Lad kinder gløde og øjne tindre






Ole Albæk er formand for Det Musiske Udvalg og direktør for DAFOLO



Med udgangspunkt i Det Musiske Udvalgs opgave - at komme med forslag til, hvordan skolerne kan "styrke den æstetiske, den musiske og den kreative og praktiske dimension i hele skolens dagligdag" - har vi med dette oplæg valgt at sætte fokus på dannelsesaspektet på den ene side og skolens undervisningskultur på den anden side.

Bidragene i denne bog peger på et behov for en ny faglighed, hvor eleverne i højere grad får mulighed for at gøre ord og symboler til deres egne -og hvor proces og resultat forbindes og gøres synlige gennem oplevelse og erfaring. En skole, hvor det musiske og fagligheden ikke er modsætninger, men forudsætter hinanden. Den musiske skole vil faglig autenticitet gennem arbejdsmæssig fordybelse. "Lærdom er Eet og Dannelse og Duelighed for Livet ... er et Andet," sagde Grundtvig. Og folkeskolens opgave er både at danne og uddanne.

I folkeskolens formål tales der om konkrete færdigheder og kundskaber, men også om den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling og om, at eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Folkeskolen skal med andre ord virke for at sikre alle mulighed for at danne sig en livsanskuelse. Danne sin egen livsanskuelse på baggrund af personlig stillingtagen - og efterfølgende bestemme sit eget liv.

For at kunne få en mening med livet, må man møde meninger om livet.

I skolen her børnene krav på - gennem et engageret med- og modspil at møde forskellige bud på rivets indhold.

Barnet her ret til at forvente at læreren sager ordet, men lader eleven have det sidste. Der er ligeværd i skolen, men der er ikke ligestilling. Læreren forventes at være vidende uden at være bedrevidende og i den sammenhæng hjælpe til at udvide barnets horisont med det formål at fremme den enkelte elevs selvstændighed og personlige stillingtagen til livsanskuelse.

Derfor må skolens undervisning og hele dagligdag bygge på åndsfrihed og demokrati.

Demokrati er en samtale med ret til modsigelse. En samtale forudsætter et sprog. Sproget er det stærkeste grundelement i dansk identitet, men også historien, litteraturen, nationalkulturen og kunsten må være grundlæggende elementer i dansk dannelseskultur.

Dertil kommer ytringsfriheden, mindretalsretten, menneskerettighederne og vores opfattelse af frihed og fællesskab.

Det er imidlertid vigtigt, at disse værdier synliggøres, så der gives eleverne mulighed for at forholde sig til dem.

Siden 1960'erne her de naturvidenskabelige fag med positivismen som filosofisk belæg været vurderet som udviklingens spydspidser. Skolen orienterede sig væsentligst mod teoretisk viden. Den praktiske og musiske dimension og de praktiske og musiske fag blev kreative med tendens til det rekreative uden visioner om at have grundlæggende betydning for børnene eller samfundet.

Skolefagene blev små videnskabelige studier, hvor læseplanerne i de enkelte fag fyldes op med stofområder med det resultat, at den "proppende undervisning", som K. Kromann kaldte det i 1886, opprioriteredes på bekostning af den "modnende undervisning".

Det er skolens "modnende undervisning", som er det centrale for Det Musiske Udvalg.

Det væsentlige bliver derfor, at skolen sikrer eleverne grundlæggende færdigheder og kundskaber uden at være "proppende", men kombinerer færdighedsaspektet med, at eleverne får mulighed for at bringe sig i reelle, sansede og medværende situationer. Alle sanser bør bruges i hele skoleforløbet.

Eleverne bør sikres større bevægelsesfrihed kropsligt, rumligt og udtryksmæssigt, så forudsætningen for personligt engagement og handling skabes i modsætning til passiv tilpasning. Dette stiller krav til skolen om en anden organisatorisk arbejdsform end den kendte time/fagdelte skole. Skal matematikken, sproget, historie eller sløjd blive elevens og ikke lærerens - og skal udtrykket "ansvar for egen læring" ikke forblive ord, skal der arbejdes på en anden måde og med en anden læseplan, hvor eleven i højere grad lærer at bruge sine kundskaber og færdigheder i nye og betydningsfulde sammenhænge.

Det stiller også krav til skolens fysiske rammer om en rummelighed og en æstetik, der fremmer de sanselige og oplevelsesmæssige aspekter i skolens dagligdag.

Men der er også grund til at påpege, at mange erfaringer og oplevelser i højere grad ken hentes uden for skolens mure i mødet med kunsten, kunstnere og på lokale arbejdspladser og institutioner eller på rejser.

De 10 bud for fremtidens skole er både en udfordring og en fordring. Men der er skoler og skolevæsener, der er repræsenteret i dette oplæg, som har taget initiativer, der peger i retning af det, anbefalingerne lægger op til.

Lad mig afslutningsvis bringe en stor tak til undervisningsminister Ole Vig Jensen, der gav os et udfordrende kommissorium, men også frihed til at tænke grænseoverskridende og stille forslag uden andre bindinger end vore egne.

En særlig tak skal der også rettes til professor Poul Riis og lektor Steen Larsen og øvrige bidragydere til denne bog, samt de mange, der her inspireret udvalget undervejs.

Endelig vil jeg gerne bringe en hjertelig tak til alle udvalgets medlemmer for en engageret medvirken. Tak til Bente Scavenius, Lars Bjørner, Jens Raahauge, Peter Bastian, Mogens Nielsen, Ebba Kjær Rasmussen, Randi Michelsen, Chresten Sloth Christensen, Claus Meyer, Erik Clausen og Rose Marie Tillisch - og til folkeskoleafdelingen ved undervisningsinspektør Ejvind Sørensen og konsulenterne Jytte Fromberg og Helle Beknes - og endelig udvalgets sekretær Birgitte Larsen.

Også en stor tak til amtscentralerne i Roskilde og Vejle for at medvirke til udgivelse og distribution af yore ideer og forslag.

Vi har ikke med vores rejse - med afstikkere - søgt den store konsensus, men vi er alle enige om, at vi gerne vil medvirke til, at Grundtvigs ord i "Breve til mine børn" (1832) ikke opleves i fremtidens folkeskole:

Jeg ser med Vemod på de Gutter små,
hvis Kinder gløde og hvis Øjne tindre,
thi også de skal brat i Skole gå,
og immer, mens de vokse, bliver mindre!

(Grundtvig)



Ud over denne bog udgives i udvalgets regi følgende titler:

"At forvente det uventede"
"Skolens rum - skolens billeder" (hæfte og dias)
"Rødder og vinger"
"Et brombær for livet" (hæfte og video)
"Modersmålet er fuldt"