![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)
Vi snyder os selv- en video og et arbejdshæfteVi snyder os selv er en video om to projektorganiserede undervisningsforløb på to erhvervsskoler. Det er også en historie om to lærere, Iben og Åge, som sætter tingene lidt på spidsen. Videoen kan anvendes som inspiration og oplæg til diskussion om pædagogiske muligheder på din skole. Varighed: 34 minutter.
Indhold: Kære initiativtager Læs hæftet - se videoen - læs hæftet Forslag til lidt pædagogisk læsning
ForordVi snyder os selv fortæller om to projekter på to forskellige skoler. Skolerne og projekterne er meget forskellige, og på mange måder ligner de to skoler og de to projekter måske slet ikke noget, I kender på jeres skole. Men uanset den store forskel mellem skolerne, det faglige indhold og vore erfaringer rundt om i landet, så ligger vi hver især inde med dele til vores fælles arvegods. Her ligger al den viden og de erfaringer, som vi skal fortælle hinanden om. Her er vores fælles udgangspunkt for den fornyelse, der skal til, for at undervisningen kan sigte mod de krav, der stilles til selvstændige og selvtænkende elever i dag. I det lys er Vi snyder os selv et bidrag til udviklingen af vores pædagogiske arvegods. Vi snyder os selv er således ikke nogen køreplan for projektorganiseret arbejde, men vi håber, at de erfaringer og de udsagn, som kommer til udtryk i videoen, kan inspirere eller måske provokere til en diskussion og nogle initiativer. Så er vores projekt lykkedes! held og lykke med jeres.
Axel Borregaard Nielsen, EUC Syd, Sønderborg
Kære initiativtager Læs hæftet - se videoen - læs hæftetDu er lærer, du er en del af det operationelle ledelsesniveau på en erhvervsskole, og/eller du har lyst til at sætte pædagogisk udvikling på dagsordenen. Her har du en video og et hæfte med ideer til en pædagogisk dag på din skole. Planlæg en pædagogisk dag, som fører til konkrete initiativer på din skole. Med dette hæfte får du stikord til din forberedelse, en ramme for dit oplæg og nogle bøjer at sejle efter med kurs mod de initiativer, der skal søsættes ved slutningen af den pædagogiske dag. Vi snyder os selv er en video om to projektorganiserede undervisningsforløb - PPU-forløb. Men det er også en historie om to lærere, som sætter tingene lidt på spidsen. Iben "jagter" Åge for at få en pædagogisk udvikling i gang. Åge understreger sine 22 1/2 års erfaringer som lærer. Det betyder ikke nødvendigvis, at Åge har 22 1/2 års gode og lærerige erfaringer. Måske består hans 22 1/2 år som lærer af 2 1/2 års erfaringer og 20 års gentagelser. Det er også her videoen griber fat. Men en diskussion om pædagogisk udvikling behøver ikke kun at handle om alt det, der ikke fungerer. Det er frugtbart at drøfte de konkrete muligheder for at gøre tingene anderledes for derefter at gøre det. Udvikling er fremadrettet og med afsæt i nutiden. Vi snyder os selv har følgende målgrupper:
I dette hæfte har vi koncentreret os om den første målgruppe. Men videoens anvendelse er principielt den samme, blot forløbet tilpasses målgruppen. Vi snyder os selv er ikke en eksemplarisk fortælling om to perfekte PPU-forløb. MEN:
Planlæg en pædagogisk dag, som fører til konkrete initiativer på din skole- og inden du indkalder til den pædagogiske dag: En pædagogisk dag skal motiveres. Det er vigtigt, at du formulerer et mål for denne dag. Målet skal selvfølgelig hænge sammen med skolens overordnede pædagogiske mål. Målet skal med i indkaldelsen. Du skal gøre dig nogle tanker om dagens forløb:
Drøft dine tanker med en god kollega og involver gerne kollegaen i arbejdet. Men "tanker" er ikke nok. Pædagogisk udvikling forudsætter ressourcer. Derfor skal du afdække dit ressourcemæssige råderum. Hvis du ikke selv har ressourcemæssige beføjelser, skal du sikre dig, at der er ressourcer til dagens gennemførelse og ikke mindst ressourcer til efterfølgende aktiviteter. På den måde kan du sikre dig, at debatten holder sig til det konkret realiserbare. Når de ressourcemæssige muligheder er på plads, sender du både et signal om, at denne dag skal føre til noget, og at du allerede har sørget for, at den også kan føre til noget. Få derefter de praktiske forhold på plads og udarbejd så en indkaldelse. Er du ikke selv leder, så få din leder til at være den formelt ansvarlige for indkaldelsen og for dagen - det er normalt lederen, der har det pædagogiske ansvar, og derfor er det lederen, der indkalder. Nogle skoleformer har dog andre traditioner vedr. initiering af pædagogisk udvikling, og disse skal selvfølgelig respekteres.
Den pædagogiske dagVi forestiller os, at den pædagogiske dag ser sådan ud:
Dit oplægHusk at dit oplæg sammen med videoen (som er på 34 minutter) ikke må være længere end 45-50 min. I dit oplæg skal du sætte videoen ind i en ramme, som relaterer den til den pædagogiske situation på din skole - forbered deltagerne på at relatere videoens udsagn og begivenheder til jeres undervisning og jeres skole. Oplægget og den efterfølgende diskussion må under ingen omstændigheder bevæge sig væk fra det konkrete niveau og uden for den fælles referenceramme. Pas på, at det ikke bliver en alt for generel teoretisk og uforpligtende diskussion, men en konkret handlingsanvisende pædagogisk debat, som skal munde ud i nogle klare anvisninger for kommende aktiviteter på jeres skole. Du skal allerede i dit oplæg sigte mod, at der skal datoer og ansvarlige personer i kalenderen. At dette også er målet med dagen, bør fremgå af indkaldelsen. I dit oplæg kan du fokusere på pædagogiske helheder eller enkelttemaer, afhængig af aktuelle begivenheder på din skole og af dit mål for dagen. Men der skal være en "rød tråd" for dagens forløb, og den skaber du via oplægget. Efterfølgende figur med "det pædagogiske felt" kan være en hjælp til at få en "rød tråd".
Det pædagogiske felt har tre hjørner:
De tre hjørner er udtryk for tre forskellige pædagogiske holdninger. Alle tre holdninger er til stede hos den enkelte lærer eller i jeres skolemiljø, men med meget forskellig vægt. Det faglige hjørne er udtryk for en pædagogik, hvor det fagmetodiske styrer alle aktiviteter i undervisningen ud fra et pensum. Der tages ikke hensyn til den enkelte elev, og elevens evne til selvstændigt at planlægge og strukturere et arbejde indgår overhovedet ikke i undervisningen. Lærer-hjørnet er udtryk for den pædagogik, hvor læreren udelukkende holder foredrag og ikke føler noget ansvar for, om eleverne lærer noget. Her er læringen - det at lære - slet ikke en del af pædagogikken. Læreren gennemgår sit stof, og det er så op til eleven at følge med og lave sit hjemmearbejde. Elev-hjørnet er udtryk for den pædagogik, hvor eleven er i centrum, hvor der foregår en åben dialog mellem lærer og elev, og hvor undervisningen tager udgangspunkt dér, hvor den enkelte elev er. Læring er i fokus. De tre pædagogiske yderpositioner i det pædagogiske felt er ikke et spørgsmål om enten eller, men et spørgsmål om en prioritering. Eleven skal ikke i centrum i en grad, så det faglige stof forsvinder, men det faglige stof skal til gengæld heller ikke vægtes, så den enkelte elevs forudsætninger og måde at lære på, slet ikke indgår i de pædagogiske overvejelser. Videoen indeholder klart et pædagogisk budskab, hvor lærer-hjørnet må siges at tilhøre fortiden, og hjørnet med det faglige stof får et skub i retning af elev-hjørnet. Det overordnede budskab er: eleven i centrum. Den pædagogiske udvikling og diskussion, som videoen lægger
op til, går ikke ud på at "flytte" alle lærere
ned i elev-hjørnet, men på at udvide eksisterende PS!Hvad forstås i øvrigt ved begreber som: "tværfaglighed", "eleven i centrum", "helhedsorienteret undervisning" og "erfaringslæring"? Begreberne opfattes ofte meget forskelligt. Planlæg derfor med tid til at få defineret/afklaret de pædagogiske begreber. Dermed forebygger du også, at diskussionen løber af sporet på grund af forskellig opfattelse af begreberne. Men vent til efter videoen.
Se videoenVideoen varer ca. 34 minutter.
Den efterfølgende diskussionEfter videoen er der diskussion og evt. gruppearbejde. Diskussionen må du planlægge og styre uden at komme i konflikt med gældende traditioner på skolen, og det vil også afhænge af deltagerantallet. Du kan f.eks. lægge op til diskussionen, ved at deltagerne foretager en pædagogisk "temperaturmåling" ved hjælp af begreberne fra det pædagogiske felt. "Temperaturen" tages ved at fordele 100 point i tre søjler defineret ud fra "Det pædagogiske felt".
Tag f.eks. temperaturen på:
Med den pædagogiske "temperatur" får diskussionen et fælles sprog, og deltagerne får en fælles forståelse af de forslag, initiativer og handlinger, som gerne skulle blive resultatet af den pædagogiske dag. Én mulighed er "temperaturmåling". En anden mulighed er en mere fri diskussion. Her kan diskussionen udspringe af de forhold og udsagn i videoen, som umiddelbart har provokeret, irriteret eller inspireret deltagerne. Her kan brainstorm også anvendes. Diskussionen kan struktureres ud fra:
Søg i diskussionen at referere til det overordnede tema: Eleven i centrum.
Diskussionen må ikke bevæge sig væk fra det konkrete plan og uden for den fælles referenceramme, som du har formuleret i målet for den pædagogiske dag og i dit oplæg. Debatten skal munde ud i nogle konkrete forslag til kommende handlinger på din skole. Der skal konkluderes på diskussionerne, så der kan formuleres forslag til handlinger, og kommer der for mange temaer på dagsordenen, må der ske en prioritering. Du er initiativtager. En helt tredje mulighed er at gennemføre et fremtidsværksted. Men så skal der tidsmæssigt afsættes mindst en hel dag inkl. aften. Brug videoen til at skabe en fælles platform for fremtidsværkstedets tema, og gennemfør så fremtidsværkstedets øvrige tre faser: 1. Kritikfasen: Formulering af kritikudsagn. 2. Fantasifasen: Brainstorm på baggrund af kritikudsagnene og formulering af fantasiudsagn (alt kan lade sig gøre). 3. Virkeliggørelsesfasen: Fantasiudsagn vurderes og konkretiseres med henblik på realisering/virkeliggørelse.
Husk!En erkendelse af den eksisterende situation er altid et godt afsæt for fremtiden. Slå ikke for stort et brød op. Forhold dig altid realistisk til fremtiden. Små succeser fremmer processen - også den pædagogiske fornyelsesproces.
Initiativer og
|