![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)
Selvstændighedskultur og iværksætteri- en vejledning til valgfagetDenne vejledning til valgfaget Selvstændighedskultur og iværksætteri er udarbejdet i forlængelse af fagbeskrivelsen for valgfaget. Fagbeskrivelsen og vejledningen er led i Undervisningsministerens initiativ med henblik på at styrke den danske selvstændigheds- og innovationskultur samt skabe flere iværksættere og initiativrige medarbejdere. Vejledningen indeholder forslag og ideer til, hvordan det særlige valgfag kan tilrettelægges og eventuelt moduliseres i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse. Der er konkrete forslag til undervisningsforløb inden for henholdsvis en teknisk og en merkantil erhvervsuddannelse og inden for landbrugsuddannelsen.
Indholdsfortegnelse
4. Skematisk oversigt over valgfaget 5. Gennemgang af fagbeskrivelsen
7. Eksempler på konkrete undervisningsforløb
ForordI 1995 udsendte Undervisningsministeriet Betænkning nr. 1301, En samlet uddannelsesstrategi på iværksætterområdet. På baggrund af betænkningen præsenterede Undervisningsministeren en redegørelse til Folketinget, "Et handlingsprogram for dansk selvstændighedskultur: Iværksætteri og innovation". En fagbeskrivelse for et særligt valgfag i erhvervsuddannelserne, Selvstændighedskultur og iværksætteri og en lærervejledning hertil er en del af Erhvervsskoleafdelingens opfølgning på ministerens redegørelse. Det overordnede mål med dette og øvrige initiativer i handlingsprogrammet er at styrke den danske selvstændigheds- og innovationskultur samt at skabe flere iværksættere og initiativrige medarbejdere i virksomheder og på andre arbejdspladser. Fagbeskrivelsen er udsendt til alle erhvervsskoler i 1997. Den blev udarbejdet af den samme arbejdsgruppe, som har udarbejdet denne vejledning til valgfaget. I vejledningen præsenteres didaktiske og pædagogiske overvejelser i forbindelse med gennemførelse af valgfaget og fire konkrete forslag til undervisningsforløb med forslag til samarbejde med andre undervisningsfag. Erhvervsskoleafdelingen har finansieret udarbejdelse og udgivelse af publikationen.
Steen Albertsen
Vejledningens opbygningMed henblik på at styrke selvstændigheds-, iværksætter- og innovationskulturen har Undervisningsministeriet iværksat en række initiativer, herunder valgfaget: Selvstændighedskultur og iværksætteri. Fagbeskrivelsen for valgfaget er meget bredt formuleret, hvilket giver vide rammer for underviseren. Der lægges i fagbeskrivelsen endvidere op til, at der arbejdes selvstændigt, og at der skal være en særlig motivation til stede. Dette betyder store udfordringer til såvel læreren som eleverne. Denne lærervejledning har afsæt i fagbeskrivelsen for valgfaget. Vejledningen indledes således med et afsnit om baggrund for og holdning til faget. Det understreges i fagbeskrivelsen, at undervisningen foregår i vekselvirkning med erhvervslivet, og derfor indeholder besøg på og uden for skolen. Endvidere fremgår det, at der i faget arbejdes med tværfaglig projektundervisning og holdningsbearbejdning. Dette betyder, at der stilles særlige krav til læreren mht. afgrænsning og vægtning af emner, planlægning og gennemførelse af undervisningen samt en høj grad af elevindflydelse. For nogle lærere kan det føles som en meget anderledes og måske vanskelig lærerrolle, der kan opleves risikofyldt; andre lærere vil måske opfatte det som en chance og en frihed. I kapitel 3 beskrives den gruppe af elever, som faget primært henvender sig til. Langt de fleste initiativer på iværksætterområdet har hidtil været rettet mod færdiguddannede voksne, og meget ofte som løsrevne og selvstændige forløb i forhold til øvrige uddannelser. Det er væsentligt ikke bare at kopiere disse kurser eller dele deraf til de unge elever på erhvervsuddannelserne. Sammenhængen er en anden, ligesom målgruppens kompetencer og erfaringer er forskellige. Kapitlerne 4 og 5 har til formål at give overblik over valgfaget via en skematisk fremstilling, en uddybning af fagbeskrivelsens mål og endelig ved at motivere og forklare de enkelte emner, som indgår i valgfaget. Det er så op til den enkelte lærer, hvilken vej der skal følges for at nå målet. Kapitel 6 beskriver en række forhold og overvejelser af pædagogisk karakter, som det er nødvendigt at forholde sig til i egen planlægning og undervisning. Som inspiration til undervisningen præsenteres i kapitel 7 tre eksempler på undervisningsforløb, og i bilag 1 er der yderligere et eksempel fra el-uddannelsen. Det enkelte eksempel er umiddelbart knyttet til en bestemt erhvervsuddannelse, men principielt kan de enkelte eksempler tjene som model for samtlige erhvervsuddannelser på tekniske skoler, handelsskoler og landbrugsskoler. Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter
fra flere forskellige uddannelsesinstitutioner, der alle har arbejdet med
iværksætteri på forskellig vis.
BaggrundIndledningFor at kunne arbejde med fremme af selvstændighedskulturen på uddannelsesområdet, er der iværksat særlige initiativer, hvoraf et er udmøntet i valgfaget: Selvstændighedskultur og iværksætteri. Denne vejledning er udarbejdet som et grundmateriale for denne undervisning. Endvidere henvises til Undervisningsministeriets Betænkning nr. 1301 (1995): "En samlet uddannelsesstrategi på iværksætterområdet." Valgfaget har en vejledende undervisningstid på 4,3 uger/160 timer. Målgruppen er elever, der ønsker at koble teori og praksis gennem et konkret valgfag. Fagets karakter lægger i høj grad op til tværfagligt samarbejde, men kan gennemføres som et selvstændigt valgfag. Ideen er, at eleverne skal have indsigt i forskellige livsformer, og hvad de indebærer. Hvordan kan de komme videre i et eget ønske om selvstændighed med de kvalifikationer, de har? Eleverne vælger faget, fordi de brænder efter at komme til at arbejde med deres ideer. De ønsker at se, om ideerne kan bære, finde ud af hvordan man stabler en virksomhed på benene og etablerer et netværk. Valgfaget må som udgangspunkt være et inspirerende og udviklende arbejde for lærere og elever med fokus på muligheder og udvikling. Antallet af nystartede firmaer og iværksættere er tilsyneladende faldende, ikke blot i Danmark men i en række af de industrialiserede lande. Det er et problem, ikke kun i forhold til dette at skabe arbejdspladser, men også i forhold til vores kultur, sociale liv og samværsformer. Det er også et problem for det demokratiske sindelag, hvis vi alle med tiden skal være ansat i store internationale koncerner. Vi har en udbredt lønmodtagerkultur, hvor der ikke er mange unge, der stifter bekendtskab med det at starte og drive egen virksomhed. Trods en stigende dansk og international opmærksomhed ved vi meget lidt om, hvorvidt der er pædagogiske modeller, der kan fremme iværksætterlysten og de innovative kræfter hos de unge. Vi ved fra statistiske opgørelser, hvad der kendetegner iværksættere og medarbejdere med innovative kvalifikationer, og vi har også et vist billede af, hvilke kvalifikationer iværksætter- og innovationskulturen dækker over. Disse er ikke alle nogle, der kan gøres til genstand for undervisning generelt. Der kan dog med udbytte arbejdes med en række emner som nødvendige forudsætninger i uddannelsen. F.eks. idéudvikling, analyse, problemløsning og projektarbejde samt emner som virksomhedsdrift og -ledelse. Endvidere undervisning i hvordan man starter en virksomhed, hvordan den drives, og hvordan man opbygger et netværk som en forudsætning og som grundlag for økonomisk vækst. Formen i undervisningen er også vigtig for styrkelse af den enkeltes selvtillid, for værdier og holdninger, der kan styrke udvikling af de mere personlige egenskaber. Her arbejdes med idéudvikling, kreativitet, fleksibilitet, beslutningstagning etc. Disse forhold er af mere generel karakter og ikke kun gyldige for de, der arbejder med at starte egen virksomhed. De er gældende for alle, der gerne vil arbejde mere innovativt. For at give eleverne indsigt i, hvordan en specifik virksomhed er organiseret, og hvordan sammenhængen er i hele virksomhedens produktion, kan der arbejdes med dette gennem projektarbejder, evt. som en SIMU-virksomhed eller en reel virksomhed i Ung Virksomhedskonceptet. Det betyder, at der skal rettes opmærksomhed på områder som:
Noget meget interessant i forhold til undervisningen er forhold, som er af afgørende betydning for iværksætteren. Det er mere sandsynligt, at man overlever som iværksætter, hvis man baserer sin virksomhed på den branche, hvor man har sin faglige ballast, og "at den viden, som er erhvervet i praksis, vejer tungere end den viden, som ude-lukkende er baseret på teoretisk grundlag. "Learning-by-doing" elementet er så væsentligt, at praktiske erfaringsmuligheder bør indbygges i uddannelsesforløbene - også på de mere teoretisk baserede uddannelser." (Erhvervsministeriet, Erhvervsfremme Styrelsen. Iværksættere i 1990'erne. Et statistisk portræt. 1996) I samme materiale kan i øvrigt ses en række statistiske karakteristika for iværksættere inden for forskellige brancher. Udviklingen har siden 1970 vist, at arbejdsstyrken har været stigende, men at antallet af selvstændige i både byerhverv og landbrug har været faldende. Ligeledes har iværksætterraten for nyuddannede generelt været faldende. Det betyder, at en stor del af eleverne på erhvervsskolerne kun kender til en lønmodtagerkultur og derfor kun har et begrænset kendskab til det at være iværksætter. Det fremgår af diverse undersøgelser1), at kun 7% af iværksætterne har en lang videregående uddannelse, samt at iværksætterlysten blandt de 15- til 19-årige er meget lille (ca. 20%). Modsat viser en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, at ca. 78% af eleverne på erhvervsskoleområdet ønsker at få undervisning i at være selvstændig. Undersøgelserne viser, at der er et behov for undervisning i iværksætteri, som ikke udelukkende skal omhandle det at blive selvstændig. Indsatsen skal i lige så høj grad motivere og inspirere jobtagere til at blive jobskabere med lyst og evne til at sætte noget nyt i gang. Unge skal vide, hvad det vil sige at være selvstændig erhvervsdrivende. Det kan medvirke til, at flere unge får lyst og energi til at overtage eksisterende virksomheder i brancherne og dermed sikre den nødvendige tilgang eller videreførelsen af virksomheder og nødvendige arbejdspladser i fremtiden. Tilvalg og fravalg bliver nøgleord, når det gælder de unges fremtid og virksomhedernes udvikling. Det er hensigten, at der for de unge bliver tale om et ligeværdigt valg mellem to muligheder: et arbejdsliv som selvstændig erhvervsdrivende eller som lønmodtager. Forudsætningerne er, at de unge får viden om den danske kulturelle baggrund og tradition for selvstændighed, innovation og iværksætteri. Fig. 1
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, 1994
Eleverne skal finde betydningen af, at det bedste i disse kulturer bliver videreført i fremtidens samfund set ud fra de krav, som fremtidens arbejde og samfundets udvikling vil stille til den enkelte. Skal det lykkes at ændre de unges holdning til at etablere sig med egen virksomhed eller til at blive jobskabere i de eksisterende virksomheder, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i de unges egen virkelighed. De unge drives snarere af en lyst til at arbejde med noget udviklende, som de synes er sjovt og udbytterigt og ikke nødvendigvis på den økonomiske side. (Se kapitel 3: Målgruppe). Målet med denne lærervejledning har ikke været at beskæftige sig med iværksætterens administrative byrder, skatteregler, tilskudsordninger mv., men snarere at plante ideen om at blive selvstændig eller jobskaber. Der er faktisk en række iværksættere, som har startet selvstændig virksomhed og endda med succes. Eleverne kan selv være med til at finde frem til nogle iværksættere, og sammen kan deres situation analyseres, således at den enkelte elev gives lejlighed til at spejle sig i relation til den pågældendes udvikling. Der kan også arbejdes med konceptudviklinger af forskellig slags og af forskellig kompleksitet. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed og forståelse for nødvendigheden af at arbejde sammen i team. Størrelse og sammensætning af teamet kan være afhængig af det enkelte koncepts omfang.
Nogle definitioner og karakteristikaI Betænkning nr. 1301, 1995: "En samlet uddannelsesstrategi på iværksætterområdet," er der anvendt nedenstående definitioner. De skal ikke opfattes som endegyldige, men mere som operationelle begreber. "Iværksætterkulturen, der dækker den erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund." "Iværksætterkulturen kan søges fremmet og udviklet gennem en kombination af de mere holdningsprægede tiltag, som ligger i selvstændigheds- og innovationskulturen, og mere fagligt orienterede tiltag.... Derfor vil det måske være naturligt at se denne type tiltag som projektforløb, som praksisrelaterede opgaveforløb." "Innovationskulturen, der omfatter bestemte samarbejdsformer, metoder for problemløsning, indsamling af informationer, metoder til selvlæring, projektledelse m.m." "Innovationskulturen kan søges fremmet gennem udvikling af gode arbejdsvaner, arbejdsmetoder mv.... Her spiller pædagogikken igen en helt central rolle, idet det bl.a. er vigtigt, at elever og studerende betragtes som medarbejdere på egne læreprocesser. Samspillet i forhold til selvstændighedskulturen består deri, at man sideløbende med udviklingen af de gode arbejdsvaner o.l. vedbliver at udvikle de personlige egenskaber som samarbejds- og kommunikationsevner, der er væsentlige i projektarbejde og projektledelse." "Selvstændighedskulturen, der refererer til en række bredere, personlige egenskaber som fx initiativ, risikovillighed, beslutningstagning, fleksibilitet mv." "Selvstændighedskulturen kan søges fremmet og udviklet gennem holdningsprægede og motiverende tiltag, hvor pædagogikken er det centrale element... Et gennemgående træk ved mange af de udenlandske uddannelsestiltag på iværksætterområdet er, at holdningsbearbejdning og skabelsen af opmærksomhed er helt centrale elementer."
Hvad er en iværksætter? Begrebet kan defineres meget bredt og dækker ikke kun det at starte en virksomhed som selvstændig i privat regi. Det kan også dække det at være iværksætter af processer i forskellige sammenhænge. En iværksætter kan også være én, der i det offentlige system skaber innovation, og det kan være én, der i sociale og/eller kulturelle felter sætter noget i værk som resulterer i forandringer og fremmer nye initiativer. En iværksætter kan defineres som en person med: mod, nytænkning, risikovilje og igangsætningslyst. Det er ikke kun noget, der foregår i det private eller som privat virksomhed. En række offentlige instanser og offentlige selskaber har - og vil fortsat have brug for iværksættere. Det handler altså ikke om at starte egen virksomhed, men om at være med i en proces og måske være den igangsætter, der skaber udvikling. Altså besidde evnen til at se mulighederne og viljen til at arbejde hen imod dem, - at tro på sig selv og sine ideer og ofre de nødvendige ressourcer. Iværksætteren har måske prøvet at tabe, men giver ikke op af den grund. Iværksætteren har en stærk viljekraft og evnen til at arbejde selvstændigt, men indser også nødvendigheden af samarbejde med andre i en organisation. Der kræves en bæredygtig idé, gå-på-mod, meget enkeltmandspræstation og stor - måske endda enorm - viljekraft.
Hvad skaber en iværksætterDer er en række forhold, der er medvirkende eller forudsætninger for at skabe iværksættere. Der er først og fremmest de indre, personlige forhold - drivkraft og lyst til at sætte noget i gang. Dernæst er der de ydre omstændigheder eller muligheder for at realisere sine indre innovative kræfter og lyster. Her spiller en række faktorer ind: social baggrund, kulturnormer, uddannelsesretning og -niveau. Igen er der her også en række ydre forhold, der har indflydelse på, hvorvidt man bliver iværksætter. Der er økonomiske muligheder, traditioner og erhvervstraditioner samt den aktuelle markedssituation. Det er dog ikke sådan, at man kan opstille en række faktorer i prioriteret rækkefølge, og hvis disse så er til stede og følges i undervisningen, så opstår der så og så mange iværksættere. Så enkelt er det ikke. Den sociale arv er en meget vigtigt faktor. Når antallet af selvstændige er faldende, har det altså en forstærket virkning, fordi færre dermed får en sådan social påvirkning. (Se "En generation blev voksne", J. Hansen, Socialforskningsinstituttet, 1995 og Mandag Morgen, Danmarks Nye Helte, nov. 1995) I Erhvervsfremme Styrelsens statistiske portræt "Iværksættere i 1990'erne" fremhæves en række forhold, der karakteriserer iværksættere. "Kompetencer som faglig uddannelse, branchekendskab og generel erhvervserfaring er centrale for iværksætternes overlevelses- og vækstmuligheder. Undersøgelsen dokumenterer, at iværksættere uddannelsesmæssigt
er yderst velkvalificerede. Og som nævnt i indledningen er det i forhold til undervisningen interessant at: "den viden, som er erhvervet i praksis, vejer tungere end den viden, som udelukkende er baseret på teoretisk grundlag. "Learning-by-doing"-elementet er så væsentligt, at praktiske erfaringsmuligheder bør indbygges i uddannelsesforløbene - også på de mere teoretisk baserede uddannelser." Dette kan der planlægges efter i undervisningen. I samme hæfte kan i øvrigt ses en række statistiske karakteristika for iværksættere inden for forskellige brancher. (Erhvervsfremme Styrelsen, Erhvervsministeriet, Iværksættere i 1990'erne. Et statistisk portræt. August 1996).
1) Danmarks Statistik, 1994: Få højtuddannede
iværksættere. Arbejdsgiveren/Institut for Konjunktur-Analyse
"Selvstændighedskultur i undervisningen": Dansk Arbejdsgiverforening,
1994
MålgruppeFaget er tænkt til en meget bred målgruppe af uddannelser og elever. Nedenstående er nogle karakteristika for aldersgruppen generelt. Den enkelte lærer må ud fra sin egen målgruppe karakterisere de aktuelle forudsætninger og tilrettelægge forløbet herefter. Hovedparten af eleverne kommer typisk lige fra folkeskolen, men en stadig større del udgøres af voksne, som påbegynder en erhvervsuddannelse, eller specielt tilrettelagte forløb for studenter. Vejledningen tager udgangspunkt i elever fra 9. eller 10. klasse, som er 16-17 år, når de begynder på en erhvervsuddannelse. Eleverne har valgt en faglig uddannelse, men har naturligt nok ikke et præcist billede af deres fremtidige arbejdsliv. Ifølge en undersøgelse foretaget af Statens Pædagogiske Forsøgscenter og Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling lægger eleverne i afgangsklasserne størst vægt på (prioriteret rækkefølge):
Der kan for den enkelte elev ligge andre motiver bag valget af en erhvervsuddannelse, men eleverne skal også have ideen om at blive selvstændig/blive jobskaber med som element i deres fremtidige overvejelser. De fleste unge har ved starten på en erhvervsuddannelse valgt uddannelse og branche, ligesom mange allerede er startet i et lære-/praktikforhold. Hvis faget Selvstændighedskultur og iværksætteri ikke blot skal opleves som teori, er det også nødvendigt her at tage udgangspunkt i de unges arbejdsmæssige hverdag og relatere valgfaget til den branche, som de har valgt. Det giver dem en naturlig motivation til at beskæftige sig med den side af fagets muligheder, dvs. at undervisningen i hele sin form og indhold orienterer sig mod branchen som udgangspunkt. (sml. kapitel 2: Hvad skaber en iværksætter). Generelt er eleverne meget identitetssøgende, hvilket giver sig udslag i, at en landbrugselev snakker om og interesserer sig for landbrug, en tømrerlærling for træ og byggeri osv. Udgangspunktet for undervisningen i Selvstændighedskultur og iværksætteri bør derfor være en faglig målrettet og branchespecifik undervisning. I alderen 15-17 år er de unge meget selvcentrerede. De er stadig hjemmeboende og har sjældent prøvet sig selv af i arbejdssammenhænge. De er stadig meget usikre på sig selv og er meget optaget af at kende sig selv og søge forbilleder. Den interesse, som de har for deres uddannelsesområde/branche, ligger ofte på det meget håndværksmæssige, praktiske eller faglige plan. Det vil derfor være naturligt at tage udgangspunkt i noget meget praktisk og konkret med relation til elevens uddannelse. Det drejer sig om at vise eleven den virkelighed, som han/hun skal virke i fremover. Sammenfattende kan det siges, at målgruppen er kendetegnet ved
endnu ikke at have faglig kompetence, kun lidt livserfaring og ingen eller
kun lidt erfaring fra arbejdsmarkedet. Med det som udgangspunkt er det vigtigt,
at eleven får øget kendskab til virksomheder og projekter inden
for sin uddannelse eller branche med henblik på at øge sit
kendskab til branchen og dens muligheder.
Skematisk oversigt over valgfagetFig. 2
Gennemgang af fagbeskrivelsenI dette kapitel uddybes de enkelte mål i fagbeskrivelsen, hvorefter de enkelte indholdsemner behandles. Valgfaget kan opfattes som et rum, der kan tage form efter den mængde af energi og kreativitet, som lærere og elever lægger i det konkrete projekt. Fagbeskrivelsen er rummelig og lægger op til, at der arbejdes tværfagligt. Eleverne skal gøres bekendte med deres muligheder for at påvirke valgfagets indhold og undervisningsforløb.
Undervisningens målKort gennemgang og uddybning af de fem opstillede mål.
Det kan siges at være det overordnede mål med valgfaget. De øvrige mål kan opfattes som forskellige måder at uddybe kendskabet til de tre begreber på. I dette overordnede mål er taget udgangspunkt i Betænkning nr. 1301, side 42: "en sammenhængende uddannelsesstrategi kan tage udgangspunkt i en selvstændighedskultur, der dækker de personlige egenskaber, en iværksætterkultur, der omfatter de uddannelses- og erhvervsmæssige forudsætninger, og en innovationskultur, hvor vægten ligger på arbejdsmetoder, lederevner og organisationsformer." Som det fremgår af de resterende mål og hele fagbeskrivelsen, er det vigtigt hele tiden at tage udgangspunkt i elevens konkrete interesser og tone valgfaget i retning af den uddannelse, eleven har valgt.
Her er fokus rettet mod forskellige virksomhedstyper. Det er vigtigt, at eleven får kendskab til både store og små virksomheder, deres forskellige betingelser og måder at agere på. Her kan behandles virksomhedernes betydning lokalt, regionalt og samfundsmæssigt etc. Eleven skal her kunne gives mulighed for at se sig selv som mulig aktiv jobskaber i en virksomhed som selvstændig eller på anden måde aktiv medspiller. Det vil være naturligt her at knytte virksomhed og lokalsamfund sammen i billeder. Her vil også kunne diskuteres emner som samfundspolitik, erhvervspolitik og miljøpolitik.
Her er det vigtigt, at eleven får indblik i muligheder og konsekvenser ved valget af livsstil eller livsform. Her kan arbejdes med interviews, oplistninger af livsbetingelser, kulturelle og sociale mønstre og frihedsgrader. Der kan også anvendes spil til belysning af jobskaber-/ jobtagersituationer - både for karriere og for privatliv.
Her kan der arbejdes med idéudvikling på baggrund af elevernes egne ideer. Det er vigtigt, at eleven bliver klar over, hvilket arbejde der ligger i at udvikle og konkretisere selv en nok så enkel idé. Det er også vigtigt, at elev-en bliver klar over betydningen af at kunne dokumentere, fremlægge og forsvare sin idé, såvel skriftligt som mundtligt. Der skal også lægges vægt på forståelse for betydningen af samarbejde i et projekt og evt. nødvendigheden af en særlig projektorganisering af arbejdet, hvor forskellige kompetencer og erfaringer inddrages.
Der bør tilstræbes et så selvstændig projektforløb for den enkelte som muligt, men ud fra de forudsætninger den enkelte elev har. Eleven skal i princippet selv kunne planlægge og styre forløbet og leve op til egne aftaler med skolen og evt. tredjeperson. Det er vigtigt, at læreren følger og støtter den enkelte elev, så det primært bliver en "succeshistorie", der gennem konstruktiv kritik styrker elevens selvtillid og lyst til at agere selvstændigt. Lærerens rolle bliver her at støtte, opmuntre og fastholde eleven i sit projekt.
Fig. 3. Eleven i centrum. Elevens verden udvides.
Undervisningens indholdGenerelt for undervisningens indhold gælder:
Elevens muligheder:
Når eleverne nu har valgt uddannelse, gælder det om at fokusere på alle de muligheder, der ligger i deres valg og give dem nogle faglige idealer og forbilleder. Der kan gennem processen med elevernes projekter diskuteres kvalifikationer som:
Det kan gennem diskussioner og eksempler gøres på en måde, så eleverne forstår, at disse kvalifikationer er vigtige i deres fremtidige arbejdsliv, uanset hvilket erhvervsvalg de foretager. Der kan tages udgangspunkt i f.eks.: Den unges baggrund. Hvorfor har han/hun valgt netop den pågældende uddannelse og ud fra hvilke forudsætninger? Hvilke udviklingsmuligheder ligger der i branchen? Hvordan passer det med drømmen om familieliv, livsstil, fritidsliv m.m.? Personer, som har et aktivt arbejdsliv, kan inviteres ind i klassen som gæstelærere eller besøges af klassen for at fortælle om deres livsforløb, deres arbejde, deres arbejdsplads, deres kolleger, deres muligheder, drømme, efteruddannelse, de valg de har truffet etc. På baggrund af sådanne oplevelser kan eleverne arbejde med ideer til fortsat belysning af deres egne fremtidsmuligheder.
Antallet af personer og gæstelærere, der inviteres, kan naturligvis variere, men det vil være frugtbart, hvis der er stor spredning på de eksempler på livsforløb, som eleven præsenteres for. Der kunne f.eks. være:
Gæstelæreren skal give et billede af hele personen, således at eleverne får en klar fornemmelse af sammenhængen mellem arbejdsliv, fritidsliv og familieliv. Det skal belyse, at der er forskel i holdninger til arbejdsliv, fritidsliv og familieliv, afhængigt af om man tilhører f.eks. en lønmodtagerlivsform, en karrierebunden livsform - eller en selv-stændighedslivsform for den sags skyld.
Formålet hermed er at give eleverne mulighed for at blive bevidste om deres holdning til fremtidig livsform og give dem en bedre baggrund for at træffe et valg. På baggrund af de livsforløb, som de er blevet præsenteret for, kan eleverne diskutere og beskrive forskellige krav og muligheder i relation til deres egen livssituation:
I denne sammenhæng kan der specielt lægges vægt på forhold, der har betydning for erhvervsvalg, f.eks. ved at kortlægge baggrund, relationer, muligheder og bindinger, energier, behov (sociale, materielle, ego), krav til tilværelsen i det hele taget, forventninger og muligheder, forhold til arbejde, forhold til præstationer, ambitionsniveau (fagligt og personligt), fritidsinteresser og familieliv. Der kan arbejdes med interviews, spørgeskemaer, gruppediskussioner eller kombinationer heraf. Den enkelte elev kan sammenholde billedet af sig selv med de forskellige livsformer.
Et produkts og en serviceydelses cyklus
Formålet er at skabe forståelse for, hvilke krav der stilles til et produkt/serviceydelse, som skal danne basis for en virksomhed. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i et produkt eller en serviceydelse, som er elevens naturlige indgang til emnet. Produktets/serviceydelsens vej analyseres fra vugge til grav, fra jord til bord og/eller fra idé til forbrug. Problemstillingen kunne være:
Ovennævnte spørgsmål kan indgå i undervisningens oplæg til elevens bearbejdning af de forskellige produkter eller serviceydelser. Bearbejdningen kan foretages i grupper med hver deres produkt eller serviceydelse. Hvis der er tale om produkter, som eleven arbejder med i værkstedsundervisningen, forudsættes et meget snævert samarbejde mellem underviserne i værkstedsfag og valgfagets undervisere. Det er oplagt at inddrage edb, dansk og kommunikation, samt andre fag afhængigt af uddannelsen. Eleverne skal søge, indsamle og analysere/sortere informationer, der danner baggrund for deres formulering af et produkts eller en serviceydelses cyklus.
Formålet med denne del er, at eleverne ved at arbejde med konkrete virksomheder med levende mennesker kan perspektivere deres plads i erhvervslivet og fokusere på udviklingsmuligheder i relation til at blive jobskaber eller jobtager. I forbindelse med informationsindsamlingen til beskrivelsen af produktets cyklus skal der foretages virksomhedsbesøg og/eller inviteres gæstelærere fra virksomheder, der beskæftiger sig med det samme, som eleven arbejder med. Disse virksomhedskontakter kan også omfatte gennemgang af forskellige virksomheder eller virksomhedstyper - deres oprindelse og udvikling. Variationen i virksomhederne bør være stor; fra énmandsfirmaet med kontoret i køkkenet til det strømlinede firma med eksport til udlandet. Et af firmaerne kan udvælges til videre bearbejdning. Eleven skal søge information om, registrere og formulere forholdene omkring firmaets opbygning, ejers og de ansattes uddannelse og erhvervserfaring samt ansættelsesforhold. Som et sidste punkt skal eleven sætte sig ind i virksomhedens rolle i lokalsamfundet. Det er vigtigt at fokusere på det nære og kendte. Statistikker over antal ansatte i beklædningsindustrien på landsplan siger ikke de unge noget.
Eleven kan naturligvis ikke gennemanalysere og registrere hele lokalsamfundets indviklede struktur, men dele af det skal indgå i deres bearbejdning af firmaets rolle i lokalsamfundet.
Idéudvikling
Emnets hovedformål er at give eleven viden om konkrete idéudviklingsforløb og at træne eleven i idéudvikling. Eleven har tidligere bl.a. arbejdet med den cyklus, som virkelige produkter eller serviceydelser gennemløber. I dette emne undersøges de idéer, der kan have banet vej for påbegyndelsen af denne cyklus. Gennem arbejdet får eleverne et indblik i, hvordan man kan komme fra produktidé til produktudvikling. Det vil være positivt for elevernes motivation, at de selv kan vælge produkter og ydelser, ligesom det kan få dem til at føle et større ansvar for de videre procesforløb. Det må pointeres, at produkter eller serviceydelser ikke nødvendigvis behøver at være af ny art, men kan være baseret på en videreudvikling af et eksisterende materiale. Det er vigtigt, at eleverne bliver klar over, hvornår man kan sige, at der er en "idé", og hvordan man i givet fald kan arbejde videre med en sådan idé - evt. med baggrund i nyetableret eller allerede eksisterende netværk. Eleven må trænes i at undersøge, om idéen er bæredygtig, og så tro på og argumentere for idéen. Bæredygtigheden kan eksempelvis belyses via en SWOT-analyse (se bilag 3), hvor man systematisk vurderer de interne og eksterne relationer, som kan påvirke det videre forløb. Argumentationen for ideen foregår via klassediskussioner, hvorved eleven tvinges til at formulere, præsentere og forsvare sine synspunkter og ideer. Dette kan gøres enkeltvis eller i team afhængig af den foregående proces og gerne med en skriftlig fremlæggelse. Her kan evt. også inddrages en repræsentant fra en virksomhed.
Her vil helt naturligt kunne anvendes forskellige øvelser, brainstorming, cases, historier om "vanvittige" ideer, der er blevet til succeser etc. Emnet vil ligeledes tjene som en indledning til sidste del, som omhandler plan for start af egen virksomhed. Etablering af egen virksomhed
Formålet er at give eleverne forståelse for og indblik i, hvilke faser man skal igennem ved etablering af egen virksomhed. Eleverne har været igennem et idéudviklingsforløb vedrørende et produkt eller serviceydelse. Eleverne kan på baggrund af deres egen idé udarbejde en plan for start af egen virksomhed: hvordan kommer man fra idé til etablering af egen virksomhed. Eksemplerne i valgfagsbeskrivelsen vedrørende forretningsplanen skal ses som inspiration til, hvad den kan indeholde. Da valgfagsbeskrivelsen dækker hele erhvervsuddannelsesområdet, vil vægtningen i planen naturligvis være forskellig fra den ene uddannelse til den anden. Eksempelvis kan beskrivelsen af produktet eller serviceydelsen vægtes højt på de tekniske erhvervsuddannelser, hvorimod beskrivelsen af markeds- og konkurrenceforhold kan vægtes højt på de merkantile erhvervsuddannelser. For landbrugsuddannelserne kan det evt. være en kombination. Hvis planen bygges på elevernes egne ideer vil de formentlig være mere motiverede og målrettede. Der indgår elementer fra mange fagområder, hvilket vil gøre det naturligt at arbejde i et tværfagligt lærerteam. Eleverne skal indsamle og bearbejde den tværfaglige viden, hvilket også giver dem indsigt i nødvendigheden af at samarbejde for at løse opgaven. Også i denne fase vil det være vigtigt, at eleverne arbejder med og får forståelse for, at forskellige faggrupper har forskellige kvalifikationer og kompetencer, som det er nødvendigt at drage nytte af ved start og drift af egen virksomhed.
Pædagogiske overvejelser
Omstående digt af Benny Andersen rummer en række af de sandheder, der er gældende, når det handler om undervisning, der skal få eleverne til at arbejde innovativt og selvstændigt. Det belyser en lærerrolle, der giver plads til både elever og lærere i et samlet udviklingsrum. Iværksætteri skal opfattes meget bredt. Det kan handle om etablering af egen virksomhed, men også om at agere mere selvstændigt og udviklende i sit arbejde. Det kan handle om at sætte ting i værk inden for sociale eller kulturelle områder. Det handler om at fremme elevernes mod, initiativ, selvstændighed og evne til samarbejde, som kan styrke den enkelte elevs eget engagement og faglighed. I de pædagogiske principper handler det for læreren om at lægge mindre vægt på egen undervisning og at lade eleverne arbejde mere selvstændigt og få større indflydelse på opgaveforløb, proces og resultat. Det kan opfattes som en vanskelig rolle, men erfaringer viser, at "learning-by-doing" er et vigtigt princip for elevernes indlæring. Lader man herudover eleverne få maksimal indflydelse på et konkret forløb, medvirker det til, at de får et godt udgangspunkt for at lære af forløbet. Det kræver, at læreren sikrer, at eleverne efterfølgende behandler procesforløbet, så de erfarer, hvad de faktisk lærte under forløbet. Teamwork og samarbejde er nøgleord og -begreber, når vi snakker innovation. Det nytter ikke, at én person er optændt af en idé, hvis ikke andre, der er involveret, også arbejder ihærdigt på samme koncept. I undervisningen må vi tale med eleverne om evnen og viljen til at gøre erfaringer; at lære af disse, at opstille mål og at styre efter målene. Det fordrer en accept fra den enkelte lærer om et andet læringsbegreb end den lærerstyrede klasseundervisning. Læreren må have mod og opbakning til at lade eleverne bruge og kombinere deres viden samt strukturere den i en samlet idé, der kan arbejdes efter. Her kan læreren være proceskonsulenten, der guider eleven og er et positivt kritisk spejl over for elevens måde at arbejde på. Som lærer skal man også hele tiden overveje, hvornår og hvordan man skal gribe ind i processen. Hvor langt skal eleverne have lov at arbejde ud af en gal retning? I projektarbejdsformen skal læreren vise nogle brugbare værktøjer til et konstruktivt samarbejde, hvor der kan arbejdes målrettet på projektformulering, procesmål og beslutningsgrundlag. Det er ikke gruppedynamiske øvelser, men konstruktive problemløsningsmodeller, hvor de enkelte elever selv påtager sig roller i processen, og hvor gruppen samarbejder om løsning af opgaven. Der kan arbejdes med problemdefinitioner og løsningsforslag til opnåelse af opstillede mål. Hvad er udfordringen, hvad er problemet, hvilke løsningsforslag er der, hvad ved vi, hvad tror vi, og hvor-dan får vi et bedre grundlag at træffe beslutninger på i gruppen? Der skal arbejdes med hands-on principper. Det er en vigtig del af arbejdet eller processen, at man får eleverne til at reflektere over de forløb, som de gennemgår, og som ligger til grund for de resultater, som de opnår i deres arbejde. Hvor er det, at de lærer noget, og hvordan kan de bruge det til yderlige indlæring i næste fase. Det vil ofte være sådan, at de ikke synes, de lærer noget eller ikke selv er bevidste om, at de faktisk lærer noget. Gennem evalueringen og reflektionen vil de erkende dette, og det vil styrke deres selvtillid og tro på deres egne evner og eget arbejde. Iværksætterundervisningen på skolerne skal ikke begrænses til at omfatte virksomhedslære, men vigtigere er det at skabe troen på udvikling gennem elevernes egne oplevelser af, at de har indflydelse på deres egen situation. Selve virksomhedslæren kan de få, når de er motiverede for det.
Eleverne skal i processen påtage sig ansvar for deres egen og gruppens læring under forløbet. De skal arbejde med projekter med begrænsede ressourcer og faste tidsplaner. De skal i disse faser lære at arbejde med projektstyring, tidsstyring af egen tid i projektet og projektudvikling samt kunne skelne mellem, hvornår der drøftes styring af proces, og hvornår der drøftes mål. Det er også vigtigt, at de lærer at blive bevidste om, hvornår de arbejder med mål og afdækning/beskrivelse af målene, samt hvornår de arbejder med proces og processtyring. Det er vigtigt, at eleverne lærer at arbejde med udvikling af kvaliteten i projektet og bliver bevidste om deres egen sideløbende kvalificering gennem processen. Undervejs i processerne kan der indlægges diskussioner af relevante samfundsforhold, den danske velfærdsmodel og det danske samfund i det hele taget - herunder systemer med social lighed, arbejdsmiljø, demokrati etc.
Inddragelse af elever i planlægning og kontrol/evalueringI mange undervisningssituationer deltager eleverne i arbejdet med at udføre opgaver, hvorimod det er læreren, der har planlagt og kontrollerer undervisningen.
Hvis eleverne inddrages i planlægningen og kontrollen af undervisningens indhold og form, vil figuren se således ud:
I samarbejdet mellem læreren og eleverne, har eleverne en påvirkning på undervisningen og en indirekte indflydelse på planlægningen og kontrollen. Ved elevernes medindflydelse forstås, at eleverne og læreren sammen planlægger, udfører og kontrollerer undervisningens indhold og form. For at dette kan lade sig gøre, skal eleverne kende rammerne for faget, dvs. at eleverne skal have kendskab til:
Læreren skal være indstillet på:
ansvarsfordelingen. Formålet med elevindflydelsen er ikke, at læreren fralægger sig ansvaret for undervisningen eller ikke har ansvaret for at målet nås, men derimod at bruge og motivere eleverne. Projektarbejdsformen indeholder flere vigtige faser. Problemformuleringsfasen og idéfasen er af særlig betydning, fordi eleverne her bliver tvunget til at planlægge og tænke hele processen igennem med de faktorer, der spiller ind, og de ressourcer, som de måtte have til rådighed. Altså et ret så kompliceret, men meget lærerigt forløb. Læreren må se sig selv som proceskonsulent, en person, der kan skubbe i den rigtige retning, når der viser sig behov herfor. Læreren er "tilskuer" til elevernes arbejde med projektet. Det er i fasen herefter vigtigt at satse på evaluering af projektet, produkt og forløb, for at eleverne kan finde ud af, hvad de faktisk har lært gennem forløbet. Det er vigtigere end nogen form for kontrol fra lærerens side. Eksempel:
For at gøre planlægningsfasen overskuelig, anbefales det, at planlægningen foretages emnevis, f.eks. i relation til virksomhedsbesøg, hvor elevernes ønsker om at besøge bestemte brancher/virksomheder kan anvendes. Eleverne kan udmærket planlægge besøgsform og indhold og relationerne til deres eget projekt i øvrigt.
Tværfagligt samarbejde med kollegerValgfaget lægger i høj grad op til tværfagligt lærersamarbejde. Det er klart, at valgfaget sagtens kan have sit eget forløb, men det ville være naturligt og en større iværksætterudfordring, hvis valgfaget bliver inddraget i en række af de øvrige undervisningsfag. Det er ikke sikkert, at der kan tilrettelægges et fuldt tværfagligt forløb grundet forskellige skoleperioder og tidsmæssige forskydninger af valgfagene. Det må afgøres lokalt. I efterfølgende afsnit om lærerens opgaver/elevens opgaver er der ideer og vink vedrørende en række situationer i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. I kapitel 7 gives eksempler på, hvordan det kan gøres for de tre nævnte uddannelser. Den vejledende undervisningstid er 4,3 uger/160 timer. Valgfaget rummer så mange facetter, som er naturlige at inddrage i den øvrige undervisning. Samtidig er selve iværksætterproblematikken kendetegnet ved at være tværfaglig, projektorienteret og med bredde og samarbejde som forudsætning. Det tværfaglige samarbejde stiller store krav til underviserne mht. at være disciplinerede, respektere hinandens arbejde, udvise åbenhed og tillid til hinanden. Det fordrer selvfølgelig også, at der planlægges og organiseres før starten på valgfaget, og at der er en relativ stram styring.
Lærerens opgaver/elevens opgaverI valgfagsbeskrivelsen hedder det bl.a.: at eleven opøves i selvstændighed, ansvarlighed og kreativitet gennem selvstændige opgaveløsninger - herunder projektorganiserede forløb. Undervisningen bør tage udgangspunkt i elevernes virkelighed, dvs. at der i høj grad er tale om et øvelsesfag, hvor elevernes eget arbejde giver dem indsigt i en række forhold, og hvor der er et begrænset input af nyt stof fra lærerens side. For læreren gælder det om at komme ud af fokus, at sætte eleverne i gang med stoffet og at fastholde eleverne på opgaven. Eleven må ikke forvente et traditionelt lærercentreret, velafgrænset og eksamensrettet fag. Eleven skal således gøres opmærksom på selv at skulle bidrage med eksempler, ideer, erfaringer, nysgerrighed, kreativitet og energi.
Lærerens opgaverLærerens opgaver vil blive beskrevet i følgende undervisningssituationer: a. Planlægning og koordinering b. Introduktion c. Gæstelærer/virksomhedsbesøg d. Etablering af grupper e. Vejledning ved projektarbejde f. Sammenfatning/styring af diskussioner g. Evaluering.
a. Planlægning og koordinering Planlægningen af undervisningsforløbet kan overordnet deles i to. Der er den lærerstyrede og systemstyrede del, hvor der skal tages hensyn til andre aktiviteter, og så er der den elevstyrede planlægning af selve projektforløbene, når eleverne går igang. De discipliner, som eleven skal arbejde med og delvis trænes i, tager lang tid og er en del af selve projektprocessen. Disciplinerne kan ikke forceres, men der kan hentes mere tid ved at koordinere en række af delelementerne med den øvrige undervisning. Der kan være vanskeligheder med at få aftaler i hus på tidspunkter, hvor eleverne er parate til dette. Det må så være den enkelte underviser, der vurderer, hvordan dette skal løses. Det kan også præciseres for eleverne, at opgaven må tage den tid, der nu engang er til rådighed. Projektperioder skal også koordineres med øvrige involverede lærere og fag. Samarbejdet kan have forskellige former: fra tilpasning af rækkefølgen i stofgennemgang til fælles projekter. Meget tidligt i planlægningen er det nødvendigt at lave aftaler med gæstelærere og om virksomhedsbesøg.
De fysiske og økonomiske rammer for valgfaget skal klarlægges:
Det handler jo i sidste ende om, hvor meget valgfaget må koste. Det er bedst at have en klar aftale med skolens ledelse på forhånd. Timeplanlæggeren skal også kontaktes i god tid, således at han kan tage hensyn til de særlige ønsker om fællestimer, hele og halve dage m.m. Ved rullende timeplanlægning kan nogle ugers varsel som regel gøre det. Ved fast timeplan er det vanskeligere. Da kan iværksættertimerne evt. ligge samlet i en blok omgivet af fag, som er tilknyttet, således at der ved timebytning kan laves hele dage.
b. Introduktion Læreren skal primært motivere eleverne til at beskæftige sig med stoffet. Eleverne skal kende formålet med valgfaget, dels på det faglige plan, hvor de tilegner sig konkret viden og afprøver den igen, og dels på procesplanet, hvor de bliver bevidste om og udvikler egne arbejdsmetoder. Eleverne skal se valgfaget som en helhed og kunne se formålet med de enkelte emner og den valgte arbejdsform. Eleverne skal kunne forestille sig, hvilket udbytte de personligt vil kunne få gennem valgfaget. Eleverne skal gøres opmærksom på valgfagets tværfaglige karakter og på hvilke fag eller faglige discipliner, der indgår eller evt. samarbejdes med. Det kan virke motiverende for eleverne at få de enkelte emner placeret i en større sammenhæng. Under introduktionen skal det gøres eleverne begribeligt, at deres egen aktive deltagelse er en forudsætning for udbyttet. Det, der skal læres, vil ofte være usynligt og ikke umiddelbart måleligt. Det er væsentligt, at eleverne ikke forventer et traditionelt, lærercentreret og eksamensrettet fag. Endvidere skal de være opmærksomme på, at valgfaget ikke er skarpt afgrænset, og at indholdet vil afhænge af såvel lærernes som elevernes energi og kreativitet. For en del erhvervsskoler vil det være helt nye spilleregler sammenlignet med de fleste øvrige fag i uddannelsen. Eleverne kan med baggrund i tidligere erfaringer være skeptiske overfor, om det nu også er reelt. Mange lærere vil være nervøse ved at give tømmerne fra sig og slippe kaos ind i klassen. Derfor skal læreren præsentere eleverne for det samlede forløb, ligesom det aftales, hvad henholdsvis elever og lærer skal foretage sig, samt hvordan ansvarsfordelingen kan være.
c. Gæstelærer/virksomhedsbesøg Læreren skal virke som gæstelærerens/virksomhedens pædagogiske konsulent og skal gøre gæsterne klart, hvilket udgangspunkt eleverne arbejder ud fra, og hvilket mål, der er med arbejdet. Læreren skal vejlede gæstelærer/virksomhed med tilrettelæggelse af mødet og forberede såvel elever som gæstelærer på samarbejdet. Læreren skal være til rådighed som "oversætter" og formidler og kun træde til, hvis der er behov, hvilket kan være en uvant rolle for mange lærere.
d. Etablering af grupper Afhængigt af opgaverne/projekterne vil forskellige gruppesammensætninger være fordelagtige. Erfaring, baggrund, mål, ambitionsniveau, køn, alder, interesser oma. kan være inddelingskriterier, ligesom elevernes egen personkarakteristik kan anvendes. Der skal tages stilling til, om gruppens medlemmer skal have samme baggrund, eller om udbyttet øges ved at sammensætte grupperne med medlemmer med forskellig baggrund. Det vil være relevant at drøfte dette med eleverne. Læreren skal tage stilling til proceduren ved gruppeinddelingen. Skal det overlades til eleverne, er det en god idé at bede eleverne om skriftlig tilkendegivelse af hvem, de ønsker at arbejde sammen med. På den måde kan læreren danne sig overblik over, om alle er godt placeret, og træde til, hvis der er nogen, der ikke bliver inddraget i en gruppe, inden arbejdet skal i gang. Det kan undertiden være vanskeligt, fordi der næsten altid er nogen i klassen, der ikke er nemme at placere i grupper. Læreren skal tage stilling til, hvordan, hvor og hvornår det problem skal tackles.
e. Vejledning ved projektarbejde I projektarbejdet får læreren rollen som vejleder eller konsulent. Det betyder, at læreren støtter eleverne ved faglige og procesrelaterede problemstillinger. Læreren arbejder altså på to niveauer, og han/hun bør gøre meget ud af over for eleverne at præcisere forskellen mellem processen, arbejdet og samarbejdet på den ene side og det faglige på den anden side. For at undgå et stort koordineringsarbejde mellem flere lærere er det tilrådeligt, at eleverne kun refererer til én og samme lærer, indtil projektbeskrivelserne er på plads. Hvad det faglige angår, vil én lærer sjældent kunne dække alle emner og problemer. Det er derfor afgørende for kvaliteten af elevernes arbejde, at der sørges for supplerende faglig bistand. Det kan være i form af kolleger, som enten stiller sig til rådighed i egne fag, samordner fag eller direkte involveres i projektarbejdet. Alternativt kan der bruges virksomheder, læsestof eller eksterne konsulenter. Elevernes engagement vil tage afsæt i en konkret opgave af faglig karakter. Deres interesse for arbejdet stopper, hvis de kører fast i et fagligt problem eller tvinges til lette løsninger. Læreren skal udarbejde en oversigt over de vejledere, der er til rådighed, således at eleverne kan tilrettelægge deres arbejde i forhold til dette. Elever og lærere kan have mange opfattelser af vejledning. Læreren bør gøre rede for sin opfattelse og sikre sig, at eleverne ved, hvad vejledningen består i, og hvordan den benyttes. Balancen ligger mellem på den ene side at foretage forhåndsgodkendelser, rette dele af projektet og på den anden side kun at svare på præcist formulerede spørgsmål og svare i form af henvisninger. Eleverne vil f.eks. bede læreren læse en del af opgaven igennem. Har man gjort det, vil eleven opfatte det som en godkendelse, med mindre der er rettet i opgaven. Eleven kan spørge om en konkret ting, som læreren godt kender løsningen på. I stedet for et konkret svar henvises f.eks. til en lærebog, kapitel 5, bibliotek, en avisartikel el.lign. Læreren bør notere indgåede aftaler, således at det er klart for såvel elever som lærer, hvem der har ansvaret for hvad. Ved indgåelse af aftalerne bør læreren ikke påtage sig opgaver, eleverne selv kan klare, med mindre der er en vældig god grund dertil. Rammerne kan fastlægges til f.eks. disposition, arbejdsplan og projektbeskrivelse. Måden at stille og besvare spørgsmål på er spilleregler, som begge parter skal øve sig i at overholde. Der vil være forskel på elevernes brug af vejledning. Er der pligt til at bruge vejledning/pligt til at vejlede, eller kan en elev eller en gruppe af elever køre projektet uden vejleder, og kan læreren undlade at opsøge elever eller grupper? Læreren skal tage stilling til og sammen med eleverne vedtage, hvilke regler, der gælder. Hvis der er tale om et eksamensprojekt, kan der ligefrem blive tale om at begrænse elevernes adgang til vejledning eller styre og fordele adgangen. Elevernes evne til at benytte vejledning kan evt. også indgå som bedømmelseskriterium. Da selvstændighed og innovation er væsentlige mål for valgfaget, skal der arbejdes en del med den enkelte elevs arbejdsmetoder. For at få fokus på arbejdsprocessen kan eleverne lave arbejdsplaner. Her kan læreren gå ind med forskellige værktøjer, som eleverne kan bruge. Vejledning i arbejdsmetode og samarbejde kan undertiden blive meget personligt. Det kan være svært for læreren at opfange problemerne i tide, da eleverne ofte foretrækker at løse den slags problemer selv. Som eksempel på disse problemer kan nævnes: hvis et gruppemedlem svigter og blokerer for de andres arbejde, hvis et medlem er mere ambitiøs end resten af gruppen og derfor presser og korrigerer de andre, eller hvis én skal hjem til kæresten, inden de er færdige. De øvrige vil ofte forsøge at kompensere, solidarisk skjule problemet eller dække over egne mangler. Som lærer er man måske ikke vant til ligefrem at opsøge samarbejdsproblemerne i klassen eller den enkelte elevs problemer med at tilrettelægge sit arbejde, tilpasse arbejds- og fritidsliv osv. Nogle af problemerne kan se uløselige ud, f.eks. når der er elever, som yder meget lidt og normalt bare hænger på, eller elever, som er meget krævende og dominerende. Det er imidlertid netop disse forhold, som eleverne kan lære meget af at få øje på, forholde sig til og mærke konsekvenserne af. Som lærer har man måske ikke netop løsningen på en given konflikt. I stedet for at forbigå det, som alle ved er problemet, skal problemet bearbejdes. Logbogen er et godt redskab hertil. Ved begyndelsen af gruppearbejdet introduceres logbogen, som er en dagbog, som eleverne skal føre under projektarbejdet. I logbogen beskrives dagens aktiviteter, hvilke resultater, der er opnået og hvilke problemer, der har været. Holder tidsplanen ikke, må den oprindelige arbejdsplan fraviges. Gruppen deles eventuelt op. Det kan være indgangsvejen for læreren at foretage runder, hvor han/hun spørger til, om det går efter planen. Ligesom eleverne fører logbog, kan læreren evt. føre en journal eller protokol over aftaler og opgaver. Denne protokol kan medvirke til at afklare ansvarsfordeling og måske bremse læreren i at påtage sig opgaver, som eleverne selv kunne løse. Desuden har læreren dermed registreringer som redskab til at planlægge næste års forløb. Det kan sikre, at eleverne arbejder sig systematisk gennem processerne, får vurderet løbende på facts og fiktioner og kan gøre status.
f. Sammenfatte/styre diskussioner I diskussioner stiller læreren spørgsmål, som får eleverne til at tænke i den rigtige retning. Desuden har læreren til opgave at skabe overblik ved at systematisere, gruppere, generalisere og konkludere. Lærerens rolle bliver derfor en slags mødeleder, ordstyrer og referent. Hvor det er muligt, skal læreren gøre rede for de teoretiske sammenhænge og baggrunde som bekræftelse på elevernes opfattelser. Når der skal tages udgangspunkt i elevens arbejde/virkelighed, er det reelt i forbindelse med sammenfatningen, at læreren har sin chance for at bidrage med teoretiske vinkler.
g. Evaluering Evalueringen har to formål. For det første at give den enkelte elev indtryk af, hvad han har lært, og hvad han skal videre med. Ved at give eleven klarhed over, hvad han har lært, øges hans selvbevidsthed, og det lærte bliver til rådighed og bliver brugt. For det andet at give læreren tilbagemelding, således at han kan forbedre planlægning og gennemførelse af valgfaget.
Læreren skal give eleverne tilbagemelding på deres faglige og metodemæssige indsats individuelt og i gruppesammenhæng. Specielt i større projektarbejder forventer eleverne en grundig og præcist formuleret kritik. Jo større engagement, eleverne lægger i opgaven, desto større krav stiller de til lærerens kritik. Det betyder, at en stor del af lærerens indsats skal lægges her. Igen arbejder læreren både fagligt og procesorienteret. Eleverne kan inddrages i evaluering af hinanden ved at påtage sig en opponent- eller kritikerrolle. Det er meget lærerigt for eleverne, som ved at øve kritik på kammeraternes arbejde også bliver mere kritiske over for deres eget arbejde. Det kan også give en større bevidsthed om sammenhænge i projektarbejdet. Det kræver, at læreren får elevernes fulde accept, således at de forstår deres ansvar, er åbne og tolerante og i øvrigt bevidste om, hvorledes man giver og modtager kritik. Læreren skal lægge rammerne for kritikkens form og evt. udarbejde hjælpeskemaer. Den traditionelle elevevaluering af lærerens indsats og lærerevaluering af elevindsats er stadig god, men bliver mindre interessant i forhold til selvevaluering af indsats, arbejdsmetoder, disciplin, system, energi, engagement, produkt og fremstilling heraf. Både elever og lærer kan gennemføre selvevalueringen med udgangspunkt i den førte logbog. Elevens opgaver Valgfaget tager udgangspunkt i elevens konkrete virkelighed. Det er elevens opgave at bringe denne virkelighed ind i klassen. Det betyder, at eleven skal bidrage med erfaringer og oplevelser fra praktikplads, fritidsjob, forældres arbejdsplads, lokalsamfundet og projekter af forskellig karakter. Eleven skal i flere sammenhænge skaffe kontakt til virksomheder og relevante enkeltpersoner. Dvs. at eleven bidrager til at opbygge det netværk af personer, som valgfaget kan trække på. I valgfaget vil eleven samarbejde med læreren om opgaven med at undersøge, opdage og beskrive forskellige forhold. I fælles klasseundervisning bidrager eleven med ideer, meninger, erfaringer og kritiske spørgsmål og kommentarer. I projekterne vil eleven skulle planlægge arbejdet, prioritere og disponere stof, indsamle, vurdere og sortere informationer, strukturere, udarbejde og præsentere produkter. I evalueringerne vil eleverne vurdere, kritisere og rose andres og egne præstationer.
Elevforudsætninger og differentiering af undervisningenElevernes forskellige forudsætninger gør lærerens opgave udfordrende. I forbindelse med valgfaget er det ikke så meget variationen i elevernes evne til at læse, skrive og regne, der har betydning. Her er det snarere elevernes lyst til at regne den ud, deres kendskab til arbejdsmarkedet, deres erfaring med og holdning til at drive virksomhed samt deres evne til at gå foran og tage ansvar, der tæller. I forbindelse med det første emne under "undervisningens indhold" i valgfagsbeskrivelsen, Elevens muligheder, klarlægges indledningsvis elevernes forudsætninger. Det gøres primært for elevernes egen skyld. Samtidig hjælper det læreren til at finde ud af, hvilken gruppe af elever han har om sig, ligesom eleverne kan se bredden i holdninger og muligheder. Der vil være elever, som måske aldrig har overvejet at blive selvstændige, og som kun har meget lidt, eller ingen kendskab til virksomheder. Personer, som måske ligefrem har negativ holdning og stor skepsis over for erhvervslivet generelt. I dag kommer de fleste elever fra lønmodtagerhjem og kender kun noget til virksomhedsdrift fra deres forældres kommentarer derhjemme. Nogle skal måske flere generationer bagud i familien for at finde en selvstændig. Selv om der så findes et familiemedlem, som havde egen virksomhed, kan det have negativ effekt, hvis forretningen måtte opgives. Andre elever har forældre, som er selvstændige, eller kommer fra en familie med lange traditioner for at etablere egen virk-somhed. De har måske altid forestillet sig at fortsætte i forældrenes fodspor eller anden selvstændig virksomhed, - eller har set deres forældre slide og slæbe og ønsker sig en anden livsform som lønmodtager. Det er også af betydning for elevernes opbakning og engagement i valgfaget, om de har en praktikplads eller ej. Så snart eleven har en praktikplads, vil han/hun begynde at interessere sig for, hvad der sker i virksomheden, ligesom de vil kunne benytte eksempler fra praktikvirksomheden. Det er en god idé at inddrage praktikpladserne aktivt for derigennem at relatere faget til elevernes hverdag. En del elever har gennem deres fritidsjob jævnlig kontakt med virksomheder. Selv denne tilsyneladende ubetydelige berøringsflade kan bruges i motivationen af eleverne. Fra posten som flaskedreng, bybud, kopieringspige el.lign. kan man observere meget, hvis man opfordres til det. Mange elever er uden at tænke over det iværksættere. De arrangerer skolefester, organiserer spejderlejre eller sportsturneringer, sælger T-shirts eller kaniner og skaffer penge til klassens årlige lejrtur. Det kan være godt at tage udgangspunkt her og gøre opmærksom på, at det er disse evner, der er brug for i såvel jobsituationen for fremtiden som i et liv som selvstændig. Det er lærerens opgave at motivere de skeptiske og give de allerede motiverede elever udfordringer. Husk som det vigtigste, at det ofte vil virke mere motiverende for eleverne at høre kammeraterne fortælle fra deres virksomheder end at høre på læreren. Lærerens opgave bliver derfor snarere at få alle meninger og erfaringer frem på en sådan måde, at de positive og de skeptiske har lyst til at arbejde sammen. Alle de oven for nævnte kategorier af elever vil få mest ud af at samarbejde på tværs af grundholdninger. Det giver et godt modspil, som stiller krav om argumentation. At undervisningen skal differentieres betyder, at der skal tages udgangspunkt i elevernes situation. Her er det godt at huske på, at alle holdninger har baggrund i nogle erfaringer. Pas på ikke at gøre de positive til de rigtige og dermed skubbe de skeptiske ud af scenen. Elever med en lønmodtagerholdning har også noget at give. De taber omgående interessen for faget, hvis de opfatter, at der er noget galt med deres erfaringer og holdninger. Sæt i stedet fokus på de situationer, hvor sådanne elever optræder selvstændigt og tager ansvar, og fremhæv dette som positivt. Den undervisningsform, som skal tilstræbes for at opnå den højeste grad af differentiering er:
Gæstelærere/gæstevirksomheder
Valgfaget er således i høj grad baseret på samarbejde med erhvervslivet i form af gensidige besøg. En stor del af eleverne har ingen eller kun ringe kendskab til virksomheder fra deres dagligdag. Valgfaget vil dermed bære et stort ansvar for, hvilket indtryk eleverne vil få af erhvervslivet. Af den grund vil der her blive givet vejledning i brug af gæstelærere og virksomhedsbesøg specielt med hensyn til: a) Udvælgelse af virksomheder/virksomhedskontakter
a. Udvælgelse af virksomheder/virksomhedskontakter Formålet med virksomhedskontakten varierer fra emne til emne. I hvert tilfælde skal der overvejes og tages hensyn hertil.
Ovenstående bør understreges over for deltagende virksomheder. Det er både i virksomhedens, elevernes og skolens interesse, at der tages hensyn til det.
b. Tilrettelæggelse Som beskrevet oven for stilles der en del krav til gæstelærere/virksomheder, som benyttes i tilknytning til valgfaget. Det er derfor især ved de korte skoleophold vanskeligt at inddrage eleverne i udvalg og tilrettelæggelse af besøgene. Læreren må derfor ofte påtage sig denne opgave. Besøget skal tilrettelægges både i forhold til et skema, indhold, form, opvarmning/motivering og efterbehandling.
c. Gennemførelse Elevernes forberedelse. Som et absolut minimum skal eleverne altid være orienteret om formålet med besøget. Lidt forhåndsviden om personen eller virksomheden, som skal mødes, vil altid virke motiverende. Eleverne kan evt. også på forhånd overveje hvilke spørgsmål, de vil kunne få svar på ved besøget. Eleverne vil have forskellige afklaringsbehov og interessefelter og vil få forskelligt udbytte af de forskellige gæstelærere. Der bør lægges mere vægt på en god gennemførelse og efterfølgende analyse, end på omfattende forberedelse.
d. Evaluering
Eksempler på konkrete undervisningsforløbFor at konkretisere valgfaget, pege på nogle muligheder og variationer og for at illustrere, hvordan valgfaget kan tilpasses forskellige uddannelser, er her givet bud på tre forskellige undervisningsforløb. I deres form kan undervisningsforløbene forekomme meget lidt innovative. De bør derfor betragtes som en idé- og huskeliste og læses som inspiration, hvorefter lærer og elever planlægger eget forløb, som er tilpasset netop dem. Kapitlet er bygget op, således at emnerne er præciseret i venstre kolonne og bemærkningerne til læreren er i højre kolonne. Der er yderligere tilføjet endnu et undervisningsforløb som bilag 1.
Kort oversigt over emnerne i valgfagsbeskrivelsens indhold:
Fig. 6 I de efterfølgende eksempler er der stillet større krav
til 7A Teknisk erhvervauddannelse. Eks. Træfagenes
byggeuddannelse | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Præcisering af emner | Bemærkninger til lærer |
| Introduktion til valgfaget Eleverne orienteres om, at faget mest vil handle om, hvad det vil sige at arbejde som tømrermester eller anden selvstændig virksomhed. I valgfaget vil også blive belyst, hvilke påvirkninger og muligheder der er i denne tilværelse. |
Input fra lærer Introduktionen skal pege på, at valgfaget er tværfagligt, og at det forventes, at eleverne er åbne over for dette og indstillede på at arbejde selvstændigt i et undervisningsmiljø, hvor eleven er hovedperson. |
| Elevens muligheder Elevernes generelle forventninger til deres fremtidige gøremål, fagligt såvel som privat, tages op til vurdering og diskussion i klassen. På baggrund af disse forventninger vurderes/diskuteres om de nødvendige kvalifikationer er til stede eller forventes at indfinde sig via uddannelsen. Konsekvenserne for ens livsforløb, såfremt de stillede forventninger indfries, stilles op og vurderes/diskuteres i klassen. |
Input fra lærer Form |
| Branchepersonens indlæg Virksomhedsejere fra små og større firmaer, som har en uddannelse som tømrer, samt erhvervsaktive tømrere kan inviteres som gæstelærere til at fortælle om de muligheder, fordele og ulemper, som uddannelsen har givet dem i deres karriereforløb. |
Input fra lærer Sammen med gæstelæreren planlægges indlægget, så det ikke får præg af et reklameindslag for et eventuelt firma. Desuden skal der på forhånd aftales med den pågældende gæstelærer, at denne skal komme ind på en række centrale emner som f.eks. dennes syn på: - kommunikationsteknologi Samtidig skal eleverne have indsigt i forskellige livsformer, der skal omfatte både arbejdsliv og privatliv og sammenhængen mellem disse. |
Kortlæggelse af elevernes syn på egne muligheder På baggrund af indlæggene fra gæstelærerne gennemgås de forventninger, som eleverne har opstillet. Specielt kan der være grund til at få belyst de konsekvenser, som de mener, det har at vælge et bestemt erhverv. Afslutningsvis opstilles elevernes eventuelt ændrede syn på deres muligheder/forventninger til deres fremtidige gøremål. |
Input fra lærer Som afslutning på gæstelærerens indlæg gennemgås, hvilke konsekvenser denne mener, der er ved at vælge et bestemt livsforløb, og disse diskuteres/sammenlignes med elevernes syn på sagen. Form Det vil være formålstjenligt at lade grupperne fra før arbejde videre, da det også giver læreren en mulighed for at vurdere den enkelte elevs funktion i gruppen, for derved at kunne foretage en eventuel rokade senere. Erfaringerne fra dette gruppearbejde kan også bruges af læreren som grundlag for en differentiering af undervisningen, fordi læreren får kendskab til den enkelte elevs forudsætninger og forventninger til uddannelsen og fremtiden. |
Et produkts cyklus I forbindelse med informationsindsamlingen til produktets cyklusbeskrivelse skal der foretages virksomhedsbesøg og/eller besøg af gæstelærer. Med udgangspunkt i det arbejde, der udføres i skolernes værksteder, og det produkt, eleverne fremstiller dér, skal dette produkts cyklus klarlægges. Drejer det sig om træprodukter, så lige fra frøet kommer i jorden, træet vokser op, til det fældes og anvendes til en produktion. Andre produkter kan også vælges. Endvidere klarlægges anvendelsen af produktet og dets endestation - eventuelt i kakkelovnen. |
Input fra lærer Som indgang til en vurdering af et produkts cyklus kan en gennemgang af en række emner give eleverne en rød tråd at arbejde efter, f.eks.: Råstoffet:
Produktionen:
Forbruget:
Tværfaglighed Der kan samarbejdes med en lang række andre fag, f.eks.: - Konstruktionslære Output fra elever
|
Virksomhedsgranskning Eleverne skal søge informationer om en virksomheds opbygning og funktion. Det kan være en af de besøgte virksomheder, eller en af gæstelærernes virksomheder. Eleverne opstiller modeller, organisationsdiagrammer mv. for virksomheden. |
Input fra lærer De forskellige virksomhedstyper gennemgås kort. En typisk produktionsvirksomhed fra træindustrien kan bruges som skelet for den gennemgang af emner, som eleverne skal arbejde med. Det kan være emner som: - Oprindelse Tværfaglighed - Dansk Output fra elever Udarbejdelse af en mindre rapport eventuelt indeholdende en skitse over produktionsprocessen og -layout. |
Idéudvikling Eleverne præsenteres for nogle teknikker og teorier vedrørende idéudvikling. På baggrund af nogle konkrete produkter eller elevens egne ideer og overvejelser arbejdes med idéudvikling. Eleverne udarbejder herefter tegninger, materiale- og produktionsbeskrivelser. Det kan give behov for besøg på virksomheder og/eller besøg af konsulenter, som kan bidrage med oplysninger om det enkelte produkt. Eleven kan eventuelt fremstille et forbedret produkt i skolens værksteder som en del af værkstedspraktikken. |
Input fra lærer En grundlæggende gennemgang af hvad idéudvikling er, fulgt op af en individuel handlingsplan udarbejdet sammen med den enkelte elev. Tværfaglighed - Dansk Output fra elever Det udarbejdede materiale skal fremlægges mundtligt for hele klassen, således at elever trænes i at formulere, præsentere og argumentere. Alt efter hvilket produkt, der er tale om, kan præsentationsmaterialet bestå af plancher, modeller eller tegninger. Måske vil der være mulighed for også at arbejde med video eller multimedie. Præsentationen kan have form af et rollespil, hvor en række personer i forvejen er udpeget til at være aktive kritikere, og som ud fra præsentationen skal bedømme om produktet er solgt godt nok - en god idé kan meget vel falde på en dårlig fremlæggelse. |
Etablering af egen virksomhed Med det udarbejdede materiale fra idéudviklingen som udgangspunkt skal følgende beskrives: 1. Idégrundlaget. I hvilken type virksomhed kan produktet fremstilles, hvordan kan det distribueres og sælges. 2. Tegninger og beskrivelser suppleres med montage- og betjeningsvejledninger. 3. Beskrivelse af produktion - evt. priskalkulation. 4. Hvilke andre produkter konkurreres der med! 5. Sammenligning med konkurrerende produkter. |
Input fra lærer Skal fungere som konsulent og vejleder. Tværfaglighed - Dansk Output fra elever Det udarbejdede materiale skal fremlægges mundtligt for klassen, således at eleven trænes i at formulere, præsentere og argumentere. En del af fremlæggelsen skal være en redegørelse af, hvordan forløbet i hele faget har været. |
Fremlæggelse og prøve Det udarbejdede materiale fremlægges mundtligt for klassen, således at eleverne trænes i at formulere og præsentere egne projekter. Som en del af fremlæggelsen redegøres for forløbet med udgangspunkt i den førte logbog. Den øvrige del af klassen fungerer som opponenter på projektet og påpeger springende punkter, mangler og fejl i fremlæggelserne. De problemer, som er opstået i arbejdet/samarbejdet undervejs, analyseres med henblik på at forbedre arbejdsgangen i senere projekter. |
Læreren bør indledningsvis repetere de almindelige regler for at give og modtage kritik, samt fastholde eleverne på deres gensidige ansvar i denne fase. |
7B Merkantile erhvervsuddannelser
Etablering af egen virksomhed På baggrund af den idéudvikling, der er foretaget, udarbejdes en forretningsplan. |
| Præcisering af emner | Bemærkninger til lærer |
Elevernes muligheder Eleverne skal via opgaver/cases have mulighed for at klarlægge deres egne forventninger til fremtiden. Eksempler som kan indgå vedr. forventninger: - Uddannelse Elevernes forventninger til fremtiden kan også tage udgangspunkt i personer, som de kender, og hvis karriereforløb/privatliv eleven opfatter som ønskeligt. |
Det er vigtigt, at læreren meget aktivt giver opgaver/cases, så eleverne får mulighed for at afdække egne forventninger til fremtiden.
Det er ikke meningen, at eleverne skal opnå en fælles opfattelse/forståelse af, hvad en god fremtid indeholder. Målet er, at eleven skal have en idé om, hvad han opfatter som et godt liv. |
Andres livsforløb Personer, som eventuelt er udvalgt på baggrund af elevernes forventninger til fremtiden, inviteres til at fortælle om deres livsforløb. Da et af de væsentlige elementer er holdningsbearbejdning, vil det være naturligt at invitere både jobtagere og selvstændige, samt personer fra såvel det private som det offentlige. For at give eleverne et så bredt indtryk af gæstelærernes livsforløb/dagligdag kan man med fordel også arrangere virksomhedsbesøg på gæstelærerens arbejdsplads. |
Formålet er at vise eleverne andres livsforløb, samt give dem mulighed for at vurdere disse. Man bør finde personer, som eleverne kan identificere sig med. På baggrund af, hvad eleverne opfatter som væsentlige emner vedr. deres forventninger til fremtiden, kan eleverne forberede spørgsmål til de inviterede personer. Eleverne har ingen eller kun ringe kendskab til virksomheder, hvorfor sådanne virksomhedsbesøg kan bibringe eleverne en realistisk opfattelse af dagligdagen i en virksomhed. Det er væsentligt at arbejde med hele spektret af livsformer fra jobtager til jobskaber, fra offentlig ansat til privat ansat og som selvstændig. |
Evaluering af elevernes forventninger til fremtiden Elevens egen evaluering af forventninger til fremtiden kan foretages på samme måde, som da forventningerne til fremtiden blev klarlagt. |
Efter at eleverne har beskrevet deres forventninger til fremtiden og har haft mulighed for at høre og vurdere andres livsforløb, gennemføres en ny klarlæggelse af deres syn på eget livsforløb og muligheder. Ud fra en før og efter situation kan der gennemføres diskussioner om ændringer eller uændrede syn på fremtiden. Det er vigtigt at fokusere på mulighederne, og at forløbet bruges som inspiration. |
Produktets/ideens cyklus Hvis det er muligt, tages der udgangspunkt i en virksomheds idé til et nyt produkt, gennemførelsen af ideen og beslutningen om evt. at stoppe med at sælge produktet/serviceydelsen. Spørgsmål som kan være væsentlige vedr. et produkts og serviceydelses cyklus: - Hvordan opstod ideen? |
Formålet er at give en helhedsforståelse af et produkts/serviceydelses forløb samt en forståelse for, hvorledes en virksomhed organiseres, og hvorledes dennes samspil er med omgivelserne. |
Ud over at give eleverne en forståelse af et produkts og en serviceydelses cyklus gennemgås også virksomhedens oprindelse, udvikling og opbygning. Under dette emne kan følgende belyses: - Virksomhedens idégrundlag |
|
Idéudvikling Udgangspunktet for idéudviklingen kan være, at hver elev kommer med mindst to ideer, som fremlægges i klassen til diskussion. Diskussionen skal bruges som inspiration, således at eleverne går sammen om udvalgte ideer og undersøger mulighederne for at gennemføre disse. Undersøgelsen kan tage udgangspunkt i en SWOT- analyse (bilag 3). Eleverne skal arbejde sammen om fællesnævneren: Ideen. Det er vigtigt, at eleverne får en god forståelse for, hvordan et samarbejde kan gennemføres og evt. organiseres som en projektorganisation. Hvem har ansvaret for hvad og hvornår? Hvordan løses opståede konflikter i projektorganisationen? Hvad menes der med innovationskultur? |
SWOT-analysen kan evt. gennemføres som et lille tværfagligt projekt. |
Etablering af egen virksomhed På baggrund af den idéudvikling, der er foretaget, udarbejdes en forretningsplan. |
For at give eleverne en forståelse af hvilke emner, der er væsentlige ved etablering af egen virksomhed, skal eleverne udarbejde en forretningsplan. Arbejdsformen kan være gruppeprojekter, hvor elever, som har arbejdet sammen om idéudviklingen, udarbejder den endelige forretningsplan. |
Forretningsplanen kan indeholde: 1. Beskrivelse af idégrundlag 2. Beskrivelse af produktet eller serviceydelsen 3. Organisering 4. Beskrivelse af markeder, konkurrenceforhold og leverandører 5. Markedsføringsplan 6. Priskalkulationer og kapitalbehov |
For at give eleverne en god forståelse for at organisere arbejdet kan dette foregå i en projektorganisation, hvor eleverne udarbejder en dagbog, som kan danne grundlag for en procesrapport. Da flere af emnerne i forretningsplanen indgår i andre fag, vil tværfagligt lærersamarbejde være en ønskelig arbejdsform, således at eleverne opnår en helhedsforståelse af fagene. |
Fremlæggelse og prøve Det udarbejdede materiale fremlægges mundtligt for klassen, således at eleverne trænes i at formulere og præsentere egne projekter. Som en del af fremlæggelsen redegøres for forløbet med udgangspunkt i den førte logbog. Den øvrige del af klassen fungerer som opponenter på projektet og påpeger springende punkter, mangler og fejl i fremlæggelserne. De problemer, som er opstået i arbejdet/samarbejdet undervejs, analyseres med henblik på at forbedre arbejdsgangen i senere projekter. |
Læreren bør indledningsvis repetere de almindelige regler for at give og modtage kritik samt fastholde eleverne på deres gensidige ansvar i denne fase. |
7C Landbrugsuddannelse
| Præcisering af emner | Bemærkninger til lærer |
Elevens muligheder Det første emne placeres på det første grundskolekursus 1a. Det valgfag, som eleverne møder på 1a, er med andre ord kun det første af de i alt fire hovedemner i iværksætterfaget. De fleste elever på 1a kommer lige fra folkeskolen, og skal til at finde sig tilpas i deres nyvalgte erhverv. Det første emne rummer en stor grad af erhvervsvejledning og kan passende lægges i forlængelse af den studie- og erhvervsvejledning, som eleven har haft i folkeskolen. Valgfaget beskrives i tre trin: - Elevforventninger Anbefalet lektionstal: 25 |
Formål med hele emnet Eleven skal præsenteres for den vifte af beskæftigelsesmuligheder, der ligger i landbrugsuddannelsen. Umiddelbart efter at have foretaget uddannelsesvalget vil mange unge føle, at de har indsnævret deres muligheder. Landbrugsuddannelsen har ikke umiddelbart nogen høj status i befolkningen, og det er derfor væsentligt at opbygge en faglig stolthed og et reelt tilhørsforhold til erhvervet. Undervisningen i dette emne skal medvirke til, at eleven føler sig tilfreds i den nye uddannelse og får øje på de mange udviklingsmuligheder, som netop passer ham/hende. Samtidig skal eleven opnå indsigt i forskellige livsformer, der omfatter både arbejdsliv og privatliv. Eleven skal gives en klar fornemmelse af sammenhængen mellem arbejde og hjemme-, familie- og fritidsliv. |
Elevens opmærksomhed skal særligt rettes mod de "personlige kvalifikationer" som initiativ, selvstændighed, kreativitet, kvalitetssans, ordenssans, arbejdsevne og vilje, og hvordan disse egenskaber kan trænes i mange sammenhænge. Eleven skal forholde sig til egne kvalifikationer, evner og interesser i forhold til de krav, forskellige livsformer stiller. | |
Introduktion Eleven præsenteres for valgfaget i sin helhed - altså alle fire hovedemner. Eleven præsenteres for emnet, som behandles på skoleperiode 1a. Det understreges, at elevens aktive deltagelse er en forudsætning for udbytte, og at det, der skal læres, ofte vil være usynligt og ikke umiddelbart måleligt. Den personlige udvikling, som skal finde sted i samspil med klassekammeraterne og lærerne, kræver stor åbenhed og tolerance af alle medvirkende. Specielt det første emne "elevens muligheder" vil desuden også rumme nogle meget individuelle opgaver, som kræver en vis selvdisciplin. Af introduktionen skal det fremgå, hvilke opgaver eleven vil få, således at han har tid til at overveje og planlægge løsningen. |
Arbejdsform for hele emnet Det tilstræbes at etablere en motiverende læreproces, hvor elevernes nysgerrighed og egne individuelle behov for afklaring er drivkraften. Der bygges på en proces, som arbejder med tre elementer: Oplevelse - Erfaring Analyse
Processen kan beskrives som en spiralproces, hvor en omgang danner grundlag for en ny. En analyseret oplevelse er en ny erfaring, som danner grundlag for næste oplevelse. Der er tale om en proces, hvor såvel elevens erfaringer som elevens nye oplevelser analyseres og sammenholdes med personlig udvikling til følge. Der tages afsæt i elevernes forskellige forventninger og erfaringer. Ved at lade eleverne udveksle erfaringer og ideer vækkes nysgerrighed om de forskellige muligheder og aspekter. Oplevelsesdelen udgøres dels af det personlige møde med repræsentanter fra landbrugserhvervet, som spiller en central rolle i behandlingen af dette emne, dels af erfaringsudvekslingen eleverne imellem. |
Elevforventninger kortlægges Undervisningen indledes med, at eleverne klarlægger deres egne forventninger til fremtidig beskæftigelse og livsform. De spørgsmål, der skal tages op, handler om: - elevens motivation for valget af uddannelsen
Undersøgelsen tjener ikke kun som opvarmning, men udgør en fundamental del af faget. Endvidere skal den bruges som et redskab til at få større udbytte af og til at evaluere de bearbejdede emner. Opsamlingen/afrundingen af arbejdet fungerer som opvarmning til de kommende møder med repræsentanter for erhvervet. Det er derfor vigtigt at understrege de spørgsmål, som skal undersøges ved disse møder. |
Formålet er 1. At eleven får afklaret egne forudsætninger og forventninger. 2. At læreren får kendskab til elevernes forventninger og forudsætninger og dermed kan tage hensyn her til i undervisningen. Eleverne på landbrugsuddannelsen har meget forskellige forudsætninger. Nogle (ca. 1/3, men faldende andel) er opvokset på landbrug. Heraf har en del deltaget meget i arbejdet. En del har haft fritidsjob på landbrug eller kommer fra landdistrikterne. Deres forventninger til fremtiden inden for landbruget er også meget forskellige. Nogle har valgt uddannelsen, fordi de er bogligt svage og ønsker praktisk arbejde. Nogle ønsker at blive selvstændige, andre vil hellere bare passe køer eller køre maskiner. En del af eleverne har valgt uddannelsen på grund af deres interesse for natur og dyr og har egentlig ikke tænkt nærmere over den fremtidige beskæftigelse. Eleverne skal gerne opleve, at de er hovedpersonerne. Det vil virke motiverende og inspirerende. Det er væsentligt, at underviseren allerede på dette tidspunkt har gjort sig klart, i hvilken grad og på hvilke områder, han kan og vil tage hensyn til de forskellige forudsætninger. Specielt skal læreren her overveje, hvordan det sikres, at afdækning af forskellighederne ikke giver statusproblemer i klassen. Undersøgelsen skal først gennemføres skriftligt og individuelt og derefter behandles mundtligt i klassen. |
Arbejdsform/elevforudsætninger Erfaringsudvekslingen kan foregå på klasseniveau eller i grupper evt. inddelt efter tilknytning til erhvervet. Der kan tages udgangspunkt i skriftligt spørgeskema eller i en mundtlig præsentationsrunde. Eleverne kan arbejde med opgaver, spørgeskemaer eller cases. Den mundtlige fremlæggelse eller diskussion er væsentlig for erfaringsudvekslingen. Der kan evt. suppleres med plakater eller anden skriftlig fremstilling til supplement af den mundtlige præsentation. Uanset hvilken form, der vælges, skal det understreges, at disse erfaringer og holdninger er meget væsentlige, da de udgør hele fundamentet for faget. Elevernes motivation afhænger af oplevelsen af deres egen betydning og engagement. | |
Møde med repræsentanter fra landbrugserhvervet Eleverne vil møde repræsentanter fra landbrugserhvervet. I arrangementerne deltager f.eks. en selvstændig landmand, en fodermester/bestyrer, en tekniker/agronom, og en, som på baggrund af sin landmandsuddannelse beskæftiger sig med noget mere uventet. Elevernes forberedelse til mødet er lavet i form af afrunding og opsamling på 1. delemne: elevforventninger. Til mødet kan f.eks. benyttes dialogshop-formen, hvor eleverne som oplæg vil få en kort fælles præsentation af gæsterne, hvorefter de vil komme i nærkontakt med gæsterne i mindre grupper, der cirkulerer. Under mødet i de mindre grupper vil gæsterne indlede med at redegøre for de mange områder, de er forberedt på, hvorefter eleverne har mulighed for at stille spørgsmål og diskutere. |
Brug af gæstelærere/virksomheder På grundskolekurserne indgår i forvejen en del praktisk undervisning, og der gennemføres en del ekskursioner. Eventuelt kunne nogle af disse praktik- og besøgsværter benyttes som repræsentanter for den selvstændige landmand. Iøvrigt kan man benytte fodermestre, bestyrere, forvaltere, forpagtere, sælgere og servicemedarbejdere fra foderstoffirmaer, inventarfirmaer o.lign., maskinstationsejere og ansatte, maskinfabrikanter, forsøgsmedarbejdere, konsulenter og lærere. Gerne yngre mennesker, som eleverne kan identificere sig med. Stikordene til gæstelærerne er: livsforløb, familieliv, venner, arbejde, arbejdsplads, kolleger, fritidsliv, interesser, muligheder, drømme, store valg, dagligdag, udviklingsbehov og efteruddannelse. Se kapitel 6 om brug af gæstelærere. |
Evaluering af elevernes forventninger Evalueringen gennemføres i to trin: 1. Fælles i hele klassen eller i grupper og derefter 2. Individuelt.
1. Fælles Først sammenligner og beskriver eleverne de forskellige beskæftigelser, som blev præsenteret i diskussionerne. Arbejdet kan tage udgangspunkt i en række spørgsmål eller udsagn som f.eks.: - hvad består arbejdet konkret af, hvad går tiden med, hvilke
opgaver løses, Afslutningsvis fremlægges de punkter, eleverne er mest overraskede over eller finder vigtige. Arbejdet samles op i fælles plenum, hvor de helt typiske livsformer (lønmodtager-, selvstændig-, karrierelivsformen) karakteriseres. Evt. udarbejdes produkt i form af plakater el.lign. |
Formål Evalueringen har til formål - at udskille generelle betragtninger om oplevelserne,
Form Formen kan være klassediskussioner og/eller gruppediskussioner og kan baseres på skriftlige åbne spørgsmål med det formål at afklare, hvilke oplevelser eleverne har haft. Bearbejdningen bør ske individuelt, og formen afhænger bl.a. af graden af åbenhed og tolerance i klassen. En mundtlig fremlæggelse vil kunne virke som blottelse, mens en skriftlig kan blive for tynd og uforpligtende. Selvom det kunne friste at lade eleverne vælge nogle af besøgene fra og fordybe sig i nogle færre, er det ikke formålstjenligt. Eleverne skal netop præsenteres for forskellighederne og gerne noget, som de normalt ikke hører. |
2. Individuelt Hver enkelt elev skal nu beskrive sig selv og udarbejde en styrkeprofil. Denne opgave kan løses med udgangspunkt i endnu et spørgeskema eller en række stikord så som: baggrund, relationer, muligheder og bindinger, forhold til arbejde, forhold til præstationer, ambitionsniveau fagligt og personligt, fritidsinteresser og familieliv samt materielle og sociale behov. Produktet af denne opgave kan være tekst og/eller et billede. Eleven sammenholder billedet af sig selv med de forskellige livsformer og tager stilling til egne styrker og svagheder i forhold til den forventede fremtidige beskæftigelse. Denne del af opgaven er svær at få til at lykkes i klassen og måske også som hjemmearbejde. Eleverne kan evt. arbejde på deres værelser i nogle timer. |
|
Afslutning og evaluering Konsekvensen af de styrkeprofiler, som eleverne har udarbejdet, ridses op. I klassen diskuterer eleverne, hvad man skal gøre, hvis man før havde tænkt sig at blive selvstændig, men nu kan se, at det ikke lige passer? Eller omvendt er blevet opmærksom på nogle muligheder som selvstændig. Udover de generelle betragtninger, som kan diskuteres i hele klassen, skal eleven gøres klart, hvorledes han/hun kan arbejde videre med at tegne styrkeprofiler, og i hvilke sammenhænge disse kan benyttes. |
Tværfagligt samarbejde med kolleger Dette emne ligger naturligt inden for områder, som normalt varetages af klasselæreren. Der indgår en del erhvervsvejledning, og der vil være stort overlap stofmæssigt til faget "arbejdsforhold", hvorfor det vil være fornuftigt at koordinere med og evt. inddrage både uddannelses- og erhvervsvejlederen og "arbejdsforholds"-læreren i undervisningen. Det anbefales at afholde et møde, hvor der redegøres for forløbet og evt. aftales fælles tiltag. Oplagt er fælles planlægning af diskussioner. Hvis lærerne ikke direkte inddrages, vil det under alle omstændigheder være fornuftigt at aftale en rækkefølge af stoffet, således at fagene kan understøtte hinanden, både fagligt og tidsmæssigt. Differentiering af undervisningen Da målet med faget bl.a. er at præsentere eleverne for nogle ukendte muligheder i landbrugsuddannelsen, gælder det om at give alle så mange forskellige oplevelser som muligt. Det er derfor ikke tilrådeligt at lade nogen springe noget over. De forskellige elevforudsætninger kan tilgodeses i forbindelse med gruppearbejde, i den individuelle tilbagemelding og rådgivning i forbindelse med tilbagelevering af spørgeskemaer og vurdering af egne stærke og svage sider. |
Et produkts eller en serviceydelses cyklus Emnet passer godt på skoleperiode 1b, hvor eleverne har noget kendskab til landbruget, leverandører og aftagere efter deres første praktikår. Der er god plads til iværksætteri i de 16 uger, skoleopholdet varer. Anbefalet antal lektioner: 45 Emnet behandles i denne undervisningsplan i tre trin: - Oplæg i form af fælles eksempel |
Formålet med dette emne er at skabe forståelse for hvilke krav, der stilles til et produkt eller en serviceydelse, som skal danne basis for en virksomhed. Eleven skal forstå, at det er ikke nok at producere en vare. Varen/ydelsen skal også opfylde behov, være miljørigtig, produceres på en måde, som forbrugerne accepterer, have en rimelig pris og dermed kunne produceres med rimelige omkostninger, for at man kan basere en virksomhed på den. Endvidere skal eleven gennem mødet med forskellige virksomheder opnå nærmere kendskab til deres opbygning og flow i forbindelse med fremstilling af varer eller ydelser. Gennem arbejdet med disse virksomheder er det målet, at eleven overvejer sin holdning til erhvervslivet og bliver opmærksom på muligheden for at blive aktiv jobskaber i stedet for passiv jobtager. |
Introduktion Eleven præsenteres for iværksætterfaget i sin helhed, dvs. alle fire emner. Eleven præsenteres for det emne, der arbejdes med på skoleperiode 1b. Undervisningsplanen med ca. angivelse af aktiviteter, lektioner, tidsforløb og afleveringer skal forklares. Dette emne rummer mulighed for mange forskellige arbejdsformer. Det er væsentligt, at eleverne bliver opmærksomme på de frihedsgrader og det ansvar, som de selv har. Hvis der samarbejdes med andre fag, må samarbejdet mellem fagene stå klart for eleven. |
Formålet med introduktionen er, at eleven kan se faget i en større sammenhæng, blive klar over indhold og arbejdsform i faget, samt hvad han/hun skal præstere. Eleven vil samtidig blive klar over, hvilket udbytte han/hun kan forvente. Vælges en særlig form for præsentation af resultaterne, som involverer personer uden for skolen og klassen, er det vigtigt, at eleverne informeres tidligt herom. |
Oplæg I denne undervisningsplan anvendes en hel og to halve dage til oplægget. Den hele dag til virksomhedsbesøg, den ene halve dag til at efterbehandle besøgene og den anden halve dag til at illustrere, hvorledes man kan arbejde med et produkts eller en serviceydelses cyklus. Den hele dag indledes med 1-2 timer, hvor der motiveres og forberedes til dagens arbejde. Eleverne skal kende formålet med hele dagens program, begrundelsen for de valgte besøg, hvad de særligt skal være opmærksomme på osv. Der udleveres en nøje beskrivelse af elevens opgaver under turen. Eventuelt kan der uddelegeres særlige opgaver til grupper af elever. |
Formålet med et fælles oplæg er, dels at eleven herigennem bliver gjort opmærksom på de aspekter, der kan arbejdes med i det kommende gruppeprojekt, dels at give eleven nogle redskaber til løsning af opgaven. Det er således ikke tanken, at det fælles eksempel skal gå i dybden på alle områder og færdiggøre en hel opgave til præsentation men ved en hurtig gennemgang pege på de muligheder, der er for fordybelse, samt klarlægge problemstillingerne, inden eleverne selv står med dem. Formålet med såvel oplægget som det efterfølgende projekt er også, at eleven gennem arbejdet med et produkt eller en serviceydelse kommer i kontakt med og får forståelse for forskellige erhvervsvirksomheders funktion. |
De spørgsmål, som kan danne udgangspunkt for efterfølgende diskussion, kan være: - hvem lever af hvem?
Eksempel 1: Turen går f.eks. til et supermarked, hvor eleverne skal genfinde landbrugsprodukterne i form af forarbejdede fødevarer og i øvrigt betragte vareudbuddet ud fra vinklen: Hvordan kan man sælge det? Kan man få en indtjening ud af at producere og sælge den vare? Hvor produceres varen? Hvilke opgaver ligger der i at fremstille varen og få den frem til hylden på supermarkedet? Hvilke rest- eller affaldsprodukter følger af produktion og forbrug af denne vare? Opgaverne kan formuleres, så eleverne skal finde frem til varer med bestemte produktions- og markedsforhold.
Eksempel 2: Turen kan gå til en mindre maskinfabrik, hvor eleverne ser virksomheden, får forklaret virksomhedens historie, opbygning, netværk og præsenteres for personalet, som formentlig omfatter elever, smede, værkførere, ingeniører og administrator. Orientering om virksomhedens produkter, fremstilling og salg af disse, og kort om virksomhedens økonomi og ejerforhold. Elevopgaven kan i denne sammenhæng omhandle proces, input/output, samarbejde, ejerens og de ansattes uddannelses- og erhvervserfaring, uddannelsebehov, ansættelsesforhold og arbejdstilrettelæggelse.
Eksempel 3: En maskinstation med specialmaskiner kan belyse servicevirksomhedernes særlige forhold. På maskinstationen træffer eleverne ejeren, som præsenterer virksomheden, de opgaver, der skal løses, personalet, organisationen og materiel. En enkelt ydelse som f.eks. finsnitning, roeoptagning eller mejetærskning gennemgås. Markedsforholdene, kundens beslutningsmåde, kundens krav, valg af materiel, krav til medarbejdere, prisdannelse og økonomi. Elevopgaven kan evt. netop bestå i at finde frem til de særlige forhold, som er gældende for servicevirksomheder i forhold til de varefremstillende virksomheder. Efter besøgsdagen sammenfattes oplevelserne i klassen. De opgaver, eleverne har haft med på besøg, færdiggøres og diskuteres. Lærerinput kunne bestå i systematisering af nær- og fjernmiljø, erhvervspolitik, beskæftigelsespolitik, o.lign., således at den samfundsmæssige dimension dækkes. Den sidste del af oplægget består i, at der på klasseniveau vises, hvordan eleverne kan arbejde med et produkts eller en serviceydelses cyklus. Der udvælges et enkelt produkt/serviceydelse, som eksempel til illustration. Det kan være rullepølse i skiver pakket i 125 gr. pakninger, en fire-furet vendeplov, en cykelpumpe, en klovbeskæring, en traktorreparation, et bondegårdsferieophold etc. |
Virksomhedsbesøg/gæstelærer Se kapitel 6 om brug af gæstelærere/gæstevirksomheder. Den foreslåede tur skal ses som et eksempel blandt mange på, hvorledes forskellige besøg kan bruges som illustration af forskellige forhold. Den enkelte lærer er helt fri til at sammensætte sit eget program sammen med eleverne. Eksempler på serviceydelser er: dyrlægekonsultation, konsulentbistand, maskinstationsarbejde, klovbeskæring. Eksempler på produkter er: fødevarer, råvarer, samt maskiner og bygninger til landbruget. Formålet med denne diskussion er, at eleven får forståelse for virksomhedens rolle i lokalsamfundet og virksomhedens samspil med omverdenen. |
Følgende spørgsmål tages op: - hvorfor produceres dette?
I klassens fælles oplæg fokuseres mest på, hvordan eleverne kan finde frem til besvarelserne. |
Formålet med denne gennemgang er dels at give eleverne en forestilling om, hvad de skal beskæftige sig med i det efterfølgende gruppeprojekt, dels at anvise arbejdsmetoder for opgavens løsning. |
I gennemgangen forklarer læreren punkt for punkt, hvorledes han har fundet frem til oplysningerne. Undervejs diskuteres, hvorledes informationer om andre produkter/serviceydelser ville kunne tilvejebringes. Redskaberne kan være: - adgang til edb Efter gennemgangen forklarer læreren det videre forløb med projektarbejde. |
Læreren kan evt. have et gennemarbejdet eksempel med til demonstration/løsningsforslag, men det er væsentligt for elevernes udbytte af det efterfølgende gruppeprojekt, at de får nogle gode redskaber til løsning af opgaven. |
Projektarbejde med udgangspunkt i produkt/serviceydelse I projektarbejdet skal eleverne lave en analyse af et produkt/serviceydelse samt undersøge produktion og forbrug af samme. Eleverne orienteres om de rammer, de skal arbejde under og får at vide hvilket produkt, der forventes af dem og hvornår. Det er væsentligt, at der er sammenhæng mellem de afsatte tidsmæssige ressourcer og de øvrige rammer for elevernes arbejde. Derefter etableres arbejdsgrupper. Eleverne vælger det produkt/den serviceydelse, de ønsker at arbejde med, og hver gruppe udarbejder en grov plan for arbejdet. Planen diskuteres med læreren, og eventuelle aftaler om virksomhedskontakter eller andre opgaver lægges fast. |
Formålet med denne del af valgfaget er, at eleven trænes i planlægning og gennemførselse af et større helhedsorienteret projekt. Eleven skal disponere den til rådighed værende tid, skal tilpasse opgaven til det valgte produkt og prioritere opgavens mange aspekter i forhold hertil. Eleven skal trænes i informationsindsamling, sortering af information og informationsfremstilling. Eleven vil gennem arbejdet komme i kontakt med virksomheden og derved få større forståelse for dennes dagligdag og opgaver.
Planlægning/organisation Det bør tilstræbes, at faget i projektforløbet er samlet på hele for- eller eftermiddage. Hvis eleverne skal planlægge noget selv, må de også kende disse tidspunkter i god tid og have så lang tid til rådighed, at de kan komme ud af huset og hjem igen. I det hele taget bør der afsættes mange timer til elevernes arbejde. Under forløbet trænes mange vigtige funktioner. Det tager f.eks. tid at lære at benytte biblioteket. Hvis eleverne skal have adgang til edb, bør det sikres, at disse lokaler ikke er optaget af anden undervisning.
Tværfagligt lærersamarbejde Hvis det i forhold til øvrige fag, skema etc. kan lade sig gøre, vil det være en fordel i perioden op til og under projektarbejdet, hvis man i fagene samfundsforhold, markedsorientering og dansk kan arbejde parallelt med udgangspunkt i valgfaget. I markedsorientering vil begreberne om markedsformer og markedsudvikling være nyttige at slå fast. I samfundsforhold vil emner som forbrug og produktion supplere. I dansk kan der arbejdes med informationsformidling, layout, billed og tekst, samarbejde, grafisk fremstilling osv. Lærerne fra disse fag kan deltage som konsulenter ved projektet. |
Præsentation af resultater Eksempel på produkt: Eleverne etablerer et udstillingsudvalg, som planlægger udstillingen. Opgaver som fordeling af stadepladser til grupperne, etablering af strømforsyning m.m., planlægning af åbning og åbningstale, invitationer til virksomheder og bemanding af udstillingen kan evt. løses af dette udvalg. Der etableres en udstilling på skolen. Eleverne præsenterer deres resultater på en udstilling for virksomhederne og skolens øvrige elever og personale. Det kan evt. gøres som fyraftens- eller aftenarrangement.
På udstillingen skal eleverne præsentere: 1. Produktet/serviceydelsen teknisk, økonomisk og økologisk. Med økologisk menes produktets cyklus fra jord til bord, vugge til grav eller fra idé til forbrug. 2. Den producerende virksomheds historie, opbygning, netværk og personale. |
Formålet med den sidste del er dels motivation af eleven, dels at give eleven træning i fremstilling af information. Form Præsentationen kan gennemføres på mange måder. Gruppefremlægning, skriftlige rapporter, udstilling el.lign. Den valgte form vil afhænge af lærerens/elevernes egne interesser og ressourcer, fagets økonomiske og tidsmæssige ressourcer og skolens velvilje. Udstillingsformen er valgt med det formål at give eleven en mulighed for at modtage andres anerkendelse for det udførte arbejde. Ved at benytte udstillingsformen stilles ekstra krav, men gives også ekstra muligheder. Ved udstillingsformen kan der benyttes mange udtryksformer (lyd, billede, lugt, form, smag, tekst), og elevernes forskellige styrker og kreativitet kan belønnes. I forbindelse med etablering af udstillingen opstår en spændende organisationsopgave, som giver eleverne ekstra muligheder og udbytte af faget. Ved at benytte udstillingsformen kan de medvirkende virksomheder få en spændende tilbagemelding og tak. |
Afslutning og evaluering Efter udstillingen giver elevgrupperne hinanden kritik for de fremviste resultater. Den gensidige evaluering kan evt. baseres på fordeling af points. Der bør gives kritik for såvel fagligt indhold som fremstilling. Eleverne skal motivere deres kritik. |
Formålet er, at eleverne trænes i at give og modtage kritik. Efter meget store opgaver, som har taget meget tid og opmærksomhed, har eleverne behov for mere end en almindelig lærerkommentar og evt. karakter. Eleverne er med til at sætte kriterierne for vurderingen og får derfor medansvar for den. |
Idéudvikling Det tredie emne kan placeres på fagligt-teknisk kursus, som har en varighed på seks mdr. Eleverne har en del erfaringer fra flere forskellige virksomheder. En del har rejst og arbejdet i udlandet. Eleverne er typisk fra 20 til 23 år. Dvs. at de er unge, ubundne, uden forpligtelser, men med mange erfaringer og påvirkninger fra deres tidligere arbejdspladser, hvor de typisk tit har stået alene med et stort ansvar. De er ikke uvante med at udvikle systemer og diverse hjælpemidler til at få arbejdet til at fungere, men er typisk ikke særlig bevidste om værdien af og mulighederne i denne idéudvikling. Foreslået lektionstal: 45 Emnet bearbejdes i fire trin : - Præsentation af forskellige idéudviklingsforløb Introduktion Eleven præsenteres for de fire emner i iværksætterfaget. Innovationsbegrebet forklares. |
Formål Gennem arbejdet med dette emne skal eleven opnå viden om konkrete idéudviklingsforløb og trænes i idéudvikling samt opbygning og anvendelse af netværk. Eleven skal bevidstgøres om processen omkring idéudvikling. Eleven skal forstå, hvornår en idé kan danne basis for en virksomhed, og hvordan man i givet fald kan arbejde videre med sådan en idé. Eleven skal trænes i vurdering af ideers bæredygtighed og i at argumentere for egen idé. Det endelige timetal vil afhænge af samarbejdet mellem de involverede fag. Såvel værkstedsfag, produktionsfag, som almene fag indgår i dette forløb. Et fag som markedsorientering vil kunne afgive mange timer til/erstattes af iværksætteri. Det er ikke anbefalelsesværdigt at gennemføre valgfaget under 25 timer, men større eller mindre dele af valgfaget kan evt. placeres uden for skemaet i form af frivilligt hjemmearbejde, besøg el.lign. Formål Eleven skal se valgfaget som en del af en helhed og specielt spores ind på emnet idéudvikling. Eleven skal kende rammerne for valgfaget, og hvilke krav, der vil blive stillet til ham/hende i undervisningen. Det er væsentligt allerede fra starten at give eleven forståelse for, at arbejdsprocessen i dette fag er af større betydning end selve produktet |
Øvelse i idéudvikling og idéformulering Der indledes med en brainstorm, hvor eleverne hver bidrager med mindst to udviklingsbehov, som fremlægges i klassen til diskussion. Hvis det kniber for eleverne at komme med ideer, kan de evt. sættes i gang med følgende: - Giv eksempler på ting, forhold, som gentagne gange irriterer
dig. Præcisér hvad det er, og hvorfor det irriterer dig?
|
Form Der indledes fælles for hele klassen for at sikre, at alle oplever processen, uanset at de måske ikke selv har noget at bidrage med umiddelbart. Det vil tage tid at begynde at tænke abstrakt på noget, som endnu ikke eksisterer. Det kan være svært at fastholde begejstringen og motivationen, indtil alle har opnået tilstrækkeligt abstraktionsniveau. For mange lærere vil der være tale om ukendt stof, og det vil være en god støtte at kunne benytte praktiske eksempler. |
Derefter skal eleverne arbejde med forslag til løsning af et eller flere af problemerne. Diskussionen skal bruges som inspiration, således at eleverne får lyst til at arbejde videre med at undersøge mulighederne for at gennemføre ideerne. Processen kan fremmes ved at lade eleverne overveje følgende forhold: - Valg af materiale. |
Form For at drage nytte af hele klassens fælles sum af erfaringer, kreativitet og idérigdom arbejdes der fælles om dette. Denne proces kan godt være langvarig, og det kan være formålstjenligt at opdele klassen i mindre diskussionsgrupper undervejs. Lærerrolle Læreren har til opgave at formulere de spørgsmål, som får eleverne til at tænke i den rigtige retning og derefter opsamle og systematisere elevernes tanker. Lærerens rolle bliver derfor mere at være mødeleder, ordstyrer og referent. Læreren samler konklusionerne, mens eleverne udfører arbejdet. |
Formulering og vurdering af idé Den eller de mest interessante idéer bliver udgangspunkt for det efterfølgende gruppeprojekt. Gruppeinddelingen bør tage afsæt i elevernes individuelle interesser.
Ved begyndelsen af gruppearbejdet introduceres logbogen, som er en dagbog, som eleverne skal føre under projektarbejdet. I logbogen beskrives dagens aktiviteter, hvilke resultater, der er opnået og hvilke problemer, der har været. Gruppens arbejdsplaner, de enkelte gruppemedlemmers arbejde og gruppens samarbejde beskrives. Opgaven for grupperne bliver at: - Præcisere ideen. |
Form Det mest nærliggende vil være at lade eleverne danne grupper, som hver løser opgaven om en selvvalgt idé. Dermed sikres, at alle eleverne kommer alle problematikker igennem. Alternativt kan der arbejdes med specialistgrupper, hvor nogle arbejder med design, nogle med miljø, nogle med markedsføring, nogle med økonomiske overslag osv. Denne organisationsform vil illustrere de mange interessenter i udviklingsforløbet og de evt. modstridende hensyn. For at henlede elevens opmærksomhed på processen fører eleverne logbog. De førte notater vil danne udgangspunkt for den senere evaluering og afslutning. For at indøve gode innovative egenskaber skal eleverne øves i samarbejde og gøres opmærksom på de forhold, som fremmer henholdsvis hæmmer processen. Lærerrolle Under gruppeprojektet får læreren en vejlederrolle. Emnet for projektet er meget stort, og der kan blive tale om meget forskellige projekter. Læreren skal tage stilling til, i hvor høj grad han/hun vil involveres i elevernes informationsindsamling, kontakt til virksomheder osv. Det er igen væsentligt at lægge ansvarsfordelingen mellem lærer og elever klart fra begyndelsen. |
Fremlæggelse - sælg din idé Projektet afsluttes med en mundtlig og skriftlig fremlæggelse. Fremlæggelsen tænkes gennemført over for et pengeinstitut, en kompagnon, chefen i firmaet el.lign. Klassen får tildelt den rolle, som passer bedst til den pågældende idé. Dette aftales med gruppen i forvejen, således at fremlæggelsen kan tilpasses den tænkte situation. |
Formål Eleven skal opleve "salgssituationen" og fornemme hvilke faktorer, der er af betydning for succes. Eleverne vil opleve præsentationen fra begge sider, og vil ved kritisk vurdering af kammeraternes fremlæggelse bedre kunne se, hvad der har betydning. Eventuelt kunne en ansat fra et pengeinstitut lokkes til at deltage. Dette vil uden tvivl øge elevernes motivation. Det må dog ikke forhindre eleverne i at deltage aktivt i vurderingen af hinandens idé eller bidrage med konstruktiv kritik. Lærerrolle Der er tale om et rollespil. For at sikre elevernes udbytte skal læreren sørge for, at deltagerne har forståelse for deres ansvar og at de bliver i deres tildelte roller. Der bør indledes med nogle retningslinier for at give og modtage kritik. |
Evaluering Der indledes med at grupperne efter tur fremlægger deres logbøger. På baggrund heraf laves et sammendrag, som viser, hvilke egenskaber, der er nyttige i forhold til idéudviklingsprocessen. Læreren forklarer, hvad innovationsbegrebet dækker over. Specielt bør der fokuseres på evnen til at opbygge personlige kontakter og benytte disse. Gruppemedlemmerne kan selv fremlægge, hvad de mener har været vanskeligst, sjovest,... hvad havde været godt at kunne, hvad ville de gøre anderledes næste gang,....osv. Eleverne tager stilling til egne stærke og svage sider i forhold til idéudvikling, prioriterer hvad og hvordan de ønsker at træne mere. Da der er tale om et personligt udviklingsspørgsmål, bør hver enkelt elev besvare spørgsmålene individuelt. |
Formål De spørgsmål, som eleven skal tage stilling til, er følgende: - Hvilke egenskaber er nyttige i forhold til idéudviklingsprocessen? Lærerrolle Læreren skal sikre, at eleverne bidrager med oplevelser af arbejdet i gruppen, og at hver enkelt elev forholder sine egne egenskaber til de krævede egenskaber. |
Etablering af egen virksomhed Det sidste af de fire emner placeres på fagligt-teknisk kursus ligesom det tredie emne. Der er derfor mulighed, for at eleverne kan fortsætte arbejdet med den idé, de har haft fat i tidligere. Opgaven vil ellers typisk handle om køb eller forpagtning og drift af en hel eller en del af en eksisterende landbrugsbedrift. Der kan tages udgangspunkt i en tidligere arbejdsplads, forældres ejendom eller en ejendom, der står til salg. Der er tradition for den type opgaver i landbruget, og der er normalt let adgang til de nødvendige oplysninger Foreslået lektionstal: 45
Emnet behandles i to trin:
|
Formål Eleverne skal opnå forståelse for og erfaring med hvilke faser, som man skal igennem ved etablering af egen virksomhed. Ved at kende til vejen fra idé til etablering og drift af egen virksomhed, har eleven bedre mulighed for at vurdere, hvorvidt de opgaver, der ligger i at drive egen virksomhed, virker tiltrækkende på ham/hende. Eleven vil således få et mere reelt grundlag at vælge fremtidig beskæftigelse ud fra. Form Bortset fra introduktion, afslutning i form af prøve og evaluering vil der være tale om projektarbejde. Der stilles altså krav om stor selvstændighed og disciplin hos eleverne. Lærerens opgaver bliver vejledning på såvel det faglige som på arbejdsprocessen. Tværfagligt lærersamarbejde Alle lærere i produktionsfag, markedsorientering, samt dansk har interesser i valgfaget, og eleverne har brug for vejledning fra alle for at kunne udføre projektet. Projektet skal placeres sidst i kursusforløbet, og den afsluttende prøve kan evt. fungere som eksamen i flere fag. En fælles eksamen ville styrke valgfaget og give eksamen i produktionsfagene mere helhedspræg. Samtidig vil anvendelse af produktionsfagene give de praktisk orienterede elever bedre vilkår ved eksamen end de traditionelle fire timers skriftlige prøver. |
Introduktion til emnet Eleverne præsenteres for iværksætterfaget. Eleverne præsenteres for dette emne og sammenhængen med de øvrige fag på kurset. Læreren bør skitsere rammerne for projektarbejdet, herunder - valg af projekt Eleverne kan evt. forsynes med en liste over de spørgsmål, der skal tages stilling til, f.eks.: overtagelse, herunder overslag over pris, skitsering af finansieringsmuligheder, produktionsplanlægning, herunder valg af afgrøder, besætning og besætningsstørrelse, mekaniseringsgrad, tilpasning af bygningskapaciteten, beskrivelse af produktionsmetoder, f.eks. rekruttering af avlsdyr eller afgræsningssystem, beskrivelse af bedriftens arbejdsopgaver samt forslag til udførelse heraf, marked for produktet, konkurrenter, pris- og kvalitetsparametre og den valgte afsætningsstrategi. Der dannes grupper. Projektarbejde Eleverne tilrettelægger selv arbejdet i grupperne. Der bør afsættes så megen tid, at eleverne reelt har mulighed for at disponere deres indsats. Eksempelvis skal gruppen have mulighed for at foretage fælles indledende besøg på bedriften en weekend, inden arbejdet for alvor går i gang. Eleverne fører logbog i projektforløbet. |
Stof Hovedvægten i opgaven bør lægges på de produktionstekniske fag, mens økonomidelen af opgaven bør begrænses. Hvis eleverne ønsker at udarbejde budgetter, kan de evt. udarbejdes i A17-form. Organisation Lærergruppen omkring faget skal indledningsvis i fællesskab afbalancere deres fagområder og definere de forskellige fags krav til projektindhold. Alle lærerne skal desuden kende og bakke op om rammerne for projektarbejdet. Skemamæssigt bør timerne ligge på to-tre hele dage om ugen i den periode, hvor valgfaget kører, alternativt alle eftermiddage, således at projektarbejdet kan fortsætte uforstyrret hen over aftenen.
Organisation Det er formålstjenligt, at eleverne kun refererer til én og samme lærer, indtil projektbeskrivelserne er godkendt. De involverede lærere fordeler opgaverne mellem sig og udarbejder plan for vejledningstjeneste. Planen skal være til rådighed for eleverne fra projektets start, således at de kan disponere arbejdet ud fra, hvornår de forskellige faglærere er til rådighed. |
Fremlæggelse og prøve Det udarbejdede materiale fremlægges mundtligt for klassen, således at eleverne trænes i at formulere og præsentere egne projekter. Som en del af fremlæggelsen redegøres for forløbet med udgangspunkt i den førte logbog. Den øvrige del af klassen fungerer som opponenter på projektet og påpeger springende punkter, mangler og fejl i fremlæggelserne. De problemer, som er opstået i arbejdet/samarbejdet undervejs, analyseres med henblik på at forbedre arbejdsgangen i senere projekter. Den mundtlige fremlæggelse for klassen skal tidsmæssigt placeres i rimelig tid før prøven, således at eleverne har tid til at rette eventuelle fejl i projektet. Efter prøven afsluttes valgfaget med en fælles evaluering. |
Læreren bør indledningsvis repetere de almindelige regler for at give og modtage kritik og fastholde eleverne på deres gensidige ansvar i denne fase. |
Afslutning
Som det fremgår af de viste eksempler på undervisningsforløb, er det ønskeligt med en høj grad af fleksibilitet mht. skemaplanlægning, lærersamarbejde mv. for at give valgfaget de bedste betingelser. Dette gælder såvel den overordnede årsplanlægning som den løbende planlægning af undervisningen.
Medvirkende til valgfagets succes vil være skolens holdning til at afsætte nødvendige ressourcer for gennemførelse af undervisningen med brug af gæstelærere, ekskursioner og virksomhedsbesøg.
Arbejdsgruppen foreslår, at der opbygges en lokal database med et kontaktnet af både gæstelærere og virksomheder.
Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at der etableres erfaringsudveksling mellem de lærere, der underviser i valgfaget og i variationer over faget. Lærergruppen kunne bl.a. samle de undervisningsmaterialer, som er relevante for alle uddannelserne i et fælles materiale. En gensidig inspiration og støtte lærerne imellem vil samlet øge kvaliteten i undervisningen.
Litteratur
Andersen, Bencke og Schmidt,
Samfundsfagsbogen,
1993.
Andersen, Jørgen Goul,
Politik og samfund i forandring,
1993.
Arbejdspolitisk AGENDA,
Selvstændighedskultur i undervisningen: En analyse af
danske skoleelevers holdninger til at være selvstændig erhvervsdrivende.
Dansk Arbejdsgiverforening, December 1994.
Blindum et. al. Simulæring. Læring gennem simulering.
København: Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse,
1995.
Bro, Friisberg og Kolstrup,
Produktion og fordeling i velfærdsstaten,
1993.
Christensen, J.F.
Innovation i dansk erhvervsliv.
København: Erhvervsfremme Styrelsen, 1994.
Christensen, J.L og Kristensen, A.K.
Innovation i danske industrivirksomheder.
København: Erhvervsfremme Styrelsen, 1994.
Christensen, J.L og Kristensen, A.K.
Innovation og erhvervsudvikling.
København: Erhvervsfremme Styrelsen, 1995.
Christensen, Lona Rahbek,
Livsformer i Danmark,
1988.
Christensen, Mogensen og Thuesen,
Velfærd i vanskeligheder,
1994.
Clod. Steen.
En plads i skolen til den selvstændige livsform,
1997.
Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 2, 1996.
Erhvervsministeriet, Erhvervsfremme Styrelsen.
Succeskriterier for iværksættere.
København, 1992.
Erhvervsministeriet, Erhvervsfremme Styrelsen.
Iværksættere i 1990'erne. Et statistisk portræt,
1996.
Erhvervsministeriet, Erhvervsfremme Styrelsen.
Iværksætterguide, Regler og vejledning,
6. udgave, 1998.
Erhvervs Udviklingsrådet
Vidensregnskaber, 1997
Fischer, Carsten,
Igangsætterne (TV-udsendelser fra følgende datoer):
26. juni 1997 (90-221422-10)
3. juli 1997 (90-221414-10)
10. juli 1997 (90-221392-10)
17. juli 1997 (90-221406-10)
24. juli 1997 (90-221449-10)
Fleming, P.
An Analysis of the Impact of Entrepreneurship.
upubliceret paper, 1993.
Freidman, D.
The Misunderstood Miracle. Ithaca
London: Cornelle University Press, 1988.
Friisberg, Gregers,
Politik - hva' rager det mig!
1987.
Gundelach, P. og Riis, 0.
Danskernes Værdier.
København: Forlaget Sociologi, 1992.
Hansen, E.J.
En generation blev voksen: Den første velfærdsgeneration.
København. Socialforskningsinstituttet, 1995.
Hartoft-Nielsen, P.
Industristrukturens regionale udvikling i 1970'erne,
1984.
Illeris, S og Pedersen, P.O. (red)
Industrien - koncentration eller spredning.
Esbjerg/København.
Haarder, Bertel:
Lille land, hvad nu?,
1994.
Hemmet, Hans og Ole Stramer.
Pædagogisk håndbog for handelsskoler,
SEL, 1993.
Herlau, H. og Tetzchner, H.
Fra JOBTAGER til JOBMAGER.
København. Samfundslitteratur, 1995.
Høegh, Peter.
De måske egnede.
Højrup, T.
Det glemte folk.
Hørsholm, 1983.
Institut for Fremtidsforskning.
Nye Unge på Handelsskolen: et portræt af deres værdier,
holdninger og forventninger.
Udarbejdet for Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelserne, København,
1995.
Jacobsen, Benny,
Levekår og livsformer i velfærdsstaten,
1989.
Keldsen, J.
Bidrag til udvikling af en egentlig entrepreneurteori.
Handelshøjskolen i Århus. Særtryk, 1991.
Keldsen, J. og Vestergaard, J.
Motiver og baggrund for beslutningen om at etablere sig som selvstændig
erhvervsdrivende.
Handelshøjskolen i Århus. Særtryk, 1991.
Knudsen og Wilken,
Kulturelle Verdener,
1993.
Kontaktbogen, Fortegnelse over kontaktpersoner i erhvervslivet.
Udarbejdet af Kommunernes Landsforening som led i Undervisningsministeriets
iværksætterkampagne 1996-97. 1996.
Kristensen, P. H. Industrial districts in West Jutland, Denmark, Pyke,
F. og Sengenberger, W. (red. )
Industrial districts and local economic regeneration.
Geneva: ILO, 1992.
Liebling, Klaus,
Økonomi handler om mennesker,
1991.
Mandag Morgen.
Danmarks Nye Helte, Debatoplæg om fremtidens iværksættere,
1995.
Nielsen, Holger K.,
Frihed i fællesskab,
1994.
Nielsen, Westy Rimmer
Selvstændighedskultur og iværksætteri.
Forlaget ØKNOM, 1997.
Medlemsblad for Dansk Iværksætter Forening,
Nybygger Forum, diverse udgivelser.
OECD.
Education at a Glance. Paris, 1995.
Rasmussen, Anders Fogh,
Fra socialstat til minimalstat, 1993.
Striim, Ole,
Idéudvikling - metoder og teknikker.
Schultz, 1992.
Tanvig, H.W.
Lokal industriel udvikling - lokal erhvervspolitik?:
Fire eksempler fra Vestdanmark.
Sydjysk Universitetsforlag, Esbjerg, 1995.
Wickmann, J. Iværksættere og deres virksomheder.
I Illeris, S. og Pedersen, P.O. (red)
Industrien - koncentration eller spredning.
Esbjerg/København, 1985.
Yderligere information
Yderligere informationer kan fås hos:
Dansk Iværksætter Forening
Tobaksgården 3, 8700 Horsens
tlf. 75 62 04 00
fax 75 61 31 99
Erhvervsfremme Styrelsen
Tagensvej 135, 2200 København N
tlf. 35 86 86 86
Danske Erhvervschefers Fællesråd
Parallelvej 10, 9900 Frederikshavn
tlf. 98 42 87 22
Innovation, DTI
Gregersensvej, 2630 Tåstrup
tlf. 43 50 48 50
Dansk Forening til Fremme af Opfindelser
Tobaksgården 3, 8700 Horsens
tlf. 75 60 20 30
Innovation, DTI
Teknologiparken
8000 Århus C
tlf. 89 43 89 43
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
Thomas B. Thriges Gade 48, 5000 Odense C
tlf. 65 91 88 68
Junior-iværksætter-team gæstelærerservice
Fagkonsulent Morten Siig
Undervisningsministeriet, ESA
tlf. 43 54 28 28 / 33 92 56 00
Bilag
Bilag 1
Eksempel på undervisningsforløb, El-uddannelse
Samarbejde med øvrige fagområder
Det tværfaglige samarbejde med valgfaget Selvstændighedskultur og iværksætteri kan finde sted på følgende områder:
1. Samfundsfag
- med det formål at give eleverne et grundlæggende kendskab til den branche og den uddannelse, som de har valgt mht. branchestruktur, branchens erhvervs-, job- og uddannelsesmuligheder og branchens forventede udvikling i fremtiden.
2. Dansk
- hvor man kunne behandle den danske kulturelle
baggrund og tradition for selvstændigheds-/innovations- og iværksætterkulturen og dens betydning for den fremtidige samfundsudvikling. Endvidere vil faget dansk have betydning for elevernes mundtlige og skriftlige kommunikation i forbindelse med projektarbejdet i valgfaget.
3. Salg og service
- set som en væsentlig faktor, hvis virksomheden skal bestå og udvikle sig. Området er også vigtigt set i relation til, at ændrede kundebehov og/eller skærpede forbrugerkrav kan have væsentlig betydning for et produkts eller en serviceydelses succes eller fiasko.
4. Informationsteknologi
- i forbindelse med valgfaget kunne her indføres en dimension om administrativ databehandling - pc'eren set som et hjælpemiddel i den daglige styring og administration af virksomheden og dens arbejdsområder. En orientering om og anvendelse af branchens edb-system kunne være en del af undervisningen.
5. Alle de tekniske fagområder
- vil have betydning for et produkts eller en serviceydelses cyklus samt emnet idéudvikling i valgfaget.
Det vil være naturligt at behandle disse emner med udgangspunkt i det arbejde, som eleverne udfører i værkstederne.
6. Valgfagene
- alt efter hvilke valgfag, der indgår i uddannelsen på den enkelte skole, vil der også her være mulighed for et samarbejde om valgfaget Selvstændighedskultur og iværksætteri.
7. Praktikvirksomheden
- i forbindelse med valgfaget vil det være positivt, hvis praktikvirksomheden kan og vil indgå i forløbet. Virksomheden kan i en vis udstrækning lade eleven følge med i den daglig styring og ledelse, besøg hos kunder, hjemkøb af varer, kontakt og møder med leverandører, bygherrer og banker mv. Eleven vil her kunne opleve, hvad hverdagen indebærer, når man arbejder som selvstændig.
Eleven vil herved ikke alene tilføres rent faglige kvalifikationer inden for el-branchen, men også få indblik i det sociale, faglige, økonomiske og kulturelle netværk, der er nødvendige i et arbejde som selvstændig.
8. Se i øvrigt kapitel 6 om tværfagligt samarbejde med kolleger.
Introduktion af valgfaget og dets indhold
Introduktion af valgfaget, dets indhold samt fagets placering i uddannelsesforløbet.
Gennemgå endvidere elevens fremtidige uddannelsesmuligheder, både efter- og videreuddannelse inden for branchen og vis, hvorledes iværksætterelementer er integreret i disse. Nedenstående figur kan anvendes som idé og inspiration:
Fig. 7
Ovenstående figur viser elektrikeres muligheder for at beskæftige sig med iværksætterproblematikken i et samlet forløb.
Da valgfagets pædagogik og arbejdsform sandsynligvis vil være forskellig fra den kendte, traditionelle undervisningsform diskuteres dette med eleverne. Den projektorienterede undervisningsform, hvor der kræves meget selvstændigt arbejde af eleverne, samarbejdet med de øvrige fagområder i uddannelsen, brugen af gæsteforelæsere, virksomhedsbesøg og evt. kontakten til elevens egen virksomhed kan diskuteres. Eleverne skal have forklaret betydningen af, at valgfaget er adfærds- og holdningsdannende og ikke nødvendigvis giver eksakt viden, men tilfører eleven kvalifikationer, som vil være væsentlige set i forhold til de krav, som fremtidens arbejdsliv vil stille, uanset om det er et liv som selvstændig mester eller som lønmodtager.
Som baggrund for valgfaget og som motivation gives der nu eleverne kendskab til den danske kulturelle baggrund og tradition for selvstændigheds-/innovations- og iværksætterkulturen samt de kvaliteter og kompetencer, der er indbygget i disse kulturer. Eleverne skal kende betydningen af, at disse kvaliteter og kompetencer videreføres set i relation til den af eleverne valgte uddannelse og branche samt i forhold til den øvrige erhvervs- og samfundsudvikling.
Elevens muligheder
Afdæk i den forbindelse elevernes forudsætninger, baggrund mv. og diskuter disse set i forhold til ovenstående kvaliteter og kompetencer samt i forhold til en karriere
inden for el-branchen. Således kan hver enkelt elev forholde sig til egne kvalifikationer, ønsker om livsformer m.m. i forhold til de forskellige karrieremuligheder.
Virksomhedskendskab
Som noget væsentligt kan elevernes egen virksomhed - praktikstedet - inddrages i undervisningen. Dette vil betyde, at eleverne vil opfatte undervisningen som nærværende og aktuel. Det vil give eleverne mulighed for at trække aktuelle sammenligninger fra valgfaget til dagligdagen i deres virksomhed, og eleven vil ad denne vej komme til at opleve den brede håndværkerkultur, hvor iværksætteri og selvstændighed indgår som væsentlige elementer. Gennem handlingsprogrammet vil eleverne blive opmærksomme på og få en naturlig indgang til valgfaget.
Lad eleverne starte med at udarbejde en virksomhedsbeskrivelse af deres
praktikvirksomhed. Elever, der endnu ikke på 2. skoleperiode har fundet
et praktiksted, kan med udgangspunkt i branchestatistik og brancheanalyser/-materiale
lave en beskrivelse af den typiske elinstallatør (kan foregå
som gruppearbejde) og senere udbygge/
erstatte denne med en beskrivelse af praktikstedet (denne medbringes på
de følgende skoleophold).
Der bør i den forbindelse udarbejdes et skema, som eleverne kan bruge til virksomhedsbeskrivelsen ud fra følgende liste:
- Virksomhedens navn, adresse, tlf. og telefax
- Virksomhedens beliggenhed evt. flere afdelinger
- Virksomhedens alder
- Virksomhedsform
- Indehavers navn, familiemæssig baggrund, alder, uddannelsesmæssige
og arbejdsmæssige baggrund, selvstartet/
købt eksisterende virksomhed, antal år som selvstændig - Er hustruen medarbejdende, hvis ja - hvorfor? og hendes baggrund. Hvis nej - hvorfor?
- Indehaverens begrundelse for at blive selvstændig og at drive egen elinstallationsvirksomhed, fordele/ulemper
- Hvilke mål har indehaveren opstillet for sin virksomhed og opfylder virksomheden indehaverens personlige mål og ambitioner - hvor mange timer anvendes i virksomheden
- Virksomhedens størrelse mht. personale (overmontører, montører, lærlinge, kontor osv.), omsætning evt. fordelt på arbejdsområder, værksted, butik, lager, biler mv.
- Virksomhedens udstyr og indretning
- Virksomhedens arbejdsområder
- Virksomhedens kundekreds og salgsarbejde
- Virksomhedens interesseområde (geografisk udstrækning)
- Virksomhedens leverandører og indkøbs- og lagerstyring
- Personalets uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige baggrund
- Virksomhedens rådgivere - netværk - er virksomheden medlem af ELFO?
- Virksomhedens kalkulationspolitik - timepris mv.
- Virksomhedens kolleger/konkurrenter evt. samarbejde om arbejdets udførelse, vagtordninger mv.
- Virksomhedens daglige ledelse - hvem tager sig af hvad?
- Virksomhedens kvalitets- og serviceniveau
- Virksomhedens administration - fra ordreindgang til regningen er betalt
- Andre efter eget valg.
Skemaet kan delvist være udformet som et afkrydsningsskema, der er forholdsvis enkelt at arbejde udfra.
Eleverne vil sandsynligvis ikke være i stand til at besvare alle spørgsmål på skolebænken, hvilket heller ikke er meningen. De manglende svar må eleven søge hjemme i virksomheden gennem observationer og samtaler med mester og det øvrige personale.
Det udfyldte skema vil kunne anvendes som udgangspunkt i den senere undervisning, f.eks. når det drejer sig om forskellige virksomhedstyper, virksomhedens interessegrupper, virksomhedens samfundsmæssige betydning, mesters mange kasketter, forskellige livsformer mv. Gennem spørgeskemaet vil eleverne have en relevant referenceramme og herigennem føle undervisningen relevant.
Gennem arbejdet med spørgeskemaet og svarene vil eleverne også få mulighed for at forholde sig til egne kvalifikationer, evner og interesser i forhold til de krav, et liv som selvstændig stiller og herigennem kunne afveje fordele og ulemper, dvs. få et bedre grundlag for at foretage de nødvendige tilvalg og fravalg i fremtiden.
Denne del af undervisningen må gennemføres i et snævert samarbejde mellem skole, praktiksted og elev, således at også denne del af undervisningen opfattes som værende relevant af mester og ikke som utidig indblanding i virksomhedens interne anliggender. Et argument i den forbindelse vil være, at det i fremtiden vil give virksomheden bedre og mere selvstændige medarbejdere, som vil interessere sig for virksomhedens ve og vel.
Praktikstedet bør derfor kontaktes og informeres om formålet med denne del af undervisningen. I den forbindelse kunne det være en elevopgave at udarbejde information til virksomheden. På samme måde må det være en elevopgave i samarbejde med praktikstedet at udarbejde nedenstående handlingsprogram.
Da placeringen af valgfagets timer vil ske over en periode på fire år, hvoraf de 55 uger foregår på teknisk skole, kun-ne der i et samarbejde med praktikvirksomheden udarbej-
des et lille handlingsprogram for, hvorledes eleven deltager i og orienteres om virksomhedens forskellige funktioner, efterhånden som undervisningen skrider frem. Eleven vil ad denne vej i praksis se, hvorledes arbejdet på disse områder foregår i virksomheden. Dette vil så igen kunne danne udgangspunkt for arbejdet, diskussionerne på skolen og give eleven mulighed for at træffe et karrierevalg på kvalificeret baggrund.
Karakteristik af en iværksætter
De fleste unge har allerede i deres hidtidige livsforløb været med til at sætte ting i værk eller været innovative på et eller flere områder - det kan dreje sig om aktiviteter i den lokale sportsklub eller fritidsklub, etablering af en grøntsagsbod ved vejen, planlægning og gennemførelse af fester og ferieture, udboring af deres knallerter mv. Tag en diskussion med dem om de kvalifikationer og evner, der har været af betydning i denne forbindelse - få dem på tavlen - understreg, at det er væsentligt, at de bruger disse evner ikke alene i deres fritid, men også i deres arbejde, og at det har væsentlig betydning for samfund, erhvervsliv og deres branche nu og i fremtiden.
Der er brug for, at en del af dem bliver selvstændige - bliver iværksættere i deres branche set ud fra:
1) Samfundsforhold
2) Brancheforhold
3) Iværksætterkvalifikationers betydning set i relation til
jobsituationen.
Lad eleverne arbejde i grupper med ovenstående tre forhold ud fra
følgende synspunkter:
1. Samfundsforhold
- Etableringsraten i Danmark set over tid og set i forhold til andre
lande.
- Nye små og mellemstore virksomheders betydning for produktion, beskæftigelse
og jobskabelse i landet.
- Den lille virksomheds betydning for lokalsamfundet - tag evt. udgangspunkt
i en af de tidligere beskrevne virksomheder.
2. Brancheforhold - kend din branche og din branches muligheder
- Branchestruktur - fra producent - til grossist - over elinstallatør
- til kunde.
- Hvilke beskæftigelsesmuligheder er der, når man bliver elektriker.
- Hvilke muligheder giver branchen for videreuddannelse.
- El-branchens organisationer.
- Udfordringer i branchen.
3. Iværksætterkvalifikationers betydning i relation til jobsituationen
- Hvad karakteriserer en iværksætter - sæt ord på.
- Lønmodtager-/iværksættersituationen - hvad karakteriserer
lønmodtagersituationen contra iværksættersituationen.
- Fælles betingelser/fælles kvalifikationer uanset om du er
iværksætter eller lønmodtager.
I forbindelse med denne opgave bruges gæstelærere, virksomhedsbesøg, branchebesøg og besøg i lokalområdet f.eks. hos erhvervschef og kommune, således at eleverne ad denne vej får input til at arbejde med opgaven.
Lad eleverne selv fremlægge løsningerne på ovennævnte opgaver såvel skriftligt som mundtlig over for klassen, og lad dem afgøre, hvorledes fremstillingen skal være.
I forbindelse med løsningen af punkt 1, diskuteres nu samfundets krav, forventninger og støtte til eleven som iværksætter.
I forbindelse med løsningen af punkt 2 kan svarene på tidligere omtalte virksomhedsskema også tages op og diskussionen kan udmunde i mesters hverdag - mesters mange kasketter:
- Teambuilder
- Indkøber
- Personalechef
- Sælger
- Planlægger
- Økonom
- Regnskabschef osv.
Som inspiration til at arbejde med punkt 3 kan der lægges op til diskussion om, hvad en iværksætter er, hvad er fordele og ulemper ved at være lønmodtager, og hvad er fordele og ulemper ved at være selvstændig.
Lad diskussionen med klassen munde ud i, at der opstilles forskellige iværksættertyper.
Her kan evt. bruges publikationen: "Succeskriterier for iværksættere" fra Erhvervsfremme Styrelsen, der opererer med en opdeling:
- Den højteknologiske iværksætter
- Håndværkeren
- Opfinderen
- Forretningsmanden
- Udbryderkongen
- Hobbyiværksætteren
- Kælderiværksætteren.
Gør især meget ud af håndværkeren, som er elevernes egen situation.
Afslutning
Lad eleverne sammenligne sig med ovennævnte forskellige karaktertræk ved iværksættere.
Eleverne kan have ændret opfattelse undervejs i processen, og nogle, som troede, de ville være selvstændige, har måske opgivet, mens andre har fået interesse for at starte som selvstændig. Sørg for, at alle elever får idé om, hvordan de kan arbejde videre med at undersøge og forfølge deres karrieremuligheder og inddrag evt. studievejlederen i denne del af undervisningen.
Serviceydelsens cyklus
Med udgangspunkt i elinstallatørens dagligdag gennemgås de forskellige faser i fremstilling, markedsføring, køb og salg, udførelse af arbejdet, kundepleje, administration og planlægning på en sådan måde, at eleven får forståelse for, hvorledes en elinstallatørvirksomhed drives.
Tag udgangspunkt i de tidligere udfyldte virksomhedsskemaer, og diskuter forskellige typer af virksomheder fra den alm. elinstallatør til den stærkt specialiserede.
Gennemspil derefter et antal typiske situationer fra hverdagen i virksomheden, gerne med udgangspunkt i situationer, eleven har oplevet hjemme i virksomheden, i forhold til føromtalte handlingsplan for virksomhedsuddannelse. Sørg for at situationsspillene hænger sammen således, at udgangen på den ene situation er indgangen til den næste situation. Lad eleverne selv gennemspille situationer og fremlægge løsningerne. På dette område vil en modelvirksomhed være et godt udgangspunkt for undervisningen. Det bedste ville være et edb-baseret simuleringsprogram, hvor eleverne kunne se deres resultat af de beslutninger, de træffer. Eventuelt opbygning af simu-virksomheder, der knytter sig til det øvrige net af disse virksomheder.
Situationsspillene kan f.eks. omfatte:
1. Virksomhedsbegrebet - virksomheden bestående af en række interessegrupper, der yder bidrag til virksomheden, men som også stiller krav til virksomheden. Hvilke ydelser/hvilke krav?
2. Mesters fornemmeste opgave er at tilgodese disse krav samt egne ønsker og krav. "Hvilke krav vil du som mester stille til din virksomhed"?
3. For de følgende punkter kan der tages udgangspunkt i en installation,
som eleverne gennemfører i skolens værksteder.
Fra telefonen ringer til arbejdet er udført, og regningen er betalt.
- telefonen ringer - modtagelse af ordre arbejdsplanlægning
- arbejdets planlægning og udførelse
- kundebetjeningen - dig contra kunden
- færdiggørelse af arbejdet - udfyldelse af arbejdssedlen
- udfaktureringen - de administrative rutiner omkring det daglige arbejde.
Indarbejd alle andre daglige arbejdsopgaver og gennemfør det som en stress-case, hvor eleven er placeret i mesters stol.
- hasteordre-problematikken
- kundeklagen
- "middagen du ikke kom til" eller "børnene der ikke
blev hentet i børnehaven"
- den utålelige sælger osv.
4. Indkøbsarbejdet - fra manglen opstår, til varen er hjemme. Er der forskel på varernes miljøvenlighed, energiforbrug i fremstilling, forbrug og bortskaffelse?
5. Salgsarbejdet - fra kundehenvendelse til ordren er i hus - eleven som sælger. Hvor kom kunden fra? Hvilken type kunder skal der satses på? Hvad er en tilfreds kunde?
6. Hvad skal vi have for arbejdet - timer og materialer - hvad skal prisen dække? - forståelse for virksomhedens faste omkostninger.
7. Personalesituationer.
8. Resultatet når året er gået - virksomhedens regnskabssituation - hvad skal der være penge til?
9. Hvilke krav stilles der, hvis virksomheden skal overleve - også i fremtiden - til produkt- og idéudvikling.
Produkt- og idéudvikling
Da el-branchens virksomheder især er at betragte som servicevirksomheder, må denne del ses i relation til den nødvendige udvikling af nye og gamle arbejdsområder for virksomhederne, samt hvilke krav dette stiller. Kundekrav som indfaldsvinkel er vigtig.
Et godt udgangspunkt for denne del af undervisningen vil være brancherelevant materiale. Der kan i den forbindelse tages udgangspunkt i "EL 2001 - fremtidens krav til el-branchen" med tilhørende delrapporter.
Lad grupper i klassen arbejde med forskellige arbejdsområder og se på, hvilke krav disse stiller til virksomhedsudvikling og til eleven som elektriker. Prøv også at se dette område i relation til elevens praktikvirksomhed og til det tidligere udfyldte virksomhedsskema.
Etablering af egen virksomhed
Eleverne skal nu udarbejde en forretningsplan for egen virksomhed ud fra de ønsker, som de måtte have, og med den baggrund, de har erhvervet i de tidligere emneområder.
Der vil på forhånd være stillet en plan til rådighed
for
eleverne over de forhold, som man som iværksætter skal beskrive
og tage stilling til, inden man vil starte.
I forløbet fungerer læreren som konsulent på projekterne for at hjælpe eleverne i gang med de spørgsmål, der knytter sig til projekterne og til den udleverede disposition.
Disposition for projektopgaven - at være iværksætter!
(det vil være en god idé at løse opgaven i grupper):
1. Virksomhedens navn
- et navn der sælger
2. Virksomhedens juridiske organisering
- selskab, enkeltmands
3. Virksomhedens idégrundlag
- eksistensgrundlag
- hvorfor kan der etableres en virksomhed
4. Virksomhedens mål
- hvad skal der nås
5. Virksomhedens afsætningsmuligheder
- hvor meget kan der sælges
- hvor kan der sælges
6. Virksomhedens hierarki
- profil over for de ansatte
- tegn en organisationsplan: hvem bestemmer
7. Virksomhedens organisering
- skal jeres virksomhed være medlem af ELFO
- skal arbejdstagerne organiseres
8. Virksomhedens politik
- politik for kvaliteten af arbejdet
- politik for markedsføring
- politik over for leverandører - hvem ønsker I?
- politik over for kunder
- politik over for ansatte.
9. Virksomhedens strategi
- opstartsstrategi kunder, leverandører, bank, mv.
10. Virksomhedens ansatte
- medarbejdernes kvalifikationer
- hvor mange medarbejdere
- løn- og personaleforhold
11. Virksomhedens materiel
- hvor meget skal investeres i maskiner, biler, værktøj mv.
12. Virksomhedens bygninger
- lejede bygninger, egne bygninger
13. Virksomhedens leverandører
- opstil muligheder for leverandør og for hvem I gerne vil handle
med
14. Virksomhedens kvalitetshåndbog
- udfyld branchens skemaer over et arbejde I har udført i værkstedet.
15. Virksomhedens kapitalside
- hvor meget kapital skal I bruge
- hvordan fremskaffes den
- hvor meget driftskapital har I brug for
16. Virksomhedens forventede omkostninger
- oversigt over de omkostninger der er forbundet med driften af jeres virksomhed
- faste/variable omkostninger
17. Virksomhedens indtjening
- overvejelser over hvor meget der skal være tilbage af hver omsat
krone til dækning af faste omkostninger
- overvejelser over hvor meget virksomheden skal omsætte, for at alle omkostninger såvel variable som faste er dækket ind
- se på effektiviteten i virksomheden
18. Opstil virksomhedens første tilbud
- ud fra et arbejde I har udført på værkstedet
- kalkulér et opmålt projekt
19. Jeres overvejelser om at blive selvstændige
- hvorfor disse overvejelser
- kunne I tænke jer at blive selvstændig elinstallatør?
Det er op til læreren selv efter gennemarbejdelse af gruppernes forretningsplaner at trække centrale punkter ud for en fælles gennemgang.
Desuden at kommentere de enkelte gruppers forretningsplan kritisk og sagligt.
Bilag 2.
Fagbeskrivelse: Valgfag:
Selvstændighedskultur og Iværksætteri
Undervisningens mål
Målet med undervisningen er, at eleven
1. får kendskab til innovations-, iværksætter- og selvstændighedsbegrebet.
2. får indsigt i forskellige virksomheder, deres produkter og serviceydelser
og opnår kendskab til virksomhe-
dernes opbygning, funktioner og samfundsmæssige betydning - herunder
miljømæssig betydning.
3. får indsigt i forskellige livsformer, der omfatter både arbejdsliv og privatliv med særlig henblik på selvstændighedskulturen.
4. får øvelse i idéudvikling og kendskab til produktudvikling og projektorganisation og trænes i fremlæggelse af og argumentation for egne projekter og ideer.
5. opøves i selvstændighed, ansvarlighed og kreativitet gennem selvstændige opgaveløsninger herun- der projektorganiserede forløb.
Undervisningens indhold
Elevens muligheder
Gennem det personlige møde med repræsentanter fra den pågældende branche, får eleven indblik i de uddannelses-, beskæftigelses- og karrieremuligheder, der ligger i den faglige uddannelse.
Det er væsentligt at arbejde med hele spektret af livsformer fra jobtager til jobskaber, fra offentlig ansat til privat ansat og som selvstændig.
Eleven skal forholde sig til egne kvalifikationer, evner og interesser i forhold til de krav, forskellige livsformer stiller.
Det er væsentligt, at undervisningen sker i en vekselvirkning med erhvervslivet gennem virksomhedsbesøg og besøg af gæstelærere, således at undervisningen er tonet af den branche, eleverne uddanner sig indenfor.
Et produkts eller en serviceydelses cyklus
Med udgangspunkt i et produkt eller en serviceydelse klarlægges forudsætningerne for produktets eller serviceydelsens succes eller fiasko, f.eks. pga. ændrede behov eller skærpede forbrugerkrav til miljøvenligheden.
I undervisningen gennemgåes forskellige virksomhedstyper. Der lægges vægt på virksomhedernes oprindelse, udvikling og opbygning. Ejerens og de ansattes uddannelses- og erhvervserfaring inddrages sammen med virksomhedens samfundsmæssige placering.
Idéudvikling
Eleven præsenteres for forskellige idéudviklingsforløb og trænes i idéudvikling.
Undervisningen tager udgangspunkt i et konkret produkt eller en konkret serviceydelse. Det kan være inspireret af kontakt til virksomheder, ophold i praktikvirksomhed, skolens værkstedsundervisning eller andre fag, eller kan baseres på elevens egne overvejelser og ideer.
Eleverne arbejder med idéudvikling på en måde, hvor de bruger og udvikler deres kreative evner, inspirerer og lader inspirere.
Eleverne skal trænes i at formulere, vurdere og præsentere ideer.
Emnet afsluttes med en mundtlig og skriftlig fremlæggelse af de færdigudviklede ideer.
Etablering af egen virksomhed
Der tages udgangspunkt i opstilling af en forretningsplan for start af egen virksomhed.
Der må gerne tages udgangspunkt i det tidligere udarbejdede produkt eller serviceydelse.
Forretningsplanen kan f.eks. indeholde følgende elementer:
Beskrivelse af idégrundlag.
Beskrivelse af produkt eller serviceydelse - herunder evt. teknisk dokumentation.
Beskrivelse af markeds- og konkurrenceforhold.
Forslag til markedsføring af produktet.
Beskrivelse af produktion og drift - evt. budgetter og priskalkulationer.
Hovedvægten kan lægges forskelligt fra område til område. F.eks. kan man i de tekniske erhvervsuddannelser lægge vægt på beskrivelse af produkt og teknisk dokumentation.
På baggrund af den udarbejdede forretningsplan afholdes en mundtlig prøve af 30 minutters varighed.
Vejledende undervisningstid: 4.3 uger/160 timer
Bilag 3.
SWOT-analyse
SWOT-analysen har til formål at give en statusrapport, en beskrivelse af, hvorledes situationen i virksomheden ser ud i dag.
Forkortelsen af SWOT fremkommer således:
S står for Strengths = stærke sider
W står for Weaknesses = svage sider
O står for Opportunities = muligheder
T står for Threats = trusler
Det kan illustreres således:
| S = styrke Interne forhold Beskrivelse af, hvad virksomheden er god til |
W = svagheder Interne forhold Beskrivelse af, hvad virksomheden ikke er god til |
| O = muligheder Eksterne forhold, som vil forøge virksomhedens afsætning |
T = trusler Eksterne forhold, som vil mindske virksomhedens afsætning |
En SWOT-analyse kan udarbejdes på et hvilket som helst tidspunkt. Den er et godt redskab, når man skal have et overblik, et beslutningsgrundlag, i forbindelse med beslutninger, som vedrører fremtiden. Et sådant værktøj kan ligeledes være nyttigt i forbindelse med beslutningen om at starte en virksomhed.
Forsiden