![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)
Bilag
Bilag 1
Eksempel på undervisningsforløb, El-uddannelse
Samarbejde med øvrige fagområder
Det tværfaglige samarbejde med valgfaget Selvstændighedskultur og iværksætteri kan finde sted på følgende områder:
1. Samfundsfag
- med det formål at give eleverne et grundlæggende kendskab til den branche og den uddannelse, som de har valgt mht. branchestruktur, branchens erhvervs-, job- og uddannelsesmuligheder og branchens forventede udvikling i fremtiden.
2. Dansk
- hvor man kunne behandle den danske kulturelle
baggrund og tradition for selvstændigheds-/innovations- og iværksætterkulturen og dens betydning for den fremtidige samfundsudvikling. Endvidere vil faget dansk have betydning for elevernes mundtlige og skriftlige kommunikation i forbindelse med projektarbejdet i valgfaget.
3. Salg og service
- set som en væsentlig faktor, hvis virksomheden skal bestå og udvikle sig. Området er også vigtigt set i relation til, at ændrede kundebehov og/eller skærpede forbrugerkrav kan have væsentlig betydning for et produkts eller en serviceydelses succes eller fiasko.
4. Informationsteknologi
- i forbindelse med valgfaget kunne her indføres en dimension om administrativ databehandling - pc'eren set som et hjælpemiddel i den daglige styring og administration af virksomheden og dens arbejdsområder. En orientering om og anvendelse af branchens edb-system kunne være en del af undervisningen.
5. Alle de tekniske fagområder
- vil have betydning for et produkts eller en serviceydelses cyklus samt emnet idéudvikling i valgfaget.
Det vil være naturligt at behandle disse emner med udgangspunkt i det arbejde, som eleverne udfører i værkstederne.
6. Valgfagene
- alt efter hvilke valgfag, der indgår i uddannelsen på den enkelte skole, vil der også her være mulighed for et samarbejde om valgfaget Selvstændighedskultur og iværksætteri.
7. Praktikvirksomheden
- i forbindelse med valgfaget vil det være positivt, hvis praktikvirksomheden kan og vil indgå i forløbet. Virksomheden kan i en vis udstrækning lade eleven følge med i den daglig styring og ledelse, besøg hos kunder, hjemkøb af varer, kontakt og møder med leverandører, bygherrer og banker mv. Eleven vil her kunne opleve, hvad hverdagen indebærer, når man arbejder som selvstændig.
Eleven vil herved ikke alene tilføres rent faglige kvalifikationer inden for el-branchen, men også få indblik i det sociale, faglige, økonomiske og kulturelle netværk, der er nødvendige i et arbejde som selvstændig.
8. Se i øvrigt kapitel 6 om tværfagligt samarbejde med kolleger.
Introduktion af valgfaget og dets indhold
Introduktion af valgfaget, dets indhold samt fagets placering i uddannelsesforløbet.
Gennemgå endvidere elevens fremtidige uddannelsesmuligheder, både efter- og videreuddannelse inden for branchen og vis, hvorledes iværksætterelementer er integreret i disse. Nedenstående figur kan anvendes som idé og inspiration:
|
Fig. 7
Ovenstående figur viser elektrikeres muligheder for at beskæftige sig med iværksætterproblematikken i et samlet forløb.
Da valgfagets pædagogik og arbejdsform sandsynligvis vil være forskellig fra den kendte, traditionelle undervisningsform diskuteres dette med eleverne. Den projektorienterede undervisningsform, hvor der kræves meget selvstændigt arbejde af eleverne, samarbejdet med de øvrige fagområder i uddannelsen, brugen af gæsteforelæsere, virksomhedsbesøg og evt. kontakten til elevens egen virksomhed kan diskuteres. Eleverne skal have forklaret betydningen af, at valgfaget er adfærds- og holdningsdannende og ikke nødvendigvis giver eksakt viden, men tilfører eleven kvalifikationer, som vil være væsentlige set i forhold til de krav, som fremtidens arbejdsliv vil stille, uanset om det er et liv som selvstændig mester eller som lønmodtager.
Som baggrund for valgfaget og som motivation gives der nu eleverne kendskab til den danske kulturelle baggrund og tradition for selvstændigheds-/innovations- og iværksætterkulturen samt de kvaliteter og kompetencer, der er indbygget i disse kulturer. Eleverne skal kende betydningen af, at disse kvaliteter og kompetencer videreføres set i relation til den af eleverne valgte uddannelse og branche samt i forhold til den øvrige erhvervs- og samfundsudvikling.
Elevens muligheder
Afdæk i den forbindelse elevernes forudsætninger, baggrund mv. og diskuter disse set i forhold til ovenstående kvaliteter og kompetencer samt i forhold til en karriere inden for el-branchen. Således kan hver enkelt elev forholde sig til egne kvalifikationer, ønsker om livsformer m.m. i forhold til de forskellige karrieremuligheder.
Virksomhedskendskab
Som noget væsentligt kan elevernes egen virksomhed - praktikstedet - inddrages i undervisningen. Dette vil betyde, at eleverne vil opfatte undervisningen som nærværende og aktuel. Det vil give eleverne mulighed for at trække aktuelle sammenligninger fra valgfaget til dagligdagen i deres virksomhed, og eleven vil ad denne vej komme til at opleve den brede håndværkerkultur, hvor iværksætteri og selvstændighed indgår som væsentlige elementer. Gennem handlingsprogrammet vil eleverne blive opmærksomme på og få en naturlig indgang til valgfaget.
Lad eleverne starte med at udarbejde en virksomhedsbeskrivelse af deres
praktikvirksomhed. Elever, der endnu ikke på 2. skoleperiode har fundet
et praktiksted, kan med udgangspunkt i branchestatistik og brancheanalyser/-materiale
lave en beskrivelse af den typiske elinstallatør (kan foregå
som gruppearbejde) og senere udbygge/
erstatte denne med en beskrivelse af praktikstedet (denne medbringes på
de følgende skoleophold).
Der bør i den forbindelse udarbejdes et skema, som eleverne kan bruge til virksomhedsbeskrivelsen ud fra følgende liste:
- Virksomhedens navn, adresse, tlf. og telefax
- Virksomhedens beliggenhed evt. flere afdelinger
- Virksomhedens alder
- Virksomhedsform
- Indehavers navn, familiemæssig baggrund, alder, uddannelsesmæssige
og arbejdsmæssige baggrund, selvstartet/
købt eksisterende virksomhed, antal år som selvstændig - Er hustruen medarbejdende, hvis ja - hvorfor? og hendes baggrund. Hvis nej - hvorfor?
- Indehaverens begrundelse for at blive selvstændig og at drive egen elinstallationsvirksomhed, fordele/ulemper
- Hvilke mål har indehaveren opstillet for sin virksomhed og opfylder virksomheden indehaverens personlige mål og ambitioner - hvor mange timer anvendes i virksomheden
- Virksomhedens størrelse mht. personale (overmontører, montører, lærlinge, kontor osv.), omsætning evt. fordelt på arbejdsområder, værksted, butik, lager, biler mv.
- Virksomhedens udstyr og indretning
- Virksomhedens arbejdsområder
- Virksomhedens kundekreds og salgsarbejde
- Virksomhedens interesseområde (geografisk udstrækning)
- Virksomhedens leverandører og indkøbs- og lagerstyring
- Personalets uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige baggrund
- Virksomhedens rådgivere - netværk - er virksomheden medlem af ELFO?
- Virksomhedens kalkulationspolitik - timepris mv.
- Virksomhedens kolleger/konkurrenter evt. samarbejde om arbejdets udførelse, vagtordninger mv.
- Virksomhedens daglige ledelse - hvem tager sig af hvad?
- Virksomhedens kvalitets- og serviceniveau
- Virksomhedens administration - fra ordreindgang til regningen er betalt
- Andre efter eget valg.
Skemaet kan delvist være udformet som et afkrydsningsskema, der er forholdsvis enkelt at arbejde udfra.
Eleverne vil sandsynligvis ikke være i stand til at besvare alle spørgsmål på skolebænken, hvilket heller ikke er meningen. De manglende svar må eleven søge hjemme i virksomheden gennem observationer og samtaler med mester og det øvrige personale.
Det udfyldte skema vil kunne anvendes som udgangspunkt i den senere undervisning, f.eks. når det drejer sig om forskellige virksomhedstyper, virksomhedens interessegrupper, virksomhedens samfundsmæssige betydning, mesters mange kasketter, forskellige livsformer mv. Gennem spørgeskemaet vil eleverne have en relevant referenceramme og herigennem føle undervisningen relevant.
Gennem arbejdet med spørgeskemaet og svarene vil eleverne også få mulighed for at forholde sig til egne kvalifikationer, evner og interesser i forhold til de krav, et liv som selvstændig stiller og herigennem kunne afveje fordele og ulemper, dvs. få et bedre grundlag for at foretage de nødvendige tilvalg og fravalg i fremtiden.
Denne del af undervisningen må gennemføres i et snævert samarbejde mellem skole, praktiksted og elev, således at også denne del af undervisningen opfattes som værende relevant af mester og ikke som utidig indblanding i virksomhedens interne anliggender. Et argument i den forbindelse vil være, at det i fremtiden vil give virksomheden bedre og mere selvstændige medarbejdere, som vil interessere sig for virksomhedens ve og vel.
Praktikstedet bør derfor kontaktes og informeres om formålet med denne del af undervisningen. I den forbindelse kunne det være en elevopgave at udarbejde information til virksomheden. På samme måde må det være en elevopgave i samarbejde med praktikstedet at udarbejde nedenstående handlingsprogram.
Da placeringen af valgfagets timer vil ske over en periode på fire år, hvoraf de 55 uger foregår på teknisk skole, kun-ne der i et samarbejde med praktikvirksomheden udarbejdes et lille handlingsprogram for, hvorledes eleven deltager i og orienteres om virksomhedens forskellige funktioner, efterhånden som undervisningen skrider frem. Eleven vil ad denne vej i praksis se, hvorledes arbejdet på disse områder foregår i virksomheden. Dette vil så igen kunne danne udgangspunkt for arbejdet, diskussionerne på skolen og give eleven mulighed for at træffe et karrierevalg på kvalificeret baggrund.
Karakteristik af en iværksætter
De fleste unge har allerede i deres hidtidige livsforløb været med til at sætte ting i værk eller været innovative på et eller flere områder - det kan dreje sig om aktiviteter i den lokale sportsklub eller fritidsklub, etablering af en grøntsagsbod ved vejen, planlægning og gennemførelse af fester og ferieture, udboring af deres knallerter mv. Tag en diskussion med dem om de kvalifikationer og evner, der har været af betydning i denne forbindelse - få dem på tavlen - understreg, at det er væsentligt, at de bruger disse evner ikke alene i deres fritid, men også i deres arbejde, og at det har væsentlig betydning for samfund, erhvervsliv og deres branche nu og i fremtiden.
Der er brug for, at en del af dem bliver selvstændige - bliver iværksættere i deres branche set ud fra:
1) Samfundsforhold
2) Brancheforhold
3) Iværksætterkvalifikationers betydning set i relation til
jobsituationen.
Lad eleverne arbejde i grupper med ovenstående tre forhold ud fra
følgende synspunkter:
1. Samfundsforhold
- Etableringsraten i Danmark set over tid og set i forhold til andre
lande.
- Nye små og mellemstore virksomheders betydning for produktion, beskæftigelse
og jobskabelse i landet.
- Den lille virksomheds betydning for lokalsamfundet - tag evt. udgangspunkt
i en af de tidligere beskrevne virksomheder.
2. Brancheforhold - kend din branche og din branches muligheder
- Branchestruktur - fra producent - til grossist - over elinstallatør
- til kunde.
- Hvilke beskæftigelsesmuligheder er der, når man bliver elektriker.
- Hvilke muligheder giver branchen for videreuddannelse.
- El-branchens organisationer.
- Udfordringer i branchen.
3. Iværksætterkvalifikationers betydning i relation til jobsituationen
- Hvad karakteriserer en iværksætter - sæt ord på.
- Lønmodtager-/iværksættersituationen - hvad karakteriserer
lønmodtagersituationen contra iværksættersituationen.
- Fælles betingelser/fælles kvalifikationer uanset om du er
iværksætter eller lønmodtager.
I forbindelse med denne opgave bruges gæstelærere, virksomhedsbesøg, branchebesøg og besøg i lokalområdet f.eks. hos erhvervschef og kommune, således at eleverne ad denne vej får input til at arbejde med opgaven.
Lad eleverne selv fremlægge løsningerne på ovennævnte opgaver såvel skriftligt som mundtlig over for klassen, og lad dem afgøre, hvorledes fremstillingen skal være.
I forbindelse med løsningen af punkt 1, diskuteres nu samfundets krav, forventninger og støtte til eleven som iværksætter.
I forbindelse med løsningen af punkt 2 kan svarene på tidligere omtalte virksomhedsskema også tages op og diskussionen kan udmunde i mesters hverdag - mesters mange kasketter:
- Teambuilder
- Indkøber
- Personalechef
- Sælger
- Planlægger
- Økonom
- Regnskabschef osv.
Som inspiration til at arbejde med punkt 3 kan der lægges op til diskussion om, hvad en iværksætter er, hvad er fordele og ulemper ved at være lønmodtager, og hvad er fordele og ulemper ved at være selvstændig.
Lad diskussionen med klassen munde ud i, at der opstilles forskellige iværksættertyper.
Her kan evt. bruges publikationen: "Succeskriterier for iværksættere" fra Erhvervsfremme Styrelsen, der opererer med en opdeling:
- Den højteknologiske iværksætter
- Håndværkeren
- Opfinderen
- Forretningsmanden
- Udbryderkongen
- Hobbyiværksætteren
- Kælderiværksætteren.
Gør især meget ud af håndværkeren, som er elevernes egen situation.
Afslutning
Lad eleverne sammenligne sig med ovennævnte forskellige karaktertræk ved iværksættere.
Eleverne kan have ændret opfattelse undervejs i processen, og nogle, som troede, de ville være selvstændige, har måske opgivet, mens andre har fået interesse for at starte som selvstændig. Sørg for, at alle elever får idé om, hvordan de kan arbejde videre med at undersøge og forfølge deres karrieremuligheder og inddrag evt. studievejlederen i denne del af undervisningen.
Serviceydelsens cyklus
Med udgangspunkt i elinstallatørens dagligdag gennemgås de forskellige faser i fremstilling, markedsføring, køb og salg, udførelse af arbejdet, kundepleje, administration og planlægning på en sådan måde, at eleven får forståelse for, hvorledes en elinstallatørvirksomhed drives.
Tag udgangspunkt i de tidligere udfyldte virksomhedsskemaer, og diskuter forskellige typer af virksomheder fra den alm. elinstallatør til den stærkt specialiserede.
Gennemspil derefter et antal typiske situationer fra hverdagen i virksomheden, gerne med udgangspunkt i situationer, eleven har oplevet hjemme i virksomheden, i forhold til føromtalte handlingsplan for virksomhedsuddannelse. Sørg for at situationsspillene hænger sammen således, at udgangen på den ene situation er indgangen til den næste situation. Lad eleverne selv gennemspille situationer og fremlægge løsningerne. På dette område vil en modelvirksomhed være et godt udgangspunkt for undervisningen. Det bedste ville være et edb-baseret simuleringsprogram, hvor eleverne kunne se deres resultat af de beslutninger, de træffer. Eventuelt opbygning af simu-virksomheder, der knytter sig til det øvrige net af disse virksomheder.
Situationsspillene kan f.eks. omfatte:
1. Virksomhedsbegrebet - virksomheden bestående af en række interessegrupper, der yder bidrag til virksomheden, men som også stiller krav til virksomheden. Hvilke ydelser/hvilke krav?
2. Mesters fornemmeste opgave er at tilgodese disse krav samt egne ønsker og krav. "Hvilke krav vil du som mester stille til din virksomhed"?
3. For de følgende punkter kan der tages udgangspunkt i en installation,
som eleverne gennemfører i skolens værksteder.
Fra telefonen ringer til arbejdet er udført, og regningen er betalt.
- telefonen ringer - modtagelse af ordre arbejdsplanlægning
- arbejdets planlægning og udførelse
- kundebetjeningen - dig contra kunden
- færdiggørelse af arbejdet - udfyldelse af arbejdssedlen
- udfaktureringen - de administrative rutiner omkring det daglige arbejde.
Indarbejd alle andre daglige arbejdsopgaver og gennemfør det som en stress-case, hvor eleven er placeret i mesters stol.
- hasteordre-problematikken
- kundeklagen
- "middagen du ikke kom til" eller "børnene der ikke
blev hentet i børnehaven"
- den utålelige sælger osv.
4. Indkøbsarbejdet - fra manglen opstår, til varen er hjemme. Er der forskel på varernes miljøvenlighed, energiforbrug i fremstilling, forbrug og bortskaffelse?
5. Salgsarbejdet - fra kundehenvendelse til ordren er i hus - eleven som sælger. Hvor kom kunden fra? Hvilken type kunder skal der satses på? Hvad er en tilfreds kunde?
6. Hvad skal vi have for arbejdet - timer og materialer - hvad skal prisen dække? - forståelse for virksomhedens faste omkostninger.
7. Personalesituationer.
8. Resultatet når året er gået - virksomhedens regnskabssituation - hvad skal der være penge til?
9. Hvilke krav stilles der, hvis virksomheden skal overleve - også i fremtiden - til produkt- og idéudvikling.
Produkt- og idéudvikling
Da el-branchens virksomheder især er at betragte som servicevirksomheder, må denne del ses i relation til den nødvendige udvikling af nye og gamle arbejdsområder for virksomhederne, samt hvilke krav dette stiller. Kundekrav som indfaldsvinkel er vigtig.
Et godt udgangspunkt for denne del af undervisningen vil være brancherelevant materiale. Der kan i den forbindelse tages udgangspunkt i "EL 2001 - fremtidens krav til el-branchen" med tilhørende delrapporter.
Lad grupper i klassen arbejde med forskellige arbejdsområder og se på, hvilke krav disse stiller til virksomhedsudvikling og til eleven som elektriker. Prøv også at se dette område i relation til elevens praktikvirksomhed og til det tidligere udfyldte virksomhedsskema.
Etablering af egen virksomhed
Eleverne skal nu udarbejde en forretningsplan for egen virksomhed ud fra de ønsker, som de måtte have, og med den baggrund, de har erhvervet i de tidligere emneområder.
Der vil på forhånd være stillet en plan til rådighed
for
eleverne over de forhold, som man som iværksætter skal beskrive
og tage stilling til, inden man vil starte.
I forløbet fungerer læreren som konsulent på projekterne for at hjælpe eleverne i gang med de spørgsmål, der knytter sig til projekterne og til den udleverede disposition.
Disposition for projektopgaven - at være iværksætter!
(det vil være en god idé at løse opgaven i grupper):
1. Virksomhedens navn
- et navn der sælger
2. Virksomhedens juridiske organisering
- selskab, enkeltmands
3. Virksomhedens idégrundlag
- eksistensgrundlag
- hvorfor kan der etableres en virksomhed
4. Virksomhedens mål
- hvad skal der nås
5. Virksomhedens afsætningsmuligheder
- hvor meget kan der sælges
- hvor kan der sælges
6. Virksomhedens hierarki
- profil over for de ansatte
- tegn en organisationsplan: hvem bestemmer
7. Virksomhedens organisering
- skal jeres virksomhed være medlem af ELFO
- skal arbejdstagerne organiseres
8. Virksomhedens politik
- politik for kvaliteten af arbejdet
- politik for markedsføring
- politik over for leverandører - hvem ønsker I?
- politik over for kunder
- politik over for ansatte.
9. Virksomhedens strategi
- opstartsstrategi kunder, leverandører, bank, mv.
10. Virksomhedens ansatte
- medarbejdernes kvalifikationer
- hvor mange medarbejdere
- løn- og personaleforhold
11. Virksomhedens materiel
- hvor meget skal investeres i maskiner, biler, værktøj mv.
12. Virksomhedens bygninger
- lejede bygninger, egne bygninger
13. Virksomhedens leverandører
- opstil muligheder for leverandør og for hvem I gerne vil handle
med
14. Virksomhedens kvalitetshåndbog
- udfyld branchens skemaer over et arbejde I har udført i værkstedet.
15. Virksomhedens kapitalside
- hvor meget kapital skal I bruge
- hvordan fremskaffes den
- hvor meget driftskapital har I brug for
16. Virksomhedens forventede omkostninger
- oversigt over de omkostninger der er forbundet med driften af jeres virksomhed
- faste/variable omkostninger
17. Virksomhedens indtjening
- overvejelser over hvor meget der skal være tilbage af hver omsat
krone til dækning af faste omkostninger
- overvejelser over hvor meget virksomheden skal omsætte, for at alle omkostninger såvel variable som faste er dækket ind
- se på effektiviteten i virksomheden
18. Opstil virksomhedens første tilbud
- ud fra et arbejde I har udført på værkstedet
- kalkulér et opmålt projekt
19. Jeres overvejelser om at blive selvstændige
- hvorfor disse overvejelser
- kunne I tænke jer at blive selvstændig elinstallatør?
Det er op til læreren selv efter gennemarbejdelse af gruppernes forretningsplaner at trække centrale punkter ud for en fælles gennemgang.
Desuden at kommentere de enkelte gruppers forretningsplan kritisk og sagligt.
Bilag 2.
Fagbeskrivelse: Valgfag:
Selvstændighedskultur og Iværksætteri
Undervisningens mål
Målet med undervisningen er, at eleven
1. får kendskab til innovations-, iværksætter- og selvstændighedsbegrebet.
2. får indsigt i forskellige virksomheder, deres produkter og serviceydelser
og opnår kendskab til virksomhe-
dernes opbygning, funktioner og samfundsmæssige betydning - herunder
miljømæssig betydning.
3. får indsigt i forskellige livsformer, der omfatter både arbejdsliv og privatliv med særlig henblik på selvstændighedskulturen.
4. får øvelse i idéudvikling og kendskab til produktudvikling og projektorganisation og trænes i fremlæggelse af og argumentation for egne projekter og ideer.
5. opøves i selvstændighed, ansvarlighed og kreativitet gennem selvstændige opgaveløsninger herun- der projektorganiserede forløb.
Undervisningens indhold
Elevens muligheder
Gennem det personlige møde med repræsentanter fra den pågældende branche, får eleven indblik i de uddannelses-, beskæftigelses- og karrieremuligheder, der ligger i den faglige uddannelse.
Det er væsentligt at arbejde med hele spektret af livsformer fra jobtager til jobskaber, fra offentlig ansat til privat ansat og som selvstændig.
Eleven skal forholde sig til egne kvalifikationer, evner og interesser i forhold til de krav, forskellige livsformer stiller.
Det er væsentligt, at undervisningen sker i en vekselvirkning med erhvervslivet gennem virksomhedsbesøg og besøg af gæstelærere, således at undervisningen er tonet af den branche, eleverne uddanner sig indenfor.
Et produkts eller en serviceydelses cyklus
Med udgangspunkt i et produkt eller en serviceydelse klarlægges forudsætningerne for produktets eller serviceydelsens succes eller fiasko, f.eks. pga. ændrede behov eller skærpede forbrugerkrav til miljøvenligheden.
I undervisningen gennemgåes forskellige virksomhedstyper. Der lægges vægt på virksomhedernes oprindelse, udvikling og opbygning. Ejerens og de ansattes uddannelses- og erhvervserfaring inddrages sammen med virksomhedens samfundsmæssige placering.
Idéudvikling
Eleven præsenteres for forskellige idéudviklingsforløb og trænes i idéudvikling.
Undervisningen tager udgangspunkt i et konkret produkt eller en konkret serviceydelse. Det kan være inspireret af kontakt til virksomheder, ophold i praktikvirksomhed, skolens værkstedsundervisning eller andre fag, eller kan baseres på elevens egne overvejelser og ideer.
Eleverne arbejder med idéudvikling på en måde, hvor de bruger og udvikler deres kreative evner, inspirerer og lader inspirere.
Eleverne skal trænes i at formulere, vurdere og præsentere ideer.
Emnet afsluttes med en mundtlig og skriftlig fremlæggelse af de færdigudviklede ideer.
Etablering af egen virksomhed
Der tages udgangspunkt i opstilling af en forretningsplan for start af egen virksomhed.
Der må gerne tages udgangspunkt i det tidligere udarbejdede produkt eller serviceydelse.
Forretningsplanen kan f.eks. indeholde følgende elementer:
Beskrivelse af idégrundlag.
Beskrivelse af produkt eller serviceydelse - herunder evt. teknisk dokumentation.
Beskrivelse af markeds- og konkurrenceforhold.
Forslag til markedsføring af produktet.
Beskrivelse af produktion og drift - evt. budgetter og priskalkulationer.
Hovedvægten kan lægges forskelligt fra område til område. F.eks. kan man i de tekniske erhvervsuddannelser lægge vægt på beskrivelse af produkt og teknisk dokumentation.
På baggrund af den udarbejdede forretningsplan afholdes en mundtlig prøve af 30 minutters varighed.
Vejledende undervisningstid: 4.3 uger/160 timer
Bilag 3.
SWOT-analyse
SWOT-analysen har til formål at give en statusrapport, en beskrivelse af, hvorledes situationen i virksomheden ser ud i dag.
Forkortelsen af SWOT fremkommer således:
S står for Strengths = stærke sider
W står for Weaknesses = svage sider
O står for Opportunities = muligheder
T står for Threats = trusler
Det kan illustreres således:
| S = styrke Interne forhold Beskrivelse af, hvad virksomheden er god til |
W = svagheder Interne forhold Beskrivelse af, hvad virksomheden ikke er god til |
| O = muligheder Eksterne forhold, som vil forøge virksomhedens afsætning |
T = trusler Eksterne forhold, som vil mindske virksomhedens afsætning |
En SWOT-analyse kan udarbejdes på et hvilket som helst tidspunkt. Den er et godt redskab, når man skal have et overblik, et beslutningsgrundlag, i forbindelse med beslutninger, som vedrører fremtiden. Et sådant værktøj kan ligeledes være nyttigt i forbindelse med beslutningen om at starte en virksomhed.
Forsiden | Forrige Kapitel