Casearbejde i social- og sundheds- uddannelserne   Videoportrætter af ældre Forord I undervisning og ved prøver på social- og sundhedsskolerne anvendes casearbejde i vid udstrækning. Der har hidtil i det væsentlige været tale om skriftlige cases og mere almene, generelle videofilm om ældre. På social- og sundhedsskolen i Ringkøbing Amt er der gennemført et forsøgs- og udviklingsarbejde, hvor målet bl.a. har været at undersøge muligheder for at inddrage videomateriale i evaluerings- og prøvesituationer. Forfatterne har - i tætte relationer og forståelse med de ældre, der er portrætteret - i samarbejde med Lars Arnfred Film udarbejdet interviewnøgle og filmmanuskript. Én videofilm - om Marie, 86 år - er udgivet officielt samtidig med denne publikation og kan evt. anvendes i undervisningen også i andre uddannelser. Publikationen er udgivet med det formål at formidle FoU-projektets mere generelle erfaringer og overvejelser om casearbejde i forbindelse med video og for at give inspiration og konkrete forslag til skolerne og lærerne i forbindelse med anvendelse af videoportrætter i undervisningen på forskellige niveauer, ved prøver, til rollespil og temaarbejde. Erhvervsskoleafdelingen har finansieret udarbejdelsen og udgivelsen af denne publikation. Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i publikationen står for forfatternes egen regning. Birgit H. Bloch Undervisningsministeriet Erhvervsskoleafdelingen Januar 1998   Videoportrætter - proces og produkt Målet med denne publikation er at videregive de overvejelser og erfaringer, der i projektforløbet er gjort med brug af videoportrætter i undervisningen og til prøver på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Første del, kapitel 1-3, indeholder en beskrivelse af projektforløbet og generelle overvejelser om brug af video som baggrund for casearbejde. Anden del, kapitel 4-7, indeholder konkrete forslag til anvendelse af de seks videoportrætter. Opgaverne heri kan frit kopieres, men er i lige så høj grad tænkt som inspiration til den enkelte lærer til udvikling af egen undervisning. Portrættet af Marie er i publikationen brugt som gennemgående eksempel. I opgaverne er der taget udgangspunkt i portrættet af Marie, men problemstillingerne er konstrueret af forfatterne.   Projektets baggrund og formål Baggrunden for projektet er de erfaringer, vi som lærere på Social- og Sundhedsskolen har fået med brugen af cases til undervisning og prøver i uddannelsen. De skriftlige beskrivelser af borgere, som man bruger på nuværende tidspunkt, er ikke udførlige nok og overlader alt for mange spørgsmål til elevens fantasi. Grunden er, at man ikke i tilstrækkelig kortfattet form er i stand til at give et fyldestgørende billede af en borger, når man "kun" anvender skriftlig information. Samtidig har vi i undervisningen oplevet, at et klip fra en video ofte er langt bedre som baggrund for casearbejde. Her skal man ikke forestille sig så meget - man får mange oplysninger ved at SE personen, HØRE vedkommende selv fortælle, OBSERVERE hvordan hjemmet er indrettet, hvordan personen bevæger sig rundt etc. Det auditive og det visuelle rummer så megen information, at det ville fylde mange sider at formidle det skriftligt. Når man tænker på elevernes fremtidige arbejdsområde, vil den dataindsamling, de foretager hos borgeren også foregå ved at de SER, LYTTER, OBSERVERER i højere grad end de LÆSER sig til information. Der findes forskellige portrætfilm om ældre. I undervisningen har vi benyttet os af flere forskellige, og især har vi fundet "6 billeder af en dom - alderdommen" af Tage Voss, velegnet som baggrund for casearbejde. Men da ingen af filmene er udarbejdet til undervisningsformål, mangler der altid vigtige oplysninger. Hensigten var således at fremstille nogle videoportrætter af ældre, som var skræddersyede til brug ved undervisning og prøver på hjælperuddannelsen. Portrætterne kan anvendes fra første teoriforløb på hjælperuddannelsen, hvor der bliver "lagt vægt på enkle, sundhedsfremmende og forebyggende opgaver." (4, s. 6). De omhandler derfor almene problemstillinger hos "almindelige" ældre. Ved at supplere portrætterne med en skriftlig tekst kan de udvides og gøres mere komplekse og kan dermed også anvendes på andre teoriforløb og på assistentuddannelsen. I portrætterne tilstræbes en helhedsorientering, således at der lægges op til en tværfaglig vurdering af borgerens situation. Der tages udgangspunkt i borgerens hverdagsliv, de grundlæggende levevilkår og livshistorien, kroppens basale behov, de sociale relationer, de daglige aktiviteter og den konkrete, praktiske hjælp, som borgeren har behov for. Der lægges vægt på at synliggøre og skildre borgerens ressourcer uden derfor at overse belastningerne.   Proces og produkt Personerne til portrætterne er udvalgt i samarbejde med to ergoterapeuter fra henholdsvis Kjellerup og Viborg kommuner. I udvælgelsen har vi lagt vægt på følgende kriterier: Personerne er hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem. Personerne er ikke plejekrævende, de er ældre med almindelige aldersbetingede sygdomme, men ikke i et akut sygdomsforløb. Der er tilstræbt en spredning mht. alder, køn, land og by, enlige og ægtepar. Personerne skal både fysisk og psykisk kunne klare at blive filmet. De er grundigt orienterede om formålet med og omfanget af deres medvirken. I forløbet har vi besøgt hver af personerne 5-6 gange ialt. Ved de første besøg orienterede vi om projektets omfang, vi interviewede personerne om deres livsforløb og dagligdag, og vi fik en fornemmelse af om personerne var egnede, dels som "opgaver" for eleverne, dels som aktører på film. Derefter blev aflagt et forbesøg sammen med instruktøren, hvor de konkrete aftaler om optagelserne blev indgået. Selve optagelserne tog en hel dag hos hver person, foruden ekstra-optagelser på to forskellige dagcentre. Alle medvirkende har set og godkendt portrætterne af sig selv inden premieren. Filmene er produceret af Lars Arnfred Film, med Lars Arnfred som instruktør. Manuskriptet til portrætterne er udarbejdet i samarbejde med instruktøren. Der er taget udgangspunkt i den samarbejdsmodel, der bruges på skolen, og i spørgsmålene til den første interne prøve. (Bilag 1 og 3). Selve interviewnøglen er udarbejdet individuelt i forhold til hver enkelt person. Under hele forløbet har en baggrundsgruppe på skolen fulgt projektet tæt. Gruppen har medvirket ved udvælgelsen af personerne, udarbejdelse af interviewnøgle og faglig vejledning. Produktet er seks selvstændige videoportrætter på ca. 10 minutter hver. I portrætterne er intervieweren, så vidt det er muligt, klippet fra. Personen fortæller om sit livsforløb og sin dagligdag, klippet sammen med situationer fra dagligdagen. Råbåndmaterialet er omfangsrigt. Der foreligger mange timers videooptagelser, som på et senere tidspunkt vil kunne redigeres og blive til nye film. Forskellige temaer vil kunne problematiseres på tværs af portrætterne, eller bestemte emner vil kunne behandles mere grundigt. På længere sigt vil materialet kunne videreudvikles, således at man f.eks. fremstiller en CD-rom, som kan bruges mere fleksibelt, kombineret med forskellige opgaver. Man kunne forestille sig, at eleverne kunne arbejde alene eller i grupper med opgaver på forskellige niveauer, hvor de selv skal søge oplysninger om den enkelte borger.   Præsentation af personerne: Margit fortæller: "Jeg er uddannet laborant og lægesekretær og har været sekretær på en sygeplejeskole i 22 år. Jørgen og jeg har været gift i 51 år, og vi har et storartet ægteskab. Vi gør alting sammen. Haven betyder utrolig meget for mig, også selv om jeg ikke længere kan se, hvad der er krudt, og hvad der er ukrudt. Jeg har jo selv plantet hver eneste plante. I løbet af det sidste års tid er jeg blevet meget dårligt seende, og Jørgen må hjælpe mig med mange ting i dagligdagen."   Edith fortæller: "Jeg var glad for at gå ud og gøre rent. Jeg har jo ikke lært nogen ting. Vi fik seks børn. Dengang var der ingen hjælpemidler. Jeg havde da aldrig troet, at jeg skulle få en vaskemaskine - fuldautomatisk. Gustav og jeg flyttede hertil for et halvt år siden. Det er kommunens huse. Vi er glade for at bo her og snakker en del med naboerne. Om sommeren sidder vi uden for og drikker kaffe på terrassen. Vi kan få meget tid til at gå med lidt. Det er en ren drømmetilværelse."   Mikael fortæller: "Jeg købte jo gården i 31. Vi havde både karl og pige, men så kom børnene jo. Min første kone døde i 58, så var jeg enkemand i nogle år, inden jeg giftede mig igen. Min anden kone blev 99, hun var vel nærmest slidt op. Hun lærte mig at lave mad, så det klarer jeg selv nu. Men pigerne er flinke til at komme med noget, så det bare skal varmes. Børnene gav mig en ny damecykel, sidste år til min fødselsdag. Jeg har høreapparat, det er så svært at indstille, så jeg bruger det ikke."   Mignon fortæller: "Min far var kunstner, og jeg har også selv malet, men kun blomster. Alle mine tre mænd har været købmænd. Jeg har altid hjulpet til i forretningen, men inde har jeg haft gode hjælpere, så jeg har aldrig selv skullet gøre rent. Jeg elsker at rejse og har rejst med alle mine børnebørn, men nu er de voksne. For et par år siden havde jeg en blodprop i hjernen, og så kom det: hukommelsen, den er væk."   Asta fortæller: "Jeg er glad for min hund, Lasse. Så er det ikke så ensomt. Der er mange, der siger jeg skal flytte, men det vil jeg ikke. Jeg er jo blevet knyttet til gården. Jeg har siddet i kørestol i 15 år. Dengang jeg var hjemmehjælper mødte jeg én, der var i samme situation som mig. Hun lå bare i sin seng og ville ikke noget - og da jeg så selv blev syg, tænkte jeg: Jeg vil ikke være lige som Kirstine."   Marie fortæller: "Min mand og jeg havde en musikforretning. Han døde i 90. Jeg var ked af at bo i huset, så jeg flyttede her til lejligheden. Man hører jo så meget om indbrud og sådan noget. Jeg bager meget, så jeg altid har noget i fryseren, når der kommer gæster. Jeg har en datter, der bor her i byen. Hun hjælper mig med mange ting. Jeg bliver tit så forpustet. Det er vist noget med hjertet. Det er en stor ting for mig at vide, hvad børnene går og laver, så vi ringer tit sammen."     Hvorfor bruge video- portrætter i undervisningen?   Casearbejde som pædagogisk redskab Det at kvalificere sig til at arbejde som hjælper eller assistent indebærer, at man tilegner sig en viden, der ikke bare bygger på regler og lærebogsløsninger. Ifølge Dreyfus & Dreyfus (3) er nybegynderen karakteriseret ved at have tilegnet sig regler, som bruges uafhængigt af konteksten. Nybegynderen bedømmer sine egne præstationer i forhold til, hvor godt reglerne følges. Hvis nybegynderen skal komme videre i udviklingen mod at blive kompetent udøver og evt. til sidst ekspert, er det nødvendigt at kunne sætte reglerne ind i en kontekst og at erkende, at der ofte er mange forskellige løsninger på det samme problem. Denne erkendelse kan kun opnås gennem erfaring, ved at eleven oplever mange forskellige situationer og har valgt en plan i hver eneste - og at planen bliver gjort til genstand for reflektion, både af eleven selv og af omgivelserne. "Case-metoden retter sig direkte mod at udvikle en righoldig kontekstviden og det engagement og den erfaring, som er nødvendig for at blive ekspert. Derfor er metoden stærkere som læreredskab end didaktiske metoder, der focuserer på regelbaserede teorier. Man kan argumentere, at kun detaljeret case-viden gør det muligt at bevæge sig fra det første til de senere trin i læreprocessen" (3, s.67). I social- og sundhedsuddannelserne er brugen af cases i undervisningen meget udbredt: "Undervisningen er i vid udstrækning skåret over den læst, der hedder læreroplæg (evt. på baggrund af læst litteratur), gruppediskussioner og opsamlinger. Der arbejdes gennemgående meget med "cases" mhp. at samle undervisningen, at relatere den til praksis og anvendelsesperspektivet, og for at sikre elevernes "helhedssyn", som er en væsentlig krumtap i uddannelsestænkningen. En elev siger: Vi har både gruppearbejde med spørgsmål og cases. Det tværfaglige kommer ind gennem casebeskrivelserne. De vil gerne have, vi får et helhedssyn på borgerne, og det er så det, der skal bankes ind i rygmarven på os."(1, s. 143).   Hvorfor er video bedre end papir? Så langt, så godt. Men - en case er ikke bare en case. Der findes mange måder at konstruere en case på, men fælles for dem alle er, at de oplysninger, der gives, er kraftigt sorterede og kun repræsenterer et minimalt udsnit af virkeligheden. Som regel begrænser man sig til at præsentere oplysninger, som er relevante for opgavens løsning. Man tilstræber at formulere sig neutralt og objektivt, hvilket medfører, at mange cases ligner journaluddrag og dermed bliver meget kliniske. Personen har knap nok et navn, og da slet ikke en personlighed. Et eksempel: "Hanne Hansen (HH), 84 år, er enke og tidligere landhusmor. For et halvt år siden flyttede hun i en ældrevenlig bolig, da hendes eneste, ugifte søn, som havde overtaget gården efter faderens død, måtte sælge ejendommen pga. gældsforpligtelser. HH boede på gården sammen med sønnen, og klarede indtil for ca. et år siden at lave mad og gøre rent. ......... HH er krumbøjet og spinkel. Fingrene er stive og krogede. Benene er tykke og hævede. I den sidste tid er HH begyndt at glemme aftaler, og hun bliver ked af det, når noget gør hende opmærksom på forglemmelserne. HH spiser og drikker meget lidt. Hun har flere gange gjort sig våd, da hun ikke er nået at komme på toilettet. Hun er derfor bange for at drikke for meget, og har undskyldt over for social- og sundhedshjælperen, at denne skal have ekstra arbejde med tøjvask pga. HH's små "uheld". Hun forsikrer derfor, at hun vil begrænse sin væskeindtagelse. HH får bragt mad fra plejehjemmet. Da hun altid har været vant til at spare, gemmer hun alle madrester i køleskabet." Forskellene på ovenstående beskrivelse og et videoportræt er mangfoldige og handler især om, at personen bliver levende og får mange flere nuancer. Mængden af information er mangedoblet og ikke kun begrænset til det strengt relevante. Virkelighedens kompleksitet præsenteres for eleven i form af "usorterede" billeder. Lydsiden er redigeret, men billedsiden giver masser af oplysninger, som enten er uvæsentlige i situationen, eller som koblet sammen med andre informationer giver nye indsigter, som ikke er udtalte. Det er op til eleven at sortere i relevant/ikke relevant information på billedsiden. Dermed nærmer situationen sig virkeligheden, hvor hjælperen, straks hun træder ind af døren, begynder at observere og sortere i sine observationer. Hvorfor bruge videoportrætter til prøver?   Stiller vi relevante krav til eleverne? "Endvidere er der for mange prøver. Der hersker et konstant prøve- og karakterpres over eleverne, og det influerer alvorligt på undervisningen i den forstand, at alt stof tilsyneladende først og fremmest vurderes ud fra, om det er prøvestof eller ej." (1, s. 24). Ovenstående citat fra Evalueringsrapporten fortæller noget om den diskussion, der sandsynligvis føres på alle skolerne om mængden af prøver i uddannelserne. Arbejdet med videoportrætterne skal ikke ses som et indlæg i denne diskussion. Der tages ikke stilling til om antallet af prøver er passende. Udgangspunktet har alene været at forbedre de cases, der bruges ved prøver, så eleverne får et mere virkelighedsnært oplæg. Nok så vigtig er diskussionen om kvaliteten af de prøver, der er i uddannelsen. "Uddannelsesmæssigt er der, for såvel indgangsårseleverne som for hjælper- og assistenteleverne, tale om en opvækst i relativt uddannelsesfremmede miljøer....Der er således ingen tradition for længerevarende uddannelsesforløb i de pågældende familier, og det er da også tydeligt, at en meget stor del af f.eks. hjælpereleverne ikke har ambitioner om længerevarende uddannelsesforløb". (1, s. 212). Uddannelserne appellerer med deres særlige profil - det korte, praktiske , "husligt" og socialt orienterede, kompetencegivende uddannelsesforløb - til den gruppe piger, som ikke er bogligt, men praktisk orienterede. (2, s. 8). Det er vores oplevelse, at mange af eleverne har større eller mindre problemer med at læse og skrive. På skolen er der en løbende diskussion af, hvor store og hvilke krav man skal stille til elevernes læse- og skrivefærdigheder, også set i lyset af deres fremtidige arbejdsfunktion. Ved at anvende video sammen med en tekst, mindskes kravene til elevernes færdigheder i at læse og analysere en skrevet tekst. Oplægget nærmer sig virkelighedens møde mellem borger og hjælper, og eleven afprøves i færdigheder som observation og evnen til at udvælge relevant information, som præsenteres såvel visuelt som auditivt. Færdigheder, som hun i høj grad får brug for i sit fremtidige arbejde.   Afprøvning af et videoportræt Portrættet af Marie er afprøvet på et hold social- og sundhedshjælperelever, som netop havde bestået prøven efter teori 1. Betingelserne var de samme som ved prøven: prøven varede ialt fire timer den første time forberedte eleverne sig i grupper på baggrund af casen derefter tre timers individuel skriftlig opgaveskrivning der anvendes allerede kendte, faste spørgsmål (se bilag 2 og 3). I stedet for en skriftlig case, så eleverne portrættet af Marie to gange - én gang før og én gang efter forberedelsen i grupper. Halvdelen af eleverne startede med at læse et skriftligt oplæg om Marie. Oplægget findes i kapitel 4. Oplysningerne i teksten svarer nøje til oplysningerne i videoen. Formålet var at afprøve, om det er nødvendigt at have en tekst som supplement, og hvilken betydning teksten har. Ved afprøvningen var der synlige forskelle mellem besvarelserne fra elever, som havde fået teksten, og de elever som kun så videoen. Generelt havde eleverne med tekst registreret flere problemstillinger og var mere opmærksomme på de kvalitative værdier. De elever, der havde teksten, havde f.eks. alle lagt vægt på, at Marie følte sig ensom og var utryg ved at gå ud om aftenen. De elever, der ikke havde teksten, havde ikke lagt vægt på eller havde helt overset disse problemstillinger. Efter "prøven" havde vi en dialog med eleverne. Citaterne i det følgende stammer herfra. "Jeg kunne godt tænke mig at komme ud til Marie som hjælper - nu føler jeg, at jeg kender hende lidt" Eleverne gav udtryk for, at videoportrættet af Marie var meget mere egnet som udgangspunkt for prøven end et skriftligt oplæg. Én af eleverne sagde, at det var ligesom om man selv sad og snakkede med hende. Det var dejligt at se og høre hende, og at se hvordan hjemmet så ud. Vi lagde mærke til, at det første, eleverne kommenterede var, hvordan Marie er som person: "Man fornemmer hendes humør og livsindstilling". "Vi blev meget hurtigere enige i gruppen" Dette udsagn kom bag på os, men er egentlig logisk: Jo flere oplysninger, man får i en case, jo mindre behov er der for at digte selv. Dermed mindskes risikoen, for at man bliver uenige om, hvordan personen skal fortolkes. Eleverne gav udtryk for, at de i traditionelt casearbejde ofte brugte lang tid på at nå frem til en fælles forståelse af personen. Selv om man bruger ekstra tid på at se videoen igennem to gange, indhentes tiden således i gruppearbejdet bagefter, og man undgår spildtid og unødige frustrationer over fortolkningen. "Det var faktisk som om, det var en anden film anden gang, fordi det var nye ting, man så" Alle eleverne, selv dem, der havde en supplerende tekst, gav udtryk for, at det var nødvendigt at se portrættet to gange for at få flest mulige oplysninger med. "Det er svært at se og lytte og tage notater samtidig" Alle var enige om, at en supplerende tekst var en stor fordel. Det var rart, at man på forhånd vidste, der var ting, man ikke skulle huske. Ved at læse oplægget om Marie før fremvisningen, nåede de at danne sig et billede af hende og var mere parate til at modtage informationerne i videoen. Samtidig kunne de bedre koncentrere sig om at se videoen, når de ikke skulle tage så mange notater undervejs.   De optimale betingelser for en prøve, baseret på et videoportræt Der skal være mulighed for at se videoen flere gange Når man læser en tekst, kan man læse langsomt eller hurtigt, man kan stoppe op undervejs, gå tilbage, strege under og gøre notater. I den færdiguddannede hjælpers arbejde er der også mulighed for at stoppe op, kigge efter og gå tilbage for at kontrollere oplysninger. En video kører i sit eget tempo, og seeren må følge med, uanset om hun har registreret alle relevante informationer. Det er derfor nødvendigt at give eleven en mulighed for at gå tilbage, enten ved at vise filmen to gange for alle, eller ved at gruppen/den enkelte har sin egen kopi og kan spole frem og tilbage. Rent praktisk er den første løsning at foretrække.   Der skal både være mulighed for at drøfte portrættet i en gruppe og at arbejde selvstændigt I gruppen kan man hjælpe hinanden med at fortolke portrættet og finde frem til, hvilke oplysninger, man hver især mangler. Fire par øjne ser mere end to. Det, den ene ikke fangede, så den anden. I den "virkelige" verden arbejder hjælperen også i en gruppe og er afhængig af at samarbejde med egen og andre faggrupper. Men i samarbejdet med borgeren er hjælperen oftest alene og skal kunne træffe selvstændige beslutninger. Derfor mener vi, at en kombination af gruppearbejde og individuel præstation svarer godt til virkelighedens krav.   Portrættet bør ledsages af en tekst Brugen af et videoportræt nærmer sig virkelighedens møde mellem hjælperen og borgeren. Men i virkelighedens møde er hjælperen mere eller mindre orienteret om borgeren på forhånd. Og i modsætning til det virkelige møde er videoportrættet redigeret og dermed komprimeres informationerne. Det er ikke rimeligt at basere en prøve på, at eleverne blot ved at se 10 minutters video kan indsamle alle relevante oplysninger. Hvordan teksten skal udformes, afhænger af målet med prøven. Teksten kan bruges til at fastholde data fra portrættet, til at uddybe og komplicere casen eller til at dreje casen eller flytte fokus. Mulighederne er utallige. Det første, man må gøre sig klart er, om teksten skal indeholde nye informationer eller blot skal fastholde oplysninger fra videoen. Selv om man holder sig til videoens oplysninger er det nødvendigt med overvejelser og heraf følgende bevidste valg af informationer. Videoen er så fyldt med såvel verbale som nonverbale informationer, at der altid vil skulle foretages en prioritering, som ikke kan undgå at understrege bestemte oplysninger. Man må stille sig selv spørgsmålet: Hvilket formål har teksten? Hvordan skal den arbejde sammen med videoen? Teksten om Marie i kapitel 4 er ét eksempel, som kan bruges i forbindelse med en evaluering. I afsnittet om videoportrætternes brug i undervisningen gives der flere eksempler på forskellige supplerende tekster. Uanset hvad man vælger at skrive i teksten, bør indholdet nøje overvejes, da det har en meget styrende funktion. Eleverne tænker ganske naturligt : "Hvis det står på papiret - så er det nok vigtigt."   Eleverne skal vide, hvad de skal stille op med portrættet At lave casearbejde på baggrund af et videoportræt er en helt anden proces end traditionelt casearbejde ud fra en tekst. En skriftlig case er konstrueret og indeholder som regel kun oplysninger, som er relevante for casearbejdet. Der er sorteret kraftigt i informationerne, som regel også af pladshensyn. I modsætning hertil er videoportrætterne fyldt med oplysninger, som ikke alle er lige relevante for hjælperens arbejde. Det kan være svært for eleven at vide, hvilke informationer, der skal trækkes ud af videoen. Hvis man vil bruge videoportrætter til evaluering, er det derfor nødvendigt, at eleverne har øvet sig på denne metode i undervisningen. Det er nødvendigt at have en arbejdsmodel, som er kendt og indarbejdet af eleverne. (Se eksempel bilag 1). Modellen vil givetvis se forskellig ud fra skole til skole og være mere eller mindre struktureret. Der er mange variationsmuligheder, lige fra faste, kendte eksamensspørgsmål (se eksempel bilag 3) til spørgsmål, specielt udarbejdet til den enkelte case og/eller en mere dialogbaseret, mundtlig eksamination.   Om prøven er mundtlig eller skriftlig er ikke afgørende Som tidligere nævnt har en del af eleverne svært ved at formulere sig på skrift. Det er vores opfattelse, at mange af dem ville foretrække en mundtlig prøve. De krav, der stilles til eleverne om skriftlighed i uddannelsen skulle gerne modsvare de krav, der stilles i deres fremtidige arbejdsfunktion. På den anden side skal man - også som social- og sundhedshjælper - kunne læse og forstå en tekst og kunne meddele sig skriftligt til andre. Derfor er det afgørende ikke, om prøven er skriftlig eller mundtlig. Det afgørende er, at vilkårene for prøven giver eleven optimale betingelser, og at kravene matcher de krav, der stilles i en fremtidig arbejdsfunktion.   Tekst og opgaver til portrættet af Marie   MARIE, 86 år Marie har travlt... der skal syltes blommer og bages kaffebrød. Det er vigtigt, at der altid er brød i fryseren, når familien kommer på besøg. Hendes tre voksne børn nyder godt af Maries mange aktiviteter i køkkenet. Marie fungerer som familiens samlingspunkt - er altid velorienteret om familiens aktiviteter uden for hjemmet. Telefonen er et uundværligt redskab for Marie. Om dagen er Marie altid optaget af mange gøremål: hun går på besøg hos naboerne eller datteren, hun handler ind, hun vasker tøj, bager og sylter - og så er hun på dagcentret. Om aftenen er Marie dog altid hjemme, for hun tør ikke gå ud. Hun spiser aftensmad kl. 17, så hun er klar til at se "Lykkehjulet". Aftnerne går mest med at se fjernsyn. Kl. ca. 23 går hun i seng, læser lidt, og kan så godt ligge vågen til henad kl. 4, inden hun falder i søvn. Marie og hendes mand havde en musikforretning. Hun var glad, da den blev solgt, for de var meget bundet af den. Maries mand døde i 1990, og hun flyttede til en lejlighed midt i byen, fordi hun var utryg ved at bo alene i huset. Marie er meget tunghør. Hun er glad for at være sammen med andre, men har tit svært ved at følge med i samtaler, fordi hendes høreapparat ikke fungerer - eller hun har simpelthen glemt det derhjemme. Ind imellem er hun lidt ensom, især om aftenen. Marie har problemer med hjertet. Hun bliver let forpustet ved anstrengende arbejde, og må holde mange små pauser i løbet af dagen.   Opgave 1. Tema: RENGØRING Marie bor i en stor 2-værelses lejlighed på 1. sal. Da hun flyttede fra huset, måtte hun sælge mange af møblerne, til trods herfor er der mange ting i Maries lejlighed. Der er faste tæpper overalt i lejligheden, på nær i køkkenet. Stuen bærer præg af, at Marie har samlet familieportrætter og nips gennem et langt liv. Sofapuder og klokkestrenge har hun selv syet. Marie har altid passet hjemmet selv og lægger vægt på, at der er orden og rent overalt. Beboerne i ejendommen har ansvaret for vask af trappen. 1. Læg mærke til indretningen i Maries stue. Hvad skal man være særligt opmærksom på, når man gør rent i stuen? 2. Hvilke rengøringsopgaver tror I, Marie gerne vil have hjælp til? Begrund hvorfor. 3. Du kommer ud til Marie to timer hver 14. dag. Hvordan vil du tilrette- lægge arbejdet?   Opgave 2. Tema: DØGNRYTME Mens Marie og hendes mand havde forretningen, var der altid nok at se til. Marie afløste manden, når der var behov for det, og hun gjorde rent i forretningen hver morgen, før de åbnede. Om eftermiddagen var hun hjemme hos børnene. Han var tit sent færdig i forretningen, så ofte var de hjemme om aftenen. Hvis de tog nogen steder, var det altid sammen. Marie brød sig ikke om at være alene hjemme. Marie har svært ved at sove om natten, men som hun siger: "Jeg har jo nok ikke brug for mere søvn - sådan er det jo at blive gammel." 1. Beskriv Maries døgnrytme i dag og dengang, de havde forretning. - hvilke lighedspunkter og forskelle er der? 2. Hvordan ser Marie på sin døgnrytme i dag? Er der noget, hun kunne tænke sig anderledes? 3. Hvad er din opgave i den forbindelse?   Opgave 3. Tema: SPISEVANER Marie har altid godt kunnet lide at lave mad. Hun handler ind dagligt og tilbringer megen tid i køkkenet med madlavning og bagning. Marie holder af traditionel gammeldags dansk mad og sætter pris på, at tingene er hjemmelavede. Hun har faste spisetider, men springer af og til frokosten over. Til gengæld er der altid hjemmebagt brød til både formiddags-, eftermiddags- og aftenkaffen. 1. Hvad tror I, Marie spiser i løbet af en dag, og hvordan er energisammensætningen? 2. Hvordan er Maries spisevaner i forhold til hendes helbred? 3. Hvilke overvejelser gør du dig om din rolle som hjælper ift. Maries spisevaner?   Opgave 4. Tema: KREDSLØBET Marie bliver let forpustet, og hun er ikke helt sikker på, hvad der er i vejen. Hun har i mange år fået både hjertemedicin og vanddrivende tabletter og ved ikke, hvordan de arbejder sammen. Hun er lidt ked af de vanddrivende tabletter, for hun skal så tit på toilettet. 1. Hvordan ser du, at Marie har et dårligt kredsløb, hvordan oplever Marie det selv, og hvordan påvirker det hendes dagligdag? 2. Hvad kan Marie selv gøre for at forbedre kredsløbet? 3. Hvad er din rolle og kompetence i forhold til Maries kredsløbsproblemer og usikkerheden om medicinen?   Opgave 5. Tema: KOMMUNIKATION Marie er meget tunghør. Hun har svært ved at høre dørklokken og telefonen. Høreapparatet fungerer ikke, og Marie har prøvet at bytte om på højre og venstre apparat, men det hjalp heller ikke. Marie har ikke gjort noget ved problemerne, for som hun siger: "Sådan er det jo at blive gammel." 1. Hvad betyder det for Maries dagligdag, at hun hører dårligt? 2. Hvad skal du være opmærksom på, når du snakker med Marie? 3. Hvad kan der være i vejen med høreapparatet, og hvilke opgaver har du i den forbindelse?   Opgave 6. Tema: SAMARBEJDE Marie har aldrig interesseret sig for musik. Hun var glad, da forretningen blev solgt, for hun syntes, de var meget bundet af den. Mens børnene var små, var det vigtigt for hende at være meget hjemme, og hun kom kun i forretningen, når det var absolut nødvendigt. Hendes opgave i forretningen bestod mest i at gøre rent og afløse manden, når der var behov. Marie er meget tunghør og hendes høreapparat fungerer ikke så godt, men som Marie siger: "Sådan er det jo, når man er gammel." I det hele taget tager Marie de daglige problemer med godt humør og optimisme. I Maries lejlighed trives potteplanterne, der er altid hyggeligt, og Marie holder af, at tingene har deres faste pladser. 1. Hvordan har Maries livsform været, og hvilken betydning har det for samarbejdet i dag? 2. Beskriv Maries livsindstilling, og hvordan den kan få indflydelse på samarbejdet. 3. Har Maries helbredstilstand indflydelse på samarbejdet?   Opgave 7. Tema: NETVÆRK Marie har altid styr på, hvad alle i familien foretager sig. Telefonen bruges flittigt til dette formål. Hun samler også tit familien, og det er ikke sjældent, at Marie serverer middag for 12 personer. Marie har dagligt kontakt med sin ældste datter, hun besøger hende tit om formiddagen, eller datteren kigger ind, når hun kommer forbi. Marie er opvokset i byen og kender derfor mange mennesker i nabolaget. Maries mand er død for syv år siden, hun følte sig utryg ved at bo alene i huset og flyttede derfor til lejligheden. 1. Hvordan vil du beskrive Maries kontakt med det formelle og det uformelle netværk? 2. Er der noget, der ikke fungerer i Maries netværk? 3. Hvilke opgaver har du som hjælper i forhold til det formelle og det uformelle netværk?   Opgave 8. Tema: SØVN Marie ligger tit vågen, fra hun går i seng til henad klokken fire. Sådan har Marie haft det, siden hun blev alene. Datteren siger, at hun bare kan få nogle sovepiller hos lægen, men det vil Marie ikke. Hun synes det er træls, men som hun siger: "Sådan skal det nok være - jeg har jo nok ikke brug for mere søvn." 1. Hvilke årsager kan der være til Maries søvnløshed, og hvordan påvirker det Maries dagligdag, at hun sover dårligt? 2. Hvad kan Marie selv gøre for at forbedre situationen? 3. Hvad er din opgave som hjælper i den forbindelse?       Rollespil Tværfagligt værksted med rollespil I rollespillet forsøger man at nærme sig en virkelig situation. Hvis dette skal lykkes, må rollespillet ikke blive til et teaterstykke med faste replikker. De medvirkende skal ikke på forhånd vide, hvad modparten vil sige eller gøre. Mange elever har større eller mindre modstand mod rollespil. Det er vores erfaring, at det bliver lettere for eleverne at spille roller, hvis de kan få lov til at klæde sig ud. Endnu bedre er det, hvis rollespillet foregår i realistiske omgivelser, f.eks. en prøvelejlighed. Enkelte gange har en gruppe foretrukket at optage rollespillet på video fremfor at spille det for klassen. Endelig kan man, som i de følgende rollespil, lade en gruppe fremfor enkeltpersoner være ansvarlig for rollen. Når eleven så evt. går fast i rollespillet, kan hun hente hjælp hos sin gruppe, eller en anden fra gruppen kan træde ind og spille rollen videre. Det er vigtigt på forhånd at pointere, at eleven ikke spiller sig selv, men en rolle med måske meget anderledes normer end hendes egne. Derfor er den kritik, der bagefter måske rettes mod hende, ikke personlig, men rettet mod den måde, situationen blev håndteret på. Rollespil bliver bedst, hvis de rummer en interessekonflikt - og hvis alle ikke nødvendigvis opfører sig "efter bogen". Vi har arbejdet med rollespillene ud fra følgende model: Der afsættes en hel dag (seks undervisningstimer). To lærere fra forskellige faggrupper deltager i hele forløbet. Dagen starter med, at alle ser det eller de videoportrætter, som bruges som udgangspunkt. Eleverne deles i grupper svarende til antallet af rollespil. Disse grupper deles igen i mindre grupper, som får hvert deres oplæg til rollerne. Der må ikke fortælles om rollen til de andre grupper. Hver gruppe forbereder sig på rollen og vælger selv, hvem der skal spille rollen. Rollespillene varer max. 15 minutter. Efter hvert rollespil er der en opsamling, som starter med, at de medvirkende får lov til at udtale sig, derefter bredes diskussionen ud til hele klassen. Der kan evt. udpeges observatører med mere eller mindre faste opgaver. Hvis man har mere tid til rådighed, kan det være en god idé at lave en anden runde rollespil - ud fra spørgsmålet: "Hvordan gik det næste gang?"   Lærervejledning til rollespillene I det følgende gives oplæg til rollerne i fire forskellige rollespil med udgangspunkt i portrættet af Marie. Det overordnede tema er værdier, normer og holdninger. De fire rollespil omhandler forskellige konfliktsituationer, som hjælperen typisk vil komme ud for i sit arbejde. I rollespillet skulle konflikten gerne blive synlig. Det er derfor vigtigt, at lærerne går rundt til grupperne, mens de forbereder sig, og giver eleverne ideer til, hvordan de kan spille rollerne, således at man forhindrer, at rollespillet kører af sporet. 1. rollespil handler om REGLER. Konflikten i rollespillet består i, at nogle hjælpere er gode til at "bøje" reglerne og derved bliver populære hos borgeren, mens andre er overdrevent stive i deres fortolkninger af reglerne. Diskussionen efter rollespillet kunne dreje sig om: Hvorfor har man regler? Skriftlige aftaler - hvordan skal de fortolkes? Loyalitet mellem hjælperne. Hjælperens behov for at være populær hos borgeren. Hvor svært det kan være at sige nej. 2. rollespil handler om DEN EMSIGE HJÆLPER. Konflikten er her, at hjælperen er bedrevidende og belærende overfor en dame, som udmærket er i stand til at tage vare på sig selv, selv om hun måske ikke altid følger lærebogens løsninger. Diskussionen bagefter kunne handle om: Hvordan skal man bruge sin faglige viden som hjælper? Hvor er grænsen mellem utidig indblanding og faglig ansvarlighed? Hvilke konsekvenser får det for samarbejdet? 3. rollespil handler om HJÆLPEREN SOM EN DEL AF FAMILIEN. Konflikten mellem det personlige engagement og den professionelle hjælperrolle. Man kunne bagefter diskutere: Hvad vil det sige at være professionel? Kan man være "for professionel"? Hvilke behov dækker man hos borgeren ved at være én af familien - og hvilke behov får hjælperen dækket? Hvilke farer er der ved det? Og hvilke omkostninger kan det have for hjælperen? 4. rollespil handler om AT ORDNE BORGERENS PROBLEMER. Måske kan man som hjælper godt se nogle behov, men borgeren ønsker ikke, der skal gøres noget ved dem, og hvad stiller man så op? Hvornår er det hjælperens eller de pårørendes og ikke borgerens behov, der skal dækkes?   1. rollespil: Marie får en ny social- og sundhedshjælper Oplæg til hjælperens rolle: Du skal ud til Marie første gang i dag. Som social- og sundhedshjælper er du en type, der holder af klare regler, og du er glad for de nye skriftlige aftaler, så ved man, hvad man har at rette sig efter. Du synes, det er utrolig vigtigt, at hjælperen ikke bliver udnyttet. Du har den holdning at "rækker man dem lillefingeren, så tager de hele hånden". Du er meget optaget af arbejdsmiljøet og ved, at der skal laves arbejdspladsvurdering i hvert hjem. Der er faste regler i kommunen for, hvad hjælpere må og ikke må. Gruppen skal blive enige om, hvilke regler man har i kommunen. I skal også drøfte, hvad denne hjælper vil lægge vægt på ved det første besøg. Vælg én til at spille rollen, og hjælp hende evt. med forslag til replikker.   Oplæg til Maries rolle: Du har netop sagt farvel til din gamle hjemmehjælper, som skulle på kursus. Nu skal du have en ny, og det er du lidt ked af. Men du er sikker på, at I vil komme godt ud af det, for du behandler dine hjælpere godt. Der er altid kaffe på kanden, og tit lidt hjemmebag til. Og der er tid til at snakke. Din gamle hjælper så lidt stort på det med reglerne, hun pudsede gerne dit sølvtøj, og det med vinduespudsning udvendig, klarede hun også, for dine vinduer kan nemlig vendes, så det udvendige vender indad - så det var jo ikke noget problem. Nu håber du bare den nye er lige så samarbejdsvillig. Gruppen vælger én til at spille Marie. Bliv enige om, hvad Marie ønsker hjælp til - og hvorfor. Diskuter, hvordan Marie vil prøve at få den nye hjælper til at udføre de samme opgaver som den gamle. Prøv evt. at lave nogle replikker til Marie. ......... Hvis der er tid, kunne dette rollespil følges op af endnu et, der hedder: "Maries gamle og Maries nye hjælper mødes i gruppen." Marie-gruppen kunne så spille den gamle hjælper.   2. rollespil: Formiddagskaffe hos Marie Oplæg til hjælperens rolle Du er nyuddannet social- og sundhedshjælper og er kommet hos Marie et stykke tid. Hun er din første faste borger, og du kender hende fra praktiktiden. Dengang observerede du mange ting, som du havde lyst til at gøre noget ved. Nu hvor du er færdig, føler du, at du har mulighederne, og du har lyst til at bruge din viden fra skolen. Din kæphest er sund mad. I gruppen diskuteres Maries spisevaner. Har hun sunde spisevaner? Hvad burde være anderledes, set i forhold til hendes helbred? Hvordan vil denne hjælper prøve at ændre på Maries spisevaner? Vælg én til at spille rollen og forbered evt. nogle replikker.   Oplæg til Maries rolle Du glæder dig til, at hjælperen kommer. Du kender hende, fra hun var elev. Da var du glad for hende. I dag har du bagt birkes til formiddagskaffen og lunet en leverpostej. I skal rigtig hygge jer, når hun har støvsuget og vasket trappen. Der er forresten også et par klejner tilovers fra eftermiddagskaffen i går. Dem skal hun også smage. Du er stolt over, at du er så dygtig til at lave god, gammeldags mad og bage, men du synes, det er ensomt at spise alene og springer tit et måltid over, når du er alene. I dag vil du snakke med hjælperen om to forskellige ting: at du synes det er for tungt med vasketøjet, når det skal op ad trappen - måske kan du få hjælperen til at bære det op fra kælderen? Det andet er, at du er træt af de vanddrivende tabletter, mon ikke du kan komme af med dem, for du skal rende på toilettet så tit, og det er træls. I gruppen skal I gøre klar til besøget. Hvilke forventninger har Marie til samarbejdet med sin social- og sundhedshjælper?   3. rollespil: Marie rydder op i sine gemmer Oplæg til hjælperens rolle Du hedder Karin, er kommet hos Marie gennem flere år og er meget glad for Marie. Du kender hele familien og har en enkelt gang haft dine to små piger med oppe hos Marie en eftermiddag efter arbejdstid. Marie kan godt finde på at ringe til dig privat om aftenen for at aftale noget til næste gang, du kommer. Det generer dig ikke, du synes I har et godt samarbejde. Forleden aften ringede Marie og spurgte, om du ikke havde en halv time ekstra næste gang, for hun ville så gerne have dig til at hjælpe med at rydde op i kælderrummet. Du sagde ja, men siden er du kommet lidt i tvivl. Diskutér i gruppen, hvad der er sket i samarbejdet mellem Marie og hjælperen. Hvad er hjælperen blevet i tvivl om? Hvordan skal hun forklare Marie det?   Oplæg til Maries rolle Du er så glad for din hjælper, Karin - hun er næsten som en datter, altid hjælpsom og imødekommende. Hun er kommet hos dig i flere år, så I kender hinanden godt. Du har flere gange inviteret hende på eftermiddagskaffe efter arbejdstid, og har også haft besøg af hendes to små piger, som du syntes var meget søde. I aftes ringede du privat til Karin for at spørge, om hun ikke havde lidt ekstra tid idag, for du vil så gerne have hjælp til at rydde lidt op i kælderrummet. I kælderrummet er bl.a. en stor kasse med gammelt legetøj, helt tilbage fra din egen barndom. Du vil gerne forære Karins døtre et par gamle porcelænsdukker. Dine egne børn har rådet dig til at sælge dem, men det synes du er synd. Du vil bede Karin om at køre nogle ting på genbrugspladsen og til Kirkens Korshær. Gruppen forbereder sig på rollen - hvordan giver Marie udtryk for, at Karin er som én af hendes familie. I må gerne digte videre på historien. Vælg én til at spille rollen og forbered evt. nogle replikker.   4. rollespil: Maries datter kommer på besøg Oplæg til hjælperens rolle: Du er Maries hjælper og kender hende efterhånden godt. Du har opdaget, at Marie tit føler sig meget ensom. Selv om dagene er travle, er aftnerne og nætterne lange for Marie. Du kommer også hos Thyra, Maries nabo. Thyra sidder også alene om aftenen, og du har fået den idé, at de to må kunne holde hinanden ved selskab om aftenen, evt. spise sammen. Du har forelagt ideen for Marie, men hun vil ikke trænge sig på, og hun er sikker på, at Thyra ikke har lyst. Du har nu alligevel luftet ideen for Thyra, som viste sig at være meget interesseret. Hvordan skal hjælperen få sin plan til at lykkes? Vælg én til at spille rollen.   Oplæg til Maries rolle: I den sidste tid har du været trist til mode og følt dig ensom, især om aftenen. Din hjælper har foreslået at du kontakter Thyra for at høre, om I evt. kunne spise sammen. Det har du høfligt afvist. Du sagde, at du syntes, det var for påtrængende, men i virkeligheden bryder du dig ikke så meget om Thyra, du er tilfreds med den kontakt I har "over rækværket", og du har slet ikke lyst til at spise sammen med hende. Ensomheden er for dig en uundgåelig følge af din mands død, og du tror ikke rigtig det bliver anderledes. Sovepiller afviser du bestemt. I dag kommer din datter, Inge, og du vil snakke med hende om din mand og dengang han døde. Hvad vil Marie sige til Inge - og hvad vil hun sige til hjælperen? Vælg én til at spille rollen.   Oplæg til Maries datters rolle: Du hedder Inge, og du er lidt bekymret for din mor. Hun sover elendigt om natten og er blevet lidt trist på det sidste. Du har talt med familielægen, om det ikke var muligt at din mor kunne få noget sovemedicin. Han siger, det er en god idé, men at Marie selv må henvende sig. Nu vil du gerne tale med hjælperen (i enerum) for at få hende til at overtale din mor til at ringe til lægen, du ved, at din mor ikke hører efter dig. Hvad vil datteren sige til hjælperen? Hvad siger hun til Marie? Vælg én til at spille rollen.     Temaarbejde på tværs af portrætterne   I stedet for at arbejde med mange temaer i forhold til ét portræt, kan man vælge at arbejde med ét tema ud fra flere portrætter. Mulighederne er utallige - det følgende er kun tænkt som ideer: SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION: Hvilke fysiske faktorer har betydning for samarbejdet med hver enkelt? Hvordan vil deres tidligere liv have indflydelse på samarbejdet? Er der forskel på omgangstone og tiltaleform i de forskellige hjem? NETVÆRK OG LIVSFORM: Beskriv netværket for hver enkelt. Se på forskelle og ligheder med baggrund i personernes livsform og historie. Diskutér hvordan hver enkelt vil se på det at skulle modtage offentlig hjælp. DE DAGLIGE AKTIVITETER: Hvilke typer af aktiviteter fylder dagen hos hver enkelt? Hvordan er døgnet struktureret - er det forskelligt fra person til person - og hvorfor? Hvordan inddrages den enkeltes ressourcer og interesser bedst muligt af hjælperen? RENGØRING OG ARBEJDSMILJØ I HJEMMET: Sammenlign hjemmene og lav en arbejdsplan til hvert hjem: Hvad skal personen have hjælp til? Hvilke særlige hensyn er der i hjemmet? Hvordan beskytter hjælperen sig selv mht. tunge løft, rengøringsmidler etc. SPISEVANER: Hvordan er den enkeltes holdning til mad og måltider? Hvilke vaner har de med sig fra tidligere - og hvordan er hjælperens rolle ift. spisevaner og madlavning? KROPPENS BASALE BEHOV: Hvordan kan man se, hvordan en person har det med sin krop? Hvad gør personerne hver især for at dække kroppens basale behov? Hvilke faktorer kan virke forebyggende eller sundhedsfremmende i forhold til den enkelte?     Brug af videoportrætterne på niveau 2   Som tidligere nævnt kan portrætterne gøres mere komplekse og dermed egnede på niveau 2, evt. vha. supplerende tekster. Men også spørgsmålene kan komplicere casene. Her skal kort beskrives nogle temaer, som kunne behandles på assistent-niveau. Det vil i mange af temaerne være en fordel at arbejde på tværs af flere portrætter for at opnå en større bredde og få flere nuancer frem. ALDRING: Hvordan tackles dette at blive ældre af den enkelte? Mestringsevnen - hvordan er den hos hver enkelt, og hvordan er den blevet udviklet gennem deres forskellige liv? Hvilke holdninger til alderdommen ser man hos de forskellige? Hvilke værdier lægges der vægt på i alderdommen? Hvordan har jeres egne holdninger til alderdommen indflydelse på mødet mellem jer og den gamle? AKTIVITETSCENTRET: Hvad bruger de forskellige personer dagcentret til? Hvilke behov får de dækket her? Aktivitetsanalyse over de forskellige aktiviteter i forhold til den enkeltes ressourcer og belastninger. Planlægning af nye aktiviteter med én eller flere af personerne som deltagere i en gruppe. Ældrepædagogiske overvejelser. KONTAKT/NETVÆRK: Hvilken funktion har den enkelte i det nære netværk, hvilke "tjenester" udveksles, og hvordan forholder man sig til at give og modtage hjælp i netværket? Hvad er forskellen på at være alene og at være ensom? Hvordan er det at knytte nye kontakter, når man bliver ældre? Hvad kan man gøre for at forebygge isolation og ensomhed i alderdommen - og kan problemet altid løses? BOLIGFORMER: Hvilken tilknytning har hver enkelt til sin bolig - og hvori består tilknytningen? For hvem af dem er det vigtigt at deltage aktivt i rengøring m.m. - og hvem er det uden betydning for? Hvem overvejer flytning - og hvorfor? Har den offentlige service betydning for, hvornår ældre mennesker vælger at flytte?     Litteratur (1) "Evaluering af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser" Erhvervs- og voksenuddan- nelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter Udgivet af Amtsrådsforeningen, KL og Undervis- ningsministeriet, 1996 (2) "Ind i SOSU - information, introduktion og vejled- ning" Carla Tønder Jessing, Steffen Svendsen, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse FoU-publikation nr. 19-1997, Undervisningsmini- steriet, 1997 (3) "Sokrates brød sig ikke om casemetoden - hvorfor skulle du så?" Bent Flyvbjerg, Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1993, Nr. 2 (4) "Uddannelsesordning for social- og sundheds- hjælperuddannelsen" Ringkjøbing Amts social- og sundhedsskole. "Casemetoden og andre undervisningsformer på hhx" Hhx-udviklingsprogrammet 1995-98 FoU-publikation nr. 11-1997, Undervisningsmini- steriet, 1997     Bilag   Bilag 1: Vejledning til samarbejdsmodel, niveau 1 43 Bilag 2: Intern prøve - teori 1 44 Bilag 3: Spørgsmål til intern prøve på teori 1, niveau 1 45 Bilag 1 RINGKJØBING AMT SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN Vejledning til samarbejdsmodel NIVEAU I 1. Oplysninger om borgeren: Beskriv borgeren, du skal samarbejde med - fysisk, psykisk og socialt - Alder. - Køn. - Hvordan ser borgeren ud. - Livshistorie - brug gerne borgerens egne ord "Jeg har 3 børn". - Baggrunden for, at borgeren/familien har brug for hjælp. - Nuværende situation: - hvilken hjælp ydes/tilbydes - hvilke hjælpemidler har borgeren - andet. Disse oplysninger indsamles via samtale med borger og evt. pårørende samt - samarbejdspartnere - egne observationer - skriftlige oplysninger om borgeren. 2. Ressourcer og belastninger: Med udgangspunkt i disse oplysninger opstilles og begrundes borgerens ressourcer og belastninger: - På nuværende tidspunkt. - Tidligere, hvis det har/får betydning for borgerens situation. 3. Bearbejdning: Beskriv de faglige overvejelser i forhold til punkt 1 og 2. Gør rede for sammenhænge mellem overvejelserne. Hvilke behov ser du på baggrund af bearbejdningen. 4. Mål: Med udgangspunkt i behovene, og i samarbejde med borgeren, opstilles mål: - På kort sigt arbejdes på, at borgeren - På lang sigt arbejdes på, at borgeren 5. Handlinger: Handlingerne beskrives ud fra de opstillede mål. Beskriv og begrund hvordan handlingerne udføres, herunder hvordan borgerens ressourcer inddrages. 6. Evaluering: Hvor langt nåede du i forhold til målene? Hvordan var samarbejdet med borgeren? Er du tilfreds med indsatsen? Ved teoretisk bearbejdning af cases stilles forslag til, hvordan en evaluering kan gribes an. 17.01.96/SAMARB2/4-3.1/AGK/aa/ip     Bilag 2   RINGKJøBING AMT SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN INTERN PRØVE - TEORI 1 Mål: - at eleven ud fra en given case kan finde og begrunde ressourcer og belastninger. - at eleven kan anvende faglige overvejelser og finde behov. Prøveform: Prøven tilrettelægges som individuel skriftlig prøve med for- beredelsestid i 7. uddannelsesuge. Forberedelsestid 1 time Skriftlig prøve 3 timer. Forberedelsestiden skal foregå i grupper á minimum 4-5 personer. Læreren sammensætter grupperne. Der må anvendes hjælpemidler i forberedelsestiden, og der gives ikke vejledning. Angående hjælpemidler under prøven: - Se udarbejdet materiale om: "Hvad du bør vide om skriftlige prøver". Den skriftlige prøve foregår under opsyn. Omfang: Max. 10 håndskrevne A-4 sider let læseligt. Elevens nummer, hold, og dato skal fremgå af hver side. Siderne nummereres. Hvis kladde skal indgå i bedømmelsen, skal det tydeligt fremgå af den vedlagte kladde. Skolen sender kopi af de skriftlige besvarelser til censor. 21.01.97/4-3.1/intprøt1         Bilag 3   RINGKJøBING AMT SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN SPØRGSMÅL TIL INTERN PRØVE PÅ TEORI 1 - NIVEAU 1 1. Find og begrund borgerens ressourcer og belastninger. 2. Med udgangspunkt i ressourcer og belastninger beskrives: - Hvilke faglige overvejelser gør du dig om samarbejde med borgeren? - Hvilke faglige overvejelser gør du dig om borgerens livsform og netværk, og hvilken betydning har det? Hvilke behov ser du? - Hvilke faglige overvejelser gør du dig om borgerens daglige aktiviteter og deres betydning? Hvilke behov ser du? - Hvilke faglige overvejelser gør du dig over borgerens fysiske tilstand? Hvilke behov ser du? - Hvilke faglige overvejelser gør du dig om vask, rengøring og kost hos borgeren? Hvilke behov ser du? 04.06.97/4.3.1/1prspøra   Forsiden