Dette katalog er lavet til alle, der tager del i og har ansvar for udviklingen af undervisningen af tosprogede børn og unge. Det præsenterer 80 projekter, som forhåbentlig kan inspirere og danne udgangspunkt for kontakt til de institutioner, skoler og kommuner, der har gennemført projekterne. Kataloget beskriver projekternes model, ressourceforbrug, resultater og erfaringer i forbindelse med undervisning af tosprogede elever.
Projekterne er gennemført som en del af Integrationsprojektet, der er et ud af en lang række tiltag under Regeringens Byudvalg. Integrationsprojektet blev iværksat af Undervisningsministeriets Folkeskoleafdeling i periode 1994-1998. 190 kommunale skoleprojekter har under Integrationsprojektet modtaget tilskud fra de i alt 100 mio. kr. til igangsætning af udviklingsarbejde. Dertil har der været en kommunal medfinansiering, der er steget fra 25% i projekternes første år til 75% i projekternes sidste år.
Formålet med projekterne var dels at skabe en anderledes fordeling af tosprogede elever og dels at udvikle bedre undervisning i dansk. Projekterne har varet fra 1-4 år, og deres budgetter varierer fra 10.000 kr. til flere millioner kr.
Projekterne har rettet sig mod integration af småbørn i førskolealderen, elever i grundskolen og unge på vej i ungdomsuddannelserne.
Projekterne er kategoriseret i forhold til deres primære målgruppe og indenfor hver kategori opstillet alfabetisk efter kommunen:
Småbørn
Indskoling
Mellemtrin
Ældstetrin
Modtagelsesklasser
Forældresamarbejde og skole/fritidsaktiviteter
Helhed på skolen og i lokalsamfundet
Specialundervisning
Materialer
Præsentationerne er udarbejdet på baggrund af spøgeskemaer besvaret af projektkoordinatorerne (i alt 135 svar) og på baggrund af projekternes årlige ansøgninger.
Kataloget udgør et udsnit af samtlige projekter. Kun de projekter, hvor det har været muligt at beskrive model, erfaringer og resultater samt samlet udgiftsforbrug, er videreformidlet i dette katalog. Der kan være gode projekterfaringer blandt de projekter, der ikke er medtaget.
En liste over samtlige igangsatte integrationsprojekter med titler og skoleadresse er udarbejdet af PLS Consult og kan rekvireres på tlf. 8944 7800.
Dette katalog er et ud af en række initiativer, Undervisningsministeriet har taget for at sikre formidling af de erfaringer, der er høstet i Integrationsprojektet. Et af de andre initiativer er opstarten af et formidlingsteam bestående af 40 pædagoger, lærere og skoleledere med erfaringer fra integrationsprojekter. Formidlerne tager rundt i hele landet og bidrager med oplæg og deltager i debat om undervisning og skoleudvikling med fokus på tosprogede elever. I en lang række af projektbeskrivelserne i kataloget fremgår det, at deltagere i dette formidlingsteam kan kontaktes, hvis skoler, institutioner, kommunale forvaltninger eller andre har interesse i at få projekter yderligere præsenteret ved et møde, som en del af en planlægning eller som bidrag til debat i en skolebestyrelse o.lign.
De øvrige initiativer samt mere information om formidlerne findes på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk eller ved at ringe på tlf. 3392 7346.
Integrationsprojektet er blevet evalueret af PLS Consult. Evalueringsrapporten kan købes ved henvendelse til Undervisningsministeriets Forlag eller findes på Undervisningsministeriets hjemmeside på samme adresse som formidlingsaktiviteterne.
Tak til alle de projektkoordinatorer, der har bidraget til udgivelsen af kataloget.
Integrationsprojektets sekretariat, 1999
Småbørn, Herning kommune
Sprogstimulering af førskolebørn i Herning | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
2 år Tosprogede førskolebørn |
| Totalbudget: Årsbudget: |
525.764 kr. 262.882 kr. |
| Skoleforvaltningen, tlf. 9628 2828 Kontaktperson: Ellen Thomsen | |
3 børnehaver og 3 skoler indgår i projektet. Målet er at give de tosprogede småbørn en større sproglig og kulturel kompetence, så de er bedre forberedt til at starte sammen med danske børn i børnehaveklassen.
I de deltagende børnehaver oprettes sproggrupper to gange to timer ugentligt. Der deltager en pædagog fra hver institution i den enkelte sproggruppe samt en koordinator, der er med i alle sproggrupper. Efter 1/2 år i sproggrupper kobles skolerne på. De "gamle" sproggrupper opløses og børnene starter i sproggrupper på den skole, de skal starte på et halvt år senere. Gruppen mødes to gange to timer pr. uge på skolen. Sideløbende er der stadig sproggruppe på institutionen med deltagelse af pædagogen og koordinatoren.
Pædagogisk arbejdes der struktureret og målrettet med emner i sprogstimuleringen i grupperne. Derudover er der en del ture uden for institutionen for at udvide børnenes omverdensbevidsthed, begrebsforståelse og for at give dem et større ordforråd.
Efter projektet har de deltagende tosprogede børn – ifølge de involverede pædagoger og koordinators vurdering - mulighed for at få en god skolestart. Deres ordforråd, begrebsforståelse og forståelse af omverdenen er blevet større. De bruger i stigende omfang dansk sprog aktivt og spontant. Børnene i sproggrupperne har fået en højere status i den store gruppe end tidligere og deres samspil med danske børn er i udvikling. Børnene har i takt med sprogudviklingen fået større selvtillid og selvfølelse. Der er dannet tradition for et tæt forældresamarbejde, og der er sat fokus på tosprogede børn i de deltagende institutioner og skoler.
Sprogstimuleringsgruppen bør placeres i en daginstitution. Denne
placering giver mulighed for:
Det er væsentligt, at der er en koordinator, der sikrer:
Det er nødvendigt med en permanent ekstra indsats, ekstra støtte til og fokus på de tosprogede børns integration i det danske samfund.
Der er udarbejdet en midtvejsevaluering af sprogstimuleringsprojektet. Kan rekvireres hos skolekonsulenten Herning kommune.
Skolekonsulent Ellen Thomsen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om projekterfaringerne.
Småbørn, Ishøj kommune
"Leg og læs" - førskoleprojekt i fire kommunale daginstitutioner i Ishøj | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 3-6-årige førskolebørn |
| Totalbudget: Årsbudget: |
524.126 kr. 131.031 kr. |
| Pædagogisk Central, Ishøj, tlf. 4354 1600 Elevtal: 250 børn, heraf 70 tosprogede Kontaktperson: Peter Jensen | |
Leg og læs er et projekt for førskolebørn i 4 kommunale daginstitutioner i Ishøj. Målet har været at medvirke til, at alle børn starter i skolen på mere identiske vilkår og med større kendskab til hinanden. Leg og læs har været en del af institutionernes samlede pædagogiske praksis. Der er sat fokus på børnenes sproglige (tale/skriftsproglige) udvikling og indsigt. Den konkrete metode ligger i arbejdet med ordkort og ordkasser samt i emnearbejde, hvor der bruges skriftlige og andre grafiske udtryk. Leg og læs er ikke et færdigt projekt med endelige konklusioner. Det skal hele tiden videreudvikles.
Leg og læs har vist, at det er muligt at forholde sig bevidst til børnenes sproglige udvikling inden for rammerne af en traditionel "barnecentreret" pædagogisk tænkning. En bevidst pædagogisk indsats behøver altså ikke være det samme som struktureret, ikke-alderssvarende undervisningslignende praksis.
Leg og læs har været med til, at de tosprogede børns forældre har udvidet deres syn på relevansen af daginstitutionen. Med projektet har kommunen kunnet dokumentere over for forældrene, at det væsentligste ikke er selve pasningstilbuddet, men den udvikling børnene får mulighed for.
Den altoverskyggende problemstilling, som stadig står tilbage, handler om organisering, hvor der først og fremmest tænkes på overgangen fra daginstitution til skole. Forventningen i projektet om, at det professionelle samarbejde mellem pædagoger, børnehaveklassepædagoger og lærere i indskoling ville udvikle sig af sig selv, holdt ikke stik. Dette nødvendige tværgående samarbejde er først nu ved at komme i gang for alvor.
Daginstitutionerne modtager besøg efter aftale.
Kontaktpersonen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om bl.a. dette projekt. Leg og læs er beskrevet i to publikationer. Der er planer om at formidle ideerne fra Leg og læs på bl.a. video.
Småbørn, Karlebo kommune
Integrationsfremmende førskoletilbud i lokalmiljøet for tosprogede børn | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år 5-årige tosprogede børn der ikke går i daginstitution |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.809.120 kr. 603.040 kr. (2 førbørnehaveklasser) |
| Børne- og Kulturforvaltningen, tlf. 4517 5434 Kontaktperson: Mubeen Hussain | |
22 timer førbørnehaveklasse 4 dage om ugen med 4 timer og en dag med 6 timer. Den ansvarlige medarbejder på småbørnsområdet i kommunen henvender sig til forældre til børn, der ikke går i børnehave og gør opmærksom på tilbuddet. Dette forudsætter et samarbejde mellem folkeregister, pladsanvisning og børnehaverne.
Tilbuddet bygger på udvidede ressourcer til skole/hjem-samarbejde og vægtning af idræt/rytmik og aktiviteter sammen med børnehaver og børnehaveklasserne på skolen. Derudover er der afsat ressourcer til en 3-sproget pædagogmedhjælper. Projektet er gennemført i 2 klasser på to forskellige skoler med et gennemsnit på 13 børn i hver klasse.
Målrettede sprogstimulerende tilbud er en forudsætning, hvis børnene skal opnå kundskaber i dansk som andetsprog. Sideløbende med projektet har konsulenten med ansvar for de tosprogede elever udviklet fremgangsmåder til vurdering af børns danske sprog, som giver mulighed for kontinuitet i børnenes sproglige udvikling, når de går fra førbørnehaveklassen til børnehaveklassen.
Respekt for børns tosprogethed er central, når førbørnehaveklassen vil høre og respektere børn for det, de er. Samarbejde med børnehaveklassen skal opbygges fra starten af førbørnehaveklassen. Det er i projektet bl.a. foregået i form af fællesaktiviteter for førbørnehaven og børnehaver omkring rytmik og andre lege. Derudover har der været gensidige besøg mellem førbørnehaveklasserne og børnehaveklasserne. Førbørnehaveklassen har deltaget i børnehaveklassens musiktimer og emnedage. Børnene lærer herigennem, hvordan de opfører sig i en gruppe og får indblik i de sammenhænge, de skal indgå i efter førbørnehaveklassen.
Trygge forældre giver trygge børn. Derfor har forældresamarbejdet, med positivt resultat, været vægtet højt bl.a. i form af 2 årlige hjemmebesøg per barn. Den tosprogede medhjælper, der har været ansat 25 timer om ugen, har været et vigtigt omdrejningspunkt i forældresamarbejdet og for opbygningen af et trygt miljø for børn og voksne, hvor de kan komme frem med spørgsmål, få forklaringer og løse problemer.
Der foreligger en evalueringsrapport.
Kontaktpersonen indgår desuden i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om de to førskoleprojekter i Karlebo kommune.
Småbørn, Københavns kommune
Vesterbroinitiativet - førbørnehave på Vesterbro | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år 4-6-årige småbørn |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.133.995 kr. 378.000 kr. |
| Oehlenschlægersgades skole, tlf. 3122 4312 Elevtal: 255 elever, heraf 205 tosprogede Kontaktpersoner: Lene Ullman og Lone Mølholm | |
Projektet er et integrations- og sprogtilbud 3 timer om dagen til førskolebørn, der ikke går i daginstitution. Formålet er at sprogstimulere ved brug af både modersmål og dansk sprog som andetsprog. Leg og læring er i projektet tilrettelagt efter sproglige og sociale mål og ud fra børnegruppens interesser, behov og udvikling.
Forældresamarbejdet og et ligeværdigt samarbejde mellem en dansk og en tosproget pakistansk pædagog er centrale elementer i projektet.
En normering på 12 børn giver en god dynamik og mulighed for at følge alle børn og forældre tæt. Fire timer sammen med børnene dagligt vil være optimalt - 3 timer viste sig at være for lidt.
Det er en fordel at have tilknyttet en talepædagog, der kan vurdere førskolebørnenes sprog. Det giver pædagogerne en nødvendig indsigt i hvilke sproglige funktioner, der skal arbejdes med på modersmålet og på dansk.
Tillid mellem forældre og pædagoger er central for børnenes udviklingsmuligheder, og den tosprogede pædagog har en vigtig funktion i at skabe denne tillid. Hjemmebesøg er en tidskrævende men central indgang til et godt forældre-samarbejde.
Det er vigtigt at præcisere projektets formål og ideer over for alle samarbejdsparter. Det gælder områdets daginstitutioner såvel som forældre, der skal vide, at småbørnstilbud ikke er pasning men et tilbud, der støtter barnets sprogudvikling og videre skolegang.
Der foreligger en rapport fra projektet.
Lene Ullman, pædagog og Waheeda Malik, tosproget pædagog på projektet indgår begge i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og holder foredrag og deltager i arrangementer. Førbørnehaven tager gerne imod besøg.
Småbørn, Odense kommune
Førskoleprojekt "Humliky" | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 4-6-årige |
| Totalbudget: Årsbudget: |
3.127.383 kr. 781.845 kr. |
| Humlehaveskolen, tlf. 6610 4606 Elevtal: 520 elever heraf ca. 360 tosprogede Kontaktperson: Rozila Bruun Andersen, tlf. 6610 2010 | |
Førskoleprojekt for en gruppe palæstinensiske børn, der manglede grundlæggende kendskab til dansk sprog og kultur. Projektet har arbejdet med svenskeren Lars Gustafssons STOP MODEL. Modellen går ud på at skabe struktur i børnenes hverdag, give tid og samarbejde intenst med forældrene. Projektet har fokuseret på barnets udvikling som en helhed. Det indebærer at skabe et trygt miljø, hvor børnene oplever et tilhørsforhold både til deres hjemmekultur og til dansk kultur, og hvor de får mulighed og behov for både at udvikle deres modersmål og dansk sprog.
Med en pædagogik, der er målrettet mod barnets helhedsudvikling, tokulturelle identitet og tosprogede kompetence, har børnene opnået bedre sproglige og sociale færdigheder, end man ellers kunne forvente. En væsentlig forudsætning for resultatet er, at det samtidig gennem en målrettet indsats er lykkedes at forbedre samarbejdet med forældrene væsentligt.
Projektets erfaring er, at forældrene gerne vil lære det danske samfund at kende, men ikke ved, hvordan de kan komme til det. Et godt forældresamarbejde kræver, at pædagogen tager udgangspunkt i forældregruppens forudsætninger, og at institutionen er bevidst om, at samarbejdsgrundlaget ikke kan være det samme som med danske forældre. Forældremøder for henholdsvis fædre og mødre har f.eks. vist sig at være en stor fordel, hvis skolen/institutionen vil have mødrene i tale.
En tosproget medarbejder i projektet har været en forudsætning
for at kunne give børn og voksne den nødvendige støtte
til at forbinde de to kulturer.
Førskoleprojektet har haft lokalefællesskab med skolens SFO,
hvilket ikke automatisk gav den tiltænkte sammenhæng mellem
førskoleprojekt og skole. Placeringen i skoleregi har ligeledes betydet,
at førskoleprojektet administrativt har ligget i et gråzoneområde
mellem institutions- og skoleforvaltning.
Der er lavet en pjece, der præsenterer projektet samt en slutevaluering.
Artikel "Når to kulturer mødes - Førskoleprojekt Humliky," i "OK-info", Odense kommunens Personaleblad, maj 1998, Institutionsforvaltningen, Odense kommune.
Kontaktpersonen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om projekterfaringerne.
Indskoling, Brøndby kommune
Samarbejde med daginstitutioner i forbindelse med indskrivning til børnehaveklasser/1. klasser | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
2 år Børnehaveklasser og 1. klasser |
| Totalbudget: Årsbudget: |
182.800 kr. 91.400 kr. |
| Søholtskolen, tlf. 4328 2990 Elevtal: 546, heraf 325 tosprogede Kontaktperson: Ragnhild Nielsen | |
Projektet har til formål at få danske familier til at vælge Søholtskolen som distriktsskole ved børnenes skolestart. Projektet indebærer en stor informationsdel, hvor kontakten til forældre, børn og personale i daginstitutionerne påbegyndes tidligere end hidtil.
I løbet af efteråret inviteres daginstitutionerne til at deltage sammen med de kommende børnehaveklasseelever ved arrangementer i skolens indskoling. Desuden deltager en kontaktlærer fra skolen i forældremøder i institutionen for at give informationer om skolen. I løbet af foråret etableres en skolegruppe. Kommende børnehaveklasseelever inviteres på besøg og børnehaveklasselederen, der skal tage imod og pædagogen, der skal sige farvel til eleverne, samarbejder. Børn, der har været passet hjemme, inviteres med for at blive blandet med institutionsbørnene.
Modellen har medført, at der er kommet et tæt samarbejde mellem daginstitutionerne og skolen. Det har ligeledes været positivt, at der allerede før skolestart har været kontakt mellem forældre og skole. Modellen har også medført, at børnene får en tryg skolestart, fordi de på forhånd kommer til at kende børnehaveklassen, skolen og de voksne, der fremover skal være omkring dem.
Skolen har via informationsdelen fået den ønskede PR i lokalområdet og skærpet skolebestyrelsens opmærksomhed på betydningen af kraftig profilering i lokalområdet.
Indskolingsmodellen er beskrevet i en velkomstpjece, der kan rekvireres. Skolen tager gerne imod besøg.
Indskoling, Frederiksberg kommune
Interkulturel undervisning i indskoling | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Børnehaveklasse - 1. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
224.500 kr. 74.833 kr. |
| Skolen ved Bülowsvej, tlf. 3135 3290 Elevtal: 533, heraf 80 tosprogede Kontaktperson: Benny Grubak | |
Projektet består i udvikling og gennemførelse af interkulturelle undervisningsforløb med det formål at sikre de tosprogede elever en bedre skolestart og udbytte af skolegangen.
Undervisningen bliver organiseret i temaer, i grupper og som fællesaktiviteter på tværs af børnehaveklassen og 1. klasse. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde mellem børnehaveklasseleder, klasselærer, klassens øvrige lærere og ikke mindst med den tosprogede lærer i tæt tilknytning til de tosprogede elevers modersmålsundervisning. Skole/hjem-samarbejdet består bl.a. i hyppige orienteringsmøder og i at inddrage forældrene som ressourcepersoner i undervisningen.
Eksempler på undervisningsforløb:
Den tosprogede medarbejder har spillet en central rolle i gennemførelsen
af projektet. Den fælles planlægning og gennemførelse
af temaugerne kræver daglig evaluering i gruppen, hvis det skal fungere
optimalt.
For skolens øvrige personale har projektet synliggjort et behov for
opkvalificering i forhold til undervisningen af tosprogede elever, og der
er lavet kursus for klasselærerne på området.
Danske såvel som tosprogede forældre har vist en stor lyst til at bidrage og til at lære hinanden at kende. Forældresamarbejdet kan med fordel i mindre grad bygge på møder og i højere grad på aktiviteter, der knytter an til undervisningen af eleverne.
Der er udarbejdet en årlig evalueringsrapport – dvs. i alt 3 evalueringsrapporter, hvor de enkelte undervisningsforløb skitseres.
Indskoling, Gentofte kommune og Københavns kommune
Venskabsskoler | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
2 år Børnehaveklasse - 1. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
214.300 kr. 107.150 kr. |
Busses skole i Gentofte, tlf. 3167 0757 Bjørns Internationale skole i København, tlf. 3929 2937 | |
Målet med projektet var at fremme den interkulturelle forståelse blandt eleverne på en skole med udelukkende danske elever og en skole med primært tosprogede elever.
Modellen består i, at de to skoler gensidigt besøger hinanden og gennemfører fælles temaundervisning for børnene i indskolingen. Det første projektår var det organiseret som et ugentligt møde, det andet år med 12 møder på et år.
Eksempler på temaer og aktiviteter på besøgsdagene:
Indskolingsbørnene er stadig ved at vænne sig til deres egen skole, og besøg på andre skoler kan derfor være for overvældende. Elever på mellemtrinnet vil være en bedre aldersgruppe for denne type temaundervisning på tværs af skoler. I den aldersgruppe vil venskaber på tværs af etniske grupper også i højere grad kunne udvikle sig udover undervisningssituationerne.
Udover at børnene havde forskellige kulturbaggrunde, havde de to skoler også forskellige skolekulturer, så for alle var det et lærestykke at skulle organisere en fælles undervisning. Det interkulturelle møde undergik i løbet af de to år en udvikling fra, at eleverne slet ikke kendte hinanden - til et frygtfyldt møde - til en modvillig konkurrencemæssig adfærd - henimod gensidig glæde og positivt udbytte af samværet.
Forældrenes aktive deltagelse som ressourcepersoner i formidlingen af kultur og religion er en forudsætning, hvis integrationen af etniske minoriteter i skolen skal lykkes.
Artikel i Tidens Skole nr. 12, september 1998.
Indskoling, Glostrup kommune
Intensiveret undervisning i dansk som andetsprog
| |
| Projektperiode: Målgruppe: |
2 år 1. og 2. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.025.000 kr. 512.500 kr. |
| Vestervangskolen, tlf. 4396 6342 Elevtal: 325, heraf 100 tosprogede Kontaktperson: Birgit Kontorowitz | |
For at støtte de tosprogede elever, der havde brug for særlig støtte i dansk som andetsprog, blev klasserne tildelt ca. 5 ekstra lærertimer i klassen samt 3 timer til ekstra dansk efter skoletid. Derved har det været muligt at arbejde med børnenes forforståelse samt arbejde videre med de emner, der bliver arbejdet med i klassen. Undervejs blev skolen inspireret til at lægge sprogcentertimerne for 1. og 2. klasses eleverne i samme tidsrum fra kl. 12-13. Det gav mulighed for nye aktiviteter i fællesskab i gruppen - f.eks. ture ud af huset og teaterarbejde.
Projektet har medvirket til, at de tosprogede elever, der var sprogligt dårlige til dansk, kom med fra starten af læseindlæringen - bl.a. fordi de ekstra lærerkræfter i højere grad gjorde det muligt at arbejde i mindre grupper, og gav mere tid til den enkelte elev. Projektets mål var også gennem bedre danskundervisning at fastholde danske elever, hvilket er lykkedes i og med, at ingen danske børn er flyttet fra klasserne i projektforløbet.
Projektets succes er betinget af, at de implicerede lærere såvel som ledelsen på hver deres måde påtager sig ansvar for kvalitet i indholdet. Et mere fleksibelt skema kunne imidlertid have givet et større udbytte af projektet.
Projektet bliver fulgt op med kurser og pædagogisk dag på skolen om "dansk som andetsprog".
Skolen kan kontaktes for mere information om projektet.
Indskoling, Glostrup kommune
Tiltrækning af tosprogede elever på Nordvangskolen | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
2 år Børnehaveklasse - 2. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
977.500 kr. 488.750 kr. |
| Nordvangskolen, tlf. 4396 4390 Elevtal: 684, heraf 72 tosprogede Kontaktperson: Inge Rose | |
Modellen byggede på en bred vifte af indsatsområder, der tilsammen skulle tiltrække og fastholde et antal tosprogede elever fra et skoledistrikt med en høj andel af tosprogede elever.
Midlerne var:
Konkret udmøntede projektet sig i følgende aktiviteter:
Der er i alt startet 17 tosprogede børn fra et andet skoledistrikt, og de 10 er blevet på skolen. Fremover er der ikke planer om at tiltrække elever fra skoler med en høj andel af tosprogede elever, fordi erfaringerne nu viser, at det ikke fremmer integrationen, når børn placeres på skoler langt væk fra deres bopæl.
Med hensyn til kvaliteten i undervisningen af de tosprogede elever, der går på skolen, er projekterfaringen at de tosprogede medarbejdere i modtagelsesklassebørnehaven har fremmet elevernes andetsprogstilegnelse, fordi eleverne har kunnet støtte sig til deres modersmål. Derudover har det gjort undervisningen interkulturel. De tosprogede medarbejdere har skabt tryghed hos både børn og forældre. Projektet har medført en procedure, hvor der for fremtiden vil ligge en grundig beskrivelse af hvert enkelt tosproget barn, når eleven udsluses til normalklasse.
Der er udarbejdet en rapport om projektet, der uddyber det pædagogiske arbejde på de forskellige indsatsområder.
Indskoling, Haderslev kommune
Indskolingsaktiviteter for tosprogede elever og deres forældre | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Bh klasse - 1. klasse (udvidet til 2. klasse undervejs) |
| Total: Årsbudget: |
134.000 kr. 44.666 kr. |
| Favrdalsskolen, tlf. 7422 2820 Elevantal: 503, heraf 83 tosprogede Kontaktperson: Bente Woidemann Bak | |
Formålet er at give de tosprogede elever en tryg og harmonisk skolestart og lette kommunikationen mellem hjem og skole.
Hver 1. klasse har 3 ugentlige lektioner udover det normale skematimetal. Timerne anvendes til den enkelte tosprogede elev, hele gruppen af tosprogede elever og deres forældre.
Undervisningen og samværet foregår på skolen eller i elevens eget hjem eller i nærområdet. I undervisningen er der afsat timer til, at børnehaveklassepædagogen kan få hjælp fra en ergoterapeut og en tale/hørepædagog for at skabe sammenhæng mellem den kropslige og sproglige udvikling.
Samværet i det tosprogede barns hjem giver mulighed for at opbygge forældrekontakt - endvidere får børnehaveklasse-pædagogen og læreren udvidet deres kendskab til elevens kulturelle baggrund. Formålet er også at informere forældrene om skolens regler og forventninger.
Den nære kontakt, der opstår mellem de tosprogede elever og lærere igennem de tildelte ekstra timer, er af meget stor værdi. Det har givet glade og trygge børn, der i klassesammenhæng i højere grad deltager på lige fod med de danske elever. Jo mere der er blevet sat ind på at udvide elvernes kendskab og begreber til dansk sprog og kultur, jo større bliver grundlaget for og deres overskud til at modtage undervisning.
Af andre positive erfaringer kan nævnes at:
Skolen tager gerne imod besøg.
Tidligere projektkoordinator Helen Kelsen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration i skolen og tager ud og fortæller om bl.a. erfaringerne fra dette indskolingsprojekt, tlf. 7462 6622.
Indskoling, Hvidovre kommune
Sproglig og social stimulering af tosprogede elever | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Børnehaveklasse, 1. og 2. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
668.000 kr. 167.000 kr. |
| Sønderkærskolen, tlf. 3675 3035 Elevtal: 360, heraf 35 tosprogede Kontaktperson: Lone Jørgensen | |
Modellen bygger på 3 indsatsområder:
Det har fået status som noget attraktivt at gå til de ekstra dansktimer, fordi det for mange af eleverne har ført til bedre resultater i skolen.
Lektiehjælpen har betydet, at langt færre tosprogede har haft brug for at gå til specialundervisning.
Hjemmebesøgene har i praksis ført til at forældre og elever deltager mere aktivt i skolens sociale liv. Skolen vurderer, at hjemmebesøgene har gjort både elever og forældre trygge ved skolen og de lærere, der har været tilknyttet projektet.
Skolen tager gerne imod besøg for yderligere information om projektet.
Indskoling, Ishøj kommune
En forstærket pædagogisk indsats for de yngste elever med det formål at fastholde de danske elever på Strandgårdskolens 1. - 3. klasse | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 1. - 3. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
2.948.334 kr. 982.778 kr. |
| Strandgårdskolen, tlf. 4373 5861 Elevantal: 468, heraf 262 tosprogede Kontaktperson: Else Nielsen | |
Gennem en udmøntning af Folkeskolelovens §25 om holddelt undervisning, har skolen med projektet ønsket at fastholde antallet af elever med dansk som modersmål.
Holdene sammensættes ud fra en vurdering af elevernes dansksproglige kompetence, og de ændres hen over året. Kønsopdelte grupper har også været afprøvet.
På hver enkelt årgang aftaler klassens lærere, i hvilke fag den holddelte undervisning skal gennemføres, antal timer og varigheden af de perioder, holdopdelingen skal fungere i.
Det er vanskeligt at måle, om danske elever er fastholdt, men gennem projektet har skolen opnået god dialog med både danske og tosprogede forældre, hvilket kan have betydning for fastholdelse af danske familier.
Holddelingen har gjort det muligt at tilrettelægge en undervisning, der tilgodeser den enkelte elev. Holdene har været forskelligt sammensat på årgangene, men det sproglige niveau har været gennemgående for, at dansk som andetsprog også kunne blive tilgodeset.
Lærerne har gennem undervisning med holddeling fået et mere nuanceret syn på de tosprogede elevers dansksproglige kompetence og bedre mulighed for at undervise i dansk som andetsprog.
Der er produceret en video, der forklarer holddelingsprincippet.
Kontaktpersonen indgår i Undervisningsministeries formidlingsteam om integration i skolen og tager ud og fortæller om projekterfaringerne.
Indskoling, Ishøj kommune
Holddelte aktiviteter i dansk og dansk som andetsprog i børnehaveklasserne og 1. klasserne | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Børnehaveklasser og 1. klasser |
| Totalprojekt: Årsbudget: |
2.606.550 kr. 868.850 kr. |
| Vibeholmskolen, tlf. 4373 2044 Elevtal: 604, heraf 203 tosprogede Kontaktperson: Peter Jensen | |
Projektet har fokuseret på bedre sprogudvikling ved hjælp af holddeling. I projektet blev der skabt en organisering, hvor den enkelte klasse var delt i en uge og sammen i to uger. Det afgørende ved denne model med holddeling er, at den giver mulighed for intensive forløb og samtidig sikrer børnenes oplevelse af at tilhøre det samme pædagogiske fællesskab. Projektet byggede på intensiv brug af kvalificerede tosprogede medarbejdere.
De tosprogede børn har i projektperioden udviklet både deres modersmål og deres dansk som andetsprog. De har brugt de holddelte aktiviteter som et pædagogisk rum, hvor de kunne tage chancer og vinde selvtillid.
Organiseringen af undervisningen har gjort det muligt at sætte langt mere fokus på det enkelte barn, og det har derfor også været muligt at give forældresamarbejdet et personligt og mere konkret indhold.
Projektet har vist, at det er afgørende, at personalet og især de tosprogede pædagoger og lærere har indsigt i børns sprogudvikling. Projektets styrke har desuden været den ekstraordinære indsats af kvalificeret tosproget personale.
Kontaktpesonen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om bl.a. erfaringer fra dette projekt.
Indskoling, Ishøj kommune
Sprogstimulering af danske og tosprogede børn i børnehaveklasserne | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Tosprogede børnehaveklasseelever |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.029.400 kr. 343.135 kr. |
| Gildbroskolen, tlf. 4373 3511 Elevtal: 610, heraf 210 tosprogede Kontaktperson: Seref Yildirim | |
Alle de tosprogede børn hørte til i en hjemklasse, hvor
de blev undervist sammen 3 lektioner hver dag. Herefter blev de tosprogede
børn undervist for sig selv i et særskilt lokale i 2 lektioner
af den tosprogede lærer og en pædagog.
Årsplanen var udarbejdet i fællesskab mellem personalet i børnehaveklasserne,
integrationsprojektets lærer og en pædagog. Derudover indebar
modellen en række fællesarrangementer for alle børn og
forældre som f.eks. dragetur og fælles spisning, leg og underholdning.
Den tosprogede medarbejders kompetence, som bl.a. har givet børnene mulighed for at bruge deres modersmål, er central for projektets resultater. Eleverne har kunnet fortælle på modersmålet og på den måde fået trænet deres formulerings- og kommunikationsevner. Den tosprogede medarbejder har før og efter aktiviteter i hjemklassen kunnet gennemgå emner og begreber med de tosprogede elever og givet dem større mulighed for at deltage og forstå helheden i den fælles undervisning.
Der meldes positivt tilbage fra lærerne i 1. klasse, der har modtaget elever, der har været med i projektet, at de fælles aktiviteter for hele familien tydeligvis har betydning for det fortsatte skole/hjem-samarbejde.
Skolen tager gerne imod besøg og fortæller mere om projektet, som delvist føres videre.
Indskoling, Københavns kommune
Fælles oplevelser - fælles sprog | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Børnehaveklasse, 1. og 2. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
955.000 kr. 238.750 kr. |
| Hellig Kors Skole, tlf. 3539 8305 Elevtal: 386, heraf 257 tosprogede Kontaktperson: Bente Christiansen | |
Projektet er bygget op omkring en ugentlig indskolingsdag, hvor tolærerordning i alle indskolingsklasser gør det muligt at tage på mange ekskursioner og arbejde i værksteder på tværs af klasserne. I værkstedsarbejdet lægges der vægt på det pratisk-musiske. Efterbearbejdelse af de fælles oplevelser prioriteres højt. Der arbejdes med ord og begreber bl.a. i form af dagbogsskrivning, klassehistorier, planchefremstilling, fremlæggelse for hinanden, udstillinger på skolen, indlæg i skoleblad og lokalblade m.v.
Skole/hjem-samarbejdet har også været opprioriteret. Udover almindelige forældremøder, konsultationer og sociale arrangementer på klassebasis har der været 2-3 større fællesarrangementer hvert år.
Det ugentlige timetal er øget i 1. og 2. klasse med en ekstra time + ekstra timer til tolærerordning.
Modellen har medført en større kvalitet i undervisningen i indskolingen, og Indre Nørrebro Bydelsråd har derfor valgt at fortsætte projektet.
Det er projektets erfaring, at forældrekontakten skal være intensiv fra skoleårets start. Den personlige kontakt og de sociale arrangementer, hvor de tosprogede familier kan inddrages i planlægningen, er centrale for et godt skole/hjem-samarbejde. Samarbejdet med de tosprogede børns familier er et område, der stadig har brug for udvikling.
Det er også projektets erfaring, at det er fundamentalt, at der afsættes tid til samarbejde og koordinering blandt medarbejderne i indskolingen.
Skolen tager gerne imod besøg for yderligere information om projektet.
Indskoling, Københavns kommune
Sproggruppeprojektet | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Børnehaveklasse - 2. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
3.980.000 kr. 1.990.000 kr. |
| Københavns kommunale skolevæsen, tlf. 3366 4351 Kontaktperson: Søren Hegnby | |
Følgende skoler er involveret i projektet: Havremarken skole, tlf. 3585 0599 Rådmandsgades skole, tlf. 3583 0578 Frederikssundsvejens skole, tlf. 3810 4565 Grundtvigsskolen, tlf. 3581 1590 Tingbjerg skole, tlf. 3860 2147 Oehlenschlægersgades skole, tlf. 3122 4312 | |
Projektet er formuleret centralt i Københavns kommune. I forsøget dannes klasser af en gruppe danske børn, en gruppe tosprogede børn med samme modersmål samt en mindre gruppe tosprogede med forskellige modersmål. En sådan klasse undervises i fællesskab af danske lærere/børnehaveklasseledere og en tosproget lærer, som deler modersmål med sproggruppens børn.
Der har været tilknyttet kursusaktiviteter for lærerne til projektet.
Begrundelsen for modellen er:
Projektet blev igangsat som en politisk beslutning i Københavns kommune. Et indskolingsprojekt på tosproget grundlag har været en voldsom ændring af den gængse måde at drive skole på:
De store ændringer har medført turbulens blandt skoleledere, lærere og forældre, og givet skoleforvaltningen en væsentlig erfaring om, at nye udviklingsprojekter i skolen, der udspringer af politiske beslutninger ovenfra, kræver grundig introduktion til alle lærere på de berørte skoler. Og det kræver grundig opfølgning på klasse- og lærerniveau af forvaltningens konsulenter.
Efter de første 3 år er meldingerne fra skolerne imidlertid
overvejende positive. Projektet afføder mere sprogligt velfungerende
tosprogede elever med mere selvttillid, og forældresamarbejdet er
klart forbedret.
Projekterfaringerne viser desuden, at følgende faktorer i projektet
har afgørende betydning for at sikre en bedre integration af tosprogede
elever i folkeskolen:
Det sværeste for de involverede lærere er stadig at tilrettelægge undervisningen således, at begge sprog (dansk og det pågældende indvandrersprog) og begge lærere indgår aktivt i hele undervisningen.
Projektet er beskrevet i bogen "Kulør på skoleudvikling - Integrationsprojektet og Folkeskole år 2000", Undervisningsministeriet, 1998.
Projektet er også omtalt i artiklen Pædagogisk indhold i sproggruppeforsøget i "Københavns Kommuneskole" nr. 2, 24. januar 1996 og i artiklen Tosprogede elever - sproggruppeforsøg i Københavns Kommuneskole nr. 4, 18. februar 1998. + i artiklen Sproggrupper og artiklen Tosprogede lærere begge i "Forud - Københavns skolevæsen udviklingsafdelingen" juni 1997.
Projektet er ved at blive eksternt evalueret. I december 1999 foreligger der en evaluering af sproggruppeprojektet.
Fra Rådmandsgades skole indgår pædagog Kirsten Rosenquist og lærer Shegel Kadhim i Undervisningsministeries formidlingsteam om integration i skolen og tager ud og fortæller om deres erfaringer med sproggrupper i indskolingen.
Indskoling, Køge kommune
Kvalificeret læseindlæring i indskolingen med integration af modersmålsundervisningen | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Børnehaveklasse, 1. og 2. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
592.680 kr. 197.560 kr. |
| Ellemarksskolen, tlf. 5665 1532 Elevtal: 412, heraf 161 tosprogede Kontaktperson: Hanne Søe | |
Projektet vil nå en vellykket læsning for alle elever med udgangspunkt i den enkelte elevs viden og erfaring. For de tyrkiske elever indbærer det bl.a., at modersmålsundervisningen koordineres med læseindlæringen. Danske og tosprogede elever undervises parallelt i børnehaveklassen og 1. klasse. Emner og metoder, der arbejdes med i det almindelige undervisningsforløb, integreres i modersmålsundervisningen. Der er tolærerordning i projektet. I halvdelen af timerne varetages undervisningen af en tosproget lærer. Derudover undervises de tyrkiske elever i dansk som andetsprog i 4 timer ugentligt af en dansk lærer. Imens træner de danske elever sprogstimulering med den anden lærer.
Der har været knyttet læreruddannelse til projektet.
Projektet har udviklet en fast struktur for undervisning i dansk som andetsprog, som fortsætter efter projektets ophør. Generelt er der med fokus på læseindlæringen og den sproglige opmærksomhed udviklet et struktureret forløb for børnehaveklassen (i samarbejde med børnehave) og for 1.-2. klassetrin. Modersmålslærerne er gennem projektet blevet opmærksomme på vigtigheden af, at der i modersmålsundervisningen arbejdes med forforståelse i læseindlæringen.
De involverede lærere vurderer, at både danske og tosprogede elever med den kvalificerede læseindlæring er blevet hurtigere til at lære at læse.
Skolen tager gerne mod besøg for yderligere information om projektet.
Indskoling, Odense kommune
Bedre indskoling for tosprogede og danske elever på Højstrupskolen | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Børnehave - 2. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
2.505.193 kr. 626.300 kr. |
| Højstrupskolen, tlf. 6616 8799 Elevtal: 255, heraf 110 tosprogede Kontaktperson: Inge Høirup | |
I projektet har indskolingsklasserne haft skema på 25 timer om ugen. De 5 "ekstra" timer er brugt til at give alle børn mere danskundervisning.
I børnehaveklasserne bliver de tosprogede børn undervist i dansk som andetsprog på et lille sproghold. I første og anden klasse skiftes mellem undervisning i sprogcenter og i klassen. I perioder på 1-2 måneder undervises alle børn sammen, og der er to-tre lærere i klassen ad gangen. De fælles undervisningsperioder forudsætter fælles planlægning, fælles ansvar og evaluering mellem klasselæreren, læreren i dansk som andetsprog og den tosprogede lærer.
Udgangspunktet har været at forbedre danskundervisningen for alle børn på skolen - hvilket forudsætter undervisningsdifferentiering. Det udgangspunkt har ført til en øget forståelse på skolen for dansk som andetsprog i alle fag, en øget forståelse for, at det er til gavn, at tosprogede børn bruger deres modersmål i undervisningen, og at det kan være en berigelse for alle, at have flere nationaliteter i klassen.
Projektet har medført en fast struktur i undervisningen i dansk som andetsprog og herigennem givet faget en bedre status på skolen. Projektet har vist, at tilknytning af tosprogede medarbejdere er central, når indlæring i dansk som andetsprog skal bygge på modersmålet. Central er også tilknytning af talepædagog, der kan sprogteste børnene, så lærerne ved, hvor de skal sætte ind i sprogundervisningen.
I projektet er der udviklet en ny organisering af undervisningen, som bl.a. indebærer samarbejde på tværs af børnehaveklasser, 1. klasse og skolefritidsordning.
Der er udviklet materialer til pararbejde i samarbejde med andre projekter i EU-regi. Materialerne kan rekvireres hos Børn- og Ungeforvaltningen, Skoleafdelingen, Odense, tlf. 6613 1372 eller hos kontaktpersonen.
Der er lavet en video om brug af pararbejde i sprogundervisningen: Spring lille frø spring. Videoen kan købes ved henvendelse til: e-magine video, tlf. 6591 0672, email: e-magine@e-magine.dk
Kontaktpersonen indgår i Undervisningsministeries formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om projekterfaringerne.
Indskoling, Slagelse kommune
Dansk som 2. sprog | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Tosprogede børn i børnehaveklasse - 3. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
640.800 kr. 213.600 kr. |
| Søndermarksskolen, tlf. 5852 7611 Elevtal: 560, heraf 62 tosprogede Kontaktperson: Kirsten Kirkvåg | |
Ekstra undervisningstimer i dansk som andetsprog for tosprogede elever. Undervisningen lå i umiddelbart forlængelse af skoledagen 2 timer 2 dage om ugen. Børnene var opdelt i en tyrkisk sproggruppe og en blandet sproggruppe med børn, der talte arabisk, grønlandsk og vietnamesisk.
Til hver gruppe var knyttet en børnehaveklassepædagog, en
lærer og en tolk.
Undervisningen blev bygget op omkring temaer og leg med ca. 5 uger til hvert
tema. Eksempler på temaer: Krop og tøj, Højtider, Drama.
Forældrene var meget positive over for det tilbud, skolen gav dem med ekstra undervisning i dansk som andetsprog. I de ekstra dansktimer turde mange af børnene udfolde sig i langt højere grad, end de turde i deres klasse. Børnene har udviklet arbejdsformer og tilegnet sig normer, som de har gavn af i hjemklassen.
Børnene optrådte ved udgangen af projektet med en stor cirkusforestilling for alle forældrene, og det var tydeligt, at de havde opnået mere selvværd og selvtillid i skolesammenhæng.
Undervisningen og forældresamarbejdet i den homogene sproggruppe fungerede langt bedre end i den gruppe, hvor der var børn med 3-4 forskellige sprog og nationaliteter.
Dansk som andetsprog har siden projektets start fået status på linie med andre fag i skolens fagplan.
Medarbejderne i projektet har opnået et stort kendskab til børnenes sproglige kompetence, som i fremtiden vil kunne udnyttes i et tættere samarbejde med klasselærerne.
Der er udarbejdet rapporter og en endelig evaluering af undervisningen af dansk som andet sprog.
Indskoling, Vejle kommune
Det kan nås endnu | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 1. - 3. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.020.000 kr. 340.000 kr. |
| Nørremarksskolen, tlf. 7582 3488 Elevtal: 420, heraf ca. 126 tosprogede Kontaktperson: Grethe Binderkrantz | |
Projektets mål var at fastholde og tiltrække flere danske elever via information om kvaliteten i skolens undervisning. Et nyt tilbud om en ugentlig skemafri arbejdsdag blev udviklet og afprøvet.
Fra 1.-3. klasse blev der knyttet to lærere til hver klasse en hel skemafri dag om ugen . Formålet med en skemafri dag var at gøre undervisningen mere oplevelsespræget som grundlag for både tosprogede og danske børns begrebsudvikling.
Den skemafri arbejdsdag har åbnet skolen mod omgivelserne, skabt basis for andre arbejdsformer og øget mulighed for at tage udgangspunkt i elevernes egne oplevelser. Samtidig har det givet en tryghed hos forældrene, at der denne hele dag om ugen er afsat lærerressourcer til at udvikle undervisningen. De tosprogede elever får meget ud af en undervisning, der tager udgangspunkt i konkrete oplevelser.
Vedrørende informationsvirksomhed har skolen erfaret, at for tosprogede forældre er en kombination af skriftlig og mundtlig kommunikation en fordel. Kommunikationen skal være direkte og klar omkring eksisterende problemer, og samtidig skal den lægge op til, at det er legitimt, at forældre er kritiske over for skolens udmeldinger. En åben og ærlig information giver skolen et image af at være aktivt handlende, og dermed den ressource, der ligger i at have trygge forældre, der bakker skolen op.
Der er udarbejdet informationspjece og lysbilledserie om skolen.
Skolen tager imod besøgende, der vil høre mere om projektet.
Mellemtrin, Albertslund kommune
Gensidig kulturformidling | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Én klasse over 4 år, fra 3. - 6. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
ca. 150.000 kr. ca. 75.000 kr. |
| Hyldagerskolen, tlf. 4364 3390 Elevtal: 500, heraf 90 tosprogede Kontaktperson: Kirsten Winther | |
Projektets mål var at skabe et kulturfælleskab for klassens
danske og pakistanske elever via oplevelse, møder og tilegnelse af
fælles viden.
I projektperioden har klassen haft 2 ekstra ugentlige dansktimer. Projektets
pædagogiske grundlag er, at forståelse for andre kulturer opstår
gennem oplevelser, der både inddrager elevernes emotionelle og kognitive
beredskab. Derfor har klassen ud over almindelig dansk bl.a. gennemført
følgende forløb:
Alle elever udviser i dag stor lyst til at udtrykke sig og læse på dansk. De har udviklet en større bevidsthed om egen læring og bedre kompetencer i projektorienterede arbejdsformer. Det er tydeligt, at de synlige produkter bidrager til de tosprogede elevers selvtillid.
Både danske og tosprogede elevers parathed til at ville integreres med hinanden er blevet større.
Klassen har lavet videoen "5.a på Hyldagerskolen", som kan bruges til diskussion af at være elever med forskellige kulturbaggrunde i en klasse. Videoen kan købes ved henvendelse til Simme Film, tlf. 3535 5627.
Mellemtrin, Albertslund kommune
Særlige danskkurser for tosprogede elever i 3. - 10. klasse | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Tosprogede elever i 3. - 10. klasse på 8 skoler i Albertsllund kommune |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.209.653 kr. 403.217 kr. (gennemsnit) |
| Antal elever: I Albertslund er der 3765 elever, heraf er 814 tosprogede Kontaktpersoner: Lisa Overgaard og Lene Larsen, Pædagogisk Center, tlf. 4366 0170 | |
At lære et sprog tager 6-7 år, og derfor har tosprogede elever brug for særlig støtte på de forskellige trin i sprogtilegnelsen. Det kan være i 4. klasse, når sprogtilegnelsen er i fuld gang, men begrebsforståelsen stadig mangelfuld. Længere fremme i skoleforløbet kan det være relevant at støtte ved indførelsen af nye fag, f.eks fysik.
Projektet skulle imødekomme dette behov ved at lave kurser med små elevhold 4 timer om ugen i op til 10 uger som et tilbud til alle 3.-10. klasser.
Der er tale om korte, intensive kurser med et klart mål og satsning på et godt forældresamarbejde. Kontaktlærerne fra de enkelte skoler har ved månedelige møder udveklset erfaringer, materialer og ideer fra kurserne.
Da ideen med at lære dansk som andetsprog i kortere kursusprægede forløb i perioden efter basisindlæringen var accepteret blandt lærerne, blomstrede en meget bred vifte af kursustilbud frem på skolerne. Klasselærernes opmærksomhed på elevernes behov for dansk som andetsprog er blevet skærpet med muligheden for at arbejde med eventuelle problemer i kurserne med dansk som andetsprog.
Eleverne får på baggrund af kurserne, hvor de bl.a arbejder med før-faglige udtryk, større udbytte af undervisningen i klasserne. Gennem kurserne, hvor der i højere grad er mulighed for at tage udgangspunkt i de tosprogedes situation, øges også elevernes selvværd.
Lisa Overgaard indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om projekterfaringer fra Albertslund kommune.
Mellemtrin, Brøndby kommune
Hvem er jeg? - Interkulturel undervisning i 5. - 7. klasse | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Én klasse (fra 5. - 7. årgang) |
| Totalbudget: Årsbudget: |
300.000 kr. 100.000 kr. |
| Nørregårdsskolen, tlf. 4328 2860 Elevtal: 575, heraf 133 tosprogede Kontaktperson: Dorthe Gundersen | |
Der er gennemført interkulturelle undervisningsforløb i én klasse. Undervisningen har været tilrettelagt med 5-6 perioder med tværfaglige forløb. Temaerne i de tværfaglige perioder har været:
Mig selv (digte)
Min skole
Min kommune
Lejrskole til Tyskland
Traditioner med fokus på forskellige religioner.
I projektugerne har der været et tæt samarbejde mellem faglærerne og modersmålslærerne, så eleverne har kunnet trække på deres modersmål og den viden, der er knyttet dertil.
Der er blandt andet blevet undervist efter den skotske metode med fortælling, oplevelse, indlevelse og andre metoder, hvor eleverne diskuterer, stiller spørgsmål, formulerer problemer og får mulighed for at udvikle sig kreativt.
Undervejs blev der etableret en muslimsk pigegruppe, hvor der var rum til at snakke om at være muslimsk pige i Danmark. Pigerne har sammen med lærerne besøgt fritidsaktiviteter og andre kulturtilbud.
Pigerne har gennem projektforløbet fundet et ståsted, hvilket blandt andet kommet til udtryk i deres ambitioner om at få en uddannelse. I dag fortæller pigerne gerne om deres baggrund og traditioner i familien.
For lærergruppen har modellen vist, at det er en forudsætning for, at undervisningsforløb kan gennemføres med gode resultater, at de faste lærere og modersmålslærerne planlægger og gennemfører et undervisningsforløb i fællesskab. En del forberedelse vil bestå i, at lærergruppen udvikler en fælles forståelse for mål og metoder i undervisningen.
Der er udarbejdet skriftligt materiale om projektet, som kan rekvireres
på skolen.
Projektet er beskrevet i bogen "Kulør på skoleudvikling
- Integrationsprojektet og Folkeskolen år 2000", Undervisningsministeriet
1998.
Mellemtrin, Frederiksberg og Københavns kommune
På tværs af kommunegrænser. Et fritidstilbud til de 10 - 14-årige | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år 4. - 8. klassetrin (10 - 14-årige) |
| Totalbudget: Årsbudget: |
ca. 3.350.000 kr. ca. 1.116.665 kr. |
Søndermarkskolen, tlf. 3871 2370 Ålholm Skole, tlf. 3616 2632 | |
For at udfylde det tomrum, der opstår for en stor gruppe børn, når de forlader SFO og ikke når frem til f.eks. fritids- og idrætsklubber, har de to skoler omkring boligbyggeriet Acacieparken gennemført et tilbud, der hedder Oasen. Oasen er et aktivitetscenter på begge skoler, samt i en lokalitet i Acacieparken. Der er åbent hver dag på een af skolerne fra 14-18. Projektet indebærer daglig samling for alle børn med samtaler med de voksne, lektielæsning og en lang række aktiviteter - heraf idrætsaktiviteter og kulturelle arrangementer. Gennem deltagelse i Oasens aktiviteter lærer børnene regler for normer og adfærd og bliver klar til at blive integreret i de almindelige fritidstilbud til børn og unge.
Projektet er gennemført i et tæt samarbejde med en række af lokalområdets centrale partnere: Socialcenteret i Valby, SSP, nærpolitiet, DGI, Ungdomsskolen på Frederiksberg, Somalibestyrelse i Acacieparken og Acacieparkens styregruppe.
De børn, der er kommet i projektet gennem de sidste 3 år, er nu blevet mere parate til at færdes "på egen hånd". Oasen har været et sted, hvor disse børn har kunnet træffe voksne, der gennem samtale og aktivitet har været med til at give dem kendskab til danske normer og vaner. Det trygge miljø, der er opbygget i projektet, har givet børnene et sted, hvor de kan stille spørgsmål og fortælle om deres liv og normer.
En gruppe "nye" børn i Acacieparken har behov for at gå igennem det samme forløb med Oasens støtte i integrationsprocessen.
Erfaringen viser, at denne form for projekt kræver et tæt samarbejde med foreninger, der kan sikre forældrenes samtykke til og opbakning til børnenes deltagelse i aktiviteterne. Kontakten til samarbejdspartnerne har endvidere gjort det muligt at tilrettelægge arbejdet, så det passede til børnenes behov.
Det skal gøres klart for omkringliggende institututioner med etablerede fritidstilbud, at tilbuddet ikke er et alternativ til de almindelige fritidstilbud, men et skridt på vejen til at en gruppe børn, der ellers ikke ville deltage i fritidsaktiviteter, hen ad vejen kan blive integreret i de almindelige idræts- og klubaktiviteter.
En vigtig erfaring for medarbejderne i projektet har været at ændre projektets struktur og indhold i forhold til den pågældende børnegruppe. Det har stor betydning, om børnenes forældre har dansk, indvandrer- eller flygtningebaggrund og hvilken social baggrund børnenes familier har. En stor gruppe flygtningebørn fra Somalia havde f.eks. behov for mere struktur og konsekvens for at få en vellykket hverdag.
Der er lavet 3 interne evalueringer af projektet, som kan rekvireres ved henvendelse til kontaktpersonerne.
Lis Tanghøj, Søndermarksskolen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om projekterfaringerne.
Mellemtrin, Greve kommune
Formuleringskursus | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 2. - 5. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
256.800 kr. 64.200 kr. |
| Hundigeskolen, tlf. 4390 4488 Elevtal: 462, heraf 282 tosprogede Kontaktperson: Winnie Raunsø Jensen | |
Kurser med danskundervisning på hold med 6-8 tosprogede elever, der talte så dårligt dansk, at det bremsede den indlæring, der blev formidlet på dansk.
Kurserne varede 2 x en hel uge (á 25 lektioner) med en måned imellem de to ugekurser. Målet var at få eleverne til at tale mere dansk. Formen lagde op til at eleverne talte så meget som muligt, og lærerne skulle være langt mere tavse og lyttende, end de var til daglig.
Undervisningen lagde vægt på at anvende hele det sproglige udtryk med mimik, kropssprog, sprogmelodi og talesprog. Taleopgaverne tog ofte udgangspunkt i andre kulturer.
Efter hvert ugekursus blev der udarbejdet en rapport om den enkelte elev, der fortalte, hvordan læreren fremover kunne støtte elevens sproglige udvikling. Efter kurserne blev forældre tilbudt en samtale med tolk.
På kurset for 2.-3. klasse voksede talelysten, da indholdet var tæt på børnenes kulturarv - de havde noget at tale med om. På 4.-5. klassetrin har eleverne allerede mødt så mange nederlag pga. sproget, at det hæmmer deres indlæring. Det dårlige danske sprog er i højere grad blevet til vaner og tager derfor længere tid at udvikle.
Der er udviklet en arbejdsmappe for 2.-3. klasse og for 4.-5.klasse, som er klar til brug. Mere information om f.eks. dagsprogrammerne kan fås ved henvendelse til skolen.
Mellemtrin, Haderslev kommune
Lektiecaféen - Forældre som lektiehjælpere | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år 1. - 9. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
155.500 kr. 51.833 kr. |
| Faurdalsskolen, tlf. 7422 2820 Elevtal: 503 elever, heraf 83 tosprogede Kontaktperson: Bente Woidermann Bak | |
Formålet med lektiecaféen var at sikre, at alle tosprogede elever fik gode lektievaner og kvalificeret lektiehjælp og derved større udbytte af den daglige undervisning. Målet var også at gøre de ældste tosprogede elever bedre i stand til at honorere kravene i eventuelle prøvesituationer.
Lekticaféen er et tilbud til alle skolens tosprogede elever - og i det omfang der er ressourcer dertil - til de danske elever. I starten skulle to lærere undervise 4 timer om ugen med forældre som hjælpere med det formål, at forældrene senere kunne videreføre lektiecaféen i "Værestedet" i boligområdet "Varbjergparken", hvor de fleste elever bor. Søgningen til lektiehjælp var så stor, at timetallet det 2. år blev udvidet til 3 lektioner dagligt.
Lektiecafeén blev som planlagt efter 2. projektår flyttet til Varbjergparken. Det betød umiddelbart øget søgning til lektiecafeén og med danske børns deltagelse fra området har det betydet en øget integrationsmulighed mellem danske og tosprogede børn.
Det er skolens oplevelse, at det er forbundet med en vis prestige at deltage i lektiecaféen - specielt er den blevet søgt af 4.-5. klassetrin. Flytningen fra skolen til boligområdet har imidlertid også betydet, at 7.-8.-9. klasses eleverne har afholdt sig fra at benytte lektiecaféen. Denne elevgruppe har givet udtryk for, at de ville benytte tilbuddet oftere, hvis adgangen til hjælperedskaber som bibliotek, EDB m.m. var tilgængelige som på skolen.
Et tæt samarbejde mellem lektiecaféens lærere og den enkelte elevs lærere har givet eleverne en oplevelse af interesse for ham/hende, hvilket bl.a. ser ud til at øge elevernes ansvar for deres egen læring.
Det lykkedes ikke at inddrage velfungerende, tosprogede forældre i projektet. Derfor videreføres projektet med lærere fra skolen.
Tidligere projektkoordinator Helen Kelsen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration i skolen og tager ud og fortæller om erfaringerne fra bl.a. dette projekt, tlf. 7462 6622.
Mellemtrin, Høje-Taastrup kommune
Teamlærerordning på Charlotteskolen | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 1. - 4. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.658.667 kr. 414.667 kr. |
| Charlotteskolen, tlf. 4656 3166 Elevtal: 601, heraf 205 tosprogede Kontaktperson: Marius Larsen | |
Teamlærerordningen er etableret på 1.-4. klassetrin for at skabe mulighed for en bedre integration af de tosprogede elever i skolen og i det danske samfund og for at fastholde de danske elever på skolen.
Der er knyttet teamlærere til hvert klassetrin 10 timer pr. uge, - det er lærere der i forvejen underviser på klassetrinet. I teamet indgår tosprogede lærere. Teamlærerne skal sammen med klassens lærere løbende foretage en evaluering af begge elevgruppers udbytte af undervisningen med henblik på at tilrettelægge undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs potentiale.
De 10 teamlærertimer skemalægges parallelt med dansk- og matematiktimerne på hvert klassetrin. Undervisningen i timerne organiseres i hold, som løbende ændres, når det er pædagogisk begrundet og ikke nødvendigvis efter sproggruppe.
Modersmålsundervisningen gives til de tosprogede elever på klassetrinet, hvor det er muligt af de tosprogede lærere, der er knyttet til projektet. Der gives ekstra ø-tid til samarbejde mellem klasselærerne og teamlærerne til konferencer og skole/hjem-samarbejde.
Muligheden for holddeling på små hold har hævet det faglige niveau for både den danske og den tosprogede elevgruppe. De tosprogede elever har i højere grad kunnet få hjælp til deres specifikke problemer. Integrationen af elever er sket nemmere og hurtigere, fordi der er kommet god social kontakt mellem de to elevgrupper på klassetrinet. De to elevgrupper har lært at samarbejde, således at de tosprogede elever ikke har følt sig uden for fællesskabet, og de danske elever ikke har oplevet, at de tosprogede elever var anderledes.
Samarbejdet mellem lærerne i team er blevet styrket og har været positivt, men har også stillet store krav til den enkelte lærer og været tidskrævende. Nye lærere har haft stor nytte af den støtte, de har kunne få gennem teamlærerordningen.
Med projektet er der sat fokus på de tosprogede elevers behov i undervisningen. De tosprogede læreres medvirken og muligheden for at inddrage modersmålsundervisningen har været centralt for projektet.
Tidligere koordinator på projektet Merete Engel deltager i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller bl.a. om dette projekt: tlf. 3834 2302.
Mellemtrin, Køge kommune
En verden til forskel - en fælles verden | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Én årgang fra 6. klasse - 8. klasse på 4 skoler i kommunen |
| Totalbudget: Årsbudget: |
ca. 400.000 kr. ca. 134.000 kr. |
| Ellemarkskolen, Hastrupskolen, Lellinge Skole og Ølby Skole Kontakt: Fælleselevrådet, Køge Kommunale Skolevæsen, tlf. 5665 2222 | |
Med Fælleselevrådet som initiativtager blev projektet formuleret og styret af 6. klasses elever fra 4 kommunale skoler – 2 skoler med mange tosprogede elever og to skoler med få tosprogede elever.
Der var tre trin i modellen:
Projekterne er et eksempel på en model, hvor spændende interkulturelle aktiviteter har kunnet udvikle sig inden for en ramme bl.a. fordi eleverne havde et bestemt mål med deres engagement: de ville komme racisme og forskelsbehandling til livs ved, at elever på skoler med få tosprogede elever fik et større kendskab til tosprogede elever.
Projektet indebar et udstrakt samarbejde med professionelle kunstnere og institutioner. Organisationstrukturen og temaer bliver brugt i skolernes og fælleselevrådets videre arbejde.
Projektet er beskrevet. Der findes en flot diasserie og udstillingsmateriale fra projektets del 1 og en video fra projektets del 2. Fælleelevrådet fortæller gerne om projektet.
Mellemtrin/de ældste elever, Odense kommune
Dansk sprog for 6. - 9. klasse på Abildgårdsskolen med dansk som andetsprog | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 6. - 9. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.040.433 kr. 260.108 kr. |
| Abildgårdsskolen, tlf. 6610 2233 Elevtal: 680 elever, heraf 360 tosprogede Kontaktperson: Anne Kirsten Knudsen | |
Formålet med projektet har været at forbedre kvaliteten af undervisningen i dansk for både danske og tosprogede elever gennem holdundervisning i henholdsvis dansk som modersmål og dansk som andetsprog. Desuden har formålet været at udvikle effektiv undervisning i dansk som andetsprog, således at de tosprogede elever opnår et tilfredsstillende resultat ved folkeskolens afgangsprøve og får mulighed for at klare sig i uddannelsesystemet efter folkeskolen.
Projektet har omfattet 9 klasser. På hver årgang oprettedes 3 klassebaserede hold med undervisning i dansk som modersmål og 2 hold på tværs af klasser med undervisning i dansk som andetsprog. I perioder arbejder alle 5 hold med et fælles tema.
I de fælles temaperioder kan holdinddelingen ændres, og der laves fællesarrangementer på tværs af holdene.
Undervisningen har samtalen som fundament og tager metodisk udgangspunkt i sprogtræning, kulturforståelse og oplevelser/praktisk-kreativt arbejde.
Der har været arbejdet med de samme temaer i sprogundervisningen i sprogcentret, som klassen som helhed har beskæftiget sig med. Det har styrket de tosprogede elevers selvtillid og mod til at deltage aktivt i klassen, at de på hold i sprogcentret har arbejdet med ord- og begrebsforståelse, kulturrammer m.m., som har kunnet bruges konkret i det fælles arbejde med f.eks. tekster i klassen.
Projektet har vist, at det er centralt at arbejde med ordforråd og begrebsforståelse. Grammatiske strukturer er hverken nyttige eller motiverende at lære, hvis ikke man har et ordforråd, der sætter en i stand til at udtrykke sig indholdsmæssigt nuanceret.
Det har været et vigtigt princip at tage udgangspunkt i det eleven kan og ikke i en "fejlfindingsmodel".
I projektperioden udviklede elevernes danskkundskaber sig, så der i anden del af projektet i højere grad er blevet lagt vægt på skriftligt fremfor mundtligt dansk.
Sprogcenteret er i gang med at udvikle metoder, der gør det muligt at følge og beskrive skriftsprogsudviklingen over tid, så der løbende kan sættes ind, hvor det er relevant for den enkelte elev.
Sprogcenteret giver tilbagemeldinger til dansklærerne og rådgiver i forhold til den enkelte elevs særlige behov, hvilket lærerne opfatter som en stor hjælp.
Efteruddannelse af lærere er vigtigt at medtænke i udviklingsarbejde, så teori og praksis udvikles i et samspil. Fremover skal der i alle skolens lærerteam være en person, der sikrer, at dansk som andetsprog medtænkes i undervisningen.
Materiale til undervisning i mundtlig dansk på 7. og 8. klassetrin.
Skemaer til sprogbeskrivelse foreligger som arbejdspapirer.
Projektet er yderligere beskrevet i bogen "Kulør på skoleudvikling - Integrationsprojektet og Folkeskolen år 2000", Undervisningsministeriet 1998.
Kontaktpersonen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om projekterfaringerne.
Mellemtrin, Sønderborg kommune
Hjælp til aktiv fritid | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Elever i 3. - 7. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
123.416 kr. 30.854 kr. |
| Sønderskov-skolen, tlf. 7442 3358 Elevtal: 575, heraf 68 tosprogede Kontaktperson: Inge Helle | |
Gennem besøg og prøvetimer skulle de deltagende danske
og tosprogede elever få kendskab til og erfaring med mange forskellige
fritidsaktiviteter.
Gennem øget dialog skulle forældrene tilskyndes til at bakke
børnene op i forhold til at deltage i fritidsaktiviteter.
Aktiviteterne blev planlagt og gennemført af skolens to tosprogede lærere i et samarbejde med børnene. Eksempler på aktiviteter har været indkøb og istandsættelse af brugte cykler med henblik på at komme omkring og "lære din by at kende".
Projektet har derudover haft et godt samarbejde med de samvirkende idrætsforeninger. Eleverne i projektet har besøgt de etniske klubber og fodboldklubben.
I samarbejde med andre integrationsprojekter i byen har der været arrangeret temaforældremøder.
Gennem de forskellige ture og besøg har børnene lært at begå sig i forskellige miljøer. Forældrenes manglende økonomiske støtte til deres børns medlemskab af klubberne førte til, at projektet i anden halvdel planlagde ture og besøg, der ikke krævede børnenes medlemskab af klubber såsom cykelture, billedkunst, håndarbejde, svømmehal og bowling.
Den ene lærer i projektet skulle have været dansk, hvilket måske kunne have fastholdt de danske børn, der efterhånden fravalgte projektet.
Kontaktpersonen har endvidere deltaget i et projekt på Sønderskov-skolen, hvor IT er brugt som et redskab til at inddrage modersmålet i undervisningen i dansk som andetsprog. Der henvises til projektet på Fagenes Infoguide: www.infoguide.dk.
Skolen kan kontaktes vedr. information om begge projekter.
De ældste elever, Albertslund kommune
Udskoling af tosprogede elever. Særlig tilrettelagt vejledning af familien og den unge i 9. og 10. klasse | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
2 år Tosprogede elever i 9. - 10. klasse på 8 skoler i Albertslund kommune |
| Totalbudget: Årsbudget: |
652.300 kr. 326.150 kr. |
| Albertslund kommune, Pædagogisk Center, tlf. 4366 0170 Elevtal: I Albertslund er der 3765 elever, heraf er 814 tosprogede Ud af 617 elever på 9. og 10. klassetrin er 120 tosprogede Kontaktpersoner: Lisa Overgaard og Lene Larsen | |
På hver skole er der dannet et vejlederhold, som består af skolevejlederen, kontaktlæreren for tosprogede elever og en tosproget lærer, som i samarbejde med klasselæreren forestår vejledningen af de tosprogede elever og deres forældre.
Vejledningen består af informationsmøder, der følges op af individuelle samtaler med den enkelte elev, forældre, vejlederholdet og klasselæreren. Samtalerne er i nogle tilfælde fulgt op af besøg i 10. klasse. Kontaktlæreren sikrer sig at eleverne fastholder deres ønsker, ellers afholdes nye møder, hvor nye ønsker bearbejdes og valg træffes.
Der har været stor tilfredshed blandt de unge og forældrene med at få den ekstra vejledning, projektet har åbnet mulighed for. Vejledningen af forældre og den unge har givet større forståelse for den unges muligheder og hermed banet vejen for en bedre integration.
Samarbejdet mellem kontaktlærere, skolevejledere og klasselærere har været frugtbart, fordi de har kunnet bidrage med forskellige indfaldsvinkler.
Lisa Overgaard indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om projekterfaringer fra Albertslund kommune.
De ældste elever, Brøndby kommune
Opprioritering af den praktisk-musiske dimension i den daglige undervisning | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år 3. - 9. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
456.300 kr. 152.100 kr. |
| Søholtskolen, tlf. 4328 2990 Elevtal: 550, heraf 341 tosprogede Kontaktperson: Majbritt Svensson | |
På mellemtrinnet er der afsat 6 ugentlige timer og for overbygningen 8 ugentlige timer til en opprioritering af den praktisk-musiske dimension.
Formålet er at kvalificere såvel danske som tosprogede elever til projektarbejdsformen gennem en praktisk-musisk undervisning og gennem øget kendskab til informationsteknologien. Derudover er formålet at styrke specielt de tosprogede elevers non-verbale kommunikation og forståelse af sammenhæng mellem sprog og udtryksformer omsat i konkrete produkter, dramatik og kropslig udfoldelse.
Skolens egne lærere bruges som ressourcepersoner både i tværfaglig sammenhæng og som eksperthjælp. Følgende områder blev dækket af skolens egne ressourcepersoner i skemalagte blokke, der ligger parallelt med klasseundervisningen: audio, video, foto, drama, edb, billedkunst. Ressourcepersonernes opgave er at:
Brug af praktisk-musiske aktiviteter i fagene har vist sig at lette indlæringen og forforståelsen. Ligeledes har en opprioritering af den praktisk-musiske dimension ført til et fagligt højere niveau i f.eks. projektopgaver.
Lærergruppen skal på forhånd være enige om organisering og pædagogisk indhold, og det faglige og pædagogiske indhold skal planlægges af klassens lærere og ressourcepersonerne i et teamarbejde om projektet. De tilknyttede ressourcepersoner skal nødvendigvis være fagligt kvalificerede i flere praktisk-musiske områder samt have flest mulige skematimer. Ressourcepersonen skal både være udfarende, men samtidig meget lyttende overfor lærerkollegaers og elevernes behov. Lærerskemaerne bør være fleksible, så ressourcepersonerne kan stå til rådighed, når lærerne har brug for det.
På Søholtskolen har projektet betydet, at skolens lærere er mere bevidste om at udnytte hinandens ressourcer positivt i hverdagen - hvilket fører til bedre undervisning.
Skolen tager gerne imod besøg.
Kontaktpersonen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam
om integration og tager ud og fortæller bl.a. om dette projekt.
De ældste elever, Frederiksberg kommune
Interkulturel undervisning på Frederiksberg Kommunes Ungdomsskole | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Alle elever på skolen (8. - 10. klassetrin samt modtagelsesklasse) |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.312.000 kr. 328.000 kr. |
| Frederiksberg Kommunes Ungdomsskole, tlf. 3630 2100 Elevtal: 60 - 70 pr. år, heraf ca. 35 tosprogede Kontakt: Frederiksberg Kommunes Ungdomsskole | |
På Frederiksberg Kommunes Ungdomsskole blev der brugt adskillige møder på at udvikle en målsætning, som har haft stor betydning for arbejdet. Det blev klart i arbejdet med målsætningen, at integration og interkulturel undervisning ikke er specifikke faglige indslag i enkelttimer, men en måde at tænke på. Et bevidst fokus på at lade mangfoldigheden komme til udtryk og dermed en måde at være sammen på.
På dette grundlag har skolen prioriteret at skabe en fælles dagligdag via bl.a. fællesspisning og fælles boldspil. Skolen har mindst en gang om året haft større emner/projekter, hvor den flerkulturelle dimension har stået i centrum. Det har f.eks. bestået i et spændende 24-timers rollespil om flygtninge i samarbejde med Ungdommens Røde Kors.
I forbindelse med Kulturby 96 har ungdomsskolen haft 14 dages besøg af 20 unge fra en ghetto i Los Angeles. Projektet har også gennemført en Afrika-uge, hvor det i høj grad lykkedes at inddrage de tosprogede forældre som ressourcepersoner.
Det er meget vigtigt at starte med en fælles målsætningsdebat.
Målsætningsdebatten og den deraf kommende fælles bevidsthed om at skabe et miljø, hvori de tosprogede elever kan genkende sig selv og føle sig både velkomne, respekterede og ydende, er central for udviklingen af et interkulturelt undervisningsmiljø.
Desuden er tosprogede medarbejderes deltagelse som ressourcepersoner og identifikationsfigurer for de unge helt central. Den tosprogede medarbejders rolle bør afklares, og i den forbindelse hvordan undervisningen i evt. modtagelsesklasser skal foregå - f.eks. hvordan der arbejdes med dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.
Projektkoordinator Erik Mikkelsen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager gerne ud og fortæller bl.a. om erfaringerne med dette projekt, tlf. 3647 2650.
De ældste elever, Greve kommune
Jagten på frafald af unge tosprogede | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år 16 - 19-årige |
| Totalbudget: Årsbudget: |
494.184 kr. 164.728 kr. |
| Ungdomsvejledningen, Greve kommune, tlf. 4369 2425 Elevtal: ca. 1500, heraf ca. 120 tosprogede Kontaktperson: Ingolf Eide og Tina Fehrmann | |
En særlig indsats med en direkte vejledning og rådgivning til alle tosprogede unge og deres familier i årene fra udmeldelse af folkeskolen til det fyldte 19. år uanset aktuelt og videre uddannelsesforløb.
De tosprogede unge og deres familier bliver kontaktet 4 gange årligt af undomsvejlederen på distriktsskolen, med tolk om nødvendigt.
Der er lavet løbende status over effekten af projektet ved at følge uddannelseskoefficienten for tosprogede unge. I projektperioden er den steget fra 52% i august 1994 til 77% i august 1997. Mange faktorer spiller ind som f.eks. konjunkturforbedringer, mindre ungdomsårgange osv., men der hersker i kommunen ingen tvivl om, at modellen, der er afprøvet i den pågældende periode også har haft en væsentlig effekt.
Modellen er et eksempel på, at den personlige kontakt til de unge og deres familier og information på et forståeligt sprog er det, der giver størst udbytte.
Udover den positive erfaring for de enkelte unge peger projekterfaringerne
på følgende:
Skolekonsulent Tina Fehrmann deltager i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om projektet.
De ældste elever, Herlev kommune
Udskoling fra folkeskolen - indslusing til fortsat uddannelse og erhverv af sent ankomne unge indvandrere og flygtninge | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Tosprogede elever på 8. - 10. klassetrin |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.520.000 kr. 380.000 kr. |
| Herlev Ungdomsskole Elevtal: årligt ca. 12 elever Kontaktperson: Gøther Birch Mathisen | |
Projektets mål var at give de unge et realistisk fremtidsperspektiv og forbedre de unges muligheder for at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller et arbejde.
Modellen bygger på 4 elementer:
Danskundervisning og øget kendskab til dansk kultur er blevet vægtet højt, da det er afgørende for integrationsprocessen. Vellykkede kurser og besøg på andre uddannelsesinstitutioner forudsætter, at eleverne kommer af sted i mindre hold - gerne individuelt og at besøgsinstitutionen er godt forberedt på, hvem der kommer, og hvad formålet er med elevernes besøg eller deltagelse. Derudover skal eleven selv være forberedt på det, de skal indgå i.
Elever der udsluses til folkeskole skal støttes ved, at ungdomsskolen samarbejder med lærerne i den klasse, der skal modtage eleven. Eleven kan med fordel få en praktikperiode i klassen, og der skal være grundig information undervejs til forældrene.
Der er udarbejdet en midtvejsrapport, som kan rekvireres. Ungdomsskolen tager gerne imod besøg for mere information om projektet.
De ældste elever, Høje-Taastrup kommune
Efter-skole-tid-projekt på Grønhøjskolen | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Sent ankomne indvandrer- og flygtninge elever 8. - 10. klasse - udvidet modtagelsesklasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
326.450 kr. 108.816 kr. |
| Grønhøjskolen, tlf. 4399 6311 Elevtal: 640, heraf 130 tosprogede Kontaktperson: Carsten Davidsen | |
Projektet har sat fokus på at styrke den kulturelle og samfundsmæssige integration og mindre på integrationen ud i almindelige klasser, fordi målgruppen var sent ankomne unge. Der har derfor været sat fokus på individuel vejledning og rådgivning med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger.
Projektet ville give eleverne oplevelser, hvorigennem de også lærte verden uden for kommunen at kende - positive oplevelser der ikke ensidigt fokuserede direkte på uddannelse og uddannelsesvalg. Målet har været at give eleverne en fornemmelse af det land, de var kommet til. Det har bl.a. bestået i cykelture, besøg i skøjtehal, kulturnatten i København, idrætslandsstævne i Silkeborg samt at bo en uge hos en dansk familie.
Indføringen i det danske samfund og den danske kultur har haft indirekte betydning for danskindlæringen.
Der er sket en ændring i de tosprogede elevers deltagelse både i fritidsaktiviteter og i de aktiviteter på skolen, hvor der tidligere kunne være problemer. Det gælder gymnastik, sport, badning og deltagelse i lejrskole. Projektet har været med til at give eleverne og forældrene en tryghed og tillid til skolen.
Projektet har været med til at udvikle en holdningsændring hos lærerne på grund af elevernes ændrede positive adfærd - de er i dag mere trygge og positivt synlige. Det har gjort det tydeligt, at det er vigtigt at give eleverne positive oplevelser og ikke kun at terpe dansk med dem.
Skolen kan kontaktes og tager gerne imod besøg for mere information om projektet.
De ældste elever, Ikast kommune
Udskolingspolitik for tosprogede, Ikast kommune | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 6. - 11. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
446.000 kr. 111.500 kr. |
| Nordre skole, tlf. 9715 3644 Elevtal: 448, heraf 77 tosprogede | |
Projektet omfatter en øget indsats omkring fritids-, uddannelses-
og erhvervsvejledning på 3 skoler i Ikast kommune:
Projektet har vist så gode resultater, at det har dannet model for kommunens udskolingspolitik for den tosprogede elevgruppe. Den tidlige vejledningsindsats fra 6. klasse, udarbejdelsen af individuelle handlingsplaner og det tætte forældresamarbejde har bidraget til, at uddannelsesfrekvensen blandt de unge tyrkere i Ikast i dag er højere, end da projektet startede – og frafaldet er tilsyneladende blevet mindre. I projektet er der blevet etableret et velfungerende samarbejde mellem ungdomsvejledere, ungdomsuddannelsessystemet, SSP og den kommunale ungdomsskole.
30 virksomheder meldte positivt tilbage på et spørgeskema, der skulle bidrage til at motivere erhvervslivet til at tage unge tosprogede i praktik og uddannelse, så der foreligger et materiale, der kan bygges videre på i kontakten til erhvervslivet.
Der er udarbejdet et skema til handleplaner for den enkelte unge samt en kort beskrivelse af den særlige vejledningsindsats for tosprogede elever i udskoling. Yderligere information ved henvendelse til kontaktpersonen.
De ældste elever, Ishøj kommune
11. erhvervsforberedende klasse | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 14 - 15-årige tosprogede unge, der er for gamle til at gå i folkeskolen og ikke sprogligt eller fagligt kvalificerede til at gå i gang med en ungdomsuddannelse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
2.301.397 kr. 575.349 kr. |
| Ishøj Ungdomsskole, tlf. 4354 3399 Elevtal: årligt ca. 12 elever Kontaktperson: Allan Christoffersen | |
Oprettelse af 11. erhvervsklasse der skal opsuge og kvalificere en restgruppe af unge tosprogede og unge danskere til at starte på en ungdomsuddannelse. Undervisningen er sammensat af både praktiske og teoretiske elementer: basisfagene dansk, engelsk, matematik og edb. Derudover undervisning i erhverv og samfund, fælles praktikophold i 4 uger på Teknisk Skole og individuelle praktikophold, indføring i danske kulturinstitutioner samt faglig tegning.
Erhvervsklassen har krævet et stort opsøgende arbejde for at nå de unge, der er droppet ud af folkeskolen og aldrig er kommet i gang med noget andet. Erhvervsklassen giver mulighed for den nødvendige vidtgående differentiering med denne gruppe unge. Samtidig tilbyder den de unge at udvikle sig inden for rammerne af et målrettet fællesskab.
Deltagelse i erhvervsklasse i et eller flere år har sat en positiv udvikling i gang for de unge. Det peger mod brobygning til erhvervsuddannelserne. Eleverne har fået mere selvværd, og der er en klar tendens til, at elever med boglige ambitioner får synliggjort deres kvalifikationer for sig selv og for andre.
Evaluering af erhvervsklasseprojektet 1994-96 samt endelig evaluering kan rekvireres ved henvendelse til skolen.
TEORI |
PRAKSIS |
UNDERVISNING I BASISFAG:DANSK, ENGELSK, MATEMATIK, OG EDB.
|
FÆLLES PRAKTIK:AF 4 X 1 UGES VARIGHED PÅ TEKNISK SKOLE.
|
UNDERVISNING I ERHVERV & SAMFUND: |
LÆNGEREVARENDE INDIVIDUELT PRAKTIKOPHOLD PÅ ALMINDELIGE ARBEJDSSTEDER |
INDFØRING I DANSKE KULTUR- OG SAMFUNDSINSTITUTIONER:TEORI, EKSKURSION, EFTERBEHANDLING | |
"FAGLIG TEGNING"
| |
De ældste elever, Københavns kommune
10. M-tek | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Sent ankomne unge tosprogede |
| Totalbudget: Årsbudget: |
2.280.000 kr. 570.000 kr. |
| Stevnsgades skole, tlf. 3527 1760 Elevtal: 260, heraf 185 tosprogede Kontaktperson: Arthur Sønderlev | |
Projektet ville skabe en glidende overgang fra folkeskole til erhvervsskolerne. Folkeskolens lærere skulle følge de unge "på vej" ved at deltage delvist i undervisningen på teknisk skole.
I projektet er en undervisningsuge organiseret med 3 dages procesorienteret undervisning i folkeskolen med dansk, regning og engelsk og 2 dages undervisning på teknisk skole. Undervisningen på teknisk skole førte frem til Tek.1, dvs. at eleverne har fået en grundig introduktion til erhvervsuddannelsesområdet og derfor får bedre mulighed for at vælge, hvad de vil fremover.
Forældrene inddrages i erhvervs- og uddannelsesvalg ved hjælp af skolevejledningens tosprogede medarbejder.
De unge og deres familier har fået et bedre og mere realistisk kendskab til uddannelsesmulighederne i Danmark samt styrket deres tilhørsforhold til det danske samfund. De elever, der har deltaget i projektet, er næsten alle kommet videre i uddannelse.
Projektet har vist så gode resultater, at det fortsætter i sin nuværende form. Der er endvidere indgået samarbejde med en privat skole om at optage deres elever på kurset, da de ikke selv ville have elevtal til at kunne gennemføre et lignende tilbud.
Der er udarbejdet årlige evalueringsrapporter over de fire projektår. Skolen tager gerne imod besøgende.
De ældste elever, Odense kommune
Uddannelse af tosprogede og udvikling af familierettet modersmålsbaseret vejledning for tosprogede elever herunder også etablering af ekstra praktikforløb | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 6. - 10. klasses elever og deres forældre |
| Totalbudget: Årsbudget: |
891.693 kr. 222.923 kr. |
| Børn- og Ungeforvaltningen, Skoleafdelingen, tlf. 6614 8814, lok.
5101 Kontaktperson: Inger Bartholin | |
Projektet består af 3 delprojekter, som koordineres af en styregruppe:
Derudover har ca. 175 unge årligt gennemført et 2 ugers særligt tilrettelagt praktikforløb for særligt vejledningskrævende unge. Der er et stort behov for denne type kurser for en gruppe unge, der har brug for megen voksenkontakt og koncentreret vejledning. Holdene bør ikke være på mere end 6-10 deltagere.
Disse kurser kræver en minimum ressourcetilførsel på 5000 kr. pr. elev.
Projektforløb og konklusioner er beskrevet i Projektbeskrivelsen, juni 1998.
Der er udviklet informationsmaterialer i projektet. Yderligere information hos kontaktpersonen Børn- og Ungeforvaltningen.
De ældste elever, Slagelse kommune og Korsør kommune
Udslusningsprojekt for tosprogede elever i Korsør og Slagelse | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
1 år Tosprogede elever på 10. klassetrin |
| Totalbudget: | 381.100 kr. |
| Birkemoseskolen, Korsør, tlf. 5357 0012 Antvorskov skole, Slagelse, tlf. 5352 3660 Kontaktperson: Linda Rosenkrantz-Theil | |
Et mellemkommunalt brobygningsprojekt fra folkeskole til ungdomsuddannelserne. Målet var, at de tosprogede unge skulle opnå en afgangseksamen i engelsk, dansk og matematik samt stifte bekendtskab med de 4 hovedafdelinger på Teknisk Skole i Slagelse. Hver praktikperiode var på 3 uger. I de perioder hvor eleverne var på skolen, havde de så mange timer, at de på trods af de 4 praktikophold opfyldte årsnormen i de tre eksamensfag.
For kommuner med få tosprogede elever, kan modellen med mellemkommunalt samarbejde anbefales fordi:
Det er vanskeligt at måle en effekt efter blot et års projektperiode. Det er imidlertid skolernes indstilling, at projektet gennem en målrettet praktisk og teoretisk vejledning har øget de tosprogede unges mulighed for realistiske og kvalificerede valg af videre skole-, uddannelses- eller erhvervsvalg.
Erfaringen er også, at der i perioder kunne have været fordele ved at lave en kønsopdeling i projektet.
Slagelse kommune har som et fast tilbud et brobygningsår specielt til tospogede elever. Yderligere information herom hos skolekonsulent Lars Frost, Slagelse kommune.
De ældste elever, Viborg kommune
Ungdomsskolen som integrationsfaktor | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 14 - 18 årige sent ankomne tosprogede |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.575.000 kr. 393.750 kr. |
| Viborg Ungdomsskole, tlf. 8725 3230 Elevtal: 850, heraf 75 tosprogede Kontaktpersoner: Jesper Lund/Ingrid Ullits | |
Projektet består i at udbyde "erhvervsklasse", anden heltidsundervisning samt fritidsundervisning til to-sprogede unge. Der er 4 grundelementer i modellen:
I projektet har skolen benyttet en socialpædagogisk medarbejder, der har vejledt og støttet eleverne ud fra et helhedssyn.
Viborg Ungdomskoles undervisningstilbud har vist sig velegnet som integrationsfremmende faktor, idet skolens mange projekter og den differentierede elevsammensætning giver tosprogede elever mulighed for at afprøve sig selv blandt jævnaldrende danske unge. Erfaringen viser, at integrationstiltagene bør være individuelle og tage udgangspunkt i basale behov og følges op af udvidet samarbejde med elevens familie. Samarbejdet med familien skal prioriteres, så det giver familien tillid til skolen og giver familien mulighed for at bakke den unge op. Det kan være nødvendigt at støtte familien bredt.
Bestræbelserne på at støtte den unge må tage udgangspunkt i, at der stilles krav til eleverne, f.eks. at de møder til undervisningen. I skoleforløbet skabes kontakt til lokale uddannelsessteder og virksomheder. Herigennem opstod i projektet behovet for arbejdspraktik i fritiden. Fritidspraktikken har vist sig effektiv som integrationsfaktor såvel i forhold til arbejdssted og ansatte som til den unge. Fritidsjob stimulerer ofte den unges selvværd og giver flere sociale færdigheder end sportsaktiviteter, som eleverne har svært ved at fastholde sig i.
Temadage om racisme/fremmedhad og inddragelse af konsulenter og psykologer i skolens daglige arbejde har flyttet grænser og medvirket til holdningsændringer vedrørende tosprogede elever. Skolen forankrer en del af disse erfaringer i en tværfaglig ungdomsvejledning og rådgivning samt i praksis med EGU og FUU ungdomsuddannelserne.
Artikel: "Vejen til integration: At stille sig til rådighed og stille krav" i Integration, temahæfte om flygtninge og indvandrere, Viborg Amt, 1998.
Skolens leder Jesper Lund indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om projekterfaringerne.
Skolen tager desuden gerne imod besøg.
Samarbejde med forældre, Albertslund kommune
Haveskolen Hyldager | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Alle klassetrin |
| Totalbudget: Årsbudget: |
246.000 kr. 61.500 kr. Efter etablering af haverne vil driftsudgiften kunne holdes på 3.000 kr. årligt. |
| Hyldagerskolen, tlf. 4364 3390 Elevtal: 449, heraf 99 tosprogede Kontaktperson: Yvonne Svendsen | |
Baseret på den tyrkiske professor Bülbuls pædagogiske tanker om at mere konkret undervisning vil føre til bedre undervisning af både indvandrerbørn og danske børn, startede Hyldagerskolen en haveskole. Formålet er, at børnene kan følge bærs, frugters, grønsagers og krydderurters vej fra plante til mund. Haveskolen kan indgå i hjemkundskab, natur- og teknik, biologi samt fysik og kemi. Endvidere er en del af Hyldagerskolens værdigrundlag "samarbejde" og under havearbejde, er der mange muligheder for konkret samarbejde.
Endelig er projektets intention at styrke integrationen mellem skole og hjem/lokalsamfund ved at inddrage forældre, bedsteforældre og haveforeninger og andre relevante samarbejdspartnere.
Det praktiske arbejde i haveskolen har givet gode indsfaldsvinkler til interkulturel undervisning. F.eks. om krydderurter og deres vandren fra land til land, samt forskellige landes tradition for brug af krydderurter i madlavningen. Ved at tage udgangspunkt i det fælles haveprojekt, kan der tales om sammenhænge mellem klima, jordbund, plantevækst samt madkultur og kulturaspekter i en åben atmosfære.
I efteråret 1996 gennemførte skolebestyrelsen en brugerundersøgelse, hvor 186 forældre blev telefoninterviewet. Skolens tolk har foretaget de interview, hvor forældrene ikke talte dansk. 76% af forældrene var tilfredse eller meget tilfredse med skolens haveskoleprojekt.
Haveskolemodellen vil blive videreført som en del af skolens samlede miljøhandleplan. Syv af skolens 25 klasser har ønsket at få tildelt bede i den kommende sommer. Skolens 4 ældste klassetrin bruger skolehaven i forbindelse med undervisning i hjemkundskab og "mad og kultur".
Det er i skiftende omfang fra klasse til klasse lykkedes at integrere forældre og bedsteforældre.
Skolen tager gerne imod besøg.
Hyldagerskolens leder, Yvonne Svendsen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager gerne ud og fortæller om projektet som en del af integrationen mellem skole og lokalsamfund.
"Lykke er at gå og vade op til knæerne
i blade.
|
Samarbejde med forældre, Frederiksberg kommune
Skolen i fritiden - luk din skole op | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Børnehaveklasse - 6. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
982.200 kr. 245.550 kr. |
| Lindevangskolen, tlf. 3186 0188 Elevtal: 350, heraf 130 tosprogede Kontaktperson: Bo Weidermann, Peter Askjær-Friis | |
Projektet har haft til formål at fremme integrationen i skolen ved at skabe helhed i det liv, børnene lever i familien og i skolen. Skolen har årligt gennemført 10-17 weekendarrangementer for skolens børn og forældre. Weekendarrangementerne bestod i aktiviteter på skolen og ture ud af huset. De tosprogede børns forældre får gennem deltagelse viden om, at der f.eks. er et pædagogisk indhold i de aktiviteter skolen gerne vil have deres børn til at deltage i såsom lejrskole og weekendture.
Derudover har formålet været, at lærere og forældre ved at mødes uden for skolens faste rollefordeling kan opnå et større tillidsforhold og opnå et tættere samarbejde om børnenes skolegang.
Eksempler på weekendarrangementer:
Deltagelsen har svinget fra 30-40 forældre op til 70-80 forældre. Et stigende antal elever og forældre deltager i weekendarrangementer, hvilket tyder på at arrangementerne opfylder et behov for meningsfyldte aktiviteter i weekenderne, der samtidig fremmer et nært skole/hjem-samarbejde og opbygning af bedre naboskaber.
Der er udarbejdet årlige evalueringsrapporter, hvor alle arrangementer er præsenteret.
Skolen tager gerne imod besøgende, der vil høre mere om projektet.
Samarbejde med forældre, Ishøj kommune
Udvidet forældresamarbejde med henblik på at forbedre tilhørsforholdet til skolen. | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
1 år 1. og 7. klasse |
| Total/Årsbudget: | 55.000 kr. |
| Strandgårdskolen, tlf. 4373 5861 Elevtal: 468 elever, heraf 262 tosprogede Kontaktperson: Annette Petersen | |
Forældrekurser for forældre til børn i henholdsvis 1. og 7. klasse. Formålet er at imødekomme forældrenes behov for udveksling af meninger, drøftelse af holdninger og løsningsforslag vedrørende de mange spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med opdragelse af børn i en bestemt aldersgruppe.
Kurserne tilbydes årgangen, og det forudsættes at klasselærerne og de tosprogede lærere, der er tilknyttet klasserne, deltager. Der tilknyttes ekstern oplægsholder, der kan inddrage deltagernes ønsker og erfaringer.
Der er afholdt et kursus over to aftener om henholdsvis skolen og hjemmets forventninger og rammer for skole/hjem-samarbejdet for 1. klasserne. Og kurser over to aftener for 7. klasserne om skole/hjem-samarbejdet med følgende indhold: pubertet, opdragelse, holdninger, regler, samvær m.m.
Opdeling af kurserne i danske/tosprogede børns forældre og i mødre/fædre opdeling kan være relevant.
Strandgårdskolen har lavet en informationsvideo til forældre.
Kontaktpersonen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om samarbejde med tosprogede børns forældre - herunder om erfaringerne med kurser for forældre.
Samarbejde med forældre, Humlebæk kommune
Den flerkulturelle skole | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Børn og forældre i indskoling, 3. og 4. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.081.600 kr. 270.400 kr. |
| Baunebjergskolen, tlf. 4919 0322 Elevtal: 258, heraf 55 tosprogede Kontaktperson: Kirsten Marstrand og Jette Schmidt | |
Den flerkulturelle skole dækker:
Der har været gennemført månedlige temadage og kulturarrangementer, som har taget afsæt i skolens flerkulturelle grundlag og inddraget børn og forældre aktivt.
Eksempler på temaer:
Den daglige time til lektielæsning bliver brugt optimalt.
Gennem klassernes arbejde med Den Flerkulturelle Skole er elevernes forskellige kulturelle baggrunde draget mere direkte ind i den almindelige undervisning.
Den interkulturelle indgang til forældresamarbejdet har udviklet gensidig respekt for forskelligheder. Den samlede forældregruppe er åbenlyst mere engageret. Skolen er udvidet fra at være rent undervisningssted til også at være et værested for hele familien.
I projektforløbet blev skolen opmærksom på behovet for at inddrage modersmålslærere i dele af projektet samt i højere grad at trække på gæstelærere udefra.
Skolen har optaget videoer fra de forskellige arrangementer.
Samarbejde med forældre, Kalundborg kommune
Et samarbejdsprojekt på skole/hjemområdet med skolen, skolens SSP-udvalg og de tosprogede familier som ligeværdige partnere | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Alle klasser og elevernes forældre |
| Totalbudget: Årsbudget: |
148.600 kr. 49.535 kr. |
| Munkesøskolen, tlf. 5951 0222 Elevtal: 501, heraf 64 tosprogede Kontaktperson: Karen Boesen | |
Projektets mål var også at få tosprogede familier til at komme på skolen. Modellens succes beror på to organisatoriske nøglepunkter: styregruppen og klasselærernes rolle.
Både forældre og klasselærere var glade for kontakten via hjemmebesøg. Medarbejderne på skolen er blevet langt bedre til at formidle en nødvendig kontakt til de tosprogede familier og prøve at løse både faglige og sociale problemer på en professionel måde. Modellen med styregruppen og klasselærerenes og matematiklærernes formidlende rolle er blevet permanente strukturer i skolens dagligdag.
Projektet har bidraget til, at skolen i højere grad i dagligdagen fokuserer på de tosprogede børn og forældres ressourcer fremfor at opfatte dem som et problem.
Skolen har udarbejdet retningslinier for hjemmebesøg.
Samarbejde med forældre, København
Havremarkens skoles kulturcenter | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Alle skolens elever og forældre |
| Totalbudget: Årsbudget: |
305.025 kr. 64.381 kr. |
| Havremarkens skole, tlf. 3583 0599 Elevtal: 252, heraf 64 tosprogede Kontaktperson: Benny Pedersen | |
Projektet bygger på en række initiativer, der har til formål at øge integrationen af de tosprogede elever og deres familier på skolen. Aktiviteterne bestod i:
Projektet blev udvidet til i forlængelse af lektiehjælpsdelen at inddrage informationsteknologi i danskundervisningen ved brug af interaktive programmer.
Den udvidede vejledning førte bl.a. til nye åbningstimer i eftermiddags- og aftentimerne og til informations-og vejledningsmaterialer på flere relevante sprog. Der er blevet samarbejdet med den lokale tekniske skole, det lokale gymnasium samt lokale virksomheder og institutioner i udskolingen af 10. klasse.
Det er skolens erfaring, at de aktiviteter, der er gennemført som en del af skolen som kulturcenter, har den største umiddelbare gennemslagskraft i forhold til en bedre integration af de tosprogede elever og deres forældre. Aktiviteterne henvender sig til hele familien på et bredt grundlag og får derfor også fat i de familier, for hvem 9 års skolegang og krav til bl.a. elevernes sprogkundskaber er fremmed.
Skolen har også deltaget i sproggruppeforsøget i Københavns kommune, som er præsenteret i kataloget under "Indskoling".
Skolen tager gerne imod besøgende, der vil høre mere om projektet.
Samarbejde med forældre, Ringsted kommune
To kulturer - en uddannelse | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år 8. - 10. klasses tosprogede elever og deres forældre |
| Totalbudget: Årsbudget: |
95.180 kr. 31.726 kr. |
| Valdemarskolen, tlf. 5761 1231 Elevtal: 60, heraf 135 tosprogede Kontaktperson: Tom Rosenquist Jensen og Per Aagaard Kristensen | |
Projektet havde til mål at orientere forældre til tosprogede elever om erhvervs-, uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, så de kan støtte de unge i valg af uddannelse og arbejde. I et samarbejde med forældrene bestod modellen i at arrangere møder, institutionsbesøg og kulturarrangementer, der gav information og skabte dialog mellem forældre, skole, studievejledere på ungdomsuddannelserne, repræsentanter fra SSP, repræsentanter fra den lokale afdeling af Dansk Arbejdsgiverforening og lokale politikere.
Eksempler på aktiviteter:
Forældrene har fået et langt mere nuanceret syn på det danske uddannelsessystem.
Der er skabt et samarbejde med ungdomsuddannelserne og det lokale erhvervsliv, som vil fortsætte.
Projektet har tydeliggjort, at skolen skal starte tidligt med uddannelses- og erhvervsvejledning. Klasselærerne skal sammen med skolevejlederen inddrages og have et ansvar for en tidlig indsats, og generelt er skolens ansvar i forhold til uddannelse og erhverv kommet mere i fokus.
Inddragelse i planlægningen førte til den nødvendige oversættelse af invitationer til de tosprogede modersmål og muliggjorde, at skriftlige invitationer blev fulgt op af en personlig opfordring til alle forældre om at deltage, hvilket havde effekt.
Skolen giver gerne yderligere information om projektet.
Samarbejde med forældre, Rødovre kommune
"Åben skole" - Integration på Hendriksholm | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Alle klasser og forældre på skolen |
| Totalbudget: Årsbudget: |
486.525 kr. 162.175 kr. |
| Hendriksholm skole, tlf. 3670 1178 Elevtal: 558, heraf 94 tosprogede Kontaktperson: Vita Iversen | |
Projektet havde fokus på forældresamarbejdet men indebar også en særlig indsats for at hæve kvaliteten af danskundervisningen for de tosprogede småbørn.
Det udbyggede forældresamarbejde har især fokuseret på:
For eleverne har der været danskkurser i SFO, hvor pædagog og lærer sammen med børnene har leget med begreber og ord.
Der er udviklet samarbejdsformer med de tosprogede familier. Skolen har erfaret, at det er nødvendigt at bruge mundtlig, personlig kommunikation i samarbejdet med de tosprogede børns familier. Skolen skal ikke være formel og skriftlig i sin kommunikation.
Skolen medtænker i langt højere grad end tidligere de tosprogede børn i fagene, i skolens fysiske udsmykning og i sociale arrangementer.
Støtteundervisningen i dansk som andetsprog er organisatorisk ændret til sammenhængende kursusforløb, hvor eleven er i kursusklassen i stedet for i hjemklassen.
Set i bakspejlet havde det været en styrke, hvis skolen havde startet projektet med et fælleskursus for alle lærerne om undervisning af tosprogede elever. Der er afholdt lærerkursus i projektets 3. år.
Skolen tager gerne imod besøg af interesserede, der gerne vil høre mere om projektet.
Samarbejde med forældre, Sønderborg kommune
Den nødvendige dialog | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
2 år Tosprogede elevers forældre |
| Totalbudget: Årsbudget: |
83.200 kr. 41.600 kr. |
| Humlehøjskolen, tlf. 7442 8490 Antal elever: 359, heraf 66 tosprogede Kontaktperson: Elisabeth Stisen og Jens Erik Henriksen | |
Udbygning af forældresamarbejdet i en mere overordnet, formel og forpligtigende ramme gennem etablering af Etnisk Råd. Rådet består af 7 forældre (heraf skulle minimum 3 være kvinder), 2 lærerrepræsentanter og skoleinspektøren.
Etnisk Råd blev ansvarlig for på ca. 6 årlige møder
at:
Baggrunden for etableringen af Etnisk Råd var, at skolen havde erfaring med stor deltagelse i specielle forældremøder kun for de tosprogede forældre, hvor der var tolk til stede. Til arrangementer for hele skolen og for de enkelte klasser mødte de tosprogede børns forældre sjældent op.
I hver klasse blev der udnævnt 1 kontaktforælder, der skulle være bindeled mellem den enkelte klasses tosprogede forældre og etnisk forældreråd.
Skolens forventninger til Etnisk Råd har været for store i opstartsfasen, hvor meget af tiden er gået med at lære hinanden at kende og finde en fælles mødeform, der f.eks. ikke forudsætter, at alle forældre kan læse og skrive. I udgangspunktet har det f.eks. altid været skolen, der måtte komme med forslag til dagsorden, men efterhånden som møderne skred frem, har det vist sig, at forældre havde mange emner, de gerne ville have taget op på møderne.
Etnisk Råd har ført til, at en større gruppe af de arabiske forældre har opnået fortrolighed med skolen og møder op til flere arrangementer på skolen, hvilket fremmer integrationen af både elever og forældre.
Skolekonsulent og lærer på Humlehøjskolen Elisabeth
Stisen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration
og tager ud og fortæller om samarbejde med tosprogede børns
forældre bl.a. på baggrund af erfaringerne med Etnisk Råd
på Humlehøjskolen.
Modtagelsesklasser, Hvidovre kommune
Indskolingsaktiviteter for tosprogede elever og deres forældre. Delprojekt af en samlet strategi for flere skoler i Hvidovre kommune | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Primært flygtningeelever i modtagelsesklasser fra 8 - 13 år |
| Totalbudget: Årsbudget: |
723.200 kr. 180.800 kr. |
| Dansborgskolen, tlf. 3678 5487 Elevtal: 477, heraf 57 tosprogede Kontaktperson: Anne Marie Andersen | |
Modellen var begrundet i en kommunal beslutning om dels at fordele de tosprogede elever - dels at fastholde danske familier på deres distriktsskole. Det førte til oprettelse af modtagelsesklasser for elever fra andre distriktsskoler på Dansbogskolen.
I forbindelse med overflyningen af elever fra andre af kommunens skoler var der hjemmebesøg i de involverede familier. Eleverne er blevet transporteret med bus fra deres boligområde til skolen.
I modtagelsesklasserne har eleverne i første omgang modtaget undervisning i dansk. Så snart de har tilegnet sig noget dansk, er de blevet udsluset til timer i idræt, håndarbejde, hjemkundskab og sløjd. På et senere tidspunkt er de blevet udsluset til de øvrige fag.
Der har været grundig information til skolens øvrige elever og lærere, samarbejdsudvalget, skolebestyrelse, forældregruppen samt sundhedspersonalet om projektet.
Der har været tilknyttet en tosproget lærere med dansk læreruddannelse til projektet 15 timer pr. uge.
I forbindelse med fællesplanlægning for det enkelte barns integration mødes lærerne 2 timer en gang om ugen.
Det står klart, at de tosprogede børns integration ville have en anden karakter, hvis de boede i distriktet. Kontakten til klassekammeraterne besværliggøres af, at eleverne rives ud af gruppen lige efter skoletid, fordi de tosprogede børn går på fritidshjem - eller klub ved deres bopæl. Det er blevet muligt at ændre tidspunktet for transporten og udstyre eleverne med tog/buskort. Derfor kan eleverne selv tilrettelægge deres hjemkørsel og derved i højere grad få mulighed for f.eks. at besøge kammerater, deltage i håndbold i idrætsforeningen osv. sammen med deres skolekammerater.
Når det er sagt, er eleverne til trods faldet godt til og klarer sig godt i både dansk, matematik og engelsk. Horisonten blandt skolens samlede personale og den kulturelle og sproglige bevidsthed er blevet bredere i takt med børnegruppens nye sammensætning.
Den tosprogede lærers rolle har haft stor betydning for tilrettelæggelse af undervisningen og for den nødvendige støtte i klasserne. Derudover har den tosprogede lærers faglige og sproglige kompetence haft stor betydning for skole/hjem-samarbejdet og for skolens udvikling i forhold til den internationale dimension i undervisningen.
Det har været vigtigt at tænke i andre kontaktmuligheder end de traditionelle former for forældremøder og skriftlig kommunikation. Skolen har haft stor glæde og udbytte af hjemmebesøg, af forældremøder kun for forældre af etniske minoriteter og skoleaftener, hvor børn og forældre undervises sammen.
Fra projektets 3. år blev der indført "klasserejse". Det har vendt forældrenes umiddelbare modstand mod denne type aktiviteter til accept, at deres børn har kunnet afprøve klasserejsen i de trygge rammer, som modtagelsesklassen udgør.
Skolen tager gerne imod besøg.
Skoleinspektør Anne Maria Andersen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om skoleudvikling og tosprogede elever bl.a. udfra erfaringerne med dette projekt.
Modtagelsesklasser, Odense kommune
Somaliske elever på to skoler i Odense | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Somaliske børn på alle trin |
| Totalbudget: Årsbudget: |
4.147.200 kr. (6 modtagelsesklasser/ialt ca. 80 børn) 1.383.400 kr. |
Tarup skole, tlf. 6611 0591 Næsby skole, tlf. 6618 1372 | |
En kommunal beslutning om at oprette modtagelsesklasser på skoler, hvor der ikke i forvejen er tosprogede elever, førte til somaliske modtagelsesklasser på Tarup og Næsby skoler. Begge skoler har haft 3 modtagelsesklasser: på en af skolerne en børnehave-modtagelsesklasse og på begge skoler modtagelsesklasse for 7-12-årige elever og modtagelsesklasse for 12-17-årige elever.
Børnene bor i en anden bydel og kører med bybus eller taxabus til skolen. Formålet er at give et forbedret pædagogisk tilbud til de nyankomne somaliske elever. Eleverne tilbydes gruppevis integration i skolens almindelige klasser.
Der har været ansat somaliske lærere med kendskab til dansk på projektet. Lærerne på de to skoler er tilbudt kurser og konferencetid, og skolerne har gennemført informations- og kulturarrangementer for danske og somaliske forældre.
Tarup skole
De somaliske elever har hurtigt fået kontakt med danske børn
og er faldet til på skolen. Det har lettet integrationen, at skolen
kun har modtaget tosprogede med somalisk baggrund. Det har givet skolens
lærere mulighed for at øge deres kendskab til netop det folk
og det land, de nye elever kommer fra. De somaliske lærere har gennemført
modersmålsundervisningen og i høj grad deltaget i undervisningen
i modtagelsesklasserne, hvilket øger børnenes udbytte af undervisningen.
De somaliske lærere har et godt kendskab til familierne, hvilket har
givet god mulighed for at skabe kontakt til forældre eller andre personer
med ansvar for børnene.
Tidligere skeptiske danske forældre viser, efterhånden som de lærer de nye børn at kende, stor forståelse for denne elevgruppe.
Næsby skole
Det har haft stor betydning, at eleverne er kommet fra det samme land. De
har indbyrdes kunnet diskutere og forholde sig til dansk kultur ud fra deres
fælles sprog og baggrund.
Det har været vigtigt at differentiere undervisningen, da eleverne kommer med meget forskellige skolebaggrunde. Nogle af eleverne er opvokset i en millionby og har derfor en vis skoletradition, mens andre kommer fra en nomadetilværelse uden skoletradition, hvor der skal startes helt fra grunden. I en stor del af undervisningstiden er der derfor lagt vægt på socialisering. På skolen, hvor der ikke tidligere har været tosprogede elever, er holdningen til tosprogede elever blevet mere nuanceret end tidligere.
Undervejs i projektet har der vist sig behov for lektieværksteder, hvor der er kommet både danske og somaliske børn. Der er arrangeret kulturarbejde især rettet mod de somaliske mødre.
Lærere på de 6 skoler i Odense, der har somaliske modtagelsesklasser, har etableret et netværk for gensidig erfarings- og materialeudveksling.
Kirsten Sterregaard fra Tarup skole indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om projektet.
Modtagelsesklasser, Århus kommune
Anderledes fordeling - koordineret integration | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Flygtningebørn fra Somalia i modtagelsesklasser på forskellige alderstrin samt skolen i almindelighed |
| Totalbudget: Årsbudget: |
4.175.300 kr. 1.391.767 kr. |
| Holme skole, tlf. 8627 0388 Elevtal: 544, heraf 55 tosprogede Kontaktperson: Aase Bang Høgsberg | |
Projektet er et forsøg på at udvikle en model for bedre og hurtigere integration gennem en koordineret indsats mellem bolig- og skolepolitik. Hensigten er at motivere somaliske flygtninge til at bosætte sig i et nyt område af Århus gennem et bredt koordineret tilbud. Et særligt pædagogisk tilbud for somaliske familier med skolesøgende børn har været sprogbaserede modtagelsesklasser med tosprogede medarbejdere i en tolærerordning og undervisningstilbud i somali som en integreret del af elevernes skema.
Med et tokulturelt og tosproget grundlag som udgangspunkt for undervisningen, er der ud fra elevernes forudsætninger arbejdet konkret, handlepræget og tematisk.
SFO-ordningen har med en tilknyttet somalisk medarbejder været en del af projektet. Desuden har der været samarbejde med den kommunale boliganvisning, Dansk Flygtningehjælp og skoleforvaltningen.
Der er blevet bosat 12 familier i området, som ønsker at blive boende, og der er opnået et tillidsforhold mellem skolen og hjemmene.
Faktorer der har været afgørende for projektets succes:
Derudover er det centralt:
Processen med at få de somaliske børn til at deltage i SFO har været vanskelig, men forældrene er med tiden blevet mere positive. For at fremme yderligere integration vil skolen fremover sætte yderligere fokus på udslusning og støtte til udslusede elever i tosprogscenter, og fritidstilbud, bl.a. i samarbejde med ungdomsskolens afdeling på Holme skole. At etablere et koordineret bolig- og skoletilbud for flygtninge i et skoledistrikt, hvor der ikke er erfaring med undervisning af tosprogede elever fremstår som en omkostningsfuld model. Projektet har imidlertid så gode resultater i forhold til integration af flygtninge, at det bliver videreført - med færre ressourcer - af Århus kommune. Projektet er velbeskrevet og kan som model inspirere kommuner, der ønsker et koordineret bolig- og skoletilbud.
"Status og opfølgning på projektet" kan rekvireres ved henvendelse til Holme skole.
Skolen tager gerne imod besøg. Kontaktperson Aase Bang Høgsberg indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration i skolen og tager ud og fortæller om projektet.
Modtagelsesklasser, Århus kommune
Model for modtagelsesklasser på Læssøesgades skole | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
2 år Flygtningeelever |
| Totalbudget: Årsbudget: |
352.900 kr. 176.450 kr. |
| Læssøesgades skole, tlf. 8612 3388 Elevtal: 360, heraf 132 tosprogede Kontaktperson: Karen Jørgensen | |
Modellen har tre trin:
Modellen udsprang af gode erfaringer med samarbejde mellem modersmålslærerne og skolen. Modellen skulle sikre en bedre start i modtagelsesklasserne dels ved at give lærerne indsigt i elevernes sproglige og faglige forudsætninger dels ved at give eleverne mulighed for at inddrage modersmålet i hverdagen.
Elevernes egen kulturelle baggrund skulle danne udgangspunkt for dele af undervisningen. Endelig ønskede skolen at sikre en bedre overgang fra modtagelsesklasse til det videre uddannelsessystem. Forældresamarbejdet har været centralt i alle projektets dele.
Erfaringerne fra projektet indgår nu i de forskellige tilbud skoleforvaltningen i Århus satser på med visitations-team, velkomstklasser, tilbud til de ældste modtagelsesklasseelever, udskoling samt decentralisering af modersmålsundervisningen.
Visitationsystemets fordele:
Endvidere er projektets erfaring, at det er vigtigt, at pædagogiske miljøer ikke bliver for små, hvilket kan ske ved at sprede eleverne for meget.
Pjecen: "Visitationsystemet" samt en arbejdsbeskrivelse af undervisningen i alfaklasser kan rekvireres ved henvendelse til Århus skolevæsen.
Skolekonsulent Karsten Baltzersen indgår i Undervisningsministeriets
formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om bl.a. erfaringerne
fra dette projekt.
Helhed, Farum kommune
Stenvadskolen - en skole i et flerkulturelt samfund | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Børnehaveklasse - 9. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
444.664 kr. 111.166 kr. |
| Stenvadskolen, tlf. 4295 5133 Elevtal: 310, heraf 60 tosprogede Kontaktperson: Karen Palsgaard | |
Etablering af en række undervisningsforløb med interkulturelt perspektiv i perioder på 2-6 uger. Der blev ansat udenlandske kunstnere og gæstelærere med en anden etnisk baggrund. Undervisningsforløbene har primært drejet sig om de praktisk/- musiske fag, og har alle været en integreret del af de almindelige undervisningstimer. Kunstnere og gæstelærere er indgået som ligeværdige samarbejdspartnere i forhold til skolens lærere.
Formålet har været at synliggøre det omgivende flerkulturelle samfund i skolens hverdag ved at lade alle skolens elever få mulighed for at lære af og sammen med kunstnere fra andre kulturer. Derigennem oplever eleverne, at mennesker fra andre kulturer kan bibringe dem noget, og at de selv har noget at give, når forskellige kulturer mødes og arbejder sammen.
Eksempler på undervisningsforløb:
Projektets grundlæggende ide har vist sig at fungere. Den interkulturelle dimension og kvalitet, som de praktisk/musiske fag gennem ansættelse af udenlandske kunstnere er blevet tilført, har ført til øget respekt fra danske elevers side over for personer med anden etnisk baggrund. Og det har ført til stolthed og øget selvværd hos skolens tosprogede elever. Det flerkulturelle er gennem en undervisning med et interkulturelt perspektiv blevet synligt som en ressource fremfor et problem.
Stenvadskolen har fra 1994 - 1998 haft en stigning i antallet af tosprogede elever, hvilket imidlertid ikke har ført til fraflytning af danske elever. Det kan tages som et udtryk for, at skolen bl.a. med erfaringerne fra projektet i dag rummer den flerkulturelle dimension.
Artikel om projektet i "Samspil" nr. 2 marts 1996.
Skolen modtager gerne besøg vedrørende mere information om
projektet.
Helhed, Gladsaxe kommune
Værebro - en ny start: En skole for alle børn, en fritid med mange muligheder, en daglig tolerancetræning i Gladsaxe | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Alle børn på Værebro Skole |
| Totalbudget: Årsbudget: |
4.739.400 kr. 1.579.800 kr. |
| Værebro Skole, tlf. 4498 6342 Elevtal: 366, heraf 110 tosprogede Kontaktperson: Niels Poulsen | |
Projektet er etableret under en fælles styregruppe for samtlige projekter, der har modtaget midler gennem Byudvalget fra Bolig- og Socialministeriet samt Undervisningsministeriet.
Overordnet var byudviklingsprojekternes fælles mål for Værebro
Park:
Værebro Skole var i projektet ansvarlig for at tilbyde et varieret fritidstilbud til danske og tosprogede børn og unge i området. Skolen ville bl.a. ved at skabe en god sammenhæng mellem skole- og fritidsliv tiltrække og fastholde de elever, der tilhørte skolens distrikt, men hvoraf en del fra et nærliggende villakvarter valgte andre skoler. Grundlæggende så skolen det som sin opgave at lave en god skole for de elever, der valgte den.
Skoledelen af projektet har 4 indsatsområder:
Den samtidige indsats i boligområdet indebar bl.a. renovering af boligerne i Værebro Parken, en styrket indsats i arbejdet med småbørnsfamilier, en øget indsats i det kriminalpræventive arbejde gennem åbning af bl.a. ungdomscafé med lørdags-søndags åbent, flere tibud til ældre og handicappede og målrettet arbejde med en gruppe bistandsklienter i området.
Det er lykkedes for Værebro Skole at skabe en sammenhæng mellem skole- og fritidsliv for skolens elever, som for en stor dels vedkommende kommer fra vanskeligt stillede familier.
På nær datastuen er de øvrige projektdele på Værebro Skole forankret i skolens hverdag. For første gang i mange år er der en stigende tilmeldning fra et nærliggende villakvarter, hvorfra der kommer ressourcestærke børn.
En uddybet information om de enkelte projekter eller hele projektet og hvordan de videreføres kan fås ved henvendelse til kommunens konsulent for undervisning af tosprogede elever.
Artikel om "Bymillionarbejdet i Værebro Park" i det kommunale blad "Kommunikation 1/98".
"Sådan hænger det sammen" - præsentationshæfte om Værebro skole, hvoraf det fremgår, hvordan projekterne er forankret i skolens virksomhed.
Helhed, Herning kommune
Gullestrup skole - en attraktiv og interkulturel skole for både danske og tosprogede elever | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Hele skolens elevgruppe |
| Totalbudget: Årsbudget: |
662.000 kr. 165.500 kr. |
| Gullestrup skole, tlf. 9712 1336 Elevtal: 270, heraf 70 tosprogede Kontaktperson: Elise Cramon og Ellen Thomsen | |
Hver klasse har fået tildelt en ekstra dansktime/kulturtime for
at fremme integrationen gennem mere kulturformidling i undervisningen.
Der er tildelt hver årgang en ugentlig time til lektiehjælp,
med henblik på at skabe større glæde og lyst til skolearbejdet.
Lærerne på hver årgang har desuden fået ø-timer til afvikling af en kulturaften på årgangen. Herudover har der i projektforløbet været afsat tid til, at lærerne på de forskellige årgange kunne indgå i koordinering af en fælles kulturaften for hele skolen. Formålet har været at skabe større forståelse og kendskab i skolens forældrekreds til hinandens kulturer og traditioner.
Der har været afholdt lærerkurser- og foredrag om flerkulturelle emner, om tosprogede elever og om elevernes kulturbaggrund.
Statistisk set har skolen fastholdt skoledistriktets naturlige elevgrundlag i projektperioden, hvilket var et af formålene med projektet. - dvs. de elever, der hører til Gullestrup skole som distriktsskole, har valgt den. Kun 9 elever har søgt anden skole, mens 8 elever fra andre distriktsskoler er kommet til.
Den øgede fokus på tosprogede elever og deres respektive
kulturelle baggrunde har ført til større åbenhed fra
både lærere, børn og forældre. Udviklingsarbejdet
med at skabe interkulturel forståelse er ved at blive en integreret
del af skolens arbejde - kulturarrangementer og den ekstra dansk/kulturtime
fortsætter.
På Pædagogiske Rådsmøder er "nyt om undervisning
af tosprogede elever" et fast punkt ligesom undervisning af tosprogede
elever indgår i kursus - og foredragsaktiviteter på skolen.
I forbindelse med integrationsprojektet udviklede skolen et evalueringsskema, hvor skolen forholder sig til egne målsætninger og resultater. Kan rekvireres ved henvendelse til skolen.
Skolekonsulent Ellen Thomsen deltager i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om erfaringerne fra Gullestrup skole.
Helhed, Hobro kommune
Integration af tosprogede børn/elever | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Tosprogede elever i 1. - 10. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.391.500 kr. 374.875 kr. |
| Søndre skole, tlf. 9852 0265 Elevtal: 432, heraf 70 tosprogede Kontaktperson: Kirsten Faber | |
Projektets formål var gennem en særlig faglig, social og kulturel indsats at fremme de tosprogede børns integration som bevidste tosprogede og tokulturelle mennesker.
Modellen bestod i et tilbud til tosprogede børn og deres forældre om et aftalt antal ekstra undervisningstimer, der hjælper de tosprogede børn med faglig støtte i de fag, hvor eleverne har behov for det, ekstra hjælp til dansk samt mere tid til samarbejde med klasselæreren og faglæreren og til samarbejde med forældre. Der er afsat 10 timer ugentligt til en tamilsk talende modersmålslærer og 17 timer ugentligt til en dansk lærer. Timerne ligger i umiddelbar forlængelse af skoledagen.
De enkelte faglæreres årsplaner har dannet basis for det materiale, der er udarbejdet for at forberede børnene på undervisningen i klassen.
I projektet undervises elever fra Rusland, Bosnien, Irak og Sri Lanka.
Projektets erfaringer peger på to centrale forudsætninger for integration i skolen af flygtningebørn. Den ene er, at en god forældrekontakt gør forældrene trygge ved skolens form og indhold. Den anden er et tæt samarbejde på tværs af klasser og institutioner. Projektet har f.eks. arbejdet tæt sammen med børnehaveklassen og haft jævnlig kontakt med SFO. Der har været samarbejde med PPR, og der er trukket på erfaringer fra Dansk Flygtningehjælps sprogskole.
Derudover har indslusning af eleverne i normalklasse forudsat information og motivation af hele skolens personale. Dette er lykkedes bl.a. på grund af en tosproget medarbejder, der følger eleverne i de nye klasser.
Med den koordinerede brede vifte af hjælpeforanstaltninger er det projektets erfaring, at eleverne får en ballast til at klare sig bedre både i skoletiden og i fritiden.
Der er udarbejdet en pjece om projektet, som forældrene får, når deres barn indgår i projektet.
Skolen tager gerne imod besøg.
Helhed, Hvidovre kommune
Enghøjskolen som magnetskole - en del af Avedøre Stationsby | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Hele skolen og samarbejde i lokalmiljøet |
| Totalbudget: Årsbudget: |
ca. 20.000.000 kr. ca. 5.000.000 kr. |
| Enghøjskolen, tlf. 3678 4741 Elevtal: 482, heraf er ca. 190 tosprogede Kontaktperson: Kirsten Schalburg | |
Integrationsprojektet "Enghøjskolen som magnetskole" tog især afsæt i forsøgene med "To-kulturelle klasser" 1984-86 og "Skolen som kulturcenter" 1987-88. I begge disse forsøg var fokus på de etniske minoriteter.
De danske forældre følte efterhånden, at skolen ikke gjorde lige så meget for deres børn som for børnene fra de etniske minoriteter og begyndte at søge til naboskolerne, så der var klasser på skolen med meget få danske børn.
Derudover var der et politisk ønske om at fordele børnene fra de etniske minoriteter rundt i hele kommunen, så procenten af elever fra de etniske minoriteter fremover ikke oversteg 25.
Skolen ønskede også at standse den udvikling, der var i gang hen i mod, at skolens elever udelukkende var elever fra etniske minoriteter, f.eks. gennem fastholdelse af de danske elever i skoledistriktet. På den baggrund opstod ideen til "Enghøjskolen som magnetskole". Integrationsprojektet blev "alles" projekt fra begyndelsen.
Det blev samtidig en del af Byudvalgsarbejdet under Socialministeriet og en del af helhedsplanen for Avedøre Stationsby.
Målet for magnetskolen var at opnå en bredere elevsammensætning på Enghøjskolen gennem hele skoleforløbet ved:
For at nå dette mål var det ikke nok kun at se på skolens undervisning. Det var nødvendigt også at henvende sig til borgere uden for skoledistriktet for at ændre skolens dårlige image.
Indsatsen delte sig i 2 hovedområder:
1. Forbedring af skolens undervisningstilbud (for skolens egne elever), herunder:
2. Fritidstilbud (for både Enghøjskolens elever og elever fra andre skoler og fra daginstitutionerne):
Der blev samtidigt arbejdet med holdninger til og forståelsen af de basale områder, der gør sig gældende, når man er ansat på en multikulturel skole, herunder:
Danskundervisningen
Delmodel
3.-6. klasse får 2 ekstra dansktimer om ugen. Der er 2 lærere
i klassen. Den ene har ansvar for dansk som modersmål den anden for
dansk som andetsprog. (1. og 2. klasserne havde allerede dobbelt lærerdækning).
De 20 dansklærere, som varetager andetsprogsundervisningen deltager
i en studiekreds.
Resultater og erfaringer
Der opstod en debat blandt alle lærere om dansk som andetsprog, som
mundede ud i den holdning, at alle lærere på en skole med børn
fra etniske minoriteter skal tage sproglige hensyn og har behov for at vide
noget om de særlige omstændigheder, der er ved det danske sprog
set i relation til denne elevgruppe. Det medførte, at alle lærere
i år 2 deltog i en 60 timers studiekreds, som ud over sproget også
involverede interkulturelle perspektiver. Samtidig blev den ene dansktime
skåret væk. Debatten i studiekredsen og det daglige samarbejde
mellem dansklærerne i klassen afdækkede behovet for nye materialer
og suppleringsmaterialer til de mest anvendte danskbøger. Der blev
nedsat arbejdsgrupper, som har produceret materialer til internt brug på
skolen, men der er også produceret materialer, som er udgivet via
den pædagogiske central i kommunen.
Ved evalueringen i 1998 viste det sig, at de svageste elever ikke fik nok ud af tolærerordningen, så derfor bliver alle timerne fremover ikke fordelt til de enkelte klasser. I stedet bliver der afsat en pulje på alle årgange for at tilgodese disse elever i mindre grupper.
Der er afsat tid til, at en læsevejleder kan gå ind og støtte lærerne. Skolen har erkendt nødvendigheden af at dele læsevejlederfunktionen ud på to personer, så der bliver en særlig ansvarlighed for læsning i dansk som andetsprog.
Udvikling af nye undervisningsformer på de ældste klassetrin
Delmodel
Eleverne skulle undervises sammen på årgangene for at skabe
et bedre socialt miljø for de ældste elever, så de ikke
forlod skolen på grund af manglende mulighed for at have kammerater
på skolen.
Det første år blev der afsat tid til lærerne til at samarbejde på tværs, men skolens traditioner og klassernes fysiske placering i en lodret opdelt skole vanskeliggjorde ideen.
Der blev etableret åbne værksteder med "ekspertlærere", hvor eleverne kunne arbejde på tværs inden for et emne.
Resultater og erfaringer
Ofte blev værkstederne benyttet af klasserne på skift, så
den ønskede samlæsning ikke blev en realitet. EDB-værkstedet
er det eneste sted, hvor eleverne kommer, når de har behov, uanset
hvilken klasse de går i. Udviklingen har bevæget sig hen imod
at 8.-9./10. klasse arbejder med et overordnet tema, som lærerne fastlægger
sammen med eleverne, mens de går i 7. klasse. Begge klasser på
årgangen arbejder med samme tema og har fælles oplægsholdere
og aktiviteter. F.eks. har de 9. klasser, som nu har forladt skolen, siden
8. klasse arbejdet med miljø. De kommende 9. klasser har arbejdet
med minoriteter i Sønderjylland i 8. klasse og skal fortsætte
med det i 9. klasse. De kommende 8. klasser laver et fællesprojekt
med to 8. klasser på en anden skole i Hvidovre om integration af etniske
minoriteter.
Denne pædagogiske omlægning har bevirket, at eleverne i højere grad bliver på skolen til 10. klasse, og at der er søgning fra andre skoler til klasserne.
Distriktspædagogik
Distriktspædagogik er et eksempel på et område, som ikke var planlagt, men som har udviklet sig under processen. Et af Enghøjskolens problemer var skolens omdømme i børnehaverne i skoledistriktet, hvilket betød, at pædagogerne anbefalede forældrene ikke at sende børnene til skolen. Et af indsatsområderne var derfor at få et samarbejde i gang med daginstitutionerne.
Delmodel
Det første år blev skolens folder sendt ud til alle institutioner,
og Enghøjskolens leder deltog i møder på nogle af institutionerne
og fortalte om skolen til pædagogerne og de forældre, som senere
skulle være skolens brugere.
Enghøjskolen inviterede til samarbejde om billedskolen og teaterklubben.
Mange institutioner kom på denne måde på skolen, hvor
de opdagede skolens kvaliteter.
Resultater og erfaringer
Virkningen stod dog ikke i første omgang mål med skolens indsats.
I det 3. år opstod imidlertid en studiegruppe bestående af skolepsykologen, talepædagogen, børnehaveklasselederne og pædagoger fra 4 børnehaver over bogen "Den integrerende baggrund", om overgange i børns liv. Studierne havde stor effekt. Der blev stillet forslag om omlægning af indskolingen, så børnehaveklasselederne fik timer i 1. klasse og den kommende klasselærer underviste børnehaveklassen 4 lektioner om ugen i hele skoleåret.
I det 4. år er forslaget gennemført på skolen, og der arbejdes videre med at udvikle metoderne. Virkningen af dette samarbejde er først ved at vise sig nu, men ved indskrivningen til børnehaveklasserne blev alle børnene fra de 4 deltagende institutioner indmeldt på skolen. Der er et stort incitament for forældrene i, at der er sammenhæng imellem pædagogikken i børnehaven og i skolen.
Fritidsaktiviteterne
Målet for fritidsaktiviteterne var at få de danske børn og børnene fra de etniske minoriteter til at mødes uden for skolens undervisning. Målet var også at få børn fra det øvrige Hvidovre til at komme til Avedøre Stationsby og gennem egne erfaringer at opdage dens positive sider.
Delmodel
I løbet af de 4 år, projektet har eksisteret, har der været en tendens til, at elevgrundlaget er blevet mere stabilt. Skolen har nu en stor tilflytning af elever på alle klassetrin, dels fra familier som flytter til Avedøre Stationsby, dels fra familier som tidligere har valgt skolen fra.
Det har betydet, at skolen ved skoleårets start i 1998 modtog langt flere nye elever end antaget - og dermed kan siges nu at tiltrække elever, hvilket var et af målene med magnetskole-projektet. Det er ikke kun skolen, der bærer ansvaret for dette. Samspillet mellem forbedringer af boligerne, billigere huslejer, og opbygning af gode traditioner i boligområdet og skolens PR arbejde over for børnehaverne, samarbejde med mange parter og synlighed om den positive udvikling på skolen er alt sammen faktorer, der har haft indflydelse på skolens fastholdelse og tiltrækning af elever.
Som et resultat af integrationsprojektet er der også opstået konkrete samarbejdsaftaler med 2 skoler i kommunen. Helhedstænkningen og muligheden for en løbende justering over 4 år har haft stor betydning for personalets pædagogiske omstilling og udvikling fra at betragte børn fra de etniske minoriteter som problemer til at opfatte dem nuanceret. Den forholdsvis lange projektperiode betød, at skolen har kunnet tage fat i supplerende opgaver på egne præmisser og erfaringer uden at skulle problematisere børnene fra de etniske minoriteter. Det har været de vigtigste faktorer for projektets succes.
Der foreligger en større beskrivelse af integrationsprojekterne,
som kan rekvireres på skolen mod betaling af udgifterne til trykning
og porto.
Projektet er yderligere omtalt i bogen "Kulør på skoleudvikling
– Integrationsprojektet og Folkeskolen år 2000", Undervisningsministeriet
1998.
Skoleleder Kirsten Schalburg og lærer Elin Juel Christensen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om erfaringerne med skoleudvikling i magnetskoleprojektet.
Helhed, Københavns kommune
Holmbladsgades Integrations Projekt (H.I.P.) | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Børnehaveklasse - 10. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.385.280 kr. Herudover har der til projektet været knyttet en halvtids tosproget socialcentermedarbejder, betalt af socialcentret via kvarterløftsmidler 461.760 kr. |
Sundpark skole, Wittenbergsgade 2, 2300 Kbh. S, tlf. 3159 2036 Sønderbro skole, Lybækgade 20, 2300 Kbh. S, tlf. 3258 3263 Østrigsgades skole, Østrigsgade 14, 2300 Kbh. S, tlf. 3159
0436 | |
H.I.P. projektet er et fælles tilbud til tosprogede børn og unge - og deres familier på 3 skoler i samme kvarter. Projektet er en selvstændig del af et sideløbende kvarterløftsarbejde. Projektet har haft kontor på Sønderbro Skoles studievejledningskontor. Projektet har været organiseret med en styregruppe bestående af skolelederne fra de tre skoler samt de tre lærere, der var deltidsansat på projektet. Senere er en tosproget socialmedarbejder indgået i styregruppen.
Modellen har bestået i en forstærket indsats omkring:
Det er nødvendigt, at den enkelte skole har en målsætning for arbejdet med tosprogede børn og unge. På skolerne er der nu nedsat tosprogsudvalg med henblik på udarbejdelse af målsætninger for skolernes arbejde med de tosprogede elever og deres familier. Der vil desuden, som en del af kommunens plan på området, blive oprettet sprogcentre på 2 af skolerne. Derudover er et intensivt forældresamarbejde og opbygningen af lokale netværk forudsætninger for et positivt integrationsarbejde.
Fællesarrangementer for de tosprogede elever samt lektiecafé, er midler til at udvikle de tosprogede børns selvtillid og åbne for nye fritidsaktivitetsmuligheder.
Der blev udarbejdet en stor fritidsundersøgelse, der gav et godt billede af H.I.P.s målgruppe - og hvor børnene var i integrationsprocessen. Undersøgelsen aflivede myter om f.eks. børnenes deltagelse i modersmålsundervisning, Koranskole og pigernes fritidsbeskæftigelser. Fritidsundersøgelsen var et godt udgangspunkt for det videre projektarbejde med at sikre kvarterets/skolernes tosprogede elever og familier et tæt netværk om deres skole/uddannelse og øvrige sociale liv gennem en forebyggende indsats.
Samarbejdet med socialforvaltningen er blevet formaliseret efter ansættelsen af en tosproget halvtids socialcentermedarbejder, og kontakten til forældrene er gennem den tosprogede medarbejder blevet meget enklere.
Der er sket en positiv udvikling i holdningen i de 3 skolers lærerkollegier, og der er udviklet et frugtbart samarbejde de 3 skoler imellem. Projektet har bl.a. ført til flere fælles holdninger til udviklingen på tosprogsområdet. Tosprogsområdet indgår i højere grad end tidligere i skolernes pædagogiske udviklingsarbejde.
Der er afholdt fælles arrangementer, bl.a. i form af afholdelse af etniske forældremøder for de enkelte sproggrupper og afholdelse af fælles lærermøder for de tre skoler, hvor indholdet har handlet om tosprogede elever.
Følgende materialer kan rekvireres ved henvendelse:
Pjece om projektet - oversat til 4 sprog.
"At gå i dansk skole" - et oplysningsmateriale til forældrene
oversat til 6 sprog.
3 artikler: "Kvartersløft til Holmbladsgade", Samspil 7/95.
"Tosprogede i Holmbladsgadekvarteret", Københavns kommuneskole
3/97 og "Forældresamarbejde i et projekt med tosprogede børn
og unge - og deres familier", UFE tema 98.
Skolerne kan kontaktes vedr. mulighed for information og evt. besøg.
Terje Jørgensen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager gerne ud og fortæller om projekterfaringerne.
Helhed, Københavns kommune
Nye aktivitetstilbud for børn i nærmiljøet | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
2 år Fortrinsvis 1. - 6. klasse samt mødre til småbørn |
| Totalbudget: Årsbudget: |
430.664 kr. 215.332 kr. |
| Valby skole, tlf. 3616 0263 Elevtal: 302, heraf 91 tosprogede Kontaktperson: Margrethe Frausing | |
Projektet sigter på at skabe bedre integration gennem de tosprogede elevers øgede brug af skole og institutioner uden for normal åbningstid samt ved at øge mødrenes kendskab til og interesse for skole og institutionsliv. Projektet har gjort en indsats på tre områder: 1. Lektiecafé i skolebiblioteket to eftermiddage om ugen, 2.Søndagspigeklub i skolens fritidshjem, 3. Danskundervisning af arabiske kvinder fra ejendomskompleks i skoledistriktet en formiddag om ugen.
Skolen tager gerne imod besøgende med interesse for projektet.
Helhed, Køge kommune
Projekttitel: Dansk - dit og mit | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Primært førskolebørn og elever i indskolingen men også indsats i forhold til de ældste klassetrin |
| Totalbudget: Årsbudget: |
3.571.200 kr. 892.800 kr. |
| Ølby skole, tlf. 5665 5562 Elevtal: 400, heraf 75 tosprogede Kontaktperson: Jørgen Erik Christensen | |
Modellen omfavner hele barnets hverdag med følgende aktiviteter:
Forældre og elever har sat stor pris på den omsorg, der ligger i skolens tilbud om morgenmad, lektiehjælp, tilbud med fritidsaktiviteter. Initiativerne har betydet meget for skolens omdømme. Skolen har i projektperioden fået et bedre image og færre danske elever flytter fra skolen.
På baggrund af forældrekritik af, at de tyrkiske børn ikke går i børnehaveklasse med de danske børn, og på baggrund af stor tilslutning til førskoleordning på et fritidshjem 2 timer om dagen, vælger skolen fremover at lægge et to-sproget førskoletilbud i SFOens lokaler om formiddagen. Skolen håber, at denne indsats kan bidrage til en sprogudvikling, der gør det muligt for de tyrkiske børn at starte sammen med danske børn i børnehaveklassen.
Skolen tager gerne imod besøg for at fortælle yderligere om projektet.
Helhed, Nakskov kommune
| |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Hele skolen og forældre til børn på skolen |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.183.988 kr. (for to projekter) ca. 296.000 kr. |
| Byskolen Nakskov, tlf. 5392 0651 Elevtal: 370, heraf 100 tosprogede Kontaktperson: Ulla Møller | |
Projektet er eksempel på, hvordan en skole må være fleksibel i udviklingen af undervisning af tosprogede elever med hensyntagen til nytilkomne flygtninge. Projektet kan derfor inspirere skoler og kommuner, der står overfor for første gang at skulle modtage grupper af flygtninge.
Projektet var fra starten karakteriseret ved en bred indsats med bl.a. følgende
elementer:
Da Nakskov - efter 2 års integrationsprojekt på Nakskov Byskole
- pludselig modtog 200 flygtningebørn fra Eks-jugoslavien blev projektet
sammentænkt med den opgave alle byens skoler nu stod overfor at skulle
løfte. Projektet blev derfor udvidet fra interkulturel undervisning
og forældresamarbejde omkring skolen til også at rumme samarbejde
med:
Herudover blev der:
De danske elever, der fra projektets start har gået i klasser med tosprogede elever, har udviklet en naturlig accept og forståelse for elever med en anden baggrund end deres egen, og har derved opnået et godt fundament i forhold til at leve i en mere og mere international verden. Den samme forståelse kniber det mere med i det omgivende samfund på trods af pressens velvillige omtale af skolens arbejde.
Projektets erfaringer viser, at det er vigtigt, at en kommune, der skal forestå integrationen af en flygtningegruppe, også gør en stor indsats inden for skoleområdet. Der skal gives økonomiske muligheder for ekstra undervisningstimer til elever samt tid til efteruddannelse af lærere. Skole/hjem-samarbejdet skal ligeledes prioriteres og nytænkes, når mange nye elever skal integreres. Spredning af eleverne til mange skoler, der kun var nødtørftig forberedt herpå, har været problematisk både for de modtagende lærere og for de elever, der er blevet sendt ud fra modtagelsesklasserne, før de egentlig var parate hertil, fordi nye elever skulle i modtagelsesklasserne.
Med en særlig gruppe af elever med meget dårlig eller ingen skolegang er der med gode resultater etableret en specialklasse, hvor der er gjort en særlig indsats i forhold til læsning, samfundslære og praktik, og hvor skolen nu samarbejder med ungdomsuddannelses-institutionerne og kommunen med henblik på elevernes videre uddannelse.
Skolen kan kontaktes for yderligere formidling af erfaringer.
Helhed, Næstved kommune
Flerkulturelle aktiviteter i "Markområdet" | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år 4. - 7. klassetrin og 8. - 9. klassetrin |
| Totalbudget: Årsbudget: |
495.000 kr. 165.000 kr. |
| Kildemarksskolen, tlf. 5578 5510 Elevtal: 450, heraf 91 tosprogede Kontaktperson: Jørgen Nielsen | |
Interkulturel undervisning i alle klasser er skolens mål. Projektet bygger derfor på en helhedstilgang, hvor det interkulturelle vægtes både i undervisning og i aktiviteter i forhold til forældre og skolens lokalområde.
Der er følgende elementer i modellen:
Interkulturel undervisning er et spørgsmål om holdning i hverdagens undervisning. Det er vigtigt, at lærerne definerer og sætter sig ind i tankegangen i den interkulturelle undervisning. Skolen er på vej henimod, at alle klasser gennemfører interkulturel undervisning. Alle lærere skal inddrages i projektarbejdet, hvis det skal komme alle klasser til gode.
Projektet har sammen med andre tiltag været med til at sætte fokus på undervisningen af de tosprogede elever på skolen og i Næstved kommune.
Det er nødvendigt, at de tosprogede elever og forældre får mulighed for at bidrage med deres kultur og fortælle om deres særlige baggrund. Udover undervisningen kan dette ske ved særlige arrangementer som f.eks. de flerkulturelle fredage, hvor der har været et fremmøde på mellem 100-350 mennesker.
Skolen tager gerne imod besøg for yderligere information omkring projektet.
Helhed, Odder kommune
Forudsætninger for at kunne selv | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år En gruppe vanskeligt integrerbare vietnamesiske børn fra 0. - 8. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
2.767.893 kr. 920.000 kr. |
| Parkvejens skole, tlf. 8654 1711 Elevtal: 569, heraf 75 tosprogede Kontaktperson: Karsten Gregersen | |
Oprettelse af satellitklasse på skolen for en gruppe vanskeligt integrerbare vietnamesiske flygtningebørn, som stammer fra et fiskeriområde, hvor der har været begrænset skolegang for børn og voksne. Satellitklassen blev startet op som en del af en samlet indsats over for de vietnamesiske flygtninge. Kommunen havde etableret et bofællesskab for familierne, og satellitklassen skulle i samarbejde med forældrene i løbet af en 4 års periode føre til, at eleverne blev udsluset i danske normalklasser. Integrationen skulle bl.a. ske gennem en styrkelse af elevernes modersmål, familiens netværk og familierne i almindelighed. Skolegang og fritidsaktiviteter skulle med projektet gerne blive en del af familiernes "helhed".
Der har været tilknyttet en vietnamesisk modersmålslærer til projektet.
I projektets 3. år startede udslusningen til danske klasser for enkeltelever, og for de yngste elever, er der påbegyndt en integration i skolens SFO.
For at udvikle elevernes dansksproglige kompetence har der været arbejdet tæt sammen med talepædagog og en psykolog, som har fungeret som supervisorer.
For de ældste elever er der iværksat praktikperioder. Der
har været et tæt samarbejde med kommunens Pædagogiske
Psykologiske Rådgivning og SSP.
For at skabe øget interesse blandt forældrene for projektet
har der været afholdt en del arrangementer og fællesspisninger
især omkring de vietnamesiske højtider.
Den helhed omkring bofælleskab for vietnamesiske familier, som projektet oprindeligt var en del af, er ophørt, og intentionerne om, at projektet skulle bidrage til at skabe helhed mellem skole og fritidsaktiviteter som en del af familiens integration, er derfor ikke mulig at vurdere.
Skolen tager gerne imod besøg for yderligere information om projektet.
Helhed, Roskilde kommune
Så vender vi strømmen | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Hele skolen og kommende elever og forældre |
| Totalbudget: Årsbudget: |
3.200.000 kr. 800.000 kr. |
| Tjørnegårdsskolen, tlf. 4633 2519 Elevtal: 400 elever, heraf 128 tosprogede Kontaktpersoner: Henrik Bondo Nielsen og Carsten Bækgaard. | |
For at fastholde danske elever i skolen, blev der igangsat informationsaktiviteter, udadvendt arbejde i forhold til lokalområdet og samarbejdet med andre skoler.
Det var ikke antallet af tosprogede elever, der var problemet, men et truende fald i antallet af danske elever. Integrationen kommer, hvis de tosprogede går i en skole sammen med danske elever.
1. Informationsvirksomhed:
En interviewundersøgelse viste, at forældrene ofte foretager
deres skolevalg meget tidligt og på baggrund af mundtlig information
fra andre forældre. Ikke på baggrund af information om skolen.
Skolen har derfor forsøgt at være aktiv før skoleindskrivning,
bl.a. ved at skolens ledelse samt børnehaveklasse- og SFO personale
deltager i forældremøder i distriktets børnehaver. Hertil
er der udarbejdet informationspjece og video. Derudover besøger børnehavernes
børn også jævnligt skolen.
2. Udadvendt arbejde bl.a. i lokalområdet:
I lokalområdet har skolen synliggjort sig selv ved at være initiativtager
til foredragsrækker, fælles uddannelse, åbne SFO-arrangementer,
kulturcenter, store fester osv. Skolen har endvidere søgt at gå
forrest både med egne initiativer og i form af opbakning til initiativer
på det skolepolitiske område.
3. Samarbejde med andre skoler:
Skolen har tilstræbt, at max ca. 1/3 af eleverne på en årgang
er tosprogede. På enkelte årgange, hvor antallet af tosprogede
har været væsentligt højere, er der indgået aftaler
med naboskoler om at modtage nye tosprogede børn efter frivillig
aftale med forældrene.
Modellen har givet Tjørnegårdsskolen gode resultater. Informationsmøderne
og samarbejdet med børnehaver i lokalområdet har vist sig at
være vigtige for at sikre et sagligt beslutningsgrundlag for skolevalg
for forældrene.
Udadvendtheden har givet god kontakt til det politiske system og ført
til støtte i forbindelse med omkostningskrævende nyskabelser.
Den fokusering på integrationsproblematikken, der har ligget i projektet, har endvidere medført et pædagogisk udviklingsarbejde, hvor alle skolens medarbejdere i dag har medansvar for undervisningen af såvel danske som tosprogede elever.
Velkomsthæfte: "Nu løber du ind i Tjørnegårdsskolen", informationshæfte om skolen på tyrkisk samt informationsvideo om skolen.
Skolen tager gerne imod besøg.
Skoleinspektør Carsten Bækgaard indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration i skolen og tager ud og fortæller om udviklingsarbejdet på Tjørnegårdsskolen.
Helhed, Silkeborg kommune
Den flerkulturelle klasse | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
Planlagt til 4 år gennemført i 2 år En 2. klasse og en 8. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
434.000 kr. (2 år) 217.000 kr. |
| Nørrevangskolen, tlf. 8682 0365 Elevtal: 560, heraf 90 tosprogede Kontaktperson: Vagn Dalgaard | |
Gennem projektet ville skolen bruge det flerkulturelle til at løfte kvaliteten i undervisningen og det sociale liv omkring klassen. Projektet skulle hermed også tiltrække danske børns forældre. Modellen byggede på følgende indsatsområder:
Hensigten var at kommunen gennem projektet skulle opnå praktiske erfaringer i håndtering af en flerkulturel klasse. Erfaringen skulle stilles til rådighed for kommunens flygtninge- og indvandrerpolitik.
Projektet stoppede efter 2 år på grund af kommunens manglende medfinansiering. I projektets 2-årige periode var det tydeligt, at tilknytning af tosprogede medarbejdere, den individuelle sprogstøtte og forældresammenkomster i særlig grad fremmede en bedre integration på skolen.
Selv elever, der umiddelbart synes at mestre det danske sprog tilfredsstillende, har haft stor gavn af den individuelle sprogundervisning, bl.a. når nye fag som f.eks. fysik optræder i fagrækken. En erfaring der tyder på, at eleverne har brug for sprogstøtte igennem hele skoleforløbet.
Projektet har gode erfaringer med at give forældremøder- og arrangementer et anderledes indhold end tidligere. Møderne har nu mere karakter af "kom-sammen" end af et struktureret møde, og der er med succes indlagt fællesspisning, hvor hele familien kan deltage, og de tosprogede forældre også kan præsentere deres madtraditioner.
Derudover har skolehaverne åbnet op for nye måder at udvikle skole/hjem-samarbejdet på.
Helhed, Svendborg kommune
Integrationsprojekt Hømarken | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Hele skolen, men primært 1. - 6. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
2.174.800 kr. 543.700 kr. |
| Hømarkskolen, tlf. 6321 3100 Elevtal: 400, heraf 150 tosprogede Kontaktperson: Leif Damkier | |
Projektet er et totalprojekt med utallige samarbejdsrelationer i lokalområdet. Det blev planlagt som sådan, men måtte starte som henholdsvis en skoleindsats og en boligsocial indsats. Alle kræfter blev senere forenet for at få koordineret og samordnet de to projekter med hinanden og med andre kommunale tiltag.
Skoleprojektets indsatsområder fokuserede på:
Det er en forudsætning for succesen af en så omfattende indsats, at der er vedtaget en overordnet kommunal integrationspolitik. Det har projektet manglet, og skolen har derfor på mange områder måttet kæmpe og forsøge sig frem.
Den planlagte professionelle P.R. indsats for at få danske forældre
til at vælge skolen, fik ikke statslig støtte og blev derfor
ikke gennemført. P.R. indsatsen skal bygge på, at den ekstra
danskundervisning har ført til en bedre undervisning f.eks. i form
af:
Alt i alt bedre grundlag for at varetage en undervisning, der imødekommer både danske og tosprogede elevers behov.
Skolen tager gerne imod besøg for at formidle erfaringer fra et forsøg på at skabe sammenhæng mellem skole og boligsocialt udviklingsarbejde.
Helhed, Sønderborg kommune
Lige fra fødslen af... | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
2 år Personalegrupper der skal koordinere indsatsen over for tosprogede børn, unge og deres familier |
| Totalbudget: Årsbudget: |
20.920 kr. 10.460 kr. |
| Sønderborg kommune, tlf. 7442 9300 Antal tosprogede børn og unge i kommunen: 0 - 6 årige: ca. 180, 6 - 18 årige: ca. 245 Kontaktperson: Elisabeth Stisen | |
Projektet startede som et skoleprojekt med hensigt på at koordinere og målrette indsatsen omkring de tosprogede børn og deres familier. Efter det første møde og det første projektår, overgik projektet til kommunen, så erfaringerne kunne blive forankret i forhold til en ny indsats for tosprogede småbørn.
Modellen er et tværfagligt samarbejde, hvor alle, der er part i det sundhedsmæssige og pædagogiske arbejde omkring børnene og deres familier i samarbejde med familien, selv opstiller mål og handleplaner for integration i det danske samfund herunder for et udbytterigt skoleforløb.
Arbejdet i gruppen er mundet ud i en statusrapport, hvori der også opstilles forslag, handleplaner og budgetoverslag for en koordineret indsats over for tosprogede småbørn/indskolingen i kommunen. Projektet er her indsnævret til at fokusere på småbørn og indskoling og ikke som oprindelig tænkt på hele familien samlede indsats fra småbørn over ungdomsuddannelserne til voksen sprogindlæring og uddannelse/videreuddannelse.
Det har været frugtbart, at den nedsatte arbejdsgruppe var så bredt og tværfagligt sammensat. Det sikrede et helhedssyn i diskussioner og de deraf følgende forslag og planer. Derudover vil den sidegevinst det var, at de implicerede parter fik indsigt i hinandens arbejdsområder, også få betydning i det fremtidige samarbejde mellem børnehave og børnehaveklasser/skolen.
Projektet resulterede i en rapport: "En tidlig indsats for tosprogede børn i Sønderborg kommune".
Elisabeth Stisen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om bl.a. erfaringer fra dette projekt.
Helhed, Århus kommune
Det tyrkiske barn i en dansk folkeskole | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Hele skolen |
| Totalbudget: Årsbudget: |
266.800 kr. 66.700 kr. |
| Søndervangskolen, tlf. 8629 0911 Elevtal: 550, heraf 210 tosprogede Kontaktperson: Jørgen Hulgaard | |
Projektets model består i en samtidig indsats i forhold til
Skolen har udviklet meget positive erfaringer med at skabe sammenhæng mellem den almene undervisning og brug af modersmålet. Det har sammen med en indsats i forældresamarbejdet forbedret indskolingen. I skoleåret 98/99 skemalægges f.eks. en del modersmålsundervisningstimer inden for almindelig undervisningstid, og faget tyrkisk tilbydes som valgfag i 8. og 9 klasse (folkeskolelovens § 9.6). Modersmålslæreren får afsat tid til at medvirke i tolærerordning m.v.
Integrationsprojektet har sammen med skolens øvrige tiltag formået at skabe en afbalanceret holdning blandt medarbejdere og forældre til en skole med 40% tosprogede elever/familier, hvilket betyder, at skolen i ikke ringe grad har fastholdt danske familier fra skoledistriktet.
Skolen informerer gerne yderligere om projektet - evt. ved besøg.
Helhed, Århus kommune
Tilst skole - et Lære/-Værested | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Det samlede projekt har hele skolen som målgruppe Lektieklubben: 4. - 10. klassetrin Værestedsaktiviteterne: 4. - 7. klassetrin |
| Totalbudget: Årsbudget: |
615.000 kr. 153.750 kr. |
| Tilst skole, tlf. 8624 1733 Elevtal: 778, heraf 201 tosprogede Kontaktperson: Thorkild Ørum | |
Tilst skole har i mange år haft et godt samspil mellem skolens elever uanset hvilken etnisk baggrund, de har haft. For skolen har det været et mål at fastholde denne positive tilstand, og projektet er et af flere tiltag med det formål. Projektet består af:
1. Lektieklub og værestedsaktiviteter
Der satses på et bredt spekter af varierede aktiviteter til såvel
danske som tosprogede børn. De to "efter-skoletidsprojekter"
har i alle de 4 år haft god søgning især til værestedstilbud
og turene ud af huset. 70-75 børn er tilmeldt Lektie- og Værestedsaktiviteterne.
2. Uddannelse af pædagogisk personale
Skolen har hvert år gennemført pædagogiske aftener for
alt pædagogisk personale, skolebestyrelse m.fl., hvor oplægsholdere
har informeret og lagt op til debat om en lang række emner i tilknytning
til undervisning af tosprogede elever.
3. Kontakt til modersmålslærere tilknyttet skolen
4. Skole-hjem samarbejde
Har bl.a. bestået af dialog og orienteringsmøder for skolens
tosprogede forældre samt debatmøder mellem danske og tosprogede
forældre. Projektet har ført til etablering af Etnisk Råd,
som mødes 6 gange om året.
Skolens personale har gennem de pædagogiske aftener opnået en større forståelse og indsigt, som sætter det bedre i stand til at varetage undervisningen af tosprogede børn og samarbejdet med deres forældre. Generelt er der sket en positiv holdningsændring hos skolens ansatte og hos såvel danske som tosprogede forældre. Eleverne har hele tiden haft en positiv opfattelse af at være flere kulturer i samme skole.
Som en udløber af projektet har skolen oprettet et Etnisk Råd, som skal give de tosprogede forældre indflydelse på deres børns skolegang og forbedre deres muligheder for at deltage i skolens aktiviteter på lige fod med de danske forældre. Rådet mødes 6 gange om året. De tosprogede forældre har udtrykt, at de føler sig respekteret og ligeværdigt behandlet på skolen.
En fortsættelse af de vellykkede værkstedsaktiviteter har været vanskelige at sikre, fordi denne type aktiviteter ligger i en gråzone mellem fritidsliv og skoleaktivitet.
Tilst skole er med erfaringerne fra bl.a. dette projekt blevet et af Århus kommunens kompetence-centre vedr. tosprogede elever. Det betyder, at skolen skal bistå andre skoler, som skal medtænke tosprogede elever i skoleudviklingen.
Projektet er yderligere beskrevet i "Kulør på skoleudvikling - Integrationsprojektet og Folkeskolen år 2000", Undervisningsministeriet 1998.
Der er lavet en folder til tosprogede forældre på 8 sprog og formålsformuleringer for Etnisk Råd, Integrationsprojektet m.m. Kan rekvireres på Tilst skole.
Skoleleder Thorkild Ørum indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om skoleudvikling og projekterfaringerne.
Anna Razikné-Lisowska er medlem af Etnisk Råd og indgår
også i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og
tager gerne ud og fortæller om erfaringerne med Etnisk Råd:
tlf. 8624 6389.
Specialundervisning, Albertslund kommune
Udvidet kontakt med henblik på interkulturel forståelse mellem såvel specialklasselærere og forældre som mellem forældrene indbyrdes | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
2 år 3. - 6. specialklasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
165.000 kr. 82.500 kr. |
| Holsbjergskolen, tlf. 4364 0222 Elevtal: 20, heraf 7 tosprogede Kontaktperson: Hanna Kerkov, PPR, Albertslund, tlf. 4364 0222 | |
Projektet skulle udvikle samarbejdet med tosprogede specialklassebørns forældre og øge forståelsen mellem danske og tosprogede forældre. Mange af de tosprogede børns forældre udviste vrede, sorg og skam over deres barns placering i specialklasse. Tilsvarende udviste en gruppe af de danske forældre negative reaktioner rettet mod andelen af tosprogede elever i specialklassen. Med øget indsigt i indholdet i specialundervisningen og øget samvær med bl.a. fællesspisning ønskede skolen at opnå bedre samarbejde mellem alle parter.
Modellen bestod i afholdelse af forældregruppemøder med deltagelse af en superviserende psykolog. Inden møderne besøgte lærerne forældrene i deres hjem for at motivere til deltagelse.
Indholdet i møderne fokuserede på emner, der gav forældrene indblik i undervisningen i specialklasse samt emner, der lagde op til at diskutere gensidige forventninger, ansvar, opdragelse, normer, konflikter og undervisningens indhold og mål.
Motivationsfasens hjemmebesøg gav god kontakt til familierne. Det var afgørende, at tolkene gik engageret ind i forløbet. Bl.a. i forbindelse med drøftelser af henholdsvis skolens og forældrenes ansvar bidragede tolken yderligere ved at lave oplæg med forældrene, hvor det var påkrævet.
Det er en nødvendig forudsætning for integrationen i skolen, at de tosprogede familier bringes til at opfatte sig selv som nødvendige for klassefællesskabet. Det sociale element med fællesspisning gav både selvtillid i forældregruppen, der lavede maden, og hos de tosprogede børn. Fællesspisningen blev modtaget meget positivt af de danske børn og forældre.
Projektbeskrivelse og uddybende mundtlig information formidles af kontaktpersonen.
Specialundervisning, Københavns kommune
Integration af tosprogede elever fra specialskole til almindelig folkeskole | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 1. - 4. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
645.500 kr. 161.375 kr. |
| Engskolen (Specialskole §20.1), tlf. 3122 4306 Elevtal: 105, heraf 54 tosprogede Kontaktperson: Anette Poulsen | |
Projektet ville udvikle og afprøve en model, der kan give en gruppe tosprogede elever et intensivt sprogligt, fagligt og socio-emotionelt "løft". Målet var, at de tosprogede elever skulle udvikle sproglig kompetence til at kunne blive udsluset i almindelig folkeskole. Hensigten var, at projektet kunne pege på vigtige faktorer, som fremover bør inddrages i undervisningen og integrationen af tosprogede elever således, at en unødvendig udskillelse til specialskole kan undgås.
Modellen er opbygget i 4 faser
Lærere, der underviser tosprogede elever, skal have en viden om disse elevers særlige forudsætninger og behov. Denne viden skal danne grundlag for den undervisning, eleverne skal have i dansk og den undervisning, de skal have på dansk sprog i alle andre fag. Det kræver en meget omhyggelig helhedsvurdering af den tosprogede elev både på dansk og på modersmålet for at kunne afgøre, om det er specialundervisning, den pågældende elev har brug for.
En del af de elever, der bliver visiteret til specialskolen, har aldrig fået en særlig tilrettelagt undervisning i dansk.
Projektet har gode erfaringer med samarbejde mellem tosprogede og danske lærere i planlægning og gennemførsel af undervisningen. Det har haft stor betydning for eleverne, at de f.eks. i matematik - når de blev stoppet af svære sproglige forklaringer på dansk - kunne få en mere konkret anvisning på deres modersmål, hvorefter opgaven lettere kunne løses.
En rapport om projektet kan rekvireres på skolen.
Skolen tager gerne imod besøg for yderligere information om projektet.
Specialundervisning handicappede elever, Århus
Integration af handicappede tosprogede elever | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 1. - 10. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
1.500.000 kr. 750.000 kr. |
| Stensagerskolen, tlf. 8614 5011 Elevtal: 115, heraf 17 tosprogede Kontaktperson: Yvonne Hugsted og Lars Nygaard | |
Projektets formål var at udarbejde en model for modtagelse og undervisning af handicappede, tosprogede elever. Stensagerskolen har i tidligere undervisning af tosprogede elever set, at modersmålsundervisning har haft en stimulerende effekt på elevernes danske sprog.
På den baggrund satte modellen fokus på:
Modersmålslærerne har haft en central og afgørende betydning for projektets succes. De har fungeret som undervisere og brobyggere både for børn og voksne og mellem personale, børn og forældre. Modersmålærerne har bl.a. haft til opgave at formidle den individuelle elevplan til forældrene. Modermålslærerne har undervist i modersmål samt som undervisere i klasserne sammen med de øvrige lærere.
Skolens specialundervisningsmodel med meget konkret og visualiseret undervisning passer også godt til tosprogede elever.
Projektet har givet hele skolen et løft - skolens personale har fået et bredere menneskesyn, og integrationen er i højere grad blevet en gensidig proces.
Skolen har lavet en evalueringsrapport, og der er udarbejdet en dias-serie
til forældre om skolens arbejde med tosprogede elever.
Materialer, Albertslund kommune
Min familie og mit land - et undervisningsmateriale | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
1 år 2. og 3. klasses tosprogede elever samt elever i modtagelsesklasser |
| Totalbudget: | 68.986 kr. |
| Birkelundsskolen, tlf. 4364 7041 Kontaktpersoner: Edna Kovanda Klein og Lisa Overgaard | |
Udvikling af materialer der integrerer elevens baggrund i undervisningen i Danmark.
"Min Familie mit land" er et undervisningsmateriale til dansk som andetsprog. Materialet kan anvendes i modtagelsesklasser og i klasser med tosprogede elever.
Materialet består af 39 sider lærervejledning indeholdende ideer og forslag til aktiviteter, der kan give børnene bedre kommunikativ kompetence. Derudover er der 45 elevsider til fri kopiering.
Det er tanken, at læreren skal tilpasse materiale til sin egen elevgruppe (diskette medfølger).
Materialet behandler to dele:
Materialet er udgivet på Lærerforeningens Materialeudvalg 1998, tlf. 3538 1970.
"Et år med klassen" - er et materiale, der skaber viden om den danske skolekultur og derved fremmer muligheden for integration. Udgives på Gyldendals Forlag i 1999.
Henvendelse til kontaktpersonerne eller de to forlag.
Materialer, Frederiksberg og Københavns kommune
Unge indvandrere på vej - et video-informationsmateriale | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
1 år Elever i udskoling 8. - 10. klasse samt deres forældre |
| Totalbudget: | 800.000 kr. |
Pædagogisk Center, Frederiksberg, tlf. 3833 1416 Skole- og Ungdomsvejledningen i København, tlf. 3920 7500 | |
Produktion af to videoer om det danske uddannelsessystem.
Videoerne og tilhørende pjecer findes på følgende 11 sprog: albansk, arabisk, dansk, engelsk, farsi, serbokroatisk, somalisk, tamilsk, tyrkisk, urdu, vietnamesisk.
Det væsentligste i videoerne er, at der præsenteres en række tosprogede unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, gymnasie-, HF, erhvervsuddannelse mv. De tosprogede unge får således et positivt billede af unge etniske mønsterbrydere, som de kan se som forbillede. Desuden peger videoerne på forældrenes store betydning for deres børns uddannelsesvalg.
Endelig præsenterer videoerne den danske pædagogik i undervisningen med udstrakt brug af gruppearbejde, projektopgave, inddragelse af audiovisuelle undervisningsmidler samt vægt på de personlige kvalifikationer som samarbejdsevne, ordholdenhed, stillingtagen, argumentationsevne m.v.
Videoerne anvendes meget i uddannelses- og arbejdsmarkedskendskab i folkeskolen, ungdomsskolen og på sprogskolerne. Brugere af videoerne fremhæver, at den positive identifikationsmulighed for tosprogede unge er vigtig, fordi den kan give unge tosprogede mod på at fortsætte i uddannelsessystemet.
Videoerne har fungeret bedst i sammenhænge med større uddannelses- og erhvervsarrangementer, hvor personlig kontakt og samtale ud fra det tilhørende materiale kan give en god baggrund for anvendelse af videoerne. Erfaringen er, at videoerne ofte skal præsenteres i sekvenser med mellemliggende orientering og drøftelse om de enkelte områder.
Videoerne er sendt til samtlige Amtscentre for Undervisningsmidler til fri kopiering samt til kommuner med mange tosprogede unge, d.v.s. de store provinsbyer samt kommuner i Københavns Amt. I samarbejde med R.U.E. (Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning) er der fremstillet pjecer, der knytter an til videoerne. Pjecerne kan rekvireres på R.U.E.’s sekretariat, tlf. 3395 5311.
Fagkonsulent John Vinther Knudsen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om de temaer, der behandles i videoerne.
Materialer, Hvidovre kommune
Skolebiblioteket og de tosprogede elever | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Børnehaveklasse - 5. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
130.000 kr. 43.335 kr. |
| Hvidovre kommunes skolebiblioteker, tlf. 3649 6633 Elevtal: 5136, heraf 725 tosprogede Kontaktperson: Hanne Heiselberg | |
Projektet ville opbygge en materialesamling, der også gav de tosprogede elever mulighed for at læse bøger på deres modersmål. Bl.a. for derigennem at støtte elevernes baggrunds- og begrebsindlæring på deres eget sprog og større forståelse og baggrund for indlæring på dansk.
Der er indkøbt bøger på tyrkisk, farsi, urdu og arabisk med hovedvægt på frilæsningsbøger til begynder- og mellemtrinnet. Der er indkøbt og indtalt en række lydbånd med eventyr på tyrkisk, arabisk, urdu og kurdisk. Endelig er der oversat en række indskolingsmaterialer med følgende emner: Mig selv, Trafik, Kost. Oversættelserne foreligger i kopimapper, så man kan kopiere efter behov.
Det har været en vanskelig opgave at skaffe undervisningsmaterialer
fra de lande, eleverne kommer fra. Derudover er det vanskeligt at vurdere
det pædagogiske indhold og sikre kvaliteten af oversættelsen
af materiale.
Billedbøger på fremmedsprogene bliver udlånt meget.
I bakspejlet ville modellen have vundet ved, at der i lige så høj grad som at satse på indkøb og oversættelser var satset på i samarbejde med modersmålslærerne at udvikle materialer til undervisningsforløb.
Skolebibliotekerne på følgende skoler kan vise resultaterne af projektet: Avedøre skole, Enhøjskolen og Frydenhøjskolen samt kommunens fællessamling.
Materialer, Københavns kommune
Blandede bolsjer | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 1. - 9. klasse |
| Totalbudget: Årsbudget: |
319.955 kr. ca. 80.000 kr. (gennemsnit) |
| Hellig Kors Skole, tlf. 3539 8305 Elevtal: 391, heraf 261 tosprogede Kontaktperson: Winnie Nielsen | |
Udvikling af materialer og undervisningsforløb til undervisning, hvori de tosprogede elever indgår som en naturlig del. Derved kan tosprogede elever tilbydes undervisning vha. materialer, der giver mulighed for identifikation og styrkelse af selværdsfølelsen på lige fod med de børn, der er opvokset i traditionelt danske familier, og til hvem de fleste undervisningmaterialer i dag retter sig.
Materialevalget er en vigtig faktor i undervisningen af tosprogede elever. Som danske børn har de tosprogede elever behov for materialer, der tager udgangspunkt i det sproglige niveau, de har på dansk. De tosprogede børn har brug for materialer, der styrker deres kompetence i at færdes i en dansk kultur, og de har brug for materialer, der giver mulighed for identifikation og styrkelse af selvværdsfølelsen.
En model er at finde de materialer, der er lavet til undervisning af flerkulturelle elevgrupper, men det er endnu ikke udviklet så meget. Derfor må lærerne tænke i nye baner og bruge materiale, man ikke ville bruge i en almindelig dansk børnegruppe på samme alder. Gennem projektet har det vist sig, at "danske" materialer kan bruges i nye sammenhænge, hvor man inddrager de tosprogede børns erfaringer.
Materialer på børnenes modersmål, som de og evt. deres forældre kan læse med i, har ligeledes vist sig at have stor positiv værdi for børnenes indlæring, og bør derfor findes på skolebiblioteket på linie med danske bøger og materialer.
Inddragelse af tosprogede lærere er ligeledes central.
En rapport om de undervisningsideer og forløb, der er udviklet og afprøvet i projektet, er udgivet af Københavns skolevæsen.
Et katalog med materialer til indskolingen og gode ideer til undervisning er ved at blive produceret.
Winnie Nielsen indgår i Undervisningsministeries formidlingsteam om integration og tager gerne ud og fortæller om undervisningsmaterialerne.
Materialer, Odense kommune
Undervisningsmaterialer - tosprogede elever. | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
2 år Alle alderstrin |
| Total: | 179.900 kr. |
Højstrupskolen og Risingskolen, tlf. 6616 8799/6611 4760 Børn- og Ungeforvaltningen, Skoleafdelingen, Odense kommune, tlf.
6613 1372 | |
Udgangspunktet for projektet var stor mangel på undervisningsmaterialer i modtagelsesklasser og til tosprogede elever i undervisning i dansk som andetsprog. Lærere fra to skoler i Odense begyndte et tæt samarbejde hvorigennem de oparbejdede et stort og brugbart "bibliotek" med materialer. Materialerne byggede i høj grad på "collaborative learning", som lærerne havde studeret hos Stuart Scott i UK og på sprogeksperters udsagn om, at ord og vendinger skal anvendes 60 gange i en meningsfyldt kontekst, før det kan bruges frit og korrekt.
Der blev udvalgt tekster og udarbejdet tilhørende opgaver.
Alle opgaver blev færdiggjort med farver, lamilering etc. til de involverede skoler samt et sort/hvidt eksemplar, der er samlet kos kommunens konsulent til kopiering for andre lærere med henblik på færdiggørelse og inspiration.
I begyndelsen blev alt materiale lavet på dansk. Efterhånden er det blevet oversat til engelsk, somali, arabisk, tyrkisk og urdu og har derfor kunnet anvendes i flere fag end dansk og i modersmålsundervisningen. Derudover er der blevet satset på dansk sprog i matematik, fysik, natur og teknik, ligesom også aldersgruppen er blevet udvidet fra indskoling til også at omfatte større elever.
Efterhånden som arbejdet er skredet frem og materialet afprøvet, viste det sig i klasser med mange tosprogede, at også mange danske elever havde gavn af det meget detaljerede materiale, og flere og flere kollegaer rekvirerer materialer.
Alle fremstillede materialer foreligger i sort/hvid, kopierbar udgave. Materialerne kan rekvireres hos kontaktpersonen til kopieringsprisen, Børn- og Ungeforvaltningen, Odense.
Materialer, Århus kommune
Interkulturelt undervisningsmateriale til danske og tosprogede elever | |
| Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Tosprogede og danske elever i indskoling og på mellemtrin |
| Totalbudget: Årsbudget: |
517.000 kr. 129.450 kr. |
| Læssoesgades skole, tlf. 8612 3388 Kontaktperson: Kirsten Christensen | |
Formålet har været at udarbejde interkulturelt undervisningmateriale i en interkulturel proces.
Materialet skulle kunne give:
En arbejdsgruppe bestående af modersmålslærere og dansklærere har holdt månedlige møder gennem de 4 år, udarbejdelsen af materialerne har varet.
Der er udkommet følgende materialer:
Gruppen har bestræbt sig på at lave materiale, der fremmer en kobling mellem danskundervisningen og modersmålsundervisningen, hvilket kunne skabe større sammenhæng i de tosprogede elevers skoleliv.
Udarbejdelsen af materialerne har i sig selv udviklet interkulturel kompetence hos deltagerne i arbejdsgruppen. Modersmålslærerne har lært meget om danske undervisningstraditioner og -metoder og dansklærerne har erfaret, hvordan et godt samarbejde med modersmålslærerne kvalificerer undervisningen af eleverne på alle niveauer.
Pjece med tilbud om medvirken i pædagogiske dage: Henvendelse hos kontaktpersonen.
Projektet er yderligere omtalt i bogen "Kulør på skoleudvikling - Integrationsprojektet og Folkeskolen år 2000", Undervisningsministeriet 1998.
Materialer, Århus kommune
Dansk som andetsprog - hvordan?
| |
| Projektperiode: Målgruppe: |
1 år Lærere der underviser tosprogede elever i modtagelsesklasser og i sprogstøtteundervisning |
| Totalbudget: | 79.000 kr. |
| Århus kommunale skolevæsen, tlf. 8940 3962 Kontaktperson: Merete Kjeldsen, skolekonsulent | |
Udarbejdelse af to introduktionsvideoer samt brugervejledning, der beskriver undervisningen i dansk som andetsprog.
Videoerne er produceret i et samarbejde mellem Århus kommunale skolevæsen og Amtscentralen for Undervisning, Århus Amt.
De to videofilm har været med til at imødekomme et stort udækket behov for særligt fremstillet materiale til lærere med opgaven at undervise tosprogede elever i dansk som andetsprog.
Det sprogsyn og de pædagogiske metoder, som film og lærervejledning præsenterer, er i god overenstemmelse med tankerne i Undervisningsministeries faghæfte nr. 19 om undervisning i Dansk som andetsprog.
Både film og lærervejledning har fået positive omtaler og anmeldelser af erfarne undervisere inden for fagområdet.
Videoerne kan købes på Amtscentralen for Undervisning, tlf. 8651 1511.
Kitte Søndergaard Kristensen, der har deltaget i udarbejdelsen
af materialet, indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam
om integration og tager ud og fortæller om undervisning i dansk som
andetsprog bl.a. med afsæt i dette materiale, tlf. 8738 8300.
(Albertslund kommune)
- et undervisningsmateriale til dansk som andetsprog. Kan anvendes i modtagelsesklasser,
i holdundervisningen og i klasser med tosprogede elever. Materialet handler
om familien og en række lande, hvorfra de tosprogede elever kommer:
Tyrkiet, Pakistan, Vietnam og Somalia. Materialet består af lærerens
bog med kopisider og forslag til aktiviteter, der giver eleverne kommunikativ
kompetence. Af Edna Kovanda Klein og Lisa Lyngse Overgaard, tegninger Anni
Ploug. Lærerforeningens Materialeudvalg, august 1998.
(Albertslund kommune)
- en video om 5.a optaget på Billedskolen og Hyldagerskolen i Alberstlund,
nov. 1996. Det handler om kærester, veninder, mobning, vikarer, indvandrer
og drømme. Egner sig til diskussion i klasser på mellemtrinnet
om det at være flere kulturer i klassen. Af Betina Andersen, Distribution:
Simme Film, tlf. 3535 5627.
(Brøndby kommune)
Katalog opdelt i: 1) Anmeldelse af brugbare materialer, 2) Materialer med
en matematisk orientering, henvendelse: Pædagogisk Central Brøndby,
tlf. 4328 2845.
(Brøndby kommune)
Henvendelse, Pædagogisk Central Brøndby Kommune, tlf. 4328
2845.
(Brøndby kommune)
- en rapport vedr. møderække for arabisk talende fædre
og deres sønner. Henvendelse: Pædagogisk Central Brøndby
Kommune, tlf. 4328 2845.
(Greve kommune)
Arbejdsmappe for 2.-3.- klasse og for 4.-5.- klasse. Kopi-eksemplar af arbejdsmappe
med materiale klar til brug. Henvendelse: Hundigeskolen, tlf. 4390 4488.
(Hvidovre kommune)
- kopimappe. Til emner som: "Mig selv", "Trafik" og
"Kost". Oversat fra materialer fra FDB, Kræftens bekæmpelse
og Rådet for større Færdselssikkerhed til tyrkisk, arabisk,
urdu og kurdisk. Ligger i kopimappe, som man kan kopiere efter behov: Pædagogisk
Central, Hvidovre, tlf. 3149 6633.
(Ishøj kommune)
- en lærervejledning med konkrete eksempler på pædagogisk
praksis mht. skrift - og sprogstimulering af danske og tosprogede børnehavebørn
i Ishøj. - udsolgt – henvendelse: Pædagogisk Central Ishøj,
tlf. 4354 1600.
(Københavns kommune)
- et inspirationsmateriale med afprøvede undervisningseksempler til
undervisningen af tosprogede børn i 1.-3. klasse og 3.-5. klasse.
Af Winnie Nielsen. Henvendelse: Københavns Skoledirektorats depot,
tlf. 3366 4316.
(Dansk Videnscenter for Stammen)
- pjece udgivet på tyrkisk, urdo og bosnisk-serbisk-kroatisk. Kan
bestilles hos
Special Pædagogisk Forlag, tlf. 3929 6249 eller på Dansk Videnscenter
for Stammen, tlf. 3969 6633.
(Århus kommune)
- 2 instruktionsvideoer med vejledningshæfte til lærere.
Videoer og lærervejledning beskriver undervisningen i Dansk som andetsprog.
Især egnet til undervisere i modtagelsesklasser produceret i et samarbejde
mellem Århus Kommunale Skolevæsen, Danmarks Lærerhøjskole
og Amtscentralen for Undervisning, Århus Amt, tlf. 8651 1511.
(Ishøj kommune)
- et hæfte, der præsenterer projektet som en model for brobygning
mellem folkeskole og erhvervslivet. Henvendelse: Ishøj Ungdomsskole,
tlf. 4354 3399.
(Frederiksberg og Københavns kommune)
-2 videoer der præsenterer
Videoerne ligger på samtlige Amtscentre for Undervisning. Yderligere information: Frederiksberg kommune, Pædagogisk Center, tlf. 3833 1416.
(Odense kommune)
Skemaer og materiale til undervisning i mundtlig dansk på 7. og 8.
klassetrin - arbejdspapirer i kopi. Evt. henvendelse Abildgårdskolen,
tlf. 6610 2233.
(Odense kommune)
- en række bearbejdede og afprøvede undervisningsmaterialer
til undervisning i dansk som andetsprog. Henvendelse Børn- og Ungeforvaltningen,
Odense Kommune, tlf. 6614 8814 - lok. 5131.
(Odense kommune)
Video om undervisning i dansk som andetsprog med eksempler på sprogindlæring
gennem pararbejde. Filmen varer ca. 20 min. Produceret af Inge Høirup.
Højstrupskolen, Odense. Videoen kan rekvireres ved henvendelse til:
e-magine video, tlf. 6591 0672, e-mail: e-magine@e-magine.dk
(Ringsted kommune)
Materialer til indskoling: en alfabetbog til modersmålsundervisning
samt letlæsningstekster om kristne og muslimske højtider. -
foreligger som arbejdspapirer. Materialer til mellemtrinnet: Orienteringshæfte
til Danmarks geografi og historie på dansk og tyrkisk.
(Århus kommune)
- en pjece om visitation af de 13-18 årige, Læssøesgades
skole, kan rekvireres ved Århus Skolevæsen.
(Århus kommune)
Udarbejdet på Læssøesgades skole. Kan rekvireres ved
Århus Skolevæsen.
- rapport om emnearbejde om sundhed og trafik for de 7-13 årige, Læssøesgades skole. Kan rekvireres ved Kommuneinformation, Århus, tlf. 8940 2222.
(Århus kommune)
- en række ideer til undervisning på mellemtrinnet, i modtagelsesklasser
og i modersmålsundervisningen på arabisk, somalisk og tyrkisk.
Del 1: om dyr og dyreliv i Danmark og Somalia - 3.-5. klasse.
Del 2: om traditioner i forskellige lande
Pris: 300 kr. (incl. moms og forsendelse)
Kan købes ved henvendelse til: Amtscentralen for undervisning, Skanderborg,
tlf. 8651 1511.
(Århus kommune)
- interkulturelt undervisningsmateriale. Et hæfte med interviews med
fire unge kvinder. Til de ældste klasser, ungdomsuddannelserne og
indvandrerundervisning - kan bruges til debatoplæg om ungdomskultur.
Henvendelse til: Amtscentralen for undervisning, Skanderborg, tlf. 8651
1511.
(Integrationsprojektets sekretariat)
Fælles nordisk projekt, som på grundlag af en svensk model udvikler
en orddatabase på 4500 ord målrettet til flygtninge/indvandrere.
Tanken er, at databasen kommer på Internettet og udsendes som CD-Rom.
Der arbejdes i nordisk regi videre med evt. oversættelser til relevante
sprog.
Yderligere information: Johannes Bang, Undervisningsministeriet, tlf. 3392
5600.
(Integrationsprojektets sekretariat)
Følgehæfte til video med samme titel. Hæftet henvender
sig til pædagoger. Filmen henvender sig til forældre og er lavet
på arabisk, somalisk, tyrkisk, urdu og dansk. Filmen er produceret
af Karen Vad. Hæftet er skrevet af Inge Skødt og redigeret
af Integrationsprojektets sekretariat. Begge dele kan rekvireres ved henvendelse
til Pædagogisk Mediecenter Odense, tlf. 6313 1366.
(Integrationsprojektets sekretariat)
En bog udgivet som en del af formidlingen af Integrationsprojektets erfaringer.
Bogen præsenterer 8 interview med lærere, skoleledere og skolekonsulenter,
der har været med til at synliggøre, hvad der skaber kvalitet
i undervisningen af tosprogede elever. De 8 interview er sat i relation
til de 8 fokuspunkter i programmet: Folkeskolen år 2000, som bliver
gennemført i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Kommunernes
Landsforening og Danmarks Lærerforening. Kan købes på
Undervisningsministeriets Forlag, tlf. 3392 5220.
(PLS Consult, januar 1997)
En oversigt over alle projekter, der har fået tildelt bevillinger
via Integrationsprojektet. Kan købes ved henvendelse til PLS Consult,
tlf. 8944 7800
(PLS Consult, oktober 1998)
Den endelige evaluering af Integrationsprojektet udarbejdet af PLS Consult.
Kan købes ved henvendelse til Undervisningsministeriets Forlag, tlf.
3392 5220.