[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]




Vi snyder os selv

- en video og et arbejdshæfte

Vi snyder os selv er en video om to projektorganiserede undervisningsforløb på to erhvervsskoler. Det er også en historie om to lærere, Iben og Åge, som sætter tingene lidt på spidsen.

Videoen kan anvendes som inspiration og oplæg til diskussion om pædagogiske muligheder på din skole.

Varighed: 34 minutter.

 

Indhold:

Forord

Kære initiativtager Læs hæftet - se videoen - læs hæftet

Den pædagogiske dag

Se videoen

Den efterfølgende diskussion

Initiativer og handlinger

Afslutning

Forslag til lidt pædagogisk læsning

 

 

Forord

Vi snyder os selv fortæller om to projekter på to forskellige skoler. Skolerne og projekterne er meget forskellige, og på mange måder ligner de to skoler og de to projekter måske slet ikke noget, I kender på jeres skole.

Men uanset den store forskel mellem skolerne, det faglige indhold og vore erfaringer rundt om i landet, så ligger vi hver især inde med dele til vores fælles arvegods. Her ligger al den viden og de erfaringer, som vi skal fortælle hinanden om. Her er vores fælles udgangspunkt for den fornyelse, der skal til, for at undervisningen kan sigte mod de krav, der stilles til selvstændige og selvtænkende elever i dag.

I det lys er Vi snyder os selv et bidrag til udviklingen af vores pædagogiske arvegods.

Vi snyder os selv er således ikke nogen køreplan for projektorganiseret arbejde, men vi håber, at de erfaringer og de udsagn, som kommer til udtryk i videoen, kan inspirere eller måske provokere til en diskussion og nogle initiativer. Så er vores projekt lykkedes! ­ held og lykke med jeres.

 

Axel Borregaard Nielsen, EUC Syd, Sønderborg
Kaare Jørgensen, STV ApS, Odense
September 1998

 

 

Kære initiativtager Læs hæftet - se videoen - læs hæftet

Du er lærer, du er en del af det operationelle ledelsesniveau på en erhvervsskole, og/eller du har lyst til at sætte pædagogisk udvikling på dagsordenen. Her har du en video og et hæfte med ideer til en pædagogisk dag på din skole. Planlæg en pædagogisk dag, som fører til konkrete initiativer på din skole.

Med dette hæfte får du stikord til din forberedelse, en ramme for dit oplæg og nogle bøjer at sejle efter med kurs mod de initiativer, der skal søsættes ved slutningen af den pædagogiske dag.

Vi snyder os selv er en video om to projektorganiserede undervisningsforløb - PPU-forløb. Men det er også en historie om to lærere, som sætter tingene lidt på spidsen.

Iben "jagter" Åge for at få en pædagogisk udvikling i gang. Åge understreger sine 22 1/2 års erfaringer som lærer. Det betyder ikke nødvendigvis, at Åge har 22 1/2 års gode og lærerige erfaringer. Måske består hans 22 1/2 år som lærer af 2 1/2 års erfaringer og 20 års gentagelser. Det er også her videoen griber fat.

Men en diskussion om pædagogisk udvikling behøver ikke kun at handle om alt det, der ikke fungerer. Det er frugtbart at drøfte de konkrete muligheder for at gøre tingene anderledes ­ for derefter at gøre det. Udvikling er fremadrettet og med afsæt i nutiden.

Vi snyder os selv har følgende målgrupper:

  • Lærere og pædagogisk ansvarlige på det operationelle niveau.
  • Elever - f.eks. til introduktion af PPU og elev-demokrati.
  • Erhvervslivet - f.eks. en temadag med det lokale uddannelsesudvalg og skolen.

I dette hæfte har vi koncentreret os om den første målgruppe. Men videoens anvendelse er principielt den samme, blot forløbet tilpasses målgruppen.

Vi snyder os selv er ikke en eksemplarisk fortælling om to perfekte PPU-forløb. MEN:

  • er en fortælling om, hvordan PPU konkret forløber på to erhvervsskoler
  • er tænkt som inspiration og oplæg til diskussion om pædagogiske muligheder på din skole
  • kan anvendes i forbindelse med en pædagogisk dag på din skole
  • lægger - sammen med et/dit oplæg - op til konkret diskussion og stillingtagen.

 

Planlæg en pædagogisk dag, som fører til konkrete initiativer på din skole

- og inden du indkalder til den pædagogiske dag:

En pædagogisk dag skal motiveres.

Det er vigtigt, at du formulerer et mål for denne dag. Målet skal selvfølgelig hænge sammen med skolens overordnede pædagogiske mål. Målet skal med i indkaldelsen.

Du skal gøre dig nogle tanker om dagens forløb:

  • Hvilke forventninger har du til denne dag?
  • Hvilke temaer og emner vil være relevante, og hvilke konkrete aktiviteter vil dagen resultere i?

Drøft dine tanker med en god kollega og involver gerne kollegaen i arbejdet.

Men "tanker" er ikke nok. Pædagogisk udvikling forudsætter ressourcer. Derfor skal du afdække dit ressourcemæssige råderum.

Hvis du ikke selv har ressourcemæssige beføjelser, skal du sikre dig, at der er ressourcer til dagens gennemførelse og ikke mindst ressourcer til efterfølgende aktiviteter. På den måde kan du sikre dig, at debatten holder sig til det konkret realiserbare.

Når de ressourcemæssige muligheder er på plads, sender du både et signal om, at denne dag skal føre til noget, og at du allerede har sørget for, at den også kan føre til noget.

Få derefter de praktiske forhold på plads og udarbejd så en indkaldelse. Er du ikke selv leder, så få din leder til at være den formelt ansvarlige for indkaldelsen og for dagen - det er normalt lederen, der har det pædagogiske ansvar, og derfor er det lederen, der indkalder. Nogle skoleformer har dog andre traditioner vedr. initiering af pædagogisk udvikling, og disse skal selvfølgelig respekteres.

 

 

Den pædagogiske dag

Vi forestiller os, at den pædagogiske dag ser sådan ud:

  • Oplæg
  • Se videoen
  • Diskussion og evt. gruppearbejde
  • Konkrete initiativer med navn på den ansvarlige for de enkelte opgaver.

 

Dit oplæg

Husk at dit oplæg sammen med videoen (som er på 34 minutter) ikke må være længere end 45-50 min.

I dit oplæg skal du sætte videoen ind i en ramme, som relaterer den til den pædagogiske situation på din skole - forbered deltagerne på at relatere videoens udsagn og begivenheder til jeres undervisning og jeres skole.

Oplægget og den efterfølgende diskussion må under ingen omstændigheder bevæge sig væk fra det konkrete niveau og uden for den fælles referenceramme. Pas på, at det ikke bliver en alt for generel teoretisk og uforpligtende diskussion, men en konkret handlingsanvisende pædagogisk debat, som skal munde ud i nogle klare anvisninger for kommende aktiviteter på jeres skole.

Du skal allerede i dit oplæg sigte mod, at der skal datoer og ansvarlige personer i kalenderen. At dette også er målet med dagen, bør fremgå af indkaldelsen.

I dit oplæg kan du fokusere på pædagogiske helheder eller enkelttemaer, afhængig af aktuelle begivenheder på din skole og af dit mål for dagen. Men der skal være en "rød tråd" for dagens forløb, og den skaber du via oplægget.

Efterfølgende figur med "det pædagogiske felt" kan være en hjælp til at få en "rød tråd".



Figuren illustrerer det pædagogiske felt, hvor læreren eller lærerteamet opererer.

Det pædagogiske felt har tre hjørner:

  • Det faglige hjørne
  • Lærer-hjørnet
  • Elev-hjørnet.

De tre hjørner er udtryk for tre forskellige pædagogiske holdninger. Alle tre holdninger er til stede hos den enkelte lærer eller i jeres skolemiljø, men med meget forskellig vægt.

Det faglige hjørne er udtryk for en pædagogik, hvor det fagmetodiske styrer alle aktiviteter i undervisningen ud fra et pensum. Der tages ikke hensyn til den enkelte elev, og elevens evne til selvstændigt at planlægge og strukturere et arbejde indgår overhovedet ikke i undervisningen.

Lærer-hjørnet er udtryk for den pædagogik, hvor læreren udelukkende holder foredrag og ikke føler noget ansvar for, om eleverne lærer noget. Her er læringen - det at lære - slet ikke en del af pædagogikken. Læreren gennemgår sit stof, og det er så op til eleven at følge med og lave sit hjemmearbejde.

Elev-hjørnet er udtryk for den pædagogik, hvor eleven er i centrum, hvor der foregår en åben dialog mellem lærer og elev, og hvor undervisningen tager udgangspunkt dér, hvor den enkelte elev er. Læring er i fokus.

De tre pædagogiske yderpositioner i det pædagogiske felt er ikke et spørgsmål om enten eller, men et spørgsmål om en prioritering. Eleven skal ikke i centrum i en grad, så det faglige stof forsvinder, men det faglige stof skal til gengæld heller ikke vægtes, så den enkelte elevs forudsætninger og måde at lære på, slet ikke indgår i de pædagogiske overvejelser.

Videoen indeholder klart et pædagogisk budskab, hvor lærer-hjørnet må siges at tilhøre fortiden, og hjørnet med det faglige stof får et skub i retning af elev-hjørnet. Det overordnede budskab er: eleven i centrum.

Den pædagogiske udvikling og diskussion, som videoen lægger op til, går ikke ud på at "flytte" alle lærere ned i elev-hjørnet, men på at udvide eksisterende
felter mod elev-hjørnet. Eleven skal i centrum og tværfagligheden skal sikres i en helhedsorienteret undervisning, som også bygger på erfaringslæring.

PS!Hvad forstås i øvrigt ved begreber som: "tværfaglighed", "eleven i centrum", "helhedsorienteret undervisning" og "erfaringslæring"?

Begreberne opfattes ofte meget forskelligt. Planlæg derfor med tid til at få defineret/afklaret de pædagogiske begreber. Dermed forebygger du også, at diskussionen løber af sporet på grund af forskellig opfattelse af begreberne. Men vent til efter videoen.

 

 

Se videoen

Videoen varer ca. 34 minutter.
God fornøjelse.

 

 

Den efterfølgende diskussion

Efter videoen er der diskussion og evt. gruppearbejde. Diskussionen må du planlægge og styre uden at komme i konflikt med gældende traditioner på skolen, og det vil også afhænge af deltagerantallet.

Du kan f.eks. lægge op til diskussionen, ved at deltagerne foretager en pædagogisk "temperaturmåling" ved hjælp af begreberne fra det pædagogiske felt.

"Temperaturen" tages ved at fordele 100 point i tre søjler defineret ud fra "Det pædagogiske felt".



Den pædagogiske "temperatur"

Tag f.eks. temperaturen på:

  • Udsagn og pædagogiske aktiviteter i videoen.
    (Lad deltagerne vælge et antal udsagn/aktiviteter f.eks. via en brainstorm. Udsagn/aktiviteter bør kunne relateres til egen skole).
  • Jeres pædagogik - drag paralleller til videoen.
  • De udsagn og de forslag, der kommer op på den pædagogiske dag.

Med den pædagogiske "temperatur" får diskussionen et fælles sprog, og deltagerne får en fælles forståelse af de forslag, initiativer og handlinger, som gerne skulle blive resultatet af den pædagogiske dag.

Én mulighed er "temperaturmåling". En anden mulighed er en mere fri diskussion. Her kan diskussionen udspringe af de forhold og udsagn i videoen, som umiddelbart har provokeret, irriteret eller inspireret deltagerne. Her kan brainstorm også anvendes.

Diskussionen kan struktureres ud fra:

  • Hvor adskiller begivenhederne på videoen sig fra egne erfaringer?
  • Hvor ville I have gjort det anderledes?

Søg i diskussionen at referere til det overordnede tema: Eleven i centrum.

  • Hvordan sikrer vi, at eleven kommer i centrum?
  • Hvad gør vi hos os for at få/beholde eleven i centrum?

Diskussionen må ikke bevæge sig væk fra det konkrete plan og uden for den fælles referenceramme, som du har formuleret i målet for den pædagogiske dag og i dit oplæg.

Debatten skal munde ud i nogle konkrete forslag til kommende handlinger på din skole. Der skal konkluderes på diskussionerne, så der kan formuleres forslag til handlinger, og kommer der for mange temaer på dagsordenen, må der ske en prioritering. Du er initiativtager.

En helt tredje mulighed er at gennemføre et fremtidsværksted. Men så skal der tidsmæssigt afsættes mindst en hel dag inkl. aften.

Brug videoen til at skabe en fælles platform for fremtidsværkstedets tema, og gennemfør så fremtidsværkstedets øvrige tre faser:

1. Kritikfasen: Formulering af kritikudsagn.

2. Fantasifasen: Brainstorm på baggrund af kritikudsagnene og formulering af fantasiudsagn (alt kan lade sig gøre).

3. Virkeliggørelsesfasen: Fantasiudsagn vurderes og konkretiseres med henblik på realisering/virkeliggørelse.

 

Husk!

En erkendelse af den eksisterende situation er altid et godt afsæt for fremtiden. Slå ikke for stort et brød op. Forhold dig altid realistisk til fremtiden. Små succeser fremmer processen - også den pædagogiske fornyelsesproces.

 

 

Initiativer og
handlinger

De konkrete forslag skal - inden dagen sluttes - omsættes til konkrete handlinger: Hvem gør Hvad, Hvornår og Hvorfor. Og der tildeles evt. ressourcer.

En kalender på væggen udfyldes med:

  • handlinger
  • ansvarlige
  • deadline
  • datoer
  • m.m.

Findes der ingen ansvarlig eller evt. nødvendige ressourcer til handlingen: Så drop det!

Og lederen må selvfølgelig påtage sig det overordnede ansvar.

Er der mere tid, så påbegynd arbejdet - lav planlægning, lad deltagerne mødes i grupper og fastlægge mødedatoer osv.

 

 

Afslutning

Hvis Vi snyder os selv har medvirket til et skridt i den rigtige retning, så er videoens mission opfyldt. Men afslut altid en pædagogisk dag med planlægning af de næste pædagogiske tiltag.

- tag små skridt i starten og skab små succeser -

- tag så de store skridt og skab de store succeser -

 

 

Forslag til lidt pædagogisk læsning

Helhedsorientering
- et didaktisk princip i erhvervsuddannelserne
Erhvervsskoleafdelingen, FoU-publikation
nr. 7 - 1998, ISBN 87-603-1105-3

I lære for at lære!
- mod et nyt læringsbegreb i erhvervsuddannelserne
Erhvervsskoleafdelingen, FoU-publikation
nr. 3 - 1997, ISBN 87-603-0908-3

Evaluering og læreprocesser
Erhvervsskoleafdelingen, FoU-publikation
nr. 20 - 1997, ISBN 87-603-0991-1

Undervisning og demokratisering i erhvervsuddannelser
Erhvervsskoleafdelingen, FoU-publikation
nr. 15 - 1995, ISBN 87-603-0565-7

SØNDERBORG-MODELLEN, 2
Erhvervsskoleafdelingen, FoU-publikation
nr. 17 - 1995, ISBN 87-603-0608-4

HÅNDBOG I FREMTIDSVÆRKSTEDER
Robert Jungk & Norbert Müllert. politisk revy,
ISBN 87-7378-024-3

Grundbog i projektarbejde
Teori og praktisk vejledning
Jens Berthelsen - Knud Illeris - Sten Clod Poulsen.
Unge Pædagoger 1985, ISBN 87-87400-69-3

Kritisk projekttænkning bygger på faglig basisviden
Sten Clod Poulsen. MetaConsult 1997,
ISBN 87-610-0024-8

Selvbærende gruppearbejde frisætter læreren
Sten Clod Poulsen. MetaConsult 1995,
ISBN 87-610-0001-9

Og til dem, som ønsker at gå mere i dybden

Kreativ voksenindlæring
Jan Brødslev Olsen 1993
Aalborg Universitetsforlag
ISBN 87-7307-464-0

Metode i projektarbejde
Problemorientering og gruppearbejde
Helle Algreen-Ussing & Niels O. Fruensgaard
Aalborg Universitetsforlag
ISBN 87-7307-424-1

OPBRUDSKULTUR
Jørgen Gleerup
Center for Kulturstudier, Medier og Formidling
Odense Universitet
ISBN 87-7492-791-4

 



Forsiden