Vejledning for
Lederuddannelsen for
Hotel- og Restaurantbranchen

1998

Indholdsfortegnelse

1. Forord

2. Uddannelsens titel

3. Uddannelsens formål og varighed

4. Adgangsbetingelser

5. Uddannelsens opbygning

6. Uddannelsens indhold

7. Generelle forhold

8. Pædagogik

9. Undervisningsmateriale

10. Beskrivelse af forskellige forløb

11. Eksamen

12. Bilag

1. Forord

Der har gennem de senere år vist sig den tydelige tendens, at der eksisterer et markant behov for brancherettede tilbud om videreuddannelse af ledere og potentielle ledere inden for hotel- og restaurantområdet.

Behovet for i højere grad at professionalisere hotel- og restauranterhvervet handler ikke blot om de rent faglige kerneydelser, som branchen kendetegnes ved, men også om det almene købmandskab, der knytter sig til det at drive en virksomhed på lønsom vis.

For at sikre stærke og levedygtige virksomheder er det således en nødvendig forudsætning, at virksomhedens daglige ledelse besidder et grundlæggende og operationelt kendskab til økonomi, retlige forhold, afsætning, organisation og ledelse.

Nærværende vejledning, benævnt "Lederuddannelsen for Hotel- og Restaurantbranchen", er udvidet med udgangspunkt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 286 af 3. maj 1993 "Bekendtgørelse om uddannelse af ledere af håndværksvirksomheder". De uddannelsesmål og -regler, der er fastlagt i bekendtgørelsen er således alene styrende for uddannelsen.

Vejledningen giver forslag til, hvorledes uddannelsen og undervisningen kan tones og tilrettelægges, således at den bedst imødekommer netop den målgruppe inden for hotel- og restaurantområdet, der er nævnt ovenfor.

Sigtet med vejledningen er at nå et ensartet højt kvalitetsniveau på de udbydende skoler. Vejledningen er ikke af foreskrivende art, men sigter alene mod at give den enkelte skole og underviseren inspiration til tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen og undervisningen.

Niels Jørgen Nordbøge
Undervisningsinspektør

Undervisningsministeriet
Kontor for voksenuddannelser

2. Uddannelsens titel

"Lederuddannelsen for Hotel- og Restaurantbranchen", i henhold til Bekendtgørelse om uddannelse af ledere af håndværksvirksomheder, nr. 286 af 3. maj 1993.

3. Uddannelsens formål og varighed

Lederuddannelsen skal tilgodese de personer, der er i beskæftigelse i branchen, som har en faglig uddannelse og minimum 2 års erfaring, men som samer kundskaber inden for ledelses- og virksomhedstekniske fag. Formålet er at skabe en uddannelse på mellemlederniveau, der tager udgangspunkt i en praktikers hverdag, og som kan gennemføres samtidig med, at deltagerne arbejder fuld tid.

Ifølge bekendtgørelsens §6 er den normerede uddannelsestid for hvert modul 12,5% af et arbejdsår. Dette svarer til 25 fulde arbejdsdage (undervisningsdage) eller omkring 185 arbejdstimer, som forudsættes at være kursusdeltagerens samlede arbejdsindsats. Det vejledende lektionstal vil normalt ligge på 60 lektioner pr. modul. I de 25 arbejdsdage er indbefattet deltagerens arbejdsindsats i forbindelse med forberedelse til undervisningen, praktiske øvelser, opgaveløsning, direkte undervisningstid og deltagelse i prøven.

Placering af de 60 lektioner på hvert modul skal afpasses efter lokale forhold, men i denne vejledning foreslås det, at uddannelsen tilrettelægges således, at der er mulighed for at gennemføre de fire moduler, uddannelsen består af, i løbet af 2 år, hvor undervisningen gennemføres med 3 lektioner, en gang ugentligt. Uddannelsen er modulopbygget. Modulerne kan tages hver for sig og varer således ca. 1 semester.

Uddannelsen er modulopbygget og skal som sådan kunne gennemføres med et modul ad gangen. Dette kan enten gøres i et forløb, hvor man starter fra modul 1 og bygger videre fortløbende, men det skal også kunne lade sig gøre at tage moduler enkeltvis, hvis et modul indeholder de fag, som man ønsker at dygtiggøre sig i. Man skal dog have gennemført modul 1 - 3 forud for deltagelse i modul 4.

4. Adgangsbetingelser

Til uddannelsen er der - jvf. Bek. om uddannelse af ledere af håndværksvirksomheder - adgang for deltagere, der:

5. Uddannelsens opbygning

Ved opbygningen af uddannelsen er det tilstræbt, at fagene er kombineret således, at hvert modul - så vidt det er muligt - udgøres af fag, der passer sammen eller med fordel kan kombineres. Der er ligeledes taget hensyn til de pædagogiske overvejelser, som uddybes i afsnit 8.

100% = 240 lektioner

Det er hensigtsmæssigt, at undervisningen er bygget op omkring projekter, der udfærdiges som gruppearbejde. Det er vigtigt, at deltagerne fra starten tilegner sig viden, dels om projektundervisning, dels om samarbejde og kommunikation. I undervisningen bygges der op mod det endelige projekt, indeholdende en forretningsplan for virksomheden, og modulerne er opbygget således, at dele af forretningsplanen evt. kan udfærdiges undervejs i uddannelsen. Det afsluttende projekt på modul 4 skal samle alle fag og give deltagerne en helhedsforståelse af forretningsplanen.

6. Uddannelsens indhold

Ifølge bekendtgørelsen skal uddannelsen indeholde følgende fag, som beskriver mål og indhold af undervisningen på de enkelte fag med udgangspunkt i hotel- og restaurantområdet.

6.1 Økonomi

Mål (jvf. bekendtgørelsen):

Deltageren skal opnå kendskab til analyse, budgetter, finansiering, investering, kalkulation, omkostninger, regnskab og samfundsøkonomi, således at vedkommende kan forestå virksomhedens daglige og periodiske økonomiske styring.

Emner, der skal indgå i undervisningen:

Deltageren skal kunne udregne og bruge de nøgletal, der kan udledes af virksomhedens regnskaber. Disse nøgletal skal kunne bruges både internt til en forbedring af indtjeningen, men også eksternt til en forbedring af konkurrenceevnen.

Det er vigtigt, at deltageren kan opstille virksomhedens regnskab til analysebrug således, at deltageren kan udregne virksomhedens nøgletal og kan sammenligne disse over tid med branchens normtal.

• Forståelse af faste og variable omkostninger.
• Forståelse af likviditetens betydning for driften.
• Opstilling af resultatopgørelse, balance samt budget med henblik på at kunne analysere disse.
• Opstilling af for- og efterkalkulationer samt analyser af disse.

6. 2 Retlige forhold

Mål (jvf. bekendtgørelsen):

Deltageren skal opnå kendskab til retssystemets opbygning, aftalelov, købelov, selskabsret, pantsætning, tinglysning og andre sikringsakter samt arbejdsretlige spørgsmål, således at vedkommende bedre kan afgøre, hvornår sagkyndig bistand er påkrævet.

Emner, der skal indgå i undervisningen:

Det er nødvendigt, at deltageren får et indgående kendskab til hvilke regler og restriktioner, der eksisterer i branchen. Dette skal hjælpe deltagerne til at klarlægge grænserne for deres virksomhedsførelse.

Deltagerne skal have kendskab til de relevante paragraffer og bestemmelser inden for nedenstående områder:

• Retssystemets opbygning.
• Aftalelov (rejsebureau, fest & møde, almindelige hotelregler).
• Købeloven og Lov om betalingskort.
• Moms & skat.
• Erhvervsuddannelsesloven.
• Arbejdsmiljøloven.
• Selskabsformer.
• Lov om hotel- og restaurationsvirksomhed.
• Levnedsmiddelloven.
• EU-regler om produktansvar.
• Branchekutymer.
• Funktionærloven.
• Det fagretlige system. (Overenskomstforhandling)

6.3 Virksomhedsorganisation og -ledelse

Mål (jvf. bekendtgørelsen):

Deltageren skal opnå kendskab til organisationsopfattelse, ide og målsætning samt formel og uformel organisation, således at vedkommende forstår organisationens betydning for virksomhedens effektivitet, styring og forandringsevne. Deltageren skal endvidere opnå kendskab til ledelse, herunder styringsprocesser, personale-udvikling og strategisk ledelse. Herudover skal deltageren opnå kendskab til forskellige former for kommunikationsteknik, således at vedkommende kan anvende disse i de daglige kommunikationsopgaver.

Emner, der skal indgå i undervisningen:

Deltageren skal opnå en forståelse af organisationens kort- og langsigtede mål, der har betydning for virksomhedens effektivitet, styring og forandringsevne. Deltageren skal have en forståelse af den interne såvel som den eksterne information og kommunikation og indføres i forståelse for egen og andres adfærd, lederens holdninger og menneskesyn.

I faget bør man beskæftige sig med følgende hovedområder:

• Anvendelse af interessentmodellen under hensyntagen til kunder, banker, revisorer, herunder nær- og fjernmiljø, leverandører, revisorer, finansieringskilder, branchens organisationer, jurister, etc.
• Forståelse af kommunikationsprocessen og anvendelse af forskellige kommunikationsformer både mundtligt og skriftligt.
• Forståelse af organisationsmodeller.
• Opstilling af virksomhedens idegrundlag og målsætning.
• Forståelse for arv og miljø.
• Anvende motivationsteori.
• Forståelse af begrebet modstand mod forandringer.
• Kendskab til grupper og normers betydning for organisationen.
• Kendskab til hvordan almindeligt forekommende konflikter kan håndteres.

6.4 Driftsteknik

Mål (jvf. bekendtgørelsen):

Deltageren skal opnå kendskab til styring af anlæg, metoder, produktion og kvalitet, således at vedkommende hensigtsmæssigt kan bidrage ved planlægning og gennemførelse af virksomhedens produktion, tjenesteydelser og service under hensyntagen til ressourceudnyttelse, arbejdsmiljø og kvalitet.

Emner, der skal indgå i undervisningen:

Driftsteknik skal klarlægge kerneområder, der indvirker på virksomhedens resultater under hensyntagen til kvalitetsniveau og ressourcer. I undervisningen bør man beskæftige sig med:

• Anvendelse af metoder til at vurdere omgivelsernes indvirkning på virksomheden, herunder: sæsoner, prognoser, arrangementer, mærkedage, events.
• Kendskab til kvalitetsstyring i forhold til virksomhedens mål og en forståelse for betydningen af serviceniveau.
• Kendskab til miljø og energi.
• Kendskab til ressourceallokering.

(Afsnit 6.4 og 6.5 er tæt forbundne).

6.5 Indkøb & lagerstyring

Mål (jvf. bekendtgørelsen):

Deltageren skal opnå kendskab til indkøbsmetodik, lagerstyring og lagre samt kontrolsystemer, således at vedkommende kan vurdere og disponere indkøb på en lønsom og hensigtsmæssig måde, kan styre et lager og kan disponere areal og indrette lagre.

Emner, der skal indgå i undervisningen:

I undervisningen skal man give deltagerne en forståelse for indkøb og lagerets betydning for virksomhedens drift på baggrund af virksomhedens serviceniveau og økonomi.

I undervisningen bør man beskæftige sig med følgende hovedemner:

• Opgørelsestidspunktets betydning for lageret.
• Planlægning og systematisering.
• Løbende vurdering af leverandører i forhold til produktkvalitet, pris, levering og betaling.
• Centralt og decentralt indkøb.
• Nær- og fjernlager, herunder placering af lagre hos leverandører.
• Varekendskab og leverandørkendskab.
• Modtagelse af varer, herunder kvalitetskontrol.

6. 6 Afsætning

Mål (jvf. bekendtgørelsen):

Deltageren skal opnå kendskab til efterspørgselsforhold, handlingsparametre og prisdannelse, således at vedkommende kan beskrive de forhold, der kan have indvirkning på virksomhedens afsætning, og bedre kan beregne salgspriser med udgangspunkt i markedets muligheder.

Emner, der skal indgå i undervisningen:

Deltageren skal være i stand til at udføre en konkurrentanalyse og på baggrund af denne benytte og udnytte de konkurrenceparametre, som den specifikke virksomhed har. Derfor bør man i undervisningen beskæftige sig med følgende hovedområder:

• Udbud- og efterspørgselsforhold, herunder: sæsoner, mærkedage, trends og konjunktuer.
• Prisdannelse og retrograd kalkulation.
• Moms.
• Konkurrentanalyse.
• Sales promotion.

7. Generelle forhold

7.1 Lærerkvalifikationer

Skolen er ansvarlig for, at lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer, herunder relevant erhvervserfaring og branchekendskab. Underviseren skal fungere som konsulent/vejleder for deltagerne og skal derfor besidde et grundigt kendskab til fagenes indhold, teoretisk såvel som praktisk.

Uddannelsens faglige niveau forudsætter, at lærerne besidder et solidt teoretisk fundament.

7.2 Undervisningen

Da undervisningen skal gennemføres for personer, der udfører fuldtidserhverv, anbefales det, at undervisningen foregår en gang om ugen, f. eks. 3 lektioner om formiddagen.

Formålet er at få en jævnt fordelt arbejdsbyrde over hele semesteret. I princippet er der ikke noget i vejen for, at undervisningen lægges om aftenen, på hele dage og/eller i weekender.

Deltagerne må forvente, at der minimum bruges et antal timer svarende til antallet af undervisningslektioner, på hjemmearbejde.

Deltagerne forudsættes desuden at have computeradgang og have kendskab til, samt kunne anvende tekstbehandling og regneark.

8. Pædagogik

Undervisningen bygges op omkring de fire eksamensprojekter, der afslutter hvert modul.

Det er derfor nødvendigt, at projektformen tillæres under det første modul, og der skal bruges tid på at undervise i, hvordan man laver en problemformulering, indsamler og bearbejder information, samt udformer projektrapporter.

Projektgrundlaget kan enten være egen virksomhed eller en modelvirksomhed.

Undervisningen foreslås fastlagt til 3 lektioner om ugen, og der vil være meget individuelt arbejde samt en del gruppearbejde. Der startes med lærerstyret undervisning i Modul 1, og undervisningen bliver gradvist mere deltagerstyret.

Det kan være en god ide, at man starter uddannelsesforløbet med et internat. Formålet med dette skulle være, at deltagerne hurtigere får en følelse af samhørighed og fornemmelsen af, hvem de eventuelt vil kunne arbejde godt sammen med. Ligeledes kunne man forestille sig, at en del af deltagerne ikke har været i uddannelsessystemet i en årrække. Disse personer har sandsynligvis en del spørgsmål om, hvordan de forventes at tackle deres nye situation. Ved at holde et internat, vil man kunne give deltagerne en god basis af generelle informationer, om det at gå på en uddannelse samt om uddannelsens indhold.

Da hvert modul er kombineret af forskellige fag, bliver pædagogikken forskellig fra modul til modul.

Modul 1:

I den første rapport skal kommandoveje (de formelle kontra de uformelle i organisationen) kunne beskrives. Desuden skal der kunne redegøres for de retlige forhold, der knytter sig til den formelle organisation (ansvar, etc.), ligeledes skal kommunikations- og informationsveje kunne beskrives.

Deltageren skal demonstrere den organisationsforståelse, der er en forudsætning for påvirkninger af kommunikation (altså organisationsplan, kommunikationsstrømme og retlige forhold) og ledelse (de bløde værdier, såsom motivation, trivsel, normer og gruppesammenhænge).

• Metodelære, problemformulering og dataindsamling.
• Undersøgelse af formel/uformel organisation.
  • En simpel organisations opbygning (linie- og liniestabs-
  • princippet).
  • Kommunikationsformer - intern/ekstern - tale/skrive - aktiv lytning.
  • Modellerne kobles sammen således, at der gives en forståelse for, at vi kommunikerer forskelligt - alt efter hvem der skal modtage budskabet.
  • Kommunikationsprocessen med kommunikationskanaler og -filtre, hvordan påvirkes disse?
  • Arv og miljø.
  • Virksomhedens idegrundlag og målsætning - sættes op imod interessentmodellen.
• Undersøgelse af motivationsfaktorer.
  • Motivation.
  • Trivsel.
• Undersøgelse af modstand mod forandring, samtaler med medarbejderne, konfliktløsning, etc.
  • Grupper og normer - formelle og uformelle kommunikationskanaler.
  • Modstand mod forandringer.
  • Lederroller - autoritet - Adizes m.fl.
• I projektet kan i nødvendigt omfang indgå kendskab til arbejdsretligeforhold.
  • Retssystemets opbygning.
  • Aftalelov - rejsebureau, fest og møde, almindelige hotelregler, aftalers indgåelse, herunder tilbud og accept, arbejdsmiljølov.
  • Købelov.
  • Funktionærlov.

Modul 2:

I den anden rapport skal deltageren kunne undersøge virksomhedens økonomi (køkken- og værelsesavance, faste og variable omkostninger, kendskab til finansiering og leasing) samt prisfastsættelse (for- og efterkalkulation). Desuden skal deltageren kunne analysere tal fra egen virksomhed og sammenligne dem med branchens normtal. Inden for retlige forhold skal deltageren kunne sammenligne og overveje selskabsformer, franchising, managementkontrakter og ejer/lejer forhold.

I rapporten bør følgende hovedemner indgå:

• Metodelære, problemformulering og dataindsamling.
• Gap mellem for- og efterkalkulation.
  • For- og efterkalkulationer og analyse af disse - husk momsproblematikken.
• Nøgletal, omsætning pr. stol i restauranten, belægningsprocent, lønninger, køkkenprocenter inkl. normtal.
• Forståelse af faste og variable omkostninger.
• Opstilling af resultatopgørelse og balance til analysebrug samt budgettering.
  • Budgetteringens betydning for virksomhedens indtjeningsevne.
  • Branchens normtal og egne normtal analyseres. Diskussion af betydningen af normtal.
  • Tilsvarende øvelse laves for branchens nøgletal. Køkkenavance, belægningsprocent, omsætning pr. stol i restauranten, osv.
  • Lagrenes opgørelse og betydning for økonomien.
  • Nær- og fjernlagerproblematikken.
• Finansieringsmuligheder, redegørelse af franchising, ejerskab, managementkontrakter.
  • Selskabsformer.
  • Lov om hotel- og restaurationsvirksomhed.
• Indhentning af og afgivelse af tilbud
  • Centrale kontra decentrale indkøbsfordele og ulemper.
  • Analyse af leverandører i forhold til produktkvalitet, pris, levering og betalingsbetingelser.

Modul 3:

I den tredje rapport skal der udfærdiges en beskrivelse af konkurrenter på grundlag af en nærmere gennemgået analyse af markedet. Ligeledes skal denne rapport indeholde en beskrivelse af sæson betingelser- og prognoser, mærkedage, skatter og afgifter, prisdannelse etc., der indvirker på en glidende og jævn drift i dagligdagen.

Deltagerne skal kunne redegøre for afsætnings og driftstekniske mål, samt kunne udarbejde en SWOT- og interessentanalyse, og tage stilling til indkøb og lagerspring.

I rapporten bør følgende hovedemner indgå:

• Metodelære, problemformulering, dataindsamling.
• Udførelse af en SWOT.
  • Konkurrentanalyse.
  • Sales promotion.
• Beskrivelse af forskellige former for prisdannelse, udbud og efterspørgsel.
  • Udbuds- og efterspørgselsforhold (mærkedage, trends, sæson, etc.).
  • Udarbejdelse af prognoser på baggrund af omgivelserne (interessentmodellen).
  • Prisdannelse.
  • Retrograd kalkulation.
• Diskussion af service- og kvalitetsniveau.
  • Diskussion af serviceniveau for virksomheden - koblet op på den økonomiske dimension / konsekvens.
  • Kvalitetsstyring - hvad er kvalitet - kvalitetsgab.
  • Varekendskab og leverandørkendskab.
  • Ressourceallokering.

• Beskrivelse af forskellige mulige sæsonvarianter, trends og konjunkturer.

Modul 4:

Den fjerde rapport er en helhedsbeskrivelse af virksomheden og dens situation på markedet. Målet er, at deltagerne skal kunne positionere virksomheden ud fra denne helhedsbeskrivelse for at forbedre indtjeningsevnen.

Projektet skal demonstrere, at deltageren ved afslutningen af uddannelsen har kendskab til egen virksomhed i et sådant omfang, at vedkommende kan redegøre for sammenhæng i virksomhedens forhold inden for uddannelsens 6 emner. Deltageren skal ligeledes have tilegnet sig viden nok til en praktisk redegørelse for virksomhedens situation - altså en helhedsforståelse af udefra kommende faktorer. De tre foregående rapporter kan, men skal ikke, indgå helt eller delvist i dette afslutningsprojekt.

I afslutningsprojektet lægges der vægt på at lave en handlingsplan for virksomheden. Det er specielt vigtigt at fokusere på:

• Metodelære, problemformulering, dataindsamling.
• Interessentmodel - situationsanalyse.
• SWOT.
• Analyse af virksomhedens egen situation samt de nærmeste konkurrenter.
• Virksomhedens idegrundlag og målsætning.
• Segmentering.
• Positionering holdes for øje for derigennem at diskutere indtjeningsevnen.

Den økonomiske dimension skal inddrages.

9. Undervisningsmateriale

Der opfordres til, at det undervisningsmateriale, der anvendes af de respektive skoler, koordineres, samt til at materialet, der eventuelt skal udvikles til brug på uddannelsen, udarbejdes af de udbydende skoler i fællesskab.

10. Beskrivelse af forskellige forløb

Den mest oplagte opbygning af uddannelsen er som ovenfor beskrevet: To år med fire semestre og tre lektioner om ugen.

Der er i alt fire moduler og der er mulighed for, at man kan tage hvert modul for sig, i vilkårlig rækkefølge. Dog forudsætter deltagelse i modul 4, at modul 1 - 3 er gennemført.

Det skal bemærkes, at hvert modul afsluttes med et projekt, hvori der indgår flere fag, derfor er det ikke nærliggende, at hvert fag udbydes for sig.

11. Eksamen

Der skal udfærdiges 4 rapporter, en som afslutning for hvert modul (jvf. matrix ovenfor), typisk med udgangspunkt i egen virksomhed. Projektet på 4. modul skal være et afgangsprojekt og kan omfatte relevante delelementer fra alle modulerne. Normalomfanget af rapport 1 - 3 vil være på 10 - 15 A-4 sider, og rapport nr. 4 vil være på ca. 20 sider.

I bekendtgørelsens § 10 er følgende fastlagt vedrørende eksamen:

Hvert modul afsluttes med en prøve, hvor der medvirker ekstern censor.

Stk. 2. Skolen stiller opgaverne til prøven, der gennemføres på grundlag af det skriftlige arbejde, jf. § 6, stk. 2.

Stk. 3. Ved bedømmelsen, jf. § 12, gives en karakter for deltagerens mundtlige præstation og en karakter for det skriftlige arbejde.

Problemformuleringen for afgangsprojektet skal omfatte alle fag på hele uddannelsen. På baggrund af en problemformulering, med forslag til relevant teori, udfærdiges en rapport, som afleveres og bedømmes af lærer og censor. Herefter skal der eksaminers mundtligt i rapporten.

Det forudsættes, at eksaminationen er på 30 minutter pr. deltager, således at den kan blive af en sådan længde, at den både kan blive en evaluering og en vurdering, og således at lærerens og censors involvering bliver helhedsorienteret. Deltagerne kan hermed få støtte og feedback omkring problemstillinger i deres egen virksomhed.

I det omfang, hvor deltageren ikke er ejeren af virksomheden, kan der opfordres til, at ejeren overværer eksamen. Dette giver både en god fornemmelse af hvilke nye kvalifikationer deres ansatte har fået, men kan også give vedkommende en god fornemmelse af virksomhedens udviklingspotentialer.

Bedømmelse.

Jf. § 12 i bekendtgørelsen anvendes 13-skalaen ved bedømmelsen af deltagernes præstationer. For at bestå en prøve kræves mindst karakteren 6.

12. Bilag

Bekendtgørelse om uddannelse af ledere af håndværksvirksomheder, nr. 286 af 3. maj 1993.

Oversigt over Bloom's kognitive taxonomi.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 286 af 3. maj 1993

Bekendtgørelse om uddannelse af ledere af håndværksvirksomheder

I henhold til §2, stk. 3, § 3, stk. 1 og 4, og § 10 a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 682 af 29. juli 1992, fastsættes:

Formål m.v.

§ 1. Erhvervsskoler, der er godkendt hertil, kan gennemføre uddannelse af ledere af håndværksvirksomheder.

Stk. 2. For uddannelsen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

§ 2. Formålet med uddannelsen er at give deltagerne et forbedret grundlag for at forestå driften af små og mellemstore virksomheder ved at udbygge deltagernes viden inden for områder som: Organisation, ledelse, driftsplanlægning, økonomi, markedsvurderinger, indkøb og salg.

Adgangsbetingelser

§ 3. Skolen kan give adgang for deltagere, der

1) har gennemgået en erhvervsuddannelse eller har et grundlag, der kan ligestilles hermed,

2) har mindst to års relevant praktisk erhvervsbeskæftigelse samt

3) er virksomhedsindehavere, har ledende opgaver eller på anden måde har praktiske erfaringer, der giver grundlag for at følge undervisningen.

Stk. 2. For ansøgere, der ikke har erfaring som selvstændigt erhvervsdrivende, kan skolen betinge optagelse af, at ansøgeren forinden gennemfører merkonomuddannelsens indledende kursus i virksomhedsøkonomi.

§ 4. Skolen yder interesserede oplysning og vejledning om uddannelsens tilrettelæggelse og mål og om de krav, uddannelsen stiller til deltagerne.

Struktur og undervisning

§ 5. Skolen fastsætter de nærmere retningslinier for undervisningens tilrettelæggelse inden for rammerne af denne bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse om åben uddannelse.

§ 6. Uddannelsen omfatter fire moduler.

Hvert modul har normalt et omfang svarende til en normeret arbejdstid for deltagerne på 12,5 pct. af et arbejdsår.

Stk. 2. Deltageren udarbejder under uddannelsen et mindre skriftligt arbejde. Emnet aftales mellem læreren og deltageren.

§ 7. Undervisningen gennemføres efter følgende mål, idet skolen fastlægger strukturen, herunder opdeling og vægtning af emner i modulerne.

I) Økonomi

Deltageren skal opnå kendskab til analyse, budgetter, finansiering, investering, kalkulation, omkostninger, regnskab og samfundsøkonomi, således at vedkommende kan forestå virksomhedens daglige og periodiske økonomiske styring.

2) Retlige forhold

Deltageren skal opnå kendskab til retssystemets opbygning, aftalelov, købelov, selskabsret, pantsætning, tinglysning og andre sikringsakter samt arbejdsretlige spørgsmål, således at vedkommende bedre kan afgøre, hvornår sagkyndig bistand er påkrævet.

3) Virksomhedsorganisation og ledelse

Deltageren skal opnå kendskab til organisationsopfattelse, ide og målsætning samt formel og uformel organisation, således at vedkommende forstår organisationens betydning for virksomhedens effektivitet, styring og forandringsevne. Deltageren skal endvidere opnå kendskab til ledelse, herunder styringsprocesser, personaleudvikling og strategisk ledelse. Herudover skal deltageren opnå kendskab til forskellige former for kommunikationsteknik, således at vedkommende kan løse daglige kommunikationsopgaver.

4) Driftsteknik

Deltageren skal opnå kendskab til styring af anlæg, metoder, produktion og kvalitet, således at vedkommende hensigtsmæssigt kan bidrage ved planlægning og gennemførelse af virksomhedens produktion, tjenesteydelser og service under hensyntagen til ressourceudnyttelse, arbejdsmiljø og kvalitet.

5) Indkøb og lagerstyring

Deltageren skal opnå kendskab til indkøbsmetodik, lagerstyring og lagre samt kontrolsystemer, således at vedkommende kan vurdere og disponere indkøb på en lønsom og hensigtsmæssig måde, kan styre et lager og kan disponere areal og indrette lagre.

6) Afsætning

Deltageren skal opnå kendskab til efterspørgselsforhold, handlingsparametre og prisdannelse, således at vedkommende kan beskrive de forhold, der kan have indvirkning på virksomhedens afsætning, og bedre kan beregne salgspriser med udgangspunkt i markedets muligheder.

§ 8. Skolen kan fritage for deltagelse i et eller flere moduler, hvis deltageren kan dokumentere relevant forudgående uddannelse eller erhvervserfaring.

§ 9. Skolen er ansvarlig for, at lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer for at varetage undervisningen, herunder relevant og aktuel erhvervserfaring.

Eksamen

§ 10. Hvert modul afsluttes med en prøve, hvor der medvirker ekstern censor.

Stk. 2. Skolen stiller opgaverne til prøven, der gennemføres på grundlag af det skriftlige arbejde, jf. § 6, stk. 2.

Stk. 3. Ved bedømmelsen, jf. § 12, gives en karakter for deltagerens mundtlige præstation og en karakter for det skriftlige arbejde.

§ 11. Skolen fastsætter i samarbejde med deltagerne tidspunkterne for afholdelse af prøverne.

§ 12. Ved bedømmelsen af deltagernes præstationer anvendes 13-skalaen efter bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for videregående teknikeruddannelser m.v.

Stk. 2. For at bestå en prøve kræves mindst karakteren 6.

Stk. 3. Deltageren kan højst 2 gange deltage i samme prøve. Skolen kan dog tillade deltagelse en tredje gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Prøver, hvori der er opnået karakteren 6 eller derover, kan ikke tages om.

§ 13. Skolen udsteder beviser for beståede prøver og for den samlede uddannelse, når prøverne, jf. § 10, stk. 3, er bestået. Når der er meddelt fritagelse for prøve i et fag i henhold til § 8, opføres faget i beviset for den samlede uddannelse med betegnelsen: »Fritaget«.

§ 14. Skolen beskikker censorer. De udpegede censorer skal godkendes af Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Med hensyn til karakterfastsættelsen, censorernes virksomhed, sygeeksamen, klager over eksamen samt ombedømmelse gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for videregående teknikeruddannelser m.v.

Klageadgang m.v.

§ 15. Klager over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen, bortset fra eksamensklager, jf. § 14, stk. 2, kan indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Klagen indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse. Skolen skal give ministeriet de nødvendige oplysninger til behandling af sagen.

§ 16. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 17. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg.

Tilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den l. august 1993.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 196 af 10. April 1987 om kursus til uddannelse af ledere af håndværksvirksomheder ophæves.

Stk. 3. Deltagere, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 1993, fortsætter dog uddannelsen efter de hidtil gældende regler.

Undervisningsministeriet den 3. maj 1993

OLE VIG JENSEN / Lise Bagge Rasmussen

Niveaubeskrivelse

Niveaubeskrivelsen er knyttet snævert sammen med fagbeskrivelsen, idet niveaubeskrivelsen angiver, i hvilket omfang de enkelte emner skal beherskes. Den giver med andre ord svar på spørgsmålet: "Hvor godt skal deltagerne kunne de forskellige emner?" På side 1 i dette bilag er vist en oversigt over Blooms taxonomi, som skal anvendes ved niveaubeskrivelsen af de enkelte emner.

Som det fremgår af figuren, består taxonomien af 6 trin, som angiver en stigende indlæringsdybde. Det skal dog fremhæves, at der er flydende overgange mellem de enkelte trin i taxonomien. Inden for hvert trin er anført nogle stikord, som afspejler spørgeformuleringen i forbindelse med eksamensopgaver. Der kan således trækkes en direkte forbindelse mellem de faglige krav i fagplanen og eksamenskravene.

Ethvert trin i taxonomien indeholder samtidigt alle underordnede trin. Man kan f.eks. ikke foretage en vurdering uden at have den nødvendige viden inden for området.

Nedenfor er de enkelte trin kort omtalt.

Viden

Som det er antydet i figuren, indebærer begrebet viden, at man skal kunne genkende og gengive stoffet. Man forlanger ikke, at man forstår stoffet, men man skal kunne genfortælle det.

Kravet til viden kan naturligvis være mere eller mindre omfattende og mere eller mindre detaljeret. Man kan f.eks. i den ene ende af skalaen have viden om begreber og enkeltfænomener og i den anden ende af skalaen have viden om teorier og strukturer. Der henvises til specifikationen af vidensniveauet i bilag l.

Forståelse

Forståelse stiller udover ovennævnte krav om viden også krav om, at man med egne ord og eksempler kan forklare stoffet, f.eks. forklare anvendelsen af metoder, regler og procedurer inden for eksempelvis regnskab og skat, tegne en organisationsplan eller beregne grænseomkostningerne.

Man kan her som ved de øvrige niveauer give nogle vejledninger, f.eks. "god" forståelse af....... "bred" forståelse af... Men sådanne vejledninger kan naturligvis ikke flytte selve indlæringsniveauet.

Anvendelse

På dette niveau er det ikke nok, at deltagerne kan forklare forskellige metoder og regler m.v. Man skal i en eksamenssituation kunne demonstrere, at man kan bruge teorien på løsningen af praktiske problemstillinger. Man skal f.eks. kunne vælge mellem forskellige alternative løsningsforslag og kunne begrunde valg af løsningsforslag.

Analyse

En analyse indebærer, at man skal kunne nedbryde en helhed i elementer med henblik på nærmere undersøgelse. En regnskabsanalyse indebærer således en opløsning af regnskabet. Man forsøger ved hjælp af forskellige nøgletalsberegninger at komme bag om regnskabets tal.

Et andet eksempel kan være opdelingen af virksomhedens organisation i et teknisk, socialt og administrativt delsystem med henblik på afdækning af deres samspil.

Syntese

Syntese er det stik modsatte af analyse, idet man ud fra elementer skal kunne danne helheder. Man skal kunne kombinere og se sammenhæng i tingene. Hvor man i regnskabsanalysen f.eks. beregnede økonomiske nøgletal, skal man i syntesen ud fra en sammenstilling af disse kunne sige noget om virksomhedens samlede økonomi.

Et andet eksempel er, at man ud fra en analyse af virksomhedens organisatoriske eller ledelsesmæssige problemer skal kunne komme med et koordineret løsningsforslag.

Under niveauet "anvendelse" stillede man også krav om, at deltagerne skulle kunne komme med forslag til løsninger. Men forskellen mellem de to niveauer er, at man på synteseniveauet skal have større overblik og ud fra et helhedssynspunkt skal kunne opstille sammenhængende planer for, hvordan f.eks. et organisatorisk eller økonomisk problem kan løses. På anvendelsesniveauet er løsningsforslagene overvejende enkeltstående, ligesom problemkomplekset er mere enkelt.

Vurdering

Ved vurdering skal man kunne afveje og bedømme, i hvilket omfang f.eks. løsningsforslag på problemerne er gode eller dårlige. Man skal kunne bedømme forskellige alternativer ud fra f.eks. eksterne og interne vurderingskriterier.

I spørgeformuleringen i eksamensopgaver benyttes typisk ordene "vurder" og "diskuter". En diskussion indebærer netop, at man i sin løsning skal kunne argumentere for og imod forskellige alternativer. Diskussionen munder normalt ud i en egentlig konklusion.

Ovenstående taxonomi kan bruges til beskrivelse af uddannelser på mange niveauer - fra folkeskolens yngste klasser til afgangseksamen ved universitetet. 1 folkeskolen beskæftiger man sig også med de højeste niveauer, men vel at mærke inden for et mindre og lettere pensum end på universitetet.

Ved brugen af taxonomien skal man derfor medtænke uddannelsens niveau i forhold til andre uddannelser, adgangskravene og til den tid, som er til rådighed i de enkelte fag.

TILBAGE TIL UNDERVISNINGSMINISTERIETS STARTSIDE