelen af drenge er mest markant.

Tabel J: Antal elever pr. valgfag.

Note: Procentsatsen (*) angiver andelen af drenge på de enkelte valgfag.

2.5 Samordnet indskoling

Formålet med samordnet indskoling er, at lærere og børnehaveklasseledere skal kunne virke i hinandens klasser i et vist omfang, således at de samme voksne får mulighed for at følge børnene i denne del af deres skoleforløb.

I skoleåret 1997/98 var der ca. 1.200 klasser på 1. og 2. klassetrin, hvorimod der var godt 1.500 børnehaveklasser, der i indberetningen til ministeriet oplyste, at de deltog i en eller anden form for samordnet indskoling. Dette svarer til, at knapt halvdelen af landets normalklasser deltager i en samordnet indskoling. Dette fremgår af figur g.

Der var i alt 889 skoler i 224 kommuner, der i varierende omfang havde etableret en form for samordnet indskoling.

Figur G: Samordnet indskoling på de tre første klassetrin

2.6 Skolefritidsordninger (SFO)

Kommunerne har haft mulighed for at oprette skolefritidsordninger (SFO) siden 1984. Det første år var der indskrevet 1.223 børn i ordningerne.

I tabel k er antallet af indskrevne børn vist for de seneste 5 år.

Tabel K: Indskrevne børn i SFO fordelt på klassetrin.

Det fremgår, at antallet af børn i ordningerne er steget med 40% på de 5 år. Der er i 1997/98 i alt indskrevet 116.599 børn. De foreløbige tal for skoleåret 1998/99 tyder på en yderligere vækst på ca. 12 pct. Det fremgår også af tabel k, at 92% af børnene i skolefritidsordningerne i skoleåret 1997/98 kommer fra børnehaveklasse til og med 3. klasse, hvilket er næsten uændret siden 93/94.

I skoleåret 1997/98 var der 52 primærkommuner, der ikke havde oprettet skolefritidsordninger i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 4. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke er pasningsordninger i de pågældende kommuner eller på skolerne, blot er de i givet fald etableret i et andet regi, jf. tabel l.

Tabel L: Antal indskrevne børn

Det fremgår af tabel l, hvor mange børn, der er indskrevet i henholdsvis husholdnings, aldersintegrerede institutioner og fritidshjem, sammenlignet med indskrevne børn i skolefritidsordninger. På de fire første klassetrin er der i gennemsnit ca. det dobbelte antal indskrevne børn i forhold til de sociale institutioner.

I hele landet er der 1.718 skoler, hvoraf de 1.142 skoler som minimum har én SFO-ordning. Af disse havde 195 skoler mere end én ordning. Der er i alt etableret 1.427 SFO-ordninger i 1997/98.

Ved godt 40 pct. af ordningerne (574 ordninger) er der mulighed for deltidsplads. Af selve tabelværket fremgår hovedtal vedrørende skolefritidsordningerne.

Af det samlede antal indskrevne børn kommer knapt 1.500 » 1,3 % fra en anden skole end den, hvor børnene får deres daglige undervisning.

Kommunerne har i skoleåret 1997/98 normeret knapt 9.700 fuldtidsstillinger i ordningerne.

Tabel M: Årsværk SFO

Der er betydelige variationer i den daglige åbningstid, men i gennemsnit er der åbent knapt 8 timer om dagen på en almindelig skoledag, mens åbningstiden på en skolefridag typisk er et par timer mere.

2.7 Pædagogisk personale i folkeskolen

Undervisningsministeriet får fra skoleåret 1997/98 oplysninger om antallet af ansatte i folkeskolen. I publikationen er der i kommunetabellen medtaget oplysninger om antallet af ledere, lærere, børnehaveklasseledere og øvrigt pædagogisk personale. Tabellen viser antallet af ansatte fordelt på køn, men intet om de pågældendes ansættelsesgrad(timetal). For hver kommune, er der på baggrund af kommunens indberetning af U-, F- og Ø-tid, foretaget en beregning af hvor mange lærerårsværk, kommunen har ansat ved skolevæsenet.

I hele landet er der i folkeskolen ansat i alt 54.403 personer, der fordeler sig med 20.205 mænd og 34.198 kvinder. Af samtlige ansatte er 63 pct. kvinder, hvilket også svarer til andelen blandt lærergruppen. Ser man på de øvrige personalegrupper kan det konstateres, at kun 24 pct. af lederne er kvinder, mens hele 97 pct. af børnehaveklasselederne er kvinder.

Tabel N: Personale (Antal ansatte)

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel