10 Bud for fremtidens skole






1. Du må vide, at skolen er et fristed. Et sted, hvor børn i frihed, men under ansvar, har ret til at tilegne sig etiske, æstetiske og politiske værdier i fællesskab med andre.

ANBEFALING:
Den første fordring handler om dannelse.
Tiden er inde til at lovgive om kulturpædagogik for børn. Institutionaliseringen af en stadig sstørre del af børns Iiv gøør det nødvendigt, at der skabes en samenhængende kultur og undervisninsgpædagogik. En samlet lovgivning herom bør udarbejdes af Undervisningsministeriet i respekt for det dannelsessyn, der er udtrykt i folkeskolens formå1sparagraf, og som opgør med en defensiv pasningsideologi.


2. Du må forstå, at begreberne tro, håb og kærlighed udtrykker noget menneskeligt smukt, og at børnene forventer, at netop du giver dem troen på egen værdi og egne kræfter, håbet om et godt liv med din kærlighed som drivkraft.

ANBEFALING:
Den anden fordring handler om pædagogik.
Pædagogikkens grundlag skal være filosofisk og ikke naturvidenskabeligt. Etiske og æstetiske problemstillinger bør således indgå som obligatorisk arbejdsfelt i lærer- og pædagoguddannelserne. Med henvisning til anbefaling nr. 1 bør de to uddannelser ses i sammenhæng og have fælles basis.


3. Du må erkende, "at det eneste vi ved er, at vi intet ved." Derfor har du pligt til at forholde dig til de videnskabelige dogmer.

ANBEFALING:
Den tredie fordring handler om videnskabsteori.
En del af skolens fag har deres basis i videnskabsfag. For at kunne forholde sig til videnskabens dogmer er det vigtigt, at alle lærere har et grundliggende kendskab til videnskabsteori og videnskabelige erkendelsesformer. Videnskabsteori bør derfor indgå som obligatorisk arbejdsfelt i læreruddannelsen og lærernes videreuddannelse.


4. Du skal kunne bruge dine sanser fuldt ud og erfare, at smukke tanker bedst tænkes smukke steder. Derfor bør skolens rum og omgivelser være blandt de smukkeste menneskeskabte.

ANBEFALING:
Den fjerde fordring handler om æstetik.
Den æstetiske dimension handler om erkendelse gennem alle fem sanser. Skolens undervisning må i alle sammenhænge satse på, at børnene erfater med alle sanser. Denne satsning må afspejles i sammensætningen af lærergrupperne, der varetager undervisningen for de enkelte klasser.
Skolens fysiske rammer skal udformes, så der etableres sammenhæng mellem det æstetiske og det pædagogiske. Skoler og institutioner bør renoveres eller nybygges, så de foruden at være funktionelle også beriger sanserne og giver rige muligheder for, at børn tages alvorligt som medskabere af kultur.


5. Du må vide, at bevidsthed om ressourcer og smuk forarbejdning, at dét at kunne kende gode råvarer, at sanse, føle, dufte, at erkende materialernes forskellighed og pleje af værktøj - dét føjer kvalitet til liv.

ANBEFALING:
Den femte fordring handler om ressourcer og kvalitet.
Æstetiikken har foruden bud til sanserne også bud til menneskets kvalitetsopfattelse. En forudsætning for kvalitet er mulighed for at arbejde med gode og gedigne rårarer og materialer, der medtænker aller sanser. Sådanne kvalitetsovervejelser skal indgå i skolernes økonomiske og pædagogiske prioriteringer.
Kvalitet i arbejdet er også et spørgsmål om tid: Tid til tilegnelse af færdigheder og håndværksmæssig kunnen og tid til fordybelse i arbejds- og undersøgelsesprocesser. Dette kræver mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse og anvendelse af den tid, der er til rådighed. Det kan fx være korte lektioner med træning af specifikke færdigheder eller formidling af afgrænsede fagområder veklende med længere sagsorienterede forløb.
En fleksibel tilrettelæggelse af skolens tid, der løbende kan tilpasses de pædagogiske behov, kræver, at arbejdet for det pædagogiske personale tilrettelægges ud fra skolens målsætning og inden for en samlet tidsramme.


6. Du må indse, at i begyndelsen var sansningen. Undervisningen skal derfor gøre brug af krop og sanser i vekselvirkning med tænken og fantaseren.

 

ANBEFALING:
Den sjette fordring handler om sammenhæng og vekselvirkning.
En skole, der vægter oplevelse og autenticitet, forudsætter sammenhæng og vekselvirkning mellem undervisningspædagogik og kulturpædagogik, så der skabes tid og rum til børnenes kropslige og sanselige udfoldelser og oplevelser. Som følge heraf og som følge af den første anbefaling bør skolefritidsordninger fremover være en del af skolens samlede virksomhed. Først når der er skabt et samlet perspektiv på hele børne- og ungeområdet vil fritidens kompetencer og kulturelle udfoldelser kunne få reelt rum og reel værdi i skolens verden - det være sig sammen med, parallelt med eller løsrevet fra skolefaglige sammenhænge.


7. Du må forstå, at der på skolen er en tid til alting, især til glæden og oplevelsen. Du skal sikre, at børnene ofte møder kunst som billeder, musik, digte, teater, film og andet og selv får mulighed for at give udtryk for indtryk og sætte aftryk.

ANBEFALING:
Den syvendefordring handler om kunst.
Kunsten er kulturens spydspids og vort fælles udtryk for kultur. Kunst bør derfor være en integreret del af børnenes hverdag, således at børnene gennem hele deres skoleforløb får mulighed for - dels at stifte bekendtskab med kunstens udtryk og kunstens historie i bredeste forstand - dels at møde professionelle udøvende kunstnere og i samværet med dem opleve glæden ved kunstens mangfoldige former.


8. Du må eje evnen til at forundres og forundre. Derfor skal du give børnene rødder og lade dem afprøve deres vingers styrke.

ANBEFALING:
Den ottende fordring handler om sammenhæng mellem det lokale og det globale.
En vigtig forudsætning for at børnene kan møde fremmede kulturer med forståelse, indlevelse og nysgerrighed er, at de både kan forstå og forundres over deres egne kulturelle forudsætninger. Det er derfor af afgørende betydning, at børnene bliver bevidste om den kultur, de fødes ind i ved at leve i den og ved at blive opmærksomme på de betingelser, den er udsprunget af.
Lokalsamfundets natur og kultur udgør en nærliggende mulighed for at føre omverdenen ind i skolen og skolen ud i omverdenen. Det anbefales, at undervisningen, hvor det er muligt, knyttes til autentiske oplevelser og problemstillinger uden for skolen.
Desuden anbefales etablering af venskabsklasser og -skoler, såvel nationale som internationale, således at oplevelsen af det fremmede og det anderledes bliver perspektiveret gennem det menneskelige møde.


9. Du må erkende, at en skole ud over at være dannende altid skal være fremtidsorienteret, fordi børnene har fremtiden foran sig, men at fremtiden ikke kan forudses. Derfor skal der overordnet og principielt planlægges for et helt skoleforløb, hvor der samtidig gøres plads til spontanitet og livslyst.

ANBEFALING:
Den niende fordring handler om mål.
Ethvert undervisingsforløb skal have et klart mål, der er eksplicit formuleret og kendt af både lærere og elever. Leder- og læreruddannelsen skal sikre, at skolens virksomhed er målstyret i sin helhed, men mål og planlægning skal udformes på en sådan måde, at der gives reelt rum for elevernes medbestermmelse, for udfoldelse og spontanitet.
En vigtig forudsætning er, at lærerne i højere grad end i dag behersker -"mestrer" - det faglige indhold, der arbejdes med i undervisningen. Der må gøres op med forestillingen om, at læreruddannelsen kvalificerer lærerne til at undervise i alle fag.


10. Du skal respektere, at læreruddannede og pædagoger har ret til at undervise børn, men at også andre, fx kunstnere og håndværkere, kan yde deres bidrag i skolens undervisning og liv.

ANBEFALING:
Den tiende fordring handler om professionalisme.
Fremtidens pædagog- og læreruddannelse skal sikre, at der udvikles et bredt faglighedsbegreb inden for de enkelte fagområder. Faglighed skal i pædagog og læreruddannelsen altid inddrage musiske, praktiske, teoretiske og kropslige erkende- og udtryksmåder. Desuden skal almen pædagogiske problemstillinger indgå i det faglige perspektiv.
I den målstyrede skole besluttes de konkrete undervisningsforløb på den enkelte skole og i de enkelte klasser. Undervisningen planlægges i lærerteams og gennemføres normalt af pædagog- og læreruddannede undervisere. Der skal imidlertid være mulighed for at inddrage undervisere med anden professionel baggrund, fx håndværkere og kunstnere, der kan ansættes på timebasis eller på kontrakt.

Fra "Dannelseskultur og undervisningskultur i et fremtidsperspektiv", Det Musiske Udvalg. Kan bestilles på tlf. 7582 9944.


Siden senest redigeret 17. januar 1997 af Presseenheden.