Indledning

Ifølge folkeskoleloven har kommunalbestyrelsen, skolens leder, skolebestyrelsen, skolens ansatte og de enkelte forældre en tilsynspligt.

Tilsynet er af alle de berørte parter forbundet med både ansvar og pligter.

Tilsynet gælder både det fysiske miljø, fx bygningernes tilstand, undervisningsmidler og de forhold, som ikke umiddelbart er til at "tage og føle på" - fx kvaliteten af undervisningen samt de holdninger og værdier, der præger den enkelte skole.

Begrebet "at føre tilsyn" er ikke nogen entydig størrelse. Tilsynet kan på den ene side være en forpligtelse til at holde nøje øje med alt, hvad der forgår hos den eller det, der føres tilsyn med. På den anden side kan tilsynspligten være af mere overordnet karakter, hvor andre tager sig af det konkrete tilsyn. Hvordan tilsynet skal foregå, samt i hvilket omfang og hvem eller hvad tilsynspligten omfatter, afhænger helt af de lokale forhold.

Folkeskoleloven, og dermed styrelsesreglerne, bygger på decentralisering. Folketinget har gennem loven fastlagt bestemte rammer for skolernes virke. Rammerne skal udfyldes lokalt af kommunalbestyrelse/amtsråd, skolebestyrelse samt skolens leder og medarbejdere. Samtidig med, at disse parter har fået tildelt kompetenceområder, der sætter dem i stand til at udfylde rammerne, har de fået pligt til at føre tilsyn med mere eller mindre håndgribelige områder og et ansvar for, at dette tilsyn finder sted. Tilsyn og ansvar er ofte to sider af samme sag.